Vejledning i konkurrencestaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i konkurrencestaten"

Transkript

1 Vejledning i konkurrencestaten - i krydsfeltet mellem individ og samfund Foredrag på UUVF konferencen Samba 2 for vejledere ved ungdomsuddannelserne Reformer og rummelighed Onsdag den 30. oktober 2013 Nyborg Strand v/ Jens Erik Kristensen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU

2 Oversigt over foredraget 1. Vejledningspolitikkens politisk ambivalente status 2. Vejledning som led i uddannelsesoprustningen 3. Vejledning fra velfærds- til konkurrencestat 4. Konkurrencestat og det nye forhold mellem stat og borger 5. Vejledning mobilisering, inklusion og forebyggelse: Alle skal med, alle skal deltage, fordi alle skal bidrage og alle kan gøre nytte 6. Vejledning som konkurrencestatens politiske columbusæg

3 I. Vejledningens ambivalente politiske status Stor lid er blevet sat til oprustning af vejledning og dens samordning på alle niveauer: den pædagogisk-politiske smøreolie i det livslange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske kontinuum Vejledning er et uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitisk styringsinstrument, der handler om at lede (guide, føre, dirigere) den enkeltes selvforhold og personlige valg i bestemte politisk og samfundsøkonomisk ønskværdige retninger Vejledning er en individualiserende politisk intimitets-teknologi, der omsorgsfuldt intervenerer i den enkeltes personlige selvforhold med henblik på at transformere politisk-økonomiske nødvendigheder og prioriteringer til personlig lyst og motivation (at forvandle pligt til lyst )

4 Moderne vejledning er kort sagt symptom på et nyt forhold mellem staten og dens borgere og bidrager selv til at præge en ny forestilling om borgeren: fra demokratisk medborger til medarbejder-borger Vejledning er som sådan det social-, uddannelses-, beskæftigelses- og integrationspolitiske Columbus-æg (en enkel og simpel løsning på komplicerede og umulige politiske reguleringsproblemer) Vejledning formidler ikke blot mellem individ og samfund, men mellem mellem stat og borger mellem globalisering og individualisering: mellem globaliseringens nødvendigheder og individualiseringen som vilkår for styring, ledelse og intervention mellem økonomisme og humanisme mellem pædagogik og management

5 En ny vejledningsprofessionalisme? Derfor repræsenterer den nye professionaliserede vejlederstand også en ny form for velfærds- eller konkurrencestatslig professionalisme og ekspertise: Modsat de klassiske pædagogiske (semi-)professioner er der mindre grad af professionel autonomi og fagligt råderum og højere grad af mere politisk styring af målsætninger, indsatser og uddannelse Den vejlednings-professionelle agerer mindre som professionel aktør end som professionel agent, der skal formidle mellem statslige og politiske målsætninger og borgere/individer; Vejlederen som agent for statens nye måder at styre borgerens adfærd og opførsel i henhold til nationale strategier og dagsordener

6 Vejledningens og vejledernes nye status har sin baggrund i to sammenhængende ændringer gennem de seneste årtier: 1. Det uddannelsespolitiske paradigme skift siden 1990 erne og som følge af den globaløkonomiske uddannelseskonkurrence 2. Transformationen af velfærdsstaten til en national konkurrencestat, herunder transformationen af velfærdspolitikken og velfærdsprofessionerne

7 II. Vejledning som led i den nationale uddannelsesoprustning Vejledning som led i et nyt uddannelsesparadigme fra 1990 erne og frem - og som the missing link i moderniseringen af skole- og uddannelsessystemet i lyset af den globale uddannelseskonkurrence Det skete i henhold til tre nye transnationale diskurser Uddannelse som investering i individers og nationers human kapital og som udvikling af nationers menneskelige ressourcer Livslang læring gennem kompetenceudvikling, der skulle sikre bedre udveksling mellem uddannelse og arbejdsliv Inklusionen af hidtil marginaliserede befolkningsgrupper med henblik på uddannelse og beskæftigelse

8 Globaliseringens tre universalistiske diskurser Uddannelsesøkonomiens diskurs: - uddannelse er betingelse for vækst og konkurrenceevne - uddannelse er et økonomisk anliggende - uddannelse er investering i human kapital - uddannelse kompetenceudvikling af menneskelige ressourcer Læringsdiskursen - læring er det mest fundamentale og mest universelle - læring er livslangt, livsbredt og livsdybt - livsomfattende - livslang læring knytter sig til kompetenceudvikling Inklusionsdiskursen - fra Salamanca-erklæringen 1994 og frem

9 III. Oprustningen af vejledning som led i transformationen af velfærdsstat til en national konkurrencestat Fra demokrati og deltagelse til økonomi og mobilisering Skift i velfærdspolitikken skift i professioner skift i staten Fra velfærdsstat til konkurrencestat i lyset af globaliseringen siden 1990 erne En konkurrencestat som den form, velfærdsstater antager og må antage i globaliseringens tidsalder - hvis man fortsat vil opretholde velfærdspolitik under globaløkonomiske vilkår

10 IIi. Globaliseringen og den nationale konkurrencestat Baggrund fra transformationen: Velfærdsstatens kriser (1975ff) systemfejl, kravsinflation, legitimeringskriser, finansieringskriser m.v. fulgt af moderniseringen af den offentlige sektor (NPM m.v.) Globaliseringen e.1989 (de politisk åbnede økonomier, de deregulerede finansmarkeder m.v. Bill Clinton 1993: Nations compete ) Transformationen fra industriøkonomier til videns- og innovationsøkonomier og den globale totalkonkurrence på viden- og innovation og uddannelse Nye sociale, kulturelle og politiske inklusions/eksklusionsfænomener (herunder samtidighed af etno-nationalisme og multikulturalisme)

11 Den nationale konkurrencestat: a) Kendetegnet ved en absolutering af den nationale konkurrenceevne som det politiske imperativ, pejlemærke og kriterium b) Omlægning af velfærdspolitik fra udligning og omfordeling til socialøkonomisk investeringspolitik med henblik på styrkelse af konkurrenceevne c) Konkurrenceevne har fået en ny og bredere betydning som konkurrencekraft, der overskrider økonomismen og indbefatter kultur, værdier og institutioner (institutionel konkurrenceevne) innovation og kreativitet ( skaberkraft ) sammenhængskraft uddannelse som livslang kompetenceudvikling gennem læring

12 I en konkurrencestatslig optik forstås nationen tendentielt som en virksomhed/koncern, o hvis ydre konkurrencekraft i den globale økonomi afhænger af den indre nationale (virksomheds-)kulturs sammenhængskraft o samt af den vedvarende inklusion, aktivering, optimering og kompetenceudvikling af nationens 5,5 mio. menneskelige ressourcer med særligt henblik på deres skaberkraft (kreative & innovative kompetencer)

13 Konkurrencestaten er udtryk for en ny statsræson, der af hensyn til nationens sammenhængskraft og dens globale konkurrencekraft har gjort det til et af sine ypperste rationaler at få alle med, fordi alle til at bidrage og alle kan gøre nytte Satser derfor på inklusion i skole, uddannelse og arbejdsmarked: uddannelses- og socialpolitik underordnes beskæftigelsespolitikken (employability) i et inklusionsperspektiv

14 Konkurrencestaten har et andet formål end velfærdsstaten og organiseres anderledes end denne. Konkurrencestaten er en kamporganisation skabt til at mobilisere samfundets ressourcer i konkurrence med andre stater, mens velfærdsstaten er en beskyttende organisation sat i verden for at kompensere befolkningen fra den internationale konkurrences negative konsekvenser. Det er denne forskel, der viser, hvordan udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat indebærer et (delvist) skift i statens formål og i dens organisation, men også hvordan de to former for stat legitimerer sig på forskellig vis. (s.206) Ove K. Petersen: Konkurrencestaten 2011

15 Den nationale konkurrencestats konfigurative selvtematisering (civilsamfund) Kollektive (stat) Sammenhængskraft Sammenligningskraft (globalt) Lokalisering Glo-kalisering Globalisering (heterogenisering) (homogenisering) Innovationskraft Konkurrencekraft (globalt) (individ) Individuelle (marked)

16

17 Den nationale konkurrencestats konfigurative udfordringer og tiltag (civilsamfund) Kollektive (stat) (Multi-)kulturalisering kulturel/etnisk diversitet marginalisering/inklusion sammenhængskraft Trans-/renationalisering status i international ranking mobilisering/aktivering af HR sammenligningskraft Lokalisering Glo-kalisering Globalisering (heterogenisering) (homogenisering) Individualisering læring & komp.udvikling fitness og kreativitet skaberkraft Global videns-/innovationsøkomi human kapital/human resource innovation/ mobication konkurrencekraft (individ) Individuelle (marked)

18 Stater konkurrerer i dag med stater på deres evne (kapacitet) til at mobilisere samfundets materielle og immaterielle ressourcer og at gøre det så effektivt (resultater/output) og efficient (produktivitet/outcome) som muligt (s.207). heraf bestræbelsen på at evidensbasere store dele af velfærdspolitikken generelt under parolen: Velfærd der virker : evidensbasering er koblingen af viden og politik med henblik på effektivitet og efficiens - og reduktion af såvel det professionelt-faglige råderum som det politiske prioriterings- og beslutningsrum heraf også bestræbelsen på velfærdsinnovation i henhold til parolen: Færre skal gøre mere for flere bare bedre og billigere

19 d) Konkurrencestaten markerer velfærdspolitisk en overgang fra beskyttelse/kompensation til forebyggelse/inklusion fra distributiv solidaritet til kompetitiv solidaritet : kompetitiv solidaritet : den produktivistiske rekonstruktion af social solidaritet: at være solidariske og stå sammen om at gøre alle individer lige sunde, produktive og konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet og derigennem bidrage til nationens samlede konkurrenceevne (fra lighed til sikring af lige muligheder) tematiseret som en oprustning af den humane kapital eller mobilisering af de humane ressourcer via livslang kompetenceudvikling gennem læring og krav om at alle uddannelsesinstitutioner fra vuggestue og frem skal orientere sig mod og tilpasse sig arbejdsmarkedet korte og langsigtede behov

20 e) Konkurrencestaten er fokuseret på forebyggelse og inklusion - momenter i politisk omsorg for sammenhængs- og konkurrencekraften Konkurrencestaten har derfor udløst en ny opmærksomhed på forebyggelse og inklusion både i social- og sundhedspolitikken dels som led i begrænsning af velfærdsstatens beskyttelses-, behandlings- og kompensationsudgifter dels afledt af betydningen af tidlig indsats mht. til forebyggelse af negativ social arv med senere manglende uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning og marginalisering som følge dels som led i integrationspolitik i forhold til indvandrerfamilier (forebyggelse af negativ kulturel arv gennem tidlig resocialisering og genopdragelse af potentielle modborgere )

21 f) Konkurrencestaten satser på generaliseret inklusion og rummelighed Den velfærdspolitiske forestilling om rummelighed i 1990 erne: det rummelige arbejdsmarked, den rummelige skole og daginstitution, det rummelige samfund med plads til alle Matcher de generelle paroler om, at der skal være plads til alle, vi skal have alle med, alle skal deltage fordi alle skal bidrage og fordi alle kan gøre nytte - uanset særlige behov, sociale baggrund eller kulturelle tilhørsforhold som modværge mod det delte samfund og store skel og som led i generalmobiliseringen af nationens menneskelige ressourcer Handler ikke længere kun inklusion i et demokratisk fællesskab som aktive medborgere, men inklusion i det nationale arbejdsfællesskab som produktive medarbejder-borger

22 Konkurrencestatens nye borgerroller og -idealer Konkurrencestatens kobling af konkurrencekraft og sammenhængskraft fordobler forestillingen om statsborgeren og knytter den forpligtende til den aktive medborger, der skal aflaste velfærdsstatens ydelser og indsatser gennem frivilligt engagement i civil samfundet m.v. den nationalt aktiverede medarbejder-borger, der gennem livslang læring og kompetenceudvikling skal udvikle sine menneskelige ressourcer og holde sig fit for arbejdsmarkedet ( konkurrencestatens soldater ) Sammenhængskraft, inklusion og medborgerskab knyttes m.a.o. nu til arbejde, arbejdsduelighed og arbejdsmarkedet og omvendt indlejres den nationale medarbejder-borger i konkurrencestatens nye nationale virksomhedskultur (jf. kulturaliseringen af konkurrencekraften )

23 Konkurrencestatens politisk-pædagogiske reformulering af borgerrollen Konkurrencestaten reformulerer hermed vores idealer for individ, individualitet og fællesskab. Tidligere var idealet, at velfærdsstaten skulle skabe det medbestemmende og demokratisk deltagende individ. Nu skal velfærdsstaten skabe konkurrencedygtige vilkår for private virksomheder, så vi kan klare os i den globale konkurrence. Tidligere blev individet i velfærdsstaten italesat som demokratisk borger, nu ser man individet som arbejdsressource. (OKP) Den nye individualitetsform: det opportunistiske individ, der opdrages til og styres af incitamenter og rationel egeninteresse

24 Konkurrencestaten gør samfundet og individet til et politisk-pædagogisk projekt reformulerer forholdet mellem stat-individ-samfund-marked - den går politisk-pædagogisk efter individet-i-fællesskabet - Individet skal uddannes, aktiveres og mobiliseres i relation til arbejdsmarkedet - Fællesskabet skal skabes som et inkluderende fællesskabet med sammenhængskraft - Skaber en ny type stats- og medborger: medarbejder-borgeren med nye borgerdyder (arbejdsduelighed, employability, mådehold, opportunisme m.v.) og med pligter før rettigheder (stå til rådighed, være selvforsørgende m.v.)

25 National identitet og solidaritet tænkes som sammenhængskraft og knyttes til det økonomiske Her ligger nutidens forståelse af social sammenhængskraft. Det er ikke et nyt begreb, men i takt med at det har indtaget en central position, fremstår det som et anderledes begreb end national identitet. Til forskel fra national identitet går det nemlig ud fra, at identitet har såvel en social som en økonomisk funktion, og at fællesskab gennem sprog, historie og kultur er sekundært i forhold til fællesskab gennem arbejde, arbejdsdygtighed og arbejdsformåen. En konkurrencestat intervenerer derfor dybere og mere intensivt end velfærdsstaten med det formål at forbinde efterspørgsel med udbud af faglighed til gavn for den nationale økonomis konkurrenceevne.

26 Borgerens konfiguration (civilsamfund) Kollektive (stat) Lokale (individ) Borger Medborger (Citizen) Statsborger deltagelse repræsentation begær/anerkendelse tvang/agtelse for loven dydsetik (borgerdyd) pligtmoral/lov & ret Globale Person Ejendomsbesidder/arb.kraft selvudvikling/-realisering kvalificering/kompetenceudvikling autenticitet/ekspressivit nytte/produktivitet/performance lyst (smag) behov (interesse) selvbegrænsningsetik rettighedsmoral Individuelle (marked)

27 Aktuelle differentieringer i den nationale borgerrolle (civilsamfund) Kollektive (stat) Medborger Borger (Citizen) Statsborger Partikulære Lokale Universelle Globale Person Medarbejder (individ) Individuelle (marked)

28 Vejledning som det nationalpolitiske columbusæg Kollektive (civil samfund) Integrationspolitik sammenhængskraft samfundssind (stat) Udd.- og beskæftigelsespol. sammenligningskraft pligt/tvang (den styrende hånd) Ledelse Styring (person) Læring/selvudvikling kreativitet/innovation lyst og motivation Individuelle Human ressource management konkurrencekraft incitament (den usynlige hånd) (marked)

29 1. Den pædagogisk-eksistentielle vejledningsdiskurs Knyttet til det pædagogiske og uddannelsespolitiske paradigmeskift: læringsdiskursen, der har sat individet i centrum Vejledning som den nye og generaliserede kerneydelse i pædagogik og uddannelse omsorgen for den enkeltes udvikling, læring og kompetenceudvikling Den nye vejledningsproblematiks aktualisering af klassiske temaer fra den politiske filosofi og kirkehistorien Formidlingen af individuelle lyster og almene interesser/goder hinsides politikkens styrende og markedets usynlige hånd fra tvang og interesse til lysternes utilitarisme vejledning som sekulariseret og moderniseret sjælesorg

30 2. Den uddannelses- og beskæftigelsespolitiske vejledningsdiskurs dirigering af uddannelsesvalg og forløb i valgfrihedens æra at få de unge til at træffe (nationaløkonomisk) fornuftige valg i forhold til arbejdsmarkedets behov og employability formidlingen mellem individuelle og almene interesser 95%-målsætningen

31 3. Den social- og integrationspolitiske vejledningsdiskurs Hindre marginalisering via uddannelses-fastholdelse Inklusion som led i forebyggelse af negativ social arv og senere frafald Styrke sammenhængskraft dels via uddannelse og beskæftigelse, dels via demokratisk integration og medborgerskabsdannelse 4. Den konkurrencestatslige vejledningsdiskurs den produktivistiske mobilisering af nationens human ressources alle skal med, alle skal deltage, fordi alle skal bidrage og alle kan gøre nytte

32 En konkurrencestat er den form, velfærdsstater antager og må antage i globaliseringens tidsalder - hvis man fortsat vil opretholde velfærdspolitik under globaløkonomiske vilkår

33

34

35 Kompetenceudvikling - det hele menneskes performative kapaciteter Kollektive Holdninger Viden Egenskaber handlen Kundskaber Personlighed Færdigheder Individuelle

36 Det pædagogiske felt Samfund socialisering opdragelse undervisning Egenskaber Kundskaber læring uddannelse individualisering Individ

37 Socialisering (civil samfund) Egenskaber Opdragelse/dannelse individ-fællesskab deltagende medlem/medborger hjem/institution integration/sammenhængkraft Undervisning/oplysning (stat) stat-folk/befolkning myndige, demokratisk statsborg skolevæsen politisk-juridisk integration Kundskaber (individ) Omsorg for læring/udvikling frisatte individer/personer projektleder i egen eksistens selvudvikling/-realisering autenticitet/kreativitet Individualisering Uddannelse/kvalificering ejendomsbesidder/arb.kraft entreprenør for human kapital kompetenceudvikling/hrm employability/fitness (arbejds)-marked)

Viljen til Læring & Inklusion

Viljen til Læring & Inklusion Viljen til Læring & Inklusion - en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny politisk-pædagogisk dagsorden Voksenpædagogisk Træf om Voksenuddannelse i spændingsfeltet mellem målrationalitet og idealer om

Læs mere

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer - et uddannelses-, social-, beskæftigelses- og integrationspolitisk columbusæg? Jens Erik Kristensen Lektor, DPU Konference for vejledere

Læs mere

Ledelse af dagtilbud som fremtidens vigtigste uddannelsesinstitution?

Ledelse af dagtilbud som fremtidens vigtigste uddannelsesinstitution? Ledelse af dagtilbud som fremtidens vigtigste uddannelsesinstitution? Oplæg på Pædagogisk Lederkonference om Ledelse dialog fællesskab Nyborg Strand Fredag den 24.1. 2014 v/ Jens Erik Kristensen Institut

Læs mere

Akademisering af sygeplejeuddannelsen

Akademisering af sygeplejeuddannelsen Akademisering af sygeplejeuddannelsen - i lyset af den nye strid om vidensgrundlaget for konkurrencestatens velfærdsprofessioner Oplæg på DASYS Uddannelsesråds årskonference om sygeplejeuddannelsen Institut

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Den pædagogiske fornuft og kritik fra før til nu

Den pædagogiske fornuft og kritik fra før til nu Den pædagogiske fornuft og kritik fra før til nu Lilleskoleforeningens internat for skoleledere Tema: Til kritikken af den pædagogiske fornuft - på og uden for vores skoler Onsdag den 10.2. 2016 v/ Jens

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Changing Conceptions of Citizenship in the Competition State

Changing Conceptions of Citizenship in the Competition State Changing Conceptions of Citizenship in the Competition State Søren Christensen & Jens Erik Kristensen Department of Education (DPU) Aarhus University Conference: Education, Citizenship, and Democratic

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Velfærdsprofessionerne i konkurrencestaten?

Velfærdsprofessionerne i konkurrencestaten? Jens Erik Kristensen, lektor, lic.phil Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (jek@dpu.dk) Paper til konference i Nordisk Netværk for Professionsforskning Tema: Professioner gamle

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige

Læs mere

Livslang læring Hvad handler det om?

Livslang læring Hvad handler det om? Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk Indhold Livslang læring hvad handler det om?

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Metaforens gøren. Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer

Metaforens gøren. Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer Metaforens gøren Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer Store forventninger til læreren på den ene side, på den anden side en angst for, at læreren ikke kan indfri

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN

KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN KNUD ILLERIS TRANSFORMATIV LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE I KONKURRENCESTATEN LÆRINGSTYPER TILFØJENDE LÆRING - kumulation: opstart af et mentalt skema - assimilition: tilføjelse af nye elementer FORANDRINGS-LÆRING

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Danmark er ikke alene i verden. Vi er i uafbrudt vekselvirkning med omgivelserne. Sådan har det været mindst siden vikingerne.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik?

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik? AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, AMU konference København 31.01.2013 Arbejdets betydning som

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Den globale økonomi: Hvor står vi nu?

Den globale økonomi: Hvor står vi nu? BER s vurdering af udfordringer i beskæftigelsespolitikken Formand Carsten Koch Den globale økonomi: Hvor står vi nu? Bolig- og kreditboble Høj global vækst Finanskrise Økonomisk krise Her er vi nu! Stabilisering

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole

Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole Årsmøde 2011 for studie-og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Videncenter for uddannelses-og karrierevejledning (VUE), Odense 25.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser 1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2

Læs mere