Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave
|
|
- Jacob Olesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad forstås ved hhv. neoliberalistiske teorier og Keynesianisme? På hvilke områder har den globale økonomi ændret sig de seneste 25 år, og hvilke konsekvenser har disse ændringer medført? Hvilke udfordringer står de udviklede økonomier over for i dag? Finanskrisen, krise i det internationale finanssystem, der begyndte i 2007, og som af mange økonomer er blevet karakteriseret som den værste krise siden Verdenskrisen i 1930'erne. Begyndelsen af 2000-t. havde i Vesten været præget af økonomisk højkonjunktur, i høj grad drevet af stigende ejendomspriser, ikke mindst i USA, som igen blev næret af bankernes villighed til at låne penge ud med høj risiko. Bankernes udlånspolitik var præget af den deregulering af finansmarkederne, som havde fundet sted siden 1980'erne. Efterhånden blev et større antal låntagere imidlertid ude stand til at tilbagebetale deres lån; antallet af tvangsauktioner gik i vejret, og ejendomspriserne begyndte at falde. I 2007 måtte den britiske bank Northern Rock nationaliseres for at undgå en kollaps. I efteråret 2008 gik den gamle amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs. Det sendte chokbølger gennem finansverdenen, og en række andre finansinstitutioner gik enten ned eller måtte reddes af regeringerne med rekordstore hjælpepakker, såkaldte "bailouts". Krisen førte til, at bankerne generelt blev mere uvillige til at låne penge ud, hvilket gjorde det vanskeligt for det øvrige erhvervsliv at fungere normalt, ligesom ejendomsmarkedet kom ud i en stor krise. Den vestlige verdens økonomi kom ud i en afmatning, der flere steder førte til en alvorlig recession, især i Arbejdsløsheden steg, og den generelle økonomiske aktivitet faldt mærkbart. Gældskrisen, som har ramt flere sydeuropæiske lande, USA m.fl., kan ses som en følge af finanskrisen, herunder behovet for statslig finansiel støtte til banksektoren. Men dertil kom øgede offentlige udgifter og færre indtægter i forlængelse af krisen. En type af reaktion på krisen bestod i, at man blev mere kritisk over for de neoliberalistiske økonomiske teorier, og at keynesianismen atter kom i fokus som en løsningsmodel. Alene i sidste kvartal i 2008 opkøbte de amerikanske og europæiske centralbanker for 2,5 billioner dollars gæld, både offentlig og privat. Der er uenighed om graden af offentlig intervention i relation til konsekvenserne af økonomiske kriser. Hjælpepakkerne var kontroversielle, idet mange vurderede, at der ikke var blevet gennemført tilstrækkelige politiske reformer, der skulle forhindre finansinstitutionerne i at falde tilbage til den praksis, der havde ført til krisen. I USA førte hjælpepakkerne til, at Tea Party-bevægelsen, der var afvisende over for statslig indblanding i økonomien, blev etableret i 2009, og på længere sigt til at Occupy Wall Streetbevægelsen, som indledte sine protester mod finansverdenen og den økonomiske ulighed, fik en betydelig tilslutning i Global økonomisk usikkerhed kan have negativ økonomisk indvirkning på de fleste landes økonomier. Kilde:
2 Finanskrisen: Årsag og virkning Af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest Den globale økonomi har de sidste 25 år ændret sig fundamentalt. De kommunistiske regimer i Europa er brudt sammen og erstattet af demokrati og traditionel markedsøkonomi. I Kina har man valgt at deltage på markedsmæssige konkurrencevilkår i den globale økonomi. Internettet har udbredt kommunikation og samhandel, på en måde ingen havde troet. International handel og investering på tværs af grænser er forøget i et omfang, kun få havde forventet. Alle disse ændringer har kun været mulige at binde sammen, fordi vi har en global markedsøkonomi, hvor kapital og varer flyder mere frit end tidligere. Det har givet vækst og fremgang særligt i verdens fattigste lande. De sidste fem år har Europa og USA været præget af en finanskrise, som i realiteten er en nødvendig korrektion. Privatforbruget i Europa og USA er for højt og uholdbart på lang sigt. Det har været finansieret i en stor udstrækning af låntagning, og derfor har krisen fået navnet finanskrisen. Den er ikke skabt af bankerne, men derimod af det simple forhold, at vi i USA og Europa har for stort forbrug både privat og offentligt. Vi har aldrende befolkninger, og vores konkurrenceevne er blevet matchet af de nye fremstormende økonomier. Dette har udløst tab, som i sidste ende lander i banksystemet. Dermed bliver det første krisetegn, man får øje på, at bankerne kommer i problemer. Det tjener intet formål at diskutere skyld. Finanskrisen og den samfundsøkonomiske krise er en uundgåelig korrektion i en verden, der er omskiftelig, hvor nye lande sparer op, investerer og bliver konkurrencedygtige med Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Indonesien osv. i spidsen. Bankerne har bevilget udlånene, men det er os alle borgere og virksomheder der har hjemtaget lånene. Det er os alle sammen, der har truffet de beslutninger, som har udløst krisen. De sidste fem år har Europa og USA været præget af en finanskrise, som i realiteten er en nødvendig korrektion. Privatforbruget i Europa og USA er for højt og uholdbart på lang sigt. Det har været finansieret i en stor udstrækning af låntagning, og derfor har krisen fået navnet finanskrisen. Den er ikke skabt af bankerne, men derimod af det simple forhold, at vi i USA og Europa har for stort forbrug både privat og offentligt. Vi har aldrende befolkninger, og vores konkurrenceevne er blevet matchet af de nye fremstormende økonomier. Dette har udløst tab, som i sidste ende lander i banksystemet. Dermed bliver det første krisetegn, man får øje på, at bankerne kommer i problemer. Det tjener intet formål at diskutere skyld. Finanskrisen og den samfundsøkonomiske krise er en uundgåelig korrektion i en verden, der er omskiftelig, hvor nye lande sparer op, investerer og bliver konkurrencedygtige med Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Indonesien osv. i spidsen. Bankerne har bevilget udlånene, men det er os alle borgere og virksomheder der har hjemtaget lånene. Det er os alle sammen, der har truffet de beslutninger, som har udløst krisen. En brat opvågning Det er værd at hæfte sig ved, at dygtige politikere, dygtige embedsmænd og dygtige nationalbankdirektører har sikret, at krisen ikke har udviklet sig til en økonomisk depression. Vi har fået en brat opvågning til en ny verden, og konkurrencen er skærpet, men vi har undgået et sammenbrud. Det er utroligt positivt, at det er lykkedes ved brug af bankgarantier, pengepolitik og finanspolitik at sikre den globale økonomis stabilitet. Midt i denne krise, som har fået navnet finanskrisen, er der desværre gået sport i at finde de skyldige. Finanssektoren har fået prædikat af at være årsag til hele miseren. Dette er ganske enkelt forkert.
3 Kapital og arbejdskraft er de to ingredienser, der skal til at skabe produktion, indkomst og dermed velstand. I det meste af Europa har vi de sidste 200 år set en stor økonomisk fremgang, som er baseret på etablering af folkeskole og uddannelse for alle samt oprettelse af et effektivt bankvæsen. Når borgerne får bedre uddannelse, bliver produktiviteten højere, og når kapitalen kan flyde frit fra de, som sparer op, til de entreprenører, som sætter nyt i gang, så får man økonomisk vækst i samfundet. Etablering af folkeskole og etablering af en professionel finanssektor i starten af tallet er formentlig starten på udviklingen af den velstand, vi kender i dag. [...] I Japan har man været i 25-års krise, fordi hele finanssektoren er domineret af få store ukonkurrencedygtige banker, som er både statsstyrede og overregulerede. I Kina fungerer bankerne slet ikke. Man finansierer stadigvæk kolossale opbygninger af motorveje, jernbaner og broer og sågar hele millionbyer, som står øde hen. Det største spild af kapital i verdenshistorien sker i disse år i Kina. Staten har via bankpakker garanteret banksystemet. Dette har sikret, at den almindelige borger med et indskud i en bank ikke har mistet sine penge. Bankens aktionærer har tabt, og borgerne er gået fri, hvilket må siges at være fair. I realiteten har staten gjort det rigtig godt, fordi staten ved hjælp af bankpakker vedtaget af et bredt flertal i folketinget har tjent 10 mia. kr. på at redde bankerne. Med andre ord en meget veludført gerning. Banksektoren har nu været igennem en nødvendig tilpasning. Markedsmekanismerne har klaret det meste, og i realiteten er regulering ikke påkrævet. 9.2 Med udgangspunkt i tabel 9.1 bedes du sammenligne og forklare de forskellige vækstrater i: De udviklede økonomier USA, Japan og Danmark i perioden Disse tre lande på den ene side og de tre nye økonomier i perioden En række af de nye økonomier har oplevet et fald i deres vækstrater. Det skyldes blandt andet de meget svingende priser på olie. Et af disse lande er Brasilien. Redegør på baggrund af nedenstående link for udviklingen i Brasiliens økonomi Med udgangspunkt i tabel 9.2 og dit kendskab til den økonomiske udvikling i de pågældende lande bedes du forklare årsagerne til svingningerne i ledigheden: mellem de viste tidsperioder mellem de viste lande
4 9.5 Med udgangspunkt i figur 9.2 bedes du: redegøre for udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden siden 2005 i de viste lande. sammenholde denne udvikling med de øvrige indikatorer for udviklingen i de pågældende lande (se f.eks. tabel 9.5 og 9.6). 9.6 Med udgangspunkt i tabel 9.3 og ud fra dit kendskab til den økonomiske udvikling i perioden bedes du redegøre for og vurdere svingningerne i forbrugerprisstigningerne: mellem de viste tidsperioder mellem de viste lande 9.7 På baggrund af nedenstående tabel bedes du beskrive, hvor meget DØR har justeret sin prognose med i forhold til tabellen i opgave 9.6, samt beskrive udsigterne for dansk økonomi frem til Kilde: Dansk økonomi forår 2017, Det økonomiske Råd. 9.8 Med udgangspunkt i nedenstående oversigt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet over prognoserne fra diverse institutioner bedes du give: En beskrivelse og vurdering af de danske økonomiske udsigter ud fra udvalgte nøgletal. En vurdering af, om udsigterne alt andet lige er blevet mere optimistiske eller pessimistiske i løbet af den periode, hvor prognoserne er blevet offentliggjort?
5 9.9 Med udgangspunkt i nedenstående nyhedsbrev fra Danske Bank bedes du analysere og vurdere: Formålet med og de mulige positive og negative virkninger af investeringspakken på 300 mia. euro.
6 Hvad kan Juncker have ment med bemærkningen om, at EU skulle bruge fleksibiliteten i Stabilitets- og vækstpagten uden at ændre på essensen (the essentials) i pagten? Hvad kan have været baggrunden for bemærkningen? New EC President to support growth and soften future troika programmes European Commission to support growth and reflect on form of troika programmes The soon to be European Commission president, Jean-Claude Juncker, has today come with some interesting statements while speaking at the European Parliament in Strasbourg. Juncker stated that the Commission will propose a three-year, EUR300bn investment package (public and private) by February. The public part of program would draw on European Investment Bank. Furthermore Juncker said that Europe should make use of flexibility in stability pact without changing the pact "in its essentials". Future troika programmes could be altered in a way to "make it more democratic, more parliamentary, more political" Our view: A more balanced approach to austerity in the future On the growth indicatives there are no details but based on the headline figure which amounts to roughly 3% of euro area GDP it would definitely constitute a positive boost. Equally importantly is flexibility in the stability pact. Fiscal austerity has been a significant drag on growth in recent year and with most of the belt-tightening having been implemented in many member states this drag is set to fade significantly. It appears that persistent concerns on the high unemployment could result in an increased growth focus from the Commission. Hence, more support to the Hollande/Renzi strategy. On the troika programmes it also interesting that the Commission headed by Juncker is likely to pay more attention to the negative implication for the people. Juncker should be an expert on this as he has been heading the Eurogroup meetings which has monitored the programmes. As the last countries are exiting these programmes there voice is also likely to be more significant in this debate. This is a needed debate and today's comment suggest that the critique from for instance the IMF on the negative impact on growth from austerity will have implications for how programmes will be designed in the future. Kilde: Danske Bank Research, 15/ Note: Ved ordet troika forstås et fælles arrangement mellem IMF, EU og ECB Det antages, at der i et land bliver gennemført offentlige besparelser på bygning af nye veje, skoler, hospitaler og lignende. for at nedbringe underskuddet på statens finanser. Redegør for, hvordan dette vil påvirke følgende størrelser: - produktionen og indkomsten - beskæftigelsen - betalingsbalancens løbende poster - renteniveauet
7 Redegør for virkningerne, hvis det samme beløb blev sparet ved nedsættelse af folkepensionen og arbejdsløshedsdagpengene Den europæiske Centralbank (ECB) har iværksat en quantitative easing, dvs. et massivt opkøb af især statsobligationer fra eurolandene. Målet er at opkøbe for mindst 60 mia. euro papirer hver måned indtil efteråret Redegør for, hvordan opkøbene kan tænkes at påvirke følgende økonomske mål: Økonomisk vækst Lav arbejdsløshed Socialudligning Stabile priser (dvs. en inflationsrate på højst 2 %) 9.12 Alt andet lige burde en stigende beskæftigelse medføre et stigende BNP. Som det fremgår af nedenstående graf, har det ikke været tilfældet i den seneste berørte periode i nedenstående graf. Angiv mulige årsager hertil.
Opgaver til Samfundsøkonomi og internationale forhold 7. udgave. Kapitel 9
Kapitel 9 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad
Læs mereSAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 8. udgave
Spørgsmål til kapitel 9: Økonomisk udvikling og økonomisk politik 9.1. Med udgangspunkt i nedenstående to artikler fra henholdsvis denstoredanske.dk og Majinvest bedes du forklare følgende: De vigtigste
Læs mere9.1 Finanskrisen, Finanskrisen: Årsag og virkning
9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad forstås
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereDen finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar
Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereVækst i en turbulent verdensøkonomi
--2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mere29. oktober 2014. Global økonomi er stabil
29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2017
Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2015
Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mereBig Picture 2. kvartal 2016 WEB
Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2016
Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereAnalyseopgaver til IØ
LØS OPGAVER OM INFLATION Analyseopgaver til IØ Opgaverne henvender sig primært, men ikke kun, til undervisningen i international økonomi (IØ). Opgave A 1. Hvordan vil prisudviklingen blive påvirket af
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereInformationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest
Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereBig Picture 4. kvartal 2014
Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mereMarkedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur
Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereAfdeling Danske Small Cap aktier gav et meget tilfredsstillende resultat på 68%, hvilket var væsentligt højere end ventet
Gode takter i 2013 Afdeling Danske Small Cap aktier gav et meget tilfredsstillende resultat på 68%, hvilket var væsentligt højere end ventet Obligationsafdelingernes afkast blev lave på grund af det lave,
Læs mereDansk renteprognose: Højere men først mod slutningen af året
23 March 2018 Dansk renteprognose: Højere men først mod slutningen af året Jan Størup Nielsen De danske renter har fået en urolig start på 2018. To måneder med relativt kraftige stigninger er blevet afløst
Læs mereMindre optimistiske forbrugere
NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter!
NØGLETAL UGE 17 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød på (endnu) en rekord
Læs mereDen næste finanskrise starter her
10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereMarkedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 2. maj. 2017 Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa! Europæiske og danske aktier var i storform i april måned. Det ser endelig ud til, at der kommer lidt mere ro
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereØkonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet
Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet Vær klar til formue-kollaps! Sådan lyder advarslen fra den anerkendte økonom Richard Duncan, der i det seneste indlæg på sin kendte finansblog, Macro Watch, analyserer
Læs mereMarkedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!
Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus
Læs mereMarkedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op
Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten
Læs mereObama overdrager stærk økonomi til Trump
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret
Læs mereRente- og valutamarkedet
2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereRente- og valutamarkedet
2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt
Læs mereFinanskrisens grundlæggende begreber
Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus
Læs mereÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010
ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i
Læs mereMarkedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!
Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev
Læs mereFRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020
FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering
NØGLETAL UGE 22 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi rigere på prognoser for dansk økonomi.
Læs mereEuroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2
Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereMarkedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!
Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede
Læs mereHvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.
Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereOpgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave
6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser
Læs mereMakroøkonomisk politik, : Hvorfor den længste recession siden WWII? Keynes Lecture Seminar 14. september 2018 Mogens Ove Madsen
Makroøkonomisk politik, 2008-2018: Hvorfor den længste recession siden WWII? Keynes Lecture Seminar 14. september 2018 Mogens Ove Madsen Agenda Hovedkonklusion: Forbavsende lidt politisk gjort ved recessionen
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere
NØGLETAL UGE 16 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den vigtigste økonomiske nyhed i den forgangne
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid
NØGLETAL UGE 36 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid Af: Kristian Skriver, økonom & Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge har der været meget stille med nøgletal på udviklingen
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx International
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereLavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser
Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereEt naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?
30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereOG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereEconomic policy in the EU. The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen
Economic policy in the EU The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen begr@foa.dk Disposition Global crisis 2008 Danish version 2010ff Austerity - the Danish political consensus version
Læs mereMarkedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald
Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud
2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen"
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen" Fredag den 12. november 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Danmark havde fra midten af
Læs mereDet peger op for renten
Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været
Læs mereMarkedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger!
Nyhedsbrev Kbh. 1. aug 2018 Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Fortsat udsigt til stabil global vækst jf.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...
Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5
Læs mereMarkedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!
Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB
Læs mereØkonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009
Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall
Læs mere