Tilsyn. Pædagogisktilsyn i Skovbrynet den 15. august og 18. september 2013

Transkript

1 Tilsyn Center for Dagtilbud Helle Birkvad 21. august 2013 Pædagogisktilsyn i Skovbrynet den 15. august og 18. september 2013 Tilsynets første del i 0-6 års delen den 15. august blev indledt med en kort rundvisning i institutionens børnehave del. Herefter udførte jeg observationer i gruppen med de mindste børn (3-4 årige) fra ca. 9-10, i mellemgruppen (4-5 årige) fra ca og i gruppen med de største børnehavebørn/ skolegruppen fra 11-11:45. Tilsynet i fritidshjem og klubdel blev foretaget ved en 2. del den 18. september Tilsynets første del blev afsluttet med en dialog mellem Leder, Souschef, AMR, TR, teamkoordinator og undertegnet (Pædagogisk konsulent Helle Birkvad, som stod for det pædagogiske tilsyn). Centrale punkter fra dialogen er indskrevet i skemaform herunder og noter fra observationer henholdsvis den 15. august og den 18. september er præsenteret efter skemaet. Grundlæggende pædagogiske arbejde: Evt. opfølgning fra sidste tilsyn Mål og rammer for det pædagogiske arbejde generelt: Pædagogiske læreplaner - Sprog - Børnemiljø - Brobygning Hvordan forløber arbejdet? Ses det i praksis? Der er generelt i institutionen en anerkendende, ressourceorienteret og inkluderende tilgang til arbejdet og til kommunikationen med børnene (og hinanden som voksne). Jeg oplever et fint fokus på gruppeledelse. Der arbejdes med børnenes selvhjulpenhed og mestring samt med at bruge børnenes opmærksomhed, interesser, spørgsmål og input aktivt og give dem medejerskab af de pædagogiske aktiviteter. Jeg oplever et flot fokus på at Sætte ord på i bred forstand. Der sættes ord på ting, handlinger, følelser og aktiviteter og børnene møder anerkendende, tydelige og forudsigelige voksne, som støtter og udfordrer både børnenes sproglige og generelle udvikling. 1

2 Der bliver i institutionen arbejdet projektorienteret med læreplanstemaer på tværs af grupper i huset. For indsigt i hvordan der hen over året arbejdes med de enkelte temaer se bilag 1, som ligger sammen med denne rapport i KMD. Side2/13 Arbejde med brobygning til skole (Kanon) er implementeret i samlingerne i alle grupper - tilpasset børnenes alder og kompetencer. I samlingerne arbejdes der ligeledes med børnenes sproglige kompetencer hele året - Lige som der arbejdes med sproget som selvstændigt læreplantema i 2 måneder. Udvikling og trivsel Børnene? Medarbejderne? Der arbejdes i institutionen med specialisering af de voksnes kompetenceområder. Personalet er tilknyttet en aldersgruppe som de har (og oparbejder/videreudvikler) særlig viden om. Det giver ejerskab og god udnyttelse af den enkeltes kompetencer. Det fremgår tydeligt i praksis (i mine observationer) at der arbejdes bevidst med, at bygge ovenpå den læring der har fundet sted i den enkelte gruppe. Eksempelvis omkring selvhjulpenhed under måltidet, hvor børnene i mellemgruppen bliver understøttet i at lære at bruge kniv og gaffel, sådan at de er fortrolige med det i storbørnsgruppen, hvor det er en naturlig del af måltidet at der bruges kniv og gaffel. Dette blot et eksempel blandt flere. Jeg oplever i institutionen børn som er meget tilpasse med og godt understøttet/ udfordret af de voksne, som de møder i deres hverdag. Det er tydeligt at børnene ikke er synderligt interesseret i mig og min tilstedeværelse. Børnene har rigeligt i deres vante voksne og har ikke behov for anden stimuli, anerkendelse eller på anden måde voksen opmærksomhed. Personalet i institutionen har god erfaring med brug af matrix ift. venskaber, som et centralt værktøj til at understøttet relatio-

3 ner og relationsdannelse mellem børnene. Det oplever de at børnene profeterer af, da de spotter de situationer hvor der evt. er brug for tiltag for, at alle børn bliver en del af børnefællesskaber der er relevante for dem. Side3/13 Både ledelsen og medarbejdere er meget enige om, at personalegruppen har et rigtig godt sammenhold, som afspejles i den gode stemning mellem dem og børnene i hverdagen. Der er i institutionen skabet en kultur, som afspejler at både børn og voksne synes at der er rart at være i Skovbrynet. Der er i institutionen nedsat en personaleplejegruppe (PPG), som bl.a. står for at arrangerer trivselsarrangementer. Det er tydeligt at forskellighed ses som en styrke i Skovbrynet. I dialogen bliver der fortalt om, hvordan det prioriteres, at der er aldersspænd i personalegruppen, at begge køn er repræsenteret og at så mange forskelligartede kompetencer så muligt kan sættes i spil. Det ses som en styrke i det faglige fællesskab, at kunne trække på hinanden og at alle har dedikerede kompetenceområder. Inklusion /handleguiden Hvordan arbejdes der med inklusionen af børnene? Bruges handleguiden/ fokusskema? Der opleves meget lidt sygdom blandt personalet og alle er i dialogen enige om, at en væsentlig faktor er den gode trivsel på arbejdspladsen. Både ledelsen og personalet giver i dialogen udtryk for, at de oplever at deres deltagelse i arbejdet med LP -modellen har ændret deres fokus i praksis. De oplever at der, som en helt naturlig del af den daglige praksis, tænkes i opretholdende faktor, undtagelser og de tre perspektiver (kontekst, Individ og aktør). De fortæller at det er naturligt for dem i hverdagen, at rette fokus væk fra barnet som et problem og i stedet at blive nysgerrige på hvordan de selv, med deres ak-

4 tiviteter, sprogbrug osv., er med til at opretholde problemet som et problem. Dette er tydeligt i praksis, hvor de voksne i flere situation justerer deres egen praksis og forholdemåde når de møder forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd fra børnenes side. Side4/13 Konkret arbejder grupperne med LP-møder hver 3. uge. Ligesom der løbende arbejdes med LP-modellen ved personalemøder, hvor det er relevant. Vi havde en god dialog omkring at Skovbrynet ønsker sig, at blive en del af arbejdet med Analysecirklen. De føler sig til tider lidt særlige med deres LP og tænker, at de vil kunne profeterer af, at arbejde med Analysecirklen på samme måde som alle de øvrige dagtilbud. I Skovbrynet kender de handleguiden og arbejder med fokusskemaet i de situationer, hvor det er relevant. Vi har i dialogen en god samtale omkring de meget individorienterede fokus, som der kan siges at være i fokusskemaet. Vi end ud med, at være enige om, at det er vigtigt at det der skrives ned (også i fokusskemaet) ikke ensidigt koncentrere sig om individet og ikke kommer til, at beskrive problematikker som nogle der er fastlåste og bor i barnet. Virksomhedsaftalen: Kort gennemgang af arbejdet med aftalen - Er der særlige opmærksomhedspunkter? I Skovbrynets virksomhedsaftale er der fokus på Bevægelse. Skovbrynet er blevet certificeret som bevægelsesbørnehave. De arbejder i den forbindelse lige nu med, hvordan de kan fastholde det pædagogiske fokus på bevægelse. Det er tanken at bevægelse skal implementeres, som en naturlig indgang til frokostmåltidet, hvor alle grupper skal have en form for bevægelsesaktivitet i en samling eller lignende umiddelbart inden spisnin-

5 gen. Det at hensigten, at det skal sikre en fastholdelse af fokus og at det samtidig skal give børnene mulighed for, at mærke deres egen krop inden den mere stillesiddende spisesituation. Bevægelsesaktiviteter er ligeledes medtænkt i institutionen Godpraksisprojekt, som jeg fik indblik i ved mine observationer i fritidshjemsdelen. For indblik i aktiviteterne og Refleksion og evalueringsark knyttet til projektet se bilag 2 og 3, som ligger sammen med denne rapport i KMD. Side5/13 Det er også et fokusområde i udviklingsaftalen at Skovbrynet prioriterer efteruddannelse til alle medarbejdere. Der er løbende mange medarbejdere på PD og det prioriteres højt alle skal opleve, at have mulighed for at udvikle sig fagligt. Ingen skal føle at de sakker bagefter. Forskellige forhold: Personalets Kurser, efteruddannelse Se teksten under punkterne Trivsel og udvik- kvalifikationer ling samt Udviklingsaftale. Sikkerhed, hygiejne mv. Overgreb Personalets tilsyn Er sikkerheden i orden? Er hygiejnen forsvarlig? Ved institutionen hvordan de skal forholde sig? Er der procedurer ved ture ud af huset, legepladsen ol. Der samarbejdes med sundhedstjenesten og hygiejne medtænkes i projekter. Institutionen bruger eksempelvis vaskehænder sang. Der er i institutionen fokus på materialevalg ifm. hygiejne. Der er udarbejdet en lokal handleplan med action-kort knyttet til specifikke situationer. Der er i institutionen faste procedure for ture ud af huset. Perso-

6 Sovestillinger for vuggestuebørn Barneseler Ophold i kulden Transport Kender personalet sundhedsstyrelsens anbefalinger? Kender institutionen sundhedsstyrelsens anbefalinger? Kender institutionen Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Hvorledes transporteres børnene ved ture ud af huset ol? nale normeringen tilpasses alt efter børnegruppen og turens mål. - - Det er der opmærksomhed på ved Chill faktor. Der bruges offentlig transport eller lejet kørsel. Transport i egen bil finder udelukkende sted i nødsituationer. I disse situationer indhentes der tilladelse fra forældre. Legetøj Er legetøjet sikkert? Røgfri miljøer Hvordan har institutionen sikret sig overholdelsen af loven? Der ryges ikke på matriklen og det at enkelte personaler i kortere tid skal forlade matriklen giver ikke anledning til problemer. Legepladsen/ hegn ol. Har institutionen en inspektionsprocedure? - Daglig inspektion - Driftsinspektion - Årlig inspektion Dato + sidste tilsynsrapport Rapporten kan hentes i KMD. Der er ingen børn på legepladsen uden voksen opsyn. Den månedlige og ugentlige inspektion af legepladsen er sat i system ved brug af en pedelfunktion, som en pædagogisk medarbejder har som en del af sin ansættelse. Den daglige inspektion står personalet for og eventuelle opmærksomhedspunkter gives vi- Side6/13

7 Baderegler Medicingivning? Støj? Har institutionen udarbejdet baderegler? Kender institutionen Sundhedsstyrelsens anbefalinger? dere til medarbejderen med pedelfunktion, som (da han har sin daglige gang i institutionen) hurtigt kan udbedre det der måtte være behov for. Sundhedsstyrelsens retningslinjer følges. Ved badning i svømmehal følges reglerne også tilpasses til denne setting. Institutionen kender og følger reglerne. Der arbejdes med at dæmpe lyden både ved materialevalg, lys og ved pædagogiske tiltag. Side7/13 Noter fra observationer henholdsvis den 15. august og den 18. september: Under den korte rundvisning i 0-6 års delen af Skovbrynet, bliver jeg mødet, af glade medarbejdere der med stort engagement fortæller mig om indretning, pædagogiske tanker hermed, projekter der har været gennemført og påtænkes gennemført m.m. Gruppen med de mindste børn Billerne (3-4 år) fra ca. 9-10: Hos billerne er der lige nu tilknyttet 8 børn, men da jeg kommer ind på stuen er flere børn fra Bierne på besøg. Flere børn er netop rykket til Bistuen og søger derfor naturlig ind til de børn og voksne, som de har været i gruppe med for kort tid siden. Da jeg kommer lægges der puslespil ved to små borde i den ene side af lokalet og der leges med Brio togbane på gulvet. Ved bordene med puslespil guides børnene fint af en voksen, som har fint blik for deres kompetencer og behov for støtte, udfordringer og opbakning (børnenes nærmeste udviklingszoner). Der gives, af de voksne, fint plads til alle børn og deres ønsker om forskellige lege. Samtidig er der fra de voksnes side, et fint blik for vigtigheden i at prioritere, at understøtte det, at alle børn bliver afleveret/ taget i mod på en god måde når de kommer i børnehave. Flere børn møde de voksne med kram når de bliver afleveret og de voksne tager sig tid til samtaler med børn og forældre.

