MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING

Transkript

1 Studieordning for MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 1. Rammebestemmelser Overskrift Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Tekst Masteruddannelse i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling Forkortelse: MHH Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie Ordningen træder ikraft den og afløser tidligere studieordninger for masteruddannelsen i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling 60 ECTS Udgave 2007 Uddannelsens formål Masteruddannelsen i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle og forbedre de studerendes erhvervskompetence og personlige og faglige kompetence. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Masteruddannelsen i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Den, der har gennemgået uddannelsen, har ret til at betegne sig MHH / Master in Humanities and Health Studies Akademiske kompetencer og kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom sundhedssektorens kompleksitet på baggrund af indsigt i historiske, filosofiske, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge humanistiske metoder i analysen af sundhedspraksis evaluering og udvikling af sundhedspraksis i relation til forskellige samfundsniveauer (individ-, professions-, institutions-, politiskadministrativt niveau), herunder indsigt i problemer, modsigelser og barrierer for dette Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: strategiske kompetencer: udvikling af sundhedsinstitutioners mål 2

3 og midler, udvikling af samarbejdet med andre faggrupper samt analyse og stillingtagen til etiske dilemmaer ledelsesmæssige kompetencer: udvikling af hverdagens rutiner, så de både understøtter nye krav, mål og prioriteringer for institutionen og for patienter og pårørende, efterhånden som de opstår kommunikative kompetencer: udvikling af dialogen imellem ledelse og medarbejdere, og imellem faggrupper, patienter og pårørende personlige kompetencer: afklaring af eget professionelle og personlige ståsted Hjemmel Adgangskrav og forudsætninger Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (VTU, bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002). Se: Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb. Følgende uddannelser er adgangsgivende: X en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika x en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område x en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer x en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav. Det er muligt at blive optaget uden at opfylde adgangsbetingelserne, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Overgangsregler Studerende, der har bestået suppleringsuddannelsen Sundhedsfagenes filosofi og videnskabsteori, kan få meritoverførsel for modul 2 og 3. 3

4 2. Uddannelsens struktur Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis (Interdisciplinary professionalism and development of health practice) Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis (Interdisciplinary professionalism and development of health practice ) 15 ECTS 1. semester Bestået/ikkebestået Intern prøve uden censur Konstituerende og obligatorisk Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis (Concepts of health and illness, ethics and values in health practice) Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis (Society, state, welfare, and health: ends and means in health practice) Sygdomsog sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis (Concepts of health and illness, ethics and values in health practice) Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis (Society, state elfare, and health: ends and means in health practice) Master projekt (master s thesis) 15 ECTS 2. semester Gradueret Intern prøve uden censur 15 ECTS 3. semester Gradueret Ekstern prøve med ekstern censur 15 ECTS 4. semester Gradueret Ekstern prøve med ekstern censur Konstituerende og obligatorisk Konstituerende og obligatorisk Konstituerende og obligatorisk 2.1. Faglige progressionsbestemmelser Prøverne i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4. De studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. 4

5 2.2. Modulbeskrivelse Overskrift Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Tekst Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor følgende områder: forskellige former for begrundelse for praksis, bl.a. vidensbaseret behandling, i sundhedssystemet problemstillinger i tværfaglig sundhedspraksis sundhedsaktørernes praksisformer og hverdagsliv udforskning og udvikling af sundhedsfaglig praksis, herunder evalueringsaktiviteter og anvendelse af teknologiske hjælpemidler Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne vurdere, kombinere og formidle forskellige former for begrundelser for sundhedspraksis kunne vurdere og formidle tværfaglige problemstillinger kunne analysere og formidle forskellige professionelle positioner i forhold til praksis og hverdagsliv kunne evaluere og formidle udvikling af sundhedspraksis, herunder anvendelse af teknologiske hjælpemidler Modulets discipliner Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor følgende områder: relevante begreber, der er i spil imellem sundhedsvæsnets mange aktører, med henblik på at fremme dialog og samarbejde imellem modsatrettede værdier og ståsteder forskellige former for etiske dilemmaer og værdikonflikter, der optræder i sundhedspraksis indsamling, bearbejdning og formidling af empiri ved hjælp af kvalitativ metode Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne analysere og formidle forskellige sygdomsog sundhedsbegreber kunne analysere og formidle etiske dilemmaer og værdikonflikter i forskellige former for sundhedspraksis kunne planlægge, gennemføre og formidle egne kvalitative undersøgelser Modulets discipliner Modulets titel Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis 5

6 Mål (kvalifikationer og kompetencer) Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor følgende områder: forskellige former for overnationale, statslige, regionale og kommunale velfærds- og sundhedsprogrammer og udvikling af fælles faglige refleksioner over deres betydning i aktuelle samfundsmæssige, overstatslige og globale omstillingsprocesser af økonomisk, social og kulturel og etisk karakter sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms- eller klasseperspektiv. Det drejer sig om spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i nationalt og globalt perspektiv. konsekvenserne af forskellige styringsideologier og redskaber i sundhedspraksis Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: kunne gennemføre analyse og formidling af velfærds- og sundhedsprogrammer på overnationalt, statsligt, regionalt og kommunalt niveau og deres betydning i relation til aktuelle omstillingsprocesser på disse niveauer af økonomisk, social, kulturel og etisk karakter kunne analysere og reflektere over sundhedsstatus ud fra forskellige parametre i et livsforms- og klasseperspektiv kunne analysere og formidle spørgsmål vedrørende retfærdighed, lighed og ulighed i sundhed i et nationalt og overnationalt perspektiv kunne analysere, reflektere over og formidle konsekvenserne af forskellige styringsideologier og redskaber i sundhedspraksis Modulets discipliner Modulets titel Mål (kvalifikationer og kompetencer) Samfund, stat, velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis Masterprojekt Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder indenfor følgende områder: komplekse humanistiske problemstillinger indenfor sundhedsområdet normalt baseret i selvstændigt arbejde i form af a) en teoretisk undersøgelse b) en empirisk undersøgelse den for emnet relevante litteratur, centrale teorier, problemstillinger og debatter Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: evne til selvstændigt at analysere, vurdere og formidle centrale humanistiske teorier, problemstillinger og debatter indenfor det undersøgte område Modulets discipliner Masterprojekt 6

7 2.3. Uddannelsens enkelte prøver For hver disciplin angives følgende: Overskrift Disciplinens titel Tekst Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis Disciplinbeskrivelse Faglige mål Sundhedsvæsnet og dets brugere analyseres i denne disciplin ud fra et forandringsperspektiv. For sundhedsvæsnets vedkommende drejer det sig om dets historiske forankring og udvikling imod en stadig større specialisering, flere behandlingstilbud samt bevisførelse og dokumentation for disse. For brugernes vedkommende er det ændrede måder at anskue og forholde sig til sygdom og sundhed på baggrund af skiftende vilkår for hverdagslivet, herunder sundhedsvæsnets udvikling. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende dokumenterer indsigt i og evne til at håndtere forskellige former for begrundelse for praksis dokumenterer evne til at analysere anvendelse af teknologiske hjælpemidler dokumenterer indsigt i og evne til at anvende teorier om forskellige professionelle positioner i forhold til praksis og hverdagsliv viser analytiske færdigheder i forhold til teoretiske begreber og argumenter og til praksis Undervisningsformer Prøven aflægges på (sprog): Undervisningen gennemføres som forelæsninger Dansk Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden, skriftlig opgave, hvis emne eksaminanden selv udvælger blandt 3 emner formuleret af eksaminator ud fra pensum eller eksaminandens opgivelser. Opgaven udarbejdes i løbet af 4 uger. Opgavens omfang er maks. 15 normalsider. Disciplinens titel Disciplinbeskrivelse Sygdoms- og sundhedsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis Disciplinen analyserer forskellige måder at forstå sundhed, sygdom, livskvalitet og velfærd på ud fra forskellige aktørers praksisformer og samfundsmæssige placering (forskellige slags professionelle, brugere med forskellige vilkår, politikere, administratorer osv.). Endvidere 7

8 analyseres modsatrettede interesser og værdier mellem praksisformer og aktører, samt de etiske dilemmaer, som kan opstå i arbejdet med forebyggelse, behandling og sundhedsfremme. Faglige mål Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i, hvor høj grad den studerende dokumenterer indsigt i og evne til at analysere forskellige sygdomsog sundhedsbegreber evner at analysere etiske dilemmaer og værdikonflikter i forskellige former for sundhedspraksis demonstrerer forståelse af metodiske problemstillinger i forhold til kvalitative og kvantitative metoder viser færdighed i at indsamle kvalitativt materiale med henblik på at forstå de involverede parter indefra og i deres praksissammenhæng viser analytiske færdigheder i forhold til at forbinde teoretiske begreber og argumenter med praksis kan påpege styrker og svagheder i de anvendte teorier formår at anvende relevante teorier på praktiske problemstillinger Undervisningsformer Prøven aflægges på (sprog): Eksamensbestemmelser Disciplinens titel Disciplinbeskrivelse Undervisningen gennemføres som forelæsninger Dansk Prøven er en fri, skriftlig opgave, som behandler en kombination af teoretiske og egne empiriske aspekter indenfor modulets emnekreds. Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af vejleder. Opgaven udarbejdes i løbet af modul 2. Opgavens omfang er maks. 20 normalsider per studerende. Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen, hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for. Samfund, stat velfærd og sundhed: mål og midler i sundhedspraksis Sundhedssektorens organisering og udvikling analyseres i sammenhæng med velfærdsstatens og den samfundsmæssige udvikling. Sundhedssektoren er kendetegnet ved konflikter og prioriteringer mellem økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og etiske positioner. Sundhedspraksis analyseres såvel ud fra de forskellige vilkår, der over tid gives kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt (herunder skiftende styringsideologier og redskaber) som set indefra fra de forskellige praksisformers perspektiv. Set fra den enkeltes perspektiv og fra grupper af patienter eller borgere med 8

9 forskellig livsforms- eller klasseperspektiv har adgangen til ressourcer i sundhedssektoren og i samfundet i øvrigt betydning for deres sundhedsstatus, ligesom deres forskellige forventninger til og oplevelser af mødet med sundhedssektoren har betydning for deres opfattelse af retfærdighed, lighed og ret til forskellighed. Faglige mål Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende evner at analysere og vurdere forskellige former for overnationale, statslige, regionale og kommunale velfærds- og sundhedsprogrammer og deres betydning i aktuelle forandringsprocesser af økonomisk, social, kulturel og etisk karakter evner at analysere og reflektere over betydningen af forskellige samfundsmæssige ståsteder (f.eks. politikere og forskellige brugere) dokumenterer indsigt i og evne til analyse af forskellige styringsideologier og deres konsekvenser for sundhedspraksis viser analytiske færdigheder i forhold til teoretiske begreber og argumenter og til praksis kan påpege styrker og svagheder i de anvendte teorier formår at anvende relevante teorier på praktiske problemstillinger Undervisningsformer Undervisningen gennemføres som forelæsninger Prøven aflægges på (sprog): Eksamensbestemmelser Dansk Prøven er en fri, skriftlig opgave, som analyserer et relevant praksisfelt ud fra de teoretiske perspektiver, som indgår i modulet. Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af vejleder. Opgaven udarbejdes i løbet af modul 3. Opgavens omfang er maks. 20 normalsider per studerende. Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen, hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for. Disciplinens titel Disciplinbeskrivelse Masterprojekt Masterprojektet skal omhandle en problemstilling, der har relation til sundhedspraksis. Projektet kan tage udgangspunkt i empiriske undersøgelser, egne eller andres, eller kan have et primært teoretisk fokus. 9

10 Faglige mål Undervisningsformer Prøven aflægges på (sprog): Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende er i stand til på et højt fagligt niveau og selvstændigt at anvende videnskabelig metode og teori i arbejdet med en specifik, afgrænset faglig problemstilling er i stand til kritisk at forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag er i stand til kritisk at reflektere over og diskutere teorier og metoder er i stand til at forholde sig til eget grundlag og udgangspunkt er i stand til at forholde sig reflekterende og diskuterende til egen proces kan sætte teorier og metode i et videnskabsteoretisk perspektiv kan diskutere praksisudvikling i forlængelse af projektets resultater og perspektiver Undervisningen gennemføres som individuel vejledning i forbindelse med masterprojektet Dansk Eksamensbestemmelser Fri skriftlig hjemmeopgave med et mundtligt forsvar, som varer 45 minutter. Er opgaven udarbejdet af flere studerende, indgår den skriftlige besvarelse i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve. Opgavens omfang er max. 40 normalsider. Der udarbejdes et resumé af afhandlingen på engelsk, tysk eller fransk på ord. Resuméet indgår i helhedsvurderingen Kassogram illustration af disciplinernes placering på masteruddannelsen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Faglighed, tværfaglighed og udvikling i sundhedsfaglig praksis (15 ECTS) Sundheds- og sygdomsbegreber, etik og værdier i sundhedspraksis (15 ECTS) Samfund, stat, velfærd og sundheds, mål og midler i sundhedspraksis (15 ECTS) Masterprojekt (15 ECTS) 10

11 3. Regler Vejledning til udfyldelse af regler: Studienævnet bedes forholde sig til de med [gråt] markerede felter. Hvor intet andet er angivet, er der tale om en standardtekst, som studienævnet skak anvende. Overskrift Merit og fleksibilitet Til- og afmelding af prøver Generelle bedømmelseskriterier Tekst Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, 35 se Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se: For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Universitetets regler om eksamen Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes: - stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. - evne til at formidle en faglig problemstilling - evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav. Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at: - Præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse - Indgå i en kvalificeret faglig dialog. Regler for større skriftlige afleveringer Mulighed for brug af PC ved prøver Projektorienterede forløb Dispensationer Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne af Universitetets regler om projektorienterede forløb se En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis 11

12 gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning. Anke og klage Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, kapitel 8 se Om prøver De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv). Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på 12