Kommuneplan for Langeland Kommune
|
|
- Vibeke Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommuneplan for Langeland Kommune
2 Landskaber Landskabet er dynamisk og under konstant forandring. Nogle forandringer er et resultat af naturens egne kræfter, f.eks. tilgroning af heder, stormfald, vindens virke på klitområder eller havets nedbrydning af kyster. Mange forandringer i naturen og landskabet skyldes dog også menneskets påvirkning og udnyttelse. Som konsekvens af samfundsudviklingen præges landskabet i stigende grad af tekniske anlæg, veje, vindmøller m.m., som på forskellig vis har indflydelse på omgivelserne. Geologi De iøjnefaldende geologiske formationer i landskabet er fortællende om udviklingen og processerne i landskabets udvikling. Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet og for menneskers udnyttelsesmuligheder i landskabet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige iøjnefaldende og af stor æstetisk, landskabelig værdi. Det er kommunalbestyrelsens mål at beskytte værdifulde landskaber, herunder værdifulde geologiske landskabstræk som hatbakker, randmorænebakker, dødislandskaber, ådale m.v. at beskytte de værdifulde geologiske landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af karaktergivende elementer m.v. at beskytte landskabet mod spredt bebyggelse. Redegørelse 124 Landskaber Særlige landskabelige beskyttelsesområder De særlige landskabelige beskyttelsesområder er de områder, der rummer de største landskabelige beskyttelsesinteresser, og de omfatter områder med særlige udsigtsforhold og/eller lokaliteter, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk områder, som har særlig geologisk interesse og som også indeholder natur- og kulturelementer. Områderne er særligt sårbare overfor byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt tilplantning. Større sammenhængende landskabsområder De større sammenhængende landskabsområder omfatter noget større områder med betydelige landskabelige værdier, herunder også de mest velbevarede hovedgårdslandskaber. De større sammenhængende landskabsområder er sårbare overfor større tekniske anlæg og bør derfor især friholdes for sådanne anlæg, med- mindre hensynet til bevaring af landskabsværdierne kan løses på tilfredsstillende vis Disse landskabsområder kan også være sårbare overfor byudvikling, men dette skal vurderes nøjere i de konkrete tilfælde, idet de enkelte større bysamfund bør sikres rimelige udviklingsmuligheder. Det åbne land i øvrigt Det åbne land i øvrigt dækker de områder og landskaber, der ligger uden for de særlige landskabelige beskyttelsesområder. Der er også landskabsinteresser og værdier i det åbne land i øvrigt. I disse områder er det især væsentligt at sikre, at planlægningen for byudvikling, skovrejsning, større tekniske anlæg m.v. tager rimelige hensyn til landskabets karakter og bæreevne. Geologi Langeland er dannet af Storebæltsgletscheren under sidste istid. En del af gletscherens israndslinier forløber på langs gennem Langeland. Herfra kan de følges videre mod nord og nordøst over Sprogø til det Sydsjællandske bakkeland. På Langeland er der i isens randzone afsat lange, parallelle rækker af meter høje bakker. Disse hatformede bakker, hvoraf der er tæt på 700, findes spredt over hele øen. Særligt flotte eksemplarer findes ved Nørreskov 5 km syd for Spodsbjerg, ved Nordenbro og Fakkebjerg 2 km øst for Bagenkop. Østkysten og dele af vestkysten er typiske udligningskyster med korte klintstrækninger, afbrudt af flade partier, hvor tidligere havbugter er blevet lukket af tanger og volde. I modsætning hertil fremtræder vestkysten ved Lindelse Nor som en udpræget lækyst med vige, bugter og strandenge. I forhold til tidligere har staten sat fokus på geologi, og kommuneplanen skal sikre værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes landskabstræk og deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring og de værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Ligeledes skal værdifulde profiler, der afdækkes ved evt. råstofgravning søges bevaret.
3 Bakkerne på Langeland og deres fortsættelse i Storebælt til Korsør er et enestående fænomen i Danmark. Det er vigtigt, at hatbakkerne og deres omgivelser, deres indbyrdes overgange og sammenhæng, fremstår intakte og klart i landskabet. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer, især omkring Spodsbjerg, kan forløbe frit. Sikring af geologiske bevaringsinteresser er udskilt til et selvstændigt punkt i planloven, fordi de udgør en særskilt interesse udover den landskabelige. Landskaber med varierende geologiske formationer og særlige geologiske værdier illustrerer landets geologiske udvikling op gennem tiden samt de geologiske processer, og de har dermed særlig betydning for forskning og undervisning samt for befolkningens naturforståelse. Sikringen danner tillige grundlag for kommunens administration af planlovens landzonelovbestemmelse. Geologiske beskyttelsesinteresser I og omkring Langeland Kommune er følgende områder udpeget som særlige geologiske interesseområder: Hatbakker Langelands ca. 690 hatbakker er meter høje grusbakker, der ligger i det jævne terræn. Muligvis blev de dannet i de skakternede sprækker, der med et russisk ord kaldes crevasser, i randen af en inaktiv gletsjer. Hvor to sprækker skar hinanden, blev der dannet en sø med grusbund. Da gletsjeren smeltede bort, lå søernes grusbund tilbage som bakker i lange rækker. Der er dog stadig usikkerhed om tolkningen. Bakkerne har fået navn efter en kvindelig geologs klokkehat af den type, der var på mode i 1920erne. Ved Nordenbro og Næbbeskov er der særligt flotte eksemplarer. De parallelle rækker af små hatformede enkeltbakker løber svagt skævt på Langelands hovedretning, og et fremtrædende bælte af disse bakker træder ud i kystlandskabet omkring Spodsbjerg. Her afspejler det sig som en vekslen mellem små, fremspringende klinter og marint forland i lavningerne. Området ligger i øvrigt nær ved 0-isobasen. Strøg af hatformede enkeltbakker rammer kystzone. 125
4 Det Sydfynske Øhav Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Langs kysterne er der udviklet en enestående formrigdom af strandvolde i bugterne, krum- og retodder ved øer og fremspringende punkter, vinkelforland hvor to strømme mødes og tilgroede strandenge. Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det er velbenyttet til både turisme, undervisning og forskning. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Det er også vigtigt, at der ikke sker indgreb i strandområderne og at disse holdes åbne. Gulstavs Klint På Langelands sydspids er der mange hatbakker: grusbakker, der ligger i det jævne terræn. Muligvis blev de dannet, hvor to sprækker i randen af en inaktiv gletsjer skar hinanden. Der blev dannet en sø med grusbund. Da gletsjeren smeltede bort, lå søernes grusbund tilbage som bakker i lange rækker. Hatbakkerne ved Dovns Klint, Gulstavs Klint og Dimesodde bliver gnavet af kyststrømmen, og materialet bliver ført om til strandsøen Keldsnor. Noret var en fjord i Stenalderen, men er i dag afsnøret af den stenede strandvold. Klinterne, strandvolden og Keldsnor har stor forsknings-, undervisnings- og turistmæssig værdi, som et eksempel på strømmens erosion og aflejring langs en kyst. Hatbakkerne er et enestående fænomen i Danmark. Det er vigtigt, at hatbakkerne og deres omgivelser, deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremstår intakte og klart i landskabet. Det er også vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe uhindret. Bred variation af kystformer tilknyttet et druknet glaciallandskab. Udlignet kystlandskab præget af kystklinter i enkeltbakker. Strandsø afspærret af strandvold med cm store sten. 126
5 Ristinge Klint Klinten er 25 m høj og ca. 2 km lang. De ældste lag er Det Blanke Ler og Cyprina Ler, der er aflejret i hhv. ferskvand og i havet under sidste mellemistid, Eem. Det viser, hvordan havet steg i mellemistiden. Derover er der Det Hvide Sand fra sidste istid, Weichsel, der er aflejret af vinden, der blæste bort fra en gletsjer. Derover er der 4 moræne- og smeltevandslag fra 4 forskellige gletsjere, der gled over Danmark under sidste istid. Den næstsidste gletsjer skubbede de ældre lag op i de 34 flager, der i dag udgør klinten. Klinten har international betydning for forskning og undervisning, da den viser klimahistorien under sidste mellemistid og istid, og da den har en central placering for historien om dannelsen af det nordeuropæiske landskab. Den har været undersøgt siden Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, så klintprofilet holdes åbent. Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift og fiskerierhvervet, jf. Planlovens 36, stk. 1 nr. 3 med mindre dette forudsætter tilladelser og/eller godkendelser efter anden lovgivning, f.eks. husdyrgodkendelsesloven. Retningslinier I de særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder (jf. hovedkort 3) kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan dog realiseres De større sammenhængende landskabsområder (jf. hovedkort 3) skal friholdes for større bebyggelse og større tekniske anlæg, medmindre det kan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til bebyggelse, herunder tekniske anlæg, kan kun ske, hvis det er godtgjort, at de landskabelige interesser ikke tilsidesættes. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan dog realiseres. Nøglelokalitet for Syddanmarks glacialstratigrafi. GeoSites Flere af de geologiske interesseområder har international betydning for forskning og undervisning. I Danmark er der udpeget 38 sådanne GeoSites, fordelt på 12 temaer. I og omkring Langeland Kommune er Ristinge Klint og det Sydfynske Øhav udpeget til at have international videnskabelig betydning I det åbne land i øvrigt (jf. hovedkort 3) kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt landskabsinteresserne ikke herved tilsidesættes i væsentligt omfang Landskabskiler i og mellem byerne skal friholdes for byggeri og anlæg med henblik på at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land, af byens placering i landskabet samt på at skabe attraktive rammer for rekreation Anlæg skal tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og -materiale samt ved belysning for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet. 127
6 8.1.6 Nye anlæg må ikke forringe karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, - herunder geologiske og værdifulde landskabstræk og deres indbyrdes overgange og sammenhænge. De må ej heller sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Råstoffer Fra de dybereliggende dele af undergrunden indvindes der olie, naturgas og salt. Disse råstoffer er omfattet af undergrundsloven Energistyrelsen har ansvaret for den del af råstofadministrationen. Råstoffer til bygge- og anlægsformål m.v., som f.eks. sand, grus, sten, ler, kalk og tørv, er omfattet af råstofloven. Hovedparten af råstofferne indvindes på landjorden, men sand, grus og sten samt skaller indvindes også på havbunden. I forbindelse med kommunalreformen overtog regionerne plankompetencen på råstofområdet. Region Syddanmarks råstofplan blev vedtaget i februar Regionen har i Råstofplanen ikke udpeget grave- og interesseområder for råstofindvinding i Langeland Kommune. helhed. Derfor skal byudvikling og lignende ske i tilknytning til byerne og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De særlige landskabelige beskyttelsesområder og større sammenhængende landskabsområder der ligger inden for den kystnære zone skal som hovedregel friholdes for nye anlæg. I regionplanen for Fyns Amt er kystnærhedszonen opdelt i 2 zoner. Inden for de generelt udpegede landskabelige interesseområder er retningslinjerne meget restriktive, mens retningslinjerne i den øvrige del af kystnærhedszonen er mere lempelige. Områderne er angivet på kortbilag 3. Det er vigtigt, at befolkningen sikres adgang til landskaberne med stor oplevelsesværdi. Ikke mindst i kystområderne, hvor store kulturhistoriske, geologiske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret. I 2004 udgav Fyns Amt Friluftspolitik i Fyns Amt. Heri er angivet eksisterende adgangsmuligheder og offentligt tilgængelige opholdsarealer ved kysten. Kortet kan ses på (Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside). Strandbeskyttelseslinjen er konkret fastlagt og tinglyst på den enkelte ejendom. Der henvises til vejledning om administration om strandbeskyttelse på www. sns.dk. Kystnære zone Den kystnære zone er en ca. 3 km bred zone, der ligger langs med Danmarks kyster. Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven, og hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning er enestående i Europa. Det er kommunalbestyrelsens mål at medvirke til at sikre de kystnære landskaber og områder som nationale interesseområder. Redegørelse Planlægning i kystnærhedszonen skal sikre, at kyststrækningerne fortsat bevarer deres karakter og Kystnærhedszonen er en 3 km bred zone, hvor der stilles særlige krav til planlægningen. Retningslinier I den kystnære zone finder retningslinje anvendelse inden for såvel særlige landskabelige/ geologiske beskyttelsesområder som inden for større sammenhængende landskabsområder I den kystnære zone uden for disse områdetyper skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration. Med undtagelse af få områder er stort set hele Langeland beliggende i den kystnære zone og der kan derfor tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne i de kystnære zoner Offentlighedens adgang til kysterne og til oplevelsen af de særligt værdifulde landskaber skal sikres og udbygges. 128
7 Strandbeskyttelseslinien I områder der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, må der ifølge naturbeskyttelsesloven ikke finde tilstandsændringer sted. Der er således tale om en forbudszone, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, hegning, terænændring m.v. og hvor der er forbud mod udstykning og fastlæggelse af nye skel. Strandbeskyttelseslinjen administreres af miljøcentrene. Fredede arealer Fredede arealer er i selv beskyttede gennem servitutter på de berørte ejendomme. Fredede arealer med et landskabeligt sigte er dog angivet på hovedkort 3. Handling Adgang Langeland Kommune vil i den kommende periode udarbejde en plan for sikring og udbygning af offentlighedens adgang til både det åbne land og kysten. Dette skal ske på et for naturen bæredygtigt grundlag og skal sammentænkes med stinet, opholdsarealer, pladser til isætning af kajakker m.m. Landskabskaraktermodel Langeland Kommune vil igangsætte en kortlægning af landskabet i kommunen, hvor der ved hjælp af en landskabskaraktermodel vil blive udført en mere detaljeret beskrivelse og værdisætning af landskabet. Modellen vil bl.a. danne grundlag for en revidering af de eksisterende udpegninger og det skal bl.a.. vurderes, om der er lokale geologiske interesser i kommunen, som endnu ikke er sikret ved kortlægning. Kortlægningen skal udmunde i en planlægning, der skal forbedre grundlaget ved vurdering af benyttelse og beskyttelse af landskabet og et grundlag for en hensigtsmæssig administration af landzonen og kystnærhedszonen. Herudover skal den udmunde i klare retningslinjer mht. fremtidige muligheder for placering af by og anlæg og sikre forbedrede adgangs- og opholdsmuligheder for offentligheden. 129
8 Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed på landet og i byerne fra den ældste tid og til i dag. Kulturarven på landet og i byerne omfatter fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer samt kirkerne og deres omgivelser. Landskabet på Langeland er et kulturlandskab, overalt er det præget af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og kan fortælle historie om tidligere generationers liv og virke. Historien kan opleves - ikke bare gennem fortidsminder og enkeltanlæg men også i afgrænsede områder i landskabet som kulturmiljøer. Kommunen har fået ansvaret for at beskytte kulturarven både i det åbne land og i byerne. Gennem planlægning, fredning, forvaltning og administration skal de kulturhistoriske miljøer og elementer, der afspejler den samfundsmæssige udvikling på Langeland sikres mod indgreb. Kommuneplanen kan sikre en vis beskyttelse af de kulturhistoriske interesser mod indgreb, men kan ikke sikre en egentlig bevarelse. Dette vil ofte kræve en mere direkte indsats. Den danske kulturarv omfatter hele fortællingen om samfundsudviklingen frem til i dag. Kommuneplanen omfatter den faste materielle kulturarv, - den kulturarv, der ikke umiddelbart kan flyttes og som findes i vores omgivelser i form af bl.a. bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer. Kulturmiljøer Ved kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. I Regionplan 2005 er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer. Inden for disse udpegninger skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sammenhæng med bevaring af de landskaber og den natur, de indgår i. Udpegningerne er overført uændret fra Regionplan 2005 og er gengivet på hovedkort 3. I Langeland Atlas 2004 er der desuden udpeget 60 kulturmiljøer fordelt på hele øen. Kulturmiljøerne omfatter bl.a. hovedgårde, trafik, landsbyer og en række geografisk definerede kulturmiljøer. Kulturmiljøerne kan ses på: Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder omfatter vigtige kendte offermoser, bopladser, gravpladser, agersystemer og landsbytomter fra landsbyer, som senere er nedlagt igen, inddæmninger etc., i alle tilfælde områder som rummer en stor koncentration af betydningsfulde kulturspor fra såvel forhistorisk som historisk tid. Det er kommunalbestyrelsens mål at beskytte og bevare de væsentligste kulturhistoriske værdier mod indgreb, som forringer disse værdier at fremme en øget viden om de kulturhistoriske værdier i Langeland Kommune gennem formidling. Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde udpegninger og retningslinjer til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og af andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. For de udpegede særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder gælder, at områderne ikke kan inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling m.v., inden for de pågældende områder. De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder fremgår af hovedkort 3 og er overført uændret fra Regionplan 05. Landsbyerne Med henblik på varetagelse af de kulturhistoriske beskyttelsesinteresser foretog Fyns Amt i starten af 1980 erne en undersøgelse af ca. 600 landsbyer i det tidligere Fyns Amt. På det grundlag blev 24 landsbyer udpeget som særlige bevaringsværdige. To af disse landsbyer er beliggende i Langeland Kommune - Strynø By og Tranekær. 130
