IDRÆTTENS STØRSTE ARENAER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDRÆTTENS STØRSTE ARENAER"

Transkript

1 1 IDRÆTTENS STØRSTE ARENAER fra OL til hverdag Ulrik Almlund, Søren Bang og Henrik H. Brandt LOKALE- & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE 12

2 2 Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin 1997 (udsolgt, men kan downloades fra 2. Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse Arkitekturpsykologi Den tredje bølge En idrætslegeplads skal ligge i vejen! Idrættens fornemmelse for byrum Idrætshaller for fremtiden 2005 Ulrik Almlund, Søren Bang, Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut IDRÆTTENS STØRSTE ARENAER fra OL til hverdag Lokale- & Anlægsfonden Farvefotos fra Sydney og Athen, hvor intet andet er anført: Ulrik Almlund Små sort-hvide vignet-fotos: Sports Foto Forsidefoto: Øverst: Corbis/Scanpix. Nederst: Miriam Dalsgaard/Polfoto Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P.J. Schmidt Grafisk Juni 2007 ISBN:

3 3 Indhold Forord 5 Indledning 6 SYDNEY 9 Sydney Olympic Stadium/Stadium Australia/Telstra Stadium 18 Sydney Superdome/Acer Arena 22 Fra verdenselite til vandland, Sydney International Aquatic Centre 25 Fra olympisk elite til lokalt idrætscentrum, Dunc Gray Velodrome 28 ATHEN 31 Athens olympiske stadion Spyros Louis 40 Athens indendørs olympiske sportshal 42 Athens olympiske svømmecenter 45 Athens olympiske cykelarena 48 ATHEN OG SYDNEY: OLYMPISKE ERFARINGER 50 DANSKE ARENASATSNINGER 53 Balancegang mellem events og foreningsliv, Ballerup Super Arena 55 Fra topsportsarena til breddefacilitet, Farum Arena (Hal 1+2) 63 Fleksibilitet med begrænsninger, NRGi Arena, Atletion, Århus 69 Regionalt samlingspunkt for idræt og kultur, Arena Nord, Frederikshavn BUD OM STORE OPVISNINGSANLÆG 84 Anbefalet læsning 88

4

5 5 Forord Vi må have intelligente løsninger er et ofte brugt udtryk, når faciliteter til store idrætsbegivenheder drøftes i både Danmark og udlandet. Der er almindelig enighed om, at de såkaldte hvide elefanter skal undgås store stadioner og haller, der i årevis står tomme og ubrugte som mausoleer for de mesterskaber, der for en kort stund fyldte tilskuerpladserne og banerne. Intelligente løsninger skal sikre, at de store og dyre anlæg også har en funktion i hverdagen efter mesterskaberne til glæde for de borgere, hvis by har været vært for sportslige udfoldelser. Den Internationale Olympiske Komité har i dag så meget fokus på problematikken, at den kræver, at mulige værtsbyer til kommende olympiske lege i deres ansøgermateriale skal fremlægge planer for, hvordan hvide elefanter undgås. Når jagten går ind på de gode løsninger også i Danmark, er der al mulig grund til at lade sig inspirere af og vurdere de tiltag, der allerede er afprøvet i udlandet. Derfor har Lokale- og Anlægsfonden bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at skrive en bog i Fondens skriftrække om de erfaringer, OL-byerne Athen og Sydney har fået i deres jagt på intelligente løsninger. Idan har på studierejser i de to byer og gennem omfattende research forsøgt at samle så megen gangbar viden som overhovedet mulig. Den kan forhåbentlig bruges af danske beslutningstagere og planlæggere i deres videre arbejde. Her i landet har vi ikke idrætsanlæg, der kan sammenlignes med OL-anlæg i elefant-størrelsen. Men der findes rundt om i Danmark idrætshaller, som er bygget med det dobbelte formål både at fungere som opvisningsbane for den danske elite og samtidig have en daglig funktion for den enkelte bys idrætsudøvere. De danske erfaringer er taget med i Idrættens største arenaer fra OL til hverdag. De to vinkler kan forhåbentlig gøre arbejdet lidt lettere, når vi i Danmark skal fi nde vores egne intelligente løsninger. Hans Toft Formand for Lokale- og Anlægsfonden

6 6 Indledning Man skal gøre sig klart, at det er langt sværere at drive et stadion end en fodboldklub. Flemming Østergaard i Politiken den 18. marts Store idrætsanlæg har sjældent været så meget i fokus som i disse år. Næsten dagligt kan aviser og tv berette om nye ambitiøse stadion- og halprojekter, der skal være med til at profilere og styrke den lokale idræt og erhvervsudvikling. Udviklingen har rødder i de seneste års professionalisering inden for dansk fodbold og håndbold. Behovet for flere tilskuerpladser og bedre sponsorfaciliteter har været katalysator for opførelser eller udvidelser af en række stadioner og indendørs opvisningsanlæg siden midten af 1990 erne. Men på det seneste har også kommunesammenlægningerne i 2007 og følelsen af at være udsat for stigende national og global konkurrence sat skub i flere arenaprojekter. Mange kommunale beslutningstagere ser opførelsen af store multifunktionelle arenaer som en måde at få kommunen på landkortet og samtidig skabe et lokalt idrætsligt og kulturelt samlingspunkt. En tendens, som den store interesse for et begreb som oplevelsesøkonomi kun er med til at forstærke. Udviklingen er med til at hæve ambitionsniveauet markant. Mens de hidtil færdiggjorte nyopførelser og udbygninger typisk har opereret med maks siddepladser som oftest færre er væsentligt større multiarenaer nu til debat i bl.a. Århus, Kolding, Næstved, Sønderborg og København. Endelig har overvejelserne om, hvorvidt København skal søge OL, forstærket interessen for de meget store opvisningsanlæg med siddepladser eller mere. Netop erfaringerne med meget store anlæg er emnet for denne bog. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Sydney og Athen sætter vi lys på, hvilke erfaringer OL-værtsbyerne fra henholdsvis 2000 og 2004 har gjort sig, når det gælder den daglige brug af meget store eller specialiserede anlæg. I den sidste del af bogen vender vi næsen hjemad og trækker paralleller til en række danske arenabyggerier i en noget mindre skala. Ambitionen er, at ikke mindst beslutningstagere med interesse for opførelse af store anlæg får del i nogle af de gode og dårligere erfaringer, som allerede er gjort. Desuden håber vi at tilføre debatten om store arenaer lidt mere realisme. Som både forskere og den Internationale Olympiske Komité har advaret om, kan de

7 Jesper Nørgaard Sørensen / Polfoto 7 store prestigebyggerier i værste fald ende som hvide elefanter dvs. som anlæg, der står mere eller mindre ubenyttede hen. Udfordringen er at undgå det. Her er også mindre opvisningsanlæg udsatte. For lige så fristende det er for lokalpolitikere at gøre arenaprojekter til eksponenter for dynamik og fremtidsparathed, lige så svært kan det i praksis være at fylde dem med attraktive aktiviteter, skabe balance mellem forskellige brugerinteresser og sikre en bæredygtig økonomi. Denne udgivelse kommer ikke med simple svar på denne udfordring, og det er næppe muligt at lave en kogebog med enkle opskrifter på succes. Men vi har alligevel bestræbt os på at destillere nogle af de generelle erfaringer fra ind- og udland i en række overskrifter til allersidst. Metodisk har udgangspunktet været at beskrive de oprindelige intentioner med anlæggene og sammenligne disse med den faktiske udnyttelse målt på parametre som bl.a. antal og typer af gennemførte events, oversigter over daglige brugere og den generelle kapacitetsudnyttelse. Disse informationer er blevet suppleret med en række kvalitative interviews blandt bygherrer/anlægsansvarlige samt for Ballerup Super Arenas vedkommende en brugerundersøgelse gennemført af Lokale- og Anlægsfonden. Det tilgængelige datamateriale og anlæggenes særlige historik varierer stærkt, hvilket især har været en udfordring i kapitlet om Athen. Der er derfor ikke tale om en ensartet og videnskabelig funderet evaluering af anlæggene dette kan heller ikke klares på knapt 100 sider men derimod om en faktuelt baseret formidling af en række væsentlige erfaringer. Fordi anlæggene i Athen og Sydney indgik i en samlet OL-plan, er opbygningen af de to udenlandske kapitler lidt anderledes end det danske, hvor de fire medtagne anlæg er beskrevet uafhængigt af hinanden. Forfatterne har selv besøgt bogens lokaliteter. Ulrik Almlund er således hovedansvarlig for kapitlerne om Athen og Sydney. Søren Bang er ansvarlig for beskrivelsen af Ballerup Super Arena og Farum Arena, mens Henrik H. Brandt har udarbejdet afsnittene om Atletion i Århus samt Arena Nord i Frederikshavn. Det korte konkluderende kapitel er skrevet af de tre forfattere i fællesskab. God fornøjelse! Ulrik Almlund, Søren Bang og Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut

8 8 Foto: Byrn Press / Polfoto Sydneys olympiske stadion.

9 9 Sydney Sydneys olympiske park ligger i Sydneys vestlige forstæder cirka 14 kilometer fra det centrale Sydney. En rejse fra centrum til den olympiske park med det velfungerende S-tog tager cirka en halv time til forstaden Lidcombe, hvor man skal skifte tog til den såkaldte Olympic Sprint, der fragter en de sidste 10 minutter til den olympiske park. Turen går gennem lavt boligbyggeri og industrikvarterer, der ligger tilfældigt langs med jernbanen. Kun ved større begivenheder i den olympiske park er der hyppige direkte togafgange fra Sydneys hovedbanegård, og manglen på direkte togafgange til parken er med til at forstærke følelsen af, at den olympiske park ligger i en fjern forstad, når man kommer fra det centrale Sydney. Den olympiske park står i kontrast til de omgivende, nedslidte forstæder. Stationen i den olympiske parks bycentrum er placeret underjordisk, og når man kommer op til overfladen, møder man en stor, åben, brolagt plads med det gigantiske olympiske stadion der er omdøbt til Telstra Stadium i baggrunden. Man befinder sig nu i midten af den olympiske parks bycentrum, hvor langt hovedparten af de olympiske idrætsfaciliteter lå under legene i Mod øst ses det gigantiske Telstra Stadium, olympisk stadion og atletikstadion under OL, og længere væk skimtes den store multihal Acer Arena, der blev brugt til gymnastik og basketball. Mod nord ses et tilsyneladende nærmest endeløst system af mindre haller, der ligger side om side. Disse haller husede hovedparten af de mindre, indendørs begivenheder under OL og fungerer i dag hovedsageligt som messehaller. Mod syd kan man bag nogle høje hotelbygninger se det store svømmecenter samt opvarmningsbanerne til atletik, der i dag udgør parkens atletikcenter. Mod vest ses moderne kontorbygninger og en stor byggeplads, og bagved kan skimtes enkelte gamle bygninger, bl.a. en arsenalbygning fra 1800-tallet, der har overlevet parkens modernisering. Endnu længere mod syd findes flere olympiske faciliteter, herunder tenniscentret og et hockeystadion. Et mindre parkanlæg pryder bycentret, og såvel øst som nord for bycentret ligger andre store parkanlæg, lige fra den velmanicurerede Bicentennial Park med bløde bakker, løbe- og cykelruter samt en sø og et udkigstårn, til det vilde Badu Mangroves, der bortset fra de asfalterede stier er en uigennemtrængelig mangrovesump.

10 10 Når man ser hele dette enorme, pæne og velholdte forstadsparkområde, er det vanskeligt at forestille sig, at arealet omkring den olympiske park indtil for forholdsvis nylig var en stor giftgrund og industriel ødemark. Ikke desto mindre lå hele området, der ellers er omkranset af mange kilometers bymæssig bebyggelse, stort set ubenyttet hen indtil begyndelsen af 1990 erne. Et par hundrede års intensiv industriel aktivitet samt anvendelse af dele af området som losseplads havde gjort det til ét af de mest forurenede i Australien. Området havde rummet kemisk industri, et slagteri, et militært ammunitionsdepot samt et teglværk med tilhørende lergrave, der efterfølgende blev anvendt til bl.a. dumpning af affald. Der var i midten af 1980 erne et mislykket forsøg Kort over bycentret i Sydney Olympic Park. Kilde: Sydney Olympic Park Authority.

11 11 på at markedsføre dele af området som en teknologipark for højteknologiske virksomheder, men det slog aldrig rigtigt igennem, og kun få virksomheder flyttede til området. Derfor havde de lokale myndigheder som én af de vigtigste visioner for de olympiske byggerier at løfte Homebush-området ud af de miljømæssige problemer med en massiv oprensning. Det gav mening, fordi området var et af de få steder i Sydney, hvor der var plads til en ambitiøs olympisk park. Samtidig håbede planlæggerne, at de massive investeringer for at klargøre området til OL ville give området det påkrævede løft, så mennesker eller virksomheder ville bosætte sig her igen. Samtidig faldt denne vision godt i tråd med de idéer, som den Internationale Olympiske Komité (IOC) på dette tidspunkt havde fået om, at de olympiske lege skulle tilføres en miljømæssig dimension. Visionen var dermed et væsentligt argument for Sydneys olympiske projekt i forhold til indbyggerne i New South Wales og Sydneys vestlige forstæder, men også internationalt i forhold til IOC. Et gammelt ammunitionsdepot er en af de få bevarede bygninger fra Sydney Olympic Parks industrielle fortid. Da IOC tildelte Sydney legene i 1993, forelå der derfor et omfattende arbejde med at oprense de forurenede områder i det 640 hektar store område, inden byggeriet af selve sportsfaciliteterne kunne begynde. Også overvejelser om de store anlægsinvesteringer indgik i den tidlige planlægningsproces. For byggeriet af selve idrætsanlæggene havde arrangørerne den politik, at man ville undgå at opføre faciliteter, som ville være for vanskelige at udnytte efter OL. For at undgå at bygge sådanne hvide elefanter traf organisationskomitéen og delstatsregeringen i New South Wales det strategiske valg, at de kun ville opføre permanente faciliteter til legene, hvis der kunne identificeres et lokalt behov og en potentiel brugergruppe også efter OL. Allerhelst ville arrangørerne indgå partnerskaber med interesserede, eksterne aktører om opførelsen, driften af de enkelte faciliteter og om muligt også om finansieringen. Nogle af disse partnerskaber blev klassiske offenligt-private partnerskaber, hvor private virksomheder tilvejebragte størstedelen af finansieringen. Først og fremmest blev det store, olympiske stadion Stadium Australia opført af et privat, børsnoteret konsortium efter denne model, mens den store multihal i parken Sydney Superdome blev bygget af et privatejet selskab. Mere kreativt var partnerskabet med Royal Agricultural Society of New South Wales, som hvert år afholder et gigantisk dyrskue ved navn The Royal Easter Show. Landbrugsorganisationen gik med til at flytte sit dyrskue til den kommende olympiske park og samtidig opføre en lang række udstillingshaller, der ved hjælp af hovedsageligt midlertidige tilskuertribuner kunne benyttes til de fleste af de mindre og mellemstore indendørs olympiske events. Desuden bestod anlægget af et udendørs stadion med siddepladser plus nogle græsskråninger, der også kan benyttes til tilskuere. Dette anlæg blev under OL brugt til baseballstadion og bliver i dag bl.a. brugt til dyrskuer, koncerter og lidt rugby. Det var således et elegant svar på det for olympiske værtsbyer tilbagevendende spørgsmål: Hvad stiller man op med et baseballstadion efter OL?

12 12 Sydney Showground Main Arena blev oprindelig opført til baseball under OL. I dag benyttes den bl.a. til dyrskuer og motorsport. Samlet set fylder Sydney Showground med sine 30 hektar omkring en fjerdedel af det olympiske bycenter og råder over m 2 udstillingsareal. Det olympiske stadion dengang Stadium Australia, nu Telstra Stadium den store multihal Sydney Superdome og Sydney Showground fylder til sammen den nordlige halvdel af det olympiske bycentrum, og de er alle sammen opført i samarbejde med private investorer. Området umiddelbart syd for den centrale plads er derimod præget af anlæg, der er opført og drevet direkte af delstatsregeringen i New South Wales, nemlig svømmecentret og atletikcentret, der begge blev opført på stedet allerede inden Sydneys succesrige OL-bud i Atletikcentret fungerede som opvarmningsbaner til atletik under selve OL. I dag fungerer det bl.a. som træningsfaciliteter for NSW Institute of Sports, delstatens svar på Team Danmark. Svømmecentret, der senere bliver beskrevet mere detaljeret, var fra projekteringen tænkt som både elite- og breddefacilitet og rummer bl..a. et vandland. Centret fungerer i det daglige som en gigantisk offentlig svømmehal. Under svømmehallens parkeringsplads, der er anlagt på toppen af en flad bakke, ligger parkens største depot af forurenet jord, der er fjernet fra andre dele af parken. Atletik- og svømmecentrene havde ingen kommerciel interesse og kunne derfor ikke opføres i samarbejde med private investorer, selv om det dyre svømmecenter havde potentialet til at blive et trækplaster for området som breddeidrætsfacilitet og blev påbegyndt allerede i 1992 længe før de øvrige store anlæg.

13 13 Længst mod syd i den olympiske park finder man yderligere et par olympiske idrætsanlæg. Den mellemstore multihal State Sports Centre blev taget i brug som det første anlæg i området allerede i Der blev i tilknytning til denne hal opført et hockeycenter til OL. Her ligger også tenniscentret, der er opført i samarbejde med tennisforbundene Tennis NSW og Tennis Australia, der er ansvarlig for bl.a. Australian Open. Tennisforbundene bidrog med 15 % af byggeomkostningerne. OL-værternes samlede investering i idrætsfaciliteter til legene løb op i 3,3 mia. australske dollars i datidens valuta, svarende til cirka 15 mia. danske kroner, hvoraf den private sektor bidrog med 1,2 mia. dollars, mens resten af anlægsomkostningerne var offentligt finansieret. De nævnte idrætsanlæg var alle anlæg, som man antog ville have en rimelig eksistensberettigelse efter OL, og de blev derfor opført som permanente anlæg. I mange tilfælde stod det dog klart, at behovet for tilskuerpladser ville være markant lavere efter OL. En del af tilskuerpladserne på mange nye faciliteter var derfor midlertidige eller eksisterende faciliteter blev udvidet med midlertidige tilskuerpladser under OL. Mest markant havde hockeycentret tilskuerpladser under OL, hvoraf kun var permanente. Stadium Australia var forsynet med gigantiske, midlertidige endetribuner, der kunne rumme ekstra tilskuere, og baseballstadionet på Sydney Showground havde en halvcirkel med almindelige tilskuertribuner og en halvcirkel med skrå græsterrasser, der kunne fungere som ekstra tilskuerpladser under OL eller ved senere, enkeltstående arrangementer. I svømmecentret, der oprindeligt var dimensioneret til tilskuere, opførte man en midlertidig udvidelse, så det kunne rumme tilskuere, og på den store, åbne gulvplads i de mange udstillingshaller på Sydney Showground blev der opført midlertidige tilskuertribuner og øvrige faciliteter til en lang række mindre events. Den eneste helt midlertidige, større konstruktion var et stadion til beachvolley, der noget kontroversielt blev opført midt på den fashionable Bondi Beach i det østlige Sydney. Sammen med andre idrætsfaciliteter, der lå yderligere seks steder i Sydney, dannede alle disse faciliteter tilsammen en velfungerende ramme om afholdelsen af det generelt roste OL i Det helt store spørgsmål var dog, om de meget ambitiøse mål for den olympiske parks udvikling efter OL kunne opfyldes. Herunder ikke mindst om man ville være i stand til at bruge de mange nye opvisningsfaciliteter, der var blevet konstrueret som permanente idrætsfaciliteter, og om man dermed ville kunne skabe liv i den olympiske park og igangsætte en god cirkel for hele området. På trods af ambitionen om at skabe en bæredygtig arv efter OL og kun opføre permanente anlæg i det omfang, der var identificeret en lokal efterspørgsel, endte man som beskrevet med hovedsageligt at benytte nyopførte, permanente

14 14 faciliteter, selv om mange som nævnt havde delvist midlertidige tilskuertribuner. På grund af det store antal anlæg, der var koncentreret i den olympiske park, var udfordringen stor. I perioden efter OL var der næsten helt stille om den olympiske park. Rent fysisk var parken tom og lignede ifølge den australske OL-forsker Richard Cashman en spøgelsesby i Det er meget sigende, at den daværende formand for den Internationale Olympiske Komité (IOC), Juan Antonio Samaranch, under legene i 2000 betegnede flere af de store idrætsfaciliteter (svømmecentret og det olympiske stadion) som den bedste jeg har set. Et år senere betegnede IOC s nye formand, Jacques Rogge, parken som en hvid elefant. Dette var til dels udtryk for et politisk skifte i IOC, men også for et skifte i, hvordan den olympiske park tog sig ud for beskueren. Også planlægningsmæssigt skete der meget lidt, der kunne give håb om øget aktivitet i en ikke for fjern fremtid. Kraftanstrengelsen med at afholde selve OL havde taget al tid og energi for planlæggerne, og der eksisterede ikke detaljerede planer for, hvad man skulle stille op med parken og de enkelte idrætsfaciliteter. Trods tankerne om den langsigtede anvendelse i den tidlige planlægningsfase var man ikke kommet meget længere med den konkrete udmøntning af disse tanker. Der skulle derfor gå halvandet år, før et udkast til en ny masterplan for området endelig blev vedtaget i I perioden indtil da var aktiviteten i parken begrænset, den olympiske organisation var under afvikling, og en ny myndighed var endnu ikke på plads. Den lokale presse var i tiltagende omfang stærkt kritisk og udnævnte lejlighedsvis hele parken eller dele af den til hvide elefanter. Da masterplanen endelig lå klar, kunne der komme gang i de ombygninger, der skulle til for at forvandle parken til sin permanente funktion samt de ombygninger, der ligeledes skulle til på flere af idrætsfaciliteterne. Samtidig kunne man så småt begynde at planlægge det øvrige byggeri i området, der skulle være med til at skabe liv, herunder både boliger, kontorer, flere hoteller og uddannelsesinstitutioner. Sydney International Aquatic Centre. Det er ikke en udfordring, der er blevet løst i en håndevending, og der har undervejs været store vanskeligheder, men det er dog gået væsentligt fremad for parken som helhed i perioden fra til 2007, hvilket illustreres af grafen på næste side, der viser udviklingen i det samlede tilskuertal på det tidligere olympiske stadion, hvor navnerettighederne i mellemtiden var blevet solgt til det tidligere australske telemonopol.

15 15 SAMLET TILSKUERTAL PÅ TELSTRA STADIUM Kilde: Telstra Stadium Rugby-VM Tilskuere generelt Seks år efter afholdelsen af OL er det efterhånden lykkedes at vende kurven for den olympiske park. Dette har krævet en stor indsats fra ikke mindst delstatsregeringens side. Ud over den omtalte masterplan for området oprettede man en myndighed Sydney Olympic Park Authority til at føre den ud i livet og være ansvarlig for udviklingen af den nye bydel, og man gav organisationen 50 mio. australske dollars i startkapital samt en årlig driftsbevilling frem til I dag er strategien så småt ved at bære frugt, og der er i løbet af perioden kommet en støt stigende interesse for at benytte såvel bredde- som opvisningsfaciliteterne i parken. Svømmecentret har længe fungeret som en attraktiv breddeidrætsfacilitet, der i dag har svømmende besøgende om måneden, hvilket gør det til Australiens mest populære breddeidrætsfacilitet. Nogle af de mange haller i forbindelse med Sydney Showground drives til hverdag af Sydney Sports Centre som almindelige idrætshaller for bredden, hvor der kan dyrkes alskens indendørs sportsgrene i praksis er badminton dog mest populært, og man har mulighed for at komme ind fra gaden og leje en bane for cirka 70 kroner for en time. Ligeledes i forbindelse med én af Sydney Showgrounds haller er der lavet en kommerciel inden- og udendørs skatepark, komplet med entré på 70 kroner og høj rapmusik. Længst mod syd i parkens bycenter er der opført et kommercielt golfcenter med driving range. Udviklingen i opfattelsen af den olympiske park kan illustreres med avisoverskrifterne i den lokale presse. Den 12. april 2002 havde Sydney Morning Herald, den største seriøse morgenavis i Australien, en artikel med titlen Olympisk regning: $1,3 mia. plus nogle nye fliser, og så sent som 26. juli 2004 kørte Sydney Morning Herald en artikel med overskriften Olympiske byggerier er en hård omgang for skatteyderne. Den påpeger, at det koster skatteyderne 46 mio. australske dollars årligt at drive den olympiske park. Den 13. juli 2006 var stemningen vendt igen, og overskriften lød Endelig en olympisk drøm, der holder hele vejen til banken.

16 16 Parken The Overflow i centrum af Sydneys olympiske bycenter benyttes som rekreativt område af lokalbefolkningen. Den 19. januar 2007 lød en overskrift samme sted Gnisterne fløj, da menneskemasser skabte trafikkaos af olympiske dimensioner. Mens stemningen omkring den olympiske park og de olympiske anlæg således vendte sig til det særdeles negative i årene efter OL, er der i dag en langt mere positiv opfattelse af stedet og dets værdi for Sydney. Ifølge OL-forskeren Richard Cashman, der så sent som i 2006 udgav bogen The Bitter-Sweet Awakening om Sydneys post-olympiske depression, er der i dag grund til optimisme på parkens vegne, selv om der stadig mangler restauranter og tilstrækkelig offentlig transport: Jeg var temmelig pessimistisk et års tid eller to, men nu er den olympiske arv realiseret, siger Cashman og tilføjer, at i starten skete der noget i parken en gang i mellem. Nu sker der altid noget. Som noget relativt nyt er der i 2006 for alvor kommet gang i salget af grunde til private firmaer og byggeriet af nye erhvervs- og boligbyggerier i området.

17 17 I dag forsøger Sydney Olympic Park og Telstra Stadium at tiltrække turister med flere slags rundvisninger. Bl.a. vil det franske hotelimperium Accor, der i forvejen ejer de to hoteller i parken, opføre yderligere to hoteller, og en af australiens største finansinstitutioner Commonwealth Bank er ved at opføre sit nye hovedkvarter til medarbejdere. Der er desuden konkrete planer om at lægge videregående uddannelsesinstitutioner i parken. Mere end seks år efter OL kan man således så småt begynde at se nogle af de ambitiøse visioner med området blive ført ud i livet. Men det var ikke gjort med blot at afholde OL og investere massivt i infrastruktur og idrætsbyggerier i området. Det krævede en fortsat offentlig indsats og fortsatte offentlige investeringer i en årrække, før området kom til at fremstå som andet end et halvøde forstadsområde med en række store byggerier. I de følgende afsnit vil vi se lidt nærmere på nogle af de største olympiske byggerier i Sydney, nemlig det olympiske stadion, den store multihal, svømmecentret og cykelarenaen.

18 18 Sydney Olympic Stadium/ Stadium Australia/Telstra Stadium IBRUGTAGET: Marts 1999 BYGGESUM: 710 mio. AUD, ca. 3,2 mia. danske kroner TILSKUERKAPACITET: Op til under OL, nu op til EJERFORHOLD: Ejet af Stadium Australia Management Ltd., et privat selskab stiftet med det formål at eje stadion. Driften er udlagt til det professionelle ejendomsdriftsselskab Ogden International Facilities Corp. OPRINDELIG ANVENDELSE UNDER OL: Atletikstadion og fodboldfinale Det olympiske hovedstadion blev opført specifikt til OL med navnet Stadium Australia, og det blev allerede inden OL anvendt til rugby, fodbold og atletik. Stadionet er bygget, så det både kan benyttes med en rektangulær græsbane, som det kendes fra bl.a. almindelig fodbold, og med en større, oval bane. Den oprindelige konfiguration var oval med en standard 400 m løbebane, rektangulær græsbane i midten og springgrave i siderne. I dag er atletikbanen solgt, og den ovale bane benyttes til cricket og australsk fodbold. Dette sker ved at skyde de nederste tribuner på langsiderne tilbage og montere ekstra græs, der sidder på løse gulvplader. Hele operationen kan klares på en nat, således at der kan spilles australsk fodbold om lørdagen og rugby om søndagen. Tribunerne har VIP-faciliteter til ca personer og sponsor-lounges til et tilsvarende antal. Sponsorfirmaerne har deres egne små bokse med glasfacade ud til stadion samt et antal sæder ud for boksen på selve stadion. Alle disse faciliteter er stort set udlejet, og heraf er 600 VIP-sæder solgt frem til 2030 og videresælges i dag til meget høje priser. Stadium Australia blev først og fremmest bygget ud fra en ambition om, at det skulle være det største og bedste olympiske stadion nogensinde, og denne rekord er det da også fortsat indehaver af. Op til Sydneys OL-bud havde IOC desuden indført nye målsætninger om, at OL skulle være et forbillede på miljøområdet, og taget er derfor konstrueret af gennemsigtig polycarbonat med henblik på at lukke mest muligt naturligt lys ind, ligesom taget er konstrueret til at opsamle og genanvende regnvandet. OL-værterne forsynede stadionet med de meget store midlertidige endetribuner, der kan ses på fotoet side 8, og som bragte kapaciteten op på siddepladser. Planen var, at de efterfølgende kunne afmonteres, hvorved kapaciteten kunne komme ned på mere beskedne regulære siddepladser og i alt VIP-pladser af forskellig slags. Der var desuden planlagt en fleksibilitet, således at sidetribunerne kunne skydes frem og tilbage, hvorved banen som nævnt kunne skifte mellem en større oval og en mindre rektangulær form. Dermed ville stadion efter OL blive mere velegnet til fodbold og rugby end et traditionelt atletikstadion, hvor afstanden mellem tilskuerne og banen let kan blive for stor. Den ovale form var desuden lavet, så den passede til cricket og australsk fodbold.

19 19 Anvendelsen i dag I de første år efter OL levede Stadium Australia en noget omtumlet tilværelse, hvor driftsselskabet ikke fik etableret tilstrækkelige aftaler med hold, der ville bruge det som fremtidig hjemmebane. Det stod derfor heller ikke umiddelbart klart, hvordan stadionet skulle ombygges til sin permanente konfiguration. Det endte dog med, at man fjernede de ekstra endetribuner og atletikbanerne og bevarede muligheden for at skifte mellem en oval og en firkantet bane. Samtidig blev navnerettighederne solgt til det tidligere australske telemonopol, Telstra. Da det stadig var vanskeligt at finde hold, der var villige til at skifte til Telstra Stadium som permanent hjemmebane, blev det strategien at tiltrække de største kampe fra flest mulige hold, som måtte ønske en større kapacitet end deres sædvanlige hjemmebane. Efter en vanskelig start er dette efterhånden ved at lykkes, og Telstra Stadium er i dag hjemmebane for de to rugbyhold South Sydney Rabbitohs og Canterbury Bulldogs og har derudover de største kampe fra yderligere ni forskellige hold og sportsorganisationer. DE BRUGER TELSTRA STADIUM I DAG: Australian Rugby Union New South Wales Rugby Union National Rugby League Australian Football League Australian Cricket Board Football Federation Australia QBE Sydney Swans Bulldogs Wests Tigers Den tidligere olympiske ild fungerer i dag som springvand. I baggrunden Telstra Stadium.

20 20 Ved at krydre sportsbegivenhederne med enkelte, meget store koncerter samt mindre firmaarrangementer er det lykkedes at få fyldt weekenderne i sæsonerne ganske godt op, selv om tilskuerkapaciteten sjældent udnyttes fuldt ud. Der spilles hele fire slags fodbold på Telstra Stadium: Australsk fodbold, to slags rugby og almindelig europæisk fodbold. To Rugby League klubber bruger stadionet som hjemmebane, og rugby fylder derfor mest i programmet. Stadionet fungerer ikke bare som en klassisk hjemmebane for de faste hold, men som nævnt også som stedet, hvor Sydneys og Australiens hold kan lægge nogle af deres største kampe, hvis de har brug for ekstra tilskuerkapacitet. Telstra Stadium er et selvstændigt børsnoteret, kommercielt selskab og har i dag et hæderligt driftsoverskud, der nogenlunde kan dække de meget høje rentebetalinger på investeringen. Selv om resultatet svinger omkring nul, kan investorerne som følge af prisudviklingen på Sydneys ejendomsmarked formentlig se frem til en pæn fortjeneste i forbindelse med et aktuelt købstilbud. Telstra Stadium som det ser ud i dag, her konfigureret til australsk fodbold. Tribunen nederst til højre kan skydes frem, hvorved banens form ændres til rektangulær, så der kan spilles rugby eller europæisk fodbold.

Idrættens største arenaer Fra OL til hverdag

Idrættens største arenaer Fra OL til hverdag Idrættens største arenaer Fra OL til hverdag Analytiker Ulrik Almlund, Idrættens Analyseinstitut Seks udfordringer ved store arenabyggerier 1. Store arenaer fylder ikke sig selv. 2. Driften af store anlæg

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Superstadion og erhvervspark

Superstadion og erhvervspark Superstadion og erhvervspark Visionen er at gøre Køge Park til en publikumsmagnet for hele Sjælland, hvor man kan få sports- og andre kulturoplevelser i superligaklassen. Forholdene for Køge Kommunes breddeidræt

Læs mere

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Tegning: Årstiderne Arkitekter Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Et overblik over investeringer i superligaklubber og håndboldligaklubbers

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011.

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011. Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011. Arbejdet med at tiltrække store idrætsbegivenheder til Århus ligger i sekretariatet Sport Aarhus Events under Fritids- og Kulturforvaltningen.

Læs mere

1. STATUS PÅ NÆSTVED. Den nye virkelighed. Klar på en ny agenda?.ja TAK. ..i en tid, hvor:

1. STATUS PÅ NÆSTVED. Den nye virkelighed. Klar på en ny agenda?.ja TAK. ..i en tid, hvor: Næstved INDHOLD 1. Status på Næstved 2. PARKARENA Næstved 3. Vision: Næstved på landkortet 4. Ambitionerne med PARKARENA Næstved 5. Summa summarum.. 6. Hvordan gør vi det til en realitet? 7. Vil du/i være

Læs mere

Stor interesse for Køge Park

Stor interesse for Køge Park Stor interesse for Køge Park Udviklingen af stadionprojektet tager form. Sådan ser planerne for Køge Park ud. Der er stor interesse for at være med til udviklingen af stadionprojektet, der går under arbejdstitlen

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

EMK 2017 har et budget på godt 24 mio. kr. Det samlede offentlige tilskudsbehov er på 17 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune ansøges om 6 mio. kr.

EMK 2017 har et budget på godt 24 mio. kr. Det samlede offentlige tilskudsbehov er på 17 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune ansøges om 6 mio. kr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering EM Svømning Kortbane 2017 i Royal Arena Dansk Svømmeunion ønsker i samarbejde med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen at afvikle EM Svømning Kortbane /LEN

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse 1 Projektets titel Copenhagen Beach Park - Ryparken 2 Projektets baggrund Copenhagen Beach Park er et projekt som foreningen Denmark Beach Soccer har taget initiativet

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

1. STATUS PÅ NÆSTVED. Den nye virkelighed. Klar på en ny agenda?.ja TAK. ..i en tid, hvor:

1. STATUS PÅ NÆSTVED. Den nye virkelighed. Klar på en ny agenda?.ja TAK. ..i en tid, hvor: INDHOLD 1. Status på Næstved 2. PARKARENA Næstved 3. Vision: Næstved på landkortet 4. Ambitionerne med PARKARENA Næstved 5. Summa summarum.. 6. Hvordan gør vi det til en realitet? 7. Vil du/i være med?

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

SPORTENS NYE ARENAER. feber eller forretning? UDSTILLINGS- OG KONFERENCE- KATALOG

SPORTENS NYE ARENAER. feber eller forretning? UDSTILLINGS- OG KONFERENCE- KATALOG SPORTENS NYE ARENAER feber eller forretning? UDSTILLINGS- OG KONFERENCE- KATALOG SPORTENS NYE ARENAER feber eller forretning? Feber sportens nye arenaer 3 Kortlægning af multiarenaer 6 Projektoversigt

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia

Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 13-05-2011 Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia Sagsnr. 2010-184725 Dokumentnr. 2011-346077 Sagsbehandler Mads Kamp Hansen Kultur-

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

skabe grundlaget for en idrætsbevidst og sundhedsfremmende

skabe grundlaget for en idrætsbevidst og sundhedsfremmende Visionen Danmark skal være scenen for store verdensbegivenheder inden for idræt. Internationale idrætsbegivenheder vækker begejstring og interesse for idræt i det danske samfund og kan virke som løftestang

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion

Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion 15. november 2012 Spørgsmål og svar vedrørende eventuel etablering af et nyt Silkeborg Stadion Silkeborg Kommune har i en periode drøftet muligheden for at etablere et nyt Silkeborg Stadion med Silkeborg

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub

[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub [Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub Idéoplæg til projektering af ny idrætshal i Karise Hermed fremsendes et oplæg af Karise Idræts Klub (KIK) om opførelse af en ny

Læs mere

U18 DM værtsskabsby Sønderborg

U18 DM værtsskabsby Sønderborg Kære Dansk Volleyball Forbund, U18 DM værtsskabsby Sønderborg Med denne hilsen søger jeg sammen med Sønderborg Volleyball Klub og alle kommunens borgere om, at Sønderborg tildeles værtskabet for U18 DM

Læs mere

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar: Formanden, Lars Kjeldsen, glæder sig over, at VB Parken nu er en realitet med et stort klubhus og 10 store fodboldbaner foruden baner til fem- og syvmandsfodbold. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Læs mere

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Sport 2100 August 2010 Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Østerbro vokser. Der bygges til boliger og erhverv. Om få år begynder byggerierne i Nordhavnen. Det betyder, at vi bliver flere på Østerbro.

Læs mere

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020 SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER Vision 2020 i FC Skanderborg FCS PERSONLIG UDVIKLING GLÆDE OG FORNØJELSE VISION 2020 KONKURRENCE TOLERANCE Vision FC Skanderborgs vision er at spille smuk

Læs mere

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte. DGI Skydning DGI Skydning for alle Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.dk 2 Discipliner Masser af tilbud alle kan være med! Som skytte

Læs mere

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 7 Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark Borgerdeltagelse:

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark. Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen

Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark. Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen Velkommen til SønderjyskE! Elitekoordinatormøde Team Danmark Torsdag den 13. juni 2013 Adm. direktør Klaus B. Rasmussen Otte år med SønderjyskE Baggrund Det er visionen at profilere Sønderjylland og at

Læs mere

4. Februar 2016, kl. 19:00

4. Februar 2016, kl. 19:00 4. Februar 2016, kl. 19:00 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. Formandens beretning 1/6: Endnu et år er gået for Vordingborg svømmeklub og det er tid til

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Markedskursemission Forventet bruttoprovenu ca. DKK 150 mio.

Markedskursemission Forventet bruttoprovenu ca. DKK 150 mio. Københavns Fondsbørs København, den 12. april 2002 Fondsbørsmeddelelse nr. 06-2002 Markedskursemission Forventet bruttoprovenu ca. DKK 150 mio. I henhold til bemyndigelse i PARKEN Sport & Entertainments

Læs mere

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Notat Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Nærværende notat omhandler forskellige muligheder for en fremtidig udvikling af de nuværende idrætsfaciliteter beliggende

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Børne- og ungdomslandsstævnet 2012 i Benløse/Ringsted

Børne- og ungdomslandsstævnet 2012 i Benløse/Ringsted Til: Dansk Floorball Union Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Att.: Per Stærk Larsen Børne- og ungdomslandsstævnet 2012 i Benløse/Ringsted Benløse den 15. august 2011 1 Benløse Floorball Club

Læs mere

MARKEDSFØRING. Målgrupper. Billetsalg. Grafisk identitet. Billetnet

MARKEDSFØRING. Målgrupper. Billetsalg. Grafisk identitet. Billetnet MARKEDSFØRING Hvem er arrangementets primære og sekundære målgrupper? Hvordan skal eventens grafiske udtryk være? Hvordan organiseres billetsalget? Hvor og hvordan skal begivenheden markedsføres i Danmark?

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning

profil Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Målsætning Ringkøbing Idrætsforening Fodbold Historie Historie mission Mission Vision Vision Frivillige Frivillige Stadion Stadion Elite Elite Klub1900 Klub1900 Sponsorer Sponsorer profil Historie Historie Vision

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Arena SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE Hvad er baggrunden? Ideen til Holbæk Arena kommer fra en række foreninger i Holbæk. En stor del af de nuværende

Læs mere

Forankrede fyrtårne. kampen for lokalt ejerskab JANUAR

Forankrede fyrtårne. kampen for lokalt ejerskab JANUAR Forankrede fyrtårne kampen for lokalt ejerskab JANUAR 2008 Fyrtårnsprojekter Udvikling kan finde sted på mange måder. Det kan spænde fra de helt små lokale initiativer over mellemstore projekter til de

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF UCI WORLD CYCLING TOUR COPENHAGEN GRAN FONDO 2015

ANSØGNING OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF UCI WORLD CYCLING TOUR COPENHAGEN GRAN FONDO 2015 ANSØGNING OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF UCI WORLD CYCLING TOUR COPENHAGEN GRAN FONDO 2015 Ansøgningsbeløb: 500.000 DKR Danmarks Cykle Union Side 1 af 6 UCI World Cycling Tour Copenhagen Gran Fondo 2015 Copenhagen

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

EM i fodbold 2020 er nedenfor vurderet med afsat i Københavns kommunes eventvurderingsmodel.

EM i fodbold 2020 er nedenfor vurderet med afsat i Københavns kommunes eventvurderingsmodel. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af EM i fodbold 2020 Danmark har søgt det europæiske fodboldforbund (UEFA) om værtskabet for 4 kampe under Europamesterskabet (EM) i fodbold 2020. Ansøgningen er

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE HG s repræsentantskabsmøde 20.02.2017 Foreningsåret 2016 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20.02.2017 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. Fritidsklubben 3.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning Agenda Program Facilitator 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning 9:10-9:30 Introduktion til projektet og de overordnede mål herunder: Vækstpotentiale i erhvervet Specielle forhold

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 Eksempelprojekter Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 1 Udendørs mødested for ældre X X X I dag er tanken om et udendørs samlingssted med motion i fokus, hvor specielt

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 13 2011

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 13 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). FC Hjørring: Virksomhederne bør sponsore i egen interesse side 2 Vendsyssel Teater: Sponsering betyder mere satsning på kvalitet side 4 Nordjyske

Læs mere

Velkommen til Vejen Kommune

Velkommen til Vejen Kommune Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 288 Offentligt Velkommen til Vejen Kommune SAMMEN SKABER VI VÆRDI Indhold #4 Forord #5 Fakta om Vejen Kommune #6 Central placering #7 Lokation 1 Vejen #10 Lokation

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Fredag den 7. juli 1939 var startskuddet til det vi er en del af i dag. I år er året, hvor Vivild Idrætsforening fylder 75 år. Oprettelsen af VIF var et billede

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 18

Kommuneplantillæg nr. 18 Kommuneplantillæg nr. 18 Et område til offentlige formål, Skole og Multihus i Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 29. maj 2012 Indledning Kommuneplantillæg nr. 18 er udarbejdet for at ændre rammebestemmelserne

Læs mere

Om Brøndby Supporters Trust

Om Brøndby Supporters Trust Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole Kolding Kommune 17. STEPPING Skoledistrikt: Stepping Skole Stepping er beliggende i kommunens sydvestlige hjørne ca. 23 km fra Kolding by. Den gamle del af landsbyens bebyggelse er anlagt som forteby,

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere