Vejledning i konkurrencestaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i konkurrencestaten"

Transkript

1 Vejledning i konkurrencestaten - i krydsfeltet mellem individ og samfund Foredrag på UUVF konferencen Samba 2 for vejledere ved ungdomsuddannelserne Reformer og rummelighed Onsdag den 30. oktober 2013 Nyborg Strand v/ Jens Erik Kristensen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU

2 Oversigt over foredraget 1. Vejledningspolitikkens politisk ambivalente status 2. Vejledning som led i uddannelsesoprustningen 3. Vejledning fra velfærds- til konkurrencestat 4. Konkurrencestat og det nye forhold mellem stat og borger 5. Vejledning mobilisering, inklusion og forebyggelse: Alle skal med, alle skal deltage, fordi alle skal bidrage og alle kan gøre nytte 6. Vejledning som konkurrencestatens politiske columbusæg

3 I. Vejledningens ambivalente politiske status Stor lid er blevet sat til oprustning af vejledning og dens samordning på alle niveauer: den pædagogisk-politiske smøreolie i det livslange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske kontinuum Vejledning er et uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitisk styringsinstrument, der handler om at lede (guide, føre, dirigere) den enkeltes selvforhold og personlige valg i bestemte politisk og samfundsøkonomisk ønskværdige retninger Vejledning er en individualiserende politisk intimitets-teknologi, der omsorgsfuldt intervenerer i den enkeltes personlige selvforhold med henblik på at transformere politisk-økonomiske nødvendigheder og prioriteringer til personlig lyst og motivation (at forvandle pligt til lyst )

4 Moderne vejledning er kort sagt symptom på et nyt forhold mellem staten og dens borgere og bidrager selv til at præge en ny forestilling om borgeren: fra demokratisk medborger til medarbejder-borger Vejledning er som sådan det social-, uddannelses-, beskæftigelses- og integrationspolitiske Columbus-æg (en enkel og simpel løsning på komplicerede og umulige politiske reguleringsproblemer) Vejledning formidler ikke blot mellem individ og samfund, men mellem mellem stat og borger mellem globalisering og individualisering: mellem globaliseringens nødvendigheder og individualiseringen som vilkår for styring, ledelse og intervention mellem økonomisme og humanisme mellem pædagogik og management

5 En ny vejledningsprofessionalisme? Derfor repræsenterer den nye professionaliserede vejlederstand også en ny form for velfærds- eller konkurrencestatslig professionalisme og ekspertise: Modsat de klassiske pædagogiske (semi-)professioner er der mindre grad af professionel autonomi og fagligt råderum og højere grad af mere politisk styring af målsætninger, indsatser og uddannelse Den vejlednings-professionelle agerer mindre som professionel aktør end som professionel agent, der skal formidle mellem statslige og politiske målsætninger og borgere/individer; Vejlederen som agent for statens nye måder at styre borgerens adfærd og opførsel i henhold til nationale strategier og dagsordener

6 Vejledningens og vejledernes nye status har sin baggrund i to sammenhængende ændringer gennem de seneste årtier: 1. Det uddannelsespolitiske paradigme skift siden 1990 erne og som følge af den globaløkonomiske uddannelseskonkurrence 2. Transformationen af velfærdsstaten til en national konkurrencestat, herunder transformationen af velfærdspolitikken og velfærdsprofessionerne

7 II. Vejledning som led i den nationale uddannelsesoprustning Vejledning som led i et nyt uddannelsesparadigme fra 1990 erne og frem - og som the missing link i moderniseringen af skole- og uddannelsessystemet i lyset af den globale uddannelseskonkurrence Det skete i henhold til tre nye transnationale diskurser Uddannelse som investering i individers og nationers human kapital og som udvikling af nationers menneskelige ressourcer Livslang læring gennem kompetenceudvikling, der skulle sikre bedre udveksling mellem uddannelse og arbejdsliv Inklusionen af hidtil marginaliserede befolkningsgrupper med henblik på uddannelse og beskæftigelse

8 Globaliseringens tre universalistiske diskurser Uddannelsesøkonomiens diskurs: - uddannelse er betingelse for vækst og konkurrenceevne - uddannelse er et økonomisk anliggende - uddannelse er investering i human kapital - uddannelse kompetenceudvikling af menneskelige ressourcer Læringsdiskursen - læring er det mest fundamentale og mest universelle - læring er livslangt, livsbredt og livsdybt - livsomfattende - livslang læring knytter sig til kompetenceudvikling Inklusionsdiskursen - fra Salamanca-erklæringen 1994 og frem

9 III. Oprustningen af vejledning som led i transformationen af velfærdsstat til en national konkurrencestat Fra demokrati og deltagelse til økonomi og mobilisering Skift i velfærdspolitikken skift i professioner skift i staten Fra velfærdsstat til konkurrencestat i lyset af globaliseringen siden 1990 erne En konkurrencestat som den form, velfærdsstater antager og må antage i globaliseringens tidsalder - hvis man fortsat vil opretholde velfærdspolitik under globaløkonomiske vilkår

10 IIi. Globaliseringen og den nationale konkurrencestat Baggrund fra transformationen: Velfærdsstatens kriser (1975ff) systemfejl, kravsinflation, legitimeringskriser, finansieringskriser m.v. fulgt af moderniseringen af den offentlige sektor (NPM m.v.) Globaliseringen e.1989 (de politisk åbnede økonomier, de deregulerede finansmarkeder m.v. Bill Clinton 1993: Nations compete ) Transformationen fra industriøkonomier til videns- og innovationsøkonomier og den globale totalkonkurrence på viden- og innovation og uddannelse Nye sociale, kulturelle og politiske inklusions/eksklusionsfænomener (herunder samtidighed af etno-nationalisme og multikulturalisme)

11 Den nationale konkurrencestat: a) Kendetegnet ved en absolutering af den nationale konkurrenceevne som det politiske imperativ, pejlemærke og kriterium b) Omlægning af velfærdspolitik fra udligning og omfordeling til socialøkonomisk investeringspolitik med henblik på styrkelse af konkurrenceevne c) Konkurrenceevne har fået en ny og bredere betydning som konkurrencekraft, der overskrider økonomismen og indbefatter kultur, værdier og institutioner (institutionel konkurrenceevne) innovation og kreativitet ( skaberkraft ) sammenhængskraft uddannelse som livslang kompetenceudvikling gennem læring

12 I en konkurrencestatslig optik forstås nationen tendentielt som en virksomhed/koncern, o hvis ydre konkurrencekraft i den globale økonomi afhænger af den indre nationale (virksomheds-)kulturs sammenhængskraft o samt af den vedvarende inklusion, aktivering, optimering og kompetenceudvikling af nationens 5,5 mio. menneskelige ressourcer med særligt henblik på deres skaberkraft (kreative & innovative kompetencer)

13 Konkurrencestaten er udtryk for en ny statsræson, der af hensyn til nationens sammenhængskraft og dens globale konkurrencekraft har gjort det til et af sine ypperste rationaler at få alle med, fordi alle til at bidrage og alle kan gøre nytte Satser derfor på inklusion i skole, uddannelse og arbejdsmarked: uddannelses- og socialpolitik underordnes beskæftigelsespolitikken (employability) i et inklusionsperspektiv

14 Konkurrencestaten har et andet formål end velfærdsstaten og organiseres anderledes end denne. Konkurrencestaten er en kamporganisation skabt til at mobilisere samfundets ressourcer i konkurrence med andre stater, mens velfærdsstaten er en beskyttende organisation sat i verden for at kompensere befolkningen fra den internationale konkurrences negative konsekvenser. Det er denne forskel, der viser, hvordan udviklingen fra velfærdsstat til konkurrencestat indebærer et (delvist) skift i statens formål og i dens organisation, men også hvordan de to former for stat legitimerer sig på forskellig vis. (s.206) Ove K. Petersen: Konkurrencestaten 2011

15 Den nationale konkurrencestats konfigurative selvtematisering (civilsamfund) Kollektive (stat) Sammenhængskraft Sammenligningskraft (globalt) Lokalisering Glo-kalisering Globalisering (heterogenisering) (homogenisering) Innovationskraft Konkurrencekraft (globalt) (individ) Individuelle (marked)

16

17 Den nationale konkurrencestats konfigurative udfordringer og tiltag (civilsamfund) Kollektive (stat) (Multi-)kulturalisering kulturel/etnisk diversitet marginalisering/inklusion sammenhængskraft Trans-/renationalisering status i international ranking mobilisering/aktivering af HR sammenligningskraft Lokalisering Glo-kalisering Globalisering (heterogenisering) (homogenisering) Individualisering læring & komp.udvikling fitness og kreativitet skaberkraft Global videns-/innovationsøkomi human kapital/human resource innovation/ mobication konkurrencekraft (individ) Individuelle (marked)

18 Stater konkurrerer i dag med stater på deres evne (kapacitet) til at mobilisere samfundets materielle og immaterielle ressourcer og at gøre det så effektivt (resultater/output) og efficient (produktivitet/outcome) som muligt (s.207). heraf bestræbelsen på at evidensbasere store dele af velfærdspolitikken generelt under parolen: Velfærd der virker : evidensbasering er koblingen af viden og politik med henblik på effektivitet og efficiens - og reduktion af såvel det professionelt-faglige råderum som det politiske prioriterings- og beslutningsrum heraf også bestræbelsen på velfærdsinnovation i henhold til parolen: Færre skal gøre mere for flere bare bedre og billigere

19 d) Konkurrencestaten markerer velfærdspolitisk en overgang fra beskyttelse/kompensation til forebyggelse/inklusion fra distributiv solidaritet til kompetitiv solidaritet : kompetitiv solidaritet : den produktivistiske rekonstruktion af social solidaritet: at være solidariske og stå sammen om at gøre alle individer lige sunde, produktive og konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet og derigennem bidrage til nationens samlede konkurrenceevne (fra lighed til sikring af lige muligheder) tematiseret som en oprustning af den humane kapital eller mobilisering af de humane ressourcer via livslang kompetenceudvikling gennem læring og krav om at alle uddannelsesinstitutioner fra vuggestue og frem skal orientere sig mod og tilpasse sig arbejdsmarkedet korte og langsigtede behov

20 e) Konkurrencestaten er fokuseret på forebyggelse og inklusion - momenter i politisk omsorg for sammenhængs- og konkurrencekraften Konkurrencestaten har derfor udløst en ny opmærksomhed på forebyggelse og inklusion både i social- og sundhedspolitikken dels som led i begrænsning af velfærdsstatens beskyttelses-, behandlings- og kompensationsudgifter dels afledt af betydningen af tidlig indsats mht. til forebyggelse af negativ social arv med senere manglende uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning og marginalisering som følge dels som led i integrationspolitik i forhold til indvandrerfamilier (forebyggelse af negativ kulturel arv gennem tidlig resocialisering og genopdragelse af potentielle modborgere )

21 f) Konkurrencestaten satser på generaliseret inklusion og rummelighed Den velfærdspolitiske forestilling om rummelighed i 1990 erne: det rummelige arbejdsmarked, den rummelige skole og daginstitution, det rummelige samfund med plads til alle Matcher de generelle paroler om, at der skal være plads til alle, vi skal have alle med, alle skal deltage fordi alle skal bidrage og fordi alle kan gøre nytte - uanset særlige behov, sociale baggrund eller kulturelle tilhørsforhold som modværge mod det delte samfund og store skel og som led i generalmobiliseringen af nationens menneskelige ressourcer Handler ikke længere kun inklusion i et demokratisk fællesskab som aktive medborgere, men inklusion i det nationale arbejdsfællesskab som produktive medarbejder-borger

22 Konkurrencestatens nye borgerroller og -idealer Konkurrencestatens kobling af konkurrencekraft og sammenhængskraft fordobler forestillingen om statsborgeren og knytter den forpligtende til den aktive medborger, der skal aflaste velfærdsstatens ydelser og indsatser gennem frivilligt engagement i civil samfundet m.v. den nationalt aktiverede medarbejder-borger, der gennem livslang læring og kompetenceudvikling skal udvikle sine menneskelige ressourcer og holde sig fit for arbejdsmarkedet ( konkurrencestatens soldater ) Sammenhængskraft, inklusion og medborgerskab knyttes m.a.o. nu til arbejde, arbejdsduelighed og arbejdsmarkedet og omvendt indlejres den nationale medarbejder-borger i konkurrencestatens nye nationale virksomhedskultur (jf. kulturaliseringen af konkurrencekraften )

23 Konkurrencestatens politisk-pædagogiske reformulering af borgerrollen Konkurrencestaten reformulerer hermed vores idealer for individ, individualitet og fællesskab. Tidligere var idealet, at velfærdsstaten skulle skabe det medbestemmende og demokratisk deltagende individ. Nu skal velfærdsstaten skabe konkurrencedygtige vilkår for private virksomheder, så vi kan klare os i den globale konkurrence. Tidligere blev individet i velfærdsstaten italesat som demokratisk borger, nu ser man individet som arbejdsressource. (OKP) Den nye individualitetsform: det opportunistiske individ, der opdrages til og styres af incitamenter og rationel egeninteresse

24 Konkurrencestaten gør samfundet og individet til et politisk-pædagogisk projekt reformulerer forholdet mellem stat-individ-samfund-marked - den går politisk-pædagogisk efter individet-i-fællesskabet - Individet skal uddannes, aktiveres og mobiliseres i relation til arbejdsmarkedet - Fællesskabet skal skabes som et inkluderende fællesskabet med sammenhængskraft - Skaber en ny type stats- og medborger: medarbejder-borgeren med nye borgerdyder (arbejdsduelighed, employability, mådehold, opportunisme m.v.) og med pligter før rettigheder (stå til rådighed, være selvforsørgende m.v.)

25 National identitet og solidaritet tænkes som sammenhængskraft og knyttes til det økonomiske Her ligger nutidens forståelse af social sammenhængskraft. Det er ikke et nyt begreb, men i takt med at det har indtaget en central position, fremstår det som et anderledes begreb end national identitet. Til forskel fra national identitet går det nemlig ud fra, at identitet har såvel en social som en økonomisk funktion, og at fællesskab gennem sprog, historie og kultur er sekundært i forhold til fællesskab gennem arbejde, arbejdsdygtighed og arbejdsformåen. En konkurrencestat intervenerer derfor dybere og mere intensivt end velfærdsstaten med det formål at forbinde efterspørgsel med udbud af faglighed til gavn for den nationale økonomis konkurrenceevne.

26 Borgerens konfiguration (civilsamfund) Kollektive (stat) Lokale (individ) Borger Medborger (Citizen) Statsborger deltagelse repræsentation begær/anerkendelse tvang/agtelse for loven dydsetik (borgerdyd) pligtmoral/lov & ret Globale Person Ejendomsbesidder/arb.kraft selvudvikling/-realisering kvalificering/kompetenceudvikling autenticitet/ekspressivit nytte/produktivitet/performance lyst (smag) behov (interesse) selvbegrænsningsetik rettighedsmoral Individuelle (marked)

27 Aktuelle differentieringer i den nationale borgerrolle (civilsamfund) Kollektive (stat) Medborger Borger (Citizen) Statsborger Partikulære Lokale Universelle Globale Person Medarbejder (individ) Individuelle (marked)

28 Vejledning som det nationalpolitiske columbusæg Kollektive (civil samfund) Integrationspolitik sammenhængskraft samfundssind (stat) Udd.- og beskæftigelsespol. sammenligningskraft pligt/tvang (den styrende hånd) Ledelse Styring (person) Læring/selvudvikling kreativitet/innovation lyst og motivation Individuelle Human ressource management konkurrencekraft incitament (den usynlige hånd) (marked)

29 1. Den pædagogisk-eksistentielle vejledningsdiskurs Knyttet til det pædagogiske og uddannelsespolitiske paradigmeskift: læringsdiskursen, der har sat individet i centrum Vejledning som den nye og generaliserede kerneydelse i pædagogik og uddannelse omsorgen for den enkeltes udvikling, læring og kompetenceudvikling Den nye vejledningsproblematiks aktualisering af klassiske temaer fra den politiske filosofi og kirkehistorien Formidlingen af individuelle lyster og almene interesser/goder hinsides politikkens styrende og markedets usynlige hånd fra tvang og interesse til lysternes utilitarisme vejledning som sekulariseret og moderniseret sjælesorg

30 2. Den uddannelses- og beskæftigelsespolitiske vejledningsdiskurs dirigering af uddannelsesvalg og forløb i valgfrihedens æra at få de unge til at træffe (nationaløkonomisk) fornuftige valg i forhold til arbejdsmarkedets behov og employability formidlingen mellem individuelle og almene interesser 95%-målsætningen

31 3. Den social- og integrationspolitiske vejledningsdiskurs Hindre marginalisering via uddannelses-fastholdelse Inklusion som led i forebyggelse af negativ social arv og senere frafald Styrke sammenhængskraft dels via uddannelse og beskæftigelse, dels via demokratisk integration og medborgerskabsdannelse 4. Den konkurrencestatslige vejledningsdiskurs den produktivistiske mobilisering af nationens human ressources alle skal med, alle skal deltage, fordi alle skal bidrage og alle kan gøre nytte

32 En konkurrencestat er den form, velfærdsstater antager og må antage i globaliseringens tidsalder - hvis man fortsat vil opretholde velfærdspolitik under globaløkonomiske vilkår

33

34

35 Kompetenceudvikling - det hele menneskes performative kapaciteter Kollektive Holdninger Viden Egenskaber handlen Kundskaber Personlighed Færdigheder Individuelle

36 Det pædagogiske felt Samfund socialisering opdragelse undervisning Egenskaber Kundskaber læring uddannelse individualisering Individ

37 Socialisering (civil samfund) Egenskaber Opdragelse/dannelse individ-fællesskab deltagende medlem/medborger hjem/institution integration/sammenhængkraft Undervisning/oplysning (stat) stat-folk/befolkning myndige, demokratisk statsborg skolevæsen politisk-juridisk integration Kundskaber (individ) Omsorg for læring/udvikling frisatte individer/personer projektleder i egen eksistens selvudvikling/-realisering autenticitet/kreativitet Individualisering Uddannelse/kvalificering ejendomsbesidder/arb.kraft entreprenør for human kapital kompetenceudvikling/hrm employability/fitness (arbejds)-marked)

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer - et uddannelses-, social-, beskæftigelses- og integrationspolitisk columbusæg? Jens Erik Kristensen Lektor, DPU Konference for vejledere

Læs mere

Ledelse af dagtilbud som fremtidens vigtigste uddannelsesinstitution?

Ledelse af dagtilbud som fremtidens vigtigste uddannelsesinstitution? Ledelse af dagtilbud som fremtidens vigtigste uddannelsesinstitution? Oplæg på Pædagogisk Lederkonference om Ledelse dialog fællesskab Nyborg Strand Fredag den 24.1. 2014 v/ Jens Erik Kristensen Institut

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

v/preben Clausen, rektor, VUC Aarhus

v/preben Clausen, rektor, VUC Aarhus Aarhus som uddannelsesby for alle v/preben Clausen, rektor, VUC Aarhus Prolog Disposi4on Never waste a crisis VUC som eksempel Udfordringer Uddannelse i konkurrencestaten En lokal videnspoli4k organisering

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N

Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk / 87551973 Opdrag..! Lær mere om-læring. TEKST-KONTEKST

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab?

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab? KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 06-06-2012 Noter fra Folkeoplysningsudvalgets seminar 1-2 juni 2012 på Magleås kursuscenter, Høsterkøb Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune Kan civilsamfundet udgøre the missing link mellem reformer og kommunal virkelighed? Bliver der

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Ledelse, forebyggelse, rehabilitering. - ny dagsorden i socialpsykiatrien. Fra omsorg til kompetenceudvikling. eller

Ledelse, forebyggelse, rehabilitering. - ny dagsorden i socialpsykiatrien. Fra omsorg til kompetenceudvikling. eller Netværksmøde - FAK Odense d. 19. marts 2014 Ledelse, forebyggelse, rehabilitering - ny dagsorden i socialpsykiatrien Fra omsorg til kompetenceudvikling eller Fra velfærdsstat til konkurrencestat www.centercity.kk.dk

Læs mere

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012 Sundhedsfremme gennem uddannelse Odense den 6. juni 2012 Disposition Uddannelse af borgeren Uddannelse som sundhedspåvirkende faktor. Dagtilbuddet som sundhedsfremmende setting. Politiske og institutionelle

Læs mere

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer Projekt hvad gør det bedste bedre har ved interview og feltstudier afdækket hvordan bedrifter med succes og i den øverste top arbejder. Dette er beskrevet i rapporten. Lær af de bedste som blev udarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere