1. Hovedpointer og potentialer Indledning Opbygning af analysen 3

Transkript

1 Dato: 29. maj 2018 Brevid: Samlet analyse af det medicinske område i Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Hovedpointer og potentialer 2 2. Indledning Opbygning af analysen 3 3. Baggrund Pres på sengekapaciteten Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus 4 4. Kapacitet og belægning Liggetid og belægningsgrad på akutafdelingerne Indlæggelse på det medicinsk område Sygehusenes potentiale for effektivisering Patienter, der overnatter på gangene Fleksibel kapacitet Særlige patientgrupper på det medicinske område Organisering og arbejdsgange internt på sygehusene Opsummering, anbefalinger og temaer til videre analyse Samarbejde med primærsektor Akutfunktioner i kommunerne Genindlæggelser Samarbejde mellem sygehuse og kommuner Samarbejde mellem sygehuse og almen praksis Opsummering, anbefalinger og temaer til videre analyse Vakante stillinger og rekruttering Vakante stillinger Lukning af senge grundet i mangel på personale Opgaveglidning Konkrete rekrutteringstiltag Opsummering og temaer til videre analyse 20 Bilag 1: Sygehusplan Bilag 2: Supplerende oversigter vedr. belægning og liggetid på sygehusene 25 Bilag 3: Samarbejdsprojekter mellem sygehuse og kommuner 36 Side 1

2 Samlet analyse af det medicinske område i Region Sjælland Forretningsudvalget og Regionsrådet drøftede i februar og marts 2018 belægning og økonomi på sygehusene, særligt de medicinske afdelinger. Regionsrådet besluttede at afsætte mider til drift af medicinske senge og en indsats i forhold til arbejdsmiljø- og rekrutteringsudfordringer på Holbæk Sygehus. Forretningsudvalget og Regionsrådet har ligeledes anmodet Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud om at arbejde med en samlet analyse af det medicinske område Hovedpointer og potentialer Nærværende analyse har fokus på belægning, liggetid, rekruttering, samarbejde med primær sektor samt intern organisering og arbejdsgange. Helt overordnet viser analysen, at der er behov for større fleksibilitet i den måde vi organiserer os på, så de udsving der kommer hen over året, kan håndteres. Udfordringen er, at vi ikke præcist ved, hvornår udsvingene kommer - eller hvor store de er. Aktuelt sikres en vis fleksibilitet ved etablering af 10 nye senge, justering af optageområde og lånesenge på andre afdelinger. På længere sigt bør fleksibiliteten sikres via en generel harmonisering vedr. arbejdsgange, samarbejde, patientforløb m.v. Analysen kommer med nogle foreløbige bud, men der er behov for yderligere analyser på udvalgte områder for at kunne give helt konkrete bud på handlemuligheder. Overordnet viser analysen, at: Regionens akutsygehuse generelt er udfordret i forhold til den fysiske kapacitet, hvor der er høj belægningsgrad på det medicinske område. At der er sæsonudsving i forhold til belægning, hvor der er et ekstraordinært pres i vintermånederne. Regionens akutsygehuse er udfordret i forhold til rekruttering af speciallæger og særligt sygeplejersker, hvilket medfører pressede afdelinger med patienter på gangene og en belastet akutafdeling. Analysen viser, at der er potentiale i: En mere fleksibel brug af ressourcerne, især senge og personaleressourcer, således at kapaciteten er til stede, når patienterne efterspørger den. Det vil sige, at der i vintermånederne bør være en højere kapacitet end resten af året. Optimering af interne arbejdsgange, herunder særligt Sikkert patientflow. At behandle flere patienter ambulant end under indlæggelse på medicinsk afdeling. Prioritering og udbredelse af de mange lokale samarbejdsprojekter med kommunerne. Samarbejdet omkring kommunernes akutfunktioner, herunder kapaciteten i funktionerne. Prioritering og udbredelse af de mange lokale rekrutteringstiltag med henblik på fælles indsats. 1 Det medicinske område skal forstås som de medicinske sengeafdelinger i Region Sjælland, inkluderet de medicinske subspecialer. Side 2

3 Et mere systematisk samarbejde med almen praksis i forhold til at hindre unødige indlæggelser og genindlæggelser. 2. Indledning Henover vinteren 2017/18 har de medicinske afdelinger på Region Sjællands sygehuse oplevet en høj belægning på sengene, særligt på grund af en hård og lang influenza-sæson, som har betydet et ekstraordinært patientindtag. I de øvrige regioner har man oplevet et tilsvarende pres på de medicinske afdelinger. I Region Sjælland har implementering af Sundhedsplatformen ligeledes bidraget til et ekstra pres på sygehusene. Hvor tidligere status har haft fokus på en begrænset tidsperiode, beskriver nærværende analyse det medicinske område over en længere periode, så der gives et billede at situationen både før, under og efter implementering af Sundhedsplatformen. Derved er det muligt at se om sygehusene har været pressede over en længere periode, og det er dermed muligt at se sæsonvariation i belægningen på de medicinske afdelinger. Sygehusledelserne har peget på fokusområder til analysen, og sygehusene har efterfølgende bidraget med data og beskrivelser, som indgår i analysen. Analysen præsenterer overordnede linjer og tendenser og forslag til konkrete indsatser. Der peges også på forslag til yderligere analyser og nærværende analyse skal således ses som fundamentet for en større og bredere analyse. Med forslag til yderligere analyseområder målrettes det videre arbejde til de områder, som tegner til at give de bedste handlemuligheder og den største effekt. 2.1 Opbygning af analysen Analysen indledes med et baggrundsafsnit om det medicinske område i Region Sjælland. Selve hoveddelen af analysen er opdelt i tre overordnede afsnit; et der handler om kapacitet og belægning, et afsnit om samarbejdet med primær sektor og et afsnit om vakante stillinger og rekruttering. Undervejs i analysen præsenteres løbende anbefalinger samt forslag til yderligere analyser. Centrale anbefalinger er oplistet i analysens første afsnit om hovedpointer. Detaljeret beskrivelse af Sygehusplan 2010, supplerende oversigter af de specifikke sygehusenes belægning og liggetid samt konkrete samarbejdsprojekter mellem sygehusene og kommunerne fremgår af bilag. 3. Baggrund 3.1. Pres på sengekapaciteten Det medicinske område har igennem længere tid været genstand for opmærksomhed med baggrund i en stigende ældrebefolkning og deraf øget samlet sygdomsforekomst og borgere med kroniske sygdomme samt det forhold, at man ser et stigende antal patienter, der har flere kroniske sygdomme samtidig. Dette har over de senere år givet et øget pres på sundhedsvæsenet, der søges imødegået med en række forskellige initiativer som eksempelvis enheder for tværfaglig udredning og behandling samme dag, omstilling fra indlæggelse til samme-dags behandling, individuel vurdering og inddragelse af patienten i forhold til behov for ambulant kontrol på sygehus, mere intensive og kortere indlæggelser samt øget samarbejde med den kommunale sundhedssektor. Side 3

4 På trods heraf er det en generel tendens i Region Sjælland, at der over de senere år er kommet et øget pres på sygehusene af patienter med - især akutte - medicinske tilstande, der kræver indlæggelse. Dette giver et øget pres på sygehusenes medicinske sengekapacitet. Tilsvarende ses i øvrige dele af landet. Dette pres på sengekapaciteten opvejes dog i nogen grad af, at sengemassen i de skærende specialer har kunnet reduceres betydeligt, dels på grund af fald i den gennemsnitlige liggetid og dels via omstilling fra indlæggelse til samme-dags kirurgi. Hovedparten af de akutte indlæggelser på regionens akutsygehuse har baggrund i medicinsk sygdom, og mere end halvdelen af sengemassen udgøres af senge til medicinske patienter. Det høje arbejdspres på grund af øget patientindtag denne vinter har vist sig på alle sygehuse i Region Sjælland. Regionsrådet har længe fulgt området, hvor der har vist sig en høj belægning på de medicinske afdelinger og patienter der, som følge heraf, overnatter på gangene. Sengekapaciteten er i forbindelse med implementeringen af Sygehusplan 2010 løbende blevet tilpasset den demografiske udvikling og den generelle udvikling i behandlingstilbud, herunder bevægelsen i retning af korte indlæggelse, mere ambulant behandling, sammedags-kirurgi m.v. For en nærmere beskrivelse af sygehusplanen og den ændrede organisering af sygehusvæsenet i Region Sjælland, som stadig pågår, henvises til bilag Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus Særligt har den fysiske kapacitet ikke været tilstrækkelig på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus i vinteren 2017/18 med høj belægning og mange patienter, der overnatter på gangene. Det øgede patientpres har i stigende grad belastet medarbejdernes arbejdsmiljø. I forlængelse af tilsynsbesøget fra Arbejdstilsynet i januar er forholdet mellem opgaver og tildelte ressourcer søgt tilpasset med henblik på at mindske presset på personalet. I forlængelse heraf besluttede Regionsrådet at tildele Holbæk Sygehus 10,8 millioner kr. til drift af 10 senge, som kan øge kapaciteten til det høje patientindtag. Derudover fik Holbæk Sygehus tildelt kr. til en ekstraordinær indsats i forhold til arbejdsmiljø- og rekrutteringsudfordringerne på Medicinsk Afdeling. I februar 2018 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed et varslet reaktivt tilsyn på Holbæk Sygehus efter en bekymringshenvendelse fra Dansk Sygeplejeråd vedrørende bemanding på Medicinsk Afdeling. I forlængelse heraf gav styrelsen i april 2018 Holbæk Sygehus et påbud vedrørende varetagelse af medicinske patienter på sygehuset. Senest har Region Sjælland i maj 2018 iværksat yderligere tre initiativer til at løse det akutte behov for kapacitetsudvidelse, der er på Holbæk Sygehus. Initiativerne består af: Midlertidig ændring i optageområdet for Holbæk Sygehus, hvor Sjællands Universitetshospital i stedet modtager en større del af de akutte medicinske patienter. Etablering af taskforce, der skal følge situationen på Holbæk Sygehus tæt. Investering i anlæg på Holbæk Sygehus. De tre initiativer skal afhjælpe udfordringerne på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, indtil der forelægger en samlet analyse og efterfølgende en langsigtet plan for det medicinske område i Region Sjælland. Side 4

5 4. Kapacitet og belægning Dette afsnit belyser kapaciteten på det medicinske område og akutafdelingerne. Der sker løbende ændringer i sygdomsmønstre i befolkningen og måden hvorpå, man ud fra faglige vurderinger behandler patienter med medicinske sygdomme. Akutafdelingerne er medtaget i denne analyse, da mange indlæggelser er patienter med akutte medicinske tilstande. Ophold i akutafdeling forkorter indlæggelser på medicinsk afdeling, da behandling kan påbegyndes allerede i akutafdelingen. Den ændrede tilgang til behandling af patienter med flere ambulante besøg og indlæggelser på akutafdeling har medført en generel reduktion i antallet af senge på de medicinske afdelinger siden vedtagelse af Sygehusplan Afsnittet indeholder til sidst en analyse af forholdet mellem ambulante besøg og indlæggelser fordelt på sygehuse, for at se potentialet for at effektivisere behandlingen, eksempelvis ved omstilling fra indlæggelse til ambulant behandling. 4.1 Liggetid og belægningsgrad på akutafdelingerne En indlæggelse på et af regionens akutsygehuse vil som hovedregel begynde i akutafdelingen. Her kan akutafdelingen enten færdigbehandle en patient under en kortere indlæggelse eller sende en patient videre til indlæggelse på anden afdeling, eksempelvis en medicinsk sengeafdeling. Hvor nogle akutafdelinger har forventning om at udskrive patienter til hjemmet eller anden afdelingen inden 24 timer, har andre akutafdelinger forventning om at udskrive patienter inden 48 timer. I denne analyse er det ikke taget højde for den specifikke akutafdelings målsætning om liggetid. Der tages heller ikke her højde for, at antallet af senge på akutafdelingerne er forskelligt. Nedenstående grafer viser akutafdelingernes liggetid på tværs af sygehuse. Kilde: Landspatientregistret Side 5

6 Grafen viser, at der er forskel i liggetid mellem akutafdelingerne. Særligt har akutafdelingen på Holbæk Sygehus en højere liggetid sammenlignet med de øvrige akutafdelinger. Niveauforskellen skyldes, at der er forskellige tilgange til anvendelse af sengekapacitet mellem sygehusene. Hvor nogle akutafdelinger har få senge og kort observationstid, har andre akutafdelinger flere senge og mulighed for at færdigbehandle en større andel af patienter uden indlæggelse på anden afdeling. På Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er der også sket en betydelig stigning i liggetid denne vinter. Dette skyldes etablering af fire natsenge på akutafdelingen, og derfor kan patienter i højere grad ligge længere enten inden udskrivning eller som aflastning til Medicinsk Afdeling. Derudover har Akutafdelingen på Holbæk Sygehus ændret registreringspraksis efter implementering af Sundhedsplatform, hvor patienter der er på orlov er registreret som om, de optager kapacitet. Sygehusene beretter, at flere patienter ophobes i akutafdelingen, da det på grund af overbelægning på de medicinske afdelinger, ikke er muligt at overflytte patienterne. Dette betyder, at liggetiden øges på akutafdelingerne, og belægningsgraden på akutafdelingen øges. Belægningsgrad opgøres hver aften kl. 23, hvor antal indlagte patienter sammenholdes med antal disponible senge. En disponibel sengeplads er defineret som en seng i et sengeafsnit, som reelt står til rådighed til anvendelse af indlagte patienter. Der kan være normerede senge, som ikke reelt er til rådighed i en given periode på grund af eksempelvis ferielukning, ombygning eller lignende. Nedenstående graf viser den gennemsnitlige belægningsgrad på Region Sjællands akutafdelinger for hver måned. Kilde: Landspatientregistret Side 6

7 Grafen viser, at der er forskel mellem akutafdelingernes gennemsnitlige belægningsgrad. Belægningsgrad er udtryk for antal indlagte på et givet tidspunkt i forhold til de senge, der er disponible på samme tidspunkt. Der er her tale om en gennemsnitlig belægningsgrad opgjort for hver måned, som derfor ikke kan vise, de periodiske udsving der er inden for hver måned. Særligt har Akutafdelingen på Holbæk og Akutafdelingen på Køge en høj gennemsnitlig belægningsgrad og overbelægning. Det store fald i belægningsgrad i december 2017 skyldes implementeringen af Sundhedsplatformen, hvor der er fejl i data, da der for alle akutafdelingerne ikke er angivet disponible senge. Ved seneste vurdering af den forventede patientaktivitet for år 2024, er der et mindre fald i antal senge på akutsygehusenes sengeafdelinger, hvorimod der forventes en stigning i antal senge på akutsygehusenes akutafdelinger. Derfor er der en forventning om, at indlæggelser på sengeafdelinger i højere grad kan undgås ved eksempelvis kortere indlæggelser i akutafdelingerne eller ved ambulante besøg. 4.2 Indlæggelse på det medicinske område Sygehusene og de medicinske afdelinger kan løbende justere i antal disponible senge, der er til rådighed alt efter deres personalesituation. Manglende personale som følge af rekrutteringsproblemer og ubesatte stillinger på sygehusene kan betyde, at senge nedlægges midlertidigt, evt. i længere perioder. Derfor vil der over tid være stor variation i antal senge alt efter, om der er personale til at behandle og pleje patienterne. Der udarbejdes løbende opgørelser af udnyttelsen af sengene i form af oversigter over belægningsgrad. Dette gøres både på sygehus-, som på afdelingsniveau. En belægningsgrad på over 100 på afdelingsniveau er ikke nødvendigvis udtryk for at patienter må ligge på gangen, da medicinske patienter, ved manglende plads på egen afdeling, kan ligge på sengestue i en låneseng på eksempelvis et kirurgisk sengeafsnit. Alle medicinske afdelinger på regionens sygehuse anvender lånesenge ved stort patientpres og høj belægning af senge. Daglige kapacitetskonferencer på sygehusene sikrer, at hele sygehusets sengekapacitet udnyttes bedst muligt. Der er tale om patienter, der er stabile, hvor de lægelige arbejde varetages af den medicinske afdeling, og hvor plejen kan varetages af den pågældende afdeling, som udlåner senge. I et senere afsnit ses der på patienter på gangene. Nedenstående graf viser udviklingen i den gennemsnitlige belægningsgrad af senge på de medicinske afdelinger fordelt på akutsygehusene i Region Sjælland. Der er tale om en gennemsnitlig belægningsgrad opgjort for hver måned, som derfor ikke viser det periodiske udsving inden for hver måned. I bilag 2 er der vedlagt udvikling i belægningsgrad for hvert sygehus fra januar 2016 til marts Side 7

8 Kilde: Landspatientregistret Grafen viser, at flere sygehuse i længere perioder har oplevet overbelægning. Da der er tale om et månedligt gennemsnit, kan der være tilfælde med overbelægning, som ikke fremgår af grafen. Grafen viser, at der generelt er særlige sæsonudsving i belægningsgraden. Ikke overraskende er der i vintermånederne for alle sygehuse høj belægning, hvorimod der er lavere belægning i sommermånederne. Dog er belægningsgraden ikke aftaget med udgangen af vinterperioden 2018 i samme grad som i Det gælder for alle sygehuse, at der er sæsonudsving, men det ses, at der i perioder er stor forskel på belægningsgraden fra sygehus til sygehus. Eksempelvis var der en belægningsgrad for det medicinske område på Holbæk Sygehus ca. 97 % i maj 2017, mens den på Sjællandsuniversitets hospital, Køge var omkring 80 %. På samme måde var belægningsgraden ca. 108 % for Nykøbing F. Sygehus i oktober 2017, men den var ca. 88 % i Køge. Nedenstående graf viser udvikling i liggetid for det medicinske område på akutsygehusene. Side 8

9 Kilde: Landspatientregistret Grafen viser, at der er forskel i den gennemsnitlige liggetid mellem akutsygehusene. Det ses, at liggetiden i Køge og Nykøbing F. er omkring halvanden dag længere end i Slagelse og Holbæk. Dette kan skyldes, at der er forskel i akutsygehusenes patientgrundlag eller forskelle i mulighederne for at færdigbehandle patienterne hurtigt. Det vil kræve en nærmere analyse, hvis vi med sikkerhed skal kunne sige noget om årsagerne. For alle sygehusene ses et fald i den gennemsnitlige liggetid i december 2017, som skyldes implementeringen af Sundhedsplatformen, hvor patienterne i højere grad blev behandlet ambulant end ved indlæggelse. Færdigbehandlede patienter, som optager sengepladser i afdelingerne, er i udgangspunktet et begrænset problem i Region Sjælland, som med under 2 % har landets laveste andel. Derfor vil færdigbehandlede patienter, der venter på udskrivning til eksempelvis et kommunale akutte- eller subakutte tilbud, have begrænset betydning for liggetiden på de medicinske sengeafdelinger. Der indgår således ikke yderligere om emnet i denne analyse. 4.3 Sygehusenes potentiale for effektivisering Flere patientgrupper kan med fordel behandles ved ambulante besøg i stedet for eller som supplement til en indlæggelse. Derfor er det relevant at se på forholdet mellem antal indlæggelser og ambulante besøg på det medicinske område. Dette forhold kan beskrive, om der er potentiale for at anvende ressourcerne anderledes. Antagelsen er, sygehusene kan effektivisere ved at patienterne i stigende grad behandles ambulant og derved forebygge, at patienterne skal indlægges. Nedenstående graf viser udviklingen i forholdet mellem ambulante besøg og antal indlagte patienter. Jo højere ratio, des høje antal ambulante besøg i forhold til indlæggelser. Side 9

10 Kilde: Landspatientregistret Grafen viser, at der er forskel mellem sygehusene på, hvor mange ambulante besøg der er i forhold til indlæggelser. Derudover ses, at der er forskel i ratioen over tid. Forholdet mellem ambulante besøg og indlæggelser falder i henholdsvis juli måned 2016 og juli måned Dette skyldes, at planlagte ambulante besøg er lavere i ferieperioder. Der er en stigning i forholdet mellem ambulante besøg og indlæggelser fra december Det skyldes implementering af Sundhedsplatform, hvor patienterne i højere grad blev behandlet ambulant end ved indlæggelse. Sjællands Universitetshospital, Køge har den højeste ratio med mange ambulante besøg i forhold til antal indlæggelser. Grafen viser, at der kan være potentiale for flere ambulante besøg på det medicinske område for de andre sygehuse, som har en noget lavere ratio. Det bør undersøges nærmere, om der er forskel i sygehusenes patientgrundlag, for at se om potentialet for større ambulant er til stede. 4.4 Patienter, der overnatter på gangene Afdelingerne på sygehusene kan placere patienter på gangene, hvis der er overbelægning eller hvis en patient på en flersengsstue skal isoleres eksempelvis på grund af smittefare. Sygehusene opgør løbende antallet af patienter, der overnatter på gangen. Der er stor forskel i sygehusenes fysiske forhold, og derfor vil de sygehuse, der har mange flersengsstuer, derfor ofte have flere patienter på gangene. Sygehuse, hvor afdelingerne er samlet i samme eller få bygninger, kan i højere grad gøre brug af lånesenge end sygehuse, hvor sengeafdelinger er spredt mellem flere bygninger. Det skyldes, at det lægefaglige ansvar påhviler afdelingen, der har behov for lånesenge og patienter i lånesenge er derfor nødt til at være i nærheden af den oprindelig afdeling. Sygehusene fremhæver, at patienter, der placeres i lånesenge på eksempelvis kirurgiske afdelinger, er lægefagligt vurderet stabile og står over for at blive udskrevet i nær fremtid. Side 10

11 Hvordan sengestuerne er indrettet, og hvordan sygehusenes bygninger er placeret, er derfor en faktor, der skal medtænkes, når man sammenligner antal patienter, der overnatter på gangene. Nedenstående tabel viser antal patienter på gangene for henholdsvis akutsygehuse og medicinske afdeling. Opgørelsen indeholder ikke tal for patienter, der er ligger i en seng i et andet rum på afdeling, eksempelvis personalerum. Total 2017 Januar 2018 Februar 2018 Marts 2018 April 2018 Total 2018 Holbæk Medicinsk afd Køge Kardiologisk afd Medicinsk afd Nykøbing Falster Geriatrisk afd Intern Med Slagelse Medicinsk afd Neurologisk Hovedtotal Antallet af patienter, der overnatter på gangene, har i årets fire første måneder været højt sammenlignet med Både Holbæk Sygehus og Slagelse Sygehus har til og med april måned haft flere patienter, der overnatter på gangene, sammenlignet med hele Derudover har Holbæk Sygehus til og med april 2018 haft ca patienter, der overnatter på gangen, som udgør halvdelen af alle patienter, der overnatter på gangen, for alle akutsygehusene i samme periode. Til gengæld viser opgørelsen, at Sjælland Universitetshospital, Køge stort set ikke har haft overnattende patienter på gangene. 4.5 Fleksibel kapacitet Ovenstående kortlægning viser, at sygehusene er udfordret i forhold til kapaciteten med høj belægning og behov for lånesenge eller brug af gangarealer. Der er løbende udsving i liggetiden og belægningen, hvor der særligt i vinterperioderne er høj belægning. Løsningen på den høje belægning er imidlertid ikke at etablere flere sengepladser. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte ekstra senge kan have en gavnlig effekt for belægningen, særligt når de skal løse en konkret udfordring i et tidsbegrænset periode. Men som det belyses i kapitel 6, vil det være vanskeligt etablere flere sengepladser, da der er rekrutteringsvanskeligheder på flere af regionens sygehuse. Det har endog været nødvendigt at lukke senge midlertidig i flere perioder på grund af manglende personale. Derfor virker det ikke realistisk med den nuværende personalesituation at etablere flere sengepladser, og ud fra en økonomisk betragtning vil det være mere fordelagtigt i højere grad at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen, altså at justere kapaciteten i opadgående retning, når der er flest patienter, typisk i vinterperioden og på samme måde justere ned i perioder med Side 11

12 færre patienter. Det kan eksempelvis ske ved at nogle medarbejdere arbejder lidt mere i vinterperioden, mod at de holder ekstra ferie i sommerperioden. Det skal undersøges nærmere under hvilke konditioner dette vil kunne realiseres i praksis. Alternativt kan der ses på, om den ekstra kapacitet om vinteren kan skaffes ved brug af eksterne leverandører. Ekstra kapacitet kan også tilvejebringes ved bedre muligheder for at låne senge på andre afdelinger, som allerede sker i et vist omfang. Eller ved lånesenge på andre sygehuse, som sker med den midlertidige ændring af optageområde for Holbæk Sygehus med ekstra kapacitet på Sjællands Universitetshospital. Denne midlertidige ordning følges tæt, så det kan vurderes, om den fleksible bufferkapacitet kan fungere som en langsigtet løsning for hele regionen, hvor man kan åbne og lukke senge midlertidigt efter behov. 4.6 Særlige patientgrupper på det medicinske område Det anbefales, at der igangsættes en undersøgelse af patientsammensætning og -tyngde på de medicinske afdelinger i Region Sjælland for at se, om der er patientgrupper, der kan håndteres anderledes, og om der er forklaringer på de forskellige liggetider mv. Eksempelvis har sygehusledelserne peget på, at patienter med hjertekarsygdom kan være en udfordring for akutsygehusene og eventuelt kan håndteres anderledes. Det skal derfor undersøges, om en særlig gruppe med hjertekarsygdom kan opspores allerede i ambulancerne. Dette vil betyde, patienter kan køres direkte til hjertemodtagelse på Roskilde Sygehus fremfor til akutsygehusene. Dette kan i bedste fald medføre aflastning af både akutafdelingerne og de medicinske afdelinger på akutsygehusene og sikre en bedre patientbehandling, når patienterne med det samme kommer til rette afdeling. Det kræver dog et større arbejde at undersøge muligheden for særlige tests i ambulancerne, som kræver særligt udstyr og uddannelse af reddere. 4.7 Organisering og arbejdsgange internt på sygehusene Sygehusene arbejder løbende med optimering af arbejdsgange for at skabe bedre og sammenhængende patientforløb. Flaskehalse opleves dog jævnligt, hvor patienterne får forlænget deres indlæggelsestid, når de skal vente unødigt på skanning og prøvesvar. Derudover er de medicinske afdelinger også afhængige af, at patienterne kan køres mellem andre afdelinger ved prøvetagning, og derfor har serviceassistenter stor betydning for patienternes liggetid på medicinsk afdeling. Ligeledes har mangel på speciallæger på samarbejdende afdelinger betydning for liggetiden for de medicinske patienter. I projekt Sikkert Patientflow har akutsygehusene i hele landet arbejdet med at blive bedre til at forudsige udskrivninger og indlæggelser samt tilpasse ressourcer, så der ikke opstår barrierer for patienternes videre færd gennem sygehuset. Det har betydet, at sygehusene har skabt mere sikre og sammenhængende forløb for patienterne. På tavlemøder danner personalet sig et overblik over, hvilke patienter der er klar til udskrivning, og hvilken information de skal have i forbindelse med udskrivning. På kapacitetskonferencer skaber personalet og ledelsen sig et overblik over sygehusets samlede kapacitet og imødegår eventuelle problemer med overbelægning i nogle afsnit. En netop offentliggjort evaluering af implementering af Sikkert Patientflow viser, at der i Region Sjælland, som i de øvrige regioner, er potentiale for at arbejde mere systematisk med metoderne i Sikkert Patientflow. Det anbefales således, at der igangsættes et systematisk arbejde med at se på, hvor de interne arbejdsgange kan optimeres, samt at der sættes fokus på metoderne i Sikkert Patientflow på sygehusene. Side 12

13 4.8 Opsummering, anbefalinger og temaer til videre analyse Akutsygehusene har denne vinter været særlig udfordret både på akutafdelingerne og de medicinske afdelinger. Følgende punkter skildrer sygehusenes problem med utilstrækkelig kapacitet i særlige perioder: Der er en gennemsnitlig høj belægning på akutafdelingerne for særligt Holbæk Sygehus og Sjællands Universitetshospital, Køge. Der er en relativ stor stigning i liggetid på Akutafdelingen Holbæk Sygehus siden december 2017 Der er en høj gennemsnitlig belægning på det medicinske område på akutsygehusene særlig i vinterperioderne, hvor belægningen ikke er aftaget med udgangen af vinterperioden 2018 i samme grad som i Der forskel i sygehusenes gennemsnitlige liggetid på de medicinske sengeafdelinger, hvor særligt Sjællands Universitetshospital, Køge og Nykøbing F. Sygehus har høj liggetid sammenlignet med de andre sygehuse. Sygehusene har forskelligt potentiale for at omlægge behandling fra indlæggelse til ambulante besøg. Særligt har Sjællands Universitetshospital, Køge flere ambulante besøg sammenlignet med indlæggelser. Der har i årets fire første måneder været mange patienter, der har overnattet på gangene. Heraf har Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus haft ca. halvdelen af alle patienter, der har overnattet på gangene. Samlet set har der i årets fire først måneder været lige så mange overnattende patienter på gangene, som i hele Som ovenstående punkter viser, har sygehusene denne vinter haft en udfordring med kapaciteten. Der sker løbende udsving i liggetiden og belægningen, hvor særligt vinterperioderne har høj belægning. Den bedste måde at håndtere sæsonudsving er ved at tilpasse sengekapaciteten til det ændrede behov over året, således at der opereres med en fleksibel kapacitet. Det anbefales, at der udarbejdes supplerende analyser for at undersøge mulighederne for at håndtere patientgrupper eller behandling anderledes. Derfor anbefales det, at følgende undersøges videre: Sygehusenes patientgrundlag, som kan begrunde forskel i liggetid og belægning. Særlige patientgrupper som med fordel kan håndteres anderledes i Region Sjælland, eksempelvis hjertepatienter. Om muligheden for at midlertidige sengepladser ved spidsbelastning af de medicinske afdelinger som eksempelvis i influenza-sæson, skal gøres til en permanent ordning Interne arbejdsgange på sygehusene, som kan reducere indlæggelsestiden, samt at der sættes fokus på metoderne i Sikkert Patientflow på sygehusene. 5. Samarbejde med primærsektor Overgangen mellem sektorer, når en borger bliver indlagt, og når borgeren udskrives igen - byder af forskellige årsager på udfordringer og stiller store krav til samarbejde. Samarbejdet mellem primær sektor og sygehusene er af afgørende betydning for om borgeren oplever en sammenhængende indsats, men er også en forudsætning for, at indlæggelse kun sker, når borgerens behov ikke kan løses i det nære sundhedsvæsen. Side 13

14 Sundhedsaftalen er det politiske og organisatoriske fundament for samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis, og en sundhedsaftale med stærkt fokus på samarbejdsrelationer og værktøjer til at understøtte samarbejdet er af helt afgørende betydning. Fokus for det nære sundhedsvæsen er at sikre forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling og pleje tæt på borgeren og som konsekvens heraf undgå uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehus. Nedenstående graf viser antal akutte indlæggelser per indbyggere fordelt på kommuner. 160,0 Antal akutte indlæggelser per 1000 indbyggere 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Akutafdeling Medicinske område Grafen viser, at der er forskel i, hvor mange indlæggelser på akutafdelingerne og det medicinske område der er på tværs af kommunerne. Lolland og Guldborgsund kommune har det største antal akut indlæggelser i akutafdelingen pr indbyggere sammenlignet med de andre kommuner. Derudover har Lolland og Odsherreds kommuner det største antal akut indlæggelser på det medicinske område pr indbyggere sammenlignet med de andre kommuner. Flere af de akutte indlæggelser på det medicinske område er patienter, der også har en indlæggelse på en akutafdeling. Grafen siger noget om indlæggelsesgraden, men den siger ikke noget om, hvor behandlingskrævende patienterne er, eller hvor lange liggetiderne er. I det følgende gives indledningsvis en kort beskrivelse af de aktuelle akuttilbud i kommunerne og en præsentation af hovedlinjerne i en analyse vedrørende genindlæggelse på regionens sygehuse. Derefter gives en kort beskrivelse af en række af samarbejdstiltag/-projekter, som er meldt ind af sygehusene. Nogle er velintegrerede, andre er projekter af varierende Side 14

15 omfang, opsætning og finansiering og enkelte er idéer, der skal afprøves. Endelig er der en kort beskrivelse af samarbejdet med almen praksis. 5.1 Akutfunktioner i kommunerne Styrkelse af kommunale akutfunktioner er ét af otte indsatsområder under den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra Formålet med akutfunktionerne er at levere en indsats tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø og samtidig medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og/eller hjemtage patienter, der ikke længere har behov for en sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en særlig sygeplejefaglig indsats. Indsatsen skal: Sikre at forebygge forværring af akut opstået eller kendt sygdom gennem en tidlig, proaktiv indsats Sikre opfølgning på sygehusets pleje- og behandlingsindsats, hvis patienten efter udskrivning fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Formålet er tillige at understøtte kommunernes samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne henvise patienter til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet og med et kendt indhold og kompetenceniveau. Sundhedsstyrelsen har udsendt Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser som er gældende fra 1. januar 2018 og forudsættes indarbejdet i sundhedsaftalerne. Rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftalen og praksisplaner for almen praksis. Den underliggende aftale skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstilbud og denne skal understøttes af lokale aftaler i relevante tværfaglige samarbejdsfora, som sikrer et velfungerende samarbejde vedrørende bl.a. kapacitetsvurdering. At kommunale akuttilbud med indsats i borgerens hjem eller i nærområdet kan være et kvalitetsmæssigt godt alternativ til en sygehusindlæggelse viser det sønderjyske ACCESS-projekt. Projektet styrkede det tværsektorielle samarbejde og optimerede behandlingsforløb for den akutte, medicinske seniorpatient og projektet viste, at kommunale akuttilbud og effektive og kompetente sundhedshuse i samarbejde med praktiserende læger og regioner generelt kan løfte en stor del af de opgaver, som ikke kræver, at man møder op på et sygehus. Læs mere på Genindlæggelser Administrationen har gennemført en analyse vedrørende genindlæggelser på regionens sygehuse. Hovedlinjer herfra præsenteres i det følgende. Antallet af akutte genindlæggelser 2 i 2016 for hele Region Sjælland var 9,9 % (svarende til knapt genindlæggelser). 38 % af genindlæggelserne er inden for det medicinske om- 2 En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Side 15

16 råde, hvor de hyppigst forekommende diagnoser er influenza og lungebetændelse samt "andre former for hjertesygdom". Andelen af genindlæggelser er endvidere stigende med alderen, den højeste andel er inden for aldersgruppen 80+. De fleste genindlæggelser sker via henvisning fra praktiserende læger/vagtlæger, derefter følger den andel, der kommer ind via ambulance eller som selvhenvendere. Antallet af genindlæggelser og dermed genindlæggelsesgraden - varierer mellem sygehusene, både numerisk og udviklingsmæssigt jf. nedenfor. Dette indikerer, at der er nogle lokale forhold hos én eller flere af parterne i det samlede patientforløb, der spiller ind. Som nævnt i det indledende afsnit spiller det nære sundhedsvæsen en central rolle i forhold til at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og i samarbejdet med sygehusene om at sikre et godt og sammenhængende forløb for dem der bliver indlagt. Betydningen af tilbuddene i det nære sundhedsvæsen i forhold til genindlæggelser understøttes af analysen fra Kvalitet og Udvikling, som viser en klar sammenhæng mellem genindlæggelser og modtagelse af EOJ-ydelser (hjemmehjælp, hjemmesygepleje, genoptræning, vedligeholdelsestræning). 5.3 Samarbejde mellem sygehuse og kommuner Vigtigheden af et godt samarbejde ses tydeligt i den mangfoldighed af tiltag og projekter som der er igangsat mellem kommuner og sygehus. Det der kendetegner mange af disse tiltag er, at de er en ofte lokal - løsning på et aktuelt problem og kendetegnes tillige ved ofte at være stærkt person- og relationsbårne. Der er igangsat en række projekter med fokus på samarbejde mellem sygehuse, psykiatrien og kommuner. Kendetegnet er, at de fleste er igangsat lokalt uden en fælles regionale forankring. Fra sygehusene er indhentet beskrivelser af en række konkrete tiltag vedrørende samarbejde mellem sygehuse og kommuner, som kan danne grundlag for udbredelse og systematisering af gode erfaringer. For korte beskrivelser af disse projekter/tiltag henvises til bilag 3. Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og senest 30 dage efter forrige indlæggelse Indlæggelsen starter akut Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus/afsnit Patienten må på indlæggelsesdagen ikke have en kræft eller ulykkesdiagnose Side 16

17 5.4 Samarbejde mellem sygehuse og almen praksis Et tæt samarbejde mellem sygehusene og almen praksis er afgørende for at sikre, at der sker den rette visitation til sygehus, således er kun borgere med behov for indlæggelse, indlægges. Der er behov for en nærmere analyse af indlæggelsesmønstre i almen praksis, herunder hvornår på dagen og ugen, der sker flest indlæggelser, med henblik på at vurdere, om nogle af indlæggelserne kan undgås. Der bør ligeledes følges op på implementeringen af aftalen mellem Region Sjælland og Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland om faste læger tilknyttet plejecentre i regionen, som både kan være med til at forebygge indlæggelser såvel som genindlæggelser. Endelig vil en øget indsats og samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis omkring korrekt medicin til ældre medicinske patienter kunne være med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. 5.5 Opsummering, anbefalinger og temaer til videre analyse Det er tidligere nævnt, at samarbejdet med andre kan have betydning for både liggetid på sygehusene og forebyggelse af genindlæggelser på det medicinske området. Samarbejdet med andre har vist: At 38 % af genindlæggelser for Region Sjælland er inden for det medicinske område. Antallet af genindlæggelser på sygehusene varierer, og særligt har det betydning om patienten modtager EOJ-ydelser i kommunerne. Omfanget af samarbejdsprojekter mellem region og kommuner indikerer, at der ikke er behov for nye projekter. Der er allerede gode erfaringer fra de enkelte sygehuse med at samarbejde med kommunerne. Et tæt samarbejde med almen praksis er afgørende for, at kun borgere med behov indlægges. På den baggrund anbefales følgende: At de gode erfaringer fra sygehuse, som kan forbedre sektorovergange, patientflow og arbejdsgange i de medicinske afdelinger generelt, udbredes. At indlæggelsesmønstre i almen praksis, herunder hvornår på dagen og ugen, der indlægges flest fra kontakt til almen praksis, undersøges yderligere. At der følges op på implementeringen af aftalen mellem Region Sjælland og PLO om læger tilknyttet plejecentre med henblik på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. At en fælles organisering af tiltag som er iværksat på flere sygehuse, f.eks. fremskudt visitation, hvor flere kommuner samarbejder/repræsenterer hinanden på sygehuset/afdelingen. At samarbejdet med almen praksis intensiveres med fokus på at medicinske patienter modtager behandling så nært som muligt, og at borgere alene indlægges ved behov for sygehusydelser. Side 17

18 6. Vakante stillinger og rekruttering Vakante stillinger, især inden for læger og sygeplejersker, er dagligdag på de medicinske afdelinger og har konsekvenser i forhold til behandling og omsorg for patienterne, de faglige og praktiske rammer for personalets opgaveløsning og medfører i nogle tilfælde lukning af senge. Der er mange parametre der spiller ind på muligheder for at rekruttere. For potentielle nye medarbejdere er der både faglige forhold, herunder muligheder for faglig udvikling/forskning/specialisering, afdelingers størrelse og dermed fagfællesskab m.v. Der er også personlige forhold som familie, bopæl og transport og endelig er der nogle bløde parametre som kultur på sygehuse/afdelinger, omdømme m.v. Rekruttering er en fortløbende proces, og sygehusene arbejder hver især med forskellige målrettede tiltag med henblik løsning af de lokale rekrutteringsudfordringer. En række konkrete tiltag skitseres senere i afsnittet. Rekruttering af læger er et generelt problem i regionen, både i primær sektor og på sygehusene, og den øges jo længere væk fra hovedstadsområdet man kommer. I denne situation skal den målrettede rekruttering af flere læger, suppleres med tiltag til mere hensigtsmæssig udnyttelse af de eksisterende ressourcer, f.eks. aflastning i forhold til lægers administrative og evt. ledelsesmæssige opgaver, således at lægeressourcerne koncentreres omkring patientbehandlingen. Opgaveglidning er relevant på flere områder. Sygehusenes tiltag på dette område beskrives senere i afsnittet. Region Sjælland har generelt brug for flere medarbejdere, så rekrutteringstiltag skal målrettes potentielle medarbejdere uden for sygehusvæsenet i Region Sjælland, herunder i de to naboregioner og evt. andre sektorer - og vikarbureauer. Det skal så vidt muligt undgås, at sygehusene rekrutterer fra hinanden, da det blot flytter problemerne rundt internt i regionen. 6.1 Vakante stillinger Nedenfor gives en aktuel status vedr. vakante stillinger på det medicinske område på de enkelte sygehuse. Læger Sygeplejersker Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Nykøbing F. Sygehus Holbæk 1 48 Sjællands Universitetshospital 3 14 I alt Fuldtidsstillinger pr. 1. april For Sjællands Universitetshospital er alene opgjort vakancer på de medicinske afdelinger, der er tillige vakancer inden for andre medicinske subspecialer. Holbæk Sygehus bemærker, at antallet af vakancer inden for lægegruppen varierer meget, i perioder op til 14. Generelt vanskeligt at få speciallæger inden for hele det medicinske område særlig udbredt er problemet inden for geriatri og kardiologi. Rekrutteringsproblemerne er primært knyttet til sengeafsnit, kun i mindre omfang til ambulatorierne i afdelingen. 6.2 Lukning af senge begrundet i mangel på personale Som nævnt indledningsvist i kapitlet, medfører rekrutteringsproblemer ind i mellem lukning af senge i perioder, i nogle tilfælde bliver lukningen af mere permanent karakter. Side 18

19 Nedenfor gives en kort beskrivelse af situationen omkring lukning af senge på de enkelte sygehuse. Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse havde den 1. april lukkede medicinske senge. I forbindelse med lukningen, er der arbejdet fokuseret med omlægning af driften imellem afdelinger, for dermed at undgå yderligere lukninger. Nykøbing F. Sygehus har i hele 2018 haft nedlukket 8 medicinske senge begrundet i rekrutteringsvanskeligheder. I forbindelse med det markant store akutte indtag af medicinske patienter, er der i første omgang anvendt lånesenge på hovedsageligt Kirurgisk Afdeling og Ortopædkirurgisk afdeling. Ligeledes har det i perioder været nødvendigt at åbne de 8 medicinske senge og bemande disse med eksterne vikarer. Dette har indtil videre været aktuelt i ca. en måned. Medicinske senge planlægges med normering på 1,3 sygeplejerske pr. seng. De 8 senge svarer derfor til sygeplejerskestillinger. Sjællands Universitetshospital har på den medicinske afdeling i Roskilde aktuelt måttet lukke 6 senge pga. rekrutteringsudfordringer. Der er behov for 8-10 sygeplejersker. Den medicinske afdeling i Køge har i perioder i 2017 måttet lukke ca. 8 senge. I januar 2018 lukkede man atter senge pga. 5,5 vakante stillinger. Sjællands Universitetshospital bemærker, at når afdelingerne må lukke senge, er det ikke altid på grund af vakante stillinger, men også en kombination af, at sygeplejestaben på disse afdelinger ofte består af nyuddannede sygeplejersker, der endnu ikke kan pålægges ansvar for en nattevagt. Dermed er der i visse perioder ikke nok erfarne sygeplejersker til at bemande senge døgnet rundt. 6.3 Opgaveglidning Der arbejdes i varierende omfang med opgaveglidning på sygehusene. Eksempler på opgaveglidning er: Fysio- og ergoterapeuter varetager træning og mobilisering i stedet for sygeplejersker. Sygeplejersker varetager kontrol af ambulante patienter i stedet for læger. Farmakonomer varetager medicinadministration i stedet for læger. Sekretærer varetager booking og bestilling af diverse prøver i stedet for læger eller sygeplejersker. Social- og sundhedsassistenter kompetenceudvikles til at varetage sygeplejerskeopgaver. Derudover planlægges der opgaveglidning til serviceassistenter på medicinske afdelinger, når konceptet for serviceassistenter udrulles. 6.4 Konkrete rekrutteringstiltag Region Sjælland arbejder med overordnede fælles rekrutteringstiltag, bl.a. i regi af Kommunikation, som udarbejder pjecer m.v. Dette er et område, hvor der hele tiden er brug for at tænke nyt. Udover regionens overordnede tiltag, arbejder sygehusene med forskellige lokale rekrutteringstiltag, jf. nedenfor. Side 19

20 - Kommunikations-/rekrutteringsbureau Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse samarbejder med et kommunikationsbureauet om analyse af rekrutteringsindsatsen på sygeplejerskeområdet med henblik på optimering af stillingsopslag, branding via hjemmesiden og andre parametre ift. rekruttering af sygeplejersker. Samarbejdet har tillige medført nye, generelle anbefalinger til udarbejdelse af stillingsopslag, som anvendes ude på afdelingerne og denne indsats har resulteret i konkrete ansættelser, både læger og sygeplejersker. - Skills Stations Sygehusene anvender Skills Stations som strategisk kompetenceudviklingsmetode. Metoden er indført i samarbejde med Harvard Medical School og deres uddannelseshospital BIDMC (Beth Israel Deaconess Medical Center) og er et klinisk uddannelseskoncept med fokus på færdigheds- og scenarietræning, der skal medvirke til at fastholde, udvikle og verificere færdigheder og kompetencer hos sundhedsprofessionelle og i forlængelse heraf medvirke til at fastholde og rekruttere medarbejdere. - Hjemmesiden Hjemmesiden beskriver en bred vifte af tilbud og tiltag, som skal gøre det attraktivt at uddanne sig, arbejde og forske på Nykøbing F. Sygehus. Hjemmesiden er rettet mod både læger, sygeplejersker, jordemødre, fysio/ergo og radiografer. Udover beskrivelse af de faglige muligheder, angiver hjemmesiden løsninger omkring en række praktiske forhold, herunder transport, bolig, børnepasning, kantineordning m.v. Alt sammen under en overskrift om faglige udfordringer, gode kolleger og et fleksibelt arbejdsliv. Afslutningsvist skal nævnes den arbejdsmiljø- og rekrutteringsindsats på Holbæk Sygehus, som Forretningsudvalget og Regionsrådet tidligere på året besluttede at reservere kr. til. Midlerne planlægges hovedsageligt anvendt til en rekrutterings- og fastholdelseskampagne, hvor indsatsen koncentreres om arbejdspladsens omdømme og medarbejdernes følelse af stolthed bl.a. via fokus på et godt arbejdsmiljø og høj faglighed. Samtidig forbedres hjemmesidens indhold, så karrieremuligheder og sygehusets profil fremgår tydeligere for ansøgere. 6.5 Opsummering og temaer til videre analyse Antallet af vakante stillinger inden for det medicinske område varierer på tværs af sygehusene, men har dog generelt et omfang, som medfører periodevise sengelukninger, behov for tiltag 0mkring opgaveglidning, som kan afbøde effekten af vakancerne, samt rekrutteringstiltag. Der arbejdes med flere forskellige, lokale rekrutteringstiltag, som med fordel kan prioriteres og udbredes med henblik på at styrke den fælles indsats. Rekrutteringsproblemer rækker langt udover de aktuelle udfordringer inden for det medicinske område og der kan med fordel undersøges muligheder for at hente inspiration fra andre områder, f.eks. brugen af delestillinger inden for kirurgien. Side 20

21 Bilag 1: Sygehusplan 2010 Sygehusplanen for Region Sjælland har til formål at tilpasse sygehusene til udviklingen inden for den faglige behandling, befolkningssammensætningen med en forventet stigende ældre befolkning og de store geografisk afstande, samt de generelle tendenser, der er for landets samlede sygehusvæsen. Det betyder blandt andet etablering af et universitetshospital, hvor den specialiserede behandling samles og udbygges. Der er etableret fire akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Nykøbing F. Slagelse og Køge, og to specialsygehuse med ambulant behandling og døgnåben skadestue i Roskilde og Næstved. En forudsætning for sygehusplanen er samling af funktioner og faglighed på færre enheder. Det har blandt andet betydet, at siden 2010 er Fakse Sygehus, Kalundborg Sygehus og Nakskov Sygehus, med tilhørende senge på medicinske afdelinger, nedlagt. Patienter fra disse sygehuse er nu tilknyttet regionens andre sygehuse. Derved er der sket en stor forandring i sygehusenes patientgrundlag siden vedtagelsen af sygehusplanen i Sygehusplanen er gennemført, når Projekt Universitetshospital Køge er færdigt, og alle de planlagte rokader er gennemført. Forudsætninger for omstilling og effektivisering af behandling Der sker løbende ændringer i sygdomsmønstre i befolkningen og måden hvorpå, man ud fra faglige vurderinger behandler patienter med medicinske sygdomme. Det var således også en forudsætning for sygehusplanen, at indlæggelser i højere grad forkortes for patienterne, hvis indlæggelser suppleres med kontrolbesøg. Derudover erstattes indlæggelser i højere grad ved løbende ambulante besøg eller kontrolbesøg. Forudsætningerne er beskrevet i Erik Juul Udvalgets anbefaling til fremskrivning af patientaktivitet. Samme forudsætninger var samtidig en præmis i forhold til at ansøge statens Kvalitetsfond om midler til byggeri af nye sygehuse. Derudover er hensigten, at en del patienter færdigbehandles under en indlæggelse i akutafdelingen. Etableringen af akutafdelingerne betyder altså færre og kortere indlæggelser på de medicinske afdelinger. Akutafdelingerne er etableret trinvist efter 2011, efterhånden som de fysiske rammer stod færdige. Ved en akut indlæggelse tilses en patient i akutafdelingen, hvorefter patienten overflyttes til medicinsk afdeling ved behov. Dette optimerer patientforløb og forkorter indlæggelser på medicinsk afdeling, da behandling kan påbegyndes allerede i akutafdelingen. Det er ligeledes en forudsætning, at korttidsindlæggelser på sigt reduceres eller erstattes med en indlæggelse på akutafdelingen. I nedenstående graf ses udviklingen i antal sengedage for hele det somatiske sygehusvæsen i Region Sjælland både inklusiv og eksklusiv senge i akutafdelingerne. Side 21