9 Tranekær Byen er ager- og engorienteret, randplaceret i sit ejerlav og anlag som en slynget vejby omkring den sydvest- nordøstgående Slotsgade, som udgør en del af den nord-sydgående hovedlandevej fra Rudkøbing til Lohals. Herudover er der 2 sideveje der gør øst ud af byen mod henholdsvis Stengade og Bammeskov og en sidevej, som fører vest ud af byen mod Åsø. Herudover er der en mindre vej Nygade i selv byen samt en allé nordvest for den slyngede Slotsgade. Temaplan En del potentielle kulturmiljøer afventer en nærmere vurdering og afgrænsning. Med henblik på at registrere og sikre værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet, vil der i den kommende planperiode blive udarbejdet en temaplan om kulturhistorien. Herunder gennemføres en undersøgelse af de kulturhistoriske værdier i de landsbyer, der stadig ligger i åbent land. Planen skal bygge videre på og implementere det kulturhistoriske arbejde, der blev gennemført i Fyns Amt. Indtil der foreligger en temaplan vil Regionplan2005 blive videreført i uændret form. Strynø By Strynø By er anlagt midt på Strynø som en forteklyngeby, central placeret i sit ejerlav og agerorienteret. Størstedelen af byens gårde er flyttet ud efter udskiftningen, og byen præges af mange små huse, som ligger relativt tæt. En del af vejforløbet er bevaret, men reguleret, så de åbne pladser er væk. Strynø By er en velbevaret landsby i den forstand, at den oprindelige gadestruktur er bevaret, samt at den nuværende bytomts udstrækning svarer til bytomtens udstrækning for udskiftningen. Størstedelen af byens gårde er imidlertid udflyttet efter udskiftningen og ligger dermed ikke på deres oprindelige tomter, ligesom der heller ikke er synlige spor af de oprindelige tofteskel. Byens nuværende struktur og udstrækning bør bevares, hvorfor der ikke bør opføres bygninger uden for den nuværende bytomt. Enkelte nye bygninger vil kunne opføres, uden det går ud over byens helhedsindtryk, men der bør tages hensyn til den eksisterende bebyggelse, hvad angår placering, udformning, størrelse, materialevalg og farvesætning. Kirken og præstegården er placeret i den sydlige ende af byen, og Tranekær slot afslutter byen mod nord. Byen er tæt bebygget med huse, og udover Tranekærs Slots avlsgård, Ladegården er der 2 mindre gårde i byen. Disse er dog ikke længere i landbrugsmæssig drift, men overgået til andet erhverv. Umiddelbart nord for byen ligger Tranekær slotsmølle på en høj banke. Tranekær by er ingen landsby i gængs forstand, da byen kun rummer én gård, Ladegården, som fungerer som avlsgård for Tranekær gods. Byen er opstået som serviceby for Tranekær gods, hvilket den stadig bærer kraftigt præg af, og den er hovedby i Tranekær Kommune, hvorfor den har bevaret en stor del af sin oprindelige funktoner. Byen er særdeles velbevaret med hele det oprindelige gadenet intakt og med mange ældre velbevarede huse. Der er bygget meget få huse efter år Byen bør derfor søges bevaret i den nuværende skikkelse, og der bør derfor vises tilbageholdenhed med byggetilladelser i byen. Hvor det bliver nødvendigt at opføre nye bygninger, bør der tages hensyn til den eksisterende bebyggelse både med hensyn til placering, udformning, størrelsesforhold, materialer og farvevalg. Endvidere bør den nuværende beplantnings præg bevares, hvilket forudsætter en landskabsmæssig pleje. I sær bør alléerne bevares. Landskabet omkring byen bør bevar sit nuværende præg med store herregårdsmarker. Dette sikres bedst ved, at jorderne omkring byen fortsat er i landbrugsmæssig drift. 131
10 Udpegningerne fremgår af hovedkort 3. For både Tranekær og Strynø By er der udarbejdet bevarende lokalplaner. link Desuden er Strynø udpeget som særlige bevaringsværdigt landsbyejerlav. Hovedgårde Hovedgårdene har sat deres præg på landskabet med de store bebyggelsestomme, vidtstrakte marker, stengærder, alléer og skove. Udpegningerne omfatter hovedgårdsejerlav, der på regionalt niveau har særlige bevaringsinteresser. Bevaringsinteresserne knytter sig i vidt omfang til de store åbne markarealer, alléer og stengærder etc., men ofte rummer miljøet omkring bygningerne også kulturhistoriske værdier. Tranekær Slot og det tilhørende hovedgårdsejerlav er udpeget til at indeholde særlige kulturhistoriske værdier. Andre hovedgårde i Langeland Kommune indeholder ligeledes kulturhistoriske og landskabelige værdier, der vil blive undersøgt i temaplanen i den kommende planperiode. Kirkerne i det åbne land Landsbykirkerne udgør ofte markante elementer i landskabet. De fleste landsbykirker er middelalderlige bygningsværker af stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. For mange landsbykirkers vedkommende er der bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kirkerne. Alle kirker i det åbne land har ifølge Lov om naturbe- 132 skyttelse 19 en beskyttelseszone på 300 meter. Det indebærer, at nybebyggelse inden for beskyttelseszonen ikke må overstige 8,5 meter. Dette gælder også bygninger der er nødvendige for landbrugsdrift. Denne beskyttelse omfatter alene højden af byggeri i kirkeomgivelserne, men forhindrer ikke bebyggelse i udsigtskilerne som sådan. Dette indebærer en risiko for, at udsigtskilerne efterhånden bebygges og dermed mister en stor del af deres værdi. Med henblik på en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirkerne, som stadig er åbne, videreføres de i regionplan 2005 udpegede beskyttelseszoner, jf. hovedkort 3. De udpegede kirkebeskyttelseszoner bør friholdes for byggeri og anlæg mv., der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker. I kirkernes umiddelbare nærhed er der endvidere i flere tilfælde tinglyste fredninger de såkaldte Provst Exner fredninger. Alle ansøgninger om byggetilladelser, nedrivning mv. inden for disse arealer skal forelægges Fredningsnævnet. Fortidsminderne er beskyttet af museumslovens 29e og naturbeskyttelseslovens 18. Fortidsminder og arkæologiske interesser De ældste synlige spor af menneskets aktiviteter i landskabet er fortidsminder i form af høje, dysser og jættestuer fra oldtiden. Også voldsteder, broer, og mindesmærker fra middelalderen og fremefter kan være fortidsminder. Der er 177 fredede fortidsminder i Langeland Kommune. Der er offentlig adgang til de fortidsminder, der ligger på offentligt ejede arealer. Herudover har offentligheden adgang til en række privatejede fortidsminder som f.eks. Kong Humbles Grav og Langdyssen ved Hesselbjerg. Mange fortidsminder er synlige i landskabet, f.eks. gravhøje, voldsteder m.v. Men der ligger også mange fortidsminder gemt under jorden, f.eks. bopladser. Alle fortidsminder er beskyttet mod ødelæggelse i henhold til museumsloven. En del er varigt fredet og deres tilstand må ikke ændres. Den resterende del må ikke ødelægges eller fjernes, før de er arkæologisk undersøgt. Odense Bys Museer fører tilsyn med fortidsminderne på vegne af Kulturarvsstyrelsen. Langeland Kommune skal pleje de fortidsminder, der ligger på kommunens arealer. Kommunen kan træffe aftale om pleje af privatejede fortidsminder.
11 På Kulturarvsstyrelsen hjemmeside, er kulturarvsarealerne oplistet og beskrevet. Kystkulturmiljøer Langelands udvikling er naturligt præget af nærheden til kysten og havets ressourcer. Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i mindst 4 uger, og kommunen har meddelt ejeren om den vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens 14, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer 17, stk. 14 og 2. I Langeland Kommune er udpeget 4 særlige kystkulturmiljøer: Rudkøbing Søkøbstad: Den gamle havn med Strandgården og havnefogedboligen, havnekiosk, ventesal, færgehavn, pakhuse, badeanstalt og fiskerihavn, værftet med bedding. Godt eksempel på den typiske provinshavn med rødder i middelalderen. Grevebroen og Strynø By: Anløbsbro med lille pakhus og dampfærgerampe. Strynø By er et godt eksempel på landsbyen, der blev omdannet til en skipper- og søfartsby med små karakteristiske huse passet ind i den oprindelige landsby. Spodsbjerg: Fiskerihavn, færgegård og badehotel. Bagenkop: Fiskerbyens ældste boligkvarter. For de udpegede kystkulturmiljøer gælder, at områder i landzone ikke skal inddrages til byvækst formål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges særlig betydning. Temaplan Med henblik på at registrere og sikre værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet, vil der i den kommende planperiode blive udarbejdet en temaplan om kulturhistorien. I den kommende temaplan vil formidling af kystkulturmiljøer i Langeland Kommune indgå som et tema. Bevaringsværdige bygninger De bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en vigtig del af vores kulturarv. I Kommuneatlas for Langeland fra 2004 er der gennemført en kortlægning af bygningsmæssige bevaringsværdier. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i kommuneatlasset skal søges bevaret. Bygningerne kan ