Udvidelse af Hanstholm Havn

Transkript

1 Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 12 Bundfauna og bundflora November 2012 Udgivelsesdato : 06. november 2012 Projekt : Udarbejdet : Peter Majland, Bjarke Laubek og Simon Waagner Kontrolleret : Kim Aaen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Formål med baggrundsundersøgelsen 3 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Plan- og lovgivningsmæssige forhold Metodebeskrivelse Eksisterende forhold Sandbunden Kalkgrunden Miljøpåvirkninger Baggrund Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Overvågningsprogram Kumulative effekter Manglende oplysninger 8 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 9 4 METODEBESKRIVELSE Videoundersøgelser af havbunden 10 5 RESULTATER BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE FORHOLD Sandbunden Kalkgrunden 13 6 MILJØPÅVIRKNINGER Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen 14

3 Side 2 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 16 8 OVERVÅGNINGSPROGRAM 17 9 KUMULATIVE EFFEKTER MANGLENDE OPLYSNINGER REFERENCER BILAG 1 BILLEDGALLERI OG DYKKERUNDERSØGELSE 21

4 Side 3 1 INDLEDNING Hanstholm Havn ønsker at udvide havnen til cirka tre gange nuværende størrelse. Udvidelsen omfatter: 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Uddybning af indsejling og havnebassiner Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning af vindmøller. Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år. Kystdirektoratet og Thisted Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplaner og kommuneplantillæg samt en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af det konkrete projekt, inden havneudvidelsen realiseres. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres. Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. Denne tekniske baggrundsrapport omhandler bundflora og bundfauna. Opstilling af møller Der opstilles 10 vindmøller, som forventes at have en totalhøjde på 150 m, rotordiameter 112 m, og tårnhøjden er 94 m. 1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen Baggrunden for undersøgelserne har været at dokumentere havområdets biologiske betydning for bundfauna og bundflora samt at vurdere påvirkninger af disse i havneudvidelsens anlægs- og driftfaser. Denne viden er baseret på en dykkerundersøgelse. Dykkerundersøgelsen har haft til formål at give et overblik over habitaterne i området og fordelingen af habitattyperne samt at give en (ikke nødvendigvis udtømmende) artsundersøgelse af områdets flora og fauna. Disse dokumenteres med undervandsoptagelser af en række udlagte transekter..

5 Side 4 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 Plan- og lovgivningsmæssige forhold Nærmeste marine habitatområde er Habitatområdet H259 Det Gule rev, der er beliggende i en minimum-afstand på 16 km NV for Hanstholm. Revet, som er et af Danmarks største stenrev, har marsvin samt naturtypen rev som udpegningsgrundlag. 2.2 Metodebeskrivelse Der er gennemført dykkerundersøgelser i perioden maj-juni Der er i alt dykket på 10 stationer indenfor projektområdet. På hvert af de 10 punkter er beskrevet bundforhold, dybde samt observeret flora og fauna, se Figur 1. Havbunden øst for Hanstholm Havn blev videofilmet af erhvervsdykker. Dykkeren svømmede ca. 1 meter over havbunden. Kameraet blev holdt i en cirka 45 graders vinkel mod bunden. Der blev optaget undervandsfilm af 9 transekter. Hvert transekt er 100 meter langt. Transekt 1-6 er svømmet fra øst mod vest, dvs. i 270 graders retning. Transekt 7-9 er svømmet vinkelret mod kysten og er lavvandede transekter. Startpunkter og svømmeretninger fremgår af figur 1. Metoden giver et overblik over habitattyperne i området. Den er ikke anvendelig til kvantitative analyser og giver heller ikke et indblik i fiskebestand og infauna. Artslisterne er ikke dækkende, men alene beskrivende for habitattyperne.

6 Side 5 Figur 1 Lokalisering af undersøgelsespunkter/transekter for bentisk flora og fauna ved Hanstholm. Transekterne er placeret jævnt fordelt over undersøgelsesområdet for at dække undersøgelsesområdet så godt som muligt. Fordelingen er foregået skønsmæssigt fra båden uden forudgående kendskab til bundens beskaffenhed. Svømmeretningen var bestemt på forhånd. Undersøgelsesdagen blev valgt efter gode vejrforhold grundet den ekstremt eksponerede lokalitet. Efter 2-3 dage med stille vejr og østenvind var der på undersøgelsesdagen optimale forhold for undervandsoptagelser. Sigtbarheden var omkring 8-12 meter, solskin og stille vand, hvilket gav perfekte forhold for undervandsoptagelser. 2.3 Eksisterende forhold I undersøgelsesområdet er der to habitattyper. En artsrig kalkgrund og en artsfattig sandbund. Disse danner i mange områder leopard-bund, dvs. en mosaik med partier af begge bundtyper repræsenteret over større flader Sandbunden På sandbunden fandtes ingen vegetation og kun ganske få arter. Den dybeste og yderste del af undersøgelsesområdet er domineret af sandbund. Der findes svømmekrabber hist og her. Enkelte steder ligger taskekrabber begravet. Derudover er der ikke meget liv over sandbunden. Enkelte steder stikker en kalksten op over sandbunden og giver grobund for søanemoner og enkelte tangplanter.

7 Side 6 Fauna: Stor søanemone (Tealia felina), alm. søstjerne (Asterias rubens) og alm. svømmekrabbe (Liocarcinus depurator) Kalkgrunden I modsætning til sandbunden, er kalkgrunden, tæt bevokset med brunalgerne palmetang (Laminaria hyperborea), rødalger, som f.eks. kødblad (Dilsea carnosa). De mange huler og grotter giver gemmesteder til revets dyreliv såsom taskekrabber, fiskeyngel m.m. Den huledannede revstruktur er ellers sjælden at finde så tæt på kysten i Danmark. Næsten alle huledannende stenrev nær kysten i Danmark er bortfisket af tidligere tiders stenfiskeri (Ref. 1). Kalkgrunden tilhører habitattypen huledannende stenrev, som hører under definitionen rev Vegetationen er domineret af flerårige rødalger som blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea), rødblad (Phyllophora sp./coccotylus sp.), kødblad (Dilsea carnosa). Palmetang (Laminaria hyperborea) er den dominerende brunalge. Under de bladformede makroalger er kalkstenen dækket af kalkskorpealger (Phymatolithon sp.). Fauna: Stor søanemone (Tealia felina), alm. søstjerne (Asterias rubens), taskekrabbe (Cancer pagurus), alm. strandkrabbe (Carcinus maenas), alm. svømmekrabbe (Liocarcinus depurator), sandkrabbe (Hyas araneus), grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis), stor søpindsvin (Echinus esculentus) og havsvampe (Porifera sp.). 2.4 Miljøpåvirkninger De potentielle miljøpåvirkninger af bundfauna og bundflora er: Baggrund Ødelæggelse af habitat på 166 ha. hvor den nye havn skal ligge Indirekte påvirkning via sedimentspild i forbindelse med anlægsfase samt oprensninger i driftfasen. Strømhastighederne i kyststrømmen ved Hanstholm er høje i situationer med kraftige vinde. I stormsituationer er sedimenttransportkapaciteten derfor meget høj, og der kan lokalt ske store niveauændringer af bunden. Området er således kendetegnet ved, at der i situationer med kraftig vinde og under storm optræder store koncentrationer af suspenderet sediment, og at der sker store ændringer af bundens niveau. Omfanget af spild i forbindelse med vedligehold af vanddybderne i havnens bassiner og indsejling samt i forbindelse med oprensningen af sedimentreservoiret på ydersiden af Nordvestmolen vil afhænge af den valgte arbejdsmetode, men forventes ikke at overstige 10 % af den samlede oprensningsmængde.

8 Side 7 Hovedparten af det spildte sediment fra vedligehold af vanddybderne i havnens bassiner og indsejling er sand, som vil bundfældes inden for havnens ydermoler. Spildt sediment forventes derfor ikke at medføre væsentligt forhøjede koncentrationer af sediment i vandsøjlen uden for havnen. En lille del af oprensningsmaterialet vil være finkornede partikler (kalk), som har en lang bundfældningstid, og derfor kan forårsage en midlertidig misfarvning af vandet. Denne æstetiske påvirkning forventes ikke at forekomme uden for havnens dækkende værker. Sedimentreservoiret på ydersiden af Nordvestmolen vil blive oprenset hvert år. Oprensningen omfatter en mængde svarende til ca m 3 årligt. Oprensningsmaterialet består af sand, som anvendes til kystfodring i Vigsø Bugt. Oprensningen vil ske med et så minimalt spild som muligt. En del af det spildte sand vil aflejres inden for arbejdsområdet eller i dettes nærområde som følge af den relativt store kornstørrelse. Den resterende spildte sediment vil transporteres videre med strømmen og kan give anledning til midlertidig misfarvning af vandet i nærområdet samt til aflejring. De forhøjede koncentrationer af sediment i vandsøjlen samt aflejringen som følge af spredning af spildt sediment vil være på et sammenligneligt niveau eller mindre end de naturgivne forhold i området Anlægsfasen Selve arealet der inddrages til nye havneområder vil blive uddybet eller opfyldt i anlægsfasen. Der må endvidere i anlægsfasen forventes en væsentlig, men kortvarig og reversibel påvirkning af bundforholdene i nærheden af de nyetablerede havnearealer. Kun i umiddelbar nærhed af arbejdsområderne forventes sedimentspild i et omfang, som medfører forhøjet koncentration af suspenderet stof, der vil reducere fødeoptagelsen hos filtrerende bunddyr og væksten hos makroalger. Påvirkningerne vil være kortvarige, og der forventes ingen langvarige negative effekter på samfundet af bundfauna og bundflora. Dette baseres på, at uddybningsaktiviteter vil foregå inden for de nye ydermoler. I den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne kan forøget sedimentation medføre delvis tildækning og nedgang i antallet af følsomme arter af bunddyr, men effekterne forventes at være ret lokale og kortvarige, idet der ret hurtigt vil foregå rekolonisering fra de omgivende områder med upåvirket havbund (Ref. 5 og Ref. 10) Driftsfasen I driftsfasen vil der etableres nye alge- og bundfaunasamfund i tilknytning til ydermolerne. Disse vil på især ydersiderne af ydermolerne blive meget sammenlignelige med de samfund tilknyttet huledannende rev, som går tabt ved inddragelse af kalkgrundene på områderne omfattet af den planlagte havneudvidelse. Denne kunstige reveffekt har man set på flere havvindmølleparker (f.eks. Ref. 5 og Ref. 6) I driftsfasen af havnens indre dele kan der forekomme mindre oprensnings- og vedligeholdsaktiviteter, som er sammenlignelige med aktiviteterne i anlægsfasen, hvor støj og sedimentspild vil forekomme i kortere perioder. Disse aktiviteter vurderes at være af både lokal og meget midlertidig karakter. Effekterne på bundflora og bundfauna vurderes at være ubetydelige.

9 Side 8 Et område på ca. 200 X 700 m udenfor den kommende Nordvestmoles spids vil få pålejret store mængder sand (ca m 3 ) som i dag transporteres forbi Hanstholm. Det bliver nødvendigt at oprense dette materiale hvert år for at undgå tilsanding af den kommende indsejling. Dette område vil blive forstyrret gentagne gange og bunddyr og bundflora samfundene vil kun i begrænset omfang kunne nå at etablere sig igen mellem oprensningerne. Denne påvirkning kan betragtes som permanet, men er dog meget lokal og vurderes som ubetydelig. 2.5 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke behov for særskilte afværgeforanstaltninger, idet de primære biologiske interesser for så vidt angår arter, der går tabt i forbindelse med fjernelse af kalkgrundene i væsentligt omfang vil få erstatningsarealer i form af de planlagte moleanlæg. 2.6 Overvågningsprogram Der er ikke behov for at iværksætte et overvågningsprogram. 2.7 Kumulative effekter Der vurderes ikke at være risiko for kumulative effekter på bundfauna og bundflora. 2.8 Manglende oplysninger Der vurderes ikke at mangle væsentlige oplysninger i forbindelse med vurderingsgrundlaget angående påvirkninger af bundflora og bundfauna.

10 Side 9 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Nærmeste marine habitatområde er Habitatområdet H259 Det Gule rev, der er beliggende i en minimumafstand på 16 km NV for Hanstholm. Revet som er et af Danmark største stenrev og har marsvin samt naturtypen stenrev som udpegningsgrundlaget.

11 Side 10 4 METODEBESKRIVELSE For at kortlægge bundfauna og bundflora er der gennemført dykkerundersøgelser i perioden maj - juni Der er i alt dykket på 10 stationer indenfor projektområdet. På hvert af de 10 punkter er beskrevet bundforhold, dybde samt observeret flora og fauna (se Figur 1). 4.1 Videoundersøgelser af havbunden Havbunden øst for Hanstholm blev videofilmet af erhvervsdykker. Dykkeren svømmede ca. 1 meter over havbunden. Kameraet blev holdt i en cirka 45 graders vinkel mod bunden. Der blev optaget undervandsfilm af 9 transekter. Hvert transekt er 100 meter langt. Transekt 1-6 er svømmet fra øst mod vest, dvs. i 270 graders retning. Transekt 7-9 er svømmet vinkelret mod kysten og er lavvandede transekter. Positioner og svømmeretninger fremgår af kortet i Figur 1. Metoden giver et overblik over habitattyperne i området. Den er ikke anvendelig til kvantitative analyser og giver heller ikke et indblik i fiskebestand og infauna. Artslisterne er ikke dækkende, men alene beskrivende for habitattyperne. Transekterne er placeret jævnt fordelt over undersøgelsesområdet for at dække undersøgelsesområdet så godt som muligt. Fordelingen er foregået skønsmæssigt fra båden uden forudgående kendskab til bundens beskaffenhed. Svømmeretningen var bestemt på forhånd. Undersøgelsesdagen blev valgt efter gode vejrforhold, grundet den ekstreme eksponerede lokalitet. Efter 2-3 dage med stille vejr og østenvind var der på undersøgelsesdagen optimale forhold for undervandsoptagelser. Sigtbarheden var omkring 8-12 meter, solskin og stille vand, hvilket gav perfekte forhold for undervandsoptagelser. Den anvendte metode med dykkerundersøgelser er oversigtlig og giver ikke et dækkende billede af, hvad der lever i substratet (den såkaldte infauna). 5 RESULTATER BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE FORHOLD I undersøgelsesområdet er der to habitattyper: En artsrig kalkgrund og en artsfattig sandbund. Stationsdata fremgår af Tabel 1, og de fundne arter fremgår af Tabel 2. For billeder og yderligere stationsdata henvises til bilag 1.

12 Side 11 Station Dybde (m) Vegetationsdækning (% sandbund / % kalksten) Bundtype (% sandbund / % kalksten) /0 0/ /35** 80/ /0 100/0 4 5,7 0/0 100/ /0 100/ /60 0/ /75 30/ ,8 0/70 20/ /25 45/55 10* 4 5 0/0 - Tabel 1 Dybde, bundtype og vegetationsdækning. * Station 10 er et transekt langs eksisterende mole. ** Hovedparten af vegetationsdækningen på station er vurderet ud fra video at være bladmosdyr (Flustra foleaca).

13 Side 12 Station Art Fauna Alm. søstjerne (Asterias rubens) X X X X X X X Bladmosdyr (Flustra foleacea) X X Brødkrummesvamp (Halichondria panicea) X X X Dødningehånd (Alcyonium digitatum) X X Eremitkrebs (Pagurus bernhardus) X X X Grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis) X Stor søpindsvin (Echinus esculentus) X Sandkrabbe (Hyas araneus) X Strandkrabbe (Carcinus maenas) X X X Svømmekrabbe (Liocarcinus depurator) X X X Søanemone (Tealia felina) X X X X X Sønellike (Metridium senile) X X Taskekrabbe (Cancer pagurus) X X X X X X Trekantsorm (Pomatoceros triqueter) X Ubestemt havsvamp (Porifera indet.) X Makroalger Alm. kællingehår (Desmarestia aculeata) X Blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea) X X X Gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) X X Kalkskorpe (Phymalithon sp.) X X X Kødblad (Dilsea carnosa) X X X Ledtang (Polysiphonia sp.) X Palmetang (Laminaria hyperborea) X X X Rødblad (Phyllophora sp./coccotyllus sp.) X X X Antal arter Tabel 2 Fundne arter fordelt på dykkerstationerne. Artlisten er pga. metoden ikke udtømmende for, hvad der lever i området, men giver et billede af det. 5.1 Sandbunden Den dybeste og yderste del af undersøgelsesområdet er domineret af sandbund. På sandbunden fandtes ingen vegetation og kun ganske få arter. Der findes taskekrabber og svømmekrabber. Derudover er der ikke meget liv over sandbunden. Enkelte steder stikker en kalksten op over sandbunden og giver grobund for søanemoner og enkelte tangplanter. De fundne arter er alle almindelige og vidt udbredte i danske farvande.

14 Side 13 Fauna: Stor søanemone (Tealia feline), alm. søstjerne (Asterias rubens), alm. svømmekrabbe (Liocarcinus depurator). 5.2 Kalkgrunden Modsat sandbunden er kalkgrunden tæt bevokset med palmetang og rødalger, som f.eks. kødblad. De mange huler og grotter giver gemmesteder til revets dyreliv såsom taskekrabber, fiskeyngel m.m. Den huledannede revstruktur er relativ sjælden at finde så tæt på kysten, da næsten alle huledannende stenrev nær kysten i Danmark er bortfisket af tidligere tiders stenfiskeri (Ref. 1). Kalkgrunden tilhører habitattypen huledannende stenrev, som hører under Natura 2000-habitattypen rev 1170 (Ref. 7). Vegetationen er domineret af flerårige rødalger som blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea), rødblad (Phyllophora/Coccotylus sp.), kødblad (Dilsea carnosa). Palmetang (Laminaria hyperborea) er den dominerende brunalge. Under de bladformede makroalger er kalkstenen dækket af kalkskorpealger(phymatolithon sp.). Fauna: Stor søanemone (Tealia felina) alm. søstjerne (Asterias rubens), taskekrabbe, (Cancer pagurus), alm. strandkrabbe (Carcinus maenas), alm. svømmekrabbe (Liocarcinus depurator), sandkrabbe (Hyas araneus), grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis), stor søpindsvin (Echinus esculentus) og havsvampe (Porifera sp.). Infaunaen er ikke undersøgt men det vurderes, at der måske kan forekomme borende arter af bundfauna inde i kalken herunder f.eks boresvamp (Cliona celata), boremuslingerne Petricola pholadiformis, Barnea candida og Zirfaea crispata samt boreorm (Polydora ciliata) (Ref. 9). Selvom kalkgrundene ved Hanstholm er relativt artsrige, så er de arter, der er fundet, alle almindelige og vidt udbredte i danske farvande.

15 Side 14 6 MILJØPÅVIRKNINGER Opstilling af vindmøller vurderes ikke at påvirke bundflora og bundfauna, hvorfor det kun er påvirkninger fra etableringen af selve havnen, der er behandlet i det efterfølgende. Det marine habitatområde H259 Det Gule rev, der er beliggende i en minimumafstand på 16 km NV for Hanstholm, vurderes på grund af afstanden ikke at blive påvirket af negativt af havneudvidelsen for så vidt angår bundfauna og bundflora. Havneudvidelsens potentielle påvirkninger af bilag IV-arten Marsvin er behandlet i baggrundsrapporten omhandlende bilag IV-arter (Ref. 8). 6.1 Påvirkninger i anlægsfasen I den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne kan forøget sedimentation medføre delvis tildækning og nedgang i antallet af følsomme arter af bunddyr og alger. Den forøgede sedimentation forventes at være på et sammenligneligt niveau eller mindre end sedimentationen, som foregår i området i dag. Effekterne af den forøgede aflejring forventes at være lokale og kortvarige, idet der hurtigt vil foregå rekolonisering fra de omgivende områder med upåvirket havbund. 6.2 Påvirkninger i driftsfasen Driftsfasen er defineret som hele havnens levetid og inkluderer almindeligt vedligehold herunder oprensning i havnens bassiner og indsejling. I forbindelse med udvidelsen af Hanstholm havn, vil der blive beslaglagt et havområde på 165 ha. til nye havnearealer og -bassiner. De områder, der bliver fyldt op og omdannet til kaj går permanent tabt for det marine miljø. Den nuværende status for området, hvor udvidelsen etableres er en leopardbund af sandflader, stenrev og kalk-formationer. Denne bundtype med blandede habitater vurderes at strække sig over mange km 2 i området fra Klitmøller til et godt stykke ind i Jammerbugten. Denne vurdering baseres på GEUS overordnede kortlægning af substratfohold (Ref. 2) samt en redegørelse udarbejdet af GEUS ifm. mulig havvindmølleudvikling, hvor det nævnes at kridtaflejringerne i området omkring Hanstholm står frem flere steder på havbunden op til 40 km mod vest for Hanstholm (Ref. 3). Det område, som planlægges inddraget til nyt havneområde, vurderes således kun at udgøre en meget lille andel af den samlede udstrækning af området med leopardbund med kridt stående frem. Påvirkningen fra beslaglæggelsen af havområdet er permanent, men uanseelig lille og vurderes derfor at være ubetydelig for bundflora og bundfauna.

16 Side 15 Strømhastighederne i kyststrømmen ved Hanstholm er høje i situationer med kraftige vinde. I stormsituationer er sedimenttransportkapaciteten derfor meget høj, og der kan lokalt ske store niveauændringer af bunden. Området er således kendetegnet ved, at der i situationer med kraftig vinde og under storm optræder store koncentrationer af suspenderet sediment, og at der sker store ændringer af bundens niveau. Omfanget af spild i forbindelse med vedligehold af vanddybderne i havnens bassiner og indsejling samt i forbindelse med oprensningen af sedimentreservoiret på ydersiden af Nordvestmolen vil afhænge af den valgte arbejdsmetode, men forventes ikke at overstige 10 % af den samlede oprensningsmængde. Hovedparten af det spildte sediment fra vedligehold af vanddybderne i havnens bassiner og indsejling er sand, som vil bundfældes inden for havnens ydermoler. Spildt sediment forventes derfor ikke at medføre væsentligt forhøjede koncentrationer af sediment i vandsøjlen uden for havnen. En lille del af oprensningsmaterialet vil være finkornede partikler (kalk), som har en lang bundfældningstid, og derfor kan forårsage en midlertidig misfarvning af vandet. Denne æstetiske påvirkning forventes ikke at forekomme uden for havnens dækkende værker. Sedimentreservoiret på ydersiden af Nordvestmolen vil blive oprenset hvert år. Oprensningen omfatter en mængde svarende til ca m 3 årligt. Oprensningsmaterialet består af sand, som anvendes til kystfodring i Vigsø Bugt. Oprensningen vil ske med et så minimalt spild som muligt. En del af det spildte sand vil aflejres inden for arbejdsområdet eller i dettes nærområde som følge af den relativt store kornstørrelse. Den resterende spildte sediment vil transporteres videre med strømmen og kan give anledning til midlertidig misfarvning af vandet i nærområdet samt til aflejring. De forhøjede koncentrationer af sediment i vandsøjlen samt aflejringen som følge af spredning af spildt sediment vil være på et sammenligneligt niveau eller mindre end de naturgivne forhold i området. Sedimentspild fra vedligehold af havnens bassiner og indsejling samt oprensning af sedimentreservoiret på ydersiden af Nordvestmolen forventes på baggrund af ovenstående ikke at ændre de omkringliggende habitater. I driftsfasen vil der etableres nye makroalge- og bundfaunasamfund i tilknytning til ydermolerne. Disse samfund vil på især ydersiderne af molerne blive meget sammenlignelige med de samfund tilknyttet huledannende rev, som går tabt ved inddragelse af kalkgrundene på områderne omfattet af den planlagte havneudvidelse. Dette nyintroducerede hårdbundssubstrat vurderes hermed at få en positiv reveffekt som man har set ved etablering af flere havvindmølleparker, f.eks. Horns Rev (Ref. 4 og Ref. 5) og Egmond aan Zee i Holland (Ref. 6). Et område på ca. 200 X 700 m udenfor den kommende Nordvestmoles spids vil få pålejret store mængder sand (ca m 3 ) som i dag transporteres forbi Hanstholm. Det bliver nødvendigt at oprense dette materiale hvert år. Dette område vil blive forstyrret gentagne gange og bunddyr og bundflora samfundene vil kun i begrænset omfang kunne nå at etablere sig igen mellem oprensningerne. Denne påvirkning kan betragtes som permanet, men er dog meget lokal og vurderes som ubetydelig.

17 Side 16 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Der vurderes ikke behov for at iværksætte særskilte afværgeforanstaltninger, da revformationer på kalkgrundene i væsentligt omfang erstattes ved etablering af nye ydermoler.

18 Side 17 8 OVERVÅGNINGSPROGRAM Der vurderes ikke at være behov for at iværksætte et overvågningsprogram for bundflora og bundfauna.

19 Side 18 9 KUMULATIVE EFFEKTER Da havneudvidelsens vurderede påvirkninger på bundflora og bundfauna alle er af lokal karakter, vurderes der ikke at være risiko for at disse vil kumulere med effekter fra planer eller projekter.

20 Side MANGLENDE OPLYSNINGER Der vurderes ikke at mangle væsentlige oplysninger.

21 Side REFERENCER Ref. 1 Dahl, K., Lundsteen, S. & Helmig, S. A Stenrev havbundens oaser. Gads Forlag ( Ref. 2 MARTA - the GEUS metadata base of shallow geophysical data ( Ref. 3 GEUS En overordnet geologisk vurdering af 6 udpegede lokaliteter for havvindmøller i Danmark - For Energistyrelsen (Energiforsyning). ( DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Fremtidens %20havmoelleparker/Documents/GEUS_Havvindm%C3%B8ller%202011%20til%20 Energistyrelsen_final.pdf) Ref. 4 Danish Offshore Wind Key Environmental Issues. Dong Energy, Vattenfall, The Danish Energy Authority and The Danish Forest and Nature Agency. November 2006 Ref. 5 Leonhard, S. B. & Pedersen, J Benthic Communities at Horns Rev Before, During and After Construction of Horns Rev Offshore Wind Farm. Bio/Consult a/s for Vattenfall. Ref. 6 Lindeboom, H J, Kouwenhoven, H J, Bergman M J N, Bouma S, Brasseur S, Daan R, Fijn R C, de Haan D, Dirksen S, van Hal R, Hille Ris Lambers R, ter Hofstede R, Krijgsveld K L, Leopold M, Scheidat M. Short-term ecological effects of an offshore wind farm in the Dutch coastal zone; a compilation. Environmental Research Letters, 2011; 6 (3): DOI: / /6/3/ Ref. 7 turtyper/1170+rev/1170.htm). Ref. 8 Grontmij Udvidelse af Hanstholm Havn. VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 15 Bilag IV-arter samt øvrig flora og fauna. Ref Rune Frederiksen, RUF-dykkerservice. Personlig kommentar Ref. 10 Øresundskonsortiet, Assessment of the Impact on the Marine Environment of the Øresund Link,

22 Side BILAG 1 BILLEDGALLERI OG DYKKERUNDERSØGELSE Figur 2 Huledannende stenrev

23 Figur 3 Sandkrabbe Side 22

24 Figur 4 Søanemone Side 23

25 Side 24 Figur 5 Taskekrabbe Figur 6 Blandet tangskov med Palmetang og diverse flerårige Rødalger

26 Side 25 Figur 7 Formentlig bredt bladmosdyr (Flustra foliacea), og i forgrunden brunalgen alm. kællingehår (Desmarestia aculeata) og i baggrunden en rødalge Phyllophora/Coccotyllus sp. Figur 8 Sandbund

27 Side 26 Figur 9 Taskekrabbe nedgravet i sand. Der er også et par svømmekrabber omkring bl.a. til venstre og en eremitkrebs ved taskekrabbens mund Figur 10 Lokalisering af undersøgelsespunkter/transekter for bentisk flora og fauna ved Hanstholm. Det skyggede areal viser den kommende havneudvidelse. Nedenfor følger en beskrivelse af bundforhold og den fundne makroflora og fauna ved på dykkerundersøgelsens forskellige stationer (for placering af stationer se Figur 10). Videnskabelige navne er nævnt første gang arten nævnes i bilaget.

28 Side 27 Station 1 Position: N Ø Sandbund 100% ingen vegetation. Fisk: Ubestemt knurhane (Triglidae indet.) Bunddyr: Svømmekrabbe (Liocarcinus depurator) Dybde: 14 meter Station 2 Position: N Ø Sandbund 80% Kalkbund 20% (35% vegetation/bladmosdyr på kalk sten) Bunddyr: Søanemone (Tealia felina), sønellike (Metridium senile), dødningehånd (Alcyonium digitatum), taskekrabbe (Cancer pagurus), ubestemt havsvamp (Porifera indet), svømmekrabbe, søstjerne (Asterias rubens). Desuden bladmosdyr (Flustra foleacea), som vurderes at udgøre hovedparten af den bedømte 35% vegetation. Dybde: 14 meter Station 3 Position: N Ø Sandbund 100% Bunddyr: Søanemone, taskekrabbe, svømmekrabbe, strandkrabbe (Carcinus maenas), eremitkrebs (Pagurus bernhardus) Dybde: 10 meter Station 4 Position: N Ø Sandbund 100% Bunddyr: Svømmekrabbe, eremitkrebs Dybde: 5,7 meter Station 5 Position: N Ø Sandbund 100% Bunddyr: Svømmekrabbe, søstjerne Dybde: 5,0 meter Station 6 Position: N Ø Kalkbund 100% Vegetationsdækning 60% Bunddyr: brødkrummesvamp (Halichondria panicea), søanemone (Tealia feline), taskekrabbe, strandkrabbe, stor søpindsvin (Echinus esculentus), alm. søstjerne, bladmosdyr. Makroalger: Palmetang (Laminaria hyperborea), alm. kællingehår (Desmarestia aculeata), kødblad (Dilsea carnosa), blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea), rødblad (Phyllophora/Coccotyllus sp.), kalkskorpe (Phymalithon sp.) Dybde: 5 meter

29 Side 28 Station 7 Position: N Ø % sandbund 70% kalksten 75% vegetationsdækning på kalksten Bunddyr: Brødkrummesvamp, alm. Søanemone, taskekrabbe, alm. søstjerne Makroalger: palmetang, kødblad, blodrød ribbeblad, rødblad, gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) Dybde: 0-4 meter Station 8 Position: N Ø % sandbund 80% Kalksten (70% vegetationsdækning på kalksten) Bunddyr: dødningehånd, taskekrabbe, strandkrabbe, alm. søstjerne Makroalger: palmetang, kødblad, blodrød ribbeblad, rødblad, kalkskorpe. Dybde: 0-5,8 meter Station 9 Position: N Ø % sandbund 55% Kalksten (vegetationsdækning 25% på kalksten) Bunddyr: Trekantsorm (Pomatoceros triqueter), alm. søstjerne Makroalger: Ledtang (Polysiphonia sp.), gaffeltang, kalkskorpe Dybde: 3 4 meter Station 10 Optagelse langs Østmolen Fisk: Ubestemt (brisling/toplettet kutling/havkarusse) Bunddyr: Brødkrummesvamp, sønellike, søanemone, taskekrabbe, søstjerne. Makroalger: Ingen Dybde: 4 5 meter