Sammensmeltningen af social-og specialpædagogik - i inklusionens og eksklusionens skygger

Transkript

1 Sammensmeltningen af social-og specialpædagogik - i inklusionens og eksklusionens skygger Social-og specialpædagogik: fremtiden venter Konference UCC, Campus Carlsberg den 8. marts 2018, v/ Jens Erik Kristensen Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU jek@edu.au.dk

2 Teser og påstande Inklusionsdagsordenen har ændret forståelsen af det social-og specialpædagogiske område og nivelleret forskellene mellem dem Inklusion og forebyggelse er blevet nøgletemaer i en ny form for velfærdspolitik, der forbindes med overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat Men: den bærende dagsorden er uddannelsespolitisk: uddannelse til alle En ny velfærdspolitik sætter også nye og nivellerende former for velfærdsprofessioner

3 Oversigt 1. Social-og specialpædagogikkens nye status, deres historiske forskelle og deres aktuelle tendentielle sammensmeltning 2. Tendenser i det social-og specialpædagogiske felt 3. Viljen til forebyggelse og inklusion i konkurrencestatens velfærdspolitik 4. Social-og specialpædagogikkens ændrede status i overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat: 5. Den inkluderende pædagogik som syntese af almen-, special-og socialpædagogik i forebyggelsen af negativ social arv og marginalisering og mobiliseringen nationens menneskelige ressourcer fra vuggestue

4 I. Sammensmeltningen af social- og specialpædagogik? Social-og specialpædagogik blev til specialiseringsmuligheder i den pædagogiske bacheloruddannelse i 2014, men hvad er forskellen og hvor er grænsefladerne mellem disse to og mellem disse og socialt arbejde generelt? Socialpædagogikhar tyskherkomst og betegner i dag pædagogiske tiltag og indretninger, hvis formål er at sikre socialt truede og udsatte børn, unge og voksnes inklusion i samfundets fællesskaber Specialpædagogikhar engelsk herkomst (specialneedseducation) og blev set som variant af specialundervisning og har derfor traditionelt været forbundet med skolens specialundervisning af børn, unge og voksne med særlige undervisningsmæssige problemer og behov (Ref. Søren Langager Et social- og specialpædagogisk landkort socialpolitisk og pædagogisk tendensanalyse ) 4

5 Disse historiske forskelsmarkeringer har de seneste årtier mistet deres praktiske betydning og de to betegnelser og områder smelter bl.a. under kategorien specialpædagogisk arbejde Der er dog både en forskelog en tendensindenfor det social-og specialpædagogiske område, i specialiserings-mulighedenpå pædagoguddannelsen og i den praktiske hverdag med dens særlige pædagogiske opgaver Forskellenmellem tyske Sozialpædagogikog angelsaksiske Special Educationer forskellen mellem pædagogik og uddannelse : to forskellige grundsyn på opgaven: en normativ-humanistisk og en teknisk-instrumentel med specifikke konkrete mål og metoder i specialundervisning og omsorg Tendensener, at det specialpædagogiske paradigme de seneste årtier er blevet dominerende i form at målrettede og målbare individuelt tilrettelagte indsatser også uden for skolens område

6 Fra pædagogik til education og uddannelse Uddannelse blev gjort til den officielle danske oversættelse af education i 1968, men det engelske og franske educationer semantisk meget bredere end det danske uddannelse, der tidligere var snævert knyttet til kvalifikationsbegrebet: at være uddannet i et bestemt fag Education rummer også: opdragelse, undervisning, dannelse udover uddannelse, der på engelsk ofte omtales som education and training. Den danske oversættelse af education med uddannelse snævrer det brede begreb ind til det arbejdsmarkeds-relaterede: educationfalder tendentielt sammen med employability, men ikke længere med specialiseret dygtighed På engelsk taler man om, education bliver til learning i Danmarks er problemet, at alt bliver til uddannelse eller forberedelse hertil

7 Uddannelsesbegrebets ekspansive semantik uddannelse i sin oprindelige snævre danske betydning: kvalificering af den individuelle arbejdskraft med henblik på arbejdsmarkedet generaliseres via ideen om, at uddannelse er at forstå som livslang kompetenceudvikling gennem læring med henblik på fortsat og fleksibel employability og marketability uddannelse selvstændiggøres som en økonomisk problematik (human kapital, human ressource og entrepreneurskab) uddannelse har koloniseret hele det pædagogiske felt (omsorg, opdragelse, undervisning, dannelse m.v.) og starter i dag senest i vuggestue og børnehaver (læreplaner m.v.), som derfor orienteres mod arbejdsmarkedet, employability og arbejdsduelighed

8 Uddannelse bliver som sådan gjort til genstand for økonomisk styring og rationalisering ( fremdriftsreform, produktivitets-og effektivitets-styring, mål-og resultatorientering, lærings-og resultatmål m.v.), der alt forbindes med eksterne bestemmelser af kvalitet Den samfundsvidenskabelige - empiriske og kvantitative - uddannelsesforskning fortrænger den traditionelle humanistiske - normative og kvalitative -pædagogiske forskning Spørgsmålet om dannelse fortrænges af et nyt politisk-økonomisk og uddannelsesvidenskabeligt fokus på uddannelse og ideen om et uddannelses-kontinuum 0-18

9 I det moderne komplicerede samfund er det nødvendigt at indse, at et menneskes uddannelsebegynder ved fødslen og at daginstitutionerne er en del af uddannelsessystemet! Den fundamentale og grundlæggende del oven i købet ( ) Daginstitutioners rolle i uddannelsessystemet er at skabe et beriget uformelt læringsmiljø, der kan sikre en række minimumskompetencer hos danske børn, så de har det nødvendige fundament i orden, som deres videre uddannelse skal bygges på. Dr. pæd og lektor Steen Larsen, Danmarks Lærerhøjskole 1996

10 Uddannelse til alle -fra vision og ret til pligt og tvang På vejen til Uddannelse til alle er delmålet, at % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse i løbet af 1990 erne (UVM 1993). Målsætningen markerede en ny forståelse af uddannelse: at uddannelse er enestevej til arbejdsmarkedet og varig beskæftigelse i lyset af arbejdsmarkedets forandring (øget en lærings-og vidensbasering, transformationen fra industriøkonomi til en vidensøkonomi m.v.) at uddannelse er fra have været en ret og nogles ønskeog mulighedblevet en pligtog subsistenstvangfor alle en ny borgerpligt i det nationale arbejdsfællesskab at uddannelse til alle hermed ikke længere var en politisk utopi, men et økonomisk krav, en social betingelse og et eksistentielt vilkår: vi lever i et samfund med uddannelsestvang - og en livstidsdom på livslang læring

11 Uddannelse til alle -fra vision og ret til pligt og tvang På vejen til Uddannelse til alle er delmålet, at % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse i løbet af 1990 erne (UVM 1993). Målsætningen markerede en ny forståelse af uddannelse: at uddannelse er enestevej til arbejdsmarkedet og varig beskæftigelse i lyset af arbejdsmarkedets forandring (øget en lærings-og vidensbasering, transformationen fra industriøkonomi til en vidensøkonomi m.v.) at uddannelse er fra have været en ret og nogles ønskeog mulighedblevet en pligtog subsistenstvangfor alle en ny borgerpligt i det nationale arbejdsfællesskab at uddannelse til alle hermed ikke længere var en politisk utopi, men et økonomisk krav, en social betingelse og et eksistentielt vilkår: vi lever i et samfund med uddannelsestvang - og en livstidsdom på livslang læring

12 2. Inklusion og individualisering -afspejler mere almene tendenser i samfundsudviklingen: en bred omlægning af velfærdspolitikken og herunder af det socialpolitiske sikkerhedsnet og omsorg for de mest udsatte grupper i kølvandet på overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat en ny normaliseringsbestræbelse eller -tvang i form af Inklusionspolitikker afvikling af særlige steder for social-og specialpædagogik som ramme for indsatser (dag-/døgninstitutioner, opholdssteder, væresteder mv.: fra institutionspædagogik til individualiseret støtte under normale omstændigheder i egen bolig og deltagelse i almindelige samfundsliv (arbejde og uddannelse): øget inklusion Individualiseringslogikker hvor fokus i problemforståelse flytter fra sociale til det individuelle (diagnosekultur i børnealderen fra negativ social arv til neural dysfunktion problemløsninger centrerer omkring individet og individuel støtte og ansvarliggørelse 12

13 Viljen til inklusion Som en uddannelses-og beskæftigelsespolitisk, en integrationspolitisk og en politisk-pædagogisk dagsorden Begrebshistorisk om teoretiske tilgange til inklusion/eksklusionproblematikken (Parsons, Foucault, Luhmann) Differentieringer i inklusionsbestræbelser ud fra eksklusionsformer social eksklusion (fattigdom og arbejdsløshed interdependens, deltagelse, tilhørsforhold) etnisk eksklusion det flerkulturelle medborgerskab pædagogisk eksklusion og marginalisering eksklusion/inklusion i relation til sammenhængskraft/medborgerskab, konkurrencekraft 4. Inklusion som generaliseret konkurrencestatslig dagsorden

14 Inklusionsbegrebets indtog i slutningen af 00 erne - Inklusion dukker op med SalamancaErklæringen i 1994, men først med krisen i 2008 og den eksplosive vækst i udgifter til specialpædagogiske indsatser bliver inklusion et socialpolitisk og pædagogisk mål - Inklusionspolitikken har siden da handlet om at undgå eksklusion til særlige steder og reservater (specialskoler, væresteder, beskyttede værksteder) og at undgå mulighed for varige sociale ydelser som førtidspension for udviklingshæmmede, fysisk handicappede, sindslidende - Inklusion betyder mobilisering til arbejdsmarkedet og at være potentielt til rådighed som produktiv og arbejdsduelig borger selv med yderst begrænset arbejdsevne - Inklusion skal sikre, at alle så vidt muligt fastholdes og er inkluderet inden for de normale sfærer daginstitution, skole, ungdomsuddannelse, arbejdsmarked

15 Inklusion og forebyggelse som nøgletemaer i konkurrencestatens velfærdspolitik Konkurrencestaten er udtryk for en ny statsræson, der af hensyn til nationens sammenhængskraft og dens globale konkurrencekraft har gjort det til et af sine ypperste rationaler at få alle med, fordi alle til at bidrage og alle kan gøre nytte Satser derfor på inklusioni skole, uddannelse og arbejdsmarked: uddannelses-og socialpolitik underordnes beskæftigelsespolitikken (employability) i et inklusionsperspektiv En ny opmærksomhed på forebyggelsesom led i rationalisering af velfærdsstatens beskyttelses-, behandlings-og kompensationsudgifter og som led i tidlig indsats og forebyggelse af negativ social arv med senere manglende uddannelses-og arbejdsmarkedstilknytning og marginalisering som følge; desuden som led i integrationspolitik i forhold til indvandrerfamilier (forebyggelse af negativ kulturel arv gennem tidlig resocialisering og genopdragelse af potentielle modborgere )

16 Den nye konstellation af almenpædagogik og socialpædagogik (1995 ff) Daginstitutioner var både i Lov om Børneforsorg ( ) og i Serviceloven fra tiltænkt forebyggende og støttende indsatser og har således også hidtil bevaret et -omend nedtonet -socialpædagogisk opdrag, der ikke har haft karakter af primært formål Men: socialpædagogikken er det seneste årti blevet reaktualisereti et offensivt forebyggende perspektiv i almenpædagogikken i takt med daginstitutionernes generalisering som pasnings-og udviklingsmiljø (95%) og en øget politisk opmærksomhed på, hvor daginstitutioner kan gøre en forskel af flere grunde, der afspejler tendenser og transformationer i samfundet, herunder et nyt syn på barnet/mennesket, en ny opfattelse af normalitet og integration/inklusion samt nye typer af pædagogik og uddannelsespolitik

17 Tendenser i og bag sammensmeltningen af almen- og socialpædagogik: a) I lyset af individualiseringen er tendentielt alle børns socialisering og normalisering i dag truet af pluralistiske og individualiserede opvækstvilkår og socialisationsbetingelser, der har problematiseret normalitetsbegrebet: -det er blevet normal at være unormal og det unormale er blevet normal, hvorfor normalitetskriterier skal finde et nyt grundlag (f.eks. ved stigende efterspørgsel efter individuelle neurovidenskabelige diagnoser herom senere) b) Med forestillingen om livslang kompetenceudvikling gennem læring kan og må læringsproblemer, sprogvanskeligheder, manglende sociale kompetencer m.v. forebygges tidligt som udviklingsproblemer, der kan føre til marginalisering (den livslange udviklingstvang afføder nye former for utilpassede med udviklingskriser: de udviklingstræge, de udviklingsramte, de udviklingsnægtende og nye normaliseringstiltag)

18 c) Afgørende er dog, at det klassiske sociale spørgsmål om samfundets sociale integration, der lå til grund for socialpædagogikkens opkomst, er blevet reformuleret som et spørgsmål om social inklusionog eksklusion og bekæmpelse af negativ social arvog mulig fremtidig marginalisering d) Afgørende er ligeledes, at det velfærdsstatslige bekymring om den sociale solidaritetparallelt hermed er blevet afløst af den nationale konkurrencestats bekymring om nationens sammenhængskraftog konkurrencekraft, hvor den socio-kulturellesammenhængskraft tænkes som forudsætning for den økonomiske konkurrencekraft e) I begge tilfælde tale om nye måder at problematisere forholdet mellem individ og fællesskab og vedligeholdelsen af den sociale integration og orden, men nu i lyset af den øgede globaliserings, individualiserings, multikulturaliserings(den kulturelle og etniske diversitets) udfordringer og med nationale konkurrencekraft i en global videns-og innovationsøkonomi for øje

19 Den forebyggende børneforsorg Dagpasningsbehov (almenpædagogik) Asyler/Børnehaver/Fritidshjem Daginstitutioner (almenpædagogiske førskoler) i mors sted (stedfortræder) pasning forberedelse normale socialisering Forældrene Læreren Familien Børn/Unge Skole Hjemmet integration (specialpædagogik) truede/afvigende anbringelse socialpædagogiske Døgninstitutioner Erstatningshjem/erstatningsfamilier/plejeforældre Børnehuse/Vajsenhuse (tugt- og straffeanstalter) Den værnende børneforsorg Døgn-anbringelsesbehov (socialpædagogik)

20

21 Den politiske baggrundshorisont for Inklusion og eksklusion

22 Fra velfærdsstat til konkurrencestat? Hvad er der sket med ideen om velfærd og med velfærdsstaten de seneste 25 år? Konkurrencestat -en politologisk-diagnostisk kategori, der forsøger at karakterisere den form, velfærdsstater og deres velfærdspolitik har antaget siden begyndelsen af 1990 erne i lyset af den globaløkonomiske konkurrenceorden og ideen om, at nationer konkurrerer globalt Kategorien stammer fra den marxistiske statsteori (Philip Cerny, Joachim Hirsch, Bob Jessopog senest Ove K. Pedersen) og er i dette regi oprindeligt en kritisk kategori Kategorien er blevet forkætret politisk, men skal vurderes på, om den er træffende og rammende for de transformationer af velfærdsstaten og velfærdspolitikken, der har fundet sted over de seneste årtier

23 Konkurrencestaten har et andet formål end velfærdsstaten og organiseres anderledes end denne. Konkurrencestaten er en kamporganisationskabt til at mobiliseresamfundets ressourcer i konkurrence med andre stater, mens velfærdsstaten er en beskyttende organisation sat i verden for at kompenserebefolkningen fra den internationale konkurrences negative konsekvenser. Det er denne forskel, der viser, hvordan udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat indebærer et (delvist) skift i statens formålog i dens organisation, men også hvordan de to former for stat legitimerersig på forskellig vis. (s.206) Ove K. Petersen: Konkurrencestaten2011

24 Transformationer i velfærdspolitikken og velfærdsprincippet fra behandling/kompensation til forebyggelse og inklusion fra beskyttelse og forsørgelse til mobilisering og selvforsørgelse fra rettigheder til pligter/ansvar fra social udligning/omfordeling til social investering fra lighed til lige muligheder fra demokrati og lighed til økonomi, konkurrence og sammenhængskraft fra distributiv solidaritet til kompetitiv solidaritet :

25 Konkurrencestaten i hovedtræk beror på en form for uddannelses-og arbejdspligt, der befordres gennem kombination af pædagogisk vejledning og motivering, økonomiske incitamenter og administrativ kontrol og sanktioner: fra ret til pligt sondrer mellem dem i arbejde (inkluderede), dem som står til rådighed for arbejdsmarkedet, og dem som hverken er i arbejde eller til rådighed (ekskluderede) et todelt samfund inklusion/eksklusion lægger vægt på forebyggelsefrem for behandlingog kompensation: forebyggelse af arbejdsløshed gennem uddannelse, af sygdom gennem sundhedskampagner; den enkelte gøres medansvarlig for at arbejdsløshed, sygdom eller sociale begivenheder ikke indtræder, der begrænser den enkeltes tilknytning eller rådighed for arbejdsmarkedet: ansvarliggørelse absolutererden nationale konkurrenceevne og lader administrative afgørelser være orienteret mod konkurrencefrem for velfærd, men har et legitimeringsunderskud over for politiske beslutninger

26 Hvor artikuleres den konkurrencestatsligt forståelse af stat, samfund, velfærd og individer? I det Nationale Kompetenceråd ( ), Innovationsrådet (2003ff), Velfærdskommissionen ( ), regeringens Globaliseringsråd ( ) m.v.: en national konkurrencestat bekymrer sig om sin globale konkurrencekraftog sin sociale og national-kulturelle sammenhængskraft betragter nationen ikke blot som et værdifællesskab, men som et arbejdsfællesskabog en koncern med ca. 5,5 mill. menneskelige ressourcer, der skal mobiliseres, aktiveres, uddannes og kompetenceudvikles med henblik på at optimere deres bidrag til arbejdsfællesskabet og til koncernens produktivitet implicerer en politisk-pædagogisk reformulering af forholdet mellem stat, samfund og borger/individ, der orienterer sig produktivistiskmod sammenhængen mellem sammenhængskraft og konkurrencekraft og den pædagogiske og uddannelsespolitiske mobilisering af individer

27

28 Konkurrencestatens konfigurative selvtematiseringer (civilsamfund) Kollektive (stat) Sammenhængskraft Sammenligningskraft (globalt) Lokalisering Glo-kalisering Globalisering Innovationskraft Konkurrencekraft (globalt) (individ) Individuelle (marked)

29 Den nationale konkurrencestats konfigurative udfordringer og tiltag l (civilsamfund) Kollektive (stat) (Multi-)kulturalisering kulturel/etnisk diversitet marginalisering/inklusion sammenhængskraft Trans-/renationalisering status i international ranking mobilisering/aktivering af HR sammenligningskraft Lokalisering Glo-kalisering Globalisering Individualisering læring & komp.udvikling fitness og kreativitet skaberkraft Global videns-/innovationsøkomi human kapital/human resource employability/selvforsørgelse konkurrencekraft (individ) Individuelle (marked)

30 Konkurrencestaten markerer et skift i velfærds- og solidaritetsbegreber Den klassiske velfærdspolitiks bærende ideer og begreber om velfærdsom beskyttelse, behandling, forsørgelse, kompensation, tryghed og øget social lighed gennem distributiv (omfordelende) solidaritet viger for Et nyt begreb om velfærd med fokus på forebyggelse, mobilisering, aktivering, selvforsørgelse, inklusion båret af en ny art af kompetitiv solidaritet, der ikke orienterer sig mod at omfordele og skabe social lighed, men inklusionspolitisk mod at skabe lige muligheder for alle, altså mod solidarisk at inkludere og ruste alle individer lige godt til at klare sig selv i konkurrencen på arbejdsmarkedet, først og fremmest gennem uddannelser og livslang læring Fra lighed gennem uddannelse til konkurrencedygtighed, inklusion og selvforsørgelse gennem uddannelse

31 Nation som inklusivt arbejdsfællesskab og koncern I en konkurrencestatslig optik fremstår nationenikke kun som et kulturelt og politisk fællesskab, men også et nationalt arbejdsfællesskab, og staten som en stor koncern med medarbejdere og virksomhedskultur, hvis ydre konkurrencekrafti den globale økonomi afhænger af dens indre nationale (virksomheds-)kulturs sammenhængskraftog af den vedvarende mobilisering, inklusion, aktivering, optimering og kompetenceudvikling af nationens 5,5 mio. menneskelige ressourcer fokus derfor på inklusion i skole, uddannelse og arbejdsmarked: uddannelses-og socialpolitik underordnes beskæftigelsespolitikken (employability) i et inklusionsperspektiv (at få alle med, fordi alle skal bidrage og alle kan gøre nytte )

32 Fra distributiv solidaritet til kompetitiv solidaritet : kompetitivsolidaritet : den produktivistiskerekonstruktion af social solidaritet: at være solidariske om at gøre alle individer lige livs-og arbejdsduelige, employableog selvforsørgende og produktive på arbejdsmarkedet (fra skabelse af lighed til sikring af lige muligheder) Tematiseret: som forebyggelse af negativ social arv og En god start til alle (2003) som tidlig investering i den humane kapital Heckmanns kurve som uddannelse til alle -fra ret til pligt -de facto uddannelsestvang institutioner fra vuggestue, børnehaver, skoler og frem får til opgave at forberede til uddannelse og beskrives som uddannelsesinstitutioner med fremtidig employability som pejlingspunkt 32

33 fra velfærdsstatens skabelse af lighedgennem udligningog omfordeling (gennem oplysning, fri adgang til skole, uddannelser og kultur, udligning af uligheder gennem demokratisk deltagelse og socialpolitiske omfordelinger) til konkurrencestatens opgivelse af at skabe lighed, til fordel for social og kulturel sammenhængskraft (af diversitet og ulighed) som beror på at man kanskabe lige muligheder: opgaven bliver at skabe lige muligheder ved at individer tilegner sig færdigheder og udnytter disse til at realisere deres egennytte gennem arbejdet Altså: give alle de samme (lige) muligheder som alle andre, men den enkelte skal arbejde for at realisere sig selv og derigennem bidrage til fælles samlede velstand: fællesskabet opstår ved arbejde det nationale arbejdsfællesskab 33

34 Fra moralisme til økonomisme - fra den eksistentielle personlighed til den opportunistiske personlighed Velfærdsstatens var i grunden et politisk kulturelt projekt, og den politiske kultur var baseret på en moralsk eller eksistentiel opfattelse af fremtidens menneske. Denne forestilling om den eksistentielle personlighed er i dag er afløst af den opportunistiske personlighed, som har fortrængt den politiske filosofi og moralfilosofi fra den offentlige debat og i stedet indsat økonomismen som samfundets ideologi nummer 1. (OKP 2011: 15) Oprindelig var velfærdsstaten ikke tænkt som et forvokset bureaukrati til at sikre en mere ligelig fordeling af indkomst og formue, men som en kulturinstitution til at skabe fremtidens menneske og fremtidens samfund. Demokrati og demokratisering stod i centrum. Det samme gjorde forestillingen om menneskets urørlighed, dets gudbilledlighed eller det forhold, at den enkelte var noget unikt og at dets beskyttelse og værdighed skulle erkendes og anerkendes af alle (herunder staten) som grundlag for fremtidens gode samfund (ibid)

35 Demokrati skifter værdi og karakter (efter Mohammed-krisen i 2005/6): den enkelte skal nu lære om demokrati, hvis værdier er forud givne af andre: demokrati skal transmitteres, ikke realiseres i skolen; man skal oplæres og uddannes til demokrati (fagligt) men ikke dannes til demokratisk deltagelse; opdragelse til og undervisning i demokrati som styreform ikke deltagelse i demokrati som livsform Demokrati fra at være en udviklingskategori til en beskyttelseskategori

36 Stater konkurrerer i dag med stater på deres evne (kapacitet) til at mobilisere samfundets materielle og immaterielle ressourcer og at gøre det så effektivt (resultater/output) og efficient(produktivitet/outcome) som muligt (s.207).

37 2. Konkurrencestaten satser på generaliseret inklusion og rummelighed Den velfærdspolitiske forestilling om rummelighed i 1990 erne: det rummelige arbejdsmarked, den rummelige skole og daginstitution, det rummelige samfund med plads til alle samfundsborgere Generelle paroler om, at der skal være plads til alle, vi skal have alle med, alle skal deltage, alle skal bidrage -uanset særlige behov, sociale baggrund eller kulturelle tilhørsforhold som modværge mod det delte samfund og store skel Men ikke længere kun inklusion i et demokratisk fællesskab som medborgere, men i det nationale arbejdsfællesskabsom medarbejder-borger