Kvalitetsstandard. Sundhedsskolen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Transkript

1 Kvalitetsstandard Sundhedsskolen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 19. februar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen...3 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen...8 Tobaksforebyggelse...11 Projekt: Ung uden røg...13 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft...14 Projekt: Fritidspas for voksne...18 Knogleskørhed/osteoporose...20 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom...21 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter...22 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression

3 1. Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt projekter. Projekterne er delvist eksternt finansierede, og en række af indsatserne er baseret på viden og erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, fx Kræftrehabiliteringsprojektet , Projekt forstærket kronikerindsats , Evaluering af projekt Sundhedsskolen og Norddjurs en røgfri kommune En del af indsatserne er baseret på anbefalinger i de implementerede forløbsprogrammer for borgere med hjertesygdom, lungesygdom, sukkersyge, kræft og depression. Sundhedsskolens koordinerings-, udviklings- og analyseopgaver indgår ikke i kvalitetsstandarden. Formålet med kvalitetsstandarden er: At sikre høj kvalitet i indsatserne og sammenhængende forløb At sikre sammenhæng mellem serviceniveau, sundhedspolitik og sundhedsaftalen At skabe synlighed omkring Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Kvalitetsstandarden er dynamisk og revideres en gang årligt i forhold til nye aktiviteter, udvikling af indhold i allerede igangsatte aktiviteter og forandringer, som opstår på baggrund af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og borgernes efterspørgsel. 3

4 2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse / rehabilitering, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis. Region Midtjylland og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Politik som grundlag for indsatsen Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom er et strategiområde. I 2014 udarbejdes en kronikerstrategi i Norddjurs Kommune. Sundhedsaftaler i Region Midtjylland. Forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Formål Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag (vision i sundhedspolitikken). Et centralt formål med Sundhedsskolens indsatser er derfor at styrke borgernes mestringsvne og livskvalitet, dvs. at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om egen sundhed, herunder at udvikle og fastholde sunde vaner. Endvidere har det til formål at fremme lighed i sundhed. Målgruppe Sundhedsskolen tilbyder rådgivning, vejledning og indsatser til 4

5 borgere, der har brug for hjælp og borgere, der har brug for en særlig indsats jf. målgruppeopdelingen i Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Behovet for hjælp vurderes på baggrund af borgerens mestringsevne, herunder evnen til at varetage egen sundhed pga. kronisk sygdom, kræftsygdom, risikoadfærd eller sårbarhed. Størstedelen af indsatserne er til borgere over 18 år. Krav til borgeren for at modtage ydelsen Borgeren kan selv tilmelde sig til nogle indsatser. Til andre indsatser kræves henvisning af egen læge eller hospital for at sikre, at den rette borger befinder sig på rette sted til rette tid. Dette gælder indsatser, der er omfattet af forløbsprogrammer, hvor stratificering i forhold til sværhedsgraden af en kronisk sygdom er afgørende for, hvem der har ansvaret. Borgeren skal være motiveret for aktiv deltagelse. Borgeren skal selv sørge for transport. Indsats og omfang Rådgivning, vejledning og indsatser tilbydes på Sundhedsskolen i Grenaa Sundhedshus, på Møllehjemmet i Auning og på ad hoc lokaliteter. Rådgivning, vejledning og indsatser er relateret til: KRAM-faktorerne: Kost, rygning og motion samt mental sundhed/trivsel og seksuel sundhed. Rådgivning, vejledning og indsatser er baseret på anbefalinger i forebyggelsespakker og/eller i forløbsprogrammer. Varighed og omfang tildeles på baggrund af borgerens behov for hjælp. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fx sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, idræt og human ernæring. Sundhedskonsulenterne 5

6 samarbejder med en række aktører i og uden for kommunen. Frivillige, som er uddannede instruktører af Komiteen for Sundhedsoplysning, varetager selvhjælpskurser. Farmaceut fra apoteket og patientforeninger. Brugerbetaling Leverandør Kommunens kvalitetsmål Ingen brugerbetaling. Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Kvalitetsmålene relaterer sig både til Norddjurs Kommunes sundhedsprofil og sundhedspolitik samt sundhedsaftalerne. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen: Kronisk sygdom: Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger. Kost: Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19 %. Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14 %. Rygning: Andelen af dagligrygere er under 28 %. Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31 %. Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20 %. Motion: Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen. 6

7 Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45 %. Andelen af moderat overvægtige er under 39 %. Andelen af svært overvægtige er under 17 %. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsaftaler/forløbsprogrammer: At Sundhedsskolens tilbud er kendte og anvendes af borgere, læger, hospital og kommunale forvaltninger. At borgerne oplever sammenhæng i forløb på tværs af sektorer. Kvalitetsmål i forhold til sundhedspolitikken At borgere, der påbegynder et forløb, gennemfører forløbet. At borgere, der har deltaget i et forløb får øget mestringsevne og livskvalitet. At borgere, der har deltaget i et forløb har forbedret sine sundhedsvaner og fastholder disse på lang sigt. At behovet for det specialiserede sundhedsvæsen reduceres. At tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland skaber helhedsorienterede og sammenhængende rehabiliteringsindsatser. Hvordan evalueres indsatsen Der følges op på kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen hvert 4. år. Undersøgelsen udføres af Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (ny profil udkommer i 2014) I Region Midtjylland er der igangsat en række 7

8 monitoreringsinitiativer i forhold til forløbsprogrammer, fx registrering af antal henvisninger fra almen praksis og hospital, borgernes oplevelse af sammenhæng i forløbene. Sundhedsvaner, mestringsevne mv. evalueres på baggrund af spørgeskemaer, tests mv. under forløbet på Sundhedsskolen (se under de enkelte beskrivelser af indsatser) Klagemulighed Klager over personalet og udførelse af indsatserne kan sendes til: Sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Att.: Sundheds- og omsorgschef Der er ingen klageadgang til andre instanser. Kontaktinformation Sundhedsskolen Sygehusvej Grenaa Tlf.:

9 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen Målgruppe Indsats og omfang Familier i Norddjurs Kommune med svært overvægtige børn mellem 3-18 år. Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers har fået bevilliget midler til et fælles projekt for svært overvægtige børn. Projektet forløber over 4 år ( ) og er i opstartsfasen. Norddjurs Kommune har fået tildelt 15 pladser til svært overvægtige børn i projektperioden. Der skal etableres en overvægtsklinik i hver af de 4 kommuner. Projektets metoder er Holbækmodellen, som er en veldokumenteret familieorienteret metode. Alle aktører i projektet får kompetenceudvikling i denne metode. Behandlingsperioden for et svært overvægtigt barn og familie vil typisk strække sig over 2 år. Forløbet starter med samtale og undersøgelse på hospitalet. Barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til motion, kost mv., som der i det 1. år følges op på ved 4 efterfølgende besøg i kommunens overvægtsklinik. Parallelt gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. I slutningen af det 1. år foretages et lægetjek på hospitalet. 2. år har barnet og familien 5 besøg i overvægtsklinikken i kommunen. Afslutningsvis er der igen samtale og undersøgelse på hospitalet. Finansiering Kvalitetsmål Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. At reducere vægten blandt børn med svær overvægt i alderen 3-18 år ved at udvikle et effektivt regionalt/kommunalt familieorienteret shared care behandlingstilbud, som har opnået 9

10 den bedste evidens og de bedste resultater i forhold til behandling af børn med svær overvægt. Succeskriterier: At minimum 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2 årig behandlingsperiode. At der er udviklet et succesfuldt tilbud og erfaring med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet. At 90 % af børn i behandling deltager regelmæssigt i motions- og fritidsaktiviteter. At børneafdelingen og de 4 kommuner efter projektperioden har udviklet et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt, der fortsætter som en integreret del af den daglige drift på børneafdelingen og i kommunerne, og som børneafdelingen kan tilbyde til andre interesserede kommuner i Østjylland. At projektet bidrager med ny viden og erfaringer om behandling af svær overvægt, og som kommer til at indgå i børneafdelingens samt kommunernes udvikling af strategier og indsatser til behandling samt forebyggelse af svær overvægt. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Samtale og undersøgelse på hospitalet varetages af læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Opfølgning på handleplan og samtaler i overvægtsklinik på Sundhedsskolen varetages af sundhedskonsulent og sundhedsplejerske. Der er indgået en samarbejdsaftale med børneafdelingen på Holbæk Sygehus for at dokumentere projektets succeskriterier, målsætninger og resultater, således de kan sammenlignes med resultaterne fra andre børneafdelinger og kommuner, der anvender 10

11 Holbækmodellen. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus har udviklet skemaer og en database til dokumentation af de enkelte behandlingsgange i Holbækmodellen. Behandlingsskemaerne indeholder registrering af forløb med mål på vægt og højde samt barnets/familiens opfyldelse af handleplaner vedr. bl.a. kost, motion og fritidsaktiviteter m.m. Behandlingsresultaterne analyseres ved hjælp af body mass index (BMI) standard deviations scores (SDS) i forhold til det enkelte barns alder, køn og udvikling. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus bistår med databearbejdning og statistisk analyse i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksbjerg Hospital. Analyserne vil omfatte graden af vægttab, antal børn der taber sig, og antal børn der forbliver i behandling samt analyse og beskrivelse af målopfyldelse. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Det er endnu ikke besluttet, idet projektet er i opstartsfasen. 11

12 Tobaksforebyggelse Målgruppe Alle elever i 5. eller 6. klasse i Norddjurs Kommune (social pejling). Voksne borgere i Norddjurs Kommune. Indsats og omfang Temadag à 4 timers varighed i alle 5. eller 6. klasser omhandlende rygning og forebyggelse af rygestart (social pejling). Rygestoptilbud: Individuel rådgivning med fem møder (i alt ca. 2 timer). Gruppekursus med minutters individuel samtale efterfulgt af valgfrie temamøder à 1,5 times varighed. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen. At forebygge rygestart samt flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser (5. eller 6. klasserne). At borgere i Norddjurs Kommune bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen UngNorddjurs planlægger og udfører forebyggelsesindsatsen i 5. eller 6. klasserne. Der tages udgangspunkt i metoden omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Sundhedsfaglig konsulent på Sundheds- og omsorgsområdet koordinerer indsatsen omkring rygestoptilbud for kommunens borgere. Rygestoprådgivere på hhv. Grenaa og Auning Apotek står for udførelsen. Hvis der er yderligere behov for rygestopkurser ud over de planlagte i samarbejdsaftalerne med apotekerne, udføres de af uddannede rygestoprådgivere fra Sundheds- og omsorgsområdet. Hvordan evalueres indsatsen UngNorddjurs evaluerer indsatsen ud fra spørgeskemaer. Rygestoprådgiverne indberetter data til Rygestopbasen ved start, 12

13 og der følges op på borgerne telefonisk efter seks måneder. Der kan udtrækkes rapporter efter behov. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og kurset generelt. 13

14 Projekt: Ung uden røg Målgruppe Alle elever i 7., 8. og 9. klasse på Auning Skole samt alle elever på Efterskolen Helle. Elever, der ryger på 10kcd, Efterskolen Helle, Sosu-skolen og Produktionsskolen. Indsats og omfang Undervisning i X:IT (forebyggelse af rygestart) 10 lektioner om året. Xhale-events, som består af oplevelsesorienterede øvelser, tilbydes på de fire ovennævnte uddannelsesinstitutioner, samt efterfølgende Xhale-tilbud (rygestop) 1 lektion om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedsstyrelsen, sundhedspuljen og samarbejdsparterne i projektet. At forebygge rygestart (7.-9. klasse). At unge bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen Lærerne på Auning Skole underviser klasserne, og lærer på Efterskolen Helle underviser eleverne. Undervisere på de fire uddannelsesinstitutioner afholder rygestoptilbud 1 gang ugentligt. Hvordan evalueres indsatsen X:IT-undervisningen evalueres ifm. satspuljeprojektet. Xhale-tilbuddene evalueres ifm. satspuljeprojektet. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og rygestoptilbuddet generelt. 14

15 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft Målgruppe Voksne i Norddjurs Kommune over 18 år som har / eller har haft én eller flere af følgende sygdomme: sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, kræft, muskel-, led- og skeletlidelser samt overvægt i forbindelse med samtidig forekomst af kronisk sygdom. Ovennævnte målgrupper er omfattet af forløbsprogrammer. Indsats og omfang Indledende individuel samtale med afsæt i en systematisk guide, hvor borgerens behov, forventninger og motivation afdækkes. Der udarbejdes en sundhedsprofil på baggrund af samtalen, tests og et spørgeskema om sundhedsvaner. På baggrund af de afdækkede behov tildeles borgeren hjælp i forskelligt omfang: Råd og vejledning (behov for hjælp i mindre omfang = kategori 1) Deltagelse i et grundforløb og selvvalgte temaer (behov for hjælp over tid = kategori 2) Deltagelse i et grundforløb og individuelle tiltag (behov for en særlig indsats = kategori 2 og 3). Kategori 1: Råd og vejledning er forholdsvis kortvarig og kan fx være i forhold til ændring af sundhedsvaner, hvor borgeren har en forholdsvis god mestringsevne. Det kan også være råd og vejledning samt koordinering i forhold til tilbud i andre forvaltningsområder. Kategori 2: Alle borgere med behov for hjælp og borgere med behov for en særlig indsats tilbydes et 5 ugers grundforløb på hold og på tværs 15

16 af diagnoser. På grundforløbet er der undervisning 2 gange om ugen i grundlæggende sundhedstemaer som sund mad, motion, mestring og trivsel i alt 30 timer. Efter grundforløbet forstætter motion i 3 uger med træning 2 gange om ugen. Parallelt deltager borgeren i selvvalgte temaer, som matcher borgerens behov. Valgfrie temaer: Vægttab Vægtøgning Diabetesmad Senfølger ved kræft Seksualitet Arbejdsliv Det nye liv Rygestop Efter grundforløbet, motion og de selvvalgte temaer (8 uger i alt) gentages tests. Derudover tilbydes disse borgere diagnosespecifik undervisning på hold i forhold til hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og kræft. Det udbydes hvert halve år og omfatter sundhedsfaglig opfølgning på sygdom og behandling, medicinhåndtering og information om tilbud ved den pågældende patientforening i alt 3 timer. Kategori 3: Parallelt med grundforløbet, motion og de valgfrie temaer får borgere med et behov for en særlig hjælp individuel støtte. Opfølgning: 16

17 Borgere, som har deltaget i et forløb (kategori 2 og 3) tilbydes opfølgning á 3 timer efter 6 og 12 måneder. Opfølgning består af tests og gentagelse af spørgeskema om sundhedsvaner mv. Der udarbejdes en ny sundhedsprofil, som sammenholdt med borgerens oplevelse af egen situation danner baggrund for en samtale. Finansiering Kvalitetsmål Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. At borgerens mestringsevne og livskvalitet øges. At borgeren udvikler og fastholder gode sundhedsvaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen; sygeplejerske, fysioterapeut og diætist. Eksterne undervisere; seksualvejleder, præst, jobkonsulent og farmaceut. Repræsentanter fra patientforeninger. Hvordan evalueres indsatsen Ved start, efter afsluttet forløb og ved opfølgning efter 6 og 12 måneder foretages følgende tests: BMI, vægt, fedtmasse, taljemål og kondition. Status til egen læge efter afsluttet forløb og efter 12 måneder. (kategori 2 og 3) Evaluering af patientuddannelse foretages via et spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start, efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet omhandler sundhedsvaner, social baggrund, mestringsevne, selvvurderet helbred mv. Hvordan undersøges patienternes oplevelse af Via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. 17

18 indsatsen Projekt: Fritidspas for voksne Målgruppe Borgere, som har afsluttet forløbet Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft, og som opfylder kriterier for 18

19 tildeling af et fritidspas fx begrænsede økonomiske ressourcer, ensomme mv. Indsats og omfang Et 2-årigt projekt ( ) i et samarbejde mellem Sundhedsskolen, kultur og udvikling, Norddjurs Idrætsråd samt forbundene FOF, LOF og AOF. Der er indgået et samarbejde med foreninger og forbund samt udpeget nøglepersoner i disse. Efter endt forløb på Sundhedsskolen informeres borgere inden for målgruppen om muligheden for et fritidspas. Interesserede borgere henvises derefter til et tilbud i et forbund eller i de foreninger, som er med i projektet. Borgeren kan benytte fritidspasset i 4 måneder. Finansiering Kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje og folkeoplysningens udviklingspulje. Borgerens skal selv betale 25 % af udgiften til en aktivitet. Projektet finansierer de resterende 75 %. Kvalitetsmål At inkludere borgere med få ressourcer i fritids- og foreningslivet. At udvikle og fastholde sunde vaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulent på Sundhedsskolen. Foreninger, forbund mv. Hvordan evalueres indsatsen Registrering af antal borgere, der informeres om fritidspastilbuddet. Registrering af antal borgere, der takker ja til tilbuddet. Registrering af antal borgere, der efter ophør af fritidspasset, fornyer sit medlemskab i den pågældende forening eller i et 19

20 forbund. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Når borgeren møder op til 6 og 12 måneders opfølgning. Alternativt via telefonopringning. Knogleskørhed/osteoporose Målgruppe Borgere som har knogleskørhed/osteoporose. 20

21 Indsats og omfang Træningsanbefalinger i forhold til sygdommen (15-20 timer). Madanbefalinger i forhold til sygdommen (2 timer). Medicin, kalk og vitaminer. Osteoporoseforeningens tilbud. Finansiering Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Posthaven i Grenaa og Møllehjemmet i Auning. Kvalitetsmål At borgeren udvikler en bred forståelse af, hvad osteoporose er. At borgeren har en knoglevenlig livsstil. Hvem udfører indsatsen Diætist på Sundhedsskolen. Fysio- og ergoterapeuter i Posthaven i Grenaa og på Møllehjemmet i Auning. Farmaceut fra apoteket. Repræsentant fra patientforeningen. Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Registrering af antal deltagere. Det undersøges fortløbende og mundtligt. 21

22 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med en kronisk sygdom. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med en kronisk sygdom. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle en kronisk sygdom. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 22

23 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med kroniske smerter. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med kroniske smerter. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle kroniske smerter. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 23

24 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med angst og/eller depression (let til moderat) Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression. Individuel samtale. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få større psykisk frihed, når man lider af angst og/eller depression. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 7 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Parallelt med kurset tilbydes motion 2 gange om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle angst og/eller depression. 2 frivillige instruktører, som selv har haft angst og/eller depression, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. 24

25 Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 25