Budgetnote 4b. Social- og Sundhedsforvaltningen Maj 2017

Transkript

1 Social- og Sundhedsforvaltningen Maj 2017 Budgetnote 4b Forslag til tiltag, der understøtter udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger i Gladsaxe Kommune

2 1. Baggrund Budgetforligspartierne vedtog som led i aftalen om Budget , at partierne skal præsenteres for forslag til yderligere tiltag for fortsat at understøtte udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger i Gladsaxe Kommune (beslutningsnote 4b): I analysen af det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe Kommune (budgetnote 11c, 2015) fremgik det, at en overvejende del af lægedækningen i kommunen sker fra enkeltmandspraksisser. Større praksisser skaber muligheder for fleksibilitet og arbejdsdeling lægerne imellem, som er til gavn for borgerne. Forligskredsen vil i foråret 2017 få forelagt forslag til yderligere tiltag for fortsat at understøtte udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger. Dette notat er en udmøntning af beslutningsnote 4b. Notatet skitserer først, hvordan alment praktiserende læger overordnet er organiseret; herunder en kort beskrivelse af, at både region, kommuner og almen praksis har fokus på udbredelsen af nye samarbejdsformer. Dernæst beskrives, hvordan de praktiserende læger i Gladsaxe Kommune er organiseret, samt hvordan Gladsaxe Kommune samarbejder med lægerne. Til slut opstilles anbefalinger til, hvordan Gladsaxe Kommune ønsker at understøtte udviklingen i retning af flere lægehuse og styrke samarbejdet med de praktiserende læger. 2. Organisering af alment praktiserende læger Almen praksis er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet, hvor alle almindelige sygdomme og tilstande hos befolkningen behandles. Almen praksis har som den primære indgang derfor en bred berøringsflade med borgerne. Omkring 85% af danskerne er årligt i kontakt med almen praksis, og danskerne har i gennemsnit ca. 7 kontakter årligt (fysisk, telefonisk og via ). 1 Udover at behandle borgere for almindelige sygdomme m.m. fungerer almen praksis også som gatekeeper til det specialiserede sundhedsvæsen, da behandling hos speciallæger og på hospital kræver henvisning fra egen praktiserende læge. Almen praksis har derudover også en rolle som tovholder for borgeres patientforløb i sundhedsvæsenet. Almen praksis spiller således en central rolle i sundhedsvæsenet, og det er derfor vigtigt at sikre en passende lægedækning overalt i landet. Faktaboks: Honorering af almen praksis Praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, der har en overenskomst med regionerne. Regionerne honorerer lægerne for hver patient, der kommer til konsultation, og for forskellige andre ydelser lægerne laver. Derudover får praksis et fast beløb pr. patient pr. år. De praktiserende læger står selv for driften af praksis, køb, husleje, nybygning, ombygning af praksis, personale, efteruddannelse, IT, inventar m.m. Almen praksissektoren består hovedsageligt af privatpraktiserende læger og i mindre omfang af regionsdrevne praksis. Praksis er defineret ved et ydernummer, som er tildelt af regionen. 1 Lægedækning i hele Danmark. Rapport fra Regerings Lægedækningsudvalg, J. nr P35 2

3 Ydernummeret giver mulighed for at behandle og afregne patienter under den offentlige sygesikring 2. Det er regionen, der bestemmer, hvor mange fultidslæger (også kaldet kapaciteter) en praksis skal have. Der kan være flere fuldtidslæger tilknyttet ét ydernummer, og desuden kan flere læger (målt i hoveder) tilsammen dække en fuldtidslægestilling (dvs. at lægerne arbejder på deltid, men tilsammen udgør en fuldtidsstilling). Almen praksis består først og fremmest af alment praktiserende læger, som er uddannede speciallæger i almen medicin og ejer et ydernummer. Derudover består almen praksis også af læger, som er ansat i de enkelte praksis og beskæftiger sig med patientbehandling på heleller deltid. Det kan være en fuldtidsansat speciallæge med speciale i almen medicin eller en læge uden speciale. Det kan også være lægevikarer og uddannelseslæger, som arbejder på deltid eller midlertidigt i sektoren. I almen praksis er der også ansat klinikpersonale som eksempelvis lægesekretærer og sygeplejersker. Almen praksis kan i henhold til dennes overenskomst drives som enkeltmandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis (fælles personale og evt. lokaler). Ved særlig tilladelse kan en enkeltmandspraksis og et kompagniskab drives som en delepraksis (to eller flere læger driver og ejer én fultidspraksis sammen). De forskellige praksisformer er beskrevet nærmere i bilag Regionalt, kommunalt og lægeligt fokus på nye samarbejdsformer Både fra regional, kommunal og fra almen praksis side er der et ønske om at arbejde for udbredelsen af nye samarbejdsformer, såvel inden for almen praksis som på tværs af almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Det kommer eksempelvis til udtryk i praksisplanen for almen praksis 3, som beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen og overvejelser omkring kapacitet og fysisk placering af ydernumre. I praksisplanen står der bl.a.: Samarbejde mellem praksis, såvel på tværs af solopraksis som i udbredelsen af større lægehuse og etableringen af praksisfællesskaber, ønskes fortsat understøttet og styrket. Målsætningen er et styrket fagligt samarbejde inden for praksissektoren generelt. En målsætning der kan opnås, dels ved at læger i enkeltmandspraksis fortsat organiserer sig i netværks- eller samarbejdspraksis, og dels ved en fortsat udbredelse af praksisfællesskaber og større lægehuse, hvor fx også andre praksisydere og sundhedsaktører indgår som en del af fællesskabet. Praksisfællesskaber defineres her som et bredt og åbent begreb, der kan rumme de eksisterende praksisformer (kompagniskabspraksis, samarbejdspraksis, netværkspraksis, sundhedshuse) eller helt nye konstruktioner. Praksisfællesskaber kan etableres med eller uden lokalefællesskab. Det afgørende for, at det kan defineres som et praksisfællesskab, er, at to eller 2 Det er regionen, der slår ledige ydernumre op, som derefter kan søges af læger, der ønsker at drive praksis. På den måde kan regionen regulere antallet af behandlere og sikre en ligelig geografisk fordeling af behandlere. 3 Region Hovedstaden, Center for Sundhed, Praksisplan for almen praksis , J. nr P35 3

4 flere af praksissektorens ydere er gået sammen i et organisatorisk fællesskab; og gerne sammen med kommunale sundhedstilbud og/eller inddragelse af hospitalsfunktioner 4. Det forventes, at udbredelsen af praksisfællesskaber vil kunne bidrage til at styrke den faglige udvikling i almen praksis og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde; det vil bl.a. sige samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne. Praksisfællesskaber vil fremme det faglige samarbejde inden for selve praksissektoren generelt, uafhængig af typen af fællesskab. Og større lægehuse vil endvidere åbne op for muligheden for, at andre praksisydere og sundhedsaktører kan indgå som en del af fællesskabet. 5 Udbredelsen af praksisfællesskaber kan samtidig også øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og kapaciteten i praksis. Og det vil formentlig også gøre det lettere at rekruttere læger til sårbare områder og udkantsområder 6, som netop har udfordringer med rekruttering og fastholdelse af læger. Der er således god grund til, at både region, kommuner og almen har fokus på udbredelsen af nye samarbejdsformer. 3. Praksisstrukturen i Gladsaxe Kommune Ifølge sundhed.dk (den offentlige sundhedsportal) er der 41 praktiserende læger i Gladsaxe Kommune i 1. kvartal De er fordelt i 22 enkeltmandspraksis, fem kompagniskaber og to delepraksis (praksisformer er beskrevet i bilag 2). Betegnelsen lægehuse bruges herefter i dette notat som en samlet betegnelse for kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis, det vil sige en praksis, hvor der er to eller flere fultidslæger og lokalefællesskab. I Gladsaxe Kommune består praksisstrukturen således i overvejende grad af enkeltmandspraksis (76 %). Tabel 1 viser fordelingen af praksisformer i Gladsaxe og de tre andre kommuner i 4K-samarbedet. Det fremgår, at der er flest enkeltmandspraksisser i alle fire kommuner. Fordelingsmønsteret er stort set det samme i Gentofte som i Gladsaxe, mens andelen af enkeltmandspraksisser er lavere i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal (hhv. 44% og 65%). I 2014 var fordelingen af praksisformer i Region Hovedstaden: 67% enkeltmandspraksisser, 25% kompagniskabspraksisser og 8% delepraksisser. 7,8 Denne fordeling med langt flest enkeltmandspraksisser ligner fordelingen i 4K-samarbejdet. Tabel 1. Fordelingen af praksisformer i 4K-samarbejdet Gladsaxe Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Enkeltmandspraksis 76% (22) 74% (25) 44% (11) 65% (17) Kompagniskabspraksis 17% (5) 21% (7) 36% (9) 23% (6) Delepraksis 7% (2) 6% (2) 16% (4) 12% (3) Samarbejdspraksis 0% (0) 0% (0) 4% (1) 0% (0) I alt 100% (29) 100% (34) 100% (25) 100% (26) Kilde: sundhed.dk (data er trukket 2017) 4 Praksisfællesskaber kan opdeles i tre typer af fællesskaber: monofaglige (på tværs af eksisterende klinikker inden for almen praksis), tværfaglige (på tværs af ydergrupper inden for praksissektoren) og tværsektorielle (på tværs af ydergrupper og sektorer, dvs. fx med kommuner). 5 Region Hovedstaden, Center for Sundhed, Praksisplan for almen praksis , Region Hovedstaden, Center for Sundhed, Praksisplan for almen praksis , Region Hovedstaden, Center for Sundhed, Grundbeskrivelse for almen praksis , I denne opgørelse medtages delepraksis ikke som praksisform. J. nr P35 4

5 Ses i stedet på antallet af praktiserende læger i de forskellige praksisformer, som præsenteret i Tabel 2, er forskellene blandt kommunerne i 4K-samarbejdet mere udtalte, da kun 21% af lægerne i Lyngby-Taarbæk er i enkeltmandspraksis, hvorimod lige over halvdelen af lægerne i Gladsaxe og Gentofte Kommuner arbejder som sololæger. Tabel 2. Fordeling af læger i forskellige praksisformer i 4K-samarbejdet Gladsaxe Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Enkeltmandspraksis 54% (22) 57% (25) 21% (9) 47% (17) Kompagniskabspraksis 32% (13) 39% (17) 50% (21) 33% (12) Delepraksis 15% (6) 5% (2) 26% (11) 19% (7) Samarbejdspraksis 0% (0) 0% (0) 2% (1) 0% (0) I alt 100% (41) 100% (44) 100% (42) 100% (36) Kilde: sundhed.dk (data er trukket 2017) Tabel 3 viser karakteristika for lægerne i Gladsaxe Kommune. Det fremgår, at seks af praksisserne drives af en læge, som er 65 år eller derover; hvor af de fire er 70 år eller derover (ikke vist i tabellen). Denne aldersfordeling blandt lægerne peger på, at der de kommende år kan forventes en udskiftning af seks af de praktiserende læger i kommunen, da de går på pension. Lægerne, som er 65+ år, driver alle en enkeltmandspraksis. Når en praksis sælges, vil der være mulighed for, at den bliver købt af en eller flere læger, som ønsker at gå sammen og etablere et lægehus. Ifølge bl.a. Region Hovedstaden ses en tendens til, at det i høj grad er yngre læger, der ønsker at indgå i lægehuse. Det er Gladsaxe Kommunes indtryk, at praksisser, der sættes til salg i kommunen, relativt hurtigt købes af nye og typisk yngre læger. De seneste år er det et par gange lykkedes tilkommende læger at købe 2-3 enkeltmandspraksisser og gå sammen i et lægehus; oftest i lokaler fra en allerede eksisterende praksis, der har været rummelig nok til at huse flere læger. I henhold til Overenskomsten for almen praksis skal alle praktiserende læger tilstræbe, at deres praksis er tilgængelig for bevægelseshæmmede (fx kørestolsbrugere og gangbesværede). I forbindelse med nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der i overensstemmelse med byggelovgivningens regler etableres niveaufri adgang og indrettes handicaptoilet. Det er vigtigt med let fysisk tilgængelighed, således at adgang til almen praksis er god og lige for alle borgere. Tabel 3 viser, at ni af praksisserne i kommunen har gode adgangsforhold, det vil sige at der enten ingen trapper er, eller at der er en elevator, hvis der er trapper. 20 af praksisserne har omvendt dårlige adgangsforhold. Tabel 3. Karakteristika for almen praksis i Gladsaxe Kommune Enkeltmandspraksis (22 stk.) Kompagniskabspraksis (5 stk.) Delepraksis (2 stk.) I alt (29 stk.) Læger, som er 65+ år Læger, som er <65 år Gode adgangsforhold Ej gode adgangsforhold Åbent for patienttilgang Lukket for patienttilgang Kilde: sundhed.dk (data er trukket 2017) Ifølge Tabel 3 har 11 ud af de 29 praksisser, svarende til 38%, åbent for patienttilgang, og det vurderes derfor som udgangspunkt, at der ikke er problemer med lægedækning i Gladsaxe. J. nr P35 5

6 Der er heller ikke problemer med at rekruttere praktiserende læger 9, og det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at Gladsaxe er en attraktiv kommune for læger at have praksis i. Der er intet krav om, at borgerne i en kommune skal vælge en læge i samme kommune, og derfor har mange borgere (ca. 25%) en læge uden for kommunen, ligesom de praktiserende læger i Gladsaxe også har borgere fra andre kommuner. Dette er bl.a. væsentligt i forhold til samarbejdet med almen praksis omkring borgerne i kommunen. Gladsaxe Kommune har udarbejdet et kort over, hvor de 29 praksisser er placeret (bilag 3). Det fremgår af kortet, at praksisserne særligt er centreret i Søborg og omkring Bagsværd Hovedgade. Det er desuden markeret på kortet, hvilken type praksis der er tale om, og om der er gode eller dårlige adgangsforhold. 4. Gladsaxe Kommunes samarbejde med almen praksis Almen praksis udgør sammen med kommunerne det nære sundhedsvæsen. Begge parter har en central rolle i forhold til at forebygge sygdom og forværring af eksisterende sygdom, at sikre gode forløb for svækkede og syge patienter samt at forebygge genindlæggelser på hospital. Denne opgaveløsning fordrer et godt og tæt samarbejde mellem kommuner og almen praksis. Samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne er styrket gennem de seneste år bl.a. ved etablering af kommunalt-lægelige udvalg (KLU) 10 i alle kommuner. Udvalget består af to lægelige medlemmer samt repræsentanter fra den pågældende kommune. I Gladsaxe Kommune er repræsentanterne formanden og næstformanden fra PLO-K (den lokale forening for de praktiserende læger i kommunen), praksiskonsulenterne (beskrives nærmere nedenfor), og Gladsaxe Kommunes sundhedschef, som er formand for KLU. Alt efter dagsordenen for møderne kan Gladsaxe Kommune invitere øvrige fagpersoner med til møderne i KLU. KLU sætter rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og lægerne. Eksempelvis har udvalget drøftet Gladsaxe Kommunes Analyse af det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe Kommune 11 og samarbejdet mellem almenpraksis og det pædagogiske-psykologiske rådgivningsområde (PPR) omkring udsatte børn. En gang årligt inviteres der til møde i KLU-regi, hvor alle praktiserende læger i Gladsaxe inviteres med. På dette møde i 2016 var temaet bl.a. fast tilknyttede læger i plejeboliger, og dette blev startskuddet til samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og almen praksis på dette område. I de fleste kommuner er der også etableret kommunale praksiskonsulenter, som er praktiserende læger, der er ansat af kommunen til at facilitere samarbejdet mellem kommunen og almen praksis. Gladsaxe Kommune har to fastansatte praksiskonsulenter 12. Praksiskonsulenterne mødes med sundhedschefen og relevante medarbejdere fra Social- og Sundhedsforvaltningen fire til fem gange om året. Som eksempel på nogle af de områder, der har været 9 I hovedstadsregionen har følgende områder udfordringer ift. lægedækning: Ishøj, Bornholm, Brønshøj- Husum og Halsnæs (Region Hovedstaden, Center for Sundhed, Lægedækningsundersøgelse for 2016, 2015). 10 Alle kommuner skal i samarbejde med de praktiserende læger i kommunen nedsætte et KLU. 11 Forligskredsen behandlede denne analyse på deres møde Praksiskonsulenterne honoreres hver for otte timers arbejde månedligt. J. nr P35 6

7 samarbejdet om, kan nævnes Gladsaxe Kommunes implementering af det fælles medicinkort (FMK) 13 i , hvor kommunikationen med almen praksis var vigtig for implementering af kortet. I samarbejde med praksiskonsulenterne udgiver Gladsaxe Kommune også månedlige nyhedsbreve til de praktiserende læger, hvor der bl.a. informeres om Gladsaxe Kommunes sundhedstilbud og arbejde på sundhedsområdet. Gladsaxe Kommune har i det hele taget fokus på at styrke samarbejdet med almen praksis, og vil derfor gerne være i dialog med alle de praktiserende læger, og ikke kun praksiskonsulenterne og medlemmerne af KLU. Social- og Sundhedsforvaltningen tilbyder derfor alle læger et årligt besøg i deres praksis af sygeplejersker fra sundheds-, trænings- og plejeområdet. Formålet med besøgsrunden er at højne samarbejdet gennem dialog og information om Gladsaxe Kommunes mange sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne og om igangværende projekter, der har relevans for de praktiserende læger. Samtidig giver besøgene også mulighed for at løse eventuelle samarbejdsproblemer o.lign., som der måtte være mellem Gladsaxe Kommune og den enkelte læge. En praksiskonsulent tager desuden med ud til alle nyetablerede praksisser. Flertallet af de praktiserende læger tager i mod dette tilbud om et årligt besøg. Gladsaxe Kommune inviterer også praktiserende læger til at deltage i samarbejdsprojekter på sundhedsområdet, når det giver mening at få bidrag fra almen praksis allerede i udvikling af projektet 14. Senest har en praktiserende læge deltaget i arbejdsgruppen vedrørende beskrivelse af scenarier for et sundhedshus og vedrørende beskrivelse af en ordning om fasttilknyttede læger på plejeboligerne og de midlertidige pladser i sundhedshuset. For hele tiden at optimere samarbejdet med almen praksis udfører Gladsaxe Kommune årligt en evaluering af samarbejdet. Der sendes et spørgeskema ud til samtlige læger i Gladsaxe, som indeholder spørgsmål om alt lige fra samarbejdet/kontakten med forskellige enheder i Gladsaxe Kommune, konkrete tiltag, der samarbejdes om (fx opfølgende hjemmebesøg), til spørgsmål, der søger at afdække i hvor høj grad lægerne henviser borgere med kronisk sygdom til de kommunale tilbud, samt hvad årsagerne kan være til, at patienter ikke henvises til tilbuddene. Evalueringen i 2016 blev sendt ud til samtlige 39 læger, der på daværende tidspunkt arbejdede i almen praksis i kommunen. Evalueringen viste eksempelvis, at 75% af lægerne angav, at besøgsrunden i høj grad eller i nogen grad bidrager positivt til muligheden for dialog med Gladsaxe Kommune, til kendskab til de kommunale tilbud og til en opfattelse af kommunen som samarbejdspartner. 94% af lægerne læser kommunens nyhedsbrev, og 90% finder indholdet relevant enten ofte, næsten altid eller altid. I Tabel 4 ses lægernes oplevelse af samarbejdet med forskellige enheder i Gladsaxe Kommune. Det fremgår, at lægerne overvejende vurderer samarbejdet med de fleste enheder som rigtig godt eller godt, mens samarbejdet for få enheders vedkommende opleves som mindre godt eller dårligt. 13 FMK giver borgere og sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgernes medicin og vaccinationer. Formålet med medicinkortet er at forhindre fejlmedicinering. 14 De praktiserende læger honoreres for at bruge tid på at indgå i sådanne projekter. J. nr P35 7

8 Tabel 4. Almen praksis oplevelse af samarbejdet/kontakten med forskellige enheder i Gladsaxe Kommune, 2016 Rigtig godt Godt Mindre godt Dårligt Kender ikke Har ikke været aktuelt I alt* Midlertidige 11% (2) 53% (10) 11% (2) 0% (0) 5% (1) 21% (4) 100% (19) pladser Hjemmeplejen 32% (6) 63% (12) 5% (1) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 100% (19) Seniorcentre 32% (6) 63% (12) 5% (1) 0% (0) 0% (0) 11% (2) 100% (19) Visitationen 11% (2) 68% (13) 11% (2) 0% (0) 5% (1) 5% (1) 100% (19) Bosteder for 0% (0) 21% (4) 5% (1) 0% (0) 5% (1) 68% (13) 100% (19) psykisk syge og handicappede** Familie- 0% (0) 26% (5) 21% (4) 0% (0) 5% (1) 47% (9) 100% (19) afdelingen Sundheds- 5% (1) 26% (5) 5% (1) 5% (1) 5% (1) 53% (10) 100% (19) plejen Rusmiddel- 0% (0) 53% (10) 5% (1) 0% (0) 5% (1) 37% (7) 100% (19) centret Jobcentret 0% (0) 47% (9) 32% (6) 5% (1) 5% (1) 11% (2) 100% (19) Forebyggelsescentret 21% (4) 53% (10) 5% (1) 0% (0) 5% (1) 16% (3) 100% (19) (*) 19 ud af de 39 læger svarede på spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 49% (**) Undtagen Ringbo Som det fremgår af dette afsnit, har Gladsaxe Kommune et veludviklet og tæt samarbejde med de praktiserende læger i kommunen. Et samarbejde som hele tiden udvikles og styrkes i regi af både det lokale samarbejde med almen praksis, som er beskrevet i dette afsnit, og i regi af regionale aftaler som sundhedsaftalen og praksisplan for almen praksis, hvor samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis også konkretiseres og udvikles. Men også nationale og regionale initiativer kan bidrage til at fremme samarbejdet. Et godt eksempel herpå er Gladsaxe Kommunes status som frikommune 15. Sammen med Gentofte, Lyngby- Taarbæk og Rudersdal kommuner udgør Gladsaxe et frikommunenetværk inden for temaet Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde. Visionen for samarbejdet er, at kommuner, praktiserende læger og hospitaler i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe reelle sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. 5. Tiltag, der understøtter udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger I dette afsnit opstilles forskellige tiltag, der kan understøtte udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger. Først beskrives tiltag, som 15 Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden , hvor udvalgte kommuner får udstrakt frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner. J. nr P35 8

9 Gladsaxe Kommune allerede har iværksat eller besluttet at iværksætte. Dernæst opstilles anbefalinger til nye tiltag. Førstnævnte tiltag medtages også i dette afsnit, da de bidrager til at give et fyldestgørende billede af, hvordan Gladsaxe Kommune ønsker at bidrage til at styrke samarbejdet med almen praksis og fremme udviklingen i retning af flere lægehuse. 5.1 Hvad har Gladsaxe Kommune allerede gjort for at understøtte udviklingen En måde at fremme udviklingen i retning af flere lægehuse er ved at tænke almen praksis ind i forbindelse med nybyggeri og etablering af sundhedsfaglige tilbud. Dette kan samtidig også være med til at styrke samarbejdet mellem kommune og almen praksis. Gladsaxe Kommune har derfor tidligere anbefalet, at der arbejdes på at inkludere en praksis af en vis størrelse og kapacitet (lægehus) i det nye sundhedshus, som bl.a. vil indgå i det konkrete samarbejde omkring varetagelsen af den lægelige konsulentfunktion på de midlertidige pladser i sundhedshuset. I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram for sundhedshuset inddrages KLU og samt en repræsentant for PLO Gladsaxe, og senere i processen vil muligheden for etablering af et lægehus (kompagniskab eller delepraksis) i sundhedshuset blive markedsført over for både læger, der i forvejen har en praksis i Gladsaxe Kommune og læger, der har interesse i at nedsætte sig i kommunen. At inkludere en praksis i sundhedshuset vil ikke kun lette samarbejdet omkring de midlertidige pladser. Formålet med at invitere almen praksis ind i sundhedshuset handler også om det generelle samarbejde mellem kommune og almen praksis. Ved at leje ud til en praksis med flere samarbejdsorienterede læger kan samarbejdet yderligere udvikles med almen praksis, end det er i dag. Det vil være en fordel at have en praksis, som arbejder tættere sammen med kommunen, og som kender sundhedshuset og dets tilbud indefra. Gladsaxe Kommune har endvidere ligeledes anbefalet at inkludere speciallæger i sundhedshuset og at fokusere på specialer, som enten ikke er beliggende lokalt i kommunen i dag, for at sikre borgerne bedre tilgængelighed, eller specialer, hvor der er et særligt fagligt potentiale. Gladsaxe Kommunes anbefalinger vedr. inklusion af almen praksis og speciallæger i sundhedshuset blev politisk vedtaget i forbindelse med behandling af visioner og indhold for sundhedshuset (jf. evt. møde i Sundheds- og Handicapudvalget samt Seniorudvalget hhv , punkt 2, og , punkt 2). En anden måde, hvorpå Gladsaxe Kommune har søgt at understøtte udbredelsen af lægehuse, var ved i efteråret 2016 at vurdere muligheden for at udleje en kommunal ejendom med henblik på etablering af et lægehus. Vurderingen skete efter henvendelse fra et antal praktiserende læger, som alle havde praksis i ejendomme i Mørkhøj, hvor bl.a. adgangsforholdene ikke opfylder tilgængelighedskravet. Byrådet godkendte på dets møde , sag nr. 140, at udleje ejendommen Ilbjerg Alle 58 til etablering af lægehus. 5.2 Anbefalinger til tiltag, der understøtter udviklingen Nedenfor er oplistet Gladsaxe Kommunes anbefalinger til yderligere tiltag, der skal fremme udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejdet med de praktiserende læger. J. nr P35 9

10 Oprette tværfagligt team, der skal hjælpe med at finde den rette lokalisering til praksis Gladsaxe Kommune tilbyder virksomheder, herunder praktiserende læger, der er interesserede i at lokalisere sig i Gladsaxe Kommune, vejledning om, hvor virksomheden bedst kan placere sig i overensstemmelse med gældende planlægning 16. Det anbefales, at denne service udvides, så den indebærer, at praktiserende læger med planer om lokalisering eller relokalisering i Gladsaxe tilbydes at få en forhåndsdialog med relevante kommunale repræsentanter med henblik på at finde den rette lokalisering. Ved henvendelse fra praktiserende læger nedsætter Ejendomscenteret et tværfagligt team med repræsentanter fra bl.a. Ejendomscentret og Træning- og Plejeafdelingen samt ad hoc By- og Miljøforvaltningen. Dette team skal hjælpe lægerne med at få overblik over lokalplanforhold, erhvervsudvikling, ledige lokaler, byudvikling, befolkningssammensætningen i lokalområdet, offentlige transportforhold og sundhedstiltag i lokalområdet m.m., der bidrager til et helhedsorienteret syn på den rette lokalisering for den pågældende praksis. Teamet kan også være behjælpelig med vejledning og smidig sagsbehandling, hvis der opstår behov for ændring i lokalplaner for at etablering af almen praksis kan finde sted. Opmærksomhed på behov og mulighed for lægehuse ved udarbejdelse af lokalplaner Når Ejendomscentret i Gladsaxe Kommune udarbejder en lokalplan, tages der på nuværende tidspunkt hensyn til forskellige følger af lokalplansændringen, eksempelvis ændret behov for skole og institutioner. Det anbefales, at Ejendomscentret som en del af sin arbejdsproces ved udarbejdelse af lokalplaner fremover på samme måde indtænker behov og muligheder for at etablere lægehuse med henblik på fortsat at sikre en hensigtsmæssig lægedækning i kommunen. Vurdere muligheden for udlejning af kommunale ejendomme til etablering af lægehuse Ved fremtidige henvendelser fra praktiserende læger, som ønsker at lokalisere eller relokalisere sig i Gladsaxe Kommune, anbefales det, at muligheden for at udleje kommunale ejendomme på lige markedsvilkår undersøges, ligesom det blev gjort i forbindelse med den tidligere beskrevne henvendelse fra praktiserende læger fra Mørkhøj (afsnit 5.1). Det skal nævnes, at Gladsaxe Kommune er i kontakt med andre praktiserende læger, som ligeledes er interesseret i at leje kommunale ejendomme. Der er både tale om praktiserende læger, som allerede praktiserer i kommunen, men som ønsker at flytte deres praksis, og eventuelle nytilkomne læger, som har en uformel dialog med en etableret praksis i kommunen mhp. overtagelse i forbindelse med, at den praktiserende læge inden for den nærmeste fremtid overvejer at gå på pension, og dermed at sælge praksis. Samarbejde med det kommunalt-lægelige udvalg (KLU) om at fremme gode adgangsforhold hos de praktiserende læger 16 Regelsættet eller plangrundlaget er den til enhver tid gældende kommuneplan med hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning og lokalplaner samt byplanvedtægter for de områder, hvor der ikke er vedtaget en lokalplan. J. nr P35 10

11 Det fremgår af afsnit 3, at kun ni ud af de 29 praksisser i Gladsaxe Kommune har gode adgangsforhold, og derfor er let tilgængelig for borgere, som er bevægelseshæmmede (fx borgere i kørestol og gangbesværede). Det anbefales derfor, at Gladsaxe Kommune i samarbejde med KLU arbejder på at fremme gode adgangsforhold for alle praksisser, og derved sikrer lige adgang for alle borgere. Som tidligere beskrevet (jf. afsnit 4) sætter KLU rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunen og de praktiserende læger. KLU er således et oplagt forum til at få sat fokus på problematikken vedrørende dårlige adgangsforhold. Et sådan samarbejde vil foruden at forbedre adgangsforholdene også være med til at styrke samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de praktiserende læger. Det skal nævnes, at der i forbindelse med flytning af en praksis skal indhentes godkendelse fra regionen. Flytninger inden for en kommune eller bydel imødekommes kun, hvis der flyttes til samme eller forbedrede adgangsforhold 17. Det vil sige, at når praktiserende læger eksempelvis ønsker at gå sammen og etablere et lægehus, så er der god mulighed for at få forbedret adgangsforholdene. Styrke samarbejdet mellem almen praksis og konkrete enheder i Gladsaxe Kommune Evalueringen af Gladsaxe Kommunes samarbejde med de praktiserende læger fra 2016 viste bl.a., at en overvejende del af lægerne oplever samarbejdet med enkelte enheder som værende dårligt eller mindre godt (jf. afsnit 4). Det anbefales derfor, at der igangsættes tiltag til forbedring af samarbejdet mellem lægerne og de konkrete enheder. Endelig skal det nævnes, at Embedsmandsudvalget for Sundhed 18 har nedsat en kommunal arbejdsgruppe, som er i gang med at beskrive, hvilke muligheder kommunerne har for at understøtte, at praktiserende læger kan praktisere i egnede lokaler 19. Arbejdsgruppen forventer at være færdig med dette arbejde medio Såfremt det viser sig, at forslagene er relevante for Gladsaxe Kommune, vil de blive forelagt Sundheds- og Handicapudvalget. På næste side opsummeres Gladsaxe Kommunes anbefalinger til nye tiltag, der understøtter udviklingen i retning af flere lægehuse og et tættere samarbejde med de praktiserende læger. 17 PLO (Praktiserende Lægers Organisation) har ved telefonisk kontakt oplyst, at det er en form sag at få godkendt en flytning inden for en kommune, hvis ellers kravet om tilgængelighed er opfyldt. Sker flytninger imellem kommuner eller bydele, eller sker de ikke til samme eller forbedrede forhold, skal ansøgningen behandles politisk. Det er Region Hovedstadens stående udvalg Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, der behandler flyttesager, og udvalget lægger stor vægt på tilgængelighed. Tilgængelighed er desuden et krav i forbindelse med ny-nedsættelser. 18 Embedsmandsudvalget varetager kommunernes fælles regionale interesser på sundhedsområdet. Det gælder både i sager, hvor der samarbejdes med Region Hovedstaden, og i sager af ren fælles kommunal interesse. Udvalget er igangsættende og tager ansvar for udvikling af området med en regional vinkel. 19 Arbejdsgruppen er nedsat som følge af en anbefaling i Praksisplanen for Almen praksis : At kommunerne tænker egnede lokaler til almen praksis ind i lokalplaner og ved opførelse af nye bygninger til kommunale sundheds- og/eller socialfaglige tilbud (anbefaling 21). J. nr P35 11

12 Det anbefales: At praktiserende læger med planer om lokalisering eller relokalisering i Gladsaxe tilbydes at få en forhåndsdialog med relevante kommunale repræsentanter med henblik på at finde den rette lokalisering. Ved henvendelse fra praktiserende læger nedsætter Ejendomscenteret et tværfagligt team med repræsentanter fra bl.a. Ejendomscenteret og Træning- og Plejeafdelingen samt ad hoc By- og Miljøforvaltningen, der hjælper lægerne med at få overblik over lokalplanforhold, erhvervsudvikling, ledige lokaler, byudvikling, befolkningssammensætningen i lokalområdet, offentlige transportforhold samt sundhedstiltag i lokalområdet m.m., der bidrager til et helhedsorienteret syn på den rette lokalisering for den pågældende praksis. At Ejendomscentret ved udarbejdelse af lokalplaner indtænker behov og muligheder for at etablere lægehuse på samme vis, som der tages hensyn til f.eks. skoleog daginstitutionsbehov. At muligheden for at udleje kommunale ejendomme til etablering af lægehuse på lige markedsvilkår undersøges i forbindelse med henvendelse fra praktiserende læger, der søger lokaler til etablering af lægehus. At der samarbejdes med det kommunalt-lægelige udvalg (KLU) om at fremme gode adgangsforhold hos alle praktiserende læger i Gladsaxe. At der iværksættes tiltag til forbedring af samarbejdet mellem almen praksis og de konkrete enheder i Gladsaxe Kommune, hvor de praktiserende læger oplever, at samarbejdet ikke fungerer godt. J. nr P35 12