Beskæftigelsesplan 2017/2018 Hillerød Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2017/2018 Hillerød Kommune Marts 2018

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapitel 1: Den beskæftigelsespolitiske situation i Hillerød Kommune 4 Kapitel 2: Mål for beskæftigelsesindsatsen 5 Kapitel 3: Strategi for beskæftigelsesindsatsen 6 o o o o o o Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere unge i uddannelse eller job Større tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige og syge på kanten af arbejdsmarkedet Jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal i job Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Sygedagpengemodtagere skal fastholdes på arbejdsmarkedet Kapitel 4: Kvantitative mål for indsatsen i Bilag: Status og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Hillerød Kommune 19 2

3 Indledning Hillerød Kommune befinder sig i en periode, hvor der på landsplan opleves vækst og stigende beskæftigelse, og dette skaber gunstigere vilkår for Hillerød Kommunes beskæftigelsesindsats. De gunstigere vilkår skal sikre de mest udsatte borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Med budgetaftalen for er der politisk opbakning til at investere i Hillerød Kommunes beskæftigelsesindsats. Investeringen skal sikre, at ledige og sygemeldte Hillerød borgere modtager intensive og understøttende samtaler, hvor det entydige fokus er vejen til job og uddannelse. Samtidig investeres der i en tidlig og tværfaglig sagsbehandling for de borgere, der har komplekse problemstillinger, og hvor hjælp og støtte skal koordineres mellem flere afdelinger. Det er således afgørende, at borgerne kan forvente et helhedsorienteret, koordineret og inddragende samarbejde, hvor borger er aktør i sit eget liv, og hvor mål og delmål er afstemte og realistiske. Med budgetaftalen investeres der ligeledes i et sundhedstilbud til ledige og sygemeldte borgere, der oplever stress, angst og/eller depression som en barriere for at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller til at påbegynde et uddannelsesforløb. Sundhedstilbuddet skal understøtte borgerne i at mestre hverdagen sideløbende med job eller uddannelse. Borgerne kan i samarbejdet med Jobcentret forvente at få støtte og vejledning på vejen til målet, som er at understøtte borgerne i at blive selvforsørgende, da Jobcentrets entydige mål for alle målgrupper er job og uddannelse. Dette mål støtter samtidig op om indsatsen for at sikre, at virksomhederne sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3

4 Kapitel 1: Den beskæftigelsespolitiske situation i Hillerød Kommune Forventninger til beskæftigelse og arbejdsstyrke Den officielle ledighed i Hillerød Kommune er fra juli 2015 til juli 2016 faldet fra 3,1 % til 2,8 % af arbejdsstyrken. Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke forventes at resultere i fortsat faldende ledighed. I perioden 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden således at falde med personer i Region Hovedstaden, svarende til et fald på 9,26 %. Faldet vil være størst for de ikke-forsikrede. Blandt forsikrede ledige vil det største fald i ledigheden være indenfor Byggefagene og Nærings- og nydelsesmiddelarbejder Forbundet. Udfordringen med rekrutteringsproblemer må forventes at blive forstærket i de kommende år i takt med, at ledigheden falder. Ud over en stigning i omfanget forventes rekrutteringsproblemerne at brede sig til flere brancher og faggrupper. Beskæftigelsen i Region Hovedstaden forventes at stige fra ultimo 2015 frem til ultimo 2017 med 3 % svarende til i alt personer. Stigningen vil især omfatte privat service med personer (+ 4,7 %), Industri med personer (+ 3,7 %) og bygge og anlæg med personer (+ 5,8 %). Status for beskæftigelsesindsatsen i Hillerød Kommune Det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse i Hillerød Kommune er fra 2015 til 2016 faldet med 2,2 %. I vedlagte bilag bagerst i Beskæftigelsesplanen om status for beskæftigelsesindsatsen er udviklingen i antallet af borgere i de forskellige målgrupper beskrevet og det relative niveau sammenlignet med henholdsvis Region Hovedstaden og Øst Danmark. Generelt gælder det, at udviklingen i Hillerød har været bedre eller på niveau med udviklingen i Region Hovedstaden og Øst Danmark. Det gælder f.eks. på såvel dagpenge- som kontanthjælpsområdet. På sygedagpengeområdet har udviklingen i Hillerød været dårligere, men niveauet er fortsat lavere her end i Region Hovedstaden og i Øst Danmark. I Hillerød er der en større andel af borgerne på såvel fleksjob som førtidspension end i Region Hovedstaden. For en uddybning af status for beskæftigelsesindsatsen henvises til bilag bagerst i Beskæftigelsesplanen. 4

5 Kapitel 2: Mål for beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 5. oktober 2016 besluttet følgende 6 pejlemærker/målområder for beskæftigelsesplanen for 2017 og 2018: 1. Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne. 2. Flere unge i uddannelse eller job. 3. Større tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige og syge på kanten af arbejdsmarkedet via en tværfaglig og sammenhængende indsats. 4. Færre langtidsledige i målgruppen af jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. 5. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 6. Sygedagpengemodtagere skal fastholdes på arbejdsmarkedet. Der henvises til kapitel 4 for kvantitative målniveauer for beskæftigelsesindsatsen i

6 Kapitel 3: Strategi for beskæftigelsesindsatsen Pejlemærke/mål 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Virksomhedsindsatsen er en central opgave i Jobcentrets beskæftigelsesindsats, og er et gennemgående værktøj for alle målgrupper. Jobcentrets virksomhedsindsats er koncentreret om tre fokusområder: Rekruttering, med fokus på at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft. Dette blandt andet igennem det tværkommunale samarbejde i Nordsjællands Rekrutteringsservice. Fastholdelse, med fokus på at bistå virksomhederne med at fastholde blandt andet sygemeldte medarbejdere. Opkvalificering, med fokus på at uddanne arbejdskraften i forhold til brancher med mangel på arbejdskraft. Fælles for alle 3 fokusområder i virksomhedsindsatsen gælder at: Virksomhederne betragtes som en kunde/aftager af Jobcenterets service og borgere. Jobcentret skal imødekomme virksomhederne efterspørgsel efter arbejdskraft og være aktivt opsøgende overfor virksomhederne. Jobcentrets services og produkter skal være synlige for virksomhederne. Jobcentret skal være i stand til at afstemme og levere den aftalte service. Jobcentret skal samarbejde i netværk, lokale såvel som regionale. Tværkommunalt samarbejde om virksomhedsindsatsen Hillerød Kommune deltager og er tovholder for Nordsjællands Rekrutteringssamarbejde (NRS), der er et samarbejde mellem ni nordsjællandske kommuner i forhold til indgåelse af rekrutteringsaftaler med virksomheder inden for udvalgte brancher, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Styregruppen for NRS udpeger hvert år to brancher med rekrutteringsudfordringer. Inden for disse to brancher indgås skriftlige rekrutteringsaftaler, hvor de ni kommuner samarbejder om at finde egnede og kvalificerede kandidater. Derudover samarbejdes der dagligt i NRS om at besætte ledige job, hvis det enkelte jobcenter ikke kan levere den ønskede arbejdskraft. Pejlemærke/mål 2: Flere unge i uddannelse eller job Kerneopgaven i ungeindsatsen er at bane vejen for, at alle unge får et liv med uddannelse og job. De unge skal i højere grad rustes til at tage ejerskab for deres fremtid og indgå på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, enten ved at have en uddannelse, være i uddannelse eller have fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De uddannelsesparate unge mødes med krav og forventning om, at de kan starte op på en uddannelse indenfor en kort tidshorisont. For de unge med særlige sociale eller psykiske problemstillinger skal indsatsen give den nødvendige støtte via en helhedsorienteret indsats. Der skal for denne målgruppe være 6

