DIAGNOSER HVAD ER DE OG HVAD GØR DE? CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY AND BEHAVIOURAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITY

Transkript

1 DIAGNOSER HVAD ER DE OG HVAD GØR DE?

2 MANGE MEDICINSKE DIAGNOSER Medicinske diagnosers anvendelse: at opspore, klassificere og behandle biologiske sygdomme i individet WHO: Psykiatriske diagnoser er ikke sygdomskategorier Diagnosen ses ofte sådan i klinisk praksis Diagnoser er klassifikationer af lidelsestilstande, uden årsagsforklaring Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Demenslidelser og skizofreni-lidelser Angst, depression eller bipolar lidelse Stof- og alkoholmisbrug og personlighedsforstyrrelser

3 SOCIOLOGISK BLIK PÅ DIAGNOSEN Sociologisk samtidsdiagnose med Læren om samfundsteorier, som rummer potentialer til kritisk at forstå, diagnosticere og dissekere den samtid, vi lever i. Psykiatriske diagnoser som sociale konstruktioner Fordi historiske, politiske, økonomiske eller kulturelle forhold afgør synet på, hvilken adfærd og følelsesliv der (ikke) ses som psykisk afvigende/patologisk og normalt/sundt

4 EKSEMPLER PÅ PSYKIATRISKE DIAGNOSER SOM SOCIALE KONSTRUKTIONER Diagnosen som vrangsiden af tidens syn på normalitet Sygeliggørelse af politisk ideologi Neoliberal/kapitalistisk ideologi i Sovjet (cf. Cullberg, 1993) Socialistisk ideologi (Oute et al., 2015; Petersen, 2015) Sygeliggørelse af det sociale køn Femininitet & depression (Ussher, 2011) Depression, dit navn er kvinde (Willadsen, 1983) Maskulinitet (Timmimi, 2011 Winther et al., 2015)

5 MEDICINSK ANTROPOLOGISK BLIK PÅ DIAGNOSEN Medicinsk antropologisk forståelse af den psykiatriske diagnose At forstå hvad diagnostiske klassifikationer af psykisk lidelse gør ved menneskets selvforståelse, adfærd og handlemuligheder i kulturelle eller institutionelle kontekster som fx børnehaven, skolen, hospitalet, psykiatrien eller universitetet

6 PSYKIATRISKE DIAGNOSER Eksempler på sociologiske og medicinsk-antropologiske studier af diagnoser og deres effekter 1) Busfield (2011) & Brinkmann (2011): Diagnosers ekspansion 2) Horwitz & Wakefield (2007): Diagnosens filosofiske grundlag 3) Harper & Speed (2014) og Oute et al. (2015) : Diagnosen som biopolitisk styringsredskab 4) Oute & Bjerge (2017) & Ringer (2013): Diagnoser som fordelingsnøgler

7 1. Diagnosers udvikling og ekspansion Diagnosen er blevet en tværfaglig kampplads om af definere social afvigelse Diagnosen defineres og bruges af mange forskellige faglige aktører Psykiatere har mistet deres historiske overherredømme over psykiatrien Nye politisk-økonomiske interesser i diagnosen Politiske interesser i styring og social kontrol via diagnoser Medicinalindustriens væsentlige markedsinteresser i diagnoser Ideologiske-økonomiske udviklinger Vækst- og præstationskravet, social accelleration, øget social ulighed osv. Individualisering ( ansvar for egen sundhed, din sundhed dit valg ) Urbanisering (færre nære sociale relationer) Sygeliggørelse af personlige problemer (fx jeg føler mig sgu lidt deprimeret lige nu )

8 1. Diagnosers udvikling og ekspansion Effekter af diagnostisk eksplosion Diagnoser er blevet upræcise overdiagnosticering & patologisering Behandlingen er ofte uegnet til at løse problemet

9 1. FEM FORKLARINGER PÅ DIAGNOSTISK EKSPANSION (BRINKMANN, 2011) Den samfundsmæssige : Flere bliver syge pga. samfundsudviklingen Den officielle : Vi er blevet mere specialiserede til forstå og registrere psykisk lidelse Big Pharma : Der er forretningsinteresser i at markedsføre diagnoser og medicin Den kulturhistoriske : Vi benytter i stigende grad psykiatriens sprog til at karakterisere vores lidelse og problemer Den ubetviveligt sande : Diagnoserne ændrer sig løbende sammen med vores måde at diagnosticere på

10 2. DIAGNOSERS FILOSOFISKE GRUNDLAG The Loss of Sadness how Psychiatry transformed normal sorrow into Depressive Disorder At den moderne psykiatri forveksler normal sorg med depression Diagnostisk forståelse af depression ignorerer den kontekst, som symptomerne fremtræder i Depressionsdiagnosen baseres på den antagelse, at normale responser på stressfulde forhold fejlagtigt kan karakteriseres som symptomer på en dysfunktion Diagnosen er derfor både konceptuelt usammenhængende har muliggjort en betydelig ekspansion af det domæne, som diagnosen henviser til Konsekvensen kan være overdiagnosticering og sygeliggørelse af mange mennesker

11 3. DIAGNOSEN SOM STYRINGSREDSKAB Sygdomserkendelse eller sygdomsindsigt Diagnosticerede afkræves at forene sig med at have en diagnose og behov for behandling Dette for ikke at være en byrde for samfundsøkonomien

12 3. DIAGNOSEN SOM STYRINGSREDSKAB Da jeg gik til læge, fandt han tydelige tegn på, at jeg havde en depression og han gav mig lykkepiller. Jeg tænkte, at det var da snyd at tage lykkepiller. Jeg turde ikke sige det til nogen, for jeg havde en fornemmelse af, at jeg burde kunne klare mig uden. Men jeg må sige, at lykkepiller er vidunderlige. (

13 3. DIAGNOSEN SOM STYRINGSREDSKAB Kampagner producerer medikaliserede subjekter Dvs. at flere vil identificere sig som: jeg er skizofren eller jeg er bipolar Flere bliver derfor afhængige af psykiatrien via selvstempling Kampagner bidrager derfor til øget patologisering af befolkningen

14 4. DIAGNOSEN SOM FORDELINGSNØGLE Et studie af professionelles forestillinger om køn og depression i klinisk praksis Studiet belyste, hvordan psykiatriske professionelle i deres behandlingspraksis trækker på et ensartet kønsrationale Rationalet var afgørende for hvordan de hhv. forklarer Maskuliniserede og femininiserede patienters depressionstilstand Hvilke ydelser der er legitime at tilbyde disse personer.

15 Studiet viste, hvordan professionelle bruger diagnosen til at retfærdiggøre, at normale og føjelige patienter tilbydes hjælp, mens rusmiddelbrugende og atypiske patienter ofte afvises og nægtes hjælp i behandlingspsykiatrien, selvom alle patienterne bad om hjælp (Oute & Bjerge, 2017)

16 LISTENING TO PATIENTS (RINGER, 2013; RINGER & HOLEN, 2015) Psykologen Ringer viste i et tidligere dansk studie Diagnoser giver adgang til særlige former for serviceydelser og former for hjælp som patienterne selv mener, at de har brug for Ringers studier viste, at psykiatriske patienter hurtigt lærte, at være patienter på den rigtige måde og kunne vægte flere udlægning af deres problemer

17 FEM HOVEDPOINTER Psykiatriske diagnoser forandrer sig hele tiden (Brinkmann) Diagnostisk eksplosion kan medføre øget sygeliggørelse af befolkningen (Busfield) Diagnosen har, i sig selv, ikke blik for konteksten for personens psykiske problemer (Horwitz & Wakefield) Psykiatriske diagnoser er magtfulde redskaber til at skelne mellem det sociale A og B hold og de nødigt og unødigt trængende (Bredahl Jacobsen; Oute & Bjerge; Ringer & Holen; Johansen) Psykiatriske diagnoser er sociale fænomener, som i nogen grad, er åbne for subjektiv fortolkning (Rosenhan, Szasch in: Rowe et al. 2005)

18 REFERENCER Busfield, J. (2011). Mental illness: Key Concepts: Polity Press, Malden USA. Goffman, E. (2007). Asylums : essays on the social situation of mental patients and other inmates. New Brunswick, NJ: Aldine Transaction. Horwitz, A. V., Wakefield, J. C., & ProQuest. (2007). The loss of sadness : how psychiatry transformed normal sorrow into depressive disorder. In. Retrieved from Jacobsen, C. B. (2006). Paradoksal psykiatri : etnografiske analyser af samspillet mellem plejepersonale og patienter i dansk retspsykiatri : Ph.d.-afhandling. Kbh.: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Kleinman, A. (1986). Social origins of distress and disease : depression, neuroasthenia and pain in modern China. New Haven: Yale University Press. Kleinman, A. (1991). Rethinking psychiatry : from cultural category to personal experience (Paperback ed. ed.). New York: Free Press. Oute, J., & Bjerge, B. (2017). Kønnede rationaler om depression og rusmidler i behandlingspsykiatrien. In V. A. Frank, T. F. Søgaard, & J. Bjønness (Eds.), Samfund og rusmidler, nr. 5 (pp ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Oute, J., Huniche, L., Nielsen, C. T., & Petersen, A. (2015). The Politics of Mental Illness and Involvement;A Discourse Analysis of Danish Anti-Stigma and Social Inclusion Campaigns</i&gt. Advances in Applied Sociology, 5(1). doi: /aasoci Petersen, A. f. (2016). Præstationssamfundet. Kbh.: Hans Reitzel. Ringer, A., & Forskerskolen i Livslang, L. (2013). Listening to patients : a study of illness discourses, patient identities and user involvement in contemporary psychiatric practice : ph.d.- afhandling (1. i.e. ny udgave ed.). Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet. Ringer, A. & Holen, M. (2015). Hell no, they ll think you re mad as a hatter : Illness discourses and their implications for patients in mental health practice. Health, 20(2), doi: / Rowe, M., Lawless, M., Thomsen, K., & Davidson, L. (2011). Classics of community psychiatry: fifty years of public mental health outside the hospital (1. ed.). Oxford: Oxford University Press. Speed, E., Moncrieff, J., & Rapley, M. (2014). De-medicalizing misery II : society, politics and the mental health industry. Houndmills, Basingstoke, Hampshire. New York: Palgrave Macmillan. Timimi, S. (2011). Medicalizing Masculinity. In M. Rapley, J. Moncrieff, & J. Dillon (Eds.), De-Medicalizing Misery: Psychiatry, Psychology and the Human Condition (pp ). London: Palgrave Macmillan UK. Willadsen, J. (1983). Depression, dit navn er kvinde : mandsvælde og helbred. Kbh.: Lindhardt og Ringhof. Winter, H., Moncrieff, J., & Speed, E. (2015). Because You re Worth It : A Discourse Analysis of the Gendered Rhetoric of the ADHD Woman. Qualitative Research in Psychology, 12(4), doi: /

19