Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 15, Allingåbro Dato: Torsdag den 18. maj 2017 Start kl.: 8:45 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Jens Erik Madsen (formand) Anna Lund Hansen (næstformand) Aase Andersen Birgit Jensen Birgit Lindgaard Erik Laursen Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Besøg af risikomanager på sundheds- og omsorgsområdet kl Kvalitetsstandard sundhedsfremme og forebyggelse Den nationale demenshandlingsplan Besøg af souschef på sundheds- og omsorgsområdet kl Forslag til punkter til dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt Ældrerådets rolle i bruger- og pårørenderådene Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Orientering/meddelelser Ældrerådets arbejdsplan Næste møde...18 Bilagsoversigt...19 Norddjurs Kommune

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsorden P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 1

4 Ældrerådet Besøg af risikomanager på sundheds- og omsorgsområdet kl P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde vil Asbjørn Rosendal, som er risikomanager på sundheds- og omsorgsområdet give en orientering om sit arbejde. Beslutning i Ældrerådet den På mødet deltog risikomanager Asbjørn Rosendal, som gav en god og grundig orientering om sit arbejde, herunder: Utilsigtede hændelser Årsrapport Udviklingsmuligheder Vidensdeling Kultur Fokusområder for risikobaseret tilsyn: o o o Akutfunktioner Døgnfunktioner Træningsfunktioner. Asbjørn Rosendal deltager på ældrerådets møde ved næste årsrapport om utilsigtede hændelser. 2

5 Ældrerådet Kvalitetsstandard sundhedsfremme og forebyggelse A00 14/19063 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Der er udarbejdet et forslag til en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsfremme og forebyggelse i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden og indsatskataloget er vedlagt som bilag. I forhold til den nuværende kvalitetsstandard (2015) er der suppleret med indsatsplaner og foretaget mange sproglige rettelser. Derudover er der foretaget følgende ændringer i forhold til indsatser: Stress, angst og depression Licensaftalen med Komitéen for Sundhedsoplysning er ophørt pr. 31. december Det betyder, at tilbud vedrørende forløbet Lær at tackle angst og depression samt kroniske smerter er ophørt. Der er implementeret et nyt tilbud til borgere med stress, angst og depression, som er indskrevet i indsatskataloget. Træningsområdet har tilbud vedrørende smertehåndtering. Mindfulness I 2016 blev der foretaget en prøvehandling med mindfulness til borgere med kræft, som er ophørt. Mindfulness er nu integreret i indsatsen til borgere med stress, angst og depression. Overvægt - børn Projektet vedrørende svært overvægtige børn, der udløber med udgangen af 2017, er indskrevet som en indsats. Projektet er ikke nyt, men indgik ikke i den tidligere kvalitetsstandard. Rehabilitering ved knogleskørhed Tilbud til borgere med knogleskørhed er indskrevet som en indsats. Indsatsen udbydes i et samarbejde mellem Sundhed og Træning. Indsatsen er ikke ny, men Sundhedsskolen vil fremover levere flere timer til indsatsen. 3

6 Ældrerådet Tobaksforebyggelse Tobaksforebyggelse er beskrevet som 2 indsatser vedrørende henholdsvis rygestop og forebyggelse af rygestart. Indsatsen er ikke ny. Selvtræning med instruktion Der er beskrevet en ny indsats vedrørende selvtræning med instruktion. Rehabilitering ved hjertesygdom Der er beskrevet en ny indsats til borgere med hjertesygdom efter overdragelse af opgaven fra hospitaler. Netværksdannelse ved ensomhed Der er beskrevet en indsats vedrørende netværksdannelse. I forbindelse med organisationsændringen på sundheds- og omsorgsområdet er netværksterapeuter flyttet under Sundhedsskolen. Indsatsen er ikke ny, men den har ikke tidligere været beskrevet i indsatskataloget for træningsområdet. Jobcenter - funktions- og arbejdspladsvurdering Der er beskrevet en indsats vedrørende funktions- og arbejdspladsvurdering for Jobcenteret. I forbindelse med organisationsændringen på sundheds- og omsorgsområdet er medarbejdere, der udfører disse, flyttet under Sundhedsskolen. Indsatsen er ikke ny, men den har ikke tidligere været beskrevet i indsatskataloget for træningsområdet. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 26. april 2017, at forslaget til kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse med tilhørende indsatskatalog skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 22. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 4

7 Ældrerådet Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til forslaget til kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse med tilhørende indsatskatalog. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard Sundhedsfremme og forebyggelse /17 2 Åben Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse /17 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet mener, at kvalitetsstandarden er en god og overskuelig oversigt over alle de mange gode tilbud om vedligeholdelse og/eller forbedring af borgernes sundhed. Ældrerådet har stor forventning til, at budgettet vil blive tilpasset, så de fornødne ressourcer er til stede til gennemførelse af det ambitiøse program. Ældrerådet har følgende bemærkninger til indsatskataloget: Netværksdannelse Det bør tilføjes, at opgaven varetages af netværksterapeuterne. Rygestop Rigtig godt tilbud, også for 60+. Vægttab for voksne Målgruppen bør gælde alle over 18 år (ingen aldersbegrænsning når man er over 75 år). 5

8 Ældrerådet Den nationale demenshandlingsplan P00 17/5068 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I september 2013 blev demenspolitikken godkendt af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, og siden da har der kontinuerligt været fokus på at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens eller demenslignende adfærd og for deres pårørende. Norddjurs Kommunes demenspolitik er vedlagt som bilag. Demensområdet er nu sat på dagsordenen på landsplan og i december 2016 udsendte regeringen en national demenshandlingsplan, hvor der opstilles mål for demensindsatsen frem mod Til at understøtte arbejdet med en styrket demensindsats er der afsat i alt 470 mio. kr., som kommuner, regioner mv. kan ansøge om at få andel i. I demenshandlingsplanen opstilles tre overordnede nationale mål for demensindsatsen frem mod 2025: Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en specifik diagnose En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod år 2025 De tre mål skal understøttes af 23 konkrete initiativer fordelt på fem fokusområder/temaer. Fokusområderne falder direkte i tråd med Norddjurs Kommunes demenspolitik og er: Tema 1: Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling Tema 2: Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering Tema 3: Støtte til mennesker med demens og pårørende 6

9 Ældrerådet Tema 4: Demensvenlige boliger og samfund Tema 5: Øget videns- og kompetenceniveau. Den nationale demenshandlingsplan erstatter således ikke Norddjurs Kommunes egen demenspolitik, men udvider den med nye indsatser og sætter yderligere fokus på allerede eksisterende indsatser. Indsatserne er nærmere beskrevet i demenshandlingsplanens 23 konkrete initiativer. De 23 konkrete initiativer i demenshandlingsplanen er beskrevet i et notat, der er vedlagt som bilag sammen med en konkret tidsplan, dels for ansøgning til puljerne, og dels arbejdet med at nå i mål med initiativerne. De afsatte midler til understøttelse af demenshandlingsplanen i kommunerne vil blive udmøntet gennem bloktilskuddet og gennem en række ansøgningspuljer. I løbet af 2017 slår Sundhedsstyrelsen tre puljer op, som blandt andet kommunerne kan søge. Det drejer sig om: Initiativ 13 Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende (Forventet opslag medio 2017) Initiativ 14 Lokale landsdækkende aktiviteter som skal understøtte et demensvenligt samfund (forventet opslag primo 2017) Initiativ 22 Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner Voksen- og plejeudvalget tog på sit møde den 28. marts 2017 punktet til efterretning. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen om den nationale demenshandleplan tages til efterretning. 7

10 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Norddjurs Kommunes demenspolitik 46533/17 2 Åben Den nationale demenshandlingsplan: Status og handlinger 46698/17 3 Åben Den nationale demenshandlingsplan: Tids- og handleplan 46696/17 Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning med følgende bemærkninger: Ældrerådet foreslår, at hvis en beboer, på grund af demens, skal flyttes fra et plejecenter til et andet så skal det ikke koste beboeren et nyt indskud. Ældrerådet undrer sig over hvad punktet Lommebog, der er udelt som observationsskema. dækker over. Ældrerådet spørger til hvordan man har tænkt sig at klare udfordringen med de manglende pladser på dag- og aflastningstilbud. 8

11 Ældrerådet Besøg af souschef på sundheds- og omsorgsområdet kl P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. På ældrerådets møde deltager souschef for sundheds- og omsorgsområdet Anne Ahrensbach og giver en orientering om arbejdet med kvalitetsstandarden. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 65322/17 Beslutning i Ældrerådet den Souschef for sundheds- og omsorgsområdet Anne Ahrensbach gav en god og grundig orientering. Ældrerådet vurderer, at opgaverne i Norddjurs Kommune bliver løst tilfredsstillende. Ældrerådet finder det er meget positivt, at mange af de tiltag, som er beskrevet i den nationale kvalitetsstandard, allerede er implementeret i Norddjurs Kommune. Ældrerådet tog orienteringen til efterretning. 9

12 Ældrerådet Forslag til punkter til dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Der er planlagt dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget mandag den 19. juni 2017 kl i administrationsbygningen i Allingåbro. Tilkendegivelse om deltagelse samt medlemmernes forslag til punkter ønskes. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Fra ældrerådet deltager Jens Erik Madsen, Aase Andersen og Ingebord Kyed Pedersen. Ældrerådet foreslår følgende punkter: Drøftelse af ældrerådets høringssvar til kunst- og kulturpolitikken og idræts- og fritidspolitikken. Projektet Liv i forsamlingshusene. Birgit Lindgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 10

13 Ældrerådet Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt K09 17/5480 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt en tilsynsrapport fra et uanmeldt besøg på Skovstjernen. Tilsynsrapporten med tilhørende opfølgningsskema er vedlagt som bilag. Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 26. april, at tilsynsrapporten skal sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådet på Skovstjernen. Høringsfristen er fastsat til den 20. juni Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Midt. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport inkl. opfølgningsplan - Skovstjernen 58848/17 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet konstaterer med tilfredshed, at Skovstjernen stadig er godkendt. Ældrerådet har fuld tillid til, at ledelsen vil arbejde målrettet med at efterleve Socialtilsyn Midts henstillinger (side 6). Ældrerådet er også opmærksomme på, at der arbejdes meget med at kompetenceudvikle personalet. 11

14 Ældrerådet Ældrerådets rolle i bruger- og pårørenderådene P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde ønskes en drøftelse af hvilken rolle ældrerådets medlemmer har i bruger- og pårørenderådene på plejecentrene. De gældende vedtægter for bruger- og pårørenderådene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Bilag: 1 Åben Vedtægter for bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet 65456/17 Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet drøftede punktet. Ældrerådet besluttede, at tilbyde sin hjælp til forvaltningen ved en eventuel revidering af vedtægter for bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet. 12

15 Ældrerådet Møder siden sidst P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Siden sidst Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD (JEM, BJ, EL, IKP, ANC) Ældrepolitisk konference om Værdighed hvad er det? (JEM, BJ, EL, IKP) Møde i styregruppen vedr. den nye ældrepolitik (BL, IKP) maj Døgnseminar vedr. den nye ældrepolitik (BL, IKP, BJ) Det enkelte medlem giver en kort orientering om de møder de har deltaget i. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Birgit Lindgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 13

16 Ældrerådet Kommende møder og arrangementer P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Kommende møder og arrangementer: FU møde i Silkeborg i regionsældrerådet (JEM) maj Landbrugsmessen på Gl. Estrup (Alle) Møde i styregruppen vedr. den nye ældrepolitik (BL, IKP) Møde i Viborg i Sundhedsbrugerrådet (JEM) Møde i bruger- og pårørenderådet på Glesborg Plejecenter (HSK, IKP) Møde i 3F i Grenaa (BJ, ALH, JEM) Dagsordensmøde i Grenaa (ALH, JEM) Debatmøde i Vivild med bl.a. Kirsten Normann Andersen og Peter Hjulmand om den gode pleje og omsorg for handicappede, psykisk syge og skrøbelige ældre borgere i Norddjurs Kommune (JEM) Møde i bruger- og pårørenderådet på Møllehjemmet (JEM) Møde i bruger- og pårørenderådet på Fuglsanggården (BJ) Dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Birgit Lindgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 14

17 Ældrerådet Orientering/meddelelser P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Orientering/meddelelser: Fra formanden: o o o Praktiserende læger på plejecentrene. Debatmøde om pleje og omsorg i Norddjurs Kommune. Praktisk indførelse af klippekortsordningen på plejecentrene. Fra medlemmerne: Andre meddelelser: o Ældrerådsvalget. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Birgit Lindgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 15

18 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et revideret forslag til arbejdsplan for ældrerådet i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at den reviderede arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Ældrerådets arbejdsplan for /17 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Birgit Lindgaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 16

19 Ældrerådet Næste møde P35 17/24 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Næste ordinære møde afholdes torsdag den 15. juni 2017 på rådhuset i Grenaa. Forslag til sted og punkter til dagsordenen ønskes drøftet på mødet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Punktet blev drøftet. Punkter til dagsorden: Forvaltningen vil orientere om projektet om mad på plejecentrene, hvorefter ældrerådet bedes udforme et høringssvar til voksen- og plejeudvalgets møde den 27. juni

20 Ældrerådet Bilagsoversigt 3. Kvalitetsstandard sundhedsfremme og forebyggelse 1. Kvalitetsstandard Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 (54717/17) 2. Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 (54718/17) 4. Den nationale demenshandlingsplan 1. Norddjurs Kommunes demenspolitik (46533/17) 2. Den nationale demenshandlingsplan: Status og handlinger (46698/17) 3. Den nationale demenshandlingsplan: Tids- og handleplan (46696/17) 5. Besøg af souschef på sundheds- og omsorgsområdet kl Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (65322/17) 7. Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Midt 1. Tilsynsrapport inkl. opfølgningsplan - Skovstjernen (58848/17) 8. Ældrerådets rolle i bruger- og pårørenderådene 1. Vedtægter for bruger- og pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet (65456/17) 12. Ældrerådets arbejdsplan Ældrerådets arbejdsplan for 2017 (68315/17) 18

21 Ældrerådet Underskriftsside Jens Erik Madsen (formand) Anna Lund Hansen (næstformand) Aase Andersen Birgit Jensen Birgit Lindgaard Erik Laursen Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen 19

22 Bilag: 3.1. Kvalitetsstandard Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 18. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 54717/17

23 Kvalitetsstandard: Sundhedsfremme og forebyggelse Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har behov for hjælp til håndtering af en sygdom og/eller ændring af sundhedsvaner. Kriterier og omfang Følgende indsatser kan indgå: Jobcenter - funktions- og arbejdspladsvurdering Jobcenter - rehabiliteringsteam Netværksdannelse ved ensomhed Rehabilitering ved hjertesygdom Rehabilitering ved knogleskørhed Rehabilitering ved kronisk sygdom Rehabilitering ved stress, angst og depression Selvtræning med instruktion Tobaksforebyggelse forebyggelse af rygestart Tobaksforebyggelse rygestop Vægttab - børn Vægttab - voksne Indsatser tildeles på baggrund af borgerens behov for hjælp til at håndtere: Sygdom Risikoadfærd i forhold til sundhed Varighed og omfang af de enkelte indsatser varierer fra en enkelt samtale til et forløb op til 2-3 år. For at sikre varige sundhedsmæssige forandringer forudsættes motivation og borgerens aktive deltagelse. Formål Formålet med indsatserne er, at borgeren får redskaber til at tage hånd om egen sundhed. 1

24 Indsatserne kan bidrage til, at borgeren: Udvikler og fastholder en sund livsstil Forebygger udvikling og forværring af sygdom Lærer at håndtere livet med en sygdom. Afgørelse Afgørelsen træffes på baggrund af én af følgende procedurer: Indsatsen iværksættes på baggrund af en henvisning fra egen læge eller hospital. Borgeren kontaktes senest tre dage efter modtagelse af henvisningen med henblik på at aftale et tidspunkt til en indledende/afklarende samtale på Sundhedsskolen. Ved samtalen aftales den specifikke indsats på baggrund af borgerens behov for hjælp. Borgeren kan selv tilmelde sig. Læs mere i indsatskataloget for sundhedsfremme og forebyggelse Levering Indsatserne udføres af sundhedsfaglige konsulenter med forskellige sundhedsfaglige uddannelser. Indsatserne er gratis. Aktiviteter Sundhedsskolens indsatser kan indeholde: Samtaler Test/udredning Rådgivning og vejledning Undervisning Træning, motion og afspænding Læs mere om indsatserne i indsatskataloget for sundhedsfremme og forebyggelse. Kvalitetskrav Indsatserne udføres af sundhedsfaglige konsulenter med forskellige sundhedsfaglige uddannelser. 2

25 Der kan være ventetid på nogle indsatser. Indsatserne foregår i dagtimerne. Opfølgning Indsatser dokumenteres fortløbende i forskellige databaser. Ved de fleste indsatser udarbejdes en handleplan med mål i samarbejde med borgeren. Borgeren og den sundhedsfaglige konsulent evaluerer fortløbende handleplanen. Indsatsen afsluttes, når borgeren har opnået sine mål eller delmål. Rygestoppere følges op telefonisk efter 6 måneder. Borgere med kronisk sygdom og andre lidelser får udført en række test og sundhedsprofiler ved start og slut samt efter 6 og 12 mdr. Efter opfølgningen afsluttes indsatsen. Klage og ankemuligheder Er borgeren ikke tilfreds med afgørelsen eller måden, indsatsen er givet på, opfordres borgeren til at kontakte: Sundhedsskolen Att.: Afdelingsleder Dorthe Bligaard Sygehusvej Grenaa sundhedsskolen@norddjurs.dk Telefon: (Telefontid i hverdage kl. 9-13) Hjemmeside: Klager over den faglige virksomhed rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed: Styrelsen for Patientsikkerhed Finsensvej Frederiksberg Telefon: (Telefontid dagligt kl ) pob@patientombuddet.dk Hjemmeside: Lovgrundlag Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 vedr. sundhedsfremme og forebyggelse. 3

26 Kontaktinformationer Sundhedsskolen, Sygehusvej 15, stuen, 8500 Grenaa Tlf.: Vigtig information Følgende indsatser er beskrevet i indsatskataloget: Jobcenter - funktions- og arbejdspladsvurdering Jobcenter - rehabiliteringsteam Netværksdannelse ved ensomhed Rehabilitering ved hjertesygdom Rehabilitering ved knogleskørhed Rehabilitering ved kronisk sygdom Rehabilitering ved stress, angst og depression Selvtræning med instruktion Tobaksforebyggelse forebyggelse af rygestart Tobaksforebyggelse rygestop Vægttab - børn Vægttab - voksne 4

27 Bilag: 3.2. Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse 2017 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 18. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 54718/17

28 Indsatskatalog sundhedsfremme og forebyggelse Jobcenter - rehabiliteringsteam Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: Tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag kan besluttes Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens sag behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på hurtig afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Konkrete aktiviteter anbefales af rehabiliteringsteamet og tilrettelægges mellem borger og sagsbehandler. Borgerens opgaver At følge rehabiliteringsteamets anbefalinger. Vejledende tidsforbrug Borgeren tildeles 15 min. til deltagelse i et rehabiliteringsmøde. Til hvert møde er der afsat tid til 9-11 borgere; mødet varer ca. 3,5 timer. Der afholdes ca. 4 rehabiliteringsmøder per måned. Forud for mødet er der ca. 7 timers forberedelse. Varighed/tidsbegrænsning Borgeren indstilles som udgangspunkt til 1 møde med rehabiliteringsteamet. Nogle borgere får deres forløb fremlagt for rehabiliteringsteamet flere gange. 1

29 Jobcenter - funktions- og arbejdspladsvurdering Målgruppe Målgruppen er borgere, som er: Sygedagpengemodtagere I fleksjob I ressourceforløb I jobafklaring Revalidender Kvalitetsmål Målet med funktionsbeskrivelserne er: At oplyse Jobcenteret om borgerens funktionsniveau, således at Jobcentret kan tage stilling til beskæftigelsesmuligheder, udviklingsmuligheder, fremtidig forsørgelsesgrundlag mv. Målet med arbejdspladsvurderingerne er: At oplyse Jobcenteret om borgerens funktionsniveau på arbejdspladsen At fastholde borgeren på arbejdsmarkedet At muliggøre, at borgeren trods helbredsmæssige begrænsninger kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet med den rette arbejdspladsindretning og de rette hjælpemidler. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Arbejdspladsvurderinger består af en ergoterapeutisk vurdering af, om arbejdspladsen er indrettet med de nødvendige hensyn til borgeren, afklaring af potentielle hjælpemidler og evt. anbefalinger. Afklaring og visitation af det specifikke hjælpemiddel til borgeren varetages af Jobcenteret. Funktionsvurderinger består af: Vurdering på baggrund af forskellige test (AMPS, MOCA, MMSE, ADL taxonomi) Evt. specifikationer i forhold til udnyttelse af døgnet Anbefalinger mhp. forbedring af funktionsevnen og i forhold til hjælpemidler 2

30 Evt. Vurdering af kognitive færdigheder Borgerens opgaver Borgeren skal være aktiv deltagende i vurderingssamtalen og i test. Vejledende tidsforbrug Funktionsvurderinger tager ca timer pr. borger. Arbejdspladsvurderinger tager ca timer pr. borger. Varighed/tidsbegrænsning Borgeren indstilles som udgangspunkt til 1 vurderingssamtale. Der kan laves aftaler om yderligere vurderingsbesøg ved behov. Andet Vurderingerne foretages efter anmodning fra Jobcenteret. 3

31 Netværksdannelse ved ensomhed Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 60 år med komplekse ensomhedsproblematikker, og som ofte ikke deltager i eksisterende tilbud. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren får et socialt indhold i hverdagen. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Udgangspunktet er at genskabe borgerens sociale netværk eller at skabe et nyt ved at opbygge relationer og formidle kontakt til andre borgere i lokalområdet, eksisterende og nye aktiviteter. Indsatsen indeholder: Hjemmebesøg hvor borgerens samlede situation og ønsker afdækkes. Det omfatter bl.a. ergoterapeutisk screening af borgerens funktionsevne, aktivitetsanalyse mv. Opfølgende, støttende og afklarende samtaler Formidling af kommunale og frivillige tilbud Støtte til deltagelse i aktiviteter, herunder matchning af borgere og besøgsvenner Udvikling af nye aktiviteter Samarbejde og koordinering med andre samarbejdspartnere fx hjemmeplejen, rehabiliteringsteamet, frivillige organisationer, rusmiddelcentret, træningsområdet, aktivitetscentre osv. Kommende indsatser: Udvikling og implementering af konceptet Lifestyle Redesign Styrke medarbejderes kompetencer i forhold til tidlig opsporing af ensomhed Evt. implementering af screening i forhold til ensomhed (UCLA-3) Borgerens opgaver Motivation Aktiv i forhold til afklaring og udarbejdelse af målsætning Villig til at afprøve tilbud Vejledende tidsforbrug Hjemmebesøg à ca. 1,5 time 4

32 Opfølgende samtaler à ca. 1 time Tidsforbruget ved de øvrige indsatser afhænger af den enkelte borgers situation. Varighed/tidsbegrænsning Forløbets varighed afhænger af borgerens samlede situation. 5

33 Rehabilitering ved hjertesygdom Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har en hjertesygdom. Borgere kan henvises fra hospital med eller uden en genoptræningsplan: Borgere uden en genoptræningsplan har en risiko i forhold til træning og skal træne på hospitalet og have undervisning i kommunen (Sundhedsskolen). Borgere med en genoptræningsplan skal træne og have undervisning i kommunen (Rehabiliteringscenter Posthaven og Sundhedsskolen). Borgere kan også henvises fra egen læge og skal både træne og have undervisning i kommunen (Sundhedsskolen). Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: Udvikler og fastholder en sund livsstil Forebygger udvikling og forværring af sygdom Lærer at håndtere livet med en sygdom Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forløbet består af følgende aktiviteter: Indledende afklarende samtale inkl. watt max test Udarbejdelse af sundhedsprofil på baggrund af: o Højde, vægt og BMI o Spørgeskema ift. sundhedsvaner Udarbejdelse af handleplan, herunder træningsplan Deltagelse på kredsløbshold (Rehabiliteringscenter Posthaven) Gruppeundervisning i grundlæggende sundhedstemaer (Sundhedsskolen) o Sund mad o Mestring og trivsel o Motion (borgere henvist fra egen læge) o Screening for depression Gruppeundervisning i selvvalgte temaer på baggrund af borgerens problemstillinger (Sundhedsskolen): 6

34 o Diagnosespecifik undervisning ift. hjertesygdom Hvert halve år tilbydes selvvalgt gruppeundervisning i følgende temaer (Sundhedsskolen): o Seksualitet o Arbejdsliv o Det nye liv o Medicinhåndtering ved farmaceut og information om tilbud ved patientforeninger ift. hjertesygdom Gentagelse af vægt, BMI og spørgeskema om sundhedsvaner samt udarbejdelse af en ny sundhedsprofil efter endt forløb Supplerende aktiviteter (Sundhedsskolen): o Deltagelse i dagcafé med andre borgere fra gruppen arrangereret af frivillige Opfølgning (Sundhedsskolen): Gruppeopfølgning efter 4 og 12 måneder med gentagelse af test og spørgeskema ift. sundhedsvaner samt udarbejdelse af ny sundhedsprofil Borgerens opgaver Motivation Aktiv deltagelse i forløbet Hjemmearbejde med handleplan Vejledende tidsforbrug Indledende samtale à 1,5 time 2 ugentlige undervisningsgange à ca. 1,5 time 2 ugentlige motionsgange à 1 time 2 opfølgningsgange à 4 timer efter 4 og 12 måneder Fra 2-25 timer til selvvalgte temaer og halvårsundervisning, afhængig af hvad der er relevant for den pågældende Varighed/tidsbegrænsning Forløbet varer mindst 8 uger med opfølgning efter 4 og 12 måneder. 7

35 Rehabilitering ved knogleskørhed Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har knogleskørhed. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: Får forståelse af hvad knogleskørhed er Får redskaber til at føre en knoglevenlig livsstil Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indledende samtale Træning og motion Undervisning og vejledning ift. kroppen og indretning af hjemmet Undervisning i knoglerigtig kost Oplysning om medicin og kosttilskud Præsentation af Osteoporoseforeningen Borgerens opgaver Motivation Aktiv deltagelse i forløbet Vejledende tidsforbrug Forløbet omfatter: Indledende samtale à 45 minutter Træning og motion: o Gruppe i Auning: 12 ugers forløb med træning 1 gang om ugen à 1,5 time o Gruppe i Grenaa: 12 ugers forløb med træning 2 gange om ugen à 1 time Undervisning i knoglevenlig kost à 1,5 time Opfølgning à 1 time Varighed/tidsbegrænsning Forløbet varer 12 uger med opfølgning efter 2 måneder. Andet Tilbuddet kræver en henvisning fra egen læge eller hospital. Træning på forløbet varetages af fysioterapeuter i Rehabiliteringscenter 8

36 Posthaven og i Træningscenter Auning. Kostundervisningen varetages af diætist på Sundhedsskolen. 9

37 Rehabilitering ved kronisk sygdom Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har én eller flere af følgende sygdomme: Diabetes type 2 Lungesygdom Kræft Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: Udvikler og fastholder en sund livsstil Forebygger udvikling og forværring af sygdom Lærer at håndtere livet med en sygdom Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forløbet består af følgende aktiviteter: Indledende afklarende samtale Udarbejdelse af sundhedsprofil på baggrund af: o Konditionstest o Højde, vægt og BMI o Spørgeskema om sundhedsvaner Udarbejdelse af handleplan Gruppeundervisning i grundlæggende sundhedstemaer: o Sund mad o Motion o Mestring og trivsel Gruppeundervisning i selvvalgte temaer på baggrund af borgerens problemstillinger: o Kræft og mad o Diabetesmad o Senfølger ved kræft o Diagnosespecifik undervisning ift. lungesygdom og diabetes Hvert halve år tilbydes selvvalgt gruppeundervisning i følgende temaer: o Seksualitet o Arbejdsliv o Det nye liv 10

38 o Medicinhåndtering ved farmaceut og information om tilbud ved patientforeninger ift. lungesygdom, diabetes og kræft Gentagelse af test og spørgeskema om sundhedsvaner samt udarbejdelse af en ny sundhedsprofil efter endt forløb (8 uger) Supplerende aktiviteter: Deltagelse i dagcafé med andre borgere fra gruppen arrangereret af frivillige Deltagelse i aftencafé med forskellige temaer arrangeret af frivillige i Kræftens Bekæmpelse Rådgivning ved konsulent fra Kræftens Bekæmpelse Opfølgning: Gruppeopfølgning efter 4 og 12 måneder med gentagelse af tests og spørgeskema om sundhedsvaner samt udarbejdelse af ny sundhedsprofil. Borgerens opgaver Motivation Aktiv deltagelse i forløbet Hjemmearbejde med handleplan Vejledende tidsforbrug Indledende samtale à 1,5 time 2 ugentlige undervisningsgange à ca. 3 timer 2 opfølgningsgange à 4 timer efter 4 og 12 måneder Fra 2-25 timer til selvvalgte temaer og halvårsundervisning, afhængig af hvad der er relevant for den pågældende. Varighed/tidsbegrænsning Forløbet varer 8 uger med opfølgning efter 4 og 12 måneder. Andet Borgeren skal henvises til forløbet fra egen læge eller hospital. Der udbydes forløb fortløbende i Grenaa og 2 gange om året i Auning Idrætscenter. 11

39 Rehabilitering ved stress, angst og depression Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har stress, angst og/eller let til moderat depression. Borgere med stress må ikke være udbrændte. Angst skal være en følgevirkning af stress og/eller depression og ikke en selvstændig lidelse. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: Opnår viden om sin sygdom, herunder sammenhæng mellem fysiske og psykiske symptomer Får konkrete redskaber til at håndtere symptomer og forebygge tilbagefald Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forløbet består af følgende aktiviteter: Indledende samtale Stress-, angst- og depressionstest Gruppeundervisning i følgende temaer: Mindfulness, nærhed og intimitet, kommunikation, søvn, mad og motion. Opfølgning Derudover tilbydes de pårørende støtte og vejledning. Borgerens opgaver Motivation Aktiv deltagelse i forløbet Vejledende tidsforbrug Indledende samtale og test à 1,5 times varighed Tilbagemelding på test à 1,5 times varighed (kun for borgere med stress) 12 x 2 timers undervisning 12 x 1 times motion Opfølgning à 1,5 time To pårørendeseancer à 2 timer 12

40 Varighed/tidsbegrænsning Forløbet varer 12 uger med opfølgning efter 3 måneder. Andet Deltagelse i forløbet kræver ingen henvisning. 13

41 Selvtræning med instruktion Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der har én eller flere af følgende sygdomme/helbredsproblemer: Diabetes type 2 Lungesygdom Kræft Muskel- og ledsmerter Overvægt (BMI på 25 eller derover) Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: Forbedrer sit konditionstal Når sin individuelle målsætning, fx vægttab eller vægtøgning Får indarbejdet rutiner, der gør, at borgeren efter end forløb fortsætter træning på egen hånd Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indledende samtale, test, undersøgelse og udarbejdelse af træningsprogram Træning Afsluttende samtale og test, evt. udarbejdelse af træningsprogram Borgerens opgaver Motivation Aktiv deltagelse i forløbet Vejledende tidsforbrug Indledende samtale, test, undersøgelse og udarbejdelse af træningsprogram à 1 time 24 x 1 times individuel fysisk træning Afsluttende samtale og test, evt. udarbejdelse af træningsprogram à min. Varighed/tidsbegrænsning Forløbet varer 12 uger. Andet Borgerne henvises fra Sundhedsskolens overvægtsforløb og 14

42 Rehabiliteringsforløb for borgere med kronisk sygdom. 15

43 Tobaksforebyggelse forebyggelse af rygestart Målgruppe Målgruppen er klasses elever i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål Målet er, at barnet bliver bevidst om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen UngNorddjurs afholder en temadag i alle 5./6. klasser en gang om året. Temadagen tager udgangspunkt i flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Børnene bliver bevidste om, at selvom de tror, alle andre gør noget, fx ryger, så er dette ikke rigtigt. Borgerens opgaver Aktiv deltagelse i temadagen Vejledende tidsforbrug Temadagen varer 4 lektioner à 45 minutter og afholdes i alle 5. klasser i slutningen af skoleåret eller alternativt i 6. klasse i starten af skoleåret. Der er ca /6. klasser. Varighed/tidsbegrænsning Temadagen varer 4 x 45 minutter. 16

44 Tobaksforebyggelse - rygestop Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der ryger. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren: Stopper med at ryge Nedsætter sit tobaksforbrug Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgeren kan vælge imellem to forskellige rygestopforløb: Gruppeforløb: Borgerne mødes i grupper af ca. 10 personer, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling. Individuelt forløb: Borgeren får råd og vejledning tilpasset den enkeltes situation. Aktiviteter på de to forløb: Vejledning ift. hvordan borgeren tackler rygetrang og afhængighed, herunder drøftelse af mulige abstinenser Gennemgang af forskellige rygestopmetoder, herunder nikotinerstatning og rygestopmedicin samt efterfølgende udtrapning Undervisning i helbredsfordele ved rygestop og sygdomsrisici ved fortsat rygning Vejledning ift. hvordan borgeren undgår at tage på efter rygestop, herunder mad- og motionsvaner Borgerens opgaver Motivation Aktiv deltagelse i forløbet Frivillige hjemmeopgaver Evt. køb af nikotinsubstitution Vejledende tidsforbrug Gruppeforløb: 17

45 5 mødegange à 2 timer Individuelt forløb: Som udgangspunkt 2 timer fordelt over 5 mødegange, men forløbet aftales individuelt Varighed/tidsbegrænsning Et gruppeforløb strækker sig over 6 uger. Et individuelt forløb aftales individuelt. Andet Deltagelse på et rygestopkursus kræver ingen henvisning. 18

46 Vægttab - børn Målgruppe Målgruppen er familier med svært overvægtige børn (BMI over 99- percentilen i forhold til køn og alder) i alderen 3-18 år. Kvalitetsmål Målet er, at barnet reducerer graden af overvægt. Succeskriterier: At mindst 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2-årig periode At mindst 90 % af de deltagende børn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 1 times fysisk aktivitet dagligt At der udvikles et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt og opnås erfaringer med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forløbet starter med en samtale og undersøgelse på Regionshospitalet Randers, hvor barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til mad, motion mv. Der følges op med 4-6 årlige besøg i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik. Sideløbende gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. En gang om året foretages et lægetjek på Regionshospitalet Randers. Borgerens opgaver Forældrene skal indgå aktivt i behandlingsforløbet og understøtte barnet i at opnå vægttab. Vejledende tidsforbrug Den første samtale og undersøgelse på Regionshospitalet Randers varer 1,5 time De efterfølgende kontrolbesøg i Norddjurs Kommune varer 45 minutter I gennemsnit er behandlingstiden 5,5 timer pr. år. 19

47 Varighed/tidsbegrænsning Forløbet varer som udgangspunkt to år, men vurderes og aftales individuelt. Andet Deltagelse i forløbet kræver ingen henvisning. Familien kan henvende sig til sundhedsplejersken eller til Sundhedsskolen. Tilbuddet udløber ultimo

48 Vægttab - voksne Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune i alderen år, der har et BMI på 25 eller derover. Kvalitetsmål Målet er, at borgeren taber sig, således at BMI et falder. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Vægttabsforløbet for voksne er baseret på Holbæk-modellen, som er en veldokumenteret familieorienteret metode, der også bruges ved vægttab for børn. Forløbet består af følgende aktiviteter: Opstartssamtale Opfølgende samtaler Måling af højde, vægt, BMI, fedtprocent, taljemål og hoftemål Udarbejdelse af en handlepunktsplan omhandlende madomlægning og motion Tilbud om motion på selvtræningshold Borgerens opgaver Motivation Aktiv deltagelse i forløbet Hjemmearbejde med handlepunktsplaner, herunder: o Madomlægning o Motion Vejledende tidsforbrug Opstartssamtaler à 1,5 time Opfølgende samtaler à 0,5 time hver uge Varighed/tidsbegrænsning Forløbet varer som udgangspunkt 2 år, men vurderes og aftales individuelt. Andet Deltagelse på vægttabsforløbet kræver henvisning fra egen læge. 21

49 Bilag: 4.1. Norddjurs Kommunes demenspolitik Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 18. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 46533/17

50 DEMENSPOLITIK

51 Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

52 Indhold 1. Indledning Målgruppen Vision Etik Indsatsområder Tidlig opsporing og udredning Borgerens hverdagsliv Familie og netværk Bolig Viden og samarbejde internt og eksternt Velfærdsteknologi Frivillige Implementering

53 1. Indledning Med demenspolitikken ønsker Norddjurs Kommune at sætte yderligere fokus på demensområdet og styrke indsatsen for borgere med demens og deres pårørende. Demens er en sygdom, som ikke på nuværende tidspunkt kan kureres, men der er mulighed for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. I sammenligning med andre sygdomme indebærer demens særlige udfordringer for såvel den sygdomsramte, som for de pårørende og for de medarbejdere, som yder behandling og pleje. Demens er betegnelsen for en række kendetegn, der opstår som følge af aftagende hjernefunktioner. Sygdommen viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Sygdommen Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, og det antages, at hver tredje borger over 85 år har demens. kommer ofte snigende, og i begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om en demenssygdom. Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, og det antages, at hver tredje borger over 85 år har demens. Prognoserne viser, at antallet af borgere, der lever med demenssygdomme i Norddjurs Kommune, vil stige fra knap 700 borgere i 2011 til ca. 850 i Norddjurs Kommune vil med demenspolitikken tage højde for udfordringerne på området. Det er Norddjurs Kommunes ønske, at tilværelsen bliver så god som mulig, både for den enkelte borger med demens og for de pårørende til demente, og at der skabes en sammenhængende indsats på tværs af faggrænser og sektorer med et fælles værdisæt og udgangspunkt. I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes demens politik. Politikken indeholder en beskrivelse af målgruppen og den overordnede vision for demensindsatsen. Derefter præsenteres syv indsatsområder, der beskriver, hvad Norddjurs Kommune vil sætte særlig fokus på. 1 Nationalt Videnscenter for demens prognose for forekomst af demens i Danmark. 4

54 2. Målgruppen Målgruppen for politikken er: Ældre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Yngre borgere med demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende Borgere med psykisk og/eller mental funktionsnedsættelse, der samtidig har demens eller demenslignende adfærd og deres pårørende 5

55 3. Vision Det er Norddjurs Kommunes vision, at demenspolitikken skal sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgere med demens eller demenslignende adfærd og for deres på rørende. Indsatsen skal ske med udgangspunkt i det en kelte menneskes baggrund, ressourcer og behov.

56 4. Etik Den centrale værdi er respekten for det enkelte menneske, så borgeren sikres et trygt, aktivt og værdigt liv på egne præmisser. Det enkelte menneskes frihed og retten til selvbestemmelse skal bevares, så længe det er muligt. Såfremt borgeren ikke er i stand til at tage vare på sig selv, skal enhver indgriben ske med respekt for det levede liv og borgerens retssikkerhed. I indsatsen vægtes samarbejde med pårørende og borgerens netværk højt.

57 5. Indsatsområder 5.1. Tidlig opsporing og udredning I Norddjurs Kommune har sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet samlet kendskab til 191 borgere, der er diagnosticeret med demens 2. Dette svarer til, at kommunen kender 25 pct. af de borgere, der ifølge den nationale prognose har en demenssygdom. Mange borgere har dermed endnu ikke adgang til den specialiserede behandling og pleje, som kan gøre en væsentlig forskel for dem resten af livet. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at identificere og opspore borgere med tegn på demens så tidligt som muligt 3. Mange borgere har i starten svært ved at tale om de forandringer, der sker hos dem selv eller deres pårørende. Dette tabu er en barriere for den tidlige indsats, fordi det kan afholde folk fra at få undersøgt en mistanke om begyndende demens. Derfor er der behov for større åbenhed samt for at fremme viden om demens og kommunens tilbud. En tidlig diagnose giver borgeren og de pårørende større mulighed for at forberede sig på de forandringer, den nye situation bringer med sig. Samtidig bliver der bedre mulighed for at udelukke eller behandle for andre sygdomme, som giver demenssymptomer og for at træffe de rigtige valg vedrørende behandling og støtte. En tidlig diagnose øger muligheden for at anvende medicin, der kan udsætte symptomerne. Desuden giver samarbejdet med de praktiserende læger om f.eks. forebyggende hjemmebesøg mulighed for større kvalitet i den samlede behandling. 2 Opgørelsen er foretaget i Norddjurs Kommune i efteråret/vinter Sundhedsstyrelsens MTV om demens fra 2008 og

58 5. Indsatsområder Indsats Der sættes fokus på: Alle borgere med begyndende demenssymptomer skal tilbydes udredning, så de får det rette behandlingstilbud. Den demente borger og de pårørende skal have let ved at finde frem til hvor, der er hjælp at hente. Der skal være adgang til en bred og let tilgængelig information, viden og rådgivning om demens og symptomer på tidlig demens til alle borgere i Norddjurs Kommune. Dette gælder også for medarbejdere på tværs af de kommunale afdelinger og tilbud som f.eks. bo- og aktivitetstilbud, hjemmepleje og bostøtte samt arbejdsmarkedsområdet. Der skal være særlig opmærksomhed på tidlig opspring hos borgere med psykisk eller mental funk tionsnedsættelse, hvor behandlingen af anden sygdom eller adfærden i forbindelse med et handicap kan skjule de tidlige signaler på demens. Fagpersonale skal have kendskab til advarselssignaler vedrørende begyndende demens samt diagnoser, der kan forveksles med demens, og skal vide, hvordan de skal handle. Fagpersonalet skal arbejde opsøgende, forebyggende og medvirke til, at der hurtig tilbydes udredning, for at sikre borgeren en korrekt og effektiv medicinskog sundhedsfaglig behandling. Indsatsen i Norddjurs Kommune er tværfaglig og hænger sammen med den indsats, der sker andre steder, bl.a. ved den praktiserende læge, geron topsykiatrisk team (teamet beskæftiger sig primært med ældres psykiatriske lidelser), demensklinikken og oligofreniklinikken (ambulatorium med særlig ekspertise i psykiatrisk undersøgelse og behandling af mennesker med udviklingshæmning). Der skal være konstant fokus på rette behandling og løbende medicingennemgang. Det skal sikres tidligt i demensforløbet, at borgeren selv er med til at tage stilling til fremtiden, herunder bl.a. afklaring af værgemål. Fremme viden og forståelse samt nedbringe tabu og uvidenhed omkring demens. En af indsatserne indenfor tidlig opsporing og udredning er at fremme viden om demens og kommunale tilbud. 9

59 5. Indsatsområder 5.2. Borgerens hverdagsliv Hverdagens aktiviteter skaber roller og vaner, som er med til at give tryghed og identitet. Hverdagslivet er i størstedelen af voksenlivet aktiviteter relateret til: Arbejdsliv, familie- og fritidsliv og egenomsorg. Alle har brug for meningsfulde aktiviteter i hverdagen, men borgere, som har demens, er i stor risiko for at miste dette. Demens ændrer menneskets betingelser for et hverdagsliv både på det individuelle plan og i relation til omgivelserne. Samtidig ændres evnen til at håndtere de nye betingelser. Omsorg, pleje og behandling sigter ikke mod helbredelse, men mod et værdigt livsforløb rettet mod borgerens ønsker og behov. For mange er især arbejdslivet en vigtig del af identiteten. I tilfælde, hvor borgeren mister evnen til at strukturere hverdagen, skal indsatsen medvirke til, at det kendte hverdagsliv med en meningsfuld og overskuelig hverdag så vidt mulig fastholdes. Indsatsen skal imødekomme de udfordringer, borgeren oplever, så borgerens kompetencer og ressourcer bevares længst mulig, og udviklingen i sygdommen forebygges. En styrket indsats er med til at skabe rammer for et godt hverdagsliv, for borgere som har demens. Indsats Der sættes fokus på: Borgeren støttes i muligheden for at bevare og genoptage selvstændige funktioner i hverdagen, som f.eks. personlige omsorgsopgaver. Hvor det er muligt skal yngre borgere fastholdes på arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter og arbejdsplads. Antallet af yngre med en demensdiagnose forventes at stige og for denne målgruppe skal der gøres en særlig indsats. At fastholde fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet. Støtte til hverdagslivet tilstræbes at begynde tidligt i forløbet. Der skal være kommunale aktivitetstilbud, der kan tage over, når øvrige tilbud ikke længere er dækkende. Tilbuddene skal være dækkende for de forskellige målgrupper som f.eks. yngre borgere med demens, pårørende med behov for aflastning, bevægelseshæmmede borgere, meget fysisk aktive borgere osv. Der skal desuden være tilbud om aktiviteter, der vedligeholder og styrker både de fysiske, psykiske og sociale/kulturelle kompetencer og den kognitive funktion (kognitive funktioner vedrører funktioner med erkendelse, opfattelse og tænkning). Demenskonsulenter sikrer den nødvendig specialviden, så der er mulighed for, i tilstrækkelig grad at være opsøgende og tilgængelig i forhold til råd, vejledning, udredning og undervisning. Demenskonsulentens arbejde er rettet mod såvel borgere som medarbejdere. Borgeren mødes i alle kommunale sammenhænge af medarbejdere med den nødvendige viden om demens. Der er tilbud om passende hjælp, uanset om borgeren bor i eget hjem, almen bolig, på et plejecenter eller et bosted. Kontinuerlig justering af indsats og tilbud i forhold til hverdagslivets aktiviteter, så de tilgodeser den aktuelle livssituation. 10

60 En styrket indsats er med til at skabe rammer for et godt hverdagsliv.

61

62 5. Indsatsområder 5.3. Familie og netværk Familien er medvirkende til, at borgeren oplever omsorg, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. Familien og de nære relationer har stor betydning for selvopfattelsen og identitetsfølelsen. Når demens bliver en del af familiens liv, ændrer rollerne sig, og samværet skifter karakter under sygdommens udvikling. Demens ændrer den personlighed, der var hos borgeren, og skaber samtidig en ny, som kan være markant anderledes i adfærd og sprogbrug. Dette kan påvirke balancen i familien og give udfordringer i samlivet. Mange pårørende yder en betydelig og vigtig omsorgsindsats overfor borgere med demens. Derfor er det ikke kun borgeren med demens, der berøres af sygdommen. Ved at støtte og hjælpe de pårørende findes der løsninger på de udfordringer, som opstår. Dermed skabes der mulighed for et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens. I de tilfælde, hvor borgeren ingen familie og netværk har, eller hvor kontakten er svigtende, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunen har en særlig rolle i indsatsen for disse borgere. Indsats Der sættes fokus på: De pårørende sikres en bred og let tilgængelig information, viden og vejledning til mestring af de forandringer og nye vilkår, der følger med demenssygdommen. De pårørende anerkendes for deres vigtige indsats, og de tilbydes individuel støtte, der hjælper dem til at klare den nye situation. Det skal sikres, at tilbuddene er målrettet den enkeltes families behov og starter tidligt i forløbet. Inddragelse og samarbejde med familie og netværk vægtes højt. Der skal være fokus på de pårørende, som en væsentlig ressource og samarbejdspartner. De pårørende sikres fleksible muligheder for aflastning, der kan hjælpe dem i rollen som omsorgsgiver. Ofte er det ikke kun borgeren med demens, der berøres af sygdommen. Ved at støtte og hjælpe de pårørende findes der løsninger på de udfordringer, som opstår. Dermed skabes der et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens og deres pårørende. 13

63 5. Indsatsområder 5.4. Bolig En styrket indsats på boligområdet er med til at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Boligen er rammen om den enkeltes liv og er fyldt med minder. Boligen er forbundet med mange dagligdags aktiviteter og vaner. Ved en demenssygdom påvirkes hukommelsen og ofte også sanser, så tingene opfattes anderledes. Rum- og retningsforstyrrelser kan for eksempel gøre, at borgeren har svært ved at orientere sig. Dette gør, at flytning til en ny bolig kan være specielt vanskelig for borgere i denne situation. I indsatsen er det vigtigt at være opmærksom på, at indretning af omgivelserne har betydning for borgerens evne til at mestre hverdagssituationen og til at færdes sikkert. Borgeren og de pårørende skal have mulighed for en boligform, der imødekommer den enkeltes behov og ønsker, og hvis indretning og placering tilgodeser borgerens behov. Mange demensramte familiers første kontakt med det offentlige sker, når situationen i hjemmet er kørt fast, familien er slidt, og borgeren med demens har en markant anderledes og ofte urolig adfærd. Her er der brug for akut aflastning af familien, samt udredning og behandling af borgeren med demens. Under de rette vilkår vil der oftest komme ro over situationen og nogle kan vende hjem med passende hjælp og støtte. Mange vil imidlertid have behov for at bo på et plejecenter i nærmiljøet, og enkelte vil på grund af deres adfærd have behov for et særligt skærmet botilbud eller et specialtilbud. Komplekse sygdomsforløb, hvor adfærden hos borgeren påvirkes i særlig grad, kræver særlige faglige kompetencer, hvis borgeren skal sikres et forløb og tilbud af høj kvalitet. Den specialiserede indsats bør samles og koordineres i et fagligt bæredygtigt demenscenter. Indsats Der sættes fokus på: Det sikres, at der er relevante boligtilbud til borgere med demenssygdom. Dette gælder såvel i forhold til udredning og aflastning som til varig bolig. Det skal sikres, at der er fleksibilitet i forhold til boligtilbud. Borgeren skal have mulighed for at bo i selvvalgt bolig længst mulig. Som udgangspunkt skal alle botilbud i Norddjurs Kommune kunne rumme og skabe trygge rammer for borgere med demens. Dette tilbud retter sig mod de fleste borgere med en udredt demenssygdom. Der skal oprettes botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører særlige behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud, der retter sig mod: de borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og sta bi li - sering. De meget få borgere, hvis adfærd er voldsomt ud adreagerende og skaber utryghed Betydningen af nærmiljøet og det at være tæt på familie, pårørende og netværk inkluderes i overvejelserne ved et boligtilbud. Skift af bolig skal være baseret på rettidighed. Det tilstræbes, at der bliver så få boligskift som muligt. Skift af bolig skal ske i tæt samarbejde med familie og relevant fagpersonale. De fysiske rammer skal være trygge, og boligerne skal være indrettet, så de forebygger behovet for magtanvendelse. 14

64 En styrket indsats på boligområdet er med til at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Borgeren og de pårørende skal have mulighed for en boligform med indretning og placering, der imødekommer borgerens behov og ønsker.

65 5. Indsatsområder 5.5. Viden/samarbejde internt og eksternt Borger med demenssygdom har forskellige behov for støtte, pleje og omsorg. Indsatsen foregår ofte over lang tid, og flere sektorer er ofte involveret. I et demensforløb består de centrale samarbejdspartnere ofte af forskellige kommunale afdelinger og tilbud, den praktiserende læge og hospitalet. Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Det indebærer, at det faglige personale har de nødvendige kompetencer. Det er vigtigt, at ny og dokumenteret viden og erfaring anvendes og indgår aktivt i udviklingen af omsorgen. Demensområdet er på denne måde et komplekst område, der kræver et tværfagligt arbejde omkring borgerens forløb. Borgeren skal opleve sig inkluderet samtidig med, at det tætte tværfaglige samarbejde danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet. Som en del af den koordinerede tværfaglige indsats er gennemsigtighed og tilgængelighed vigtige elementer for borgerne, så de igennem hele forløbet ved, hvad der sker, og hvilke tilbud, der eksisterer og tilrettelægges efter. Organiseringen af omsorgen og plejen skal rumme den særlige situation, som borgere med demens kan være i. Det kan være vanskeligt for borgere og/eller de pårørende at have overblikket, og det er derfor nødvendigt, at medarbejderne kan koordinere forløbet for borgeren. En styrket indsats i forhold til det interne og eksterne samarbejde er med til at skabe tryghed for borgerne. Samtidig vil det være med til at øge kvaliteten af omsorgen og give bedre resultater. Herved kan unødige vanskeligheder og barrierer, der naturligt kan forekomme i et samarbejde, undgås eller nedbrydes, og energien kan i stedet bruges på at skabe nye løsninger i fællesskab. Regionen og kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab indgået en sundhedsaftale på demensområdet. Aftalen beskriver samarbejdet mellem praktiserende læger, sygehus (demensklinikker) og kommunale hjemme plejeordninger. Sundhedsaftalen skal sikre en klar og entydig ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige fagpersoner og instanser, som borgeren og familien kommer i kontakt med. Norddjurs Kommune har etableret et videns netværk (videnscenter) for demens. Netværkets hovedopgave er at være videns ansvarlige på demensområdet. Netværket består af demenskonsulenter fra plejecentrene og hjemmepleje samt medarbejdere fra socialområdet. Indsats Der sættes fokus på: Borgere med demens og de pårørende skal vide, hvor de kan henvende sig om hjælp og behandling. Borgeren skal opleve en sammenhængende indsats med så få personer involveret som muligt. Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at yde omsorg og pleje til borgeren, og medarbejderne skal have mulighed for at inddrage specialkompetencer fra andre aktører. Medarbejderne skal have en pædagogisk tilgang, som er forudseende og minimerer brugen af tvang. Der skal etableres erfaringsudveksling og vidensdeling mellem alle kommunale tilbud. Der skal være adgang til ressourcepersoner i kommunen med øget viden om demens og velfærdsteknologiske muligheder. Norddjurs Kommune skal i overensstemmelse med sundhedsaftalerne bidrage til at styrke samarbejdet med praktiserende læger og sygehus samt bidrage til at sikre en ensartet høj kvalitet og sammenhæng i forløbene. 16

66

67 5. Indsatsområder 5.6. Velfærdsteknologi En demenssygdom kan ikke helbredes, men der er mange muligheder for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. Udviklingen af teknologiske hjælpemidler går stærkt, og der findes mange hjælpemidler, der kan kompensere for færdigheder som f.eks. glemsomhed eller svigtende orienteringssans. Teknologien kan være med til at støtte borgeren med demens i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængig af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger Frivillige Inddragelse af frivillige giver et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Den tid, som de frivillige investerer, kan være med til at øge livskvaliteten hos borgerne. Det stiller særlige krav til de frivillige at hjælpe borgere med en demenssygdom. Fokus på udvikling af frivillighedsområdet kan bidrage til at sikre gode og fleksible tilbud til borgerene. Indsats/strategi Der sættes fokus på: Samarbejdet med de frivillige skal fortsat styrkes og udvikles. De frivillige skal inddrages i aktiviteter og tilbud, hvor det giver mening. De frivillige skal tilbydes den nødvendige støtte og information, så de ikke stilles i urimelige situationer. Der skal arbejdes på at understøtte udviklingen af frivillige aktiviteter og tilbud, der kan supplere de kommunale tilbud. Indsats Der sættes fokus på: Det skal i alle situationer overvejes, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Der skal være de nødvendige velfærdsteknologiske løsninger til rådighed for de demente borgere. Den nyeste forskning og teknologi skal danne grundlag for kommunens indsats og tilbud på demensområdet. 18

68 6. Implementering Demenspolitikken beskriver de indsatsområder, der skal sættes særlig fokus på, og som skal realiseres. Demenspolitikken er starten på en vedvarende udviklings- og kvalitetssikringsproces. I tilslutning til demenspolitikken skal der udarbejdes en overordnet handleplan, som skal sikre, at politikken omsættes til handling. Indsatsen forankres i ledergruppen på socialområdet samt sundheds- og omsorgsområdet. Implementeringen af politikken skal planlægges, gennemføres og evalueres som en del af kommunens generelle aftalestyring med aftaleholderne. Hver enkelt institution med berøring til demente og de res pårørende skal på baggrund af en dialog mellem ledere, medarbejder og borgere udarbejde en lokal og konkret handleplan for indsatsen på demensområdet. Demenspolitikken er starten på en vedvarende udviklingsog kvalitetssikringsproces. 19

69 DEMENSPOLITIK NORDDJURS KOMMUNE Sundhed og Omsorg Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa DESIGN OG GRAFISK PRODUKTION JOHNSEN.DK

70 Bilag: 4.2. Den nationale demenshandlingsplan: Status og handlinger Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 18. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 46698/17

71 Norddjurs Kommunes status og kommende handlinger i forhold til den nationale demenshandlingsplan Den nationale demenshandlingsplan er inddelt i fem overordnede temaer og herunder 23 konkrete initiativer. De 23 initiativer bliver i dette notat kort beskrevet, herunder Norddjurs Kommunes status på nuværende tidspunkt i forhold til initiativerne samt de konkrete handlinger, der planlægges på baggrund af demenshandlingsplanen. Tema 1: Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling INITIATIV 1. Værktøj til tidlig opsporing af demens På baggrund af allerede eksisterende værktøjer udarbejder Nationalt Videnscenter for Demens, i samarbejde med relevante aktører såvel offentlige som private - på området, et værktøj til tidlig opsporing af demens. Status: Aktuelt er der i Norddjurs Kommune: 3 udekørende demenskoordinatorer, der samarbejder med almen praksis og med demensklinikken og Risskov i Aarhus igennem konkrete henvisninger. Uddannede demenskoordinatorer på alle plejecentre Samtlige medarbejdere er uddannet til at genkende de ti advarselstegn på demens der løbende følges op. MMSE test Urskive. Sygeplejefaglig udredning bruges til udredningsforløb. Uddannelse af frivillige fx motionsvenner. Muligheder for udredningsophold på Fuglsanggården Der er udviklet demensspots. (Som i dag er brugt i 22 kommuner. b.la Aarhus Kommune) Lommebog, der er udelt som observationsskema. Flere scanninger (MR og PET) er væsentlig for tidlig opsporing samt løbende opkvalificering og vidensdeling i samfundet. Deltagelse i messer med gratis reklame materiale, og reklamespots, aktiv på Alzheimers internationale demensdag den 21/9 i lokalområderne. Hjemmeside, foldere til uddeling også offentlige steder. Facebook. 5 midlertidige boliger til udredning/aflastning. Der er stor belastning på disse boliger. Der vurderes at blive behov for udvidelse. Handlinger: Norddjurs Kommune afventer, at Nationalt Videnscenter for Demens udarbejder og udsender værktøj. INITIATIV 2. Fokus i almen praksis på tegn på demens. Fokus på tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling Status og handling: ikke relevant 1

72 INITIATIV 3. Færre tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder Der er behov for at gentænke organiseringen af demensudredning i sekundær sektor med henblik på at sikre høj og mere ensartet kvalitet og mere sammenhængende forløb for borgere med demens på tværs af landet. Status og handlinger: Ikke relevant INITIATIV 4. Nye nationale kliniske retningslinjer på demensområdet Der udarbejdes tre nationale kliniske retningslinjer inden for demensområdet, som skal supplere den nuværende nationale kliniske retningslinje på demensområdet fra Status og handling: Norddjurs Kommune lever op til de nuværende kliniske retningslinjer for demensområdet og afventer Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af nye nationale kliniske retningslinjer. Der tages herefter stilling til implementering. INITIATIV 5. Nedbringelse af forbruget af antipsykotika til mennesker med demens Initiativet omfatter: monitorering af forbruget af antipsykotika, øget fokus på lægers udskrivning af antipsykotika, mere læring og information om korrekt medicinering. Initiativet henvender sig primært til styrelsen for patientsikkerhed og sundhedsstyrelsen. Status og handling: Nedbringelse af forbrug af antipsykotika er allerede i fokus, og Norddjurs Kommune afventer evt. afledte effekter af initiativet. INITIATIV 6. Nationale anbefalinger til optimale tværsektorielle og tværfaglige forløb Evaluering af de eksisterende forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler med henblik på at afdække aktuelle indsatser, eventuelle udfordringer samt god praksis i forhold til indhold og implementering. På baggrund af evalueringerne af forløbsprogrammerne på demensområdet udarbejder Sundhedsstyrelsen faglige anbefalinger for tværsektorielle og tværfaglige forløb for mennesker med demens. Anbefalingerne skal omfatte det samlede tværsektorielle og tværfaglige forløb fra tidlig opsporing, diagnostik, udredning og behandling og social- og sundhedsfaglig pleje og opfølgning. Anbefalinger til organisering, herunder rolle og ansvarsfordeling, skal ligeledes indgå. Status og handling: Norddjurs Kommune ser frem til opdaterede forløbsprogrammer og håber på hurtigere behandling. Tema 2: Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering INITIATIV 7. Håndbøger med vidensbaserede anbefalinger til social- og sundhedsfaglig praksis på demensområdet. Sundhedsstyrelsen vil udarbejde 3-4 enkle og lettilgængelige håndbøger baseret på vidensbaserede anbefalinger, der kan bidrage til at styrke den social- og sundhedsfaglig praksis på demensområdet. 2

73 Håndbøgerne vil være inspireret af tilgange og metoder på det sundhedsfaglige område, som fx Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) og forbedrings- og implementeringstilgangen i projektet I sikre hænder, men med udgangspunkt i det vidensgrundlag, der er på pleje- og omsorgsområdet, og med udgangspunkt i de værdier, som er afspejlet i den nationale demenshandlingsplan. Status: Videnscenter for Demens er omdrejningspunktet for en systematisk vidensdeling, som sker gennem uddannelse, netværk og samarbejde. Der arbejdes med kompetenceudvikling, temadage, demensskoler og undervisning på forskellige niveauer. Ny viden fra Nationalt Videnscenter for Demens formidles til resten af kommunen. Handling: Norddjurs Kommune afventer udarbejdelsen af håndbøgerne og beslutter efterfølgende, hvordan de kan implementeres. INITIATIV 8. Flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet. Der udvikles derfor i regi af Sundhedsstyrelsen træningspakker tilpasset relevante målgrupper blandt borgere med demens. Udviklingen af træningspakkerne skal baseres på nyere viden om virkning af fysisk træning og aktiviteter for mennesker med demens, fx fra Adex-studiet. Træningspakkerne skal stilles gratis til rådighed for kommunerne og formidles til kommunerne, bl.a. via regionale temadage. Der afsættes midler til at understøtte kommunernes indsats og sikre en ensartet, høj kvalitet i træningsog aktivitetsindsatserne. Midlerne udmøntes via det kommunale bloktilskud og kan anvendes til implementering og forankring af de udviklede træningspakker i kommunerne, herunder til løn til træningspersonale træningsredskaber, velfærdsteknologi, leje af træningslokaler mv. Status: I Norddjurs Kommune er der i dag et tilbud, som tilgodeser borgernes behov, herunder også transportmuligheder. Der er fokus på at udvide det nuværende tilbud indenfor de eksisterende rammer. Handling: Norddjurs Kommune afventer Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af træningspakker og implementerer dem herefter i de eksisterende tilbud. Der udarbejdes en afrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet 1-2 år efter offentliggørelsen af træningspakkerne. INITIATIV 9. Serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne. Servicetjekket skal først og fremmest bidrage til et fagligt og juridisk afsæt for et kommende lovforslag om ændringer af service-lovens magtanvendelsesregler. Serviceeftersynet gennemføres i Opfølgende implementeringsinitiativer som fx formidlingsaktiviteter og lovgivningsændringer iværksættes i folketingsåret 2017/2018. Arbejdet med serviceeftersynet forankres i Børne og Socialministeriet, der er ansvarligt ministerium for magtanvendelsesreglerne i serviceloven. Status: Norddjurs Kommune er opdateret på de nye regler om og samarbejder med myndighedsafdelingen om ny viden og særlige fokusområder. Norddjurs Kommune har desuden udarbejdet en GPS- håndbog. Der er planlagt et fælles e-learningsprogram i magtanvendelsesreglerne både for socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet, der forventes implementeret ultimo Handling: Norddjurs Kommune afventer Børne- og Socialministeriets undersøgelse og tilpasser herefter praksis efter evt. ny lovgivning 3

74 INITIATIV 10. Bedre mulighed for behandling af varigt inhabile patienter. Flere borgere med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, fx borgere med demens, modtager ikke den somatiske behandling, de har behov for af hensyn til deres sundheds- og helbredstilstand, fordi de som følge af deres funktionsnedsættelse afviser at modtage behandling, selvom behandlingen ud fra en sundhedsfaglig vurdering bør gennemføres. Målet er ikke en øget anvendelsen af tvang, men at sikre den rette behandling også til personer, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Med afsæt i bilag a om patienters selvbestemmelse, bilag b om behandling af varigt inhabile samt bilag c om 71-tilsynets rolle er satspuljepartierne enige om at fortsætte arbejdet med ny lovgivning vedr. behandling af behandlingsafvisende, varigt inhabile somatiske patienter. Formålet med lovgivningen er at styrke om-sorgen over for denne gruppe af borgere, så der kan indledes en behandling, selvom de modsætter sig behandling. Ministeriet vil snarest sende lovforslaget (drøftet på seneste etisk møde og tilrettet på baggrund heraf) i offentlig høring efter ordførerclearing. Efter den offentlige høring vil ordførerne blive indkaldt til møde mhp at gennemgå høringsbidragene. Parterne er enige om at finde finansiering til initiativet i næste års satspuljeforhandlinger med udgangspunkt i et én-strenget klagesystem og en indberetningsmodel som drøftet på etisk møde. Status og handling: Det opleves i dag, at de nuværende regler særligt ang. flytning af borgerne kan gøre det vanskeligt, at give det rette tilbud til borgerne. Norddjurs Kommune afventer den offentlige høring og herefter udmøntningen af satspuljen. Tema 3: Støtte til mennesker med demens og pårørende INITIATIV 11. Udvikling og udbredelse af en national værktøjskasse med patient- og pårørendekurser. Der udvikles en national værktøjskasse med informationsmateriale og konkrete velafprøvede redskaber til brug for etablering og gennemførelse af patient- og pårørendekurser samt pårørende-grupper. Værktøjskassen skal være lettilgængelig og stilles gratis til rådighed for kommuner/frivillige organisationer og støttes op af en formidlingsindsats. Konceptudviklingen varetages af Nationalt Videncenter for Demens og skal have som primært fokus, hvordan værktøjskassen kan videreformidles og implementeres hos relevante aktører, såsom kommuner og frivillige organisationer, der afholder kurser for demensramte og pårørende. Status: I Norddjurs Kommune underviser demenskoordinatorerne i konkrete emner, sygdomme og rådgiver den enkelte familie. Der er demensskoler med aktuelle temaer, eksempelvis jura. Der er henvises til Alzheimerforeningens kurser og muligheder. Norddjurs har en del frivillige på området. Der er fokus på, at der netop er udsendt et særligt forløb fra Sundhedsstyrelsen som kan gøre hverdagen nemmere for de pårørende. Handling: Norddjurs Kommune afventer udsendelse af materialet fra Nationalt Videnscenter for Demens. INITIATIV 12: Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens 4

75 Der er behov for at styrke indsatsen ved at sikre en mere ensartet kvalitet i tilbuddene, understøtte tilvejebringelse af meningsfulde tilbud, som er attraktive for den enkelte demens-ramte samt understøtte en større fleksibilitet i tilbuddene, hvor der blandt andet er fokus på tilbud om støtte og aflastning i aftentimerne og i weekenderne. Derfor udvides den ansøgningspulje på 17,4 mio. kr. i 2016 til aflastning af pårørende, som blev aftalt i forbindelse med satspuljeaftalen for Den udvidede pulje skal sikre flere meningsfulde og fleksible dag- og aflastningstilbud, hvor de pårørende og de demensramte selv inddrages i udvikling af tilbuddene, så de i højere grad er tilpasset deres behov og ønsker. Det indgår som et væsentligt element i ansøgningspuljen, at fleksibiliteten i dag- og aflastningstilbuddene samt tilbuddene om afløsning i hjemmet bl.a. også omfatter behovet for støtte og aflastning i aftentimerne og i weekenden. Et andet væsentligt element i ansøgningspuljen er fokus på aflastning af pårørende til yngre mennesker med demens, da de ofte er særligt udfordret i hverdagen, fx som følge af særlige problemstillinger omkring familieliv og de forpligtelser, der følger med stadig at være på arbejdsmarkedet. Puljen udmøntes i Den kan søges af kommunerne, og der stilles krav om kommunal medfinansiering. Status: I Norddjurs Kommune eksisterer i dag en række tilbud, som tilgodeser borgernes behov, herunder også transportmuligheder. I dag er der ca. 200 borgere med demens, der bor i eget hjem. Heraf benytter ca. halvdelen et kommunalt tilbud om aflastning, dagtilbud eller afløsning i hjemmet og har periodevis ophold på midlertidige pladser. Der opleves en efterspørgsel på dagtilbud, og på nuværende tidspunkt skønnes der at mangle ca pladser. Der er særligt fokus på, at skabe egnede lokaler til tilbuddene. De midlertidige pladser på demensområdet oplever samtidig stor efterspørgsel og belastning. Handling: Arbejdet med at styrke dag- og aflastningstilbud fortsætter. Det vil især være fokus på, hvordan rammerne kan optimeres og udvides måske i sammenhæng med nogle af de øvrige initiativer. Der udarbejdes en ansøgning til Sundhedsstyrelsen, når de afsatte midler frigives. I ansøgningen skal redegøres for eksisterende tilbud, og hvordan puljemidlerne vil blive anvendt til at sikre flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens ud over, hvad Norddjurs Kommune allerede tilbyder i dag. INITIATIV 13. Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens. Formålet med rådgivnings- og aktivitetscentrene er, at mennesker med demenssygdomme og deres pårørende kan henvende sig anonymt og få kontakt med ligestillede samt blive tilbudt støtte og rådgivning. Centrene skal have fokus på brugerinddragelse og tilbyde støttende samtaler og rådgivning af mennesker med demens og deres pårørende. Centrene skal ligeledes tilbyde sociale og fysiske aktiviteter, mulighed for samvær med ligestillede via fx demenscafeer, pårørendegrupper og kurser for pårørende og mennesker med demens. Centrene vil primært være for hjemmeboende mennesker med demens i de tidlige stadier af sygdommen samtidig med, at centrene kan fungere som samlingssted for særlige grupper af demensramte. Der skal blandt andet være fokus på yngre med demens. Sundhedsstyrelsen udvikler et koncept for rådgivnings- og aktivitetscentrene, hvor erfaringerne med eksisterende tilbud afdækkes, og rammesætningen af centrene drøftes med relevante aktører. Der tænkes i omkring centre på landsplan, hvor geografisk spredning prioriteres. Status: Norddjurs Kommune har rådgivningsfunktioner i såvel videnscenter for demens som demenskoordinatorer. Der findes én indgang gennem Videnscenteret på Fuglsanggårdens demenscenter (som hovenummer), og alle demenskoordinatorer i videnscenteret har træffetider. Der er udarbejdet en 5

76 folder og Videnscenter for demens har egen hjemmeside og en Facebookside. Der bliver afholdt undervisning lokalt rundt i Norddjurs Kommune. Almen praksis kan i dag kontakte en demenskoordinator angående besøg hos en borger i eget hjem. Demenskoordinatorer afholder pårørendegrupper. Der er også en erindringscafé og flere steder tilbydes erindringsdans. Handling: Norddjurs Kommune afventer Sundhedsstyrelsens koncept for rådgivnings- og aktivitetscentrene og der træffes herefter beslutning om eventuel ansøgning af puljemidler evt. i samarbejde med klyngekommuner. Tema 4: Demensvenlige boliger og samfund INITIATIV 14. Lokale og landsdækkende aktiviteter skal understøtte et demensvenligt samfund. For at understøtte udviklingen af et demensvenligt samfund og det nationale mål om, at alle 98 danske kommuner skal være demensvenlige, udmøntes en ansøgningspulje, hvor kommuner, regioner, private aktører og virksomheder samt organisationer kan søge om midler til lokale eller landsdækkende aktiviteter, som bidrager til udviklingen af et demensvenligt samfund. Der kan bl.a. søges midler til etablering af lokale eller landsdækkende partnerskaber, som eksempelvis kan have til formål at sikre demensvenlige indkøbsmuligheder, transportmuligheder, fysiske omgivelser, lokalplaner eller lignende til gavn for borgere med demens og deres pårørende. Puljen kan også søges til gennemførelse af bredt forankrede oplysningskampagner eller til konkrete projekter, hvor frivillige skaber aktiviteter for mennesker for demens og deres pårørende. Der lægges vægt på geografisk spredning ved tildeling af midler. Status: Norddjurs Kommune arbejder med tiltag, der kan være med til at fjerne tabu gennem vidensdeling, temadage og undervisning af både frivillige og samarbejder med motionsvenner. Der er løbende PR i aviser og ansøgning af puljer samt brugermidler på demenspots og skiltereklamer. Der er landsindsamling og videnscentret er repræsenteret på stande ved lejligheder der byder sig - både i og udenfor Norddjurs. Handling: Kravene til at kunne kalde sig en demensvenlig kommune gennemgås, og det undersøges, hvilke indsatser, der skal til. Det besluttes, i hvilken grad ansøgningen skal have fokus på dette. Puljen kan ansøges i efteråret INITIATIV demensvenlige kommuner. For at understøtte det nationale mål om, at alle 98 kommuner skal være demensvenlige inden 2025, opfordres kommunerne til at arbejde for et demensvenligt samfund i et brev fra ministeren til alle 98 borgmestre samt formænd for de kommunale sundheds- og ældreudvalg. Der er ikke afsat midler til dette initiativ (men kan understøttes via initiativ 14). Status og handling: Norddjurs Kommune er i dag ikke udpeget/indstillet som en demensvenlig kommune. Der arbejdes dog allerede nu med de krav der findes for at blive demensvenlig kommune. For at opfylde kravene til at kunne blive en demensvenlig kommune skal der frem mod 2025 bl.a. være øget fokus på 6

77 undervisning af lokalsamfundet. Der tages stilling til, om Norddjurs Kommune skal arbejde mere målrettet mod at blive en demensvenlig kommune. INITIATIV 16. Flere demensegnede boliger med demensegnede omgivelser. Der ønskes en yderligere styrkelse af kommunernes indsatser med at tilvejebringe flere demensegnede plejeboliger. Derfor udmøntes en pulje, hvor kommunerne kan ansøge om midler til konkrete projekter, som gør eksisterende plejeboliger og -centre mere demensegnede, jf. kriterierne i den nye mærkningsordning (initiativ 17). Status: I Norddjurs kommune er boligerne forsøgt indrettet terapeutisk bedst mulig. Det skønnes, at % af beboerne i plejeboliger har demens. Ifølge befolkningsfremskrivning vil antallet af ældre mennesker fortsat stige (og dermed også antallet af borgere med demens), og der vil fremadrettet blive øget behov for demensegnede boliger. På skovstjernen er der desuden mange borgere i aldersgruppen + 55, som har demenssymptomer. Handling: Kriterierne i den nye mærkningsordning afventes, og der udarbejdes en plan for, hvilke konkrete projekter, som kan forbedre de nuværende boliger, der skal søges midler til. INITIATIV 17. Indføre en national mærkningsordning for demensegnede boliger. Der udvikles en ny national mærkningsordning for demensegne-de plejeboliger, der viser, på hvilke punkter en plejebolig/et plejecenter er demensegnet. Arbejdet med mærkningsordningen forankres i Transport-, Bygge- og Boligministeriet og sker med inddragelse af bl.a. Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, KL og udvalgte interesseorganisationer. Arbejdet færdiggøres i efteråret 2017 og omfatter lovændring, opstilling af relevante og målbare kriterier for demensegnethed, tilretning af IT-systemer og mærkning af alle eksisterende plejeboliger. Som led i den årlige opfølgning på demenshandlingsplanen gør satspuljepartierne status medio 2018 over antallet af demensegnede plejeboliger, når der er etableret et overblik over indberetningerne. Status og handling: Der afventes udsendelse af mærkningsordning fra Transport-, Bygge- og Boligministeriet i efteråret Der indsendes data om demensegnede boliger i kommunen i INITIATIV 18. Forsøg med demensvenlige sygehuse. Der igangsættes et udviklings- og afprøvningsprojekt, hvor der tages udgangspunkt i den viden, der findes om demensvenlig indretning af plejeboliger og erfaringer fra initiativer til mere demensvenlige hospitaler i Danmark. Status og handling: Ikke relevant. 7

78 Tema 5: Øget videns- og kompetenceniveau INITIATIV 19. Ny national forskningsstrategi på demensområdet og forskning. Der udarbejdes en national forskningsstrategi, som har til formål at sætte fokus på og retning for forskningen på demensområdet. Derudover afsættes der midler til fem erhvers-ph.d. er, der skal forske i demensområdet. Status og handling: Ikke relevant. INITITIATIV 20. Permanentgørelse af Nationalt Videnscenter for Demens. Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) bevilling gøres permanent, da der er behov for, at centrets aktiviteter får et permanent tidsperspektiv. Status og handling: Ikke relevant. INITIATIV 21. Bedre data på demensområdet. Med henblik på at styrke data på demensområdet opfordres regionerne til at videreudvikle Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem) i samarbejde med kommunerne/kl og almen praksis, så eksempelvis data fra primær sektor også kan indgå som en del af databasen. Databasen har til formål at kvalitetsudvikle indsatsen på demens-området, herunder bidrage til at nedbringe mørketallet for antallet af mennesker med demens og skabe øget synlighed, fx om hvilke udredningsenheder der sikrer høj rate af specifikke demensdiagnoser, hvilke læger der i høj grad udskriver antipsykotisk medicin til mennesker med demens, og hvilke kommuner der tilbyder forløb med få og fleksible overgange i indsatsen. Der udmøntes i 2019 midler via bloktilskuddet efter en fordelingsnøgle. Status og handling: Der afventes yderligere information om udvikling af databasen og krav til monitorering i forbindelse med bloktilskuddet i INITIATIV 22. Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner. a) Forarbejde forud for puljeopslag Sundhedsstyrelsen er tovholder på et forarbejde, som skal bidrage til at afklare krav til og udformning af puljeopslaget, herunder hvordan man i puljeudmøntningen kan sikre fokus på implementering og forankring af viden i organisationerne. b) Ansøgningspulje I forlængelse af a) forarbejdet udmeldes en ansøgningspulje, hvor kommuner og regioner m.fl. kan søge om midler målrettet de nævnte to hovedspor: 1) Praksisnær læring på alle niveauer i pleje og behandlings-indsatsen, herunder læring på arbejdspladsen, sidemands-oplæring, supervision m.v. 2) Formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse, som fx akademi- og diplomuddannelser. 8

79 c) Monitorering Sundhedsstyrelsen forestår et udbud på monitorering af kompetenceudviklingsaktiviteterne. En del af dataindsamlingen til monitoreringen tænkes ind som et krav i puljeopslaget. Der udmøntes midler via en ansøgningspulje, som administreres af Sundhedsstyrelsen. Status: Der er i 2016 gennemført et kompetenceløft for alle medarbejdere med målrettet undervisning i forhold til demens. Der er dog stadig behov for et generelt løft på området. Handling: Der udarbejdes en plan for kompetenceløft, og puljen ansøges. INITIATIV 23. Uddeling af årets demenspris. Årets Demenspris uddeles til en medarbejder, der har gjort en særlig indsats på demensområdet. Prisen skal være med til at understøtte anerkendelse af de fag-professionelles indsats på demensområdet. Status og handling: Ikke relevant. 9

80 Bilag: 4.3. Den nationale demenshandlingsplan: Tids- og handleplan Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 18. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 46696/17

81 Tids- og handleplan for puljer og monitorering i forbindelse med den nationale demenshandlingsplan Regeringen og de øvrige partier i satspuljekredsen indgik den 15. december 2016 en politisk aftale om udmøntning af de 470 mio. kr. der er afsat til en ny national demenshandlingsplan. Midlerne fordeler sig på 23 konkrete initiativer, som er målrettet bestemte ansøgergrupper. Nr. Initiativ Økonomi (i alt) og udmøntning Tid og handling i Norddjurs Kommune 1 Udvikling af værktøj til tidlig opsporing af demens 2 Fokus i almen praksis på tegn på demens 3 Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder 4 Nye nationale kliniske retningslinjer for demensområdet 5 Nedbringelse af forbruget af antipsykotika til mennesker med demens. 6 Nationale anbefalinger til optimale tværsektorielle og tværfaglige forløb. 7 Håndbøger med vidensbaserede anbefalinger til social- og sundhedsfaglig praksis på demensområdet. 8 Flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet 1,6 mio. kr. Midlerne udmøntes til Nationalt Videnscenter for Demens. 0 mio. kr. Initiativet forudsættes udgiftsneutralt. 145 mio. kr kr. afsættes til sundhedsstyrelsens arbejde, mens de resterende midler udmøntes via bloktilskuddet til regionerne. Afventer udsendelse af værktøj 3. mio. kr. Midlerne udmøntes til Sundhedsstyrelsen. Implementering forventet 2018/2019 6,14 mio. kr. Midlerne udmøntes til Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen. 2. mio. kr. Midlerne udmøntes til sundhedsstyrelsen. Implementering forventet ,5 mio. kro. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsens arbejde med at udvikle håndbøgerne. 32 mio. kr. i perioden Midlerne udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. Der afsættes 1,9 mio. kr. til Sundhedsstyrelsens arbejde med at udarbejde konceptet for træningspakkerne. Løbende implementering 2017: Beslutning om anvendelse af midler (til: implementering og forankring af de udviklede træningspakker i kommunerne, herunder til løn til træningspersonale træningsredskaber, velfærdsteknologi, leje af træningslokaler mv.) : Midlerne udmøntes via bloktilskud 2018/2019: afrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet.

82 Nr. Initiativ Økonomi (i alt) og udmøntning Tid og handling i Norddjurs Kommune 9 Serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne 10 Bedre mulighed for behandling af varigt inhabile patienter. 11 Udvikling og udbredelse af en national værktøjskasse med patient- og pårørendekurser- 12 Flere og mere meningsfulde dagog aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens. 13 Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens. 14 Lokale landsdækkende aktiviteter skal understøtte et demensvenligt samfund. 0,5 mio. kr. Midlerne afsættes til Børne- og Socialministeriet. Evt. implementering af ny lovgivning 0 mio. kr. Finansieres med satspuljen for Satspuljemidler 2018 og ,5 mio. kr. Midlerne udmøntes til National Videnscenter for Demens til udvikling, afprøvning og udbredelse af værktøjskassen. 39. mio. kr. i perioden Midlerne udmøntes i en ansøgningspulje, som administreres af Sundhedsstyrelsen. Puljen udmøntes først i Puljen kan søges af kommunerne, og der stilles krav om kommunal medfinansiering. 37,5 mio. kr. i perioden mio. kr. afsættes til Sundhedsstyrelsens arbejde med udvikling af koncept. De resterende midler udmøntes i en ansøgningspulje, som administreres af Sundhedsstyrelsen. Der stilles krav om en kommunal medfinansiering af centrene. Puljen slås op i nærmeste fremtid. 25. mio. kr. i Midlerne udmøntes i en ansøgningspulje, som administreres af Sundhedsstyrelsen. Kommuner, regioner, private aktører og virksomheder samt organisationer kan søge midlerne. Puljen slås op i nærmeste fremtid. 2017: afdækning af behov og muligheder på området : puljen udmøntes, udarbejdelse af ansøgning 2019/2020: afrapportering Forår 2017: afklaring af kriterier, og om der skal udarbejdes ansøgning Medio 2017: evt. ansøgning Forår 2017: Afklaring af kriterier for ansøgning og evt. udarbejdelse af ansøgning demensvenlige kommuner 0,0 mio. kr. Initiativet forudsættes udgiftsneutralt. 2017/2018: afklaring af kriterier for at være demensvenlig kommune. 16 Flere demensegnende plejeboliger med demensegnede omgivelser. 13. mio. kr. i 2018 Midlerne udmøntes i en ansøgningspulje, som administreres af Transport, Bygnings- og Boligministeriet. Kommunerne kan søge om midler til konkrete projekter, som gør eksisterende plejeboliger- og centre mere demensegnede, jf. kriterierne i den nye 2017: afventer udsendelse af kriterier for ansøgning og afklares, hvilke ændringer, der kan være aktuelle. 2018: ansøgning af puljemidler.

83 Nr. Initiativ Økonomi (i alt) og udmøntning Tid og handling i Norddjurs Kommune 17 Indførelse en national mærkningsordning for demensegnede plejeboliger. mærkningsordning. Puljen udmøntes først i ,5 mio. kr. Midlerne afsættes til Transport-, Bygge- og Boligministeriet. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. Efterår 2017: lovændring og kriterier udsendes fra Transport-, Bygge- og Boligministeriet. 18 Forsøg med demensvenlige sygehuse. 19 Ny national forskningsstrategi på demensområdet og ny forskning. 20 Permanentgørelse af Nationalt Videnscenter for Demens. 6. mio. kr. Midlerne udmøntes til Nationalt Videnscenter for Demens. 5,5 og 1,2 mio. kr. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen og erhvervs-phd er, der skal forske i demensområdet. 8. mio. kr. Initiativet er finansieret med aftalen om satspuljen på Sundheds- og ældreområdet for Bedre data på demensområdet 1 mio. kr. i Midlerne udmøntes efter en fordelingsnøgle til henholdsvis kommunerne over bloktilskuddet, samt bliver indskrevet i overenskomsten med de praktiserende læger. Midler fra Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner. 145,36 mio. kr. i Der afsættes 6,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsens forarbejde. De resterende midler udmøntes i en ansøgningspulje, som administreres af Sundhedsstyrelsen. Kommuner og regioner mf. Kan søge midler. Puljen slås op under kommende puljer snarest. 23 Årets demenspris 0,3 mio. kr. Midlerne afsættes til Sundheds- og Ældreministeriets drift i forbindelse med annoncering, udvælgelse og uddeling af prisen. 2018: databasen udvikles 2019: midler udbetales via bloktilskuddet 2017: 1. udmelding af ansøgningspuljen.

84 Bilag: 5.1. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 18. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 65322/17

85 Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser 2017

86 Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 3. april 2017 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2017 Elektronisk ISBN: APRIL 2017 KVALITETESSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 2/38

87 Indhold 1 Introduktion Formål Rammer og forudsætninger Baggrund Lovgrundlag Værdigrundlag 8 2 Sammenfatning af krav og anbefalinger 10 3 Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Tilgængelighed og kapacitet Organisering og sammenhæng med øvrige aktører 15 4 Målgruppe for den kommunale akutfunktion Målgrupper 16 5 Indsatser i kommunale akutfunktioner Indsatser 19 6 Kompetencer og uddannelse Volumen og vedligeholdelse af kompetencer Personale i akutfunktionen Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter 23 7 Udstyr og medicin i akutfunktionen Udstyr Medicin og væsker 25 8 Kvalitetssikring af akutfunktionens indsats Kvalitetssikring og monitorering National opfølgning 28 9 Ansvar og samarbejde mellem sektorer Samarbejde Henvisning til kommunal akutfunktion Henvisningens indhold Lægeligt behandlingsansvar Brug af medhjælp til forbeholdt virksomhed Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar Sygeplejerskens ansvar Den ordinerende læges ansvar APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 3/38

88 10 Bilagsfortegnelse 35 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen 36 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 4/38

89 1 Introduktion 1.1 Formål Sundhedsstyrelsen udgiver hermed kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og kvalitetsstandarderne skal understøtte kvaliteten i de indsatser, der leveres af akutfunktionen. Kvalitetsstandarderne omfatter derfor krav til indholdet i og tilrettelæggelsen af de kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Derudover indgår anbefalinger, der omhandler samarbejdet med øvrige aktører, herunder særligt samarbejde med læger, som er en afgørende forudsætning for patientsikkerheden og kvaliteten i den kommunale akutfunktion. Formålet med kvalitetsstandarderne er: at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet at understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter 1 til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet og med et kendt indhold og kompetenceniveau. Kvalitetsstandarderne tager afsæt i og erstatter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra De omfatter krav og anbefalinger til kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, samt anbefalinger til samarbejdet med almen praksis og sygehuse. Sundhedsstyrelsen er i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne blevet rådgivet af en arbejdsgruppe nedsat til formålet. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer fremgår af bilag 1 og Rammer og forudsætninger Det er en afgørende forudsætning for patientsikkerheden, ensartetheden og kvaliteten i de kommunale akutfunktioner, at der er et velfungerende samarbejde mellem akutfunktionen, sygehus og almen praksis. Dette indebærer et velfungerende samarbejde vedrørende behandlingsansvar og kompetenceudvikling, men også et velfungerende samarbejde vedrørende kapacitetsvurdering i kommuner og regioner, m.v. (se også kapitel 3.1 om kapacitet). Det konkrete samarbejde skal derfor aftales lokalt i relevante tværfaglige samarbejdsfora. Da akutfunktionerne er under fortsat udvikling, og der for nuværende ikke er meget viden på området, vil Sundhedsstyrelsen senest primo 2020 vurdere behovet for en revision af kvalitets- 1 I kvalitetsstandarderne anvendes betegnelsen patient for personer, der modtager indsatser i akutfunktionen. 2 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsen APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 5/38

90 standarderne. På dette tidspunkt forventes der også at foreligge relevant data fra den nationale opfølgning (se også kapitel 8.2), som kan bidrage til en kvalificering af standarderne. 1.3 Baggrund Med finanslovsaftalen for 2016 blev der afsat midler til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Handlingsplanen skal løfte den samlede indsats for den ældre medicinske patient gennem otte indsatsområder, hvor styrkelse af kommunale akutfunktioner indgår som et indsatsområde. Styrkelsen sker i to faser. Fra 2016 har akutfunktionerne i fase I skullet leve op til op til dele af Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra I fase II skal kommunerne fra 2018 leve op til nærværende kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer vedrørende tidlig opsporing og rettidig indsats, kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden. Kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og varetager dermed indsatser i forbindelse hermed. Det er et tilbud til patienter, der ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, som ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje (se også kapitel 4.1 om målgrupper). Formålet med indsatsen kan dels være at forebygge forværring af akut opstået eller kendt sygdom gennem en tidlig, proaktiv indsats, dels at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Herigennem kan akutfunktionen levere en indsats tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø og samtidig medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behov for en sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en særlig sygeplejefaglig indsats. På nuværende tidspunkt har de fleste kommuner en form for akutfunktion i hjemmesygeplejen. Organiseringen, udviklingen og indholdet af akutfunktionerne varierer dog fra kommune til kommune, og der er således fortsat et behov for, at kommunerne etablerer og videreudvikler akutfunktionerne med døgndækket sygepleje af høj kvalitet i samarbejde med almen praksis og sygehus. Målet er, at borgere i hele landet får mulighed for at få en særlig sygeplejefaglig indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. 1.4 Lovgrundlag Kommunerne er efter sundhedslovens 138 ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen og afgør tildeling af hjemmesygepleje. Med hjemmel i sundhedslovens 139 kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 6/38

91 De kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og følger dermed bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen 3+4. Det fremgår af bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 5, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen omfatter derudover samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. I sundhedsaftalen er det obligatorisk at indgå aftaler bl.a. vedrørende behandling og pleje, hvorfor det forventes, at parterne indgår lokale aftaler i regi af sundhedsaftalesamarbejdet om fælles patienter i den kommunale akutfunktion, herunder koordinering af kapacitet i regioner og kommuner, lægebetjening og behandlingsansvar. Kvalitetsstandarderne tager derudover udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (medhjælpsvejledningen) 6, bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 7, lovbekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 8, vejledning om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 9, vejledning om ordination og håndtering af lægemidler 10, bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner 11, cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 12, bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler 3 Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om hjemmesygepleje 4 Vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Det skal bemærkes, vejledningen er under revision. 5 Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. 6 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed) 7 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 8 Lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2016 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 9 Vejledning nr af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 10 Vejledning nr af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler 11 Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner 12 Cirkulære nr af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 7/38

92 (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) 13, bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste 14. Med hjemmel i ovenstående er der i kvalitetsstandarderne beskrevet krav til kommunerne vedrørende tilrettelæggelse, målgruppe, indsats, kompetence og uddannelse, udstyr, samt kvalitetssikring og dokumentation i akutfunktionen. Derudover er der med hjemmel i blandt andet bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler beskrevet anbefalinger til samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. 1.5 Værdigrundlag Den samlede indsats i de kommunale akutfunktioner baseres på værdighed, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhængende forløb samt høj kvalitet og patientsikkerhed: Værdighed og patient- og pårørendeinddragelse Alle indsatser skal have som mål at sikre patienten en værdig behandling, pleje og omsorg. Behandlingen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset om den foregår på et kommunalt tilbud eller i patientens eget hjem. Der skal lægges vægt på patientens egne ønsker og behov, samt patientens egen oplevelse af livskvalitet. Den enkelte patient og eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning og beslutninger om patientens forløb. Indsatserne skal have fokus på at inddrage pårørende som en hjælp for patienten, i de tilfælde hvor det er relevant, og efter samtykke fra patienten. Sammenhæng i patientens forløb Behandlingsforløb og -tilbud skal integreres og koordineres på tværs af faggrupper og sektorer. Forløbet i akutfunktionen skal altid være koordineret og aftalt med de ansvarlige sundhedspersoner. På samme vis skal samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper være præget af kontinuitet og en klar ansvarsfordeling af opgaver i patientens forløb, ligesom det lægelige behandlingsansvar skal være klart og entydigt, så det er tydeligt for personalet i akutfunktionen, hvor de skal henvende sig ved spørgsmål vedrørende det konkrete patientforløb. Der skal være klare og ensartede måder at udveksle information og en aftalt og koordineret opgaveoverdragelse på tværs af sektorer, og der skal foreligge en pleje- og behandlingsplan fra henvisende læge, når patienten starter et forløb i akutfunktionen. Høj kvalitet og patientsikkerhed Tilbuddet i den kommunale akutfunktion har den fordel for patienten, at pleje og behandling kan varetages tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø. Det er vigtig at understrege, at tilbuddet i akutfunktionen ikke kan erstatte en sygehusindlæggelse, hvis patienten har behov for dette. 13 Bekendtgørelse nr af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler 14 Bekendtgørelse nr af 27. december 2016 om apotekers vagttjeneste og åbningstid 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 8/38

93 Der skal være en ensartet høj kvalitet i behandlingen i akutfunktionerne på tværs af landet. Medarbejderne skal have de fornødne kompetencer til at varetage behandling og pleje på forsvarlig vis. Sundhedspersoner skal have let, entydig og fleksibel adgang til faglig rådgivning fra andre dele af sundhedsvæsenet, og der skal arbejdes systematisk med patientsikkerhed i akutfunktionen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 9/38

94 2 Sammenfatning af krav og anbefalinger Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger vedrørende kommunale akutfunktioner er opsummeret nedenfor. De enkelte krav og anbefalinger er uddybet i de efterfølgende kapitler. Tilrettelæggelse En kommunal akutfunktion skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Det anbefales: at kapacitetsvurderingen i kommuner og regioner sker i samarbejde med almen praksis og sygehus at kommuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkommunale samarbejder om varetagelsen af opgaver i den kommunale akutfunktion at tilrettelægge indsatsen så den er koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre kommunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- og ernæringsindsatser. Målgruppe En kommunal akutfunktion skal kunne varetage: lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse plejeog/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på hjælp til vurdering eller indsats. Indsats En kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende opgaver: Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder: o o observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observationsfund 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 10/38

95 o helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: o o o o o o o o akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent) subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder parenteral ernæring herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre inhalationsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse og pleje prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning Det anbefales: at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, også laves underliggende aftaler herom. Kompetencer og uddannelse I en kommunal akutfunktion varetages opgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse og kompetencer: Autoriseret sygeplejerske. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter konkret vurdering varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter med følgende kompetencer: Autoriseret social- og sundhedsassistent. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Personalet i akutfunktionen skal overvejende være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje. Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 11/38

96 Udstyr I en kommunal akutfunktion skal der være følgende udstyr til rådighed: Udstyr til måling af vitale parametre, herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent). Udstyr til podninger. Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse. Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse. Forstøverapparat. Hjertestarter og Rubens ballon. Værnemidler. Kvalitetssikring og dokumentation En kommunal akutfunktion skal: følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for alle opgaver, der varetages i akutfunktionen efter lægelig delegation. løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at monitorere og følge op på relevante indikatorer. Det anbefales: at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres. Ansvar og samarbejde Det anbefales: at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal blandet andet, jævnfør kapitel 9 i øvrigt, afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud at henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktionen og udformer en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet at l ger p s ge use og i almen praksis sikrer de forn dne aftaler, s det er ent digt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål om patientens behandling 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 12/38

97 at behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktiserende læge i dagtid og vagtlæge uden for åbningstid at behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvor den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale med praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver os s ge usl gen, ogs efter udskrivelse fra s ge us til en akutfunktion at den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktionen afsluttes. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 13/38

98 3 Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Krav til tilrettelæggelse En kommunal akutfunktion skal: være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Det anbefales: at kapacitetsvurderingen sker i samarbejde med almen praksis og sygehus at kommuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkommunale samarbejder om varetagelsen af opgaver i den kommunale akutfunktion at tilrettelægge indsatsen, så den er integreret og koordineret med den øvrige kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre kommunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- og ernæringsindsatser. 3.1 Tilgængelighed og kapacitet Den kommunale akutfunktion er kendetegnet ved stor fleksibilitet i forhold til tilgængelighed. Behovet for observation, pleje og/eller behandling kan opstå på tidspunkter som weekender og sene aften-nattetimer, hvorfor indsatserne skal kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, ligesom de skal være tilgængelige for telefonisk kontakt fra henvisende læger og patienter, der modtager en indsats fra kommunal akutfunktion, i dette tidsrum. Indsatser i sene aften- og nattetimer kan organisatorisk tilrettelægges i regi af hjemmesygeplejen på betingelse af, at de i standarden beskrevne kompetencer er til stede. Det er kommunens ansvar løbende at vurdere behovet for akutfunktionens indsatser, herunder fx varetagelse af nye målgrupper og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Det anbefales, at denne kapacitetsvurdering sker i tæt samarbejde med almen praksis og sygehus, og at vurderingen også inddrager den regionale kapacitet. Det er ligeledes kommunen, som visiterer til akutfunktionen, og det er kommunalbestyrelsens ansvar, at akutfunktionen kan modtage relevante patienter døgnet rundt, dog under hensynstagen til kapacitet. Rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 14/38

99 3.2 Organisering og sammenhæng med øvrige aktører Varetagelsen af opgaverne i den kommunale akutfunktion er organiseret forskelligt i kommunerne, oftest som akutteams og/eller akutpladser. Den primære forskel mellem de to organisationsformer er, at den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i patientens eget hjem eller plejebolig, eller som sygeplejefaglig backup på kommunens midlertidige døgndækkede pladser, mens den sygeplejefaglige indsats på akutpladser sker på en stationær plads på en kommunal institution. Hvordan kommunerne organiserer akutfunktionen, beror på en konkret vurdering i den enkelte kommune på baggrund af blandt andet befolkningsgrundlag, geografi, kommunestørrelse, afstand til sygehus, lægebetjening mv. Samarbejdet med den øvrige kommunale hjemmesygepleje afhænger af, hvordan kommunen har organiseret sig. I akutteams dækker akutfunktionens indsats som udgangspunkt den del af patientens forløb, der kræver særlige kompetencer, og som ikke kan varetages i den øvrige kommunale hjemmesygepleje. Det betyder, at den samlede indsats for patienten ydes i et tæt samarbejde mellem akutfunktionen og den øvrige hjemmesygepleje. Dette tætte samarbejde sikrer, at patienten kan modtage det særlige observations-, pleje- eller behandlingstilbud samtidig med, at de modtager den grundlæggende sygepleje (fx stomiskift/pleje), de må have behov for. Ofte vil patienter i akutfunktionen have behov for en bred rehabiliterende indsats 15. Disse indsatser bør indtænkes og koordineres tæt med akutfunktionens indsatser. Derfor er samarbejdet med andre faggrupper, fx fysio- og ergoterapeuter vigtigt. Det kan fx være i forhold til en initial vurdering af funktionsevne, basal mobilisering, lejring, vurdering af behov for hjælpemidler, dysfagi, respiration, mv. Da kommunerne er forskellige, hvad angår størrelse, geografi, kapacitet, befolknings- og ressourcemæssige forudsætninger, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at kommunerne indgår i et samarbejde om løsning af de opgaver, der skal løses i hjemmesygeplejen, herunder i en kommunal akutfunktion. Det kan fx foregå ved, at en akutfunktion, efter indgåelse af relevante aftaler herom, dækker flere kommuner eller ved at lade særlige kompetencer i akutfunktionen blive brugt på tværs af kommuner Indsatsen kan ske efter sundhedsloven 140 eller serviceloven 83a 16 I henhold til bekendtgørelse nr af 21/12/2007 om hjemmesygepleje, kan kommunalbestyrelsen tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 15/38

100 4 Målgruppe for den kommunale akutfunktion Krav til målgruppe En kommunal akutfunktion skal kunne varetage: lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. 4.1 Målgrupper Målgruppen for kommunale akutfunktioner er patienter med somatisk sygdom, som har ikkeindlæggelseskrævende behov for observation, pleje og/eller behandling, som bedst varetages i et sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer tæt på patientens hverdag, familie og netværk. Det kan fx være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom, patienter med demens, patienter med organisk delir, patienter med psykiatrisk komorbiditet, patienter i en terminal fase eller patienter med akut nedsat funktionsevne, fx i forbindelse med sygdom, og et manglende eller svagt socialt netværk. Det drejer sig overordnet om følgende målgrupper: Patienter med behov for en tidlig indsats med henblik på afklaring og vurdering Indsatsen i akutfunktionen varetages som udgangspunkt i et samarbejde mellem akutfunktion og almen praksis samt eventuelt lægevagten/ Udredning af patienten er påbegyndt eller planlagt. Det drejer sig både om patienter, der i forvejen er i kontakt med hjemmesygeplejen, plejebolig og lignende, og patienter, der ikke er. Det kan endvidere være patienter, som i forvejen har kontakt til den øvrige hjemmesygepleje, og hvor hjemmesygeplejen finder behov for sparring med akutfunktionens personale med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. For denne patientgruppe er opgaven overordnet at yde observation, pleje og/eller behandling af patienten, hvor tilstanden ikke er stabil. I nogle tilfælde vil patienten stabiliseres og mobiliseres 17 Vagtlæger og læger i 1813-ordningen benævnes samlet som vagtlæger 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 16/38

101 og bedre sig tilstrækkeligt uden yderligere tiltag. I andre tilfælde vil observation og sygeplejefaglig udredning synliggøre et behov for en sygehusindlæggelse. Behandlingen varetages i et samarbejde mellem akutfunktionen og almen praksis. Der skal foreligge en behandlingsplan og/eller ordination, som akutfunktionen følger. Det anbefales, at behandlingsplanen er skriftlig. Det kan endvidere være patienter, som i forvejen har kontakt til den øvrige hjemmesygepleje, og hvor hjemmesygeplejen vurderer, at der er behov for akutfunktionens kompetencer. Patienter med behov for en opfølgende indsats Den opfølgende indsats omfatter patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer (se også kapitel 6 om kompetencekrav). Der skal foreligge en behandlingsplan og/eller ordination, som akutfunktionen følger, så indsatsen i akutfunktionen varetages i henhold til behandlingsplanen og i et samarbejde mellem akutfunktionen, sygehuset og almen praksis. For denne patientgruppe, der er henvist fra hospital, kan opgaven fx bestå i kateteranlæggelse og -pleje, sondeernæring, eller rehydrering af patienter (se også kapitel 5 om indsatser i akutfunktionen). De konkrete målgrupper for den kommunale akutfunktion kan forandre og udvikle sig over tid. Blandt andet vil nye behandlingsmetoder kunne medføre, at andre indsatser og målgrupper vil kunne varetages i den kommunale akutfunktion. De konkrete målgrupper for akutfunktionen skal aftales lokalt i regi af sundhedsaftalen og praksisplanudvalg og være afstemt med de indsatser, som den kommunale akutfunktion varetager, akutfunktionens kapacitet i øvrigt og regionale tilbud til målgruppen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 17/38

102 5 Indsatser i kommunale akutfunktioner Krav til indsats En kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende opgaver: Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder: o o o observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observationsfund helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: o o o o o o o o akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent) subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder parenteral ernæring, herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre inhalationsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse og pleje prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning Det anbefales: at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, også laves underliggende aftaler herom. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 18/38

103 5.1 Indsatser Hjemmesygeplejen i kommunerne varetager typisk planlagte sygeplejeopgaver, som kan være både almene sygeplejeopgaver, der kan varetages i hjemmesygeplejen, og særlige sygeplejeopgaver, der kræver særlige kompetencer hos personalet i hjemmesygeplejen. De sygeplejeopgaver, der varetages i de kommunale akutfunktioner, kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner (se også kapitel 6 om kompetencekrav). Derudover varetager akutfunktionen både akutte og subakutte indsatser, som i kommunalt regi forstås som hhv. en indsats der etableres og leveres med kort varsel det vil sige inden for få timer - og som kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle ugens dage, inklusiv søn- og helligdage, og en indsats, der leveres dagen efter henvendelse, og som kan iværksættes alle dage i løbet af ugen, mens aftale herom normalt bør kunne ske på alle tider af døgnet 18. Det er således ikke indsats, der kræver en reaktion inden for få minutter, eller hvor der er tale om en trussel mod livet eller behov for en sygehusindlæggelse. I akutfunktionen varetages størstedelen af indsatserne efter ordination fra en læge og på delegation. Opgavevaretagelsen følger den gældende lovgivning for delegation af lægeforholdt virksomhed 6. Nedenstående opgaver skal kunne varetages i den kommunale akutfunktion: Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder: observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og personalet i akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet) sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observationsfund helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser. Instrumentelle indsatser, herunder: akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal, blodsukker og blodprocent) subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder 18 Definitionen på subakutte og akutte kommunale indsatser er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL i APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 19/38

104 parenteral ernæring herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse katetre inhalationsbehandling pasning af dræn kateteranlæggelse og pleje prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning Nogle kommunale akutfunktioner vil eventuelt kunne varetage flere og andre opgaver, end de ovenfor anførte. Det bør aftales lokalt i regi af sundhedsaftalesamarbejdet, hvilke opgaver den kommunale akutfunktion eventuelt varetager udover de angivne. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 20/38

105 6 Kompetencer og uddannelse Krav til kompetencer og uddannelse I en kommunal akutfunktion varetages opgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende uddannelse og kompetencer: Autoriseret sygeplejerske. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter konkret vurdering varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter med følgende kompetencer: Autoriseret social- og sundhedsassistent. Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling. Personalet i akutfunktionen skal overvejende være beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes 6.1 Volumen og vedligeholdelse af kompetencer Vedligeholdelse af kompetencer kræver et vist volumen af opgaver, så for at understøtte kvaliteten af indsatsen og patientsikkerheden skal indsatser, hvor patientgrundlaget er lille, forankres hos få personer med særlige færdigheder og de nødvendige kliniske kompetencer. Det er derfor et krav, at personalet i akutfunktionen overvejende er beskæftiget med de særlige opgaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje, så deres kompetencer opbygges og holdes ved lige. Herved er det muligt at sikre den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og understøtte, at personalet i akutfunktionen løbende vedligeholder og udvikler deres kompetencer, samt er opdateret i forhold til viden om de nyeste behandlingsmetoder. Der kan derudover være behov for særlige færdigheder og kompetencer relateret til akutfunktionens opgaver og oplæring i forhold til nyt udstyr eller behandlingsmetoder. Kompetenceudvikling kan ske via fx efteruddannelse, færdighedskurser og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk og kan både foregå lokalt eller ved tværsektorielt samarbejde mellem sygehuse og kommune. Det er afgørende for varetagelsen af opgaverne, at der er fokus på fortsat kompetenceudvikling for personalet i akutfunktionen. Personalet i akutfunktionen skal i forhold til det konkrete patientforløb, og bør generelt, have adgang til kontinuerlig rådgivning og vejledning fra relevante parter, herunder sygehus og almen praksis. Kommuner med et lille patientgrundlag kan hensigtsmæssigt indgå i tværkommunale samarbejder for at sikre et tilstrækkelig patientgrundlag for akutfunktionen til, at personalet kan vedligeholde deres kompetencer. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 21/38

106 6.2 Personale i akutfunktionen Personalet i akutfunktionerne skal besidde kliniske kompetencer samt relationelle, kommunikative og samarbejdskompetencer. Derudover skal personalet besidde en række særlige kompetencer relateret til akutfunktionens opgaver, fx erfaring med komplekse forløb, akutte situationer og brug af udstyr i relation hertil. Indsatserne i akutfunktionen varetages af en afgrænset gruppe sygeplejersker. Dele af opgaverne kan efter konkret vurdering ligeledes varetages af en afgrænset gruppe social- og sundhedsassistenter. Nedenfor beskrives kravene til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenters uddannelse og kompetencer Sygeplejersker Sygeplejersker ansat i en akutfunktionen skal være autoriserede og dermed have gennemført sygeplejerskeuddannelsen 19 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Sygeplejersker i kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at have særlige kompetencer til at vurdere patienter, påbegynde initiale undersøgelser på delegation, vurdere behov for lægelig kontakt/sparring, og justere i behandlingen af patienterne iht. en behandlingsplan. Ligeledes er det nødvendigt at have kompetencer, der orienterer sig mod borgerens livssituation og livsverden. Det betyder, at sygeplejersker i akutfunktionen ikke kun arbejder med en instrumentel klinisk opgaveløsning, men også overskuer behov for øvrige indsatser, fx genoptræning og rehabilitering. Det kræver en bred orientering og et nuanceret blik på hele patientens sundhedssituation, hvor fx sociale og mentale sundhedsfaktorer også har betydning. Derudover skal sygeplejersken besidde pædagogiske kompetencer, selvledelse, kunne tage ansvar for det akutte og uforudsigelige samt håndtere krise hos pårørende. Sygeplejersker med særlige kompetencer inden for det akutte kliniske sygeplejefelt i de kommunale akutfunktioner skal dermed have en bred viden og kompetencer, der rækker ud over akutsygeplejen, således at sygeplejerskerne kan håndtere de mest komplekse patientforløb. Der skal foreligge instrukser eller funktionsbeskrivelser for de funktioner, der skal varetages af sygeplejersker i akutfunktionen. Rutine i varetagelse af sygeplejeopgaver, herunder håndteringen af akutte patienter med komplekse og omskiftelige problemstillinger, opnås for mange sygeplejersker først i løbet af ansættelser på kliniske sygehusafdelinger efter afsluttet uddannelse. Derfor skal sygeplejersker inden ansættelsen i akutfunktionen have tilegnet sig relevant erhvervserfaring, fx fra ansættelser på kliniske sygehusafdelinger og gerne også fra hjemmesygeplejen. 19 Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 22/38

107 Sygeplejersker skal som minimum have erfaring svarende til to års relevant erhvervserfaring i fuldtidsstilling som sygeplejerske inden ansættelse i akutfunktionen. Det anbefales dog, at sygeplejerskerne i de kommunale akutfunktioner har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen opnås fx ved ansættelse i en fælles akutmodtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte forløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger og i hjemmesygeplejen. I disse ansættelser bør sygeplejersken blandt andet have opnået: færdigheder og erfaring med sygeplejehandlinger og behandling i forhold til fx patienter med smerter, patienter med ændret perception, patienter med ernærings- og væskeproblemer, demente og/eller delirøse patienter, eller patienter med en infektion erfaring med teambaseret patientbehandling og sygepleje Social- og sundhedsassistenter Specifikke dele af opgaverne vil efter konkret vurdering kunne varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter. Social- og sundhedsassistenter i en kommunal akutfunktion skal være autoriserede og dermed have social- og sundhedsassistentuddannelsen 20 eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land. Der bør konkret tages stilling til og udarbejdes ledelsesmæssige instrukser for de funktioner, der kan varetages af social- og sundhedsassistenter. Rutine i varetagelse af opgaver indenfor specifikke sygdomsgrupper opnår en social- og sundhedsassistent almindeligvis først i løbet af ansættelser efter afsluttet uddannelse. Således bør social- og sundhedsassistenter, der varetager opgaver i akutfunktioner, inden ansættelsen i akutfunktionen som minimum have erfaring svarende til to års relevant erhvervserfaring i fuldtidsstilling. Det anbefales dog, at social- og sundhedsassistenterne i de kommunale akutfunktioner har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen opnås fx ved ansættelse i en fælles akutmodtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte forløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger. I disse ansættelser bør social- og sundhedsassistenter blandt andet have opnået erfaring med: sygeplejehandlinger i forhold til blandt andet patienter med smerter, patienter med ændret perception, patienter med ernærings- og væskeproblemer og patienter med en infektion observation af den akutte og/eller dårlige patient. 20 Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2007 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 23/38

108 7 Udstyr og medicin i akutfunktionen Krav til udstyr I en kommunal akutfunktion skal der være følgende udstyr til rådighed: Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent). Udstyr til podninger. Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse. Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse. Forstøverapparat. Hjertestarter og Rubens ballon. Værnemidler. 7.1 Udstyr Akutfunktionerne skal kunne yde forskellige indsatser, som stiller krav til udstyr og utensilier (se også kapitel 5 om indsatser). Der stilles derfor krav til, at akutfunktionen har udstyr og utensilier, der er nødvendig for at foretage relevant observation, diagnostik og behandling af en række sygdomstilstande. Det drejer sig om følgende: Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i blodet 21. Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning. Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent). Udstyr til podninger. 21 Jf. Tidlig opsporing af s gdomstegn os ldre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer (Sund edsst relsen 2013). 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 24/38

109 Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse. Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse. Forstøverapparat. Hjertestarter og Rubens ballon. Værnemidler 22. Andet mere specialiseret udstyr, som fx pumper til smertebehandling, følger de almindelige bestemmelser på området, jf. afgrænsningscirkulæret 23. Det forudsættes, at der laves lokale aftaler med henblik på at understøtte kvalitetssikring, drift og vedligeholdelse af udstyret og analyser i den kommunale akutfunktion. 7.2 Medicin og væsker Akutfunktionen kan som udgangspunkt ikke opbevare medicin. Opbevaring af lægemidler, som er ordineret til en patient skal ske i henhold til vejledning om ordination og håndtering af lægemidler 24 og medicinskabsbekendtgørelsen 25, det vil sige hos patienten selv, medmindre det findes hensigtsmæssigt og relevant for hjælp til opbevaring og håndtering, at institutionen stiller opbevaringsmuligheder til rådighed i form af selvstændige bokse, skabe eller lignende. Patienterne skal således købe deres lægemidler på apotek 26 eller hos en detailforhandler, som har tilladelse til salg af håndkøbslægemidler, med mindre de har fået medicin med fra henvisen- 22 Værnemidler anvendes for at beskytte huden og personalets arbejdsdragt mod forurening, ansigtet mod stænk og sprøjt samt personalet mod smitte og mod at kunne videregive smitte. Værnemidler kan anvendes ved patienter, som er udskrevet til akutfunktionen fra isolation på sygehus. Jf. Supplerende nationale infektionshygiejniske retningslinjer, anbefales det, at isolation ikke skal finde sted i primærsektoren, hvorfor patienter som har fortsat behov for isolation ikke kan udskrives til en akutfunktion. 23 Cirkulære nr af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret) 24 Vejledning nr af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler 25 Jævnfør bekendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner. Begrebet behandlende institution fortolkes som institutioner, som er sygdomsbehandlende og som er midlertidigt opholdssted, inden patienten bliver indlagt til behandling på sygehus, og efter patienten er blevet udskrevet, fx hvor patienten er i et aktivt behandlingsforløb inden og efter indlæggelsen på sygehus. Der skal til en behandlende institution være tilknyttet en læge, som har ansvaret for, at bekendtgørelsen overholdes. Er der ikke en fast tilknyttet læge, kan ansvaret delegeres til en anden person med tilstrækkeligt kendskab til håndtering af lægemidler, jf. bekendtgørelsens 6. Ordination af lægemidler, som opbevares i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse, kan kun foretages af en læge, som er tilknyttet den behandlende institution. Sundhedsstyrelsen kan kontaktes med henblik på at få vurderet, om institutionen kan betragtes som en behandlende institution. En behandlende institution kan som udgangspunkt ikke være et plejecenter eller lignende. 26 For udbringning af lægemidler mv., se bekendtgørelse nr af 27. december APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 25/38

110 de læge (patienten, der bliver udskrevet fra sygehus, har typisk fået udleveret lægemidler fra sygehuset, så de kan fortsætte behandlingen, indtil de kan komme på apotek). 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 26/38

111 8 Kvalitetssikring af akutfunktionens indsats Krav til kvalitetssikring og dokumentation En kommunal akutfunktion skal: følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for alle opgaver, der varetages i akutfunktionen på lægelig delegation løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at monitorere og følge op på relevante indikatorer. Det anbefales: at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres. 8.1 Kvalitetssikring og monitorering Akutfunktionen skal have fokus på kvalitet og patientsikkerhed i opgaveløsningen og skal derfor arbejde evidensbaseret og følge eksisterende, relevante kliniske retningslinjer. Akutfunktionen skal løbende sikre, at indsatserne i akutfunktionen har den fornødne kvalitet, fx ved at gennemføre journalaudits samt at registrere og følge op på relevante indikatorer. Det anbefales, at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres. Det vil være relevant at registrere og følge op på følgende indikatorer: Antal af patienter og varighed af patientens tilknytning til akutfunktionen. Henvisningsårsag til akutfunktionen. Antal indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Funktionsevne hos patienter tilknyttet akutfunktionen. Utilsigtede hændelser. Patienttilfredshed. Registreringen kan hensigtsmæssigt foretages på baggrund af eksisterende databehandlings- og indberetningssystemer. Registrering og opfølgning på indikatorerne vil bidrage til den løbende kvalitetsudvikling og - sikring af de indsatser, der leveres i akutfunktionen samt bidrage til den overordnede tilrettelæggelse af akutfunktonen, fx i forhold til organisering og kompetencer, som eventuelt ændres i takt med udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 27/38

112 8.2 National opfølgning Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Endvidere er der afsat midler til en løbende udvikling og opfølgning, herunder dokumentation af de kommunale akutfunktioner. På den baggrund gennemføres der til og med 2019 en årlig status med fokus på udviklingen af de kommunale akutfunktioner, herunder en løbende vurdering af udviklingen i henvisninger, kapacitet og opgaveomfang. Det anbefales, at kommunerne løbende er i dialog med samarbejdspartnerne på sygehus og almen praksis om udviklingen i akutfunktionen, herunder om der er behov for justeringer af kvalitetsstandarderne. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 28/38

113 9 Ansvar og samarbejde mellem sektorer Anbefalinger til ansvar og samarbejde Det anbefales: at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud at henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktion og udformer en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet at l ger p s ge use og i almen praksis sikrer de forn dne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling at behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktiserende læge i dagtid og vagtlæge uden for åbningstid at behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvor den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale med praktiserende læge at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion at den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsatsen i akutfunktionen afsluttes. 9.1 Samarbejde For at opnå en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet, er et fleksibelt samarbejde med regioner og almen praksis afgørende. Akutfunktionen varetager mange akutte og særlige behandlingsopgaver, som er ordineret af læger i almen praksis og på sygehus, og hvor der er behov for fortsat samarbejde om patientens behandling. For at sikre en høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløb er det vigtigt, at der er fokus på god kommunikation mellem patient/pårørende, læger, øvrige hjemmesygepleje og akutfunktionen. De specifikke rammer for samarbejdet mellem den kommunale akutfunktion og de regionale behandlingstilbud skal fastlægges mellem region og kommune i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. De regionale behandlingstilbud omfatter i den forbindelse både al- 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 29/38

114 men praksis, vagtlæger og akutordninger og sygehuse, herunder de fælles akutmodtagelser, samt eventuelle udgående funktioner. Den underliggende aftale i regi af sundhedsaftalen skal af patientsikkerhedsmæssige årsager have fokus på klare rammer for ansvarsfordeling og opgaveoverdragelsen mellem sektorer, herunder behandlingsplan samt klare aftaler for adgang til rådgivning og vejledning fra læger, sygeplejersker og andet personale på sygehuset, i de tilfælde hvor det er relevant. Aftalen skal herudover afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud. Særligt de mundtlige aftaler forud for patientens udskrivelser fra sygehus og overdragelse til egen læge er af stor betydning for patientsikkerheden. Endvidere skal der være aftaler i forhold til sygebesøg, for så vidt angår lægebetjening af akutfunktioner organiseret som stationære pladser, da patienter her kan befinde sig i mere end 15 km 27 væk fra en praktiserende læge. 9.2 Henvisning til kommunal akutfunktion Både praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger kan henvise patienter til en kommunal akutfunktion, såfremt patienterne er i målgruppen (se også kapitel 4 om målgruppe) og har brug for indsatser, der ydes i akutfunktionen (se også kapitel 5 om indsatser), men ikke har brug for indlæggelse eller er klar til udskrivelse fra sygehus. I forbindelse med henvisningen skal der ske telefonisk kontakt til akutfunktionen, som har visitationsretten, med henblik på en afklaring af, om patientens situation egner sig til akutfunktionens tilbud. Når lægen henviser til en akutfunktion, skal der, på tidspunktet for henvisningen, foreligge en skriftlig henvisning indeholdende en udrednings- og/eller behandlingsplan, som også tydeligt angiver behandlingsansvarlig læge og eventuelt ansvarsfordelingen, hvis flere læger har behandlingsansvar (se afsnit nedenfor om behandlingsansvar for patienter henvist fra sygehusafdeling). Ved henvisning fra sygehuslæge kan den skriftlig udrednings- og/eller behandlingsplan med fordel udgøres af en kopi af epikrisen, hvori det dermed fremgår, at patienten udskrives til indsats i akutfunktion, sendt som korrespondancemeddelelse til akutfunktionen. For vagtlæger bør behandlings- eller udredningsplanen fremgå af vagtlægenotatet, da det dermed også sikrer, at patientens praktiserende læge får rette information i tide (behandlingsansvaret overdrages automatisk til praktiserende læge indenfor lægens åbningstid 28 ). Det gælder for henvisning fra både sygehuslæger og vagtlæger, at såfremt henholdsvis epikrisen og vagtlægenotatet skal kunne bruges som skriftlig henvisning til akutfunktionen, skal epikrise og vagtlægenotat kunne sendes til akutfunktionen på henvisningstidspunktet. Der kan være forskellige lokale løsninger på, hvordan den elektroniske kommunikation sker. Henvisningen fra sygehus og vagtlæge kan ske gennem en korrespondancemeddelelse (REF 01) til kommunen km hvis patienten har bopæl i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør Kommune. 28 Overdragelse af behandlingsansvar for en patient henvist fra vagtlæge til akutfunktionen vil almindeligvis ske gennem vagtlægenotatet, og ikke telefonisk, på grund af manglende overlap i åbningstider. Ved henvisning af patienter fra lægevagten til akutfunktionen bør der indgå overvejelser omkring dette i vurderingen af, om patientens situation egner sig til akutfunktionens tilbud. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 30/38

115 9.2.1 Henvisningens indhold Med henblik på at sikre patientsikkerhed og en entydig opgaveoverdragelse, anbefales det, at henvisningen indeholder skriftligt henvisningsnotat fra læge med: beskrivelse af patientens tilstand, problemstillingen/henvisningsårsag, samt hvilke tiltag der er foretaget i udredningen/behandlingen behandlings- eller udredningsplan for patienten, herunder beskrivelse af ordinerede opgaver og instruktioner hvor der er relevant kontaktoplysninger (navn og telefonnummer) til den behandlingsansvarlige læge. Ved henvisning fra sygehuslæge kan kontaktoplysningerne med fordel være på funktionsniveau, det vil sige telefonnummer på afdelingens vagthavende (bagvagt), da den behandlingsansvarlige læge kan være gået hjem efter endt vagt kontaktoplysninger på patientens nærmeste pårørende oplysninger om patientens samtykke til, at der videregives oplysninger om patienten til akutfunktionen. 9.3 Lægeligt behandlingsansvar Det er væsentligt for patientsikkerheden, at opgaverne i akutfunktionen varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsplacering. Dette gælder generelt i hjemmesygeplejen, men er særlig vigtigt i kommunale akutfunktioner, da personalet i akutfunktionen i vidt omfang udfører lægeforbeholdte opgaver med patientsikkerhedsmæssige risici. Der må derfor aldrig være tvivl om, hvilken læge der har behandlingsansvaret for den konkrete patient i den konkrete situation. Det betyder, at personalet i akutfunktionen hurtigt skal kunne tage kontakt til den rette læge ved behov for lægefaglig sparring. Da akutfunktionen modtager patienter både fra almen praksis og vagtlæger samt patienter udskrevet fra sygehusafdelinger, er der behov for klare retningslinjer og tydelig kommunikation om, hvem der har behandlingsansvaret for patienten. Ansvarsfordelingen i forhold til behandling af patienter anbefales at følge den ansvarsfordeling, der gælder i øvrigt, og skal som ovenfor nævnt aftales lokalt. Det anbefales at der er fuldt behandlingsansvar enten hos praktiserende læge eller hos sygehuslæge: Behandlingsansvar for patienter henvist fra almen praksis og lægevagten For patienter henvist fra praktiserende læge eller vagtlæge anbefales det, at behandlingsansvaret ligger hos praktiserende læge i dennes åbningstid, og hos vagtlæge uden for lægens åbningstid. Tilgængelighed til vagtlægen er central for en akutfunktion, og der anbefales derfor at være fokus herpå i underliggende aftaler mellem regioner og kommuner. Behandlingsansvar for patienter henvist fra sygehusafdeling For patienter, der er henvist fra sygehus, anbefales det, at behandlingsansvaret ligger hos sygehuslægen (eller læge i samme funktion ofte bagvagt på henvisende afdeling). Det anbefales endvidere, at behandlingsansvaret, så vidt det er muligt og hurtigst muligt, overdrages fra syge- 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 31/38

116 huslæge til praktiserende læge, såfremt patientens praktiserende læge fagligt ser sig i stand til at overtage behandlingsansvaret for den udskrevne patient. For patienter, der fortsætter i ambulant forløb efter udskrivelse fra sygehus, anbefales det, at sygehuslægen fortsat har behandlingsansvaret for den sygdom/tilstand, patienten følges ambulant for, på samme måde som det i øvrigt gælder i sundhedsvæsenet. Overdragelsen bør ske ved telefonisk kontakt mellem lægerne, som bør følges op med en korrespondancemeddelelse til akutfunktionen, hvori videre behandlingsplan og behandlingsansvar fremgår tydeligt. I tilfælde af længerevarende ferie hos praktiserende læge, er det den vikarierende læge, der skal tage stilling til overtagelse af behandlingsansvaret eller ikke. Det anbefales, at intravenøs medicinsk behandling, såfremt kommunens akutfunktion vælger at varetage denne, som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling som udgangspunkt bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion. Det skal bemærkes, at såfremt der opstår en almenmedicinsk problemstilling i perioden, hvor patienten modtager en indsats fra akutfunktionen, der af personalet vurderes at kunne vente fem dage (normal responstid i almen praksis), skal der tages kontakt til praktiserende læge som vanligt. Opstår en problemstilling af almenmedicinsk karakter, hvor det af personalet vurderes at kontakt til læge skal ske hurtigere end normal responstid for almen praksis, vil kontakt som udgangspunkt være til henvisende læge (det vil sige sygehuslæge, medmindre ansvaret er overdraget til praktiserende læge). Det anbefales, at problemstillingen løses i samarbejde mellem sygehuslæge og praktiserende læge. 9.4 Brug af medhjælp til forbeholdt virksomhed Autoriserede sundhedspersoner skal under udøvelse af deres virksomhed udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationsloven Det er i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp 30 præciseret, hvordan en autoriseret sundhedsperson kan leve op til kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sin brug af medhjælp. Bekendtgørelse og vejledning beskriver de krav og det ansvar, der stilles til medhjælpen, ledelsen og til de autoriserede sundhedspersoner der bruger medhjælp. Når en sygehuslæge eller en praktiserende læge fx ordinerer en behandling til en patient, som det i henhold til autorisationslovens regler er forbeholdt læger at udføre, og akutfunktionen skal 29 Lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2016 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 30 Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed) 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 32/38

117 varetage udførelsen af behandlingen, er der tale om, at personalet ved akutfunktionen arbejder som medhjælp 31. Reglerne for brug af medhjælp fremgår af ovenfor nævnte bekendtgørelse og vejledning og vil ikke blive omtalt i detaljer i disse kvalitetsstandarder. Det skal dog påpeges, at det er af allerstørste vigtighed, at personalet i akutfunktionen er bevidst om, hvem de er medhjælp for i relation til patientens forskellige behandlinger, og at det altid er muligt for personalet at komme i kontakt med en relevant sundhedsperson (typisk en læge), hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer i relation til patientens behandling Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar Det er en almindelig forudsætning for patientsikkerheden og for kvaliteten af den behandling, der varetages i akutfunktionen, at personalet i akutfunktionen har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til varetagelse af observation, pleje og behandling (se også kapitel 6 om kompetencer). Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, at akutfunktionen har de nødvendige uddannelses- og ledelsesmæssige kvalifikationer, således at arbejdstilrettelæggelsen kan tilgodese patientsikkerheden. Ledelsen af akutfunktionen har ansvar for: at personalet har de fornødne kompetencer til at udføre sygeplejen, herunder at udføre de behandlingsopgaver, som varetages i akutfunktionen på delegation af læger at udarbejde de nødvendige instrukser for personalets udførelse af delegerede opgaver at føre et overordnet tilsyn med personalets opgaveløsning. Hvis ledelsen finder, at personalet i akutfunktionen ikke har de nødvendige kompetencer til at udføre en konkret, lægeforbeholdt, ordineret behandling, har ledelsen ansvaret for at gøre den ordinerende læge opmærksom på, at personalet ikke kan varetage ordinationen. Den ordinerende læge vil herefter være forpligtet til at tage stilling til, om personalet vil kunne varetage ordinationen efter yderligere instruktion, eller om patienten i stedet skal indlægges på sygehus Sygeplejerskens ansvar Personalet i akutfunktionen skal følge de generelle instrukser, som ledelsen har udarbejdet for udførelsen af arbejdet med de forbeholdte opgaver, fx medicingivning. Personalet skal derudover følge den konkrete instruks, som lægen måtte give i forbindelsen med ordinationen. Skulle der være problemer, fx uoverensstemmelse mellem ledelsens instrukser og instruksen givet af den ordinerende læge, eller hvis personalet ikke er i stand til at udføre behandlingen, skal personalet gøre den ordinerende læge og egen ledelse opmærksom herpå. Det er personalets ansvar at sige fra overfor den ordinerende læge, såfremt de ikke har kompetencen til at løse opgaven. 31 Eksempler på lægeforbeholdte opgaver i akutfunktionen er medicinhåndtering inklusiv intravenøs behandling og iltbehandling, anlæggelse af sonder, venflon, katetre m.m., måling af blodsukker samt blodprøvetagning. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 33/38

118 9.4.3 Den ordinerende læges ansvar Den ordinerende læge er forpligtet til at sikre, at ordinationen er klar og entydig. Ordinationen skal være beskrevet på en sådan måde, at der ikke kan være tvivl om, hvordan den skal udføres. Lægen skal give de nødvendige oplysninger om behandlingen således, at personalet kan håndtere den konkrete ordination og sikre, at de aktuelle lægemiddelordinationer på det Fælles Medicin Kort afspejler den aktuelle medicinering på ajourføringstidspunktet. Den ordinerende læge har imidlertid ikke ansvar for at udvælge, instruere eller føre tilsyn med det personale, der er tilknyttet akutfunktionen, da personalet er tilknyttet en anden arbejdsplads end lægen. Dette ansvar ligger hos ledelsen af akutfunktionen. Den læge, der har ansvaret for behandlingen (sygehuslægen eller praktiserende læge/vagtlæge), tager stilling til behandlingen af den konkrete patient. Lægen kan ordinere lægemidler i faste doseringer og/eller i doseringer efter patientens aktuelle behov, eventuelt indenfor en nærmere fastsat ramme. I sidstnævnte tilfælde vil personalet løbende skulle vurdere patientens aktuelle behov for lægemidler. Betingelserne for disse faglige skøn, fremgangsmåde mv. skal være beskrevet i lokale instrukser. Personalet skal journalføre ordinationer og instruktioner i de sygeplejefaglige optegnelser. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 34/38

119 10 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Kommissorium for arbejdsgruppen Arbejdsgruppens medlemmer 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 35/38

120 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen Faglig arbejdsgruppe til udarbejdelse af kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Baggrund I juni 2016 indgik regeringen og partierne bag finansloven for 2016 aftale om Styrket indsats for den ældre medicinske patient en national handlingsplan. Handlingsplanen skal løfte den samlede indsats for den ældre medicinske patient gennem otte indsatsområder, hvoraf styrkelse af de kommunale akutfunktioner er én af indsatserne. Handlingsplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens faglig oplæg fra , der er udarbejdet i en bred inddragende proces med rådgivning fra bl.a. Sundhedsstyrelsens følgegruppe for den ældre medicinske patient. Med handlingsplanen er der afsat 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner sker i to faser. Fra 2016 skal akutfunktionerne i fase I leve op til op til dele af Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal med frist primo 2017 udarbejde kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som kommunerne i fase II skal leve op til fra I den forbindelse nedsætter Sundhedsstyrelsen en faglig arbejdsgruppe, der skal rådgive Sundhedsstyrelsen i udarbejdelsen af kvalitetsstandarder. Arbejdsgruppens opgave Den faglige arbejdsgruppe skal drøfte og kvalificere Sundhedsstyrelsens udkast til kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner vil tage afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra Kvalitetsstandarderne forventes at indeholde konkrete krav til akutfunktionerne i forhold til: Indhold Målgruppe Visitation Volumen 32 Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Fagligt oplæg til en national handlingsplan (Sundhedsstyrelsen, 2016) 33 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje (Sundhedsstyrelsen, 2014) 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 36/38

121 Kompetencer Samarbejde Kvalitetsstandarderne for kommunale akutfunktioner skal foreligge primo Arbejdsgruppens sammensætning Den faglige arbejdsgruppe har repræsentation af følgende parter: Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat) Sundheds- og Ældreministeriet (1) Danske Regioner/regioner (1+1) Kommunernes Landsforening/kommuner (1+3) Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (2) Dansk Selskab for Almen Medicin (1) Dansk Selskab for Geriatri (1) Ældre Sagen (1) Danske Patienter (1) Øvrige parter, herunder Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Sygeplejeråd, kan blive inddraget ved behov. Arbejdsgruppens møder Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som den faglige arbejdsgruppe drøfter og kvalificerer. Dagsorden og beslutningsreferat udsendes cirka en uge før og efter mødets afholdelse. Der forventes afholdt tre til fire møder i den faglige arbejdsgruppe. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 37/38

122 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer Medlemmer af Den faglige arbejdsgruppe vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen: Dansk Selskab for Geriatri Kim Otto Jacobsen Dansk Selskab for Almen Medicin Christian Rosendahl (4. møde) Marianne Puge Nielsen (1., 2. og 3. møde) Danske Patienter Kristine Skovgaard Bossen (1. møde) Lotte Linnemann (2. og 3. møde) Søren Worsøe Laursen (4. møde) Dansker Regioner Anne Cederlund Rytter (2. møde) Marie Lundstrøm (4. møde) Rikke Verner Agergaard (1. og 3. møde) Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne Inge Jekes Pia Ravnsbæk Bjærge KL Karen Marie Myrndorff Kommunale repræsentanter Aarhus Kommune: Anja Thoft Bach Ballerup Kommune: Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk Varde Kommune: Rigmor Jensen Regional repræsentant Region Syddanmark: Anders Fournaise Sundheds- og Ældreministeriet Louise Filt Ældre Sagen Mirjana Saabye Sundhedsstyrelsen har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion. 3. APRIL 2017 KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER SIDE 38/38

123 Bilag: 7.1. Tilsynsrapport inkl. opfølgningsplan - Skovstjernen Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 18. maj Kl. 8:45 Adgang: Åben Bilagsnr: 58848/17

124 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Område Grenå - Skovstjernen Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Midt Papirfabrikken Silkeborg

125 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 7 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 9 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 12 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 15 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 20 Vurdering af temaet Kompetencer 23 Vurdering af temaet Fysiske rammer 25 Økonomisk Tilsyn 27 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 28 Rapporten er udskrevet

126 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

127 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Hovedadresse Område Grenå - Skovstjernen Tove Ditlevsens Vej 8500 Grenaa Kontaktoplysninger Tlf: ssm@norddjurs.dk Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Søren Skovbak Meinertz Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig) Pladser i alt 39 Målgrupper 18 til 85 år (erhvervet hjerneskade) 18 til 85 år (udviklingshæmning) 4

128 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Tilsynet er gennemført Godkendt Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Midt Hanne Margrethe Albinus (Tilsynskonsulent) Susanne Qvist (Tilsynskonsulent) Ja : Tove Ditlevsens Vej 4, 8500 Grenaa (Uanmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsynet vurderer, at Område Grenå - Skovstjernen lever op til kravene i lov om socialtilsyn. Tilbuddet drives efter Almen Boliglovens 105, stk. 1, hvor borgerne ydes socialpædagogiske støtte i henhold til Lov om Social Service 85. Område Grenå - Skovstjernen er godkendt til at modtage 42 borgere i alderen år, fordelt på 6 enheder. Det er socialtilsynets samlede vurdering på baggrund af det uanmeldte driftsorienterede tilsyn samt den fremsendte dokumentation, at tilbuddet Område Grenå - Skovstjernen fortsat har den fornødne kvalitet og dermed kan opretholde sin godkendelse. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at: - tilbuddet understøtter, at borgerne har et relevant aktivitets- eller beskæftigelsestilbud - borgerne har mulighed for at indgå i sociale relationer i de 6 levegrupper - tilbuddet arbejder med implementering af resultatdokumentation, som fremadrettet vil tydeliggøre, at indsatsen skaber udvikling for borgerne. - der er klarhed over målsætning, målgruppe og faglige tilgange samt metoder i indsatsen, hvor en særlig indsats i forhold til borger med specifikke problemstillinger kunne tilgodeses. - borgerne inddrages og har indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet. - tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, samt forebygger magtanvendelser og overgreb. - tilbuddets ledelse har relevant erfaring, uddannelse samt viden om målgruppen og de faglige tilgange. - at medarbejdergruppen samlet set har de nødvendige kompetencer - at de fysiske rammer understøtter borgernes trivsel - at være en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år. Særligt fokus i tilsynet Tilsynskonsulenterne har ved det uanmeldte driftsorienterede tilsyn gennemgået følgende temaer: Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater. Tema 4: Sundhed og trivsel Tema 5: Organisation og ledelse Socialtilsynet blev ikke præsenteret for forhold som gav anledning til ændringer i forhold til temaerne: Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse Tema 2: Selvstædighed og relationer Tema 6: Kompetencer Tema 7: Fysiske rammer 5

129 Tilsynsrapport Opmærksomhedspunkter Socialtilsynet henstiller til, at: - tilbuddets ledelse skal sikre, at faglige tilgange og metoder, i forhold til borger med senhjerneskade, bliver implementeret i medarbejdergruppen, så samtlige medarbejdere får mulighed for tilfredsstillende opgaveløsning. - tilbuddets ledelse skal sikre, at indberetninger om magtanvendelser sendes til socialtilsynet. - tilbuddets ledelse skal sikre inddragelse af medarbejderne i tilbuddets strategiske og faglige udvikling, sikre informationer til medarbejderne, vedr. de arbejdsopgaver og ansvarsopgaver, de hver især varetager, samt inddrage medarbejderne i tilbuddets principper omkring tilrettelæggelse af arbejdsplaner. 6

130 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at Skovstjernen understøtter at borgerne har et relevant aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, og hvor det i et tæt samarbejde mellem botilbud og dagtilbud sikres, at borgerne høres i forhold til deres ønsker og behov. De fleste borgere har beskæftigelse og aktivitetstilbud i beskyttede miljøer, enkelte er i forløb hos private erhvervsdrivende med et begrænset antal timer om ugen. Der er et forpligtende samarbejde i mellem Skovstjernen og de 103- og 104-tilbud, som borgerne benytter, hvor der systematisk samarbejdes om planlægning af og opfølgning på pædagogiske tiltag. Det er socialtilsynets vurdering, at Skovstjernen er i en proces med at udvikle hvordan de systematisk kan målrette og dokumentere i forhold til opsatte mål for uddannelse og beskæftigelse. Denne proces har udmøntet sig i, at der nu arbejdes med indsatsplaner, hvilket sker i et tæt samarbejde med borgernes aktivitets- eller beskæftigelsestilbud. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium 7

131 Tilsynsrapport (Dette kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tidligere tilsynsrapport) Det er socialtilsynets bedømmelse, at Skovstjernen støtter borgerene ved tilbuddet i at udnytte deres potentialer i forhold til uddannelse og beskæftigelse. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at tilbuddet siden sidste tilsynsbesøg i 2015 er begyndt at arbejde med indsatsplaner, og trods det, at både dag og døgn laver hver deres indsatsplaner, har det ifølge medarbejderne gjort samarbejdet omkring de enkelte mål for borgerne mere smidigt og håndterbart. Socialtilsynet er orienteret om, at Skovstjernen på sigt skal arbejde med resultatdokumentation ud fra voksenudredningsmodellen(vum), hvor myndighedens 141 plan, samt det konkrete mål og delmålsarbejde ved tilbuddet integreres i en samlet handleplan. Det er endvidere socialtilsynets bedømmelse, at tilbuddet begynder at være udfordret i forhold til, at flere borgere bliver ældre, hvilket afstedkommer at der er brug for at tænke i nye baner i forhold til deres aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Socialtilsynet orienteres under tilsynsbesøget omkring hvilke tanker både afdelingsleder og medarbejderne gør sig om fremtidige muligheder for alternative aktivitets- og beskæftigelsesmuligheder. Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at den nuværende form, hvorpå der arbejdes med uddannelse og beskæftigelse, tager sin udgangspunkt i et samarbejde med borgernes aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Der udarbejdes en handleplan, som sagsbehandler ved det årlige statusmøde sammenskriver til en helhedsplan. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at leder orienterer socialtilsynet om, at de ved tilbuddet er i proces med at implementere indsatsplaner, hvor målene for dagbeskæftigelsen er indarbejdet. Endvidere er det på sigt planen, at borgernes handleplaner skal udarbejdes efter voksenudredningsmetoden(vum), hvor der, foruden at myndighedens mål indarbejdes, også er fokus på resultatdokumentation i forhold til opstillede mål. Der er ved bedømmelsen ydermere lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at de har et tæt og konstruktivt samarbejde med borgernes arbejds- og/eller uddannelsessteder, samt at de dokumenterer i forhold til målene herfor i journalsystemet Avaleo, som fornyligt er taget i brug ved tilbuddet. Under tilsynsbesøget fik socialtilsynet vist, hvordan der dokumenteres i forhold til mål for uddannelse og beskæftigelse i et par af borgernes indsatsplaner. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder og medarbejderrepræsentanter fortæller, at alle borgere har et skole, aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, enten på Nærheden (hovedparten), STU, i Auning (psykiatrisk beskæftigelses og samværstilbud), AUC (aktivitets og udviklingscenter for personer med psykiatriske lidelser), endvidere er der tre borgere, som modtager beskæftigelsestilbud ved tilbuddet, hvilket for to af borgerne foregår i et samarbejde med betalende myndighed. Den sidste borger er 75 år og har valgt at deltage i aktivitetstilbud på nedsat tid. Det vægtes at medarbejderne fortæller, at de har et tæt samarbejde med aktivitets- og beskæftigelsesstederne i forhold til borgernes trivsel på arbejdsstederne. Dette understøttes af en pårørende som fortæller, at kommunikationen mellem bo og arbejdstilbud er blevet bedre, hvilket har ensartet indsatsen. Flere af de pårørende ytrer bekymring i forhold til, at der ikke er de samme ressourcer, når det gælder aktivering af deres pårørende, hvor overgangen fra barn til voksen er mærkbar, da ressourcerne på voksen området ikke svarer til det reelle behov. Socialtilsynet taler med fire borgere, der alle fortæller, at de er glade for deres arbejde. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar

132 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne ved Skovstjernen indgår i sociale relationer i levegrupperne i de seks huse, og har mulighed for sociale relationer ved beskæftigelses og aktivitetstilbud. Ligesom det er nævnt under tema uddannelse og beskæftigelse, er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet er i en proces med at systematisere at der opstilles mål for selvstændighed og relationer, samt at der følges op herpå. Dette foregår ved udarbejdelsen af indsatsplaner, og dokumentationen heraf foregår i tilbuddets nyligt i brug tagne journalsystem Avaleo. Det er socialtilsynets vurdering, at borgerne har mulighed for at kunne være for sig selv i egen lejlighed, og samtidig har mulighed for at kunne vælge fællesskab og relationer til de øvrige borgere til efter egne ønsker og behov. Gennemsnitlig vurdering 3,7 Udviklingspunkter Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium 9

133 Tilsynsrapport (Dette kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tidligere tilsynsrapport) Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at det er en integreret del af de pædagogiske handleplaner, at forholde sig til borgerens psykiske og sociale udvikling, og at borgerene inddrages i det omfang de kan bidrage med ønsker til indholdet. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at socialtilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget bliver bekendt med den proces der er i gang med at sikre systematik i forhold til at kunne dokumentere hvordan der arbejdes med sociale relationer og selvstændighed. Tilbuddet er i proces med at udvikle indsatsplaner, hvor mål og delmål for selvstændighed og relationer indgår. Socialtilsynet bliver under tilsynsbesøget præsenteret for enkelte eksempler på, hvordan der opstilles mål for selvstændighed og relationer, samt hvordan der følges op herpå. Socialtilsynet er bekendt med, at Norddjurs Kommune og dermed også Skovstjernen på sigt skal implementere, at resultatdokumentationen udarbejdes efter voksenudredningsmetoden(vum). Socialtilsynet vil følge denne proces. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på at alle borgerne ved Skovstjernen har en eller anden form for netværk, samt at deres kontakt til pårørende og netværk tager udgangspunkt i borgernes ønske og behov, det er dog forskelligt hvilke forudsætninger borgerne har, og ikke alle har sociale kompetencer til selv at skabe og vedligeholde sociale relationer. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at socialtilsynet ved seneste tilsynsbesøg i 2015 anbefalede, at der arbejdes med at opstille konkrete mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, samt at der følges op herpå. Leder fortæller ved tilsynsbesøget i 2016, at det stadig er et udviklingspunkt, at arbejde med at systematisere mål for sociale kompetencer og selvstændighed, men at processen er i gang og gerne skulle afspejle sig i indsatsplanerne, og på sigt i VUM, som nævnt under kriterium 1. Som led i tilsynsbesøget fik socialtilsynet fremvist af en medarbejder, hvordan der arbejdes med mål og delmål i tilbuddets journaliseringssystem. Der var primært fokus på eksempler, hvor der er udarbejdet indsatsplaner. På baggrund heraf er det socialtilsynets bedømmelse, at der er en proces i gang med at systematisere resultatdokumentationen i forhold til selvstændighed og relationer. Ved bedømmelsen er der endvidere lagt vægt på følgende tekst, der er taget fra tilsynsrapporten fra 2015, det er socialtilsynets vurdering, at bedømmelsen stadig er retvisende: Det vægtes at områdelederen og lederen fortæller om en løbende dialog med bestillerenheden om den klare og tydlige bestilling. Der arbejdes på at få borgernes stemme inddraget på statusmøderne. Tilbuddet har også borgere fra andre kommuner. De pårørende inddrages også nogle gange i opstilling af mål med og for borgene. Der er ligeledes lagt vægt på, at lederen og medarbejderrepræsentanter fortæller, at borgerne ved tilbuddet inddrages i helhedsplanerne i det omfang, som de kan, og i det som de kan forstå. Man gør noget ud af, at finde ud af hvad beboerne gerne vil. Eksempler på ønske til mål kan være at cykle eller at deltage i svømning. Der er lagt vægt på, at det af pædagogiske helhedsplaner kan udledes, at det er en integreret del af de pædagogiske handleplaner, at forholde sig til borgerens psykiske og sociale udvikling. Begge beskrivelser medtager opfølgning på pædagogiske tiltag og justeringer med nye pædagogiske tiltag og beskrivelse af succeskriterier. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at mange af borgerne er udfordret i at komme ud af huset på egen hånd, dette sammenholdt med, at borgerne ikke længere har de samme ledsagertimer til rådighed, gør det vanskeligt for borgerne at indgå i sociale relationer og netværk i det omgivende samfund. Det vægtes at mange af borgerne har fritidsinteresser såsom ridning, sport, svømning og andet. Endvidere at leder fortæller, at medarbejdere ved tilbuddet er ved at søge fonde til at etablere udendørs fitness faciliteter, som både kan komme borgerne ved tilbuddet til gavn, men som samtidig kunne være til fri afbenyttelse af lokalsamfundet, som på den måde inviteres til at møde borgerne. Det vægtes, at de pårørende problematiserer, at det er dilemma fyldt, at qua det, at deres pårørende er voksne og dermed har selvbestemmelse, er de udviklingshæmmede i høj grad er udfordret i forhold til deres kunnen og gøren. Dette ser de pårørende ikke, at der er de tilstrækkelige midler og ressourcer afsat til at kunne løse. En af de borgere som socialtilsynet taler med, fortæller, at han er glad for at tage på tur ud i naturen. Nedenstående tekst er taget fra tilsynsrapporten i 2015, det er socialtilsynets vurdering, at bedømmelsen stadig er 10

134 Tilsynsrapport retvisende. Der er lagt vægt på, at det primære fælleskab for den enkelte borger er det hus, som de bor i. Nogle indgår også i fælleskaber på tværs af husene. Der er ligeledes lagt vægt på, at alle indgår i større eller mindre omfang i relationer og fællesskaber ved dagtilbuddet. Nogle borgere deltager tillige i klubliv, ungelivet, og der er nogen, som går til "Bowling på tværs" og andre sociale arrangementer. Medarbejder fortæller, at tilbuddet tilskynder borgerne til at komme afsted, når de har lysten.er Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at de fleste borgere har individuelle aftaler med deres pårørende om hvordan og hvor ofte de ses. I følge lederen er der flere tiltag i gang for at skabe et højere informationsniveau til de pårørende, eksempelvis afholdes der to pårørende aftener med John Zeuthen omkring udarbejdelse af neuroscreeninger. Der er ved bedømmelsen endvidere lagt vægt på, at medarbejderne fortæller om en aktiv pårørende gruppe, som byder sig til med deres hjælp, og som har mange ønsker på deres pårørendes vegne, samt som er opsøgende i forhold til, hvad der løbende sker ved tilbuddet. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar

135 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar, men kompleks målgruppe samt anvender og omsætter faglige metoder, der understøtter borgernes udvikling og trivsel. Det er ligeledes vurderingen, at der på tilbuddet er et klart formål med den indsats tilbuddet yder overfor borgerne. Socialtilsynet bemærker samtidig, at tilbuddet har brug for implementering af faglige tilgange og metoder i forhold til borger med specifik problematik. Det er endvidere tilsynets vurdering, at der på tilbuddet arbejdes aktivt i forhold til fremadrettet at kunne dokumentere resultater af de opstillede mål for borgerne og derigennem synliggøre, at der opnås en positiv effekt af indsatsen. Det vurderes, at der på tilbuddet arbejdes med at opstille konkrete mål, der tager udgangspunkt i de mål, der er opstillet fra de visiterende kommuner. Det vurderes, at tilbuddet på relevant vis samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte at målene for borgerne opnås. Gennemsnitlig vurdering 3,3 Udviklingspunkter Forsat fokus på, at implementere resultatdokumentation i forhold til den pædagogiske indsats. Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium 12

136 Tilsynsrapport Det vurderes, at der på tilbuddet er en tydelig, men samtidig kompleks sammensat målgruppe. Der er lagt vægt på, at der på tilbuddet forsat er fokus på udvikling af de faglige tilgange og metoder, der imødekommer borgernes behov og understøtter deres individuelle udvikling. Det vurderes, at der på tilbuddet bor en borger med senhjerneskade, som falder udenfor målgruppen af borgere med udviklingshæmning. Det er samtidig vurderingen, at den faglige tilgang kunne styrkes i forhold til optimering af medarbejdernes indsigt og viden samt kendskab til faglige tilgang og metoder, der kunne understøtte den individuelle indsats overfor denne borger. Ligeledes er der i vurdering lagt vægt på, at der igennem handleplaner fremgår, at der er udarbejdet konkrete mål for indsatsen og at der for de fleste borgere er sammenhæng mellem de mål de visiterende kommuner opstiller og de indsatsmål, der opstilles på tilbuddet. Der er endvidere i vurderingen lagt vægt på, at der på tilbuddet forsat er en proces i gang i forhold til at implementere et dokumentationsredskab, der kan synliggøre de resultater, der opnås igennem arbejdet med konkrete klare mål for indsatsen. Det vurderes ligeledes, at tilbuddet på relevant vis samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne oplyser, at det er borgere med udviklingshæmning, der bor på tilbuddet. Det indgår endvidere, at der på tilbudsportalen fremgår at målgruppen på tilbuddet er voksne med vidtgående fysiske - psykiske handicaps. Borgergruppens sammensætning og kompleksitet beskrives af såvel ledelse som medarbejdere, hvori det indgår, at en borger er senhjerneskadet. Det fremgår samtidig af tilsendte materiale, at alle borgere ved Skovstjernen er voksne borgere med fysisk eller psykisk funktionshæmning samt en borger er senhjerneskadet. Det beskrives igennem dialog med ledelsen, at indsatsen overfor borgeren med senhjerneskade bliver tilgodeset igennem medarbejderkompetencer med ergoterapeutisk baggrund. Det fremgår samtidig igennem dialog med medarbejderne, at de eftersøger mere viden og indsigt, samt kendskab og redskaber til at imødekomme borgerens specifikke behov. Ved bedømmelsen er der endvidere lagt vægt på, at såvel medarbejderne og ledelsen beskriver målsætningen med arbejdet, at borgerne kan mestrer mest muligt i eget liv samt fokus på borgernes selvhjulpenhed. Dette stemmer overens med det beskrevne på tilbudsportalen, hvor værdier som åbenhed, dialog og ligeværdighed, hvor der er plads til at gøre brug af den sunde fornuft og prøve handlinger med borgerne. Ligeledes, at den faglige målsætning er beskrevet som: Alle hjælper alle samt fokus på borgers ret til selvbestemmelse i eget liv. Der er ligeledes i bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddet på tilbudsportalen oplyser, at den faglige tilgang tager udgangspunkt i relationspædagogik, anerkendende tilgang, struktur og kommunikation samt anvender metoder som social færdighedstræning, jeg-støttende samtale, motiverende samtale og værdsættende samtale. Det fremgår igennem dialog med medarbejderne, at de fremhæver struktur, konfliktnedtrapning, relationspædagogik og den anerkendende tilgang, som det bærende i den faglige tilgang. Det indgår, at ledelsen og medarbejderne fortæller om, hvordan relationen mellem borgere og medarbejdere er medvirkende til at skabe trivsel hos borgerne. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 2 (i lav grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i lav grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen præsenterer det elektroniske system, hvor tilbuddets medarbejdere dokumenterer arbejdet omkring mål for borgerne. Det fremgår, at der bliver opstillet mål for indsatsen og der løbende beskrives på målene i dagbogen. Det fremgår samtidig, at det ikke er alle mål for borgerne, der bliver evalueret efter de fastsatte tre måneders varighed. Det fremgår ligeledes igennem dialog med afdelingslederen, at dokumentation i forhold til resultater af målene for borgerne, forsat er under udvikling og det fremhæves, at ledelsen har fokus på, at der bliver opstillet konkrete mål med efterfølgende handlinger. Det indgår endvidere, at der er etableret undervisning i dokumentationsredskabet for alle medarbejdere en gang om ugen. I de tilsendte indsatsplaner fremgår det, at der er opstillet konkrete klare indsatsmål indeholdende 13

137 Tilsynsrapport delmålsbeskrivelser, særlige forhold der kan have betydning for opnåelse af delmål, medarbejder indsats, borger indsats og metodevalg. Det fremgår dog ikke, hvilke resultater der er opnået med indsatserne. Der er ligeledes i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne oplever de har et brugbart system til dokumentation af målene for borgerne. Det fremgår, at redskabet stadig er under opbygning, men at det ikke er muligt at trække resultater af de opstillede mål. Det oplyses, at der på tilbuddet er uddannet superbrugere, som varetager implementeringen af dokumentationsredskabet. Det fremgår endvidere, at læring og forbedring af indsatsen fortrinsvis sker på de ugentlige personalemøder, hvor borgerne gennemgås efter en fast planlagt struktur. Ligeledes indgår det, at medarbejderne fremhæver, at der er kommet mere fokus på, hvad de arbejder med og at der igennem samarbejde husene imellem ligeledes er sket en positiv udvikling, i forhold til at se udviklingsmuligheder ved borgerne. Det indgår, at medarbejderne giver eksempler på mål, der har skabt udvikling hos borgerne f.eks. kommunikation i forhold til tegn til tale samt udvikling af struktur. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at såvel ledelsen som medarbejderne oplyser, at det ikke er alle borgere, der har en opdateret handleplan fra visiterende kommune. Det fremgår, at der fra ledelsens side bliver gjort en indsats for, at alle borgere har en handleplan enten i form af 141 plan eller indsatsplan efter voksenudredningsmetoden. Der er i bedømmelsen endvidere lagt vægt på, at der er en igangværende proces i forhold til at etablere samarbejde med alle myndighedsrådgivere, for at få udarbejdet konkrete indsatsplaner for borgerne, som tilbuddet efterfølgende kan arbejde ud fra. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at der i en af de tilsendte 141 handleplaner fremgår, at der er direkte sammenhæng mellem de mål, der er opstillet i 141 handleplanen og de mål der er opstillet i tilbuddets indsatsplan. I den anden handleplan fremgår det ikke direkte, at der er sammenhæng, samt at denne handleplan er opdateret i september Det fremgår ikke tydeligt, hvilke positive resultater, der er opnået i forhold til de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. Det indgår i bedømmelsen, at såvel ledelsen som medarbejderne fortæller om positive resultater der er opnået med hensyn til mål, der er arbejdet med, f.eks. i forbindelse med optimering af kommunikation med borgere og fokus rettet mod forståelse af borgernes adfærd. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at det på baggrund af interview med afdelingsleder og medarbejdere fremgår, at tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. Det indgår, at ledelsen fremhæver borgerne og de pårørende som de vigtigste samarbejdspartnere. Ligeledes fremhæves myndighedsrådgivere, læger, tandlæger og speciallæger. Endvidere er der etableret samarbejde med VISO, som har været medvirkende til at målene for borgerne opnås. Ligeledes indgår det, at medarbejderne giver eksempler i forhold til samarbejde med ergoterapeut i forhold til borger med senhjerneskade. Der gives eksempel omkring et VISO forløb, hvor der har været fokus på samarbejde med pårørende i forhold til forståelse af borgeren og udarbejdelse af en forventningsaftale. Det fremgår endvidere, at tilbuddet på tilbudsportalen oplyser, at tilbuddet samarbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers trivsel og rettigheder. 14

138 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Det vurderes, at borgerne støttes og inddrages i deres eget liv og hverdagen på tilbuddet med henblik på at leve et så selvstændigt liv som muligt. Det er vurderingen, at der i den daglige praksis fokuseres på individuel inddragelse af borgerne, for at understøtte borgernes trivsel. Tilbuddets medarbejdere har en anerkendende tilgang til borgerne, som sikrer indflydelse og medbestemmelse i deres hverdag, med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og behov. Det vurderes, at borgerne generelt er glade for at bo på tilbuddet, hvor der er trivsel og udvikling for den enkelte. Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed gennem pædagogiske og sundhedsmæssige tiltag. Det vurderes endvidere, at der på tilbuddet iværksættes tiltag, der forebygger magtanvendelse og overgreb. Gennemsnitlig vurdering 4,3 Udviklingspunkter Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tillbuddet under hensyn til målgruppens særlige forudsætninger sikrer borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen på tilbuddet. Der er lagt vægt på, at der er sammenhæng imellem de intentioner og planer om borgernes medinddragelse og indflydelse, som ledelsen og medarbejderne oplyser om og den daglige praksis f.eks. ved afholdelse af husmøder og individuelle tiltag. Ligeledes indgår det, at de borgere der ønsker det, inddrages i udarbejdelse af egen indsatsplan, som er medvirkende til at fremme borgernes selv- og medbestemmelse. Det har i forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg ikke været muligt at inddrage borgernes eller de pårørendes perspektiv i tilsynsrapporten. Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Bedømmelse 5 (i meget høj grad opfyldt) 15

139 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 04.a Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen oplyser, at det primære i forhold til om borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt er ved at spørge borgerne, hvad de gerne vil. Det grundlæggende i kontakten og relationen med borgerne er den anerkendende tilgang. Der afholdes husmøder, hvor borgerne har mulighed for at komme frem med deres meninger og ønsker. Ligeledes deltager borgere, der har mulighed for det, i udarbejdelse af egen indsatsplan, som er medvirkende til, at borgerne får en oplevelse af, at de bliver respekteret. Det fremgår endvidere, at medarbejderne igennem kommunikation med borgerne anvender individuelt tilpassede kommunikationsmidler f.eks. tegn til tale, piktogrammer og konkreter samt billeder af medarbejdere, som er vedhæftet tegnsprogsnavn. Der er ligeledes i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne fortæller på relevant vis, hvordan de arbejder med deres sprogbrug i forhold til borgernes individuelle funktionsniveau. Medarbejderne oplyser omkring et gennemført VISO forløb, som bl.a. ændrede medarbejdernes sprogbrug, så det blev tilpasset en borgers funktionsniveau. Det fremgår, at medarbejderne anvender humor i omgangstonen, som har en ro-skabende virkning. Medarbejderne oplyser endvidere om handlinger i forhold til en borger, der ikke har verbalt sprog, hvor de har en formodning om, at borgeren har smerter og i den forbindelse har iværksat en undersøgelse, der skal af- eller bekræfte formodningen. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der i tilbuddets beskrevne værdiggrundlag indgår fokus på borgernes ret til selvbestemmelse i eget liv, hvilke der igennem dialogen med afdelingslederen og medarbejderne fremgå, at der bevidst arbejdes med. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen og medarbejderne samstemmende oplyser om konkrete indsatsområder, hvor borgerne inddrages og har indflydelse f.eks. afholdes der husmøder i alle husene og der er etableret et bruger- pårørende råd. Borgerne deltager i handleplansmøder, såfremt de ønsker det og er derigennem medvirkende til udarbejdelse af handleplaner. Det fremgår, at borgerne har indflydelse på, hvorvidt deres pårørende skal deltage i handleplansmøder, som respekteres. Ligeledes gives eksempler i forhold til, hvorledes borgerne respekteres, bl.a. ved en borger, der ikke ønsker at have et arbejde. Ligeledes har borgerne indflydelse på forskellige arrangementer og ferieture de ønsker at deltage i. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at de oplever at borgerne generelt trives på tilbuddet, ligesom der er lagt vægt på, at borgerne med støtte har adgang til relevante sundhedsydelser, og at medarbejdere kan følge med til lægebesøg, såfremt borgerne ønsker det. Det indgår endvidere, at medarbejderne arbejder med at motivere borgerne til en fornuftig livsstil igennem motivation til fysiske aktiviteter og sund kost. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen oplever, at alle borger trives med at bo på tilbuddet. Tilbuddet rummer en forskelligartet borgergruppe med differentieret behov og der er fokus på, at alle borgernes individuelle behov bliver tilgodeset. Det fremgår endvidere, at der ikke er udarbejdet brugertilfredshedsundersøgelse på tilbuddet. Det indgår ligeledes i bedømmelsen, at medarbejderne oplever, at borgerne i det store hele trives med at bo på tilbuddet. Dog fremgår det, at enkelte borgere ikke trives optimalt bl.a. en borger med senhjerneskade, der ikke har optimale forhold mht. til at bo sammen med udviklingshæmmede. Det fremgår samtidig, at medarbejderne ikke oplever de er fagligt klædt på til at tilgodese borgerens individuelle behov. (se indikator 3a) 16

140 Tilsynsrapport Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen oplyser omkring borgernes adgang til sundhedsydelser, at borgerne får støtte ved læge, tandlægebesøg og andre relevante sundhedsydelser. Ligeledes har medarbejderne mulighed for at følge borgerne i forbindelse med sundhedsydelser, dog er det ikke muligt, at medarbejderne kan ledsage borgerne ved alle indlæggelser på sygehus. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at medarbejderne fortæller, at de har mulighed for at hjælpe borgerne til aftaler omkring læge- og tandlægebesøg, såfremt borgerne ønsker det. Det indgår samtidig i bedømmelsen, at medarbejderne fortæller, at det ikke er alle borgere der ønsker hjælp til sundhedsydelser såvel lægetandlægebesøg, samt den daglige hygiejne bl.a. tandbørstning. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at medarbejderne oplyser, at der ikke for nuværende bor borgere på tilbuddet, der har misbrugsproblematikker. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at afdelingslederen oplyser, at borgerne støttes i forhold til kost og kostens sammensætning, og at borgerne har mulighed for at få kosten tilpasset efter individuelle ønsker og behov. Det oplyses, at der på tilbuddet er et fælleskøkken, som forbereder den varme mad, hvor borgernes ønsker til menuens sammensætning indgår. Det fremgår, at medarbejderne har fokus på at motivere borgerne til en fornuftig livsstil i forhold til kost og motion, med at de er udfordret i arbejdet omkring sund og varieret kost til borgerne, da der opstår vanskeligheder med motivation og interesse hos enkelte borgere. Det fremgår ligeledes af oplysninger på tilbudsportalen, at tilbuddet har et produktionskøkken, som bl.a. præfabrikerer den varme mad, samt bager brød og laver pålægskasser til weekenden. I bedømmelsen er der endvidere lagt vægt på, at medarbejderne fortæller om en borger der har tilknyttet en seksualvejleder, som borgeren selv betaler. Medarbejderne eftersøger i den forbindelse en fast tilknyttet seksualvejleder, samt en generel viden omkring faglige tilgange til borgernes seksualitet, der kunne understøtte indsatsen overfor borgerne. Det fremgår, at borgerne har mulighed for at få hjælp og støtte hele døgnet, da der er to vågne nattevagter på tilbuddet. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger og håndterer episoder med magtanvendelser. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at der på tilbuddet har været afholdt kursus omkring vold, trusler og nænsom nødværge, som har været medvirkende til at forebygge magtanvendelser. I vurderingen er der lagt vægt på, at tilbuddet ikke rettidigt har fremsendt indberetninger af magtanvendelse og ansøgning om alle tilladte magtanvendelser ved tilbuddet, til socialtilsynet. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at såvel afdelingsleder som medarbejdere fortæller, at kendskabet til de enkelte borgere og den individuelle tilgang er medvirkende til, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Det fremgår endvidere, at den anerkendende tilgang og tilgangen igennem relationen med borgerne er medvirkende til at forebygge magtanvendelser. Det indgår, at der på tilbuddet opstår situationer, hvor der anvendes magtanvendelser, som har affødt initiativer 17

141 Tilsynsrapport bl.a. samarbejde med VISO, i forhold til at kvalificere den pædagogiske tilgang, for at forebygge brug af magtanvendelser. Det indgår ligeledes, at såvel ledelsen som medarbejderne oplyser, at der på tilbuddet har været afholdt kursus omkring vold og trusler med indhold af risikovurdering og nænsom nødværge, som har været gavnligt i forhold til at forebygge magtanvendelser. Endvidere indgår det, at der i indsendte voldspolitik fra den 5. oktober 2016, indgår forebyggelse om konfliktnedtrappende arbejde, der indbefatter kravtilpasning samt anerkendt tilgang til borgerne. Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Det er i bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddet ikke har indberettet magtanvendelser til socialtilsynet rettidigt. Det fremgår igennem samtale med såvel ledelsen som medarbejderne, at der har været magtanvendelser på tilbuddet indenfor det sidste år. Det indgår i bedømmelsen, at der igennem samtale med medarbejderne fremgår, at medarbejderne har kendskab til regler og vejledninger vedr. magtanvendelser og at medarbejderne efterfølgende en magtanvendelse har samtale med leder. Det fremgår endvidere, at magtanvendelser drøftes på personalemøder, hvori der indgår læring og forbedring af indsatsen. Det indgår samtidigt i bedømmelsen, at der i nogle af de tilsendte magtanvendelser mangler kommentar fra ledelsen samt borgernes bemærkninger. Såfremt borgerne ikke er i stand til at komme med bemærkning, skal dette beskrives i indberetningerne. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet forebygger overgreb. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at der på tilbuddet er udarbejdet politik og procedure for håndtering af episoder med trusler og vold mod medarbejdere. Igennem dialog med medarbejderne fremgår det, at borgerne søges skærmet ved konfliktsituationer, som er medvirkende til at forebygge overgreb borgerne imellem. Det indgår i vurderingen, at tilbuddet igennem kursus og udarbejdelse af voldspolitik arbejder bevidst med at forebygge og mindske vold og overgreb ved f.eks. at arbejde konfliktnedtrappende samt en anerkendende tilgang til borgerne. Det vurderes, at tilbuddet har fokus på at drage læring igennem sparring samt opfølgning på vold, trusler og udadreagerende adfærd på personalemøder. Indikator 07.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at der er udarbejdet en voldsprocedure på tilbuddet, som bl.a. indeholder nænsom nødværge og skærmning af såvel borgere som kollegaer. Det indgår, at ledelsen oplyser om tiltag, der er medvirkende til at understøtte, at der ikke forekommer vold eller overgreb f.eks. i forhold til, at medarbejderne har kendskab til borgernes tegn og adfærd som bevirker, at de har mulighed for at trække sig ved konfliktsituationer. Ligeledes fremgår det, at der udarbejdes struktur, så medarbejderne agerer på en ensartet måde, som er medvirkende til at mindske vold og trusler. Endvidere indgår det, at de borgere der har vanskeligt ved at være i sociale fællesskaber søges skærmet, når de har behov for ro og overskuelighed. Det indgår i bedømmelsen, at medarbejderne fortæller om udarbejdede retningslinje og opskrifter i forhold til, hvordan medarbejderne skal takle forskellige situationer. Medarbejderne oplyser ligeledes om brug af konflikthåndtering, som er medvirkende til at undgå overgreb borgerne imellem, samt hvordan de arbejder med motivation hos borgerne til f.eks. at forlade fællesarealerne ved optræk til konflikt. Det er endvidere medtaget i bedømmelsen, at der igennem det fremsendte materiale fremgår, at der på tilbuddet er udarbejdet voldspolitik og voldsprocedure. 18

142 Tilsynsrapport Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

143 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at der på tilbuddet er en hensigtsmæssig organisering med en leder og en afdelingsleder. Ligeledes er tilbuddet organiseret med opdeling i levegrupper, hvor medarbejderne har fast tilknytning, så borgerne har kontakt til medarbejdere, der har kendskab til deres individuelle støttebehov. Tilbuddet har en ledelse, der har fokus på optimering af medarbejdernes kompetencer og den faglige udvikling, som er medvirkende til at understøtte opgaveløsningen. Det er ligeledes vurderingen, at tilbuddet har en ledelse, der har fokus på initiativer til at skabe fælles faglig retning og optimere det daglige arbejde igennem tæt samarbejde husene imellem. Der er desuden lagt vægt på, at personalegennemstrømningen og sygefraværet på tilbuddet ikke er på et højere niveau end ved sammenlignelige arbejdspladser. Gennemsnitlig vurdering 3,9 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium I vurderingen er der lagt vægt på, at ledelsen samlet har viden og erfaring i forhold til målgruppens vanskeligheder og udfordringer, og at ledelsen har ledelseserfaring samt ledelsesmæssig efteruddannelse. Der er ligeledes lagt vægt på, at ledelsen følger op på udviklingen af tilbuddet og det vurderes, at ledelsen tager ansvar og har mål for udvikling af kvaliteten i forhold til den faglige indsats på tilbuddet. Det vægtes endvidere, at hverken medarbejdere eller ledelse modtager ekstern faglig supervision, men at der er mulighed for at modtage sparring ved såvel kollegaer som ved ledelsen. Det er samtidig vurderingen, at ledelsen skal have fokus på involvering og medinddragelse af medarbejderne vedr. tanker og ideer omkring de kulturelle og organisatoriske forandringer, de ønsker for tilbuddet. Ligeledes skal ledelsen sikre, at medarbejderne har indsigt i ledelsens fordeling af arbejds- og ansvarsområder. Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 3 (i middel grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen på tilbuddet samlet set har formelle ledelseskompetencer, samt viden og erfaring med tilbuddets målgruppe. Ledelsen består af en leder, hvor det fremgår af tilsendte CV, har erfaring som pædagog samt ledelsesmæssig erfaring fra tidligere. Derudover har lederen deltaget i forskellige lederkurser og tre moduler af den offentlige lederuddannelse (DOL) Derudover er der ansat en afdelingsleder, der har en uddannelse som pædagog, erfaring med ledelse og en 20

144 Tilsynsrapport neuropædagogisk uddannelse, diplom i ledelsen og en coachuddannelse. Der er lagt vægt på, at ledelsen beskriver, hvilke arbejdsområder de hver især er ansvarlige for. Det fremgår igennem dialog med ledelsen, at der pågår en kulturforandring på tilbuddet bl.a. i forhold til at alle hjælper alle. Kulturændringen er sat i værk i forbindelse med forskellige møder, hvor emnet er diskuteret i forhold til hvordan og hvorfor. Det fremgår fra ledelsen, at der ikke er udarbejdet en beskrivelse eller procedure i forhold til de kulturændringer, som ledelsen har taget initiativ til. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der fra ledelsens side er fokus på, hvordan den viden som medarbejderne tilegner sig på kurser bliver implementeret og inddraget i den pædagogiske praksis. Ledelsen har ligeledes fokus på, at der i et af husene har været igangsat et kompetenceløft i forhold til manglefuld faglighed blandt medarbejderne, hvor kompetenceløftet ikke har givet det forventede resultat. Det indgår, at der i det udleverede materiale fremgår, at ledelsen i 2016 har indgået i et projekt i Norddjurs Kommune omkring udarbejdelse af kompetenceprofiler på socialområdet, med det formål at udvikle og fastholde kompetente medarbejdere samt rekruttering af nye medarbejdere. Der er endvidere i bedømmelsen lagt vægt på, at de medarbejdere som tilsynet talte med har forskellige opfattelser af, hvilken støtte og opbakning, de som medarbejdere har mulighed for at få fra ledelsens side, i forhold til udførsel af deres arbejde. Det fremgår også, at medarbejdere har fået opbakning, hvor ledelsen har taget initiativer og været involveret i forhold til forbedring af et problematisk pårørendesamarbejde. Medarbejderne giver udtryk for, at de er usikre på, hvilken fordeling af funktioner og ansvarsopgaver lederne hver især varetager. Det skaber utryghed hos nogle medarbejdere, hvor de ikke altid ved, hvem de skal henvende dem til, i forbindelse med faglige og organisatoriske problemstillinger. Det indgår ligeledes, at medarbejderne udtrykker en vis usikkerhed i forhold til, hvad ledelsen har af planer og tanker omkring tilbuddets fremtidige udvikling og oplever samtidig manglende inddragelse i planerne. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i høj grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser, at der på tilbuddet ikke benyttes fast ekstern faglig supervision, hverken til medarbejderne eller ledelsen. Det indgår, at medarbejderne har mulighed for at få supervision eller sparring ved afdelingslederen og der i Norddjurs Kommune er tilknyttet en trivselskonsulent, som alle medarbejdere kan benytte. Det indgår ligeledes, at der afholdes personalemøder en gang om ugen i to timer og fællesmøder en gang om måneden, hvor ledelsen deltager. Det fremgår, at der fra ledelsen side er fokus på, at personalemøderne struktureres med henblik på faglig udvikling fremfor orientering mod praktiske opgaver. Ledelsen har særlig fokus på, at møderne bliver afviklet med rutiner, faste stukturer og systemer. Det indgår i bedømmelsen, at medarbejderne oplyser, at de ikke modtager fast ekstern supervision, men har muligheder for sparring ved ledelsen og kollegaer. De fremhæver situationer, hvor de har fået relevant sparring i forhold til magtanvendelser og pårørendesamarbejde. Det indgår endvidere i bedømmelsen, at der på tilbuddet har været VISO forløb, hvor medarbejdere har modtaget faglig supervision. Ligeledes har medarbejderne deltaget i kursusdage vedr. kollegial sparring ved trivselskonsulent. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Der er i vurderingen lagt vægt på, at ledelsen har særlig fokus på at afdække medarbejdernes kompetenceprofiler, til gavn for opgaveløsningen. Det indgår ligeledes, at tilbuddets ledelse tager initiativer til at optimere den daglige drift bl.a. ved at sammenlægge medarbejdergrupper i forbindelse med planlægning af arbejdsplaner. Det vurderes samtidig, at ledelsen skal sætte fokus på medarbejdernes medinddragelse i forhold til tilrettelæggelse af arbejdsplaner. Der er i vurdering desuden lagt vægt på, at personalegennemstrømningen og sygefraværet på tilbuddet ikke er på et højere niveau end ved sammenlignelige arbejdspladser. Indikator 09.a Bedømmelse Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 3 (i middel grad opfyldt) 21

145 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 09.a Indikator bedømmes i middel grad at være opfyldt. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at ledelsen oplyser omkring et iværksat projekt vedr. udarbejdelse af kompetenceprofiler på medarbejderne, der har til formål at afdække, hvilke kompetencer, der er behov for hos den enkelte medarbejder, for at understøtte en målrettet kompetenceudvikling (se indikator 8a). Det oplyses fra ledelsens side, at de er i gang med at afholde individuelle samtaler med medarbejderne på tilbuddet, for derigennem at afdække de enkelte medarbejderes kompetenceprofil. Det indgår, at ledelsen har fokus på, at følge den faglige udvikling tæt og det fremgår, at ledelsen tager ansvar i forhold til at styrke den faglige indsats. Det indgår, at ledelsen har fokus på, at den faglige fordeling i arbejdsplanerne optimeres med henblik på, at medarbejdernes forskellige faglige kompetencer kan komme i spil. Afdelingslederen oplyser, at arbejdsplanerne sammenlægges, så medarbejderne i to huse hjælper hinanden. Dette er ligeledes for at understøtte, at en større gruppe af medarbejdere har kendskab til de enkelte borgeres støttebehov, og hvor alle hjælper alle. Det fremgår endvidere, at der er fast tilknyttet 8 vikarer, som kan indgå i alle grupper, for derigennem at sikre kontinuitet for borgerne. Det indgår endvidere fra ledelsen, at der har været fokus på ressourceoptimering i forhold til planlægning af arbejdsplanerne f.eks. i forhold til at styrke samarbejdet grupperne imellem og generelt sætte fokus på samarbejde på tværs og at alle hjælper alle. Det indgår samtidig i bedømmelsen, at medarbejderne udtrykker uvished i forhold til planlægning af arbejdsplanerne, hvor de oplever, der er sket ændringer, som ikke er optimale. Medarbejderne oplever, at de ikke bliver medinddraget i udarbejdelse af arbejdsplanerne, som medfører usikkerhed og utilfredshed. Ligeledes fremgår det, at medarbejderne har oplevet, at arbejdsplanen ikke altid har været dækket ind, når de er mødt på arbejde. Det fremgår også fra medarbejderne, at der tidligere har været overlap mellem dagvagterne og aftenvagterne, som de mangler i forhold til at skabe overblik og følge op mht. borgernes trivsel. Det fremgår, at der på tilbuddet nu er en organisering, hvor medarbejderne er opdelt i 3 personalegrupper i stedet for som tidligere i 6 grupper. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at personalegennemstrømningen på tilbuddet ikke er på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Det fremgår af det fremsendte materiale, at to medarbejdere er fratrådt deres stillinger i En medarbejder har fået andet arbejde og en medarbejder er gået på efterløn. Endvidere fremgår det, at der er tiltrådt en medarbejder som køkkenassistent og en medarbejder i flexjob i køkkenet samt fire medarbejdere i faste vikarstillinger mellem 11 og 18 timer om ugen. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes i meget høj grad at være opfyldt. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at sygefraværet blandt medarbejderne ikke er på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser. Det indgår i bedømmelsen, at ledelsen oplyser, at der på tilbuddet er et sygefravær svarende til landsgennemsnittet på omkring 5 %. Det oplyses endvidere, at der på tilbuddet er en medarbejder, som er langtidssygemeldt, hvor sygemeldingen er arbejdsrelateret. Det fremgår også, at der har været enkeltstående sygemeldinger i forbindelse med forhold, hvor der har været vold mod medarbejder. Det oplyses fra medarbejderne, at der er taget initiativer i forhold til medarbejdernes bearbejdning af voldsepisoder. 22

146 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Det er socialtilsynet vurdering, at medarbejderne ved Skovstjernen har de kompetencer, som er nødvendige i forhold til at imødekomme borgernes individuelle behov for hjælp og støtte. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at der ved tilbuddet er relevant viden og erfaring til stede i forhold til at kunne arbejde med pædagogiske målsætninger og metoder i forhold til tilbuddets målgruppe. Medarbejdergruppen har gennem et uddannelsesforløb, hvor formålet har været at opkvalificere, samt skabe fælles viden. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at ydelsen til borgere i aflastning er tilrettelagt på samme måde som de fastboende borgere, hvilket blandt andet vil sige, at de tildeles en fast kontaktperson. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium (Dette kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tidligere tilsynsrapport) Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i en flere årigperiode har været i en proces, hvor formålet via et uddannelsesforløb har været, at opkvalificere samtlige medarbejdere, hvilket også omfatter nattevagterne. Det er socialtilsynets vurdering, at afdelingslederen har den fornødne fokus rettet mod, at der er brug for at nattevagterne bliver delagtiggjort i den faglige sparring. Dette har blandt andet betydet at nattevagterne har deltaget i uddannelsesforløbet, samt at det er planlagt, at de i højere grad end tidligere skal deltage i personalemøderne ved tilbuddet. Det er socialtilsynets vurdering, at Skovstjernens medarbejdere har relevante kompetencer i forhold til borgernes behov og til at anvende relevante metoder i arbejdet. I bedømmelsen er lagt vægt på, at her er en medarbejdergruppe, som samlet set har en bred faglig baggrund og tilsammen mange års erfaring. Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 4 (i høj grad opfyldt) 23

147 Tilsynsrapport Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at det er socialtilsynets bedømmelse, at medarbejdergruppen samlet set har relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Det er endvidere socialtilsynets bedømmelse, at medarbejderne er klædt på til at varetage den særlige opgave der er omkring borgere i aflastning. Borgere i aflastning har, som de øvrige borgere, en kontaktperson, der eksempelvis står for kontakten til arbejdspladser og til pårørende og andet netværk Ved tilsynsbesøget havde socialtilsynet valgt at rette fokus på, hvorledes det sikres, at fagligheden også er tilstede om natten. Lederen fortæller, at der fra ledelsens side er en opmærksomhed på, at nattevagterne har brug for mere støtte end de hidtil har fået, hvilket har afstedkommet, at de også har deltaget i længerevarende kursusforløb, samt at det er planen, at de fremover skal deltage i fællesmøder, der afholdes hver 4. uge på tværs af afdelingerne. Medarbejderne fortæller, at samarbejdet med nogle nattevagter er udfordret af, at det opleves svært at arbejde ud fra en fælles forståelse. Der er ved bedømmelsen endvidere lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at de har været glade for et særligt tilrettelagt kursusforløb ved VIA, hvor formålet var, at understøtte fælles kompetencer og viden i relations arbejdet, pædagogik og dokumentation, forløbet er nu afsluttet. Flere fortæller, at de har fået genopfrisket og tilføjet ny viden, samt at det har været godt, at det har været meget praksisnær, og med opgaver hvor de forpligtede sig overfor at udbrede ny viden til kollegaerne. Videre at forløbet både har løftet dem fagligt, givet dem analyse redskaber, samt at medarbejdergruppen har fået et fælles sprog. Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. Medarbejderne fortæller med indlevelse om hvordan de føler at et nyligt overstået uddannelsesforløb har løftet dem fagligt, hvilket har haft en positiv indflydelse på den pædagogiske praksis. Der er ved bedømmelsen endvidere lagt vægt på, at socialtilsynet har haft en telefonsamtale med en nattevagt der fortæller, at det er givtigt for ham, at han nu i højere grad medtænkes i den faglige sparring og udvikling ved tilbuddet. Sidst er der ved bedømmelsen lagt vægt på, at en gruppe pårørende med tilfredshed fortæller om medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdet med deres pårørende. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

148 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer på Skovstjernen understøtter beboernes trivsel og giver muligheder for selvstændighed og privat liv og samtidig understøtter, at beboerne kan indgå i sociale relationer og aktiviteter med hinanden. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at tilbuddets er centrale placering i Grenå, og derfor giver let adgang til både beskæftigelse og til indkøbsmuligheder. Der er lagt vægt på, at de fysiske rammer for botilbuddet fremstår lyse og rummelige, og ses som et veldisponeret byggeri, som er bygget til formålet. Socialtilsynet er bekendt med, at tilbuddet er undersøgende i forhold til hvordan udenoms arealerne kan indrettes, så det giver mulighed for fysiske aktiviteter både for tilbuddets egne borgere, men også som en invitation til nærområdets borgere. Gennemsnitlig vurdering 4,7 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium (Dette kriterium og medfølgende indikatorer er overflyttet fra tidligere tilsynsrapport) Ved tilsynsbesøget i 2015 var det socialtilsynets bedømmelse, at de fysiske rammer på Skovstjernen understøttede borgernes trivsel og udvikling. Ved tilsynsbesøget i 2016 bekræftedes socialtilsynet i at dette stadig er retvisende. De fysiske rammer giver borgerne mulighed for både at leve et selvstændigt liv i egen bolig, samtidig med at de efter ønsker og behov kan deltage i fællesskabet med de øvrige borgere. Her er gode toværelseslejligheder, med plads til eventuelle hjælpemidler på badeværelset. Der er ved bedømmelsen endvidere lagt vægt på, at et par medarbejdere er i en undersøgelsesfase i forhold til at udnytte de udenoms arealerne til også at indeholde redskaber til fysiske udfoldelsesmuligheder, såsom fitness, der er tilpasset målgruppen og som det endvidere påtænkes at borgere i nærområdet frit kan benytte. Indikator 14.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på at de fire borgere, som socialtilsynet taler med, fortæller, at de er glade for at bo ved Skovstjernen. Dette understøttes af en gruppe pårørende, som videre fortæller at de ser en vigtighed i at borgernes fysiske formåen vedligeholdes og udfordres, og en pårørende kommer med forslag til at der eventuelt kunne etableres udendørs aktiviteter, som borgerne kan benytte. 25

149 Tilsynsrapport Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b 5 (i meget høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i meget høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at både afdelingsleder og medarbejderne fortæller at de fysiske rammer understøtter at konfliktniveauet holdes nede. Der er god plads til at tilgodese den enkelte borgers behov for individuelle udfoldelsesmuligheder, samt til at indgå i et fællesskab. Under rundvisningen ser socialtilsynet at de fysiske rammer ved de enkelte levegrupper er indrettet forskelligt og hvor der er taget hensyn til de enkelte gruppers særlige behov. Borgerne ved Skovstjernen disponerer over en torumsbolig med eget bad og toilet, hvor der også er plads til eventuelle hjælpemidler. Indikator 14.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at de fysiske rammer ved tilbuddet i høj grad afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på, at socialtilsynet ved rundvisning på Skovstjernen ser samtlige levegrupper, som er individuelt indrettet. Det er endvidere lagt vægt på, at rundvisningen i bygningskomplekset Skovstjernen efterlader indtryk af et byggeri, som er bygget til formålet, og hvor opdelingen i mindre levegrupper også giver mulighed for at indrette de fælles opholdsrum med individuelle løsninger og udsmykninger. 26

150 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Overordnet vurderes kommunale/regionale tilbud at have en bæredygtig økonomi, da der er en kommunal økonomi, der understøtter driften af tilbuddet. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten Tilsynet har godkendt budget 2017, selvom der i budgettet ikke er budgetteret med et overskud, der kan dække indregning af underskud fra tidligere år, idet der ikke i takstberegningen er taget hensyn til de forventelige ejendomsomkostninger. Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er gennemskuelighed i tilbuddets økonomi overfor de visiterende kommuner på baggrund af de indberettede oplysninger på Tilbudsportalen. Den manglende gennemskuelighed skyldes, at Socialtilsyn Midt ikke har et regnskab fra tilbuddet og dermed ikke kan verificere de indberettede regnskabsnøgletal samt det forhold, at tilbuddets budgetnøgletal ikke offentliggøres på Tilbudsportalen. Tilbuddets økonomi er ikke fuldt ud gennemskueligt for tilsynet, da der ikke er overensstemmelse mellem personale i tilbuds budget og tilbudsportalens oplysninger herom. Der vurderes at være en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år. De prioriterer kompetenceudvikling og der er midler hertil. Økonomisk bæredygtig? Overordnet vurderes kommunale/regionale tilbud at have en bæredygtig økonomi, da der er en kommunal økonomi, der understøtter driften af tilbuddet. Kommunale tilbud skal ikke indsende regnskab til tilsynet, hvorfor vurderingen er baseret på de indberettede nøgletal fra årsrapporten Tilsynet har godkendt budget 2017, selvom der i budgettet ikke er budgetteret med et overskud, der kan dække indregning af underskud fra tidligere år, idet der ikke i takstberegningen er taget hensyn til de forventelige ejendomsomkostninger. Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Der vurderes at være en økonomisk ramme vedrørende normering, kompetenceudvikling og øvrige aktivitetsomkostninger, der understøtter et kvalitetsniveau svarende til tidligere år. De prioriterer kompetenceudvikling og der er midler hertil. Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? Det er Socialtilsyn Midts vurdering, at der ikke er gennemskuelighed i tilbuddets økonomi overfor de visiterende kommuner på baggrund af de indberettede oplysninger på Tilbudsportalen. Den manglende gennemskuelighed skyldes, at Socialtilsyn Midt ikke har et regnskab fra tilbuddet og dermed ikke kan verificere de indberettede regnskabsnøgletal samt det forhold, at tilbuddets budgetnøgletal ikke offentliggøres på Tilbudsportalen. Tilbuddets økonomi er ikke fuldt ud gennemskueligt for tilsynet, da der ikke er overensstemmelse mellem personale i tilbuds budget og tilbudsportalens oplysninger herom, tilbuddet er orienteret herom i mail af 28. februar

151 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder Dokumenter findes på Omåde Grenå - Skovstjernen emnesag EMN I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg blev der afholdt interview med leder og afdelingsleder samt medarbejdere. Ledelse Medarbejdere Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 28