7 fokus på brobyggende, uddannelsesforberedende aktiviteter og/eller på virksomhedsrettede forløb, der kan bidrage til, at de bliver afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Med den organisatoriske samling af den beskæftigelsesrettede og socialfaglige indsats på Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV), er der etableret gode rammer for den tværfaglige og helhedsorienteret indsats for de særligt sårbare unge med komplekse problemstillinger. Beskrivelse af målgruppen Ungegruppen er inddelt i tre målgrupper; 1. Åbenlys uddannelsesparate. 2. Uddannelsesparate. 3. Aktivitetsparate. De åbenlyst uddannelsesparate finder typisk selv uddannelse eller job indenfor kort tid, og vurderes af HUV til at kunne påbegynde en uddannelse snarest muligt. De uddannelsesparate unge vurderes til at kunne påbegynde en ordinær uddannelse eller være i job indenfor et år. De er typisk uafklarede om uddannelsesvalg, og skal have hjælp til at træffe et realistisk uddannelsesvalg eller blive afklaret i forhold til jobønsker. De har ofte lettere psykiske eller sociale udfordringer og faglige barrierer for at kunne tage en uddannelse. De aktivitetsparate unge vurderes at skulle have en indsats, der varer længere end et år, før de kan påbegynde en ordinær uddannelse eller komme i job. De har komplekse problemer i form af såvel psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer. De skal have en aktiv indsats med fokus på progression. Indsatser Åbenlyst uddannelsesparate unge De åbenlyst uddannelsesparate unge mødes med et pålæg om at finde og tilmelde sig en uddannelse ved første samtale. De er i nytteindsats fra dag 2, og der følges ugentligt op på deres uddannelsesplan, når sagsbehandler fra HUV har fremskudt sagsbehandling i nytteindsatsen. Der gennemføres læse-, skrive- og regnetest, hvis den unge er i målgruppen for dette. Disse unge opfordres til at søge job og ledige stillinger, som formidles blandt andet via nytteindsatsen. Uddannelsesparate unge De uddannelsesparate unge får et pålæg om at finde en uddannelse ved første samtale. De gennemgår visitationsforløb, der består af 3 samtaler de første 3 måneder. Derudover gennemføres samtaler efter behov. I alle samtaler følges op på uddannelsespålæg, og der er fokus på den unges progression. Der gennemføres læse-, skrive- og regnetest, hvis den unge er i målgruppen for dette. Der udarbejdes handleplan i samarbejde med den unge, hvor målet er start og gennemførelse af uddannelse. Udover mål om uddannelse kan ordinær beskæftigelse også være målet. Handleplanen er individuel. Aktivitetsparate unge De aktivitetsparate unge får et pålæg om at finde en uddannelse ved første samtale. De gennemgår visitationsforløb, der består af 3 samtaler de første 3 måneder. Derefter gennemføres samtaler minimum 7

8 hver 2. måned. I alle samtaler følges op på uddannelsespålæg, og der er fokus på den unges progression. Der gennemføres læse-, skrive- og regnetest, hvis den unge er i målgruppen for dette. Der udarbejdes handleplan i samarbejde med den unge, hvor målet er start og gennemførelse af uddannelse eller anden afklaring i forhold til selvforsørgelse, f.eks. fleksjob. Udover mål om uddannelse kan ordinær beskæftigelse også være målet. Handleplanen er individuel. Udviklingsinitiativer Én borger - Én plan Én sagsbehandler I marts 2016 blev der gennemført en organisationsændring i Hillerød Kommune, der betød, at myndighedsbehandlingen efter dele af Serviceloven blev flyttet ind under beskæftigelsesindsatsen. I 2017 arbejdes der videre med at realisere intentionerne bag organisationsændringen med én borger, én handleplan, én sagsbehandler. Ny indsats for kriminelle borgere og borgere med udadreagerende adfærd Implementering af ny indsats jf. politisk beslutning i budgetforliget. Den nye indsats træder i kraft 1. januar Implementering af nye arbejdsgange for overgangen fra barn til voksen I samarbejde med kommunens familieafdeling og Social Faglig Enhed udvikles og implementeres nye arbejdsgange, der skal sikre en bedre overgang fra barn til voksen. Investeringscase, screeningsmodel m.m. Udvikling og implementering af initiativer jf. businesscasen, herunder brugen af det tværfaglige screeningsteam og sundhedstilbud. Tilbudsviften til unge der ikke kan indgå i det ordinære uddannelsessystem Udvikling af tilbudsviften til unge der ikke kan indgå i uddannelse på ordinære vilkår, herunder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Fortsat udvikling af brobygningsforløb og Upgrade. Herunder overblik over tilbud til særlige målgrupper som autister og unge med borderline. Pejlemærke/mål 3: Større tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige og syge på kanten af arbejdsmarkedet via en tværfaglig og sammenhængende indsats Indsatsen har til formål at understøtte udsatte ledige med at komme tilbage på arbejdsmarkedet via målrettet og støttende jobformidling og virksomhedsrettet aktivering. Den virksomhedsrettede aktivering er det mest effektfulde redskab i beskæftigelsesindsatsen overfor ledige på kanten af arbejdsmarkedet, ligesom mentorstøtte kan være en central faktor i lediges motivation til at starte op i en virksomhedspraktik. Indsatsen skal sikre målrettet hjælp og støtte til ledige med komplekse problemstillinger og markant nedsat funktionsevne, så de igennem en helhedsorienteret indsats igen kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den 8

9 helhedsorienterede indsats består af et tæt samarbejde eksempelvis mellem borger, kommune, praktiserende læge og Socialfaglig enhed. Beskrivelse af målgruppen Kendetegnende for målgruppen er, at der er tale om borgere, der har udfordringer i deres liv udover ledighed. Det kan være af helbredsmæssig og/eller social karakter. Aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp, har brug for intensiv og ofte også tværfaglig hjælp og støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet. Alternativt at blive afklaret til anden forsørgelsesydelse, eksempelvis fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. For borgere på ledighedsydelse gælder det, at det er vurderet, at de har varige begrænsninger i deres arbejdsevne, men at de vil kunne varetage et fleksjob. Opgaven i forhold til disse borgere er at hjælpe og støtte dem til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet i et fleksjob. Borgere på ressourceforløb er henvist til denne længerevarende ydelse med det formål, via et tværfagligt sammensat indsatsforløb, at gøre borgeren i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. Forløbet kan vare mellem 1 og 5 år med mulighed for yderligere forlængelse. Borgere på ledighedsydelse og ressourceforløb kommer fra flere målgrupper: Kontanthjælp, sygedagpenge og integrationsydelse. Indsatser Udgangspunktet for indsatserne for denne målgruppe er, at indsatsen er afgrænset til de virkningsfulde elementer. Det er således foretaget en klar prioritering, hvor udgangspunktet er, at der bruges ressourcer på de borgere, hvor det forventes at borgerne kan profitere af indsatserne, og hvor der kan skabes en progression. Dér, hvor de beskæftigelsesmæssige indsatser ikke i første omgang vurderes at være effektfulde, er hovedfokus at borgeren eksempelvis passer sin medicinering, og deltager i behandling med henblik på at blive klar til at modtage tilbud fra Jobcentret. Der er i disse sager brug for indsatser fra andre forvaltninger, psykiatrien, praktiserende læge m.m. Tidlig tværfaglig indsats For at kunne skabe de gode resultater, og for at kunne målrette og differentiere indsatsen, er det vigtigt, at Jobcentret tidligt kan identificere personer med høj risiko for at forblive på langvarig forsørgelse. Nytilkomne borgere på kontanthjælp screenes derfor, og ressourcerne målrettes de grupper, som har størst risiko for at komme eller forblive på langvarig forsørgelse. Nytilkomne borgere, der vurderes at have udfordringer udover ledighed, visiteres til det tværfaglige screeningsteam, der i samarbejde med borgeren udarbejder en tværfaglig indsatsplan. Samtaler Samtalen med borgeren er et af de vigtigste redskaber i indsatsen. Sagsbehandlerne skal via samtalen motivere borgerne til at tage ansvar for eget liv og til at få et arbejdsmarkedsperspektiv også selvom det kan være en udfordring for denne gruppe af borgere. Hyppigheden af samtaler er fastlagt ud fra en 9

10 vurdering af, hvad der i den konkrete sag skal til for at borgeren kan komme på arbejdsmarkedet, alternativt afklares til anden forsørgelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har krav på en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandlers rolle er at sikre, at borgerne får en helhedsorienteret indsats, der går på tværs af kommunens forvaltninger og andre myndigheder. Det er den koordinerende sagsbehandler, der følger borgeren dels i det tværfaglige team dels ved de efterfølgende samtaler. Virksomheds-/uddannelsesrettet indsats Der er for denne målgruppes vedkommende fokus på at få borgerne ud på arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede indsatser. Der arbejdes primært på at få borgerne ud på arbejdsmarkedet i ordinære timer, hvor et få timers ordinær ansættelse pr. uge kan være en måde at få borgere, der har været på forsørgelse gennem længere tid, i gang igen. Målet er at timerne øges med henblik på at borgeren opnår selvforsørgelse. For borgere på ressourceforløb og på ledighedsydelse, er der fokus på at iværksætte virksomhedspraktikker, som understøtter vejen ud på arbejdsmarkedet. Jobcentrets partnerskabsaftaler prioriteres i brugen af virksomhedsrettede tilbud. Mentorer Udover den virksomhedsrettede indsats vil der for denne målgruppe ofte være behov for øvrige indsatser. Eksempler på supplerende indsatser er mentorindsats, hvor der i et forløb sker en afklaring for borger med tæt støtte og introduktion og med henblik på at forberede borger til en virksomhedsrettet indsats. At stå til rådighed Der er for denne målgruppe fokus på, at der skal foretages en bred socialfaglig vurdering af, om det giver mening at sanktionere. Hillerød Kommune følger praksis på området, hvilket betyder, at der sanktioneres ud fra en konkret vurdering med udgangspunkt i, om sanktionering i den konkrete sag forventes at fremme rådigheden. Der vil således være sager, hvor det i højere grad giver mening at arbejde med at motivere borgeren i retning af arbejdsmarkedet via samtaler. Udviklingsinitiativer Ny screeningsmodel Der udvikles en ny screeningsmodel for alle nye borgere, der søger offentlig forsørgelse, idet den første screening er fundamentet for den målrettede indsats. Initiativet har som formål at få etableret en større ensartethed og systematik i vurderingen af nye borgeres behov for indsats. En tidlig screening forventes hurtigt at kunne fokusere indsatsen og sikre, at der i videst mulig omfang iværksættes en koordineret indsats i kommunen. Tværfaglig indsats Det er vigtigt at fastholde målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor igangsættes det beskæftigelsesrettede og tværfaglige spor fra 1. ledighedsdag. Der iværksættes en fremrykket tværfaglig indsats i forhold til de borgere, hvor den indledende visitation viser et sådant behov. Der etableres således et tværfagligt screeningteam, som sammen med borgeren sætter mål og rammer for de indsatser, der skal understøtte, at borgeren bliver selvforsørgende. 10

11 Borgere, der vurderes at være i risiko for at komme på langvarig forsørgelse, skal derfor indenfor 14 dage efter henvendelsen til Jobcentret, deltage i et møde med det tværfaglige screeningsteam, hvis formål er, i samarbejde med borgeren, at tilrettelægge en indsats, som vurderes at kunne bringe borgeren ud på arbejdsmarkedet. Alternativt at tilrettelægge hvad der skal til, for at borgeren hurtigst muligt kan afklares til andet forsørgelsesgrundlag. Det er forudsat, at det tværfaglige screeningsteam håndterer ca. 140 borgere årligt. Det forventes, at den tidlige indsats, der planlægges i det tværfaglige team, vil være medvirkende til at reducere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsborgere over 30 år, ligesom at det over tid forventes, at antallet af borgere, hvis sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, begrænses. Samarbejde med sundhedscentret om sundhedstilbud Til især sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er ramt af lettere angst, stress og/eller depression, etableres der i samarbejde med Sundhedscentret et 7-12 uger forløb, som med et beskæftigelsesfokus skal tilbyde en målrettet og hurtig indsats. Det forventes, at der visiteres 300 borgere til sundhedstilbud i Pejlemærke/ mål 4: Jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal i job Indsatsen for jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har et entydigt og målrettet fokus på job. Jobcentret bistår ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med at komme hurtigt i beskæftigelse eller at blive efteruddannet til brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Formålet er også at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Målet skal primært nås igennem intensive samtaleforløb jævnfør den vedtagne investeringscase i budget Samtalerne skal øge den enkelte lediges viden om mulighederne på arbejdsmarkedet, herunder efteruddannelse, og samtidig give redskaber til jobsøgning og det gode CV. Borgerne i denne målgruppe skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage imod de jobtilbud, der bliver anvist. Det andet og meget centrale redskab i indsatsen er den virksomhedsrettede aktivering på arbejdspladser, som styrker de lediges netværk, motivation og kvalifikationer. Beskrivelse af målgruppen Gruppen af jobparate borgere består dels af forsikrede ledige på dagpenge, dels af jobparate borgere på kontanthjælp. Gruppen af forsikrede ledige spænder lige fra ufaglærte borgere til borgere med en lang, videregående uddannelse. De ufaglærte er i flertal i gruppen af jobparate borgere på kontanthjælp, men der er også borgere med enten kortere og længere uddannelser, som ikke længere er berettiget til dagpenge, og som således allerede er langtidsledige, når de overgår fra dagpenge til kontanthjælp. Indsatser Indsatsen er differentieret, så den er målrettet den enkelte borgers behov, både hvad angår indhold i og tidspunkt for indsatsen. Samtaler 11

12 Samtalen med borgeren er et af de vigtigste redskaber i indsatsen. Sagsbehandlerne skal via samtalen motivere borgerne til at tage ansvar for eget liv, og til at have et målrettet arbejdsmarkedsperspektiv og at forfølge dette. Hyppigheden af samtaler fastlægges efter den første samtale med borgeren og ud fra en vurdering af, hvad der i den konkrete sag skal til, for at borgeren kan komme på arbejdsmarkedet. Prioriteringen af hvor hyppigt samtalerne skal afholdes, og hvilken indsats der gives, kan opdeles således: Minimumsindsats til borgere, med en klar og realiserbar plan og som vurderes til hurtigt at komme i job. Indsats for borgere, som ikke har en klar og realiserbar plan, og som på baggrund af første samtale vurderes at have brug for lettere støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Intensiveret indsats for borgere med begrænsninger, herunder manglende kvalifikationer, og som på baggrund af første samtale vurderes at have brug for en intensiveret indsats for at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomheds- og uddannelsesrettet indsats Den virksomhedsrettede indsats har primært fokus på rekruttering til ordinære job, privat løntilskud samt efteruddannelse og opkvalificering, såfremt det vurderes, at muligheden for job øges med det pågældende uddannelsesforløb. Virksomheds- og uddannelsesrettede aktiviteter benyttes frem vejledning, opkvalificering eller Jobrotationsforløb. Øvrige understøttende indsatser Selvom borgeren er vurderet jobparat, og derfor står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan der i nogle situationer være brug for at henvise til kommunes sundhedstilbud, som er målrettet borgere, der oplever, at stress, angst og/eller depression er en barriere for at komme på arbejdsmarkedet. Det vil være en mindre gruppe af de jobparate, for hvem der vil være behov for øvrige indsatser udover de virksomheds- og uddannelsesrettede indsatser. At stå til rådighed Forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og at tage imod de job der bliver anvist, ligesom at det er nødvendigt, at der er et gensidigt samarbejde, hvor både borger og sagsbehandler arbejder aktivt for vejen mod målet. For jobparate kontanthjælpsmodtagere partshøres og tages stilling til sanktioner i følgende situationer: Udeblivelse fra jobsamtale. Udeblivelse fra tilbud. Adfærd, der sidestilles med afvisning af tilbud. Afmelding fra Jobnet, herunder manglende bekræftelse af jobsøgning og anvendelse af joblog. For forsikrede ledige er det A-kassen, der tager stilling til sanktion, men ovennævnte årsager medfører at Jobcentret kontakter A-kassen men henblik på partshøring/sanktioner. 12

13 Udviklingsinitiativer Kompetenceudvikling af medarbejderne Der er i 2016 ansøgt om puljemidler til, i samarbejde med udvalgte A-kasser, at kompetenceudvikle medarbejdere, der arbejder med jobparate borgere, i Det gode CV. Det forventes, at puljemidlerne bevilges, og at kurset kan iværksættes i 1. kvartal En fælles CV-strategi i jobcentret Der skal udarbejdes en fælles CV-strategi i Jobcentret på tværs af sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, med det formål at gøre CV et til et mere aktivt og ensartet redskab i indsatsen for at for borgerne hurtigt på arbejdsmarkedet. CV-café Det er, som led i kommende CV-strategi, under overvejelse at etablere en CV-café, hvor borgerne kan få hjælp og sparring til at udarbejde gode CV er. Tæt samarbejde med C4 om Job Match-forløb til forsikrede ledige De ledige tilbydes netværksskabende aktiviteter via C4 s jobmatch-forløb. En evaluering har vist, at der er en god effekt af disse forløb, og på baggrund af dette er det vurderet, at samarbejdet med C4 fortsætter i Forløbet bidrager til at opfylde lovgivningens krav om aktivering af forsikrede ledige. Pejlemærke/mål 5: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende En vellykket integration sker først og fremmest gennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt, efter de har fået asyl, kommer ud på en arbejdsplads og opnår de kvalifikationer og etablerer netværk, der betyder, at de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et vigtigt redskab i den virksomhedsrettede indsats er at alle flygtninge får udarbejdet et CV, der beskriver deres kompetencer og erfaringer fra tidligere job i hjemlandet. Med udgangspunkt i flygtninges kvalifikationer skal der indenfor en kort periode efter flygtningens ankomst til Hillerød Kommune etableres virksomhedspraktikker, der kan give flygtningene erfaringer med det danske arbejdsmarked. Et særligt fokusområde for indsatsen i 2017 er etablering af integrationsuddannelse (IGU)-forløb i tæt samarbejde med erhvervslivet, erhvervsuddannelserne og Sprogcenter Nordsjælland. Beskrivelse af målgruppen Flygtninge og familiesammenførte har ofte sproglige vanskeligheder i forhold til at komme i job. Derudover har målgruppen ofte psykiske udfordringer i kraft af deres oplevelser fra hjemlandet og den ofte kaotiske situation, de befinder sig i i forhold til familiesammenføring. Flygtninge og familiesammenførte kan have 13