8 De tre voksne som er på stuen lige nu (2 plus 1 morgenåbner) er, når de ikke tager sig af afleveringssituationer, alle tre aktive i leg/ guidning med/ af børn. Det er tydeligt at samværet med børnene er i fokus. Efter lidt tid sætter en voksen sig og læser i en bog med et barn der netop er blevet afleveret. Flere børn støder til aktiviteten og der læses og tales om bogens indhold. Det er fra den voksnes siden et flot fokus på børnenes opmærksomhed og input undervejs. Børnenes initiativer ses, italesættes og bruges som afsæt for dialog Et rigtig fint praksiseksempel på brug af dialogisk læsning. Side8/13 På gulvet tager en voksen aktivt del i legen med Brio togbane. Hun lægger stort engagement i legen og taler indlevende med børnene om deres byggeri og ideer undervejs. Den voksnes engagement smitter af på børnene, som er meget fordybede i deres leg med togbanen. Flere og flere børn kommer til og togbanen ender med at fylde det meste af gulvet på stuen og rummer flere små legefællesskaber rundt omkring på togbanen det store legefællesskab. Nogle af børnene har en fælles interesse omkring godstoge der køre gods fra et sted til et andet, andre børn har fundet plastik dyr som de leger bor på græsset ved siden af skinnerne og andre igen lege at togene er lyntog på vej til et andet land. Den voksne har et fint blik for, at understøtte de forskellige legefællesskaber og for at invitere nye børn inde i legen i fællesskaberne undervejs. Det er tydeligt at høre, at hun kender børnene, deres interesseområder og legerelationer rigtig god og at hun formår at bruge dette aktivt i etableringen/ understøttelsen af fællesskaberne. Under legen med Brio togbane ser jeg mange gode eksempler på gruppeledelse. Som flere og flere børn støder til, tilpasser den voksne legen efter de enkelte børn og gruppens behov, ved tydeligt at sætte ord på hvordan der kan leges. Den voksne leger med og kommer med sjove påfund undervejs, til stor jubel og begejstring fra børnenes side. Jeg bevæger mig videre til Bistuen Mellemgruppen Bierne (4-5 år) fra ca : Da jeg kommer ind til Bierne er tre voksne engageret i leg/ guidning af børn ved borde med henholdsvis puslespil og perleplader (ikke de traditionelle men dem hvor man har en plade med huller i som man stikker perler med dutter under ned i ). Hos Bierne møder børnene også voksne som har positive forventninger til børnenes deltagelsesmåde. Eksempelvis siger en voksen til et barn, der giver udtryk for ikke at tro at hun kan klare et svært

9 puslespil, Prøv at se vi gør sådan her (han lægger prikkerne op så barnet kan se dem alle) for det gik rigtig godt sidst vi gjorde sådan. Jeg er sikker på du kan klare det. Der er tre rum knyttet til Bistuen et stort rum hvorfra der er adgang til to mindre rum. Det er tydeligt, at det er vant for både børn og voksne, at bruge de tre rum til at opdele gruppen i mindre grupper. Børnene finder selv inde i mindre fællesskaber og de voksne opfordrer til leg i mindre gruppen fordel i de tre rum. Da gruppen skal lave kollegaer af billeder fra ugeblade fordeler de voksne børnene i to grupper. Den ene gruppe bliver inde og laver kollager og den anden gruppe går ud med en voksen. Side9/13 Jeg oplever et fint eksempel på hvordan de voksne her udviser omsorg for hinandens trivsel, da en medarbejder siger, til sin kollega: Hey var der ikke noget med at du havde noget med din ryk og skulle sidde på den stol. Under arbejdet med kollagerne, som der bliver arbejdet med for at styrke børnenes finmotoriske færdigheder (klippe, lime osv.), har de to voksne, som står for aktiviteten, fint blik for børnenes kompetencer. De støtter der hvor der skal støttes og udfordre der hvor der kan presses lidt på. Undervejs foregår der fin gruppeledelse, hvor de voksne sætter ord på forventninger til børnenes adfærd og handlinger. Der hvor børnene kan udfordres siger de eksempelvis helt konkret: Du skal klippe lige der på stregen, så det bliver helt lige eller Du skal klippe det der, hvor der er bogstaver, helt væk. Jeg oplever den understøttelse af børnenes potentialer som der forgår her som et rigtig flot praksiseksempel på, hvor vigtigt det er, at vi ikke (i anerkendelses navn) bliver bange for at sætte ord på vores forventninger til børn præstationer - også der hvor vi ved, at de kan mere end det de aktuelt viser os. Det er et rigtig fint eksempel på, hvordan vi kan understøtte børn i deres udvikling, ved at hjælpe dem med at stå på tær og sammen med os udfolde kompetencer som de ikke ville kunne udføre uden vores understøttelse. Da et barn fra Billerne står i gangen mellem de to stuer og græder, understøtter de voksne fra Bierne ved at hente en Billevoksen, der kan hjælpe barnet. I den korte tid hvor en vokse er nød til at forlade aktiviteten omkring kollagerne, tager den anden voksen på en meget naturlig måde over og understøtter aktiviteten fortsættelse. De vokse understøtter på den måde hinandens arbejde og det er tydeligt at der værnes om de pædagogiske aktiviteter der sættes i gang og at udefrakommende forstyrrelser, meget bevidst, minimeres.

10 Inden jeg bevæger mig videre til Brumbasserne, går jeg kort ud på legepladser til de Bi-børn og voksne som er gået ud. De gynger og spiller bold på boldbanen. De voksne understøtter børnenes initiativer til leg og relationen. Også her oplever jeg børn som er mest interesseret i kontakt og relationer til egne voksne Side10/13 Gruppen med de største børnehavebørn/ skolegruppen Brumbasserne (5-6 år) fra 11-11:45: Det er ved at være frokosttid og børnene bliver bedt om, at gå på toilettet og vaske hænder, hvorefter de skal sætte sig rundt om et stort gulvtæppe på gulvet, som ligner et ur. Seancen med at få vasket hænder og samles rundt omkring gulvtæppet forløber stille og roligt. Børnene bliver mødt med trinvis guidning undervejs og de voksne er tydelige i deres anvisninger. Da alle børn er samlet rundt om tæppet igangsættes en bevægelsesaktivitet, hvor børnene får rørt hele kroppen og får stimuleret deres sanser på forskellig vis. Som det allerede er nævnt tidligere er det planlagt i Skovbrynet, at bevægelse skal implementeres som en naturlig del af indgangen til frokostmåltidet, for at fastholde fokus på bevægelse. Under selve måltidet spises der med kniv og gaffel. Som nævnt tidligere er der i mellemgruppen arbejdet med, at gøre børnene klar til den selvhjulpenhed som dette motorisk kræver. Det at spise med bestik er en helt naturlig del af frokostmåltidet her hos brumbasserne og børnene udviser klart en stolthed og motivation ved denne opgave. En anden ting der er implementeret, som en naturlig del af måltidet, er en lille klokke, som den voksne kan ringe med. Når der ringes med klokken er alle børn klar over at det betyder: Små stemmer ved eget bord. Børnene sidder ved små cafeborde (2-4 børn ved hvert bord). Der er under spisningen et fint fokus på at alle føler sig som (og bliver set som) en vigtig del af gruppen. Eksempelvis siger den voksne på et tidspunkt til et barn, der har placeret sin stol, så hun sidder med ryggen til gruppen; Kan du huske at jeg godt kan li, at du sidder så du kan se alle dine venner og de kan se dig. Pigen flytter sin stol og smiler til den voksne og de andre børn, som kigger på hende. Børnene understøttes, inddrages og der gives handlingsanvisninger både under bevægelsesaktiviteten og ved spisningen. Der gives plads til alle børn og deres forskellige adfærd og deltagelsesmåder. Spisesituationen afsluttes med at alle borde får en smiley. Den voksne involverer fint børnene i en lille dialog om, hvorfor de får smileys. Børnene er helt med på, at smileys får de fordi der har

11 været små stemmer ved bordet og fordi de godt kan lide små stemmer under måltidet. Som det også fremgår af skemaet ovenfor, oplever jeg løbende i hele huset voksne, som sætter ord på børnenes initiativer, handlinger og følelser samt italesætter hvad de selv gør og hvad de gerne vil have at børnene gør. Der er et fint fokus på, at italesætte den ønskede adfærd (handlingsanvisninger) frem for at fortælle hvad børnene ikke skal/ skal holde op med (irettesættelser). Det er tydeligt at dette skaber trygge børn, som ved hvad der forventes af dem og er klar til udfordringer og udvikling. Side11/13 Fritidshjem og klubdel: Fritidshjems- og klubdelen i skovbrynet er delt op i Rødder (0.-1. klasser), Knaster (2.-3. klasser), Lysthus (4. klasser) og klub ( klasser). Jeg starter mine observationer hos Rødderne, hvor jeg fint bliver informeret og hvad der skal ske i dag, hvordan rollefordelingen er mellem de voksne osv. Det er meget tydeligt at der er styr på organiseringen og at der er en fin rollefordeling mellem de voksne. Nogle voksne har ansvaret for praktiske ting (praktisk gris), såsom børn der skal til dans, fodbold, børn der skal huskes på madpakkespisning, gå-hjem tider, Gå-hjem aftaler, legeaftaler og lignende. Dette giver mulighed for at andre voksne kan koncentrere deres fokus omkring de pædagogiske aktiviteter og det, at understøtte børnene der hvor der er behov. Praktiskgris-rollen giver en ro for de voksne og gør også at børnene ikke selv skal bruge krudt på praktiske ting, men kan fordybe sig i relationer, lege og den læring, som er en del af de pædagogiske aktiviteter. I dag har læreren fra 0. klasse netop spurgt om hun må beholde børnene på skolen (som ligger lige ved siden af Skovbrynet) lidt længere, da børnene er i gang med at se en film, som ikke er helt færdig. Det gør at fritidshjemsdagen i dag starter lidt anderledes end den plejer for 0. klasserne. Normalt bliver børnene fulgt til Skovbrynet af læreren/lærerne, men i dag går vi over og henter børnene på skolen, for at det hele kan gå i hak. Situationen synliggør det samarbejde der er mellem skolen og Skovbrynet, hvor man hjælper hinanden, der hvor man kan og samarbejder tæt. Når børnene kommer til skovbrynet krydser de sig selv ind på ipads. De voksne krydser samtidig børnene ind i protokol, for at dobbelttjekke.

12 I dag går alle børn ud, da det er Godpraksis-dag. Skovbrynet køre et projekt omkring Godpraksis hvor udeaktiviteter er sat i fokus (Krop, bevægelse, bål og udeliv). De eneste børn der er inde er nogle af knasterne som Spiller i Cafeen. Side12/13 Da aktiviteten omkring Godpraksis går i gang samles børnegrupperne med deres voksne og får fortalt hvilke udeaktiviteter der er i dag. I dag er der mulighed for leg på skolen legeplads, sækkeløb, skiløb på brædder i par, tallerken-balance på pind og frisbee golf. Børnene bliver fint guidet til, hvor og hvordan de kan gå hen til de enkelte aktiviteter. Jeg oplever generelt at alle børn bliver understøttet ved behov for hjælp eksempelvis til at finde ind i fællesskabet, ved behov for struktur og forudsigelighed og lignende. Ved overgangen til bevægelsesaktiviteterne, hvor der var behov for, at børnene var opmærksomme og modtog de beskeder der blev givet, oplevede jer en smule frustration hos enkelte voksne, som oplevede at nogle børn havde svært ved at deltage. Dette resulterede i et par italesættelser som: Du står her hos mig i dag, for du kan ikke finde ud af det. Jeg oplevede ikke disse italesættelser, som nogle der var gennemgående eller kom til at få betydning for børnenes efterfølgende deltagelse. Børnene der blev mødt med italesættelserne blev efterfølgende guidet fint videre med tydelige handlingsanvisninger, der gav adgang til deltagelse, som en legitim og betydningsfuld deltager. Italesættelserne giver derfor ikke anledning til bekymring, men efterlader blot et billede af, at selv den mest anerkendende, guidende og positivt ledende praktikker kan falde i og, uden at have det til hensigt, komme til at sætte enkelte børn i positioner, hvor de italesættes som illegitime deltagere. Udover bevægelsesaktiviteterne som jeg har nævnt ovenfor var en del af den Godpraksis-dag, som jeg oplevede, også, at 2. klasserne sammen med deres voksne lavede bålmad. Hver gang der er Godpraksis-dag er der en af de 3 fritidshjemsgrupper der har båldag. Alle voksne i Skovbrynet har introduktion til arbejde med bål og bålmad og de har efterfølgende to og to skulle stå for en båldag, hvor de skulle udvælge mad, børnegruppe og gennemføre aktiviteten. Dette får at alle voksne bliver fortrolige med bålaktiviteterne og kan bruge bålet aktivt som pædagogisk- værktøj. Her er der fokus på at alle naturligvis kan hente viden, hos de kollegaer der har denne type aktivitet, som deres dedikerede kompetenceområde. Oplevelsen af voksne der Sætter ord på i bred forstand går i fritidshjemmet igen fra mine observationer i børnehavedelen. Eksempelvis oplever jeg et barn der forsøger at forklare; Det er

13 fordi... Barnet initiativ bliver der fulgt op på af en voksen, med ordene: Du vil gerne. Og du vil gerne ha at jeg hjælper dig med. Kom nu går vi hen og.. Her favner den voksne fint et barn, som faktisk var ved at miste lysten og modet til at deltage i en af de fysiske aktiviteter. Barnets initiativ bliver set, hørt og italesat og der bliver guiden ift., hvordan barnet med hjælp fra den voksne kan komme videre, som aktiv deltager i fællesskabet. Side13/13 Af min observation i fritidshjemsdelen fremgår det tydeligt, at man i en type institution som den Skovbrynet er, profetere af at børnehavebørn og fritidshjemsbørn er samme sted og kan finde tryghed i hinanden og spejle sig i hinanden på tværs af små og store fællesskaber. De børn der nu går i skole har stadig skovbrynet, som deres trygge base, som de kender fra deres børnehaveliv. Det skaber sammenhæng på tværs af kontekster. Generelt et meget positivt tilsyn som gav indblik i en velfungerende pædagogisk praksis!