Mini Kommuneplan Planområde 1: Næstved By Aktuelle ændringer lokalt og for hele kommunen

Transkript

1 Mini Kommuneplan 2013 Planområde 1: Næstved By Aktuelle ændringer lokalt og for hele kommunen

2 Glumsø Planområde 4 Tybjerglille Bakker Fuglebjerg Skelby Herlufmagle/Gelsted Planområde 5 Sandved/Tornemark Hyllinge Menstrup/Spjellerup Vallensved/Kyse Fodby Planområde 6 Fensmark Næstved Planområde 1 Holme-Olstrup/Toksværd Planområde 3 Everdrup Karrebæksminde Planområde 2 Mogenstrup/Lov Brøderup/Tappernøje Hammer Indholdsfortegnelse Hvad er en kommuneplan? 3 Velkommen til miniudgaven af Forslag til Kommuneplan Kommuneplanens centerstruktur 4 Ændringer for hele kommunen 5 - Nye byområder 6 - Handel 7 - Erhvervsområder 8 - Landbrugsplanlægning 8 - Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer 9 - Klimatilpasning 9 - Skovrejsning omkring Næstved by 10 - Friluftsområder 10 Planområde 1: Ændringer i den overordnede planlægning 11 - Erhvervsområder 12 - Handel 12 - Bymiljøer 13 - Støjzone langs jernbanen 13 Planområde 1: Ændringer i bydelene 14 - Bymidten 15 - Markkvarteret 15 - Næstved Syd 16 - Lille Næstved 17 - Næstved Nord 17 2

3 Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen giver et billede af, hvordan vores kommune skal udvikles i fremtiden. Kommuneplanen skal skabe og bevare kvaliteterne i kommunen og er med til at forme de omgivelser, vi fremover skal leve i. Det er en plan hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for brugen af arealer i kommunen. Hvert 4. år laver Næstved Kommune en ny kommuneplan. Byrådet fastlægger her de overordnede mål og strategier for, hvordan kommunen skal udvikle sig i byerne, såvel som i det åbne land i de næste 12 år. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, som viser de overordnede mål for udviklingen og brugen af arealer i kommunen, med retningslinjer for brugen af arealer i en række emner en redegørelse, der fortæller om baggrunden og uddyber retningslinjerne rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Statslige planer Kommuneplan Lokalplaner Overblik i hierakiet af planer i Danmark. Lokalpalnerne skal forholde sig til kommuneplanen og kommuneplanen skal forholde sig til de statslige planer. Velkommen til miniudgaven af Forslag til Kommuneplan 2013 En kommuneplan skal følge med tiden og svare til den hverdag, vi lever i. Miniudgaven informerer os om de vigtigste ændringer siden sidste kommuneplan i Der er ikke sket store ændringer, men der er alligevel ændringer, som er værd at bemærke. Miniudgaven oplyser ved hjælp af kort og små tekster, om de konkrete ændringer, der foreslås i dit lokalområde. Fra 6. august til 1. oktober har alle mulighed for at komme med indsigelser og bemærkninger til planen. 3 Derefter bliver den igen behandlet af politikerne, der vil tage stilling til indsigelser og bemærkninger. I løbet af efteråret vedtager byrådet planen endeligt, og den vil derefter gælde de næste 4 år. Du kan finde mere information, baggrundsmateriale og se hele planforslaget på Næstved Kommunes hjemmeside aspx.

4 Glumsø Tybjerglille Bakker Fuglebjerg Skelby Herlufmagle/Gelsted Fensmark Sandved/Tornemark Hyllinge Vallensved/Kyse Fodby Næstved Holme-Olstrup/Toksværd Menstrup/Spjellerup Everdrup Karrebæksminde Mogenstrup/Lov Brøderup/Tappernøje Hammer Hovedcenter Udviklingscenter Lokalcenter Støttepunkt Kommuneplanens centerstruktur En vigtig hjørnesten i kommuneplanen er centerstrukturen, som beskriver hvor service og byudvikling kan finde sted. For at sikre en god balance mellem tilbuddene på landet og i byerne holder vi fast i centerstrukturen fra Kommuneplan Overalt i kommunen skal borgerne have mulighed for et aktivt liv med fx sport og musik tæt på deres lokalområde. Alle borgere skal også have glæde af de tilbud, som findes i Næstved By. Centerstrukturen skal hjælpe med at forstærke udviklingen i kommunen. Vores byer har forskellige roller på grund af forskellig størrelse og geografisk placering. De byer, der er udpeget i centerstrukturen, skal sikres som centre for service, handel, bosætning og erhverv. Centerstrukturen bruger vi til at fokusere kræfterne, så de udvalgte byer bliver styrkede og kan medvirke til udvikling i både byerne og landområderne. Centerstrukturen har fire niveauer, der langt hen ad vejen svarer til de faktiske forhold: Hovedcenter: Servicefunktioner der dækker hele kommunen og rækker ud over kommunegrænsen. Udviklingscentre: Servicetilbud der skal tættere på borgerne, end dem der ligger i hovedcentret (fx borgerservice, bibliotek, lokalt kulturcenter, læge og dagligvarebutikker). Lokalcentre: Knytter sig op på hovedcenteret eller udviklingscentrene, men rummer basale servicetilbud (fx skole, idrætsanlæg, kulturformål, butikker). Støttepunkter i landdistrikterne: Landsbyer, der er udpeget til at rumme et fysisk samlingssted for lokalområdet (fx forsamlingshus, offentlig funktion eller boldbane). Centerstrukturen beskriver i hovedstruktur og retningslinjer, hvilke servicetilbud, der enten allerede findes de enkelte steder, eller som Næstved Kommune vil søge at skabe rammerne for. 4

5 Ændringer for hele kommunen Glumsø Tybjerglille Bakker Fuglebjerg Skelby Herlufmagle/Gelsted Fensmark Sandved/Tornemark Hyllinge Vallensved/Kyse Fodby Næstved Holme-Olstrup/Toksværd Menstrup/Spjellerup Everdrup Karrebæksminde Mogenstrup/Lov Brøderup/Tappernøje Hammer 5

6 Glumsø Tybjerglille Bakker Fuglebjerg Skelby Herlufmagle/Gelsted Sandved/Tornemark Hyllinge Vallensved/Kyse Fodby Næstved Fensmark Holme-Olstrup/Toksværd Menstrup/Spjellerup Everdrup Karrebæksminde Brøderup/Tappernøje Mogenstrup/Lov Hammer Nye byområder Arealer til nye byområder Nyt areal KP 2013 Centerstrukturen Hovedcenter Lokalcenter Arealer tages ud af planen Udviklingscenter Støttepunkt Nye byområder Der findes en del arealer i kommunen, der er udpeget til nye fremtidige byområder. Centerstrukturen er med til at udpege de nye arealer til boliger og erhverv, der understøtter en god udvikling i kommunen. Vi har dog været igennem en periode med lav vækst siden sidste kommuneplan i Byrådet har derfor valgt at trække enkelte arealer, der var udpeget til nye byområder, tilbage til landzone. Det kan i stedet være en gevinst for landbrugserhvervet, landskabet og miljøet, når det ikke er sandsynligt, at de bliver til nye byområder i den nærmeste fremtid. I alt seks arealer, der var planlagt til boliger, trækkes tilbage, fordi de ikke var placeret optimalt i forhold til befolkningsudviklingen og centerstrukturen. De byer, som vi fokuser mest på til boligudvikling, er vist med blå og gule cirkler på kortet. I planen har vi taget to erhvervsarealer med dårlig beliggenhed i forhold til større veje ud. Vi har også tilføjet et enkelt nyt erhvervsareal, som ligger strategisk godt i forhold til centerstrukturen og det overordnede vejnet. 6

7 Glumsø Tybjerglille Bakker Fuglebjerg Skelby Herlufmagle/Gelsted Fensmark Hyllinge Vallensved/Kyse Holme-Olstrup/Toksværd Sandved/Tornemark Fodby Næstved Menstrup/Spjellerup Everdrup Karrebæksminde Brøderup/Tappernøje Mogenstrup/Lov Hammer Handelsområde Bymidter Bydelscentere Lokalcenter Pladskrævende varer Aflastningscenter Centerstrukturen Hovedcenter Udviklingscenter Lokalcenter Støttepunkt Handel Gode muligheder for at kunne handle er vigtigt i det daglige liv. Denne kommuneplan har fokus på den specialiserede handel i Næstved By og på dagligvarehandlen i de mindre byer. Byrådet har ændret mulighederne for, hvor butikker kan placeres og hvor store de kan være, så de passer til centerstrukturen. Butikkernes placering skal give et godt udbud af indkøbsmuligheder i hele kommunen også på lang sigt for den kommende byudvikling. Handlen i Næstved by har regional betydning, og den position vil vi gerne beholde. Byrådet har længe ønsket at støtte udviklingsmulighederne for både storcentret og bymidten. En ny ændring af planloven betyder imidlertid, at vi ikke kan udvide ved storcentret. Vi må nu koncentrere os om at gøre vores bymidte interessant for nye butikskoncepter i samarbejde med byens handlende og erhvervsdrivende. I udviklingscentrerne Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje åbner planen fortsat mulighed for, at der i bymidterne kan udvides med butiksarealer til store dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. I er- hvervsområder i udviklingscentrene åbner planen også mulighed for, at der kan etableres butikker, som sælger varer, der kræver store arealer, som for eksempel biler og planter. I kommunens 6 lokalcentre skaber byrådet mere fleksible muligheder for placering af butikkerne. Vi markerer ikke længere de meget små bymidter men gør det frit at beslutte, hvor butikkerne ligger bedst. Det er muligt, når butiksarealet i den enkelte by, i alt er mindre end m 2. I de fleste lokalcenterbyer er det nemlig vigtigere, at der overhovedet findes en butik, end hvor i byen den ligger. I de 2 lokalcenterbyer Mogenstrup og Karrebæksminde fastholder vi dog bymidterne som det eneste sted, hvor nye butikker kan placeres. Handlen ønskes samlet for at styrke servicen i disse byer. Her kan I finde de pdf-dokumenter, der knytter sig til handel. Det er særligt afsnittet om detailhandel i hovedstrukturen og bilagene til hovedstrukturen: Detailhandelsanalyse, Konsekvensvurdering, og Kortbilag, ny samlet bymidte, som er interessante i forhold til handel. 7

8 Erhvervsområder Erhvervsområder er vigtige i forhold til kommunens udvikling. Vi har derfor fået lavet en grundig gennemgang og analyse af 41 eksisterende og planlagte erhvervsområder. Analysen giver et godt overblik over mulighederne og behovet for udvikling og fornyelse, så områderne kan være attraktive for fremtidens erhverv. Vi vil indenfor kommunen finde erhvervsområder til forskellige typer virksomheder, så vi kan sikre en holdbar udvikling. I kan finde flere oplysninger via dette link: Her kan I finde de pdf-dokumenter, der knytter sig til erhvervsområderne. Det er særligt bilagene til rammer for lokalplanlægning: Rammebestemmelser i erhvervsområderne, Konkrete anvendelser i rammeområder til erhverv, og baggrundsrapporten Erhvervsområder i Næstved kommune, som er interessante i forhold til erhverv. 8 Landbrugsplanlægning Byrådet ønsker et mangfoldigt landskab, der både kan rumme jordbruget og tage hensyn til naturen. Derfor har vi udpeget Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL), der er med til at sikre, at landbrugsjorden bliver brugt til landbrugsdrift, og at brugen af jorden til andre formål begrænses. Brugen af landbrugsjord skal ske under hensyn til miljøet og beskyttelsen af naturen, en balancegang mellem beskyttelse og benyttelse. Målet med at udpege særligt værdifulde landbrugsområder er at skabe en vis investeringssikkerhed. På samme måde har vi udpeget søgeområder, hvor der er mulighed for store husdyrbrug. Disse områder indeholder færre begrænsninger, som fx naturbeskyttelse og landskabsinteresser, end øvrige områder. Se et detaljeret kort med udpegningerne på webkort. naestved.dk/?profile=kp13 under Landskab og jordbrug.

9 SAVE metoden Udpegningen af fredede og bevaringsværdige bygninger. Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel og 7-9 for lav værdi. Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer Vores kommune rummer mange bygninger og bebyggelser med særlig vigtig arkitektonisk og kulturhistorisk betydning, som skal bevares for fremtiden. Vi arbejder derfor på at bevare forskellige træk i bygninger og byområder, der fortæller byernes historie, så vi selv og kommende generationer også kan se og opleve den. I den forrige kommuneplan blev der lavet retningslinjer for bevaringsværdige bygninger og områder med bymiljøinteresser. Det gav dog en interessekonflikt mellem ønsket om at bevare bygninger, og ønsket om at forny ejendomme. Derfor har byrådet valgt at ændre retningslinjerne, så det er lettere at se, om der kan ske ændringer på ens ejendom, og om ens ejendom ligger i et vigtigt bymiljø. Bygninger med høj SAVE værdi 1-3 (se forklaring ovenfor) er fortsat udpeget som bevaringsværdige og er omfattet af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Områder, der har mange bygninger med den lavere SAVE værdi 4, bliver i stedet udpeget til områder med bymiljøinteresser. Det betyder, at vi ser på området som en helhed. I disse områder kan ejerne få råd og vejledning af kommunen om tilpasning af ombygninger og tilbygninger til det eksisterende bymiljø. Det er også en mulighed at udarbejde lokalplaner, der sikrer områdernes særlige kvaliteter. De ændrede retningslinjer betyder dog også, at flere bygninger med SAVE værdi 4 og lavere, hvor der ikke er andre interesser for by- og kulturmiljøet, som hovedregel vil blive tilladt nedrevet. Via dette link: kan I finde et pdf-dokument, der knytter sig til områder med bymiljøinteresser. Det hedder: Kortbilag, bymiljø. Find de udpegende bevaringsværdige bygninger på kulturstyrelsens hjemmeside: Klimatilpasning Klimaet er under forandring, og det betyder sandsynligvis, at vi vil opleve mere nedbør og mere ekstremt vejr i Danmark. En af konsekvenserne er, at flere og større arealer med mellemrum vil blive oversvømmet. Det gælder kyststrækninger ved stormflod og arealer nær vandløb fx ved kraftig regn og tøbrud. Næstved Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan og har i den forbindelse beregnet på følgerne af klimaændringerne. Med denne kommuneplan har vi lavet retningslinjer for de arealer, der er truet af oversvømmelse for at undgå fejlinvesteringer fremover. Se et kort med de udpegede arealer, der er truet af oversvømmelse på webkort.naestved.dk/?profile=kp13 Du kan se mere om klimaindsatsen på dk/klima 9

10 Vordingborgvej Ringstedgade Køgevej Østre Ringvej Slagelsevej Karrebækvej Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket Eksisterende skov Skovrejsning omkring Næstved by Skovene har gennem mange årtier kun været drevet for at producere træ og tømmer. Dette billede er nu vendt, og skovenes øvrige værdier er blevet meget mere værdsat. Ved udlæg af de nye skovrejsningsområder omkring Næstved by er der lagt stor vægt på at skabe og styrke det grønne netværk i kommunen. Næstved Kommune er i forvejen en skovegn. Skovrejsning er derfor til gavn for kommunens identitet og ikke mindst til glæde for kommunens borgere og deres muligheder for en aktiv fritid. Skovene har en stadig stigende betydning for befolkningens friluftsliv og folkesundheden. Skovene bruges til motion, frisk luft, jagt- og naturoplevelser, men skal også sikre levesteder for vilde dyr og planter. De nye skove kan blive til gavn både for bybefolkningen og for byer og landområder rundt om byen. Samtidig er det vigtigt, at der er plads til byudvikling og til åbne landskabsområder. Udpegningerne til skovrejsning ønsket og uønsket er blevet gennemgået rundt om Næstved by og er blevet tilpasset placeringen af veje, nye byområder, nye statsskovsområder og landskabsforhold. Det har ført til mindre ændringer af skovrejsningsmulighederne rundt om byen i de planområder, der grænser op til byen. De store nye byområder ved Stenstrup i Næstved syd, på Stenlængeområdet i øst og ved Jeshøjgård i nord er alle ændret fra skovrejsning uønsket til neutralområder. Det betyder, at der nu er mulighed for at lave skovplantninger, som en del af de nye boligområder. Statsskovsområdet vest for Næstved er medtaget, som skovrejsning ønsket. Også syd for Næstved by ved Stenstrup er der blevet skov ønsket. Tre steder foreslås der nyt område med skov uønsket: Nord for Kalbyris Skov, fordi vi ønsker at bevare udsigten til det eksisterende skovbryn. Langs begge sider af Susådalen mellem Ganges Bro og Herlufsholm, hvor vi ønsker at friholde den smukke Susådal. Også omkring landsbyen Vridsløse, som er udpeget som kulturmiljø. Se et kort med de udpegede arealer til skov ønsket og uønsket på webkort.naestved.dk/?profile=kp13 under emnet Natur og landskab, Naturområder. Friluftsområder Med udgangspunkt i borgernes trivsel og sundhed arbejder vi med at styrke og sikre gode muligheder for at dyrke friluftsliv i kommunen. Derfor har kommunen udpeget særlige friluftsområder for at skabe større sammenhængende områder til friluftsliv og naturformidling. Udpegningen tager udgangspunkt i områder, hvor landskab og natur rummer store oplevelsesværdier og er robust over for rekreativ udnyttelse. Det kan fx være skovområder og kyststrækninger med mulighed for at bade. Vi har i udpegningerne lagt vægt på at medtage områder med mange eksisterende rekreative faciliteter og områder med god tilgængelighed, i form af eksisterende stier og veje. Se et kort med de udpegede arealer til Friluftsområder på webkort.naestved.dk/?profile=kp13 under emnet Fritidsformål, Grøn Plan. 10

11 Planområde 1 Ændringer i den overordnede planlægning Planområde 4 Planområde 5 Planområde 3 Planområde 6 Næstved By Planområde 2 11

12 Erhvervsområder Vi har fået opdateret vores viden om erhvervsområderne. Der er vedtaget ændringer, der betyder, at der nu findes erhvervsområder til forskellige typer af virksomheder. Områderne skal være attraktive for fremtidens erhverv og sikre udvikling af Næstved, som en god erhvervsby. Næstved By Ringstedgade Køgevej I Næstved by skabes der en tydeligere rollefordeling mellem erhvervsområderne. Der satses på virksomheder med mange medarbejdere i de områder langs kanalen, der ligger tættest på centrum. Her bliver der i flere tilfælde åbnet mulighed for, at der kan bygges mere for at skabe nye investeringsmuligheder i områderne. De større erhvervsområder på Ydernæs, Stenstrup Industri og nogle af de nye områder ved Køgevej kan så udvikles til at kunne rumme mere robuste og transporttunge virksomheder. Slagelsevej Karrebækvej Vordingborgvej Østre Ringvej Enkelte steder har de ældre erhvervsområder udviklet sig til at rumme en blanding af erhverv og boliger. Disse foreslås ændret til områder for blandet bolig og erhverv. Erhvervsområder Handel Den nye kommuneplan har samlet bymidten (lilla) til et stort område, hvor der kan placeres butikker. Det betyder, at der nu kan ligge flere butikker langs med Indre Vordingborgvej og i den del af bymidten, der ligger langs Vordingborgvej. Målet er at kunne planlægge for udvalgsvarebutikker, der vil tiltrække kunder fra et stort opland til både city og til området ved havnen. I området omkring Næstved Stor-Center er der desværre ikke mulighed for at bygge nye butikker, dog er der fortsat mulighed for at lave butikker, der kræver meget plads som fx bilforhandler og plantecenter i erhvervsområderne ved siden af storcenteret. Slagelsevej Karrebækvej Næstved By Ringstedgade Østre Ringvej Køgevej Bydelscenteret i Markkvarteret gøres lidt større og gives mulighed for enkelte nye butikker og der åbnes mulighed for en ny dagligvarebutik ved Ejlersvej også i Markkvarteret. Vordingborgvej Handelsområde Bymidter Bydelscentere Lokalcenter Pladskrævende varer Aflastningscenter 12

13 Vordingborgvej Bymiljøer Bymiljøer er områder, som vi gerne vil arbejde på at sikre for eftertiden, og hvor udbygningen af områderne skal ske med respekt for de fælles værdier der findes. Store dele af Næstved midtby fastholdes som et område med bymiljøinteresser. Den ældre bydel rummer mange bebyggelser, som er vigtige arkitektonisk og har en kulturhistorisk betydning for fortællingen om byens udbygning gennem tiden. Næstved By Ringstedgade Køgevej I Appenæs, Lille Næstved, Markkvarteret og Næstved syd er områderne med bymiljøinteresser blevet gennemgået. Det betyder, at områderne er blevet betydeligt mindre og nu kun rummer de dele af byområderne, hvor der er rigtig mange fine gamle bygninger vi sammen skal passe på. Slagelsevej Karrebækvej Østre Ringvej På Næstved Havn og Maglemølle foreslås det, at der udpeges bevaringsværdige bygninger. Baggrunden er, at Kulturstyrelsen har lavet en SAVE-vurdering af områdets bevaringsværdier. Vordingborgvej Bymiljøinteresser Støjzone langs jernbanen Byrådets mål er, at konflikter mellem støjende aktiviteter og støjfølsomme aktiviteter skal forebygges. Langs jernbanestrækningerne i kommunen er der udpeget en zone, hvor man skal være særligt opmærksom på støj. Udpegningen skal sikre, at der ikke i fremtiden planlægges for nye aktiviteter, der er støjfølsomme (for eksempel boliger og daginstitutioner). Næstved By Ringstedgade Køgevej Østre Ringvej Slagelsevej Karrebækvej Støjzone langs jernbanen 13

14 Planområde 1 Ændringer i bydelene Næstved By 14

15 Bymidten De to eksisterende parkområder, Rådmandshaven og Sortebrødreanlægget udlægges til rekreative områder (F). Der foreslås nye parkeringsregler i bymidten, så eksempelvis restauranter og udvalgsvarebutikker ikke skal lave så mange parkeringspladser, som hidtil. Målet er at gøre det mere attraktivt at investere i bymidten. Slagelsevej F2 Karrebækvej F3 C1.35 Ny Præstøvej Rammeområdet ved amtmandsbakken C1.35 er blevet ændret fra offentligt område til centerområde, så der kan placeres flere forskellige byfunktioner. E28.1 er ændret, så hele møbelhuset ligger i samme område. E28.1 C1.30 Vordingborgvej Gallemarksvej C1. 30 er blevet udvidet med ejendommen Vordingborgvej 78-82, så der kan placeres store butikker, som der ikke er plads til i city. Markkvarteret Køgevej 1.2. BE2 er lavet om fra offentlige formål (stadion) til blandet bolig og erhverv. Der er ved at blive bygget og planlagt for nye haller ved Herlufsholm Idrætscenter og ved Næstved Stadion, vil der være behov for andre anvendelsesmuligheder på Stenlægeområdet. 1.2 F5 1.2 BE2 1.2 F6 De to eksisterende grønne områder/legepladser på Kildemarksvej 70 og ved Banetoften, bliver rekreative områder (F). Syd for Snerlevej/Skovsyrevejsbebyggelsen og omkring Ellebækken er der grønne kiler, som bliver nye rekreative F-områder. 1.2 C F7 Det ældre erhvervsområde omkring Erantisvej bliver lagt ind under Markkvarterets bydelscenter 1.2 C10.1 og der bliver mulighed for at lave enkelte nye butikker i området ved at omdanne den eksisterende bebyggelse. 1.2 F8 Ny Præstevej 1.2 B1.1 Syd for kasernen ændres afgrænsningen af nyt boligområde 1.2 B1.1 så det bliver tilpasset kommunens nye projekt Nybyggerne. Signaturforklaring til rammerne Blandet bolig og erhverv (BE) Boligområde (B) Offentligt område (D) Område til centerformål (C) Erhvervsområde (E) Rekreativt område (F) og (G) Teknisk område (T) Sommerhusområde (S) Arealer der ikke længere er til byvækst 15

16 Næstved Syd Erhvervsområde 1.3 E31 bliver lidt mindre, da den nordlige del med ejendommen Vordingborgvej flyttes til centerområdet mod nord. Erhvervsområde 1.3 E3.2 ved Thurøvej og Ærøvej foreslås udvidet med det offentlige område, der rummer blandt andet NK-Forsyning A/S og Næstved Brand & Redning. Det vil give mulighed for at hele eller dele af det offentlige område ville kunne indrettes til nye erhvervsvirksomheder, hvis der skulle blive behov for det. Det er planen, at Parkvæsnets tidligere bygninger ved dyrskuepladsen skal sælges til andet formål. Deres område bliver derfor ændret fra rekreativt område til 1.3 BE15.1, blandet bolig og erhverv. Vestre Ringvej 1.3 E BE15.1 Karrebækvej 1.3 E F5 Ny Præstøvej 1.3 BE BE G2 1.3 G1 1.3 BE F7 1.3 F8 Vordingborgvej De eksisterende grønne kiler på Ydernæs og langs den Gl. Susåarm, bliver rekreative områder (G). Eksisterende grøn kile langs Rønnebækken bliver lagt under rekreativt F-område sammen med folkeskoven og de andre grønne områder ved Sydbyskolen. Også det eksisterende fællesområde ved Sandbakken og øst for Figenvejbebyggelsen bliver rekreativt F-område, ligesom lokalplanlagt grønt område øst for Æble- og Pærevænget. En del af det ældre erhvervsområde ved Morsøvej foreslås ændret til blandet bolig og erhverv og lægges under område 1.3 BE20.4. Det lille erhvervsområde ved Birkevænget ændres ligeledes til blandet bolig og erhverv og lægges under område 1.3 BE20.3. Begge områder indeholder allerede i dag både erhverv og boliger. Birkebjergcenteret ændres fra offentligt område til nyt 1.3 BE29.1, område til blandet bolig og erhverv. I forbindelse med Næstved Kommunes planer om et uddannelsescampus ved stationen vil der blive brug for at kunne anvende Birkebjercenteret til flere forskellige ting. 16

17 Lille Næstved De eksisterende grønne kiler og grønne områder i de store villaområder i Ll. Næstved bliver rekreative områder (F eller G). Det samme bliver sportsbanerne ved Digtervejens Skole og boldbanerne bag Herlufsholmhjemmet. Slagelsevej 1.4 F2 1.4 F1 1.4 F10 Rådmandshaven Der foreslås en ny afgrænsning, nye anvendelser og byggemuligheder for de ældre erhvervsområder syd og øst for Maglemølle. Målet at skabe nye investeringsmuligheder i områderne. 1.4 F7 1.4 F4 1.4 F5 Enkelte af ejendommene tættest på Grimstrupvej er en blanding af boliger og erhverv. Det foreslås at disse ejendomme ændres til blandet bolig og erhverv og lægges under område 1.4 BE10.4. Karrebækvej Vestre Ringvej 1.4 F3 1.4 F6 1.4 F8 1.4 G1 1.4 E3 1.4 BE E E E E F9 Kanalvej Havnegade Langs kanalen og ved rundkørslen på Vestre Ringvej er der et større samlet erhvervsområde, som foreslås opdelt i 3 nye erhvervsområder med forskellige arealanvendelser tilpasset de faktiske forhold og ønsket om at skabe muligheder for fornyelser i de ældre områder. Næstved Nord Erhvervsområde 1.5 E20.1 ved Holsted Allé udvides med areal helt op til den kommende nordlige omfartsvej. Baggrunden er, at den endelige placering af omfartsvejen nu er fastlagt og det derfor er muligt at lave en samlet disponering af arealerne mellem byen og vejen. Udvidelse af areal 1.5 F1 Afgrænsningen af de to udlagte, men endnu ubebyggede erhvervsområder 1.5 E17.1 og E23.1 ændres, så der ud mod Køgevej placeres virksomheder med behov for stor synlighed. 1.5 E F3 1.5 F2 1.5 F8 1.5 F4 1.5 F6 1.5 E F5 1.5 F7 1.5 E F9 Ringstedgade 1.5 F F F12 Køgevej 1.5 G1 1.5 G2 De eksisterende grønne kiler, grønne områder og legepladser i de store villaområder i Næstved Nord bliver rekreative områder (F eller G). Langs Køgevej udlægges der en grøn kile på begge sider af vejen. Her er målet at fastholde de grønne arealer til virksomheder og butikker, så området præsenterer sig pænt når man kommer til byen. 17

18 Center for Plan og Erhverv Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Telefon