Kvalitetsstandard. Sundhedsskolen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstandard. Sundhedsskolen. Sundhedsfremme & forebyggelse"

Transkript

1 Kvalitetsstandard Sundhedsskolen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 19. februar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen...3 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen...8 Tobaksforebyggelse...11 Projekt: Ung uden røg...13 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft...14 Projekt: Fritidspas for voksne...18 Knogleskørhed/osteoporose...20 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom...21 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter...22 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression

3 1. Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt projekter. Projekterne er delvist eksternt finansierede, og en række af indsatserne er baseret på viden og erfaringer fra tidligere gennemførte projekter, fx Kræftrehabiliteringsprojektet , Projekt forstærket kronikerindsats , Evaluering af projekt Sundhedsskolen og Norddjurs en røgfri kommune En del af indsatserne er baseret på anbefalinger i de implementerede forløbsprogrammer for borgere med hjertesygdom, lungesygdom, sukkersyge, kræft og depression. Sundhedsskolens koordinerings-, udviklings- og analyseopgaver indgår ikke i kvalitetsstandarden. Formålet med kvalitetsstandarden er: At sikre høj kvalitet i indsatserne og sammenhængende forløb At sikre sammenhæng mellem serviceniveau, sundhedspolitik og sundhedsaftalen At skabe synlighed omkring Sundhedsskolens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Kvalitetsstandarden er dynamisk og revideres en gang årligt i forhold til nye aktiviteter, udvikling af indhold i allerede igangsatte aktiviteter og forandringer, som opstår på baggrund af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og borgernes efterspørgsel. 3

4 2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse / rehabilitering, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis. Region Midtjylland og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Politik som grundlag for indsatsen Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom er et strategiområde. I 2014 udarbejdes en kronikerstrategi i Norddjurs Kommune. Sundhedsaftaler i Region Midtjylland. Forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Formål Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere har et sundt, meningsfyldt og aktivt liv. Kommunen og borgerne arbejder i fællesskab for, at sundhed bliver en naturlig del af alle borgeres hverdag (vision i sundhedspolitikken). Et centralt formål med Sundhedsskolens indsatser er derfor at styrke borgernes mestringsvne og livskvalitet, dvs. at gøre dem i stand til på bedst mulig måde at tage hånd om egen sundhed, herunder at udvikle og fastholde sunde vaner. Endvidere har det til formål at fremme lighed i sundhed. Målgruppe Sundhedsskolen tilbyder rådgivning, vejledning og indsatser til 4

5 borgere, der har brug for hjælp og borgere, der har brug for en særlig indsats jf. målgruppeopdelingen i Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Behovet for hjælp vurderes på baggrund af borgerens mestringsevne, herunder evnen til at varetage egen sundhed pga. kronisk sygdom, kræftsygdom, risikoadfærd eller sårbarhed. Størstedelen af indsatserne er til borgere over 18 år. Krav til borgeren for at modtage ydelsen Borgeren kan selv tilmelde sig til nogle indsatser. Til andre indsatser kræves henvisning af egen læge eller hospital for at sikre, at den rette borger befinder sig på rette sted til rette tid. Dette gælder indsatser, der er omfattet af forløbsprogrammer, hvor stratificering i forhold til sværhedsgraden af en kronisk sygdom er afgørende for, hvem der har ansvaret. Borgeren skal være motiveret for aktiv deltagelse. Borgeren skal selv sørge for transport. Indsats og omfang Rådgivning, vejledning og indsatser tilbydes på Sundhedsskolen i Grenaa Sundhedshus, på Møllehjemmet i Auning og på ad hoc lokaliteter. Rådgivning, vejledning og indsatser er relateret til: KRAM-faktorerne: Kost, rygning og motion samt mental sundhed/trivsel og seksuel sundhed. Rådgivning, vejledning og indsatser er baseret på anbefalinger i forebyggelsespakker og/eller i forløbsprogrammer. Varighed og omfang tildeles på baggrund af borgerens behov for hjælp. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fx sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, idræt og human ernæring. Sundhedskonsulenterne 5

6 samarbejder med en række aktører i og uden for kommunen. Frivillige, som er uddannede instruktører af Komiteen for Sundhedsoplysning, varetager selvhjælpskurser. Farmaceut fra apoteket og patientforeninger. Brugerbetaling Leverandør Kommunens kvalitetsmål Ingen brugerbetaling. Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Kvalitetsmålene relaterer sig både til Norddjurs Kommunes sundhedsprofil og sundhedspolitik samt sundhedsaftalerne. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen: Kronisk sygdom: Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger. Kost: Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19 %. Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14 %. Rygning: Andelen af dagligrygere er under 28 %. Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31 %. Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20 %. Motion: Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen. 6

7 Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45 %. Andelen af moderat overvægtige er under 39 %. Andelen af svært overvægtige er under 17 %. Kvalitetsmål i forhold til sundhedsaftaler/forløbsprogrammer: At Sundhedsskolens tilbud er kendte og anvendes af borgere, læger, hospital og kommunale forvaltninger. At borgerne oplever sammenhæng i forløb på tværs af sektorer. Kvalitetsmål i forhold til sundhedspolitikken At borgere, der påbegynder et forløb, gennemfører forløbet. At borgere, der har deltaget i et forløb får øget mestringsevne og livskvalitet. At borgere, der har deltaget i et forløb har forbedret sine sundhedsvaner og fastholder disse på lang sigt. At behovet for det specialiserede sundhedsvæsen reduceres. At tværfagligt samarbejde og koordination mellem kommune, almen praksis og Region Midtjylland skaber helhedsorienterede og sammenhængende rehabiliteringsindsatser. Hvordan evalueres indsatsen Der følges op på kvalitetsmål i forhold til sundhedsprofilen hvert 4. år. Undersøgelsen udføres af Center for Folkesundhed og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (ny profil udkommer i 2014) I Region Midtjylland er der igangsat en række 7

8 monitoreringsinitiativer i forhold til forløbsprogrammer, fx registrering af antal henvisninger fra almen praksis og hospital, borgernes oplevelse af sammenhæng i forløbene. Sundhedsvaner, mestringsevne mv. evalueres på baggrund af spørgeskemaer, tests mv. under forløbet på Sundhedsskolen (se under de enkelte beskrivelser af indsatser) Klagemulighed Klager over personalet og udførelse af indsatserne kan sendes til: Sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Att.: Sundheds- og omsorgschef Der er ingen klageadgang til andre instanser. Kontaktinformation Sundhedsskolen Sygehusvej Grenaa Tlf.:

9 Projekt: Behandling af svært overvægtige børn mellem 3-18 år i Randersklyngen Målgruppe Indsats og omfang Familier i Norddjurs Kommune med svært overvægtige børn mellem 3-18 år. Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers har fået bevilliget midler til et fælles projekt for svært overvægtige børn. Projektet forløber over 4 år ( ) og er i opstartsfasen. Norddjurs Kommune har fået tildelt 15 pladser til svært overvægtige børn i projektperioden. Der skal etableres en overvægtsklinik i hver af de 4 kommuner. Projektets metoder er Holbækmodellen, som er en veldokumenteret familieorienteret metode. Alle aktører i projektet får kompetenceudvikling i denne metode. Behandlingsperioden for et svært overvægtigt barn og familie vil typisk strække sig over 2 år. Forløbet starter med samtale og undersøgelse på hospitalet. Barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til motion, kost mv., som der i det 1. år følges op på ved 4 efterfølgende besøg i kommunens overvægtsklinik. Parallelt gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. I slutningen af det 1. år foretages et lægetjek på hospitalet. 2. år har barnet og familien 5 besøg i overvægtsklinikken i kommunen. Afslutningsvis er der igen samtale og undersøgelse på hospitalet. Finansiering Kvalitetsmål Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. At reducere vægten blandt børn med svær overvægt i alderen 3-18 år ved at udvikle et effektivt regionalt/kommunalt familieorienteret shared care behandlingstilbud, som har opnået 9

10 den bedste evidens og de bedste resultater i forhold til behandling af børn med svær overvægt. Succeskriterier: At minimum 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2 årig behandlingsperiode. At der er udviklet et succesfuldt tilbud og erfaring med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet. At 90 % af børn i behandling deltager regelmæssigt i motions- og fritidsaktiviteter. At børneafdelingen og de 4 kommuner efter projektperioden har udviklet et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt, der fortsætter som en integreret del af den daglige drift på børneafdelingen og i kommunerne, og som børneafdelingen kan tilbyde til andre interesserede kommuner i Østjylland. At projektet bidrager med ny viden og erfaringer om behandling af svær overvægt, og som kommer til at indgå i børneafdelingens samt kommunernes udvikling af strategier og indsatser til behandling samt forebyggelse af svær overvægt. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Samtale og undersøgelse på hospitalet varetages af læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Opfølgning på handleplan og samtaler i overvægtsklinik på Sundhedsskolen varetages af sundhedskonsulent og sundhedsplejerske. Der er indgået en samarbejdsaftale med børneafdelingen på Holbæk Sygehus for at dokumentere projektets succeskriterier, målsætninger og resultater, således de kan sammenlignes med resultaterne fra andre børneafdelinger og kommuner, der anvender 10

11 Holbækmodellen. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus har udviklet skemaer og en database til dokumentation af de enkelte behandlingsgange i Holbækmodellen. Behandlingsskemaerne indeholder registrering af forløb med mål på vægt og højde samt barnets/familiens opfyldelse af handleplaner vedr. bl.a. kost, motion og fritidsaktiviteter m.m. Behandlingsresultaterne analyseres ved hjælp af body mass index (BMI) standard deviations scores (SDS) i forhold til det enkelte barns alder, køn og udvikling. Børneafdelingen på Holbæk Sygehus bistår med databearbejdning og statistisk analyse i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksbjerg Hospital. Analyserne vil omfatte graden af vægttab, antal børn der taber sig, og antal børn der forbliver i behandling samt analyse og beskrivelse af målopfyldelse. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Det er endnu ikke besluttet, idet projektet er i opstartsfasen. 11

12 Tobaksforebyggelse Målgruppe Alle elever i 5. eller 6. klasse i Norddjurs Kommune (social pejling). Voksne borgere i Norddjurs Kommune. Indsats og omfang Temadag à 4 timers varighed i alle 5. eller 6. klasser omhandlende rygning og forebyggelse af rygestart (social pejling). Rygestoptilbud: Individuel rådgivning med fem møder (i alt ca. 2 timer). Gruppekursus med minutters individuel samtale efterfulgt af valgfrie temamøder à 1,5 times varighed. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen. At forebygge rygestart samt flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser (5. eller 6. klasserne). At borgere i Norddjurs Kommune bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen UngNorddjurs planlægger og udfører forebyggelsesindsatsen i 5. eller 6. klasserne. Der tages udgangspunkt i metoden omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Sundhedsfaglig konsulent på Sundheds- og omsorgsområdet koordinerer indsatsen omkring rygestoptilbud for kommunens borgere. Rygestoprådgivere på hhv. Grenaa og Auning Apotek står for udførelsen. Hvis der er yderligere behov for rygestopkurser ud over de planlagte i samarbejdsaftalerne med apotekerne, udføres de af uddannede rygestoprådgivere fra Sundheds- og omsorgsområdet. Hvordan evalueres indsatsen UngNorddjurs evaluerer indsatsen ud fra spørgeskemaer. Rygestoprådgiverne indberetter data til Rygestopbasen ved start, 12

13 og der følges op på borgerne telefonisk efter seks måneder. Der kan udtrækkes rapporter efter behov. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og kurset generelt. 13

14 Projekt: Ung uden røg Målgruppe Alle elever i 7., 8. og 9. klasse på Auning Skole samt alle elever på Efterskolen Helle. Elever, der ryger på 10kcd, Efterskolen Helle, Sosu-skolen og Produktionsskolen. Indsats og omfang Undervisning i X:IT (forebyggelse af rygestart) 10 lektioner om året. Xhale-events, som består af oplevelsesorienterede øvelser, tilbydes på de fire ovennævnte uddannelsesinstitutioner, samt efterfølgende Xhale-tilbud (rygestop) 1 lektion om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedsstyrelsen, sundhedspuljen og samarbejdsparterne i projektet. At forebygge rygestart (7.-9. klasse). At unge bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen Lærerne på Auning Skole underviser klasserne, og lærer på Efterskolen Helle underviser eleverne. Undervisere på de fire uddannelsesinstitutioner afholder rygestoptilbud 1 gang ugentligt. Hvordan evalueres indsatsen X:IT-undervisningen evalueres ifm. satspuljeprojektet. Xhale-tilbuddene evalueres ifm. satspuljeprojektet. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats og rygestoptilbuddet generelt. 14

15 Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft Målgruppe Voksne i Norddjurs Kommune over 18 år som har / eller har haft én eller flere af følgende sygdomme: sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, kræft, muskel-, led- og skeletlidelser samt overvægt i forbindelse med samtidig forekomst af kronisk sygdom. Ovennævnte målgrupper er omfattet af forløbsprogrammer. Indsats og omfang Indledende individuel samtale med afsæt i en systematisk guide, hvor borgerens behov, forventninger og motivation afdækkes. Der udarbejdes en sundhedsprofil på baggrund af samtalen, tests og et spørgeskema om sundhedsvaner. På baggrund af de afdækkede behov tildeles borgeren hjælp i forskelligt omfang: Råd og vejledning (behov for hjælp i mindre omfang = kategori 1) Deltagelse i et grundforløb og selvvalgte temaer (behov for hjælp over tid = kategori 2) Deltagelse i et grundforløb og individuelle tiltag (behov for en særlig indsats = kategori 2 og 3). Kategori 1: Råd og vejledning er forholdsvis kortvarig og kan fx være i forhold til ændring af sundhedsvaner, hvor borgeren har en forholdsvis god mestringsevne. Det kan også være råd og vejledning samt koordinering i forhold til tilbud i andre forvaltningsområder. Kategori 2: Alle borgere med behov for hjælp og borgere med behov for en særlig indsats tilbydes et 5 ugers grundforløb på hold og på tværs 15

16 af diagnoser. På grundforløbet er der undervisning 2 gange om ugen i grundlæggende sundhedstemaer som sund mad, motion, mestring og trivsel i alt 30 timer. Efter grundforløbet forstætter motion i 3 uger med træning 2 gange om ugen. Parallelt deltager borgeren i selvvalgte temaer, som matcher borgerens behov. Valgfrie temaer: Vægttab Vægtøgning Diabetesmad Senfølger ved kræft Seksualitet Arbejdsliv Det nye liv Rygestop Efter grundforløbet, motion og de selvvalgte temaer (8 uger i alt) gentages tests. Derudover tilbydes disse borgere diagnosespecifik undervisning på hold i forhold til hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og kræft. Det udbydes hvert halve år og omfatter sundhedsfaglig opfølgning på sygdom og behandling, medicinhåndtering og information om tilbud ved den pågældende patientforening i alt 3 timer. Kategori 3: Parallelt med grundforløbet, motion og de valgfrie temaer får borgere med et behov for en særlig hjælp individuel støtte. Opfølgning: 16

17 Borgere, som har deltaget i et forløb (kategori 2 og 3) tilbydes opfølgning á 3 timer efter 6 og 12 måneder. Opfølgning består af tests og gentagelse af spørgeskema om sundhedsvaner mv. Der udarbejdes en ny sundhedsprofil, som sammenholdt med borgerens oplevelse af egen situation danner baggrund for en samtale. Finansiering Kvalitetsmål Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. At borgerens mestringsevne og livskvalitet øges. At borgeren udvikler og fastholder gode sundhedsvaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter på Sundhedsskolen; sygeplejerske, fysioterapeut og diætist. Eksterne undervisere; seksualvejleder, præst, jobkonsulent og farmaceut. Repræsentanter fra patientforeninger. Hvordan evalueres indsatsen Ved start, efter afsluttet forløb og ved opfølgning efter 6 og 12 måneder foretages følgende tests: BMI, vægt, fedtmasse, taljemål og kondition. Status til egen læge efter afsluttet forløb og efter 12 måneder. (kategori 2 og 3) Evaluering af patientuddannelse foretages via et spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start, efter 6 og 12 måneder. Spørgeskemaet omhandler sundhedsvaner, social baggrund, mestringsevne, selvvurderet helbred mv. Hvordan undersøges patienternes oplevelse af Via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. 17

18 indsatsen Projekt: Fritidspas for voksne Målgruppe Borgere, som har afsluttet forløbet Håndtering af livet med en kronisk sygdom eller kræft, og som opfylder kriterier for 18

19 tildeling af et fritidspas fx begrænsede økonomiske ressourcer, ensomme mv. Indsats og omfang Et 2-årigt projekt ( ) i et samarbejde mellem Sundhedsskolen, kultur og udvikling, Norddjurs Idrætsråd samt forbundene FOF, LOF og AOF. Der er indgået et samarbejde med foreninger og forbund samt udpeget nøglepersoner i disse. Efter endt forløb på Sundhedsskolen informeres borgere inden for målgruppen om muligheden for et fritidspas. Interesserede borgere henvises derefter til et tilbud i et forbund eller i de foreninger, som er med i projektet. Borgeren kan benytte fritidspasset i 4 måneder. Finansiering Kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje og folkeoplysningens udviklingspulje. Borgerens skal selv betale 25 % af udgiften til en aktivitet. Projektet finansierer de resterende 75 %. Kvalitetsmål At inkludere borgere med få ressourcer i fritids- og foreningslivet. At udvikle og fastholde sunde vaner. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulent på Sundhedsskolen. Foreninger, forbund mv. Hvordan evalueres indsatsen Registrering af antal borgere, der informeres om fritidspastilbuddet. Registrering af antal borgere, der takker ja til tilbuddet. Registrering af antal borgere, der efter ophør af fritidspasset, fornyer sit medlemskab i den pågældende forening eller i et 19

20 forbund. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Når borgeren møder op til 6 og 12 måneders opfølgning. Alternativt via telefonopringning. Knogleskørhed/osteoporose Målgruppe Borgere som har knogleskørhed/osteoporose. 20

21 Indsats og omfang Træningsanbefalinger i forhold til sygdommen (15-20 timer). Madanbefalinger i forhold til sygdommen (2 timer). Medicin, kalk og vitaminer. Osteoporoseforeningens tilbud. Finansiering Sundheds- og omsorgsområdet, Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Posthaven i Grenaa og Møllehjemmet i Auning. Kvalitetsmål At borgeren udvikler en bred forståelse af, hvad osteoporose er. At borgeren har en knoglevenlig livsstil. Hvem udfører indsatsen Diætist på Sundhedsskolen. Fysio- og ergoterapeuter i Posthaven i Grenaa og på Møllehjemmet i Auning. Farmaceut fra apoteket. Repræsentant fra patientforeningen. Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Registrering af antal deltagere. Det undersøges fortløbende og mundtligt. 21

22 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kronisk sygdom Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med en kronisk sygdom. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med en kronisk sygdom. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle en kronisk sygdom. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 22

23 Selvhjælpskursus: Lær at tackle kroniske smerter Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med kroniske smerter. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få mere ud af hverdagen med kroniske smerter. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 6 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle kroniske smerter. 2 frivillige instruktører, som selv har en kronisk sygdom, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 23

24 Selvhjælpskursus: Lær at tackle angst og depression Målgruppe Indsats og omfang Voksne og pårørende over 18 år med angst og/eller depression (let til moderat) Indsatsen indgår i forløbsprogrammet for angst og depression. Individuel samtale. Borgeren får redskaber og inspiration til at leve et godt liv og få større psykisk frihed, når man lider af angst og/eller depression. Kurset følger et standardiseret nationalt koncept, som udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset varer 7 uger med én undervisningsgang á 2,5 timer om ugen. Parallelt med kurset tilbydes motion 2 gange om ugen. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Kurset er gratis. Det anbefales at købe bogen med selvhjælpsredskaber, som anvendes på kurset. At lære at tackle angst og/eller depression. 2 frivillige instruktører, som selv har haft angst og/eller depression, og som har en instruktøruddannelse. De frivillige instruktører får back-up og feed-back af en sundhedskonsulent. Borgeren udfylder et spørgeskema ved 2. kursusgang samt i slutningen af forløbet. Borgere, som har tilmeldt sig kurset, bliver registreret hver gang de kommer. Hvis en borger ikke gennemfører kurset, udleveres et spørgeskema om årsager hertil. Data indtastes i survey excact. 24

25 Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Via de spørgeskemaer som borgeren udfylder. 25

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Godkendt af kommunalbestyrelsen den 17. januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 8. oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere...3 2.1 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015

Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Overordnet om Sundhedsskolens indsatser og målgrupper Sundhedsskolens indsatser er primært relateret til forløbsprogrammerne i Region Midtjylland; kræft, diabetes

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Godkendt af X den X 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere...3 2.1 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 8. oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere... 3 2.1

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

Den overordnede mission..

Den overordnede mission.. Forebyggelsesområdet (Sundhedsloven 119) Den overordnede mission.. Den kommunale tværgående forebyggelsesindsats skal medføre længere liv med større livskvalitet for borgerne samt reducerer udgifter til

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Serviceområde: Omsorg og pleje

Serviceområde: Omsorg og pleje Serviceområde: Omsorg og pleje Fokusområde: Kroniske sygdomme Fysisk træning til borgere med kroniske sygdomme. Borgere med kroniske sygdomme får fra maj 2010 tilbud om fysisk træning. Tilbuddet er evalueret

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Kommunens Projektplan

Kommunens Projektplan Kommunens Projektplan Kortfattet beskrivelse af, hvorledes kommunen planlægger at bidrage til gennemførelse af KRAM-undersøgelsen, jf. Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser. 1. Hvilke

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014 Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter Afrapportering af projekt 2010-13 Status på forandring 2014 Specialkonsulent og afdelingsleder Tove Tranæs Voss Skanderborg Sundhedscenter - et sundhedshus

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsafdelingen September 2009

Sundhedsafdelingen September 2009 Sundhedsafdelingen September 2009 Projektbeskrivelse for udvikling af delindsatser i forbindelse med implementering af forløbsprogrammer i Norddjurs Kommune 2010-2012 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Sundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status

Sundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status Sundhedsplan 2016-2018 - Realisering af sundhedspolitikken - 2. status Kultur- og Sundhedsudvalget 9. november 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Sundhedsplan 2016-2018 Disposition Status på indsatser

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 1 Din sundhed ved psykisk sygdom Baggrundsviden Projektets formål og mål Interviews med målgruppen Afprøvning af en

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Vision - en sund og livsglad kommune! Tønder Kommunes vision for sundhedspolitikken er: Tønder Kommune vil være kendt for en nyskabende og livsglad tilgang

Læs mere

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Indsatskatalog Godkendt af byrådet. 2013 Godkendt af Byrådet 18. december 2013 1/38 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Formål...

Læs mere

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 07/2007 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. september 2007 Start kl. : 12.00 Slut kl. : Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand)

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/ Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere