Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Idrættens største arenaer : fra OL til hverdag Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 1 IDRÆTTENS STØRSTE ARENAER fra OL til hverdag Ulrik Almlund, Søren Bang og Henrik H. Brandt LOKALE- & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE 12

3 2 Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin 1997 (udsolgt, men kan downloades fra 2. Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse Arkitekturpsykologi Den tredje bølge En idrætslegeplads skal ligge i vejen! Idrættens fornemmelse for byrum Idrætshaller for fremtiden 2005 Ulrik Almlund, Søren Bang, Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut IDRÆTTENS STØRSTE ARENAER fra OL til hverdag Lokale- & Anlægsfonden Farvefotos fra Sydney og Athen, hvor intet andet er anført: Ulrik Almlund Små sort-hvide vignet-fotos: Sports Foto Forsidefoto: Øverst: Corbis/Scanpix. Nederst: Miriam Dalsgaard/Polfoto Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P.J. Schmidt Grafisk Juni 2007 ISBN:

4 3 Indhold Forord 5 Indledning 6 SYDNEY 9 Sydney Olympic Stadium/Stadium Australia/Telstra Stadium 18 Sydney Superdome/Acer Arena 22 Fra verdenselite til vandland, Sydney International Aquatic Centre 25 Fra olympisk elite til lokalt idrætscentrum, Dunc Gray Velodrome 28 ATHEN 31 Athens olympiske stadion Spyros Louis 40 Athens indendørs olympiske sportshal 42 Athens olympiske svømmecenter 45 Athens olympiske cykelarena 48 ATHEN OG SYDNEY: OLYMPISKE ERFARINGER 50 DANSKE ARENASATSNINGER 53 Balancegang mellem events og foreningsliv, Ballerup Super Arena 55 Fra topsportsarena til breddefacilitet, Farum Arena (Hal 1+2) 63 Fleksibilitet med begrænsninger, NRGi Arena, Atletion, Århus 69 Regionalt samlingspunkt for idræt og kultur, Arena Nord, Frederikshavn BUD OM STORE OPVISNINGSANLÆG 84 Anbefalet læsning 88

5

6 5 Forord Vi må have intelligente løsninger er et ofte brugt udtryk, når faciliteter til store idrætsbegivenheder drøftes i både Danmark og udlandet. Der er almindelig enighed om, at de såkaldte hvide elefanter skal undgås store stadioner og haller, der i årevis står tomme og ubrugte som mausoleer for de mesterskaber, der for en kort stund fyldte tilskuerpladserne og banerne. Intelligente løsninger skal sikre, at de store og dyre anlæg også har en funktion i hverdagen efter mesterskaberne til glæde for de borgere, hvis by har været vært for sportslige udfoldelser. Den Internationale Olympiske Komité har i dag så meget fokus på problematikken, at den kræver, at mulige værtsbyer til kommende olympiske lege i deres ansøgermateriale skal fremlægge planer for, hvordan hvide elefanter undgås. Når jagten går ind på de gode løsninger også i Danmark, er der al mulig grund til at lade sig inspirere af og vurdere de tiltag, der allerede er afprøvet i udlandet. Derfor har Lokale- og Anlægsfonden bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at skrive en bog i Fondens skriftrække om de erfaringer, OL-byerne Athen og Sydney har fået i deres jagt på intelligente løsninger. Idan har på studierejser i de to byer og gennem omfattende research forsøgt at samle så megen gangbar viden som overhovedet mulig. Den kan forhåbentlig bruges af danske beslutningstagere og planlæggere i deres videre arbejde. Her i landet har vi ikke idrætsanlæg, der kan sammenlignes med OL-anlæg i elefant-størrelsen. Men der findes rundt om i Danmark idrætshaller, som er bygget med det dobbelte formål både at fungere som opvisningsbane for den danske elite og samtidig have en daglig funktion for den enkelte bys idrætsudøvere. De danske erfaringer er taget med i Idrættens største arenaer fra OL til hverdag. De to vinkler kan forhåbentlig gøre arbejdet lidt lettere, når vi i Danmark skal finde vores egne intelligente løsninger. Hans Toft Formand for Lokale- og Anlægsfonden

7 6 Indledning Man skal gøre sig klart, at det er langt sværere at drive et stadion end en fodboldklub. Flemming Østergaard i Politiken den 18. marts Store idrætsanlæg har sjældent været så meget i fokus som i disse år. Næsten dagligt kan aviser og tv berette om nye ambitiøse stadion- og halprojekter, der skal være med til at profilere og styrke den lokale idræt og erhvervsudvikling. Udviklingen har rødder i de seneste års professionalisering inden for dansk fodbold og håndbold. Behovet for flere tilskuerpladser og bedre sponsorfaciliteter har været katalysator for opførelser eller udvidelser af en række stadioner og indendørs opvisningsanlæg siden midten af 1990 erne. Men på det seneste har også kommunesammenlægningerne i 2007 og følelsen af at være udsat for stigende national og global konkurrence sat skub i flere arenaprojekter. Mange kommunale beslutningstagere ser opførelsen af store multifunktionelle arenaer som en måde at få kommunen på landkortet og samtidig skabe et lokalt idrætsligt og kulturelt samlingspunkt. En tendens, som den store interesse for et begreb som oplevelsesøkonomi kun er med til at forstærke. Udviklingen er med til at hæve ambitionsniveauet markant. Mens de hidtil færdiggjorte nyopførelser og udbygninger typisk har opereret med maks siddepladser som oftest færre er væsentligt større multiarenaer nu til debat i bl.a. Århus, Kolding, Næstved, Sønderborg og København. Endelig har overvejelserne om, hvorvidt København skal søge OL, forstærket interessen for de meget store opvisningsanlæg med siddepladser eller mere. Netop erfaringerne med meget store anlæg er emnet for denne bog. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Sydney og Athen sætter vi lys på, hvilke erfaringer OL-værtsbyerne fra henholdsvis 2000 og 2004 har gjort sig, når det gælder den daglige brug af meget store eller specialiserede anlæg. I den sidste del af bogen vender vi næsen hjemad og trækker paralleller til en række danske arenabyggerier i en noget mindre skala. Ambitionen er, at ikke mindst beslutningstagere med interesse for opførelse af store anlæg får del i nogle af de gode og dårligere erfaringer, som allerede er gjort. Desuden håber vi at tilføre debatten om store arenaer lidt mere realisme. Som både forskere og den Internationale Olympiske Komité har advaret om, kan de

8 Jesper Nørgaard Sørensen / Polfoto store prestigebyggerier i værste fald ende som hvide elefanter dvs. som anlæg, der står mere eller mindre ubenyttede hen. Udfordringen er at undgå det. Her er også mindre opvisningsanlæg udsatte. For lige så fristende det er for lokalpolitikere at gøre arenaprojekter til eksponenter for dynamik og fremtidsparathed, lige så svært kan det i praksis være at fylde dem med attraktive aktiviteter, skabe balance mellem forskellige brugerinteresser og sikre en bæredygtig økonomi. Denne udgivelse kommer ikke med simple svar på denne udfordring, og det er næppe muligt at lave en kogebog med enkle opskrifter på succes. Men vi har alligevel bestræbt os på at destillere nogle af de generelle erfaringer fra ind- og udland i en række overskrifter til allersidst. Metodisk har udgangspunktet været at beskrive de oprindelige intentioner med anlæggene og sammenligne disse med den faktiske udnyttelse målt på parametre som bl.a. antal og typer af gennemførte events, oversigter over daglige brugere og den generelle kapacitetsudnyttelse. Disse informationer er blevet suppleret med en række kvalitative interviews blandt bygherrer/anlægsansvarlige samt for Ballerup Super Arenas vedkommende en brugerundersøgelse gennemført af Lokale- og Anlægsfonden. Det tilgængelige datamateriale og anlæggenes særlige historik varierer stærkt, hvilket især har været en udfordring i kapitlet om Athen. Der er derfor ikke tale om en ensartet og videnskabelig funderet evaluering af anlæggene dette kan heller ikke klares på knapt 100 sider men derimod om en faktuelt baseret formidling af en række væsentlige erfaringer. Fordi anlæggene i Athen og Sydney indgik i en samlet OL-plan, er opbygningen af de to udenlandske kapitler lidt anderledes end det danske, hvor de fire medtagne anlæg er beskrevet uafhængigt af hinanden. Forfatterne har selv besøgt bogens lokaliteter. Ulrik Almlund er således hovedansvarlig for kapitlerne om Athen og Sydney. Søren Bang er ansvarlig for beskrivelsen af Ballerup Super Arena og Farum Arena, mens Henrik H. Brandt har udarbejdet afsnittene om Atletion i Århus samt Arena Nord i Frederikshavn. Det korte konkluderende kapitel er skrevet af de tre forfattere i fællesskab. God fornøjelse! Ulrik Almlund, Søren Bang og Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut 7

9 Foto: Byrn Press / Polfoto 8 Sydneys olympiske stadion.

10 9 Sydney Sydneys olympiske park ligger i Sydneys vestlige forstæder cirka 14 kilometer fra det centrale Sydney. En rejse fra centrum til den olympiske park med det velfungerende S-tog tager cirka en halv time til forstaden Lidcombe, hvor man skal skifte tog til den såkaldte Olympic Sprint, der fragter en de sidste 10 minutter til den olympiske park. Turen går gennem lavt boligbyggeri og industrikvarterer, der ligger tilfældigt langs med jernbanen. Kun ved større begivenheder i den olympiske park er der hyppige direkte togafgange fra Sydneys hovedbanegård, og manglen på direkte togafgange til parken er med til at forstærke følelsen af, at den olympiske park ligger i en fjern forstad, når man kommer fra det centrale Sydney. Den olympiske park står i kontrast til de omgivende, nedslidte forstæder. Stationen i den olympiske parks bycentrum er placeret underjordisk, og når man kommer op til overfladen, møder man en stor, åben, brolagt plads med det gigantiske olympiske stadion der er omdøbt til Telstra Stadium i baggrunden. Man befinder sig nu i midten af den olympiske parks bycentrum, hvor langt hovedparten af de olympiske idrætsfaciliteter lå under legene i Mod øst ses det gigantiske Telstra Stadium, olympisk stadion og atletikstadion under OL, og længere væk skimtes den store multihal Acer Arena, der blev brugt til gymnastik og basketball. Mod nord ses et tilsyneladende nærmest endeløst system af mindre haller, der ligger side om side. Disse haller husede hovedparten af de mindre, indendørs begivenheder under OL og fungerer i dag hovedsageligt som messehaller. Mod syd kan man bag nogle høje hotelbygninger se det store svømmecenter samt opvarmningsbanerne til atletik, der i dag udgør parkens atletikcenter. Mod vest ses moderne kontorbygninger og en stor byggeplads, og bagved kan skimtes enkelte gamle bygninger, bl.a. en arsenalbygning fra 1800-tallet, der har overlevet parkens modernisering. Endnu længere mod syd findes flere olympiske faciliteter, herunder tenniscentret og et hockeystadion. Et mindre parkanlæg pryder bycentret, og såvel øst som nord for bycentret ligger andre store parkanlæg, lige fra den velmanicurerede Bicentennial Park med bløde bakker, løbe- og cykelruter samt en sø og et udkigstårn, til det vilde Badu Mangroves, der bortset fra de asfalterede stier er en uigennemtrængelig mangrovesump.

11 10 Når man ser hele dette enorme, pæne og velholdte forstadsparkområde, er det vanskeligt at forestille sig, at arealet omkring den olympiske park indtil for forholdsvis nylig var en stor giftgrund og industriel ødemark. Ikke desto mindre lå hele området, der ellers er omkranset af mange kilometers bymæssig bebyggelse, stort set ubenyttet hen indtil begyndelsen af 1990 erne. Et par hundrede års intensiv industriel aktivitet samt anvendelse af dele af området som losseplads havde gjort det til ét af de mest forurenede i Australien. Området havde rummet kemisk industri, et slagteri, et militært ammunitionsdepot samt et teglværk med tilhørende lergrave, der efterfølgende blev anvendt til bl.a. dumpning af affald. Der var i midten af 1980 erne et mislykket forsøg Kort over bycentret i Sydney Olympic Park. Kilde: Sydney Olympic Park Authority.

12 11 på at markedsføre dele af området som en teknologipark for højteknologiske virksomheder, men det slog aldrig rigtigt igennem, og kun få virksomheder flyttede til området. Derfor havde de lokale myndigheder som én af de vigtigste visioner for de olympiske byggerier at løfte Homebush-området ud af de miljømæssige problemer med en massiv oprensning. Det gav mening, fordi området var et af de få steder i Sydney, hvor der var plads til en ambitiøs olympisk park. Samtidig håbede planlæggerne, at de massive investeringer for at klargøre området til OL ville give området det påkrævede løft, så mennesker eller virksomheder ville bosætte sig her igen. Samtidig faldt denne vision godt i tråd med de idéer, som den Internationale Olympiske Komité (IOC) på dette tidspunkt havde fået om, at de olympiske lege skulle tilføres en miljømæssig dimension. Visionen var dermed et væsentligt argument for Sydneys olympiske projekt i forhold til indbyggerne i New South Wales og Sydneys vestlige forstæder, men også internationalt i forhold til IOC. Da IOC tildelte Sydney legene i 1993, forelå der derfor et omfattende arbejde med at oprense de forurenede områder i det 640 hektar store område, inden byggeriet af selve sportsfaciliteterne kunne begynde. Også overvejelser om de store anlægsinvesteringer indgik i den tidlige planlægningsproces. For byggeriet af selve idrætsanlæggene havde arrangørerne den politik, at man ville undgå at opføre faciliteter, som ville være for vanskelige at udnytte efter OL. For at undgå at bygge sådanne hvide elefanter traf organisationskomitéen og delstatsregeringen i New South Wales det strategiske valg, at de kun ville opføre permanente faciliteter til legene, hvis der kunne identificeres et lokalt behov og en potentiel brugergruppe også efter OL. Allerhelst ville arrangørerne indgå partnerskaber med interesserede, eksterne aktører om opførelsen, driften af de enkelte faciliteter og om muligt også om finansieringen. Nogle af disse partnerskaber blev klassiske offenligt-private partnerskaber, hvor private virksomheder tilvejebragte størstedelen af finansieringen. Først og fremmest blev det store, olympiske stadion Stadium Australia opført af et privat, børsnoteret konsortium efter denne model, mens den store multihal i parken Sydney Superdome blev bygget af et privatejet selskab. Mere kreativt var partnerskabet med Royal Agricultural Society of New South Wales, som hvert år afholder et gigantisk dyrskue ved navn The Royal Easter Show. Landbrugsorganisationen gik med til at flytte sit dyrskue til den kommende olympiske park og samtidig opføre en lang række udstillingshaller, der ved hjælp af hovedsageligt midlertidige tilskuertribuner kunne benyttes til de fleste af de mindre og mellemstore indendørs olympiske events. Desuden bestod anlægget af et udendørs stadion med siddepladser plus nogle græsskråninger, der også kan benyttes til tilskuere. Dette anlæg blev under OL brugt til baseballstadion og bliver i dag bl.a. brugt til dyrskuer, koncerter og lidt rugby. Det var således et elegant svar på det for olympiske værtsbyer tilbagevendende spørgsmål: Hvad stiller man op med et baseballstadion efter OL? Et gammelt ammunitionsdepot er en af de få bevarede bygninger fra Sydney Olympic Parks industrielle fortid.

13 12 Sydney Showground Main Arena blev oprindelig opført til baseball under OL. I dag benyttes den bl.a. til dyrskuer og motorsport. Samlet set fylder Sydney Showground med sine 30 hektar omkring en fjerdedel af det olympiske bycenter og råder over m2 udstillingsareal. Det olympiske stadion dengang Stadium Australia, nu Telstra Stadium den store multihal Sydney Superdome og Sydney Showground fylder til sammen den nordlige halvdel af det olympiske bycentrum, og de er alle sammen opført i samarbejde med private investorer. Området umiddelbart syd for den centrale plads er derimod præget af anlæg, der er opført og drevet direkte af delstatsregeringen i New South Wales, nemlig svømmecentret og atletikcentret, der begge blev opført på stedet allerede inden Sydneys succesrige OL-bud i Atletikcentret fungerede som opvarmningsbaner til atletik under selve OL. I dag fungerer det bl.a. som træningsfaciliteter for NSW Institute of Sports, delstatens svar på Team Danmark. Svømmecentret, der senere bliver beskrevet mere detaljeret, var fra projekteringen tænkt som både elite- og breddefacilitet og rummer bl..a. et vandland. Centret fungerer i det daglige som en gigantisk offentlig svømmehal. Under svømmehallens parkeringsplads, der er anlagt på toppen af en flad bakke, ligger parkens største depot af forurenet jord, der er fjernet fra andre dele af parken. Atletik- og svømmecentrene havde ingen kommerciel interesse og kunne derfor ikke opføres i samarbejde med private investorer, selv om det dyre svømmecenter havde potentialet til at blive et trækplaster for området som breddeidrætsfacilitet og blev påbegyndt allerede i 1992 længe før de øvrige store anlæg.

14 13 Længst mod syd i den olympiske park finder man yderligere et par olympiske idrætsanlæg. Den mellemstore multihal State Sports Centre blev taget i brug som det første anlæg i området allerede i Der blev i tilknytning til denne hal opført et hockeycenter til OL. Her ligger også tenniscentret, der er opført i samarbejde med tennisforbundene Tennis NSW og Tennis Australia, der er ansvarlig for bl.a. Australian Open. Tennisforbundene bidrog med 15 % af byggeomkostningerne. OL-værternes samlede investering i idrætsfaciliteter til legene løb op i 3,3 mia. australske dollars i datidens valuta, svarende til cirka 15 mia. danske kroner, hvoraf den private sektor bidrog med 1,2 mia. dollars, mens resten af anlægsomkostningerne var offentligt finansieret. De nævnte idrætsanlæg var alle anlæg, som man antog ville have en rimelig eksistensberettigelse efter OL, og de blev derfor opført som permanente anlæg. I mange tilfælde stod det dog klart, at behovet for tilskuerpladser ville være markant lavere efter OL. En del af tilskuerpladserne på mange nye faciliteter var derfor midlertidige eller eksisterende faciliteter blev udvidet med midlertidige tilskuerpladser under OL. Mest markant havde hockeycentret tilskuerpladser under OL, hvoraf kun var permanente. Stadium Australia var forsynet med gigantiske, midlertidige endetribuner, der kunne rumme ekstra tilskuere, og baseballstadionet på Sydney Showground havde en halvcirkel med almindelige tilskuertribuner og en halvcirkel med skrå græsterrasser, der kunne fungere som ekstra tilskuerpladser under OL eller ved senere, enkeltstående arrangementer. I svømmecentret, der oprindeligt var dimensioneret til tilskuere, opførte man en midlertidig udvidelse, så det kunne rumme tilskuere, og på den store, åbne gulvplads i de mange udstillingshaller på Sydney Showground blev der opført midlertidige tilskuertribuner og øvrige faciliteter til en lang række mindre events. Den eneste helt midlertidige, større konstruktion var et stadion til beachvolley, der noget kontroversielt blev opført midt på den fashionable Bondi Beach i det østlige Sydney. Sammen med andre idrætsfaciliteter, der lå yderligere seks steder i Sydney, dannede alle disse faciliteter tilsammen en velfungerende ramme om afholdelsen af det generelt roste OL i Det helt store spørgsmål var dog, om de meget ambitiøse mål for den olympiske parks udvikling efter OL kunne opfyldes. Herunder ikke mindst om man ville være i stand til at bruge de mange nye opvisningsfaciliteter, der var blevet konstrueret som permanente idrætsfaciliteter, og om man dermed ville kunne skabe liv i den olympiske park og igangsætte en god cirkel for hele området. På trods af ambitionen om at skabe en bæredygtig arv efter OL og kun opføre permanente anlæg i det omfang, der var identificeret en lokal efterspørgsel, endte man som beskrevet med hovedsageligt at benytte nyopførte, permanente

15 14 faciliteter, selv om mange som nævnt havde delvist midlertidige tilskuertribuner. På grund af det store antal anlæg, der var koncentreret i den olympiske park, var udfordringen stor. I perioden efter OL var der næsten helt stille om den olympiske park. Rent fysisk var parken tom og lignede ifølge den australske OL-forsker Richard Cashman en spøgelsesby i Det er meget sigende, at den daværende formand for den Internationale Olympiske Komité (IOC), Juan Antonio Samaranch, under legene i 2000 betegnede flere af de store idrætsfaciliteter (svømmecentret og det olympiske stadion) som den bedste jeg har set. Et år senere betegnede IOC s nye formand, Jacques Rogge, parken som en hvid elefant. Dette var til dels udtryk for et politisk skifte i IOC, men også for et skifte i, hvordan den olympiske park tog sig ud for beskueren. Også planlægningsmæssigt skete der meget lidt, der kunne give håb om øget aktivitet i en ikke for fjern fremtid. Kraftanstrengelsen med at afholde selve OL havde taget al tid og energi for planlæggerne, og der eksisterede ikke detaljerede planer for, hvad man skulle stille op med parken og de enkelte idrætsfaciliteter. Trods tankerne om den langsigtede anvendelse i den tidlige planlægningsfase var man ikke kommet meget længere med den konkrete udmøntning af disse tanker. Der skulle derfor gå halvandet år, før et udkast til en ny masterplan for området endelig blev vedtaget i I perioden indtil da var aktiviteten i parken begrænset, den olympiske organisation var under afvikling, og en ny myndighed var endnu ikke på plads. Den lokale presse var i tiltagende omfang stærkt kritisk og udnævnte lejlighedsvis hele parken eller dele af den til hvide elefanter. Da masterplanen endelig lå klar, kunne der komme gang i de ombygninger, der skulle til for at forvandle parken til sin permanente funktion samt de ombygninger, der ligeledes skulle til på flere af idrætsfaciliteterne. Samtidig kunne man så småt begynde at planlægge det øvrige byggeri i området, der skulle være med til at skabe liv, herunder både boliger, kontorer, flere hoteller og uddannelsesinstitutioner. Det er ikke en udfordring, der er blevet løst i en håndevending, og der har undervejs været store vanskeligheder, men det er dog gået væsentligt fremad for parken som helhed i perioden fra til 2007, hvilket illustreres af grafen på næste side, der viser udviklingen i det samlede tilskuertal på det tidligere olympiske stadion, hvor navnerettighederne i mellemtiden var blevet solgt til det tidligere australske telemonopol. Sydney International Aquatic Centre.

16 15 SAMLET TILSKUERTAL PÅ TELSTRA STADIUM Kilde: Telstra Stadium Rugby-VM Seks år efter afholdelsen af OL er det efterhånden lykkedes at vende kurven for den olympiske park. Dette har krævet en stor indsats fra ikke mindst delstatsregeringens side. Ud over den omtalte masterplan for området oprettede man en myndighed Sydney Olympic Park Authority til at føre den ud i livet og være ansvarlig for udviklingen af den nye bydel, og man gav organisationen 50 mio. australske dollars i startkapital samt en årlig driftsbevilling frem til I dag er strategien så småt ved at bære frugt, og der er i løbet af perioden kommet en støt stigende interesse for at benytte såvel bredde- som opvisningsfaciliteterne i parken. Svømmecentret har længe fungeret som en attraktiv breddeidrætsfacilitet, der i dag har svømmende besøgende om måneden, hvilket gør det til Australiens mest populære breddeidrætsfacilitet. Nogle af de mange haller i forbindelse med Sydney Showground drives til hverdag af Sydney Sports Centre som almindelige idrætshaller for bredden, hvor der kan dyrkes alskens indendørs sportsgrene i praksis er badminton dog mest populært, og man har mulighed for at komme ind fra gaden og leje en bane for cirka 70 kroner for en time. Ligeledes i forbindelse med én af Sydney Showgrounds haller er der lavet en kommerciel inden- og udendørs skatepark, komplet med entré på 70 kroner og høj rapmusik. Længst mod syd i parkens bycenter er der opført et kommercielt golfcenter med driving range. Udviklingen i opfattelsen af den olympiske park kan illustreres med avisoverskrifterne i den lokale presse. Den 12. april 2002 havde Sydney Morning Herald, den største seriøse morgenavis i Australien, en artikel med titlen Olympisk regning: $1,3 mia. plus nogle nye fliser, og så sent som 26. juli 2004 kørte Sydney Morning Herald en artikel med overskriften Olympiske byggerier er en hård omgang for skatteyderne. Den påpeger, at det koster skatteyderne 46 mio. australske dollars årligt at drive den olympiske park. Den 13. juli 2006 var stemningen vendt igen, og overskriften lød Endelig en olympisk drøm, der holder hele vejen til banken. Tilskuere generelt

17 16 Parken The Overflow i centrum af Sydneys olympiske bycenter benyttes som rekreativt område af lokalbefolkningen. Den 19. januar 2007 lød en overskrift samme sted Gnisterne fløj, da menneskemasser skabte trafikkaos af olympiske dimensioner. Mens stemningen omkring den olympiske park og de olympiske anlæg således vendte sig til det særdeles negative i årene efter OL, er der i dag en langt mere positiv opfattelse af stedet og dets værdi for Sydney. Ifølge OL-forskeren Richard Cashman, der så sent som i 2006 udgav bogen The Bitter-Sweet Awakening om Sydneys post-olympiske depression, er der i dag grund til optimisme på parkens vegne, selv om der stadig mangler restauranter og tilstrækkelig offentlig transport: Jeg var temmelig pessimistisk et års tid eller to, men nu er den olympiske arv realiseret, siger Cashman og tilføjer, at i starten skete der noget i parken en gang i mellem. Nu sker der altid noget. Som noget relativt nyt er der i 2006 for alvor kommet gang i salget af grunde til private firmaer og byggeriet af nye erhvervs- og boligbyggerier i området.

18 17 I dag forsøger Sydney Olympic Park og Telstra Stadium at tiltrække turister med flere slags rundvisninger. Bl.a. vil det franske hotelimperium Accor, der i forvejen ejer de to hoteller i parken, opføre yderligere to hoteller, og en af australiens største finansinstitutioner Commonwealth Bank er ved at opføre sit nye hovedkvarter til medarbejdere. Der er desuden konkrete planer om at lægge videregående uddannelsesinstitutioner i parken. Mere end seks år efter OL kan man således så småt begynde at se nogle af de ambitiøse visioner med området blive ført ud i livet. Men det var ikke gjort med blot at afholde OL og investere massivt i infrastruktur og idrætsbyggerier i området. Det krævede en fortsat offentlig indsats og fortsatte offentlige investeringer i en årrække, før området kom til at fremstå som andet end et halvøde forstadsområde med en række store byggerier. I de følgende afsnit vil vi se lidt nærmere på nogle af de største olympiske byggerier i Sydney, nemlig det olympiske stadion, den store multihal, svømmecentret og cykelarenaen.

19 18 Sydney Olympic Stadium/ Stadium Australia/Telstra Stadium IBRUGTAGET: Marts 1999 BYGGESUM: 710 mio. AUD, ca. 3,2 mia. danske kroner TILSKUERKAPACITET: Op til under OL, nu op til EJERFORHOLD: Ejet af Stadium Australia Management Ltd., et privat selskab stiftet med det formål at eje stadion. Driften er udlagt til det professionelle ejendomsdriftsselskab Ogden International Facilities Corp. OPRINDELIG ANVENDELSE UNDER OL: Atletikstadion og fodboldfinale Det olympiske hovedstadion blev opført specifikt til OL med navnet Stadium Australia, og det blev allerede inden OL anvendt til rugby, fodbold og atletik. Stadionet er bygget, så det både kan benyttes med en rektangulær græsbane, som det kendes fra bl.a. almindelig fodbold, og med en større, oval bane. Den oprindelige konfiguration var oval med en standard 400 m løbebane, rektangulær græsbane i midten og springgrave i siderne. I dag er atletikbanen solgt, og den ovale bane benyttes til cricket og australsk fodbold. Dette sker ved at skyde de nederste tribuner på langsiderne tilbage og montere ekstra græs, der sidder på løse gulvplader. Hele operationen kan klares på en nat, således at der kan spilles australsk fodbold om lørdagen og rugby om søndagen. Tribunerne har VIP-faciliteter til ca personer og sponsor-lounges til et tilsvarende antal. Sponsorfirmaerne har deres egne små bokse med glasfacade ud til stadion samt et antal sæder ud for boksen på selve stadion. Alle disse faciliteter er stort set udlejet, og heraf er 600 VIP-sæder solgt frem til 2030 og videresælges i dag til meget høje priser. Stadium Australia blev først og fremmest bygget ud fra en ambition om, at det skulle være det største og bedste olympiske stadion nogensinde, og denne rekord er det da også fortsat indehaver af. Op til Sydneys OL-bud havde IOC desuden indført nye målsætninger om, at OL skulle være et forbillede på miljøområdet, og taget er derfor konstrueret af gennemsigtig polycarbonat med henblik på at lukke mest muligt naturligt lys ind, ligesom taget er konstrueret til at opsamle og genanvende regnvandet. OL-værterne forsynede stadionet med de meget store midlertidige endetribuner, der kan ses på fotoet side 8, og som bragte kapaciteten op på siddepladser. Planen var, at de efterfølgende kunne afmonteres, hvorved kapaciteten kunne komme ned på mere beskedne regulære siddepladser og i alt VIP-pladser af forskellig slags. Der var desuden planlagt en fleksibilitet, således at sidetribunerne kunne skydes frem og tilbage, hvorved banen som nævnt kunne skifte mellem en større oval og en mindre rektangulær form. Dermed ville stadion efter OL blive mere velegnet til fodbold og rugby end et traditionelt atletikstadion, hvor afstanden mellem tilskuerne og banen let kan blive for stor. Den ovale form var desuden lavet, så den passede til cricket og australsk fodbold.

20 19 Anvendelsen i dag I de første år efter OL levede Stadium Australia en noget omtumlet tilværelse, hvor driftsselskabet ikke fik etableret tilstrækkelige aftaler med hold, der ville bruge det som fremtidig hjemmebane. Det stod derfor heller ikke umiddelbart klart, hvordan stadionet skulle ombygges til sin permanente konfiguration. Det endte dog med, at man fjernede de ekstra endetribuner og atletikbanerne og bevarede muligheden for at skifte mellem en oval og en firkantet bane. Samtidig blev navnerettighederne solgt til det tidligere australske telemonopol, Telstra. Da det stadig var vanskeligt at finde hold, der var villige til at skifte til Telstra Stadium som permanent hjemmebane, blev det strategien at tiltrække de største kampe fra flest mulige hold, som måtte ønske en større kapacitet end deres sædvanlige hjemmebane. Efter en vanskelig start er dette efterhånden ved at lykkes, og Telstra Stadium er i dag hjemmebane for de to rugbyhold South Sydney Rabbitohs og Canterbury Bulldogs og har derudover de største kampe fra yderligere ni forskellige hold og sportsorganisationer. Den tidligere olympiske ild fungerer i dag som springvand. I baggrunden Telstra Stadium. DE BRUGER TELSTRA STADIUM I DAG: Australian Rugby Union New South Wales Rugby Union National Rugby League Australian Football League Australian Cricket Board Football Federation Australia QBE Sydney Swans Bulldogs Wests Tigers

21 20 Ved at krydre sportsbegivenhederne med enkelte, meget store koncerter samt mindre firmaarrangementer er det lykkedes at få fyldt weekenderne i sæsonerne ganske godt op, selv om tilskuerkapaciteten sjældent udnyttes fuldt ud. Der spilles hele fire slags fodbold på Telstra Stadium: Australsk fodbold, to slags rugby og almindelig europæisk fodbold. To Rugby League klubber bruger stadionet som hjemmebane, og rugby fylder derfor mest i programmet. Stadionet fungerer ikke bare som en klassisk hjemmebane for de faste hold, men som nævnt også som stedet, hvor Sydneys og Australiens hold kan lægge nogle af deres største kampe, hvis de har brug for ekstra tilskuerkapacitet. Telstra Stadium er et selvstændigt børsnoteret, kommercielt selskab og har i dag et hæderligt driftsoverskud, der nogenlunde kan dække de meget høje rentebetalinger på investeringen. Selv om resultatet svinger omkring nul, kan investorerne som følge af prisudviklingen på Sydneys ejendomsmarked formentlig se frem til en pæn fortjeneste i forbindelse med et aktuelt købstilbud. Telstra Stadium som det ser ud i dag, her konfigureret til australsk fodbold. Tribunen nederst til højre kan skydes frem, hvorved banens form ændres til rektangulær, så der kan spilles rugby eller europæisk fodbold.

22 21 Telstra Stadium SPORTSARRANGEMENTER I 2006 I alt 30 kampe i 2005 og 40 kampe i Det gennemsnitlige tilskuertal i 2006 til og med 1. oktober var Fyldt til kapacitetsgrænsen bliver stadion kun til de største kampe i National Rugby League (herunder finalen i 2006) og vigtige landskampe i fodbold og rugby. Telstra Stadium ØVRIGE ARRANGEMENTER Stadionet bruges til koncerter med de helt store navne. Kun de absolut største trækplastre er i stand til at fylde det op. De lidt mindre (men stadig store) navne foretrækker mindre arenaer såsom multihallen Acer Arena lige ved siden af. I 2006 var der arrangeret fire koncertdage på Telstra Stadium. Én med Rolling Stones og tre med U2. Der foregår desuden løbende mindre aktiviteter, der i sig selv ikke udfylder en væsentlig del af bygningsmassen. Der er dog ingen pålidelige tal for disse aktiviteter, da mange af dem organiseres af de virksomheder, der har sponsorlounges, som de lejlighedsvis bruger til møder mv. Desuden er der til hverdag rundvisninger og butik med salg af merchandise. ØKONOMI (i tusinde AUD) Resultat af primær drift Renteudgifter Afskrivninger Opskrivning af ejendomsværdi Resultat før skat

23 22 Sydney Superdome/Acer Arena IBRUGTAGET: September 1999 BYGGESUM: 197 mio. australske dollars, ca. 887 mio. kroner TILSKUERKAPACITET: til koncerter, siddepladser til basketball, siddepladser til gymnastik EJERFORHOLD: Bygget som offentligt-privat partnerskab (BOOT) på opdrag af delstatsregeringen i New South Wales. I dag ejet af det australske konglomerat Publishing and Broadcasting Ltd. og drevet af Ogden International Facilities Corp. OPRINDELIG ANVENDELSE UNDER OL: Basketball og gymnastik Sydney Superdome blev bygget som den store multiarena til konkurrencerne i gymnastik og basketballfinalerne ved OL i Sydney. Ud over de sportslige krav til legene styrede to overvejelser udformningen af Sydney Superdome. Den første var ambitionen om at lave et miljøvenligt OL, hvilket bl.a. førte til, at en stor del af taget på Sydney Superdome blev beklædt med solceller, der kan levere op til 100 procent af arenaens energiforsyning. Den anden overvejelse udsprang af det overordnede problem, at der lå en veletableret multiarena i det centrale Sydney (Sydney Entertainment Centre) med tilskuerpladser. Denne arena havde allerede de sportsbegivenheder, der kunne egne sig til en stor multiarena, og det stod fra starten klart, at det ville blive en kamp op ad bakke at fylde den nye, endnu større multiarena med sportsbegivenheder. Den blev derfor bygget med henblik på at kunne huse en bred vifte af kommercielle arrangementer, der ikke nødvendigvis relaterede sig til sport. For at maksimere den kommercielle udnyttelse og minimere risikoen for delstatsregeringen i New South Wales blev Sydney Superdome derfor opført som et offentligt-privat partnerskab, hvor den private investor står for byggeriet, ejerskabet og driften i en årrække samt tilvejebringer en del af finansieringen. Den oprindelige finansielle investor var det australske entreprenør- og ejendomsfirma Abigroup. Administrationsselskabet er Ogden International Facilities Corp., der desuden står for driften af Telstra Stadium. At der fra starten har været fokus på den fremtidige kommercielle drift understreges af, at Acer Arena ud over selve hovedarenaen indeholder ni større konferencerum med plads til mellem 250 og personer. Acer Arena i dag Det har ganske rigtigt vist sig at være vanskeligt at tiltrække mange sportsbegivenheder, der kan udnytte kapaciteten i Acer Arena. I konkurrencen med Sydney Entertainment Centre i det centrale Sydney er det ofte Acer Arena, der trækker det korteste strå. Basketballholdet West Sydney Razorbacks og netballholdet Sydney TAB Swifts har begge hjemmebane i Sydney Olympic Park, men spiller hovedparten af deres kampe i den væsentligt mindre hal i Sydney Sports Centre i parkens sydlige ende.

24 23 Foto: Greg Wood, AFP / Polfoto Sydney Superdome som den så ud i juni 2000 umiddelbart før OL. Kun de allerstørste kampe spiller disse to hold i Acer Arena. Netball er en sportsgren, der minder meget om basketball, og som oprindeligt er udtænkt som basketball for kvinder. I dag er den stadig populær blandt kvinder i Australien. For at kompensere for den relative mangel på store sportsbegivenheder bliver Acer Arena til gengæld flittigt udlejet til en lang række andre begivenheder. Først og fremmest store koncerter og shows, som der var 34 af i Mange med rigtigt store navne såsom Pearl Jam, Dixie Chicks, Kylie Minogue etc. Der er dog også mere kreative former for udnyttelse. Bl.a. har den nykristne bevægelse Hillsong Church og andre kristne grupper afholdt flere religiøse sang- og bønnearrangementer i arenaen. Desuden afholdes der talrige konferencer. Den noget træge start for Sydney Superdome førte til, at den oprindelige investor Abigroup fik massive tab på sin investering, der førte til underskud for gruppen som helhed. Samtidig ragede selskabet uklar med sin partner delstatsregeringen i New South Wales som beskyldte Abigroup for at misligholde sine forpligtelser. Resultatet blev, at Abigroup forlod partnerskabet, og det blev udbudt på ny. Den finansielle investor er i dag det australske mediekonglomerat Publishing and Broadcasting Ltd., der gennem datterselskabet Ticketek desuden stod for salget af billetter til OL. Da Acer Arena kun udgør en lille del af Publishing and Broadcasting Ltd., offentliggøres ingen separate regnskabstal, men Acer Arena optræder som en del af forretningsområdet andet, der i 2006 var underskudsgivende. Ifølge pressechef Bronwyn Edwards fra Sydney Olympic Park Authority er vanskelighederne dog overvundet. I dag går det langt bedre, siger hun og peger på den stigende anvendelse af hallen.

25 Foto: John Van Hasselt, Corbis / Scanpix 24 Basketballkamp I Sydney Superdome før OL. Acer Arena SPORTSEVENTDAGE I 2006 Basketball Netball Wrestling show Motorsport I ALT 8 Acer Arena ØVRIGE EVENTDAGE I 2006 Koncerter/shows Udstillinger Religiøse arrangementer I ALT 43 Belægning: Der er ikke tal for alle events, men de store koncerter, som fylder mest i programmet, er ofte udsolgt.

26 25 Fra verdenselite til vandland SYDNEY INTERNATIONAL AQUATIC CENTRE Delstatsregeringen i New South Wales påbegyndte byggeriet af Sydney International Aquatic Centre, mens Sydneys OL-planer stadig kun var en drøm. Svømmecentret blev opført dels for at sætte gang i byudviklingen i den måske kommende olympiske park, dels for at vise, at delstatsregeringen havde viljen til at bygge idrætsfaciliteter på højeste niveau i området. IBRUGTAGET: Januar 1994 Fra starten blev svømmecentret udformet, så både elitens og breddens behov blev tilgodeset. Der er således både 50 m konkurrencebassiner, udsprings- og synkronsvømningsbassin med tilskuerpladser, trænings- og opvarmningsbassiner og et decideret vandland, der lægger op til leg med vandrutsjebane og irregulære bassiner. Svømning er en relativt populær sportsgren i Australien, og svømmecentret er fra starten tænkt som elitecenter for NSW Institute of Sport, der er en Team Danmark-lignende konstruktion under delstatsregeringen. TILSKUERKAPACITET: Oprindeligt siddepladser, udvidet til under OL. I dag er pladser bevaret. Det 50x18,5 m store træningsbassin er udstyret med en hæve- og sænkbar bund, hvormed dybden i bassinet kan varieres fra 0 til 2,5 m. Desuden rummer svømmecentret et stort fitnesscenter og tilbyder desuden såkaldt aquafitness, som er forskellige former for fitnesstræning for hold i vand. BYGGESUM: 150 mio. australske dollars plus 33,7 mio. for midlertidig udvidelse til OL. I alt svarende til 827 mio. danske kroner. EJERFORHOLD: Oprindeligt en selvejende konstruktion under delstatsregeringen i New South Wales. Er i 2006 fusioneret ind under Sydney Olympic Park Authority, ligeledes under NSW, der har det overordnede ansvar for Parkens udvikling. Opvisningsdelen af Sydney International Aquatic Centre som det så ud i 2006.

27 26 Den anden halvdel af Sydney International Aquatic Centre, der består af opvarmningsbassiner og et vandland, er flittigt besøgt af de lokale. Også svømmecentret er opført ud fra ambitionen om et miljøvenligt OL, og man har her fokuseret på at reducere brugen af klor i bassinerne ved at benytte relativt avanceret UV- og ozonrensning af vandet. Sydney International Aquatic Centre i dag Sydney International Aquatic Centre er i dag populært især som breddeidrætsfacilietet, hvor det med sit vandland er særdeles attraktivt for børnefamilier. Det kan også ses på det høje besøgstal, der i 2006 i gennemsnit var på svømmende gæster om måneden. Målt på antallet af besøgende er svømmecentret i dag Australiens næststørste idrætsfacilietet (efter Melbourne Cricket Ground), og er det først og fremmest i kraft af sin funktion som breddeidrætsfacilitet. På det felt er anlægget Australiens mest populære. Der er dagligt offentlig svømmeundervisning i centret, og dets svømmeskole har løbende omkring elever indrulleret i sine kurser. Samtidig fungerer centret stadig som elitecenter og rummer en hel del eliteevents, som dog sjældent kan fylde alle tilskuerpladser. Da eliteevents og elitetræning samt svømmeundervisning optager en del bassintid, er der en oversigt på centrets hjemmeside over, hvor mange baner i konkurrence- og træningsbassinet der står til rådighed for offentligheden på et givet tidspunkt. Oversigten bliver løbende opdateret, og motionssvømmere kan dermed danne sig et overblik over, hvornår det bedst kan betale sig at tage turen ud til centret. Ud over sportsaktiviteterne rummer centret også mindre konferencer og mere kulørte events, såsom det månedlige pool party for deltagere.

28 27 Et kig ud over vandlandet i Sydney International Aquatic Centre. Sydney International Aquatic Centre FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE (PR. MÅNED) Offentlig adgang til svømning/vandland dagligt fra 5.00 til på hverdage og 6.00 til i weekenden Organiseret svømmetræning i konkurrencebasinerne Organiseret svømmeundervisning Det totale antal besøgende er gennemsnitligt om måneden Det er ikke muligt at skelne mellem de forskellige typer brugere i statistikken Sydney International Aquatic Centre ENKELTSTÅENDE BOOKINGER/ARRANGEMENTER PR. MÅNED Ca. 10 svømmestævner pr. måned, alle niveauer. Typisk fra nul til nogle få tusinde tilskuere. Ca. 5 øvrige arrangementer, herunder firmafester og et månedligt pool party for gæster.

29 28 Fra olympisk elite til lokalt idrætscentrum DUNC GRAY VELODROME IBRUGTAGET: Januar 2000 BYGGESUM: 42 mio. australske dollars, ca. 190 mio. danske kroner TILSKUERKAPACITET: siddepladser, udvidet til under OL EJERFORHOLD: Offentligt ejet af Bankstown Council og delstatsregeringen i New South Wales. Drevet af Bankstown District Sports Club. Dunc Grey Velodrome er en indendørs 250 m cykelbane bygget specifikt til OL, men er som en af de eneste større sådanne faciliteter ikke placeret i selve den olympiske park i Homebush på trods af den overordnede vision i Sydney om at samle flest mulige faciliteter her. Dette skyldes flere forhold, herunder især at der allerede eksisterede et banecyklingsmiljø i Bankstown omkring den eksisterende udendørs cykelbane. Da Bankstown er en i øvrigt ikke overvældende attraktiv forstad 20 kilometer vest for Sydneys centrum, var kommunen ivrig for at tiltrække en ny kulturinstitution og ville gerne selv bidrage til finansieringen af den olympiske cykelbane under forudsætning af, at den kom til at ligge i tilknytning til kommunens eksisterende Crest Sporting Complex i Bass Hill. Dunc Grey Velodrome er fra starten konstrueret i et partnerskab med Bankstown Council, der har leveret hovedparten af anlægskapitalen, og Bankstown District Sports Club, en privat sportsklub, der står for den daglige drift og hovedparten af idrætsarrangementerne i arenaen. Dette har medført, at den daglige anvendelse af anlægget fra starten var relativt grundigt indtænkt i planerne. Målene har været på én gang at give Bankstown en konkurrencefacilitet i verdensklasse og et lokalt kulturcentrum, der kunne bruges til den lokale satsning på idræt for børn og unge. Samtidig skulle anlægget kunne rumme udstillinger, messer og lignende. Dunc Grey Velodrome i dag Kommunen har indgået et partnerskab med Bankstown Sports Club om den daglige drift af anlægget, herunder at sportsklubben skal sørge for at lave daglige aktiviteter for områdets børn og unge i anlægget. Derfor benytter Bankstown Youth Sports Club anlægget dagligt fra kl , hvor der hovedsageligt dyrkes gymnastik på inderkredsen, men også boldspil. Det er populære og efter australsk standard billige aktiviteter blandt områdets børn og forældre. I denne forstand minder cykelarenaen meget om Ballerup Super Arena, som også satser på multifunktionalitet, og som beskrives i kapitlet Danske arenasatsninger. Cykelklubbens regulære træning foregår også dagligt i arenaen fra kl. 19 til 22. Der er desuden opført en stor café i forbindelse med cykelarenaen, hvor der serveres mad og drikke for de lokale og i øvrigt foregår diverse kulturelle arran-

30 29 Den olympiske cykelarena Dunc Grey Velodrome i Bankstown, Sydney. I dag benyttes den fortsat til banecykling, mens inderkredsen benyttes til andre idrætsaktiviteter, her gymnastik. gementer såsom koncerter. For mange lokale er en fredag aften i byen lig med en tur forbi Handlebar Tavern for at spise, drikke og måske høre et lokalt band. Der er ingen tvivl om, at Dunc Gray Velodrome i dag er et populært og velbesøgt samlingspunkt i lokalområdet både i cykelmiljøet, blandt andre sportsudøvere og cafégæster. Men om mindre end et anlæg i olympisk klasse kunne have gjort det samme er vanskeligt at vurdere. Det er dog stadig vanskeligt at fylde tilskuerpladserne op selv til de største eliteevents, hvor der som regel kun er cirka halvdelen af de tilskuere, der er plads til. Ifølge den daværende leder Mark Fulcher er anlægget i dag en succes, og de genkender ikke de gnidninger mellem brugergrupperne på inderkredsen og selve cykelbanen, sådan som en brugerundersøgelse i Ballerup antyder, der kan være. (Se kapitlet Danske arenasatsninger ). Dunc Gray Velodrome FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE (TIMER PR. UGE) Cykeltræning på cykelbanen hver hverdagsaften i 3 timer = 15 timer/uge Breddeidræt på inderkredsen, hovedsageligt for skolebørn, alle hverdage 6 timer = 30 timer/uge Der er primært gymnastik, men også basketball, badminton med mere Dunc Gray Velodrome ENKELTSTÅENDE BOOKINGER/ARRANGEMENTER I 2006 Ca cykeleliteeventdage i løbet af 2006 Herunder UCI World Cup i banecykling i november 2006 (det første af sæsonens i alt fire stævner)

31 30 Den centrale plads, Agoraen, i Athens olympiske kompleks.

32 31 Athen I modsætning til OL i Sydney, hvor langt de fleste sportsbegivenheder fandt sted i den olympiske park, valgte arrangørerne af OL i Athen i 2004 (ATHOC) en anden model, hvor idrætsanlæggene i langt højere grad blev spredt ud over Athen. De mest prestigetunge og dyreste anlæg blev dog samlet i Athens olympiske kompleks (OAKA), der er beliggende i forstaden Maroussi i det nordlige Athen. I forhold til den olympiske park i Sydney har komplekset et væsentligt mindre areal, ligger væsentligt tættere på bykernen og er beliggende i langt mere tætbefolkede omgivelser. Hovedparten af de øvrige byggerier finder man spredt langs med kysten syd for Piræus i Athens sydlige forstæder. Der går en metrolinje direkte fra Athens centrum til det olympiske kompleks, og turen tager få minutter. Allerede inden toget på sin højbane ankommer til stationen, bemærker man de gigantiske, hvide stålbuer, der bærer tagkonstruktionen på det olympiske stadion og cykelarenaen, og som er et gennemgående arkitektonisk tema i de olympiske byggerier. Fra stationen træder man ud på den store, åbne plads på græsk Agoraen der er formet som en halvcirkel, og som forbinder de olympiske faciliteter i komplekset. Pladsen er anlagt med grus, men forsynet med stenflisebeklædte stier. Langs cirklens periferi er anlagt en bred sti, der er overdækket med store, hvidmalede stålbuer. På indersiden, ind mod Agoraen, er anlagt en halvcirkel af brede, flade vandbassiner. Langs den modsatte side af Agoraens halvcirkel ligger de store idrætsanlæg. Længst mod vest cykelarenaen med sit karakteristiske hvide tag båret af to store, eksterne hvide buer. Umiddelbart øst herfor ligger svømmecentrets tre store udendørs bassiner og herefter den store hal med de indendørs bassiner. Hallen er bygget sammen med den store multiarena til én lang bygning, der især er kendetegnet ved den hvidmalede gitterkonstruktion af stålrør, der bærer taget. Langs den vestlige side af disse to bygninger ligger den såkaldte Nationernes Mur, som er en lang, bevægelig stålkonstruktion, der primært tjener et dekorativt formål. Endnu længere mod øst ses selve det olympiske stadion og ikke mindst dets tag, der ligeledes holdes oppe af to gigantiske, hvidmalede buer af stålrør. Nord for dette ligger opvarmningsbanerne til atletik samt tenniscentret.

33 32 Visionen med OL i Athen går tilbage til byens forsøg på at få værtskabet for OL i 1996, der skulle have markeret 100-året for de moderne olympiske lege. Ambitionen var ud over at markere jubilæet for de første moderne lege Athen i 1896 at vise en sammenhæng tilbage til antikkens olympiske lege. Det var især denne vision, der skulle sælge legene internationalt, ikke mindst over for IOC. I konkurrencen om værtskabet for OL 1996 tabte Athen til Atlanta, men visionen om at skabe sammenhæng mellem det moderne og det klassiske OL havde ikke mistet sin tiltrækningskraft, og ved næste forsøg lykkedes det i 1997 at tiltrække legene i 2004 til Athen. Forskellen på de to buds gennemslagskraft bestod for en stor dels vedkommende i, at Grækenland i 1997 kort før IOC s afstemning om OL-værtsbyen i 2004 havde afholdt et organisatorisk vellykket VM i atletik på det, der senere skulle blive det olympiske stadion. Ud over sammenhængen med det klassiske OL var der en række andre visioner med legene, der i lige så høj grad havde et indenrigspolitisk sigte. Legene skulle således vise, at også det moderne Grækenland var værdigt til værtskabet for legene, og at grækerne var i stand til at organisere en megabegivenhed af denne kaliber. Dette var på ingen måde indlysende for grækerne selv, og budkomitéerne for de to OL-bud oplistede en lang række af krav, der skulle opfyldes, før de mente, at det moderne Athen kunne løse opgaven. Her var der ikke mindst fokus på infrastrukturprojekter. Ud over idrætsfaciliteterne, der naturligt nok blev opgraderet kraftigt, blev også en lang række trafikprojekter i større eller mindre grad hægtet op på OL. Det gjaldt lige fra Athens nye internationale lufthavn, over opgradering af metro- og S-togssystemerne til en ny sporvognslinje og en motorvej. Disse projekter var ikke bare en praktisk nødvendighed for at kunne gennemføre arrangementet uden trafikkaos. De var i lige så høj grad en måde at vinde befolkningens opbakning til OL-projektet. I mange år havde skiftende regeringer haft vanskeligheder med at gøre noget ved Athens notoriske trafikproblemer, men ved at sætte nationens ære på spil i det øjeblik, verdens opmærksomhed hvilede på Athen, fik man hævet indsatsen til et punkt, hvor det blev for vigtigt til at slå fejl. På denne måde kom mange grækere til at se OL som en mulighed for endelig at få gjort noget ved trafikproblemerne, som i sidste ende vejede tungere end investeringerne i idrætsanlæg. Når det var nødvendigt med yderligere argumenter for legenes fordele over for befolkningen, skyldtes det også, at grækerne næppe er lige så sportsbegejstrede som australierne. I Sydney var legenes og sportens egenværdi i sig selv argument nok til at skabe folkelig opbakning bag projektet, men det stod langt fra klart for arrangørerne, at det ville være tilfældet i Grækenland. Dette kan også have haft betydning for anlæggenes brug efter legene, som vi senere vil berøre.

34 Satellitfoto: NASA Satellitfoto af Athens olympiske kompleks. Argumentet om at Grækenland skulle stramme sig an for at bevise sin værdighed til værtskabet blev ikke kun brugt med henblik på infrastrukturen. På visse punkter mente organisationskomitéen ATHOC ligefrem, at en kulturændring var påkrævet. Et sådant område var miljøområdet. Endnu en vision med Athens OL-bud var nemlig ikke mindst drevet af IOC s vægtning af dette område at benytte OL som en miljømæssig løftestang for Athen. Det skete bl.a. ved at igangsætte et omfattende program for affaldssortering samt en generel kampagne for at holde byen ren. Desuden var det olympiske rostadion led i et større genopretningsprojekt af et forurenet vådområde i udkanten af Athen. Med hensyn til anvendelsen af alle de nye idrætsfaciliteter efter OL havde grækerne i deres oprindelige budmateriale samme vision som Sydney, nemlig at der kun skulle opføres permanente anlæg i det omfang, der kunne identificeres passende anvendelse og brugergrupper efter OL. Grækerne endte da også med at benytte lidt flere midlertidige faciliteter end australierne. For eksempel blev stadioner til baseball, softball og hockey oprindeligt planlagt som rene midlertidige faciliteter. Men i modsætning til OL i Sydney fire år tidligere gjorde grækerne ikke noget stort nummer ud af at inddrage eksterne partnere i opførelsen af anlæggene. Ganske vist blev de spredt ud over så mange bydele som muligt, bl.a. i et forsøg på at tilgodese flest mulige lokalområder, men næsten alle faciliteter blev opført og 100 procent finansieret direkte af staten og hovedsageligt med fokus på den olympiske anvendelse. Stadion Sportshal Svømmecenter Cykelarena Tenniscenter

35 34 De karakteristiske hvide buer er det gennemgående tema i Santiago Calatravas visuelle harmonisering af Athens olympiske kompleks. Her ses overdækningen af den brede gangsti i kanten af den centrale plads Agoraen. En medvirkende årsag til dette var det store tidspres, som efterhånden kom til at præge de græske OL-forberedelser, efter at der ikke var sket meget de første par år. Først efter at IOC havde udtrykt sin bekymring over de manglende fremskridt i særdeles kraftige vendinger, kom der for alvor gang i planlægningen. Disse forsinkelser medførte, at det meste af byggeriet klumpede sig sammen i de sidste to-tre år før OL og lagde voldsomt pres på den græske byggesektor. Der var derfor ikke altid tid og overskud til at inddrage eksterne parter i planlægningen. Selve det olympiske kompleks bestod hovedsageligt af eksisterende faciliteter (på nær tenniscentret), og de har således også haft en anvendelse før OL. Hele komplekset og samtlige faciliteter fik dog en kraftig ansigtsløftning op til legene. Den spanske stjernearkitekt Santiago Calatrava, der bl.a. er kendt fra OL-byggerier i Barcelona, blev hyret til at skabe en helhedsplan for parken, der derefter kom til at se ud som beskrevet i det indledende afsnit. Den største koncentration af olympiske byggerier næst efter det olympiske kompleks blev anlagt på det område i forstaden Hellinikon, der indtil 2001 var Athens internationale lufthavn. Denne blev imidlertid flyttet til en helt nybygget lufthavn længere uden for Athen og efterlod en stor, potentiel byggegrund attraktivt beliggende relativt centralt og ud til havet.

36 35 Her blev faciliteterne til hockey, baseball, softball samt kano- og kajakslalom nyopført på de tidligere landingsbaner. Som mere originale eksempler på intelligente løsninger blev to store, sammenhængende bygninger, der tidligere havde tjent som hangarer for Olympic Airways, ombygget. Disse bygninger havde store haller uden søjler med højt til loftet og kunne dermed uden større problemer og med forholdsvis få omkostninger ombygges til henholdsvis en multiarena til basketball og håndbold og en stor, åben udstillingshal, der inden OL blev forsynet med midlertidige tilskuertribuner og benyttet til fægtning. Mens disse haller måske ikke har samme grandiose arkitektoniske vision som det olympiske kompleks, har de til gengæld heller ikke bidraget voldsomt til legenes budgetoverskridelser. Desuden er den tidligere fægtearena to år efter legene den eneste nybyggede olympiske facilitet, der i sin nye karriere som udstillingshal er profitabel. Også multiarenaen benyttes i dag jævnligt til basketballkampe. Hangarerne i lufthavnen var ikke de eneste genbrugte faciliteter. To andre genbrugte faciliteter formåede i smukkeste harmoni med legenes vision at tegne en linje tilbage til de antikke olympiske lege. Bl.a. blev konkurrencerne i kuglestød afholdt i ruinerne i Olympia, og da det historiske område er fredet i klasse A, foregik det uden hverken permanente eller midlertidige byggerier, elektronik eller andre moderne bekvemmeligheder. Ligeledes foregik konkurrencerne i bueskydning samt afslutningen på maratonløbene på det antikke Panathinaiko Stadion midt i Athen. Det antikke stadion blev udgravet i 1870 og genopført til brug for de første moderne lege i Begge steder må siges at være kreative og spændende eksempler på brug af eksisterende faciliteter. I dag foregår der i store træk det samme i Athens olympiske kompleks, som der gjorde inden OL, det vil sige hovedsageligt store fodbold- og basketballkampe. Både det olympiske stadion og den store multihal har ca årlige klubkampe i henholdsvis fodbold- og basketball. Foto: Mathounette Det antikke Panathinaiko Stadion blev udgravet i 1870 og genopbygget til de første moderne olympiske lege i Ved OL i 2004 blev det benyttet til bueskydning og afslutningen på maratonløbet.

37 36 Man selv om området ganske vist er langt mere visuelt imponerende, end det var inden legene, er komplekset stort set blottet for liv mellem kampene til trods for, at det ligger midt i et relativt travlt byområde. Der var i sommeren 2006 stadig opstillet kilometervis af mobilhegn i et halvhjertet forsøg på at afspærre dele af området for offentligheden. Det er dog ikke gjort konsekvent eller effektivt, så det forhindrer i praksis ikke adgangen, men besværliggør den og bidrager ikke positivt til at skabe liv i komplekset mellem idrætsbegivenhederne. Det kan synes overraskende, at dette ellers store og attraktive byrum ligger nærmest ubenyttet hen til hverdag, men ejeren, Undersekretariatet for Sport under Kulturministeriet, havde ikke ved afslutningen af bogens research umiddelbart planer om byggerier eller andre tiltag, der kunne tiltrække flere besøgende til området. Forankringen af de enorme stålbuer, der bærer taget på Athens olympiske stadion. Der har aldrig været tvivl om, at den græske stat ville beholde ejerskabet over OAKA efter OL, men for de øvrige, nye idrætsfaciliteter lå der ingen konkrete planer, og umiddelbart efter OL var det uklart, hvad der skulle ske med dem. Efter nogen tid blev det statslige aktieselskab Hellenic Olympic Properties dog oprettet med det formål at administrere disse nye, men ikke-essentielle idrætsfaciliteter. Politisk uenighed om, hvorvidt man skulle sælge eller beholde anlæggene, og hvordan man i øvrigt skulle disponere over områderne, har dog i vid udstrækning forhindret, at man har kunnet komme i gang med en fornuftig planlægning af den langsigtede anvendelse. En enkelt mellemstor hal er blevet solgt og ombygget til indkøbscenter, men ellers er det principielt blevet besluttet ikke at sælge noget og i stedet at leje faciliteterne ud på lange kontrakter. Dog vil Hellenic Olympic Properties foreløbig beholde kronjuvelerne i form af de ombyggede hangarer i Hellinikon samt de mindst kommercielt attraktive anlæg. Ifølge arkitekt Maria-Anna Karageorgou fra Hellenic Olympic Properties er det politisk umuligt at sælge ejendommene: Jeg tror, det er tabu af flere årsager. For det første fordi det er offentlige penge. For det andet på grund af den olympiske arv, og fordi folk har stærke følelser om den. Så det har på en måde en politisk årsag. Der er en indgroet mistro i Grækenland mod at sælge offentlig ejendom, fordi befolkningen ofte vil mistænke politikere eller deres embedsmænd for at sælge til deres venner til favorable priser. Desuden har anlæggene for mange fået en symbolsk betydning i kraft af deres olympiske fortid. Det vigtige bliver dermed ikke, om de er anvendelige i deres nuværende form, men deres bevaring som mindesmærker for OL. Denne fastlåste politiske situation har betydet, at selv attraktive, nøglefærdige sikre succeser såsom den olympiske marina i Hellinikon, der blev brugt til sejlsportskonkurrencerne, ligger ubenyttede hen. Marinaen er uhyre attraktivt beliggende og klar til, at man kunne begynde at udleje kajpladser med det samme, men to år efter legene var den stadig ubenyttet.

38 37 Lige så uforståeligt kan det forekomme, at OAKA har valgt at begrænse den offentlige adgang til svømmecentret med en række bureaukratiske krav om bl.a. lægeerklæringer fra 2-3 speciallæger, inden man får lov at dyppe tæerne, som vi senere vil komme ind på. Værre er det måske, at man trods ambitionerne om det modsatte har opført en række permanente anlæg, hvor der ikke er noget lokalt behov. Det gælder først og fremmest det store ridecenter i Markopoulo i udkanten af Athen, der er opført på trods af, at hestesport har særdeles begrænset udbredelse i Grækenland. Det er nu besluttet at lave golfbane, hotel og helikopterlandingsplads i området, men meget vil fortsat blive stående og vedligeholdt til begrænset nytte. Ligeledes er to af de stadioner, der er opført til fodbold, bygget i de to byer Patra og Volos, der ikke har fodboldhold i nærheden af den bedste række, og som dermed har temmelig dårlige udsigter for at udnytte de to stadioner med tilskuerpladser hver. Foto: Dimitri Messinis, AP / Polfoto Hvis OAKA er halvtomt og delvist afspærret, er Hellinikon-komplekset decideret velbevogtet med såvel hegn som vagter, der tjekker al ind- og udgående trafik for adgangstilladelser. Dette flere kvadratkilometer store område midt i byen henligger fuldstændigt mennesketomt, når der ikke er arrangementer. Vagterne er der ifølge arkitekt Maria-Anna Karageorgou fra Hellenic Olympic Properties Luftfoto fra Hellinikon-komplekset. Forrest ses softballstadion, i midten baseballstadion og øverst til venstre hockeystadion. Ingen af de tre har i dag nogen anvendelse, men de er vanskelige at rive ned af politiske årsager.

39 38 hovedsageligt for at holde pressen væk, da den har en tendens til at komme og tage billeder af noget affald og lancere det som en efterolympisk skandale. Der er dog i sommeren 2006 truffet en politisk aftale om fremtiden for Hellinikon-komplekset. Hellenic Olympic Properties beholder de to haller, og selve landområdet bliver lavet om til en stor bypark med grønne områder. Den tidligere fægtearena er allerede en kommerciel succes, da den er velegnet som udstillingsområde, mens de fire stadioner, der er bygget til hockey, baseball, softball og beachvolley er problematiske. De blev planlagt som midlertidige, men tribunerne er konstrueret af beton, og på grund af politisk tabu kan de ikke rives ned. Maria-Anna Karageorgou tilføjer: Hockeystadionet, softballstadionet og baseballstadionet, det er til tre sportsgrene, der stort set ikke eksisterer i Grækenland. Og der er ingen plan. De græske myndigheder er usædvanligt lukkede omkring omkostningerne for de enkelte faciliteter, men det ligger fast, at regningen for hele det olympiske projekt inklusive investeringer i infrastruktur løb op i omkring 100 mia. kroner, og at de årlige vedligeholdelsesomkostninger for de olympiske anlæg var omkring 750 mio. kroner i Usædvanligt efter dansk målestok kan den græske regering slippe uden om at offentliggøre en detaljeret opgørelse af de enkelte udgiftsposter. Et udtryk for vanskeligheden med at fremskaffe detaljerede oplysninger er savnet af den officielle rapport fra OL i Athen. Evalueringsrapporterne fra samtlige olympiske lege undtagen Athen ligger til fri download på IOC s hjemmeside Athen-rapporten er ikke til at fremskaffe. Foto: Petros Giannakouris, AP / Polfoto Den smukt beliggende Faliro-multihal dannede rammen om taekwondo og håndbold under OL. I 2005 var området indhegnet og aflåst. I dag bruges hallen dog bl.a. til teateropsætninger.

40 39 Vue over Agoraen i Athens olympiske kompleks. Ifølge George Kazantzopoulos, en lokal miljøforkæmper, der blev ansat af ATHOC til at lede miljøprogrammerne, har disse været en rimelig succes, selv om man dog med nogen ret kan sætte spørgsmålstegn ved f.eks. rostadionet som naturgenopretning. Især har trafikinvesteringerne været med til at transformere Athen til en langt mere behagelig by. Udnyttelsen af idrætsfaciliteterne er der derimod ikke for alvor kommet gang i, og man kan på flere måder sige, at selve idrætsfaciliteterne aldrig kom til at spille en hovedrolle i visionerne for Athens olympiske projekt på samme måde, som de gjorde i Sydney. Med Grækenlands stærke tradition for basketball og naturligvis fodbold har Athen potentialet til at udnytte de store arenaer, der blev opført med henblik på OL, men mange af de andre sportsgrene på det olympiske program har ikke samme stærke forankring i Grækenland. I det næste afsnit fokuserer vi på de store idrætsanlæg, der er opført i selve Athens olympiske kompleks i Maroussi i det nordlige Athen. De fleste anlæg eksisterede allerede inden OL i én eller anden form, men blev mere eller mindre radikalt opgraderet til OL. Det skete i forbindelse med en ambitiøs æstetisk helhedsplan for det olympiske kompleks, hvor også det store, åbne område omkring anlæggene som nævnt blev kraftigt pyntet op af Santiago Calatrava.

41 40 Athens olympiske stadion Spyros Louis IBRUGTAGET: 1982, ombygget til OL BYGGESUM: Ukendt, ifølge presserapporter kostede renoveringen 260 mio. euro. TILSKUERKAPACITET: under OL. I dag Heraf ca siddepladser, ca presseog 16 VIP-loger. Tilskuerrekorden på blev sat i EJERFORHOLD: Ejet af den græske stat og drevet gennem OAKA, Athens Olympiske Sportscenter, der driver hele det olympiske kompleks. Athens olympiske stadion blev oprindeligt bygget til EM i atletik i Athen i 1982 og atter moderniseret til VM i atletik i Stadionet er beliggende i det olympiske kompleks i forstaden Maroussi i det nordlige Athen, nordøst for Athens centrum. I den oprindelige udgave var det ikke overdækket, men i forbindelse med OLbuddet blev det besluttet at ombygge stadion med bl.a. et nyt tag. Dette tag blev en markant del af Santiago Calatravas storslåede arkitektoniske koncept for Athens olympiske kompleks med sine to karakteristiske kæmpemæssige bærende stålbuer. Selve tagbelægningen består af gennemsigtige polycarbonatplader. Selve græsbanen er konstrueret i moduler, så græsset kan transporteres væk og opbevares under mere gunstige forhold, mens der foregår andre arrangementer på stadionet. Det underliggende betongulv kan så benyttes ved f.eks. koncerter eller andre events såsom motorløbet Acropolis Rally, hvor starten og slutningen er blevet afholdt på det olympiske stadion. Med moderniseringen af Athens gamle atletikstadion med Calatravas spektakulære tagkonstruktion passede det olympiske stadion glimrende med Athens vision om at trække de helt store historiske linjer tilbage fra det gamle og til det helt moderne Grækenland. Samtidig blev det integreret i det visuelle koncept for det olympiske kompleks. Athens olympiske stadion under konkurrencerne i mændenes 4 x 100-meter stafet under OL i Da stadion jo allerede var taget i anvendelse, adskilte visionerne for den fremtidige anvendelse sig ikke fra den allerede eksisterende anvendelse, der hovedsageligt bestod i fodboldklubben Panathinaikos hjemmekampe, lejlighedsvis andre fodboldkampe, enkelte større atletikstævner og en stor koncert indimellem. Foto: NikoSilver

42 41 Athens olympiske stadion, I dag er stadionet fast hjemmebane for Panathinaikos, og AEK har også fået hjemmebane her i hvert fald foreløbig da klubbens gamle stadion blev revet ned i Det græske fodboldlandshold har tidligere spillet hjemmekampe på det olympiske stadion, men har forladt det til fordel for Karaiskaki Stadion i Piræus, der er hjemmebane for fodboldklubben Olympiakos. Også dette stadion blev renoveret op til OL og har den fordel, at det er et dedikeret fodboldstadion. Udbuddet af store arenaer til koncerter i Athen er blevet ganske højt efter OL, så OAKA formåede kun at få et enkelt kæmpenavn Shakira til stadionet i Til gengæld havde de held til at tiltrække IAAF World Cup-finalerne i atletik samt mere usædvanligt den indledende og afsluttende del af motorløbet Acropolis Rally. Senest var det olympiske stadion ramme om Champions Leaguefinalen i fodbold SPORTSARRANGEMENTER I 2006 Stadionet anvendes hovedsageligt til fodbold og atletik. Atletik i alt: 4 eventdage for store tilskuerarrangementer. Fodbold: ca. 40 fodboldkampe i Gennemsnitligt tilskuertal til fodbold var hhv for Panathinaikos og for AEK i 2004/05. Højeste tal var Motorsport: 2 eventdage (Acropolis Rally) I ALT ca. 46 dage med sportsevents i 2006 STORE KONCERTER I ALT 1 dag (Shakira) MINDRE ARRANGEMENTER Der foregår desuden enkelte mindre arrangementer i VIP-faciliteterne, som alle er styret af OAKA. I 2006 var det bl.a. to mindre arrangementer for Grækenlands Muslimske Union. Spyros Louis

43 42 Athens indendørs olympiske sportshal IBRUGTAGET: Juni 1995, let ombygning til OL færdiggjort august 2004 BYGGESUM: Ukendt TILSKUERKAPACITET: siddepladser, heraf 2000 sæder på foldetribuner. Hertil kommer 300 pressepladser. EJERFORHOLD: Drevet og ejet af OAKA, der er ejet af den græske stat OPRINDELIG ANVENDELSE UNDER OL: Basketball, gymnastik Den indendørs olympiske sportshal blev taget i brug i 1995, hvor den dannede rammen om EM i basketball. Hallen blev sammen med svømmecentret planlagt, da Athen endnu håbede at skulle være vært for OL i år Da Athen fik tildelt værtskabet for OL i 2004, blev der planlagt en mindre renovering af hallen, der ud over et lag frisk maling bl.a. omfattede indsættelse af store glaspartier i facaderne. Man fandt dog ud af, at det direkte sollys var uhensigtsmæssigt og har i dag overklæbet samtlige glasruder med sort folie. Under selve OL blev hallen anvendt til konkurrencerne i idrætsgymnastik og trampolin samt til basketballkampe, herunder finalerne. Hallens tag består af en enorm gitterkonstruktion af stålrør, der hviler på blot fire søjler. De tilskuerpladser nærmest banen er foldetribuner, der let kan skydes til side, så der bliver et større gulvareal til for eksempel gymnastik eller koncerter, mens der opnås det maksimale antal siddepladser til den populære basketball. Hallen er i dag hjemmebane for Panathinaikos basketballhold, der ved de store lokalopgør mod Olympiakos lige nøjagtigt kan fylde tilskuerpladserne. Gennemsnitligt var der tilskuere til de 30 basketballkampe i Som et af de store, europæiske basketballhold spiller Panathinaikos i Euroleague, og det er da også Euroleague-kampene, der er det store trækplaster med gennemsnitligt over tilskuere. Tilskuerrekorden for en Euroleague-kamp er også sat her med tilskuere i marts Sammen med et par enkeltstående, større idrætsbegivenheder giver Panathinaikoskampene sammenlagt 42 sporteventdage i hallen. Til gengæld har det knebet med at tiltrække andre typer af begivenheder, hvilket måske kan tilskrives, at ejeren og driftsherren OAKA, der hører direkte under det græske Undersekretariat for Sport under Kulturministeriet, har penge med hjemmefra og ikke er afhængige af eller har tradition for at skabe sig store indtægter gennem afholdelse af ikke-sportslige begivenheder. Der er derfor først og fremmest tale om en basketballhal, og selv om potentialet for multianvendelighed er til stede, udnyttes det til dagligt kun i begrænset omfang.

44 43 Athens olympiske sportshal, Athens indendørs olympiske sportshal SPORTSEVENTDAGE I 2006 Basketball: Akropolis Tournament (europæisk basketballstævne for landshold) Panathinaikos Basketball Basketopoulis Papaloukamp, Ungdomslejr for basketballspillere Gymnastik: ISF Gymnasiade 3 dage 30 hjemmekampe 5 dage I ALT 42 sporteventdage ØVRIGE EVENTDAGE I 2006 Pearl Jam koncert Herbalife kongres Internationalt Melodi Grand Prix Ecolife messe I ALT 4 dage Athens indendørs olympiske sportshal dag dage dag dage 10 øvrige eventdage

45 Foto: Amy Sancetta, AP / Polfoto 44 Gymnastikkonkurrencerne under OL I 2004 blev afviklet i Athens indendørs olympiske sportshal i det olympiske kompleks.

46 45 Athens olympiske svømmecenter Svømmecentret blev oprindeligt opført i forbindelse med Mediterranean Games i I forbindelse med OL i 2004 var det planlagt at opføre tag til de udendørs konkurrencebassiner. På grund af de store forsinkelser på byggeprojekterne blev tagene skrottet undervejs, og konkurrencerne blev noget usædvanligt gennemført udendørs. Takket være det stabile, græske sommervejr blev dette dog ikke noget større problem i praksis. Der er offentlig adgang til det udendørs bassin nyopført til synkronsvømning under OL, men der opstilles store bureaukratiske forhindringer for brugen. Således skal man have intet mindre end to speciallægeerklæringer for mænd og tre for kvinder samt to fotos og bevis på, at man kan svømme. Herefter skal man melde sig ind, betale medlemskab, og herudover betale for hvert besøg. Til illustration er vist en faktaboks med reglerne. OAKA offentliggør desværre ikke besøgstallet, men ved gentagne besøg en varm uge i juli, så vi ikke over 20 personer i det store bassin, der størrelsesmæssigt svarer til lidt over to almindelige, danske svømmehaller. IBRUGTAGET: 1991, udbygget og ombygget til OL i 2004 BYGGESUM: Ukendt TILSKUERKAPACITET: indendørs tilskuerpladser plus pressepladser. Udendørsbassiner med hhv og siddepladser, der i dag er reduceret til hhv og ganske få. EJERFORHOLD: Ejes og drives af den græske stat gennem OAKA Offentlig svømning i synkronsvømningsbassinet i Athens olympiske svømmecenter, 2006.

47 46 BAGGRUND Centret består af indendørs og udendørs bassiner Indendørs konkurrencebassin 50 x 21 m Indendørs udspringsbassin To mindre indendørs opvarmningsbassiner tilskuerpladser plus pressepladser indendørs. De indendørs faciliteter blev brugt til udspringskonkurrencerne. Udendørs bassiner: 50 x 25 m konkurrencebassin med tilskuerpladser, dog under OL 50 x 25 m opvarmningsbassin 33 x 25 m bassin til synkronsvøming tilskuerpladser under OL, der næsten alle var på midlertidige tribuner, som nu er taget ned. BETINGELSER FOR OFFENTLIG BRUG AF SVØMMEBASSIN Det udendørs bassin til synkronsvømning er åbent for offentligheden fra mandag til fredag fra 9.00 til samt lørdag fra 9.00 til PRISER 30 medlemsafgift 5 dagsbillet eller 50 klippekort gyldigt til 13 besøg NØDVENDIGE DOKUMENTER Lægeerklæring fra speciallæge i kardiologi (kredsløbssygdomme) Lægeerklæring fra speciallæge i dermatologi (hudlæge) Lægeerklæring fra gynækolog (kræves kun af kvinder) To fotos Underskrevet erklæring på, at medlemmet kan svømme

48 47 FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE I 2006 Offentlig adgang til svømning i det udendørs bassin, der er opført til synkronsvømning, på hverdage fra 9.00 til samt lørdag 9.00 til Nogen klubtræning og konkurrencer ENKELTSTÅENDE BOOKINGER/ARRANGEMENTER I 2006 Svømmesommerlejr arrangeret af OKEANOS Athletic Club, 16 dage Fair Play Cup, Ungdomssvømmestævne arrangeret af Argyroupolis Yachtklub og det græske svømmeforbund. Foto: Anja Niedringhaus, AP / Polfoto Det olympiske svømmestadion i Athen under OL i I baggrunden ses cykelarenaen. Athens olympiske svømmecenter Athens olympiske svømmecenter

49 48 Athens olympiske cykelarena IBRUGTAGET: 1991 som udendørs cykelbane, ombygget med bl.a. tag frem til maj 2004 BYGGESUM: Ukendt TILSKUERKAPACITET: EJERFORHOLD: Ejes og drives af den græske stat gennem OAKA Athens olympiske cykelarena blev indviet i 1991 i forbindelse med Mediterranean Games. Oprindeligt var den opført som en udendørs cykelbane, og den gennemgik en massiv opgradering inden OL i 2004, så der i dag stort set ikke er noget tilbage af den oprindelige cykelbane. Således blev selve banen, der oprindeligt var opført i beton, udskiftet med en ny bane i træ, og som en del af det overordnede forskønnelsesprojekt for komplekset fik banen et spektakulært tag tegnet af Santiago Calatrava. Taget er i stil med det, der dækker tilskuerpladserne på det olympiske stadion, og består af aluminiumsplader, der bæres af to gigantiske, eksterne buede stålrør. I forbindelse med ombygningen blev tilskuerkapaciteten udvidet til siddepladser. Efter OL er banen desuden blevet udstyret med en glasfacade hele vejen rundt, og den har dermed udviklet sig fra en relativt beskeden udendørs cykelbane til en egentlig indendørs cykelarena. I modsætning til de fleste øvrige, eksisterende faciliteter i det olympiske kompleks er cykelarenaen udelukkende opført såvel som udbygget som et krav i forbindelse med afholdelsen af store multisportsevents først Mediterranean Games og siden OL. Derimod har banecykling som sport ikke nogen stor lokal forankring, og cykelarenaen er derfor i ringe grad opført til at dække et lokalt behov. Samtidig er cykelarenaen bygget, så den vanskeligt kan bruges til meget andet end cykling, og den meget specialiserede arena har derfor ikke haft let ved at tiltrække aktiviteter. Der er anlagt store vandbassiner langs kanten af Athens olympiske kompleks. I baggrunden ses cykelarenaens tag.

50 49 Cykelarenaen i Athens olympiske kompleks, FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE (TIMER PR. UGE) Ingen, sporadisk elitetræning ENKELTSTÅENDE BOOKINGER/ARRANGEMENTER I 2006 EM i banecykling: 6 dage Athens olympiske cykelarena Athens olympiske cykelarena

51 50 Sydney og Athen: Olympiske erfaringer I modsætning til Sydney var Athens olympiske byggerier ikke led i et ambitiøst byudviklingsprogram. De arealer, der blev byudviklet som led i OL-projektet, var i forvejen hovedsageligt attraktive byggegrunde med en relativt central beliggenhed og i mange tilfælde endda med havudsigt. På denne måde blev de olympiske byggeprojekter en central del af hele visionen med Sydneys OL-projekt, mens det i Athen i højere grad udgjorde et dekorativt baggrundstapet. Samtidig betød grækernes indledende langsommelighed med planlægningen som følge af almindelig politisk uenighed, at der ikke blev tid og lejlighed til en grundig indtænkning af den langsigtede brug af faciliteterne. Til gengæld benyttede man i Athen med succes OL-projektet til at igangsætte et løft i regionens generelle infrastruktur. Det kan dog ikke ændre på det faktum, at der i dag er langt mere aktivitet i Sydneys olympiske byggerier end i Athens til trods for, at grækerne i højere grad benyttede sig af bynære byggegrunde, der allerede fra starten måtte betragtes som attraktive, samt af genanvendte, eksiste- Atletikkonkurrencer på Athens olympiske stadion under OL i Foto: Arkos Arkoulis

52 51 rende faciliteter. Når man skal vurdere, hvorfor Sydney tilsyneladende har klaret sig bedre, er der to overordnede betragtninger, der er væsentlige. For det første tager det lang tid at finde en anvendelse for en så stor bygningsmasse, få taget den i brug og få indkørt driften på en fornuftig måde, som afsnittet om Sydney også viser tydeligt. Det er dermed ikke helt fair at sammenligne tingenes nuværende tilstand i Sydney og Athen. Mens man på nuværende tidspunkt kan begynde at vurdere Sydneys succes med at udnytte byggerierne, er det helt klart for tidligt at drage endegyldige konklusioner på Athens vegne. For det andet må man alligevel konstatere, at selv om det også gik langsomt i Sydney med at få pustet liv i den olympiske park, havde Sydney nogle fundamentale forudsætninger på plads, som har manglet i Athen. Først og fremmest var man i Sydney tidligt ude med at inddrage eksterne partnere i planlægningen og opførelsen af idrætsanlæggene, hvilket har gjort, at regeringen ikke efter OL stod helt alene med opgaven. Hvad angår den del af opgaven, som skulle løftes af regeringen, var man ikke hurtigere til at komme i gang i Sydney, men dels havde man færre faciliteter, som regeringen skulle etablere fra bunden, og opgaven blev måske dermed mere overskuelig. Dels var byudviklingen i Homebush en central del af hele den australske OL-vision, og det var dermed ikke en opgave, man politisk kunne se bort fra. Der har af samme årsag været en fortsat politisk vilje til at investere i området. I Athen derimod var de vigtigste visioner med OL dels at vise såvel den græske befolkning som omverdenen, at det moderne Grækenland evnede at løfte megaarrangementet, dels at give Athens infrastruktur et løft. Da begge disse formål må siges at være opfyldt umiddelbart efter OL, kan motivationen for at yde en ekstra indsats med anvendelsen af faciliteterne have været mindre end i Sydney. Endelig kan man ikke afvise, at forskellene i politisk kultur mellem Australien og Grækenland kan have en betydning for forskellene i håndteringen af arrangementet. Mens australierne med deres angelsaksiske kultur og markedsprægede tilgang er ivrige efter at fylde deres olympiske park med flest mulige kommercielle aktiviteter, har grækerne en anden tilgang. Deres OL-arrangement var i højere grad en opvisning i national prestige og en manifestation af landets olympiske kulturarv. Som følge heraf fremstår de olympiske faciliteter i højere grad som mindesmærker over 16 dages national storhed i sommeren 2004, der efterfølgende skal vises frem og prises for deres skulpturelle kvaliteter.

53 Foto: Thomas Borberg / Polfoto Farum Arena. BF Copenhagen mod US All Stars i

54 53 Danske arenasatsninger Ingen danske idrætsanlæg matcher i størrelse de olympiske faciliteter i Sydney og Athen. Danmark har hverken en egentlig multihal med plads til mere end tilskuere, specialiserede idrætsfaciliteter i klasse med olympiske svømme- og tennisanlæg eller et stort atletik- og fodboldstadion. Det enkeltstående anlæg, som kommer tættest på en olympisk facilitet, er måske Ballerup Super Arena. Især hvis en planlagt udvidelse af tilskuerkapaciteten bliver gennemført i fuld skala. Men savner Danmark stadig erfaringer med driften af anlæg i olympisk størrelse, er der til gengæld blevet bygget en række faciliteter rundt om i landet, som repræsenterer store og markante investeringer ud fra lokal målestok. Det klareste eksempel er de store idrætsbyggerier i den daværende Farum Kommune i årene omkring 2000, hvor de samlede investeringer i Farum Park, et nyt tennisanlæg og Farum Arena nåede op på cirka 650 mio. kroner eller cirka kroner pr. indbygger i kommunen. Men også andre steder har der i de senere år været gang i byggekranerne. En opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut i efteråret 2005 viste, at der siden 2000 var færdiggjort investeringer for 1,7 mia. kroner alene i de stadion- og halfaciliteter, som blev benyttet af de daværende superliga- og håndboldligaklubber. I dette kapitel retter vi derfor lyset mod udnyttelsen af fire markante idrætsbyggerier på dansk jord, nemlig de tre multiarenaer Farum Arena, Arena Nord, NRGi Arena i Atletion/Århus samt Ballerup Super Arena, der fungerer som en kombination af et specialbygget idrætsanlæg og en multiarena. De fire anlæg repræsenterer hver især en fortælling om de muligheder og risici, der er forbundet med store investeringer.

55 54 Foto: Karsten Weirup

56 55 Balancegang mellem events og foreningsliv BALLERUP SUPER ARENA Ballerup Super Arena åbnede i 2001 under navnet Siemens Arena. Bag byggeriet stod Ballerup Superarena Fonden med Dansk Bicycle Club og Ballerup Kommune som hovedindskydere. Den 250 meter lange cykelbane afløste Dansk Bicycle Clubs udendørsbane i Ordrup, og hallen blev både Team Danmark-elitecenter for banecykling og ramme om det københavnske seksdagesløb. Men selv om Ballerup Super Arena især slog sig op på at være landets store indendørs cykelarena, var den fra begyndelsen tænkt som en multifunktionel arena, der ud over cykelbanen skulle være ramme om både sportsarrangementer, foreningsidræt, koncerter og messer. Den brede anvendelse blev forberedt i konstruktionen, hvor man indrettede inderkredsen til daglige idrætsaktiviteter og samtidig sikrede sig, at lastbiler kunne køre ind i hallen med tungt udstyr i forbindelse med koncerter og messer. Desuden valgte man at holde antallet af siddepladser på for at undgå, at hallen skulle virke halvtom ved de fleste opvisningsarrangementer. Hallen nåede bl.a. at lægge ramme til seksdagesløbet og VM i banecykling, inden den 3. januar 2003, da store dele af tagkonstruktionen brød sammen. Længe var hallens fremtid uvis, men i sommeren 2004 købte Ballerup Kommune alle kreditorer ud for et hidtil hemmeligholdt beløb. Hallen kunne genåbne i januar 2005 under navnet Ballerup Super Arena med driften lagt ud til EventForce A/S gennem et offentligt-privat partnerskab. Samtidig fik arenaen et nyt slidstærkt gulv som afløsning for et mobilt trægulv, ligesom parkerings- og tilkørselsforholdene blev forbedret. I dag formulerer Ballerup Kommune anlæggets mission sådan på arenaens hjemmeside: Ballerup Super Arena skal udgøre en af byens bærende kultursøjler. Der skal være et væld af mangeartede tilbud for alle uanset alder i form af daglig sportsudfoldelse, koncerter, shows, foredrag, sportsstævner, udstillinger og messer. Ballerup Super Arena i dag Ballerup Super Arenas aktiviteter kan i dag deles op i tre hovedområder: Cykelsporten, de øvrige idrætsaktiviteter på inderkredsen samt særarrangementerne. IBRUGTAGET: November 2001/genåbnet januar 2005 BYGGESUM: 110 mio. kroner TILSKUERKAPACITET: faste siddepladser, op til tilskuere ved koncerter EJERFORHOLD: Kommunalt ejet, driften er udlagt til EventForce A/S gennem et offentligtprivat partnerskab.

57 56 Foto: Miriam Dalsgaard / Polfoto EM i banecykling, oktober Som i Sydney er der på cykelbanens inderkreds gjort plads til en lang række idrætsgrene. I Ballerup er der optegnet 14 badmintonbaner, 4 volleyballbaner, 3 håndboldbaner og 2 basketballbaner. Banerne til boldspil kan desuden udstyres med bander til f.eks. indendørs fodbold eller floorball, mens særlige net forhindrer bolde i at ryge ud på cykelbanen. Hertil kommer en række indendørs atletikfaciliteter i form af bl.a. løbebaner og springgrav. Idrætsaktiviteterne på cykelbanen og inderkredsen indgår i de 57 procent af haltiden, som kommunen har råderet over for 1,2 mio. kroner årligt. De faste idrætsaktiviteter er fordelt på ugens fire første dage foreningerne på inderkredsen dog kun fra mandag til onsdag med timerne koncentreret i tidsrummet Det begrænsede antal åbne dage afspejler sig i antallet af fastbookede timer. Med cirka 50 timer om ugen har Ballerup Super Arena en noget lavere idrætslig udnyttelse end Arena Nord og Farum Arena. Til gengæld har en bedre økonomi og afklaret ejerstruktur været med til at skabe en bred vifte af enkeltstående arrangementer i hallen siden genåbningen. Al gæld blev afskrevet, da kommunen blev eneejer, ligesom kommunen gennem samarbejdet med EventForce A/S har fået en professionalisering af driften på eventsiden. I 2006 fik Ballerup Super Arena derfor sit første lille driftsoverskud på kroner. På længere sigt er målet et overskud på 3-5 mio. kroner.

58 57 I alt blev der i andet halvår af 2006 afviklet knapt 30 arrangementer fordelt over cirka 50 dage. Indtægter fra firmaarrangementer, messer, sponsorer mv. udgør 90 procent af hallens omsætning på cirka 12 mio. kroner i Som opvisningsanlæg markerer Ballerup Super Arena sig bl.a. med det københavnske seksdagesløb, internationale mesterskaber i banecykling og en række store koncerter. Bryan Adams trak f.eks gæster i september 2006, og arenaen fik en pæn omtale af akustikken og tilskuerforhold i Jyllands-Posten. Desuden lagde Ballerup Super Arena i november 2006 gulv til sit første atletikstævne. Men det øgede aktivitetsniveau har vist sig ikke at være problemfrit. En brugerundersøgelse foretaget af Lokale- og Anlægsfonden i foråret 2006 viste således, at 69 procent erklærede sig enige i, at træningen ofte blev aflyst på grund af særarrangementer. Blandt inderkredsens idrætsudøvere, på det tidspunkt fodbold-, håndbold- og hockeyspillere, var tallet oppe på 83 procent. Denne forskel på cykelrytterne og de øvrige idrætsudøvere afspejler sig også i den generelle tilfredshed. Mens samtlige cykelryttere i undersøgelsen erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med arenaen, gælder det kun 61 procent af brugerne i de øvrige idrætsgrene. HVORDAN ER DIN OVERORDNEDE VURDERING AF BALLERUP SUPER ARENA? ER DEN Procent Meget utilfredsstillende Utilfredsstillende Hverken/eller Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende I ALT Set under ét er 78 procent tilfredse med arenaen, hvilket er noget lavere end i DGI-huset i Århus, som alene blev skabt med den brede idræts behov for øje. Her var andelen af tilfredse brugere i en tilsvarende undersøgelse 13 procentpoint højere. Det skal dog understreges, at undersøgelsen i Ballerup kun omfatter 41 voksne brugere blandt dengang knapt 900 faste brugere fordelt på otte foreninger. 100 % (besvarelser = 41) Fra brugerunderøgelse af Ballerup Super Arena LOA-fonden/Niras Konsulenterne. Cykelbanen med inderkreds til andre idrætsaktiviteter. Foto: Karsten Weirup 2% 10 % 10 % 49 % 29 %

59 58 Perspektiver Tagkollapset i Ballerup Super Arena og den efterfølgende økonomiske reorganisering har på lidt bagvendt manér sikret et højere, mere stabilt aktivitetsniveau og en større tro på fremtiden. Sikkert er det, at Ballerup Super Arena bl.a. bliver vært for VM i banecykling under den internationale cykelunions satsning på København som bike city. Desuden har kommunen fået udarbejdet et projekt for en kraftig udvidelse af tilskuerkapaciteten, så arenaen med en kombination af faste og mobile tribuner kan få mellem og tilskuerpladser ved idræts- og kulturarrangementer alt efter idrætsgren/begivenhed og dermed opstilling mobile siddepladser bliver under alle omstændigheder etableret op til sommeren Gennemføres den fulde udvidelse til 30 mio. kroner, eventuelt med støtte fra det nye statslige elitefacilitetsudvalg, bliver Ballerup Super Arena en cykelarena i OL-størrelse, der også vil kunne være ramme om begivenheder som VM i badminton, World Cup-stævner i ridebanespringning, store håndboldkampe samt store mesterskaber i kampsport fra boksning til taekwondo. Endelig skal arenaen med en koncertkapacitet på over gæster stå bedre i konkurrencen med Forum i det indre København. Med udvidelsen af Ballerup Super Arena forsøger kommunen at stille anlægget stærkere i konkurrencen på eventområdet. Men grundlæggende vil udbygningen ikke ændre ved arenaens multifunktionelle rolle. Foreningsidrætten skal fortsat have en central placering. Det er dog en konstant udfordring at afbalancere de økonomiske interesser med brugernes behov i en kommercielt drevet multiarena som Ballerup Super Arena, viser erfaringerne. Ulrik Boss, der er direktør i EventForce, konkluderer på den baggrund, at muligheden for at have daglige idrætsaktiviteter bør opfattes som ekstratilbud i multiarenaer, der drives med begrænsede kommunale midler og en forventning om overskud. Vil kommunen alene tilgodese den brede idræt, er det mere hensigtsmæssigt at bygge en almindelig træningshal. Foto: Karsten Weirup Trappe fra omklædning op til inderkreds.

60 Foto: Karsten Weirup 59 Træning på cykelbanen i Ballerup Super Arena. Men i Ballerup Super Arena har de daglige brugere, dvs. foreningerne, fra begyndelsen været tænkt ind i projektet, ligesom de er med til at sikre en bedre økonomi og udnyttelse af anlægget. Ballerup Kommune står derfor over for et reelt dilemma, når den almindelige foreningsidræt kommer under pres på grund af flere kommercielle arrangementer, erkender Peter Bøgelund, der er fritidschef i Ballerup Kommune og medlem af arenaens bestyrelse. En anden af multiarenaens udfordringer kommer til udtryk i brugerundersøgelsen: Det er vanskeligt at skabe anlæg, som på samme tid tilfredsstiller vidt forskellige idrætsgrene og idrætsudøvere. Det er næppe overraskende, at cykelrytterne er den mest tilfredse gruppe i Ballerup. Også på andre områder er den sammensatte brugergruppe en udfordring. F.eks. siger cirka halvdelen af alle arenaens brugere, at de foretrækker at dyrke deres idræt for sig selv. Og konkret har det bl.a. været nævnt som et problem, at ikke alle baner holder standardmål, og at det er svært at være tryg ved nettet, som skal forhindre bolde i at ryge over på cykelbanen. Alligevel mener 81 procent, at det er rart, at der foregår så mange forskellige idrætsaktiviteter på samme sted. Multifunktionalitet opfattes altså i princippet som en god ting, selvom mange helst vil have hallen for sig selv. Peter Bøgelund anerkender, at eventuelle sikkerhedsproblemer skal løses, men han er også tilbøjelig til at se tilfredshedsforskellene som et spørgsmål om vaner. Det kræver efter hans mening tilvænning at dyrke sin idrætsgren sammen med andre aktiviteter. Selve multifunktionaliteten er med andre ord ikke til diskussion i Ballerup kun den praktiske tilrettelæggelse.

61 Ny elevator Ny trappe Siddende publikum ialt: 6085 pladser Nye mobile pladser ialt: 694 stk. Nye mobile teleskop tribuner ialt: 1212 pladser Nye mobile pladser ialt: 631 stk. Nye faste pladser ialt: 1524 stk. ( øjpladser ik Siddepladser Håndbold: 60 Grundplan fra den projekterede udvidelse af Ballerup Super Arena med nye tribuner. Her ses opstillingen til håndbold. Kilde: Ballerup Kommune, Cowi og BBP Arkitekters projektbeskrivelse.

62 61 Ballerup Super Arena FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE Banecykling, Dansk Bicycle Club Atletik, Ballerup Atletik Klub Indendørs fodbold, Ballerup IF/Skovlunde IF/Lille Hema Håndbold, Skovlunde IF Basketball, BMS/Jonstrup BK 19 timer (varierer) 2 timer 16 timer 3 timer 8 timer I ALT 48 timer Foreninger har kun adgang til faste haltider mandag-onsdag, mens cykelbanen også er åben om torsdagen. På de tre hverdage, hvor der er adgang til både cykelbane og inderkreds, er der fast bookede aktiviteter i hallen i cirka 20 timer. Sat i forhold til et tænkt maksimalt bookingtidsrum fra kl over de tre dage svarer det til 44 procent af tiden. Opgørelsen viser bookede timer pr. uge i efteråret Ballerup Super Arena ENKELTSTÅENDE BOOKINGER/ARRANGEMENTER i andet halvår 2006 Cykling 12 arrangementer / 15 dage Andre idrætsrelaterede mv. 4 arrangementer / 11 dage Koncerter 4 arrangementer / 4 dage Virksomhedsarrangementer 4 arrangementer / 13 dage Messer, loppemarked mv. 4 arrangementer / 5 dage Skoleidrætsstævner mv. 2 arrangementer / 3 dage I ALT 30 arrangementer/ 51 dage Herudover havde Team Danmark booket træning 29 gange i efterårshalvåret, ligesom der blev afholdt et enkelt arrangement, som kun omfattede mødefaciliteterne.

63 62 Foto: Martin Foldgast

64 63 Fra topsportsarena til breddefacilitet FARUM ARENA (HAL 1+ 2) Farum Arena indgik i den meget omfattende og kontroversielle udbygning af idrætsfaciliteterne i Farum omkring 2000, der alene med Farum Park og Farum Arena indebar investeringer for over 600 mio. kroner. Anlæggene skulle være med til at profilere Farum udadtil som et markant centrum for dansk og international eliteidræt trods beliggenheden i Københavns omegn. Samtidig slog daværende borgmester Peter Brixtofte på, at kommunens idrætssatsning også ville komme den bredere idræt til gavn, hvilket i sig selv ville gøre udbygningen til en god samfundsinvestering. Som led i de idrætslige ambitioner skabte kommunen ved Stavnsholthallen et stort halkompleks under navnet Farum Arena, som stod færdigt i Den centrale opvisningsfacilitet blev den nyopførte dobbelthal, også kaldet hal 1 og hal 2, som både skulle lægge gulv til national og international topsport, koncerter, udstillinger og lokal foreningsidræt. Arenaen blev udstyret med mobile tilskuerpladser, der kunne køres ud ved større tilskuerbegivenheder. Til almindelig træning fik hallen to boldbaner adskilt af et forhæng. Herudover blev der indrettet tre mindre haller: Den ombyggede Stavnsholthallen med 120 siddepladser (hal 3), mens hal 4 blev gymnastiksal, og hal 5 var forbeholdt den lokale bordtennisklub. Selv om hallerne også var tiltænkt de almindelige idrætsforeninger, var det som elitefacilitet, at Farum Arena blev bredere kendt. Opvisningsarenaen var frem til hjemmebane for basketballklubben BF Copenhagen og håndboldklubben Ajax Farum. Samtidig lykkedes det i årene at tiltrække flere internationale turneringer og kampe. Denmark Open i badminton åbnede arenaen i oktober Herefter fulgte begivenheder som Danish Open i bordtennis, flere kampe med basketballholdet Magic Great Danes, håndboldlandskampe og EM i håndbold for kvinder, der i december 2002 satte et foreløbigt punktum for den højtprofilerede eliteidrætssatsning i Farum Arena. Tilskuerinteressen varierede i øvrigt stærkt i de første meget aktive år. Mens finalerne til Denmark Open i badminton samlede op til tilskuere, var interessen for bordtennisturneringerne markant lavere, og til de hjemmehørende klubbers kampe kom der typisk blot tilskuere. IBRUGTAGET: Oktober 2000 BYGGESUM: 128 mio. kroner eks. moms, hele idrætskomplekset inklusive boldbaner rundt om Farum Arena TILSKUERKAPACITET: , alt efter opstilling EJERFORHOLD: Kommunalt ejet og drevet

65 64 Farum Arena i dag Peter Brixtoftes fald i 2002 og den økonomiske oprydning satte punktum for Farums idrætssatsning og fik store konsekvenser for anvendelsen af Farum Arena. Både de professionelle klubber og store internationale arrangementer forlod arenaen i , da kommunen havde lagt sin offensive eliteidrætspolitik på is. Farum Kommunes økonomiske problemer betød, at alle omkostningskrævende aktiviteter i arenaen blev skåret ned til et minimum. I dag har den store opvisningshal helt ændret profil fra overvejende at være tiltænkt eliteidrætten til næsten udelukkende at blive anvendt til breddeorienteret idræt. Timerne om eftermiddagen og aftenen går til foreningsdreven basketball, håndbold og rulleskøjteløb, mens Stavnsholtskolen med tilhørende SFO har adgang til hallen i dagtimerne. At der er sket et skifte understreges af, at de lokale klubber, heriblandt Furesø Håndbold, spiller deres hjemmekampe i den mere intime hal 3, som med sine 120 siddepladser og lille cafeteria rigeligt dækker behovet. Arenaens eneste samarbejdsaftale på eliteidrætsområdet er indgået med Dansk Håndbold Forbund. Aftalen trådte i kraft i 2005 og sikrede i det efterfølgende år arenaen to herrelandsholdskampe. I aftalen indgår en klausul om, at kommunen højst skal svare kroner i direkte driftsudgifter pr. afviklet spilledag. Der er ingen konkrete planer om at udvide eliteidrætsaktiviteterne til at omfatte andre idrætsgrene. Til gengæld er det efter de stille år efterhånden lykkedes at få lejet den store opvisningshal ud til markant flere enkeltarrangementer på almindelige lejevilkår bl.a. som konsekvens af, at kommunen har afsat netto kroner pr. år i perioden med det klare mål at tiltrække flere lejere. Farum Arenas egen opgørelse viser, at den store opvisningshal i 2006 var optaget i godt 100 dage fordelt på cirka det halve antal arrangementer. Arrangementerne spænder bredt over firmaturneringer, idrætsaktiviteter i sommerferien, diverse idræts- og dansestævner, opvisninger, koncerter og enkelte udstillinger og møder. Hovedparten af bookingerne ligger i weekenden, og alternative arrangementstyper som danseshows og DM i discodans har i øvrigt vist sig at have stor søgning målt på antallet af deltagere. Perspektiver Misforholdet mellem Farum Arenas potentiale som opvisningsanlæg og den faktiske udnyttelse er det mest iøjnefaldende ved udnyttelsen af anlægget, som i dag har en klar breddeidrætsprofil. Først i de seneste par år har kommunen været i stand til at agere lidt mere offensivt i forhold til udnyttelsen af arenaen, men det er sket med håndbremsen delvist trukket. På eliteidrætsområdet har kun Dansk Håndbold Forbund som nævnt en særaftale. Bedømt som opvisningsanlæg er Farum Arena derfor præget af overkapacitet. Et problem, som anlægget deler med to andre flagskibe fra Farums omstridte idræts-

66 Fotos: Martin Foldgast 65 Farum Arena, hal 1+2. satsning: I Farum Park er der typisk omkring tilskuere til FC Nordsjællands kampe på et stadion med plads til siddepladser, mens opvisningsanlægget i tennis står næsten ubenyttet hen. Blandt de store idrætsbyggerier i Farum er svømmeanlægget, som ikke er bygget til opvisningsformål, måske det mindst kontroversielle med sine cirka årlige brugere. Farum har altså en udfordring i at udnytte sin opvisningskapacitet, selv om aktivitetsniveauet i arenaen og Farum Parks hotel- og konferencedel igen vender pilen opad. Alene Farums økonomi og historik sætter snævre grænser for, hvor store satsninger man kan igangsætte. Investeringer på de cirka 1,5 mio. kroner, man i sin tid afsatte for at få de indledende kampe under kvindernes håndboldem i 2002 til byen, ligger i dag uden for rækkevidde. Netop den manglende økonomiske muskelkraft i form af risikovillig kapital er derfor Farum Arenas største barriere for igen at blive et centrum for store eliteidrætsbegivenheder. Ifølge Peter Rosgaard, der var idræts- og fritidschef i Farum Kommune og i dag beklæder den samme stilling i den fusionerede Furesø Kommune, vil det også fremover kræve investeringer at få forbundene til at lægge de større kampe og turneringer i Farum. Dertil kommer, at kommunesammenlægningen med Værløse betyder, at den nye Furesø Kommune forventer at skulle bruge en del ressourcer på at opgradere nedslidte anlæg.

67 66 I stedet satser kommunen på at tiltrække bredere idrætsbegivenheder og mere kommercielt prægede arrangementer til Farum Arena, hvor hallen lejes ud til fast timepris. Dette er lykkedes med pæn succes. Alene i 2007 forventer kommunen at hæve sine lejeindtægter med cirka en tredjedel til kroner og nå op på udlejningsdage. Dermed bliver flere af de faste brugeres træningstimer påvirket. Af samme årsag bliver en tidligere gentlemanaftale, om at kommunen ikke aflyste træningstimer mere end fem gange i sæsonen, nu afløst af en mere formel aftale, som betyder, at foreninger i andre haller i kommunen må være indstillet på at afgive træningstid til arenaens faste brugere, når aflysningerne når et vist niveau. Arenaens problemer som elitesportsfacilitet sættes i øvrigt i relief af, at Farum Arena efter kommunens vurdering er endt med at blive et velfungerende anlæg på trods af enkelte skønhedsfejl som mangel på depotplads. Farums store idrætsbyggerier blev opført meget hurtigt og endte med at blive tilsvarende dyre, ligesom flere var præget af utilstrækkelig budgetlægning og juridiske uregelmæssigheder. Men på lang sigt blev det største problem, at man hverken havde de nødvendige ressourcer eller klare aftaler for udnyttelsen af den store investering. Farum Arena, detalje fra foyer. Farum Arena, grundplan for hele halkomplekset.

68 Fotos: Martin Foldgast 67 Farum Arena, hal 3. Farum Arena FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE Skoleidræt/SFO 42 timer Basketball, Farum BBK 31 timer Frisbee, Farum Frisbee Klub 4 timer Håndbold, Farum HF 15,5 timer Rulleskøjteløb, Nordsjællands Rulleskøjteklub 12,5 timer Australsk fodbold, Farum Cats 2,5 timer I ALT 107,5 timer Opgørelsen viser de bookede timer pr. uge i hal opgjort i andet halvår af Herudover kommer de øvrige aktiviteter i arenakompleksets mindre haller. I alt var 103,5 timer booket mandag til fredag, hvoraf knapt halvdelen af timerne er afsat til fri skole- og SFO-brug. Sat i forhold til et tænkt maksimalt bookingstidsrum fra kl på hverdage svarer antallet af afsatte timer til en udnyttelsesgrad på 69 procent. Farum Arena ENKELTSTÅENDE BOOKINGER/ARRANGEMENTER i andet halvår af 2006 Idrætsrelaterede, bredde 9 arrangementer / 34 dage Dans mv. 2 arrangementer / 4 dage Diverse (firmaevents mv.) 4 arrangementer / 4 dage I ALT 15 arrangementer / 42 dage Opgørelsen omfatter kun den store opvisningshal (hal 1 + 2). Dertil kommer arrangementer i de mindre haller og VIP-faciliteterne. Paletten af arrangemener var lidt bredere i forårshalvåret, hvor der blev afviklet to håndboldlandskampe, to koncerter, flere danseshows/-arrangementer samt et loppemarked.

69 68 Foto: Mottlau Michael / Polfoto

70 69 NRGi ARENA, ATLETION, ÅRHUS Aarhus Idrætspark var ved sin indvielse i 1920 et arkitektonisk gennemført og topmoderne anlæg med to haller og stadion til fodbold og atletik. Siden er hele Atletion-komplekset løbende udbygget og har i dag tre hovedfunktioner: Opvisningsanlæg, dagligt hjemsted for foreningsidræt samt Team Danmark elitelandsby og kraftcenter for eliteidræt. NRGi Arena blev i 2001 nyopført som opvisningshal med plads til siddende tilskuere. Arenaen er den førende indendørs opvisningshal i det meget omfattende Atletion-kompleks, der bl.a. omfatter NRGi Park (Århus Stadion) med siddepladser til atletik og fodbold samt en række ældre og mindre haller og faciliteter. Arenaen er fast hjemmebane for Århus GF i herrehåndboldligaen og indeholder desuden Idrættens Hus Vest, som benyttes til administrationskontorer for Aarhus Elite og en række idrætsorganisationer. Herudover rummer arenaen bl.a. Team Danmark-faciliteter og mødelokaler. Forud for opførelsen af arenaen gik en årelang lokal debat om behovet for en tidssvarende idrætshal ved Idrætsparken. Først i 1995 tog byrådet i Århus den reelle beslutning på baggrund af et notat, der lagde op til massive anlægsinvesteringer i arena, stadion samt det nye kunstmuseum Aros. Århus Kommunes vision med arena- og stadionudbygningen var at generobre Århus førerposition som centrum for store idrætsbegivenheder og eliteidræt som led i en samlet vision om at gøre Århus til Danmarks førende idrætsby. Arenaen skulle være en tidssvarende idrætshal, der kunne tiltrække større sportsarrangementer. Den kommunalt nedsatte styregruppe forventede at kunne tiltrække større arrangementer i de traditionelle halidrætter til en ny opvisningshal. Derimod spillede mulighederne for at tiltrække kultur- og kongresarrangementer en beskeden rolle i projekteringen af arenaen. Byggeprogrammet fra 1996 omtaler specifikt en ny tidssvarende idrætshal og ikke en hal, der er multianvendelig, da en sådan hal sjældent bliver særlig anvendelig til nogen af delene. I det endelige projekt blev den bastante melding dog blødt op, bl.a. i form af lydregulerende tiltag i hallen. Århus Kommune udliciterede pr. 1. januar 2005 driften til det børsnoterede selskab Aarhus Elite A/S mod en årlig forpagtningsafgift på 1,25 mio. kroner plus en afgift for omsætning, driftsresultat og salg af øl/vand. Som led i udliciteringen overtog kommunen alle bygninger på anlægget. Aarhus Elite A/S omfatter ud over datterselskabet Atletion A/S, som står for selve driften, også AGF Kontraktfodbold, håndboldklubben Århus GF og basketballklubben Bakken Bears. IBRUGTAGET: Aarhus Idrætspark (Atletion) blev indviet i Den nybyggede arena og det moderniserede stadion blev taget i brug i BYGGESUM: 250,4 mio. kroner heraf gik godt halvdelen til arenaen. Med Århus Kommunes samtidige køb af en række bygninger blev den samlede investering cirka 300 mio. kroner. TILSKUERKAPACITET: siddepladser EJERFORHOLD: Atletion ejes af Århus Kommune, men drives siden 1. januar 2005 af Aarhus Elite A/S på en otteårig forpagtningsaftale.

71 70 Foto: Jesper Nørgaard Sørensen / Polfoto NRGi Arena i dag Fem år efter indvielsen af arenaen og det moderniserede Århus Stadion har Århus Kommune været vært for en lang række store internationale mesterskaber med Atletion som stævnecenter. Arrangementer som VM i bordtennis for veteraner (2001), EM i damehåndbold (2002), EM i bordtennis (2004), EM i atletik for veteraner (2004), VM i idrætsgymnastik (2006), Danish Open i bordtennis ( ), Denmark Open i badminton ( ), FC Barcelonas træningslejre og opvisningskampe i fodbold, håndbold og basketball (2005 og 2006), flere internationale dansemesterskaber og håndboldturneringer samt landskampe og Europa Cup-kampe i en række idrætsgrene har markeret Atletion som en populær facilitet for internationale idrætsarrangementer. VM i gymnastik, oktober En vital brik i Atletions rolle som hjemsted for internationale idrætsbegivenheder og anden eliteidræt er kommunens støtte til eventsekretariatet Sport Aarhus Events og eliteidrætssekretariatet Fonden Eliteidræt Århus, der begge har sekretariat i arenaen. Sport Aarhus Events med to ansatte disponerer over en årlig hvervepulje på tre mio. kroner, hvoraf procent typisk går til halleje ved internationale idrætsbegivenheder på Atletion. Fonden Eliteidræt Århus rådgiver og yder samtidig økonomisk støtte til eliteidrætten i Århus. Både Team Danmark og Eliteidræt Århus har derfor stor betydning for de træningstimer og elitesamlinger, som henlægges til Atletion. Arenaens cv indeholder desuden flere større koncerter, shows, mødearrangementer og fester. Arenaens lyd er ofte berømmet, men den manglende sceneindgang og begrænsede adgangsforhold for udstyr besværliggør og fordyrer hallens brug til andet end idrætsformål. Frem for alt skaber den intensive brug af arenaen til opvisningsformål udfordringer for eliteidrætten og foreningsidrætten, der hyppigt rammes af aflysninger, når store arrangementer lægger beslag på træningskapacitet og lokaler i hele Atletion-komplekset, herunder de øvrige haller. Kommunen forsøger at fordele byrden mellem flere brugere ved specifikt at forbeholde sig ret til at inddrage træningstid i kommunale haller andre steder i byen ved store events på Atletion. Som del af et større idrætskompleks med Team Danmark elitelandsby og status som hjemmebane for lokale eliteklubber og foreninger er arenaens drift uadskilleligt viklet ind i Atletions øvrige anlæg. Selve driftsselskabet Atletion A/S optræder i regnskabsåret 2005/2006 med et positivt resultat på 1,7 mio. kroner efter betaling af forpagtningsafgift til Århus Kommune.

72 71 Perspektiver Hvor de fleste nye opvisningsanlæg i Danmark planlægges med multianvendelighed for øje, valgte Århus Kommune i projekteringen af NRGi Arena i 1990 erne en mere enstrenget strategi, som foreløbig har vist sig ganske succesfuld målt på antallet af store internationale mesterskaber. NRGi Arena er først og fremmest en opvisningshal til idræt nærmest en decideret håndboldhal, hvor nærheden til publikum og hallens lyse fremtoning ofte fremhæves af brugerne ved eksempelvis landskampe eller store Europa Cup kampe i håndbold. Arenaens arkitektoniske fleksibilitet ligger altså ikke i selve indretningen, men i det forhold, at hallen er en del af et større sammenhængende idrætskompleks på Atletion med et moderne stadionanlæg, fire andre større haller samt en lang række andre faciliteter til træning, behandling, møder og repræsentationsformål, som kan spille sammen ved større arrangementer. Ved flere lejligheder har næsten samtlige lokaler på Atletions område været inddraget i forbindelse med internationale arrangementer. Foto: Atletion VM i gymnastik, oktober 2006.

73 72 Samtidig har kommunen skabt en fleksibel model for støtten til selve idrætsaktiviteten. Kommunen ydede i 2006 drifts- og hvervetilskud for i alt 4,2 mio. kroner til Sport Aarhus Events og for 1,5 mio. kroner til Fonden Eliteidræt Århus. Beløbene dækker sport i hele Århus, men bruges primært til aktiviteter på Atletion. Beløbene kan sammenholdes med den lille halve million kroner, som Farum Kommune afsætter til at fylde sin arena. Hovedparten af elitetræningen og de store idrætsbegivenheder på Atletion er således muliggjort af kommunale penge og hverveindsatser snarere end af private midler fra arrangører, sponsorer og medier. Dertil kommer de kommunale lokaletilskud til de hjemhørende foreninger på Atletion efter samme retningslinjer som i privatejede haller i kommunen. Ifølge forvaltningschef Niels Rask fra Fritids- og Idrætsafdelingen fra Århus Kommune har de massive investeringer i arena og stadion givet byen den ønskede profil som hjemsted for eliteidræt og store internationale sportsarrangementer, men samtidig rummer Århus-modellen visse begrænsninger. Trods NRGi Arenas oprindelige projektering som ren idrætshal har udliciteringen til en kommerciel driftsherre øget fokus på andre aktiviteter end idræt i arenaen. Arkitektonisk omtaler brugere og driftsherren af NRGi Arena det f.eks. som en klar begrænsning, at hallen er uden sceneindgang, hvilket fordyrer koncertarrangementer. Den relativt beskedne gulvplads på 26 x 46 meter er ligeledes problematisk i forbindelse med udstyrskrævende idrætsbegivenheder. Arenaen mangler desuden tilstrækkelige repræsentationsfaciliteter. Aktuelt er Århus Elite derfor i gang med at udvide VIP- og konferencefaciliteterne såvel i arenaen som på stadion, men den korte udliciteringsperiode på otte år gør det ifølge Atletions direktør, John Ankjær, vanskeligt for driftsherren at forrente markante bygnings- og driftsmæssige investeringer som indretning af en sceneindgang. Foto: Niels Henrik Dam / Polfoto EM i kvindehåndbold, december 2002.

74 Foto: Ole Lind / Polfoto 73 EM i bordtennis, marts Udliciteringskontrakten fastlægger en række stramme krav til driftsherren. Århus Elite har ved egne arrangementer kun ret til at aflyse op til 5 procent af de daglige brugeres faste timer ud over de aflysninger, som følger af kommunens ret til at booke hallen til større idrætsarrangementer i op til 30 dage om året til storkundepris. Kontrakten regulerer desuden lejeniveauet for den foreningsbaserede idræt og sætter en minimumsgrænse for driftsherrens investeringer i vedligeholdelse. Driftsherrens mulighed for at skabe store overskud på kommerciel drift af faciliteten er dermed reelt begrænset, hvilket afspejles af Århus Elites beskedne årlige forpagtningsafgift til kommunen i størrelsesordenen 1,5-3 mio. kroner. Et beløb, som ikke står mål med kommunens investeringer i Atletion og tilskuddene til Sport Aarhus Events, Fonden Eliteidræt Århus samt foreningernes og Team Danmarks lokaleleje. Modellen med at forene arrangementer, eliteidræt, foreningsidræt og kommerciel topidræt skaber samtidig potentielle interessekonflikter mellem driftsherren, kommunen, daglige brugere og arrangører. Under VM i idrætsgymnastik i oktober 2006 blev en række foreninger ramt hårdt af aflyste eller flyttede træninger, fordi arrangementet lagde beslag på samtlige Atletions haller. Såvel brugere som kommunen og Atletion giver dog udtryk for, at langsigtet planlægning kan afbøde mange af problemerne, ligesom flere brugere trods ulemperne ytrer stor tilfredshed med at høre hjemme på et anlæg med et stærkt dagligt idrætsmiljø og tidssvarende rammer til bredde- såvel som eliteidræt. Men generelt er Atletions store udnyttelse til arrangementer, elite- og foreningsidræt både kompleksets største succes og største udfordring. Kapaciteten på anlægget er så hårdt presset, at såvel lokale politikere som driftsherren genovervejer tidligere fremsatte planer om at udvide Atletion yderligere med en storhal på Aarhus Cyklebanes areal vest for arenaen med plads til besøgende og daglige træningsfaciliteter til indendørs atletik og evt. cykelsport. Andre placeringer er dog også på spil i byens genopblussede multiarenadebat.

75 74 Grundplan over Atletion-komplekset. NRGi Arena FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE (timer pr. uge) Håndboldtræning (AGF og talenttræning) timer ugentligt Atletion er ikke omfattet af kommunens lokaleordning og skal friholdes til arrangementer og som bufferhal for de øvrige haller. De øvrige haller i Atletion er næsten fuldt belagte med klubtræning og elitetræning på hverdage i tidsrummet ca. kl Dertil kommer en del formiddagstræninger for elite- og skoleidræt samt kampe og arrangementer i weekenderne. NRGi Arena ENKELTSTÅENDE STØRRE ARRANGEMENTER i andet halvår af 2006 (inkl. opstilling, nedtagning) Klubhåndbold (ÅGF-hjemmekampe) 7 arrangementer/ 2 dage Anden idræt 5 arrangementer/ 41 dage Træning/opvisning (FC. Barcelona) 1 arrangement/ 3 dage Koncerter og opvisninger 2 arrangementer/ 8 dage Møder mv. 3 arrangementer/ 3 dage Århus GF måtte på grund af internationale arrangementer i NRGi Arena afvikle to af efterårets hjemmekampe i Håndboldligaen i Forum Horsens.

76 75 Foto: Mottlau Michael / Polfoto NRGi Arena, Atletion

77 76 Foto: Lokale- og Anlægsfonden

78 77 Regionalt samlingspunkt for idræt og kultur ARENA NORD, FREDERIKSHAVN Drivkraften bag Arena Nord var primært elitehåndboldens behov for mere tidssvarende faciliteter med bedre forhold for spillere, publikum og medier. Ikke mindst havde håndboldklubben F.f.I. som tophold i dameligaen i 1990 erne yderst trange rammer i den eksisterende idrætshal med blot 400 siddepladser og 700 ståpladser. I dag fører eliteoverbygningen Fox Team Nord en tilværelse som elevatorhold mellem de to bedste rækker. Holdet er netop i 2007 rykket tilbage i den bedste række. Desuden havde de lokale idrætsforeninger behov for flere og mere tidssvarende faciliteter. Arbejdsgruppen bag planerne inddrog dog også erhvervs- og kulturlivet i planerne, og visionen om en moderne sportshal med bedre faciliteter til tilskuere, medier og sponsorer blev snart udvidet til ønsket om en multiarena til sport og kultur. Byen arbejder som helhed ud fra en strategi om at gå fra værftsby til værtsby med fokus på service- og turisterhverv. Arena Nord og det nye musikog kulturhus Det Musiske Hus fra 2004 skal ses i sammenhæng med denne strategi. Nellemann Konsulenterne formulerede på vegne af Frederikshavn Kommune følgende vision for arenaen i en såkaldt Fase 2 rapport i juni 2001: at skabe et lokalt midtpunkt for idræts-, fritids- og kulturelle aktiviteter at få en regional/national placering som konference- og messecenter at blive centrum for store nationale og internationale sportsbegivenheder at lægge rammer til lokale og regionale kulturarrangementer Arena Nord kostede i alt 52 mio. kroner. Byggeriet blev finansieret af et anlægstilskud på 20 mio. kroner fra Frederikshavns Kommune, mens de resterende 32 mio. kroner er lånt hos Lokale- og Anlægsfonden på et 20-årigt lån. De hjemmehørende idrætsforeninger samt Frederikshavn Kommune etablerede Fonden Arena Nord, der i dag driver arenaen i samdrift med de tilstødende haller. Hallens første driftsår 2005 viste en omsætning på 5,7 mio. kroner ekskl. moms og et resultat på kroner. De hjemmehørende foreninger i arenakomplekset har etableret en brugerforening, der i 2006 får udbetalt et kommunalt lokaletilskud på i alt fire mio. kroner ekskl. moms, som viderebetales til Fonden Arena Nord til dækning af foreningernes brug af arenakomplekset til træning og kamp. Beløbet udgør hovedparten af kompleksets driftsindtægter. De lokale eliteholds hjemmekampe i hallen afregnes til timepris og spiller en uvæsentlig rolle i Arena Nords driftsøkonomi. Af det IBRUGTAGET: Februar 2005 BYGGESUM: 52 mio. kroner TILSKUERKAPACITET: siddepladser til sport og til koncerter EJERFORHOLD: Ejet og drevet af Fonden Arena Nord

79 78 Foto: Arena Nord Arena Nord, den store opvisningshal. kommunale lokaletilskud båndlægger brugerforeningen 20 procent til særlige indsatser, som skal motivere de hjemmehørende foreninger til at arrangere stævner, mesterskaber og events i arenaen. Arena Nord i dag Selve Arena Nord er opført som en cylindrisk multiarena med fire faste tribuneopbygninger. Ved opvisningskampe kan to teleskoptribuner trækkes ud og monteres i løbet af en time, hvorved kapaciteten øges fra til tilskuere. Gulvet er et kvadratisk sportsgulv, der i det daglige er opdelt i to fulde håndboldbaner med et midterforhæng. Hallen har en springgrav under gulvet til gymnastik. Arena Nord består desuden af et caféareal samt foyer med fællesfaciliteter og trappe til førstesalens barområde samt sponsorlounge og tre fleksible konferencerum. Foyeren forbinder arenaen med de eksisterende gamle haller; idrætshallen, badmintonhallen og atletcentret, så alle haller er forbundet under samme tag. Arena Nord har som samlet kompleks etableret sig som en væsentlig del af Frederikshavns idræts- og kulturliv. Hallerne i komplekset har en høj udnyttelse med forenings- og institutionsidræt uden for sommermånederne. En sjældent benyttet cindersbane til atletik blev sløjfet til fordel for etablering af P-pladser til arenaen. Til gengæld har foreningsaktiviteter som floorball, cheerleading og gymnastik fundet et nyt hjemsted i arenaen.

80 79 Erhvervs- og kulturarrangementerne i hallen må ifølge en tommelfingerregel ikke føre til mere end 20 procent aflysninger af træningstiderne på de to baner i selve Arena Nord. I efteråret 2006 har arenaen nået en smertegrænse. Fonden har sat penge af til forberedende undersøgelser af et nyt multihus på området med faciliteter til en lang række foreningstyper. Et sådant hus vil i givet fald også få faciliteter til idræt i form af endnu en træningshal. Andre overvejelser er etablering af bedre overnatningsmuligheder i komplekset samt en motionspark i området omkring Arena Nord og Frederikshavn Stadion. Perspektiver I forhold til mange andre store opvisningsanlæg til idræt og kultur, som skyder op i Danmark i disse år, har Frederikshavn med åbningen af Arena Nord i 2005 fået et relativt billigt center for idræt og kultur til en samlet byggepris af 52 mio. kroner. Allerede i arenaens første leveår lykkedes det driftsorganisationen Fonden Arena Nord at få en positiv drift, som dog hovedsageligt er baseret på kommunens lokaletilskud. Fonden Arena Nord er opmærksom på, at det økonomiske volumen og resultat skal forøges på længere sigt for at sikre midler til fremtid vedligeholdelse og udvikling af byggeriet. Foto: Lokale- og Anlægsfonden Detalje fra mobil tribune. Foto: Ole Kjær / Polfoto Samtidig har Frederikshavn som by parallelt med arenaens etablering i 2005 fået såvel et privat som et halvoffentligt eventbureau, der arbejder med at tiltrække idrætsbegivenheder og events. Efteråret 2006 bød på et udsolgt arrangement med gæster til et foredragsarrangement med den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton, ligesom arenaen var udsolgt til en koncert med Bryan Adams. Flere messer er på vej til arenaen, der i maj/juni 2007 ligeledes var vært for EM i cheerleading og dame-vm i floorball med 20 deltagende landshold samt flere større kongresser. En væsentlig forudsætning for disse arrangementer er det opsøgende og praktiske arbejde fra Frederikshavn Event, der modtager 1,5 mio. kroner i driftstilskud fra Frederikshavn Kommune. Håndboldlandskamp mod Ungarn, marts 2005.

81 80 Den fleksible løsning med en opvisningsarena, som i det daglige kan opdeles i to fulde håndboldbaner, har bidraget til løsningen af et kapacitetsproblem for foreningsidrætten omkring det eksisterende Frederikshavn Idrætscenter og tiltrukket nye foreningsbrugere til anlægget. Udnyttelsen af hallerne i komplekset er så høj, at såvel arenaens direktør, Claus Pedersen, som formanden for Fonden Arena Nord, Per Malmberg, allerede i dag taler om at udvide komplekset med endnu en hal, fordi smertegrænsen for aflysninger af den daglige træning til fordel for kultur- og kommercielle idrætsog erhvervsarrangementer er ved at være nået. I efteråret 2006 måtte floorballklubben Outlaws f.eks. aflyse 25 procent af træningen i arenaen. Formanden for klubbens herreafdeling, Aage Gøgsig, understreger dog, at Outlaws er glade for skiftet til de moderne faciliteter, som på grund af den kommunale tilskudsordning er billigere for klubben. Såvel fondens formand, Per Malmberg, som brugerne udtrykker stor tilfredshed med hallens funktion som idrætshal. I det forberedende arbejde lagde initiativtagerne stor vægt på at sikre hallens anvendelighed til andre formål end idræt, og hallen har med sine fleksible opstillingsmuligheder, runde form og rummelige sceneindgang med mulighed for at køre lastbiler helt ind i hallen vist sig velegnet til musikarrangementer, firmaevents, messer etc. Samtidig kan de øvrige haller i komplekset på fleksibel vis inddrages til rammeaktiviteter i forbindelse med større events i selve Arena Nord. En væsentlig mangel i nybyggeriet er rummelige backstage-faciliteter til koncert- og kulturarrangementer. Dette forhold udløste en mindre ombygning af depotrum til toiletter, da den amerikanske eks-præsident Bill Clinton gæstede hallen i efteråret En anden korrektion er behovet for ekstra undersøgelser af tagets bæreevne, da store events ofte medfører et betydeligt behov for at ophænge tungt udstyr i loftskonstruktionen. Foto: Lokale- og Anlægsfonden Foyerområde.

82 81 Foto: Mick Anderson / Polfoto Bill Clinton taler i Arena Nord, september Sideløbende med etableringen af Arena Nord er eventorganisationen Frederikshavn Event opstået med et årligt kommunalt tilskud på 1,5 mio. kroner samt indtægter fra private medlemsorganisationer. Frederikshavn Event søger desuden kommunale tillægsbevillinger til hvervning af store arrangementer og forsøger at skabe egenindtægter ved events som Bill Clintons besøg og koncerten med Bryan Adams i efteråret Det står klart, at i et samfund med tiltagende fokus på oplevelsesøkonomi er en offentligt støttet eventorganisation med ressourcer til at opdyrke netværk inden for sport, erhverv og kultur en nødvendig forudsætning for at fylde en facilitet som Arena Nord med events ud over den daglige lokale idræt. Hallen fylder ikke sig selv slet ikke i sommermånederne hvor Fonden Arena Nord nu arbejder med planer om at øge belægningen ved at indgå i samarbejder om sportsaktiviteter for turister med lokale feriedestinationer.

83 82 Foto: Lokale- og Anlægsfonden Lokaleplan Grundplan over Arena Nord-komplekset. Arenaen Badmintonhallen Idrætshallen Atletcentret Foyer Café Administration

84 83 Arena Nord FAST IDRÆTSLIG UDNYTTELSE Håndbold, F.f.I Håndbold 28,5 timer Gymnastik, F.f.I Gymnastik + FG 90 9 timer Floorball, FC Outlaws 20 timer Badminton, Frederikshavn Badmintonklub 10 timer Nordjyllands Sportscollege 6 timer Ungdomsgården og Privatskolen 2 timer Blæksprutten (senioridræt, bueskydning og boccia) 4 timer I ALT fast udnyttelse mandag-fredag 79,5 timer Faste bookinger, weekend (F.f.I. Håndbold, Frederikshavn Cheerleaders, F.f.I. Håndbold) i alt 11 timer. Dertil kommer engangsbookinger til sportsstævner i weekenderne. 79,5 timer var fast booket mandag-fredag. Sat i forhold til et tænkt maksimalt bookingstidsrum fra kl på hverdage udgør de fast bookede timer i selve arenaen (bane 1 og 2) på hverdage 53 procent. I tidsrummet svarer den faste booking (64,5 timer) til en belægning på 80,7 procent. Hertil kommer aktiviteterne i de mindre faciliteter i Arena Nord-komplekset; badmintonhallen, idrætshallen (håndbold, floorball, skolefritid, sportscollege og børnehaver) samt atletcentret (senioridræt, brydning, budo, dagplejen og familieidræt). Badmintonhallen og idrætshallen har højere belægning og atletcentret en tilsvarende belægning i forhold til banerne i arenaen. Opgørelsen viser bookede timer pr. uge primo november på bane Arena Nord ENKELTSTÅENDE BOOKINGER/ARRANGEMENTER i andet halvår 2006 Koncerter og fester Konferencer og stormøder Internationale kampe, håndbold Anden idræt I ALT 6 arrangementer/ 2 arrangementer/ 1 arrangementer/ 3 arrangementer/ 11 dage 5 dage 1 dage 13 dage 12 arrangementer/ 30 dage Arena Nord er herudover hjemmebane for Vendsyssel Elite Badminton samt håndboldklubberne Frederikshavn Fox Team Nord (damer) og FfI Håndbold (herrer). Den gamle sportshal benyttes fast af FC Outlaws til turneringskampe i Umbro-Ligaen (dame- og herrefloorball). Arrangementsdagene er inklusive op- og nedtagning. Opgørelsen er fra ultimo oktober 2006.

85 84 10 bud om store opvisningsanlæg Rejsen fra Sydney over Athen og tilbage til Danmark har præsenteret en række anlæg med meget forskellige forudsætninger, tiltænkt anvendelse og faktisk udnyttelse. Men det er alligevel muligt at pege på nogle fællestræk, som vi afslutningsvis opstiller i en kort punktform. Der er ikke tale om lovmæssigheder, men en række karakteristika ved store, ofte multifunktionelle anlæg, som forfatterne gentagne gange er stødt på i forbindelse med researchen. Nogle erfaringer og problemstillinger, det kan være fornuftigt at være opmærksom på. 1. Store arenaer fylder ikke sig selv Både i Sydney og Athen har de foreløbige erfaringer vist, at det kræver langtidsplanlægning at finde en varig udnyttelse af meget store faciliteter. En erkendelse, som man har lært sig i Sydney, mens fremtiden for Athens olympiske anlæg fremstår mere usikker. Også i Danmark viser erfaringerne fra bl.a. Farum, at man uden en langsigtet og holdbar strategi for udnyttelsen kan få svært ved at udnytte de fysiske rammer efter den oprindelige hensigt. Store haller fylder ikke sig selv. 2. Overgangen fra fest til hverdag kræver god organisation Megaevents som OL er så ressourcekrævende at forberede, at der er risiko for at overse den hverdag, som følger efter. Det er stadig et problem i Athen, mens det lykkedes for Sydney at sikre en mere fremtidssikret organisation omkring driften af de olympiske anlæg, men først 1-2 år efter legene. Generelt vil en effektiv offentlig sektor kunne medvirke til, at der hurtigt skabes en stærk organisation om anlæggene, uanset om driften på længere sigt lægges i privat eller offentligt regi. Afholder man megaevents, bør man have en plan klar for efteranvendelsen og en organisation til at føre planen ud i livet, så snart begivenheden er overstået. 3. Driften af store idrætsanlæg kræver økonomisk styrke Det kræver som regel risikovillige økonomiske midler at udmønte en strategi og tiltrække store arrangementer, herunder eliteidræt, til en arena. Afviklingen af internationale mesterskaber og andre store idrætsbegivenheder vil ofte kræve kommunal eller statslig medvirken f.eks. i form af direkte økonomisk støtte, sponsorater eller meget fordelagtige facilitetsaftaler.

86 85 Cykelarenaen i Athens olympiske kompleks, Multifunktionelle anlæg må finde kompromisser mellem brugernes behov Et multifunktionelt anlæg med mange forskellige idrætslige aktiviteter er som udgangspunkt mindre skræddersyet end et specialanlæg, hvilket kan skabe interessemodsætninger mellem brugerne. Brugerundersøgelsen i Ballerup Super Arena indikerer således, at det kan være vanskeligt at indrette faciliteten, så alle idrætsinteresser tilgodeses lige meget. Nogle idrætsgrene er måske også lettere at integrere end andre. På den olympiske cykelbane i Sydney har det angiveligt været relativt problemfrit at kombinere cykelsport med bl.a. idrætsgymnastik, mens enkelte brugere på cykelbanen i Ballerup har følt sig utrygge ved boldspil på inderkredsen, selv om et net adskiller cykelbanen fra de øvrige idrætsområder. 5. Driften skal finde en balancegang mellem hverdagsbrug og kommercielle events Koncerter, messer, stævner og andre former for kommercielle arrangementer eller sportslige events vil ofte medføre mange træningsaflysninger til gene for de faste brugere. Dermed er driften af store opvisningsanlæg ofte en balancegang mellem hensynet til hverdagsbrugerne og de kommercielt interessante enkeltarrangementer. Det gælder især på anlæg, hvor begge sider er prioriterede som i Frederikshavn og Ballerup. Omvendt er anlæg som Acer Arena i Sydney og delvist NRGi Arena i Århus forbeholdt kommercielle arrangementer og sportsevents. 6. Alle interessenter bør tages med på råd og i ed Både i forhold til indretningen og driften af store anlæg tyder meget på, at de mest succesrige projekter er dem, hvor alle potentielle brugerinteresser og eks-

87 86 pertiser ikke kun topidrættens er konsulteret i projekteringsfasen. Brugerne og deres daglige behov bør være så klart definerede som muligt på forhånd med henblik på at sikre den bedst mulige drift og langtidsholdbare tekniske løsninger. Desuden vil en tidlig forventningsafstemning mellem brugere og bygherrer kunne foregribe fejlinvesteringer og afbøde senere konflikter. 7. Store anlæg er risikofyldte investeringer Overraskende mange af de anlæg, som er beskrevet i denne bog, har oplevet perioder med usikkerhed omkring anvendelsen, ejerskabsforhold eller økonomien. Det gælder såvel de olympiske anlæg i Athen og Sydney som de mindre danske anlæg. Noget tyder på, at anlæggenes blotte størrelse og de summer, der investeres i dem gør dem følsomme over for uforudsete begivenheder. Desuden er anlæggenes berettigelse som sportslige opvisningsfaciliteter ofte afhængig af den lokale elites sportslige resultater. 8. Eliteidrætten genererer ofte kun en mindre del af omsætningen Eliteidrætten står ofte kun for en mindre del af de kommercielle indtægter. Markante idrætsbegivenheder kan skabe opmærksomhed om et anlæg og dermed sikre bl.a. sponsorindtægter, men ofte vil hovedparten af indtægterne komme fra de kommunale tilskud til den brede idræt eller fra ikke-idrætslige kommercielle og kulturelle arrangementer. Det gælder f.eks. Arena Nord og Ballerup Super Arena, men også flere af Sydneys og Athens anlæg, f.eks. Acer Arena og Hellinikon-komplekset. Idrættens relativt beskedne betydning for indtjeningen kan stille de brugere, der ikke er kommercielt interessante, svagere i det daglige. 9. Store og dyre anlæg indbyder til kreative løsninger Kreative løsninger i projekteringen af store anlæg kan øge deres anvendelighed og langtidsholdbarhed. I Sydney sikrede brugen af både midlertidige og mobile tribuner f.eks., at det olympiske stadion efter OL ikke fik en uhåndterlig overkapacitet, og at man i dag kan afvikle kampe i cricket og australsk fodbold, der spilles på ovale baner. I Athen omdannede man nedlagte flyhangarer til idrætshaller og genbrugte antikke idrætsfaciliteter, mens både Ballerup og Sydney bruger inderkredsen på sine cykelbaner til andre idrætsaktiviteter. 10. Idrættens hvide elefanter kan næppe helt undgås Enkelte idrætsbegivenheder som OL og VM i fodbold stiller så store krav til opvisningsanlæggene og deres kapacitet, at det er meget vanskeligt i visse tilfælde umuligt at finde en optimal udnyttelse, når hverdagen melder sig. Midlertidige anlæg, mobile tribuner og større ombygninger kan løse nogle af problemerne, men ofte må man også ved langt mindre ikke-olympiske anlæg acceptere en vis overkapacitet. Hvorvidt de tomme pladser i det daglige er acceptable, må i sidste ende vejes politisk op mod de fordele, der kan være ved at afholde store idræts- og kulturarrangementer.

88 87 Endelig rejser denne bogs tur rundt mellem Sydney, Athen og fire danske anlæg et sidste spørgsmål, som har klar politisk interesse, men er svært at besvare: I hvilken grad er satsningerne på de store opvisningsanlæg kommet hele idrætten til gavn fra motionisten til eliteudøveren? Både på lokalt eller nationalt plan vil der være en naturlig interesse for at sikre, at store investeringer i opvisningsanlæg udnyttes bedst muligt og til glæde for flest muligt. I virkeligheden rammer spørgsmålet måske lidt skævt. Store opvisningsanlæg inden for idrætten vil i sagens natur have større fokus på elitens behov end på den brede idræt, ligesom man ikke bygger en opera for at glæde den lokale musikskole. Trods mange års forskning har man heller ikke været i stand til at vise nogen systematisk effekt af store idrætsbegivenheder med tilhørende anlægsbyggerier i forhold til den brede idrætsdeltagelse. F.eks. har OL i Sydney ikke haft nogen videnskabeligt dokumenteret effekt på befolkningens idrætsudøvelse. Alligevel viser bogens mange eksempler, at man gennem god og bevidst planlægning i visse tilfælde kan bygge store opvisningsanlæg, der som minimum giver den almindelige idrætsudøver nogle nye og anderledes aktivitetsrammer. Mens det olympiske stadion i Sydney med fleksible løsninger er blevet et multifunktionelt eliteanlæg, har cykelarenaerne i Ballerup og Sydney formået at skabe rum til både elite og bredde. Men det bedste eksempel er måske det olympiske svømmeanlæg i Sydney, som i dag både er ramme om traditionelle svømmemesterskaber og fungerer som et stort og særdeles velbesøgt svømmeanlæg og vandland. Under alle omstændigheder håber vi, at bogen kan medvirke til, at flere herhjemme tænker nyt og kreativt, når det gælder anvendelsen og udformningen af store opvisningsanlæg.