14 erfaring med arbejdsmarkedet fra hjemlandet, men ofte er det kompetencer, der ikke kan godkendes efter danske standarder. Indsatser Udarbejdelse af CV I 2017 skal der være fokus på, at flygtninge får udarbejdet et CV, da dette synliggør flygtningenes erfaringer og kompetencer og dermed fremmer deres mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. CV et skal beskrive flygtningenes uddannelse og tidligere beskæftigelse, således at virksomhedsindsatsen så vidt muligt kan målrettes og matche flygtninges erfaringer og kompetencer med virksomhedernes behov. Virksomhedsrettet indsats Når flygtningene ankommer til Hillerød Kommune skal de, jævnfør lovgivningen, være i gang med en virksomhedsrettet indsats indenfor 4 uger. (Den virksomhedsrettede indsats består typisk af en virksomhedspraktik, der primært har til formål at flygtningene får erfaring med det danske arbejdsmarked. Efterfølgende målrettes virksomhedsindsatsen så vidt muligt flygtningenes kompetencer. (Se illustration nedenfor) uger uger uger uger Første uge efter ankomst. Hjælp til CV. Virksomhedspraktik Ny praktik, som tager højde for kompetencer Mentor Foreningen Nydansker vil i 2017 være en vigtig samarbejdspartner blandt andet på mentorområdet, ligesom at alle borgere, der modtager tilbud via kommunens partnerskabsaftaler, får stillet mentortimer til rådighed. De borgere, der har større psykiske og mentale udfordringer, støttes med 85 jf. serviceloven. At stå til rådighed Integrationsborgere skal stå til rådighed og møde op til de tilbud, der bliver afgivet fra kommunen. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil borger blive partshørt og fratrukket dele af sin ydelse. Nytteindsatsen vil blive tilbudt, såfremt borger ikke ønsker at modtage tilbud i en virksomhed, eller hvis borger løbende udebliver. Frivilligindsatsen Hillerød Kommune har siden 2015 haft en partnerskabsaftale med Dansk Flygtningehjælp (DFH), som udløber i februar Succesen og de gode erfaringer, der er opnået i samarbejdet med Dansk flygtningehjælp om blandt andet venskabsfamilier, fortsætteri hele Derudover har Jobcentret fortsat løbende dialog med frivillige, foreninger og lokalsamfundet om at støtte flygtningene så vidt muligt i deres fritid, da en velfungerende fritid, netværk og venner også er med til at øge incitamentet for at få et job. 14

15 Udviklingsinitiativer Brancherettet virksomhedsindsats Hillerød Kommune har sammen med fem øvrige kommuner søgt en pulje i Styrelsen for International Rekruttering og Integration om brancherettede virksomhedsindsatser. Der forventes et svar på ansøgningen primo Integrationsuddannelsen (IGU) Der skal fortsat samarbejdes tæt med Erhvervsskolen Nordsjælland om AMU-forløb for integrationsborgere, der kan starte på et IGU-forløb. Jobcenter Hillerød påtager sig en koordinerende rolle i forhold til at bringe erhvervsliv, erhvervsskole, sprogcenter og borger sammen i fælles aftaler om et IGUforløb på en konkret arbejdsplads. Jobcenter Hillerød vil blandt andet samarbejde tæt med Hillerød Kommunes HR afdeling om at etablere IGU-forløb på kommunens arbejdspladser. Tidlig indsats i asylcenterperioden Jobcenter Hillerød har indgået et samarbejde med Integrationsnet om tidlig screening allerede på asylcentrene koblet med et målrettet match mellem flygtninges kompetencer og virksomheders behov for arbejdskraft. Alle flygtninge kompetenceafklares, og der udarbejdes et CV sammen med den enkelte inden flygtningen kommer til Hillerød Kommune. Samarbejdet starter den 1. januar Virksomhedsnetværk samt iværksættertilbud Jobcenter Hillerød vil samarbejde med C4 om brug af deres virksomhedsnetværk, samt etablering af iværksættertilbud for integrationsborgere, der har interesse for iværksætteri. Pejlemærke/mål 5: Sygedagpengemodtagere skal fastholdes på arbejdsmarkedet Indsatsen har som formål at sikre, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. På sygedagpengeområdet er den virksomhedsrettede indsats et centralt redskab, der skal støtte den sygemeldte i at vende tilbage til job. Den virksomhedsrettede indsats har fokus på at forebygge sygefravær, ved at Jobcentret er en naturlig og foretrukken samarbejdspartner, når virksomhederne skal forebygge sygefravær på arbejdspladsen. Jobcentrets rolle er at bistå med råd og vejledning samt med konkrete initiativer, der kan fastholde medarbejderen på arbejdspladsen, eller der kan bidrage til, at en sygemeldt medarbejder kan vende tilbage til arbejdspladsen hurtigst muligt. Sygedagpengeområdet er en de væsentlige fødekæder til de langvarige og permanente ydelser som ressourceforløb, ledighedsydelse og Førtidspension. Derfor er det afgørende, at der sættes ind tidligt i sygdomsforløbet med helbredsmæssig udredning sideløbende med en beskæftigelsesrettede indsats. Hillerød Jobcenter skal i 2017 styrke den tidlige screening af sygedagpengesager og dermed sikre, at de potentielt langvarige sager identificeres på et tidligere tidspunkt. 15

16 Beskrivelse af målgruppen Målgruppen er: 1. Borgere sygemeldt enten helt eller delvist fra beskæftigelse. Borgere sygemeldt fra beskæftigelse udgør omkring 80 % af de sygemeldte, og fokus er derfor som udgangspunkt rettet mod fastholdelse på egen arbejdsplads. 2. Borgere fuldt sygemeldt fra ledighed. 3. Borgere i jobafklaringsforløb. Gruppen af sygemeldte med en psykisk lidelse udgør lidt under halvdelen af de sygemeldte, og gruppen er stigende. Der er for de psykiske lidelser ofte tale om en sygemelding med enten stress, angst og/eller depression. Kendetegnet for gruppen er, at det kan være uklart, om der er tale om stress eller om lettere psykiske lidelse som angst og depression. Indsatser Overordnet set er målet for sygedagpengeindsatsen på kort sigt at borgerne bliver arbejdsdygtige og fastholdes i arbejde. Effektmålet er, at borger opnår selvforsørgelse. Fast track Hillerød Jobcenter vil øge opmærksomheden på den tidlige fastholdelsesindsats (fast track). Dette kan ske gennem et øget samarbejde med de praktiserende læger, og ved at udvikle samarbejdet med HR i Hillerød kommune yderligere. Samtidig skal der sættes ind med markedsføring af Jobcentrets ydelser og service overfor både borgere og arbejdsgivere. Samtaler/screening Der metodeudvikling på screeningen i forhold til om borgerne er i risiko for langtidssygemelding og dermed iværksættelse af en tværfaglig indsats som led i businesscasen. Ved første samtale med fastholdelseskonsulenten skal der foretages en screening af kompleksiteten af den sygemeldtes problemstillinger, samt om der er behov for en beskæftigelsesrettet indsats og/eller en sundhedsfaglig udredning. Såfremt der er behov for en beskæftigelsesrettet indsats, skal den iværksættes hurtigst muligt. Såfremt der er behov for sundhedsfaglig udredning, særligt i forhold til borgeren med psykiske lidelser, vil borger blive henvist til sundhedstilbud på kommunens sundhedscenter. Virksomhedsrettet indsats Indsatsen under en sygemelding skal altid have fokus på virksomhedsrettet indsats. Ved sygemeldte i job vil indsatsen blive prioriteret således: 1. Delvis raskmelding. 2. Praktik på egen arbejdsplads. 3. Praktik på anden arbejdsplads. 4. Anden beskæftigelsesrettet indsats. 16

17 Jobcentret har mulighed for at deltage i rundbordssamtaler på arbejdspladsen med henblik på udarbejdelse af fastholdelsesplan og plan for tilbagevenden på arbejdet. Vedrørende sygemeldte, som er sygemeldt fra ledighed eller som har mistet deres job under sygemeldingen, prioriteres indsatsen således: 1. Praktik. 2. Anden beskæftigelsesrettet indsats. 17

18 Kapitel 4: Kvantitative mål for indsatsen i mål: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 150 borgere skal overgå fra ledighed til ordinær beskæftigelse i 2018 gennem jobordrer fra NRS svarende til niveauet i mål: Flere unge i uddannelse eller job Fra januar til december 2018 skal 40 pct. af de borgere, som er stoppet på uddannelseshjælp være overgået til uddannelse eller job. 3. Mål: Større tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige og syge på kanten af arbejdsmarkedet via en tværfaglig og sammenhængende indsats Antallet af aktivitetsparate personer, der har modtaget enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsydelse eller ressourceforløbsydelse i minimum 1 år, nedbringes samlet med 3 pct. fra december 2017 til december mål: Jobparate dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal i job Antallet af langtidsledige (dvs. personer der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger) skal nedbringes med 20 pct. fra december 2017 til december mål: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Jf. Hillerød Kommunes integrationshandleplan skal 50 pct. af en årgang af flygtninge og familiesammenførte være i job eller uddannelse efter at det tredje år af integrationsperioden udløber. Der tages i 2018 således udgangspunkt i de flygtninge og familiesammenførte, som er kommet til Hillerød Kommune i mål: Sygedagpengemodtagere skal fastholdes på arbejdsmarkedet - Andelen af sygedagpengemodtagere, som er delvist raskmeldt skal udgøre mindst 21 pct. i Andelen af sygedagpengemodtagere, som raskmeldes skal udgøre mindst 90 pct. af samtlige afsluttede sygedagpengesager i mål: Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes I 2018 skal der være et forstærket og målrettet fokus på at hindre socialt bedrageri og fejludbetalinger. 18

19 Bilag Status og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Hillerød Kommune Nedenstående status er baseret på officielle tal fra Jobindsats.dk. Situationen i Hillerød Kommune (HK) sammenholdes primært med situationen i Region Hovedstaden (RH) og Øst Danmark (ØD Region Hovedstaden og Sjælland). Datagrundlag Data er hentet fra Jobindsats.dk. De fleste opgørelser er baseret på månedstal. Der er taget udgangspunkt i den senest foreliggende måned. Udvikling og niveau i Hillerød er sammenlignet med Region Hovedstaden og Østdanmark. Hillerød er en del af Region Hovedstaden, og sammenligningen med denne region er derfor nærliggende. Københavns Kommune udgør dog en så stor del af denne region, at det i visse tilfælde kan give et skævt billede. Det gælder f.eks. i forhold til alderssammensætningen, hvor København har relativt mange unge. Dagpenge Antallet af fuldtidsledige dagpengemodtagere er fra juli 2015 til juli 2016 i Hillerød faldet med 50 personer til 447. Det svarer til et fald på 10,1 procent. Sammenlignet med Region Hovedstaden og Østdanmark er faldet lidt mindre i Hillerød. Fuldtidspersoner i Antal fuldtidspersoner Jul 2016 Jul 2016 Udvikling i pct pct. af arbejdsstyrken RAR Hovedstaden ,4% 3,0% Østdanmark ,7% 2,7% Hillerød ,1% 1,9% Derimod er andelen af ledige dagpengemodtagere i juli 2016 væsentligt lavere i Hillerød i forhold til den øvrige del af Hovedstadsregionen og Sjælland. Opgjort i forhold til arbejdsstyrken er ledighedsprocenten 1,9 i Hillerød mod 3,0 i HR og 2,7 i ØD. Faldet i antallet af ledige dagpengemodtagere modvirkes i modsætning til tidligere år ikke af, at borgerne er faldet ud af dagpengesystemet til andre ydelser. Antallet af borgere på kontantydelse eller arbejdsmarkedsydelse i Hillerød Kommune er i samme periode (juli 2015 juli 2016) faldet med 45 fuldtidspersoner. Kontanthjælp Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet (dvs. flygtninge) indgår normalt i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Den store tilvækst i flygtninge i 2016 påvirker således tallene, når man beskriver 19

20 udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, hvorfor flygtningene derfor er trukket ud af tallene i nedenstående gennemgang af tallene. Fuldtidspersoner i Antal fuldtidspersoner Jul 2015 Jul 2016 Udvikling i pct pct. af arbejdsstyrken RAR Hovedstaden ,6% 3,8% Østdanmark ,8% 3,7% Hillerød ,1% 2,0% Antallet af kontanthjælpsmodtagere opgjort i fuldtidspersoner er fra juli 2015 til juli 2016 faldet med 91 personer til 475. Det svarer til et fald på 16,1 %. Sammenlignet med RH og ØD er faldet større i Hillerød. Der således tale om et markant fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere kan i et vist omfang tilskrives, at en del kontanthjælpsmodtagere er flyttet til integrationsydelse. Det drejer sig om 43 personer i Hillerød mod personer HR og personer i ØD. Samtidig er andelen af kontanthjælpsmodtagere i maj 2016 væsentligt lavere i Hillerød i forhold til den øvrige del af Hovedstadsregionen og Sjælland. Kontanthjælpsmodtagerne er opdelt i jobparate og aktivitetsparate. I Hillerød er antallet af jobparate faldet med 9,6 %, mens antallet af aktivitetsparate er faldet med 43,4 %. Udviklingen er den samme som udviklingen i såvel HR som ØD, hvor faldet også er størst for de aktivitetsparate. Dette skyldes, at størstedelen af de kontanthjælpsmodtagere, som er overflyttet til integrationsydelse, er aktivitetsparate. Fordelingen på de to grupper afviger også, idet andelen af jobparate i Hillerød (42,3 %) er større end både i HR (28,7 %) og ØD (30,8 %). Med baggrund i den lave andel af kontanthjælpsmodtagere i alt, vurderes den højere andel af jobparate at skyldes, at Jobcenter Hillerød i større omfang vurderer kontanthjælpsmodtagerne som jobparate frem for aktivitetsparate. Sygedagpenge Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i perioden fra juli 2015 til juli 2016 er faldet med 33 personer til 441. Det svarer til et fald på 7 procent. Sammenlignet med RH og ØD er faldet mindre i Hillerød. Derimod er andelen af sygedagpengemodtagere i perioden fra januar til maj 2016 lidt lavere i Hillerød (1,8 %) end i såvel HR som ØD), opgjort i forhold til arbejdsstyrken. Fuldtidspersoner i Antal fuldtidspersoner Jul 2015 Jul 2016 Udvikling i pct pct. af arbejdsstyrken RAR Hovedstaden ,1% 1,9% Østdanmark ,9% 2,0% Hillerød ,0% 1,8% 20

21 Sygedagpengemodtagerne er fra 1. januar blevet opdelt i 3 visitationskategorier, og fordelingen i Hillerød har i perioden januar til maj været: Kategori 1: Raskmeldt inden for 8 uger 32 % Kategori 2: Virksomhedsrettet indsats 67 % Kategori 3: Tværfaglig indsats 1 %. Fordelingen i Hillerød adskiller sig i forhold til såvel HR som ØD ved en højere andel i kategori 1 og en mindre andel i kategori 2. Et andet element i reformen er øget fokus på tidlig indsats, styrket brug af delvis raskmelding og virksomhedsrettede tilbud. Her lå Hillerød i juli 2016 over gennemsnittet i HR og ØD i forhold til at bruge delvis raskmelding/virksomhedsrettede tilbud i indsatsen. Fleksjob og ledighedsydelse Borgere i fleksjob og på ledighedsydelse behandles samlet. Det samlede antal fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse er fra juli 2015 til juli 2016 steget med 31 personer til 519. Det svarer til en stigning på 6,4 %. Sammenlignet med RH (+ 4,4 %) og ØD (+ 3,6 %) er stigningen større i Hillerød. Udvikling i prct Fuldtidspersoner i prct. af arbejdsstyrken Antal fuldtidspersoner Jul 2015 Jul 2016 RAR Hovedstaden Fleksjob ,8% 1,2% Ledighedsydelse ,5% 0,4% Samlet ,4% 1,6% Østdanmark Fleksjob ,7% 1,6% Ledighedsydelse ,2% 0,4% Samlet ,6% 2,0% Hillerød Fleksjob ,9% 1,7% Ledighedsydelse ,4% 0,4% Samlet ,4% 2,1% Samtidig er andelen af borgere i fleksjob og på ledighedsydelse større i Hillerød. Andelen opgjort i forhold til arbejdsstyrken er 2,1 % i Hillerød mod 1,6 % i HR og 2 % i ØD. Stigningen i antal fuldtidspersoner dækker over en stigning i antal personer i fleksjob fra juli 2015 til juli 2016 på 5,9 % og en stigning i antal personer på ledighedsydelse på 8,4 %. Tendensen er den samme for fleksjob i HR og ØD, men mere markant i Hillerød. For ledighedsydelse er der et fald i antallet af fuldtidspersoner mod en stigning i Hillerød. 21

22 Udviklingen betyder desuden, at andelen på ledighedsydelse i forhold til det samlede antal fleksjobvisiterede er steget fra 19,5 % i juli 2015 til 19,9 % i juli Hillerød ligger i juli 2016 lavere end såvel HR som ØD. Førtidspension Tilgang i antal personer aug-15 Udvikling i pct. aug RAR Hovedstaden ,6% Østdanmark ,9% Hillerød ,8% Tilgangen til førtidspension i perioden fra august 2015 til august 2016 er faldet med 7 personer. Det svarer til et fald på 9 fuldtidspersoner eller 53,8 %. Faldet har været større end i HR (37,6 %) og ØD (31,9%). Fuldtidspersoner i Antal fuldtidspersoner aug-15 Udvikling i pct aug pct. af arbejdsstyrken RAR Hovedstaden ,4% 5,2% Østdanmark ,0% 6,5% Hillerød ,6% 5,8% Antallet af personer på førtidspension er faldet mindre i Hillerød (1,6 %) end i både HR (-4,4 %) og ØD (4,0 %). Samlet antal borgere på offentlig forsørgelse Det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse i Hillerød er i juni 2016 på fuldtidspersoner. Det svarer til 19,1 % af arbejdsstyrken. I HR og ØD udgør antallet af borgere på offentlig forsørgelse i alt 20,5 % og 23,1 %. Jun 2015 Jun 2016 Udvikling i procent A-dagpenge ,0% Kontantydelse Arbejdsmarkedsydelse ,5% Kontanthjælp ,6% Uddannelseshjælp ,3% Revalidering ,6% Forrevalidering ,0% Integrationsydelse Sygedagpenge ,7% Jobafklaringsforløb ,0% Ressourceforløb ,2% Ledighedsydelse ,8% 22

23 Fleksjob ,2% Førtidspension ,4% Efterløn ,0% Samlet ,2% For de nye målgrupper, Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb har antallet været stigende. Det samme er tilfældet for integrationsydelse og fleksjob, som er sket som følge af politiske beslutninger eller påvirkninger udefra i form af førtidspensionsreformen og et stigende antal flygtninge. Endelig er der også sket en stigning i antallet af borgere på revalidering og uddannelseshjælp. Omfanget heraf er dog stadig meget begrænset. Det skal det bemærkes, at der her er tale om juni-tal. Dette gøres for at få tal fra samme måned for alle ydelser. For uddannelseshjælp betyder det en markant forskel i forhold til juli-tallet, som bliver brugt senere i materialet, og som viser et fald. Forskellen skyldes, at en del uddannelseshjælpmodtagere forlader offentlig forsørgelse i juli for at starte en uddannelse. 1. mål: Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne Jobindsats.dk har opgjort kontakten til virksomhederne ud fra andelen af virksomheder, der har borgere i løntilskud/virksomhedspraktik. De seneste tal fra opgørelsen, der beskriver samarbejdsgraden mellem jobcentrene og virksomhederne, er fra juni Heraf fremgår det, at andelen af virksomheder i Hillerød, der er blevet kontaktet i juni 2016 (20,3 %), er større end i HR i gennemsnit (18,4 %), men mindre end gennemsnittet i ØD (21,2 %). Jobcenter Hillerøds samarbejdsgrad med lokale virksomheder (12,2 %) er større end gennemsnittet i HR (10,8 %), men mindre end gennemsnittet i ØD (14,3 %). RAR Hovedstaden Østdanmark Hillerød Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Antal virksomheder Jun ,0 10,1 17,3 Jun ,8 10,6 18,4 Jun ,3 9,5 19,9 Jun ,3 10,2 21,2 Jun ,8 12,1 20,1 Jun ,2 12,3 20,3 Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i Hillerød Kommune (12,3 %) er større end i såvel HR (10,6 %) som ØD (10,2 %). Der er et relativt stort antal virksomheder i Hillerød Kommune i forhold til de omliggende kommuner, hvilket gør det relevant for omkringliggende jobcentre at besøge virksomheder i Hillerød. 2. mål: Flere unge har en ordinær uddannelse Resultatet i forhold til dette mål er hidtil blevet målt som udviklingen i antal unge kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og dagpengemodtagere. Det samlede antal unge er fra juli 2015 til juli 2016 faldet med 80 fuldtidspersoner til 409 personer. Det svarer til et fald på 16,4 %. Antallet er faldet for alle 3 23

24 forsørgelsesgrupper, mest for unge på kontanthjælp og mindst for uddannelseshjælpsmodtagere. Unge på dagpenge er steget. Udvikling i pct Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Antal fuldtidspersoner Jul 2015 Jul 2016 RAR Hovedstaden Uddannelseshjælp ,6% 1,1% Kontanthjælp ,3% 0,1% Forsikrede ledige ,3% 1,0% Samlet ,5% 2,2% Østdanmark Uddannelseshjælp ,6% 1,3% Kontanthjælp ,8% 0,1% Forsikrede ledige ,9% 0,8% Samlet ,5% 2,2% Hillerød Uddannelseshjælp ,8% 1,1% Kontanthjælp ,4% 0,1% Forsikrede ledige ,8% 0,5% Samlet ,4% 1,7% Faldet i antallet af unge er større i Hillerød end i HR og ØD, når det gælder kontanthjælp. I forhold til uddannelseshjælp og dagpenge har Hillerød en mindre positiv udvikling end HR og ØD. Unge dagpengemodtagere omfatter unge både med en uddannelse, ofte nyuddannede, og unge uden en uddannelse, som har været i beskæftigelse minimum et år. Målet for den første gruppe er at få dem i gang på arbejdsmarkedet (igen), mens målet for den anden gruppe er at få dem i uddannelse. Stigningen i ledigheden for unge dagpengemodtagere er anderledes end for dagpengemodtagere i alt for Hillerød, hvor der er tale om et fald i ledigheden jf tabellen på side 1. Unge kontanthjælpsmodtagere omfatter unge, der har en uddannelse. Her har udviklingen været på linje med udviklingen for kontanthjælpsmodtagere i Hillerød i alt jf tabellen øverst på side 2. Forklaringen om overgang til integrationsydelse gælder også her. 24

25 Antal fuldtidspersoner Jul 2015 Jul 2016 Udvikling i prct RAR Hovedstaden Åbentlyst uddannelsesparat ,4% Uddannelsesparat ,1% Aktivitetsparat ,5% Samlet ,1% Østdanmark Åbentlyst uddannelsesparat ,3% Uddannelsesparat ,2% Aktivitetsparat ,1% Samlet ,2% Hillerød Åbentlyst uddannelsesparat ,0% Uddannelsesparat ,8% Aktivitetsparat ,2% Samlet ,8% Unge på uddannelseshjælp omfatter unge uden en uddannelse, og er således den primære målgruppe for ungeindsatsen. De unge er opdelt i 3 visitationskategorier efter deres forudsætninger for at gå i gang med en uddannelse. Udviklingen i de 3 visitationsgrupper varierer. Åbenlyst uddannelsesparate er faldet med 13 % Øvrige uddannelsesparate er steget med 9,8 % Aktivitetsparate er faldet med 8,2 % Udviklingen i Hillerød er anderledes end udviklingen i HR og ØD, som har oplevet et større fald end Hillerød generelt og specielt på de uddannelsesparate. I forhold til de åbenlyst uddannelsesparate har Hillerød haft et større fald end både HR og ØD. De aktivitetsparate udgør med 56,3 % den største gruppe af uddannelseshjælpsmodtagere opgjort i helårspersoner mens de åbenlyst uddannelsesparate med 7,2 % udgør den mindste. Øvrige uddannelsesparate udgør 36,5 %. Fordelingen er på linje med fordelingen i HR og ØD. RAR Hovedstaden Østdanmark Hillerød Antal personer, som begynder på uddannelse Andel personer, som begynder på uddannelse, pct. Jan-maj ,6 Jan-maj ,64 Jan-maj ,84 Jan-maj ,76 Jan-maj ,78 Jan-maj ,66 Der er i Jobindsats.dk introduceret en måling, som beskriver andelen af unge på offentlig forsørgelse, der overgår til uddannelse (målingen viser antal modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse mellem 16 og 29 år, som ikke er i gang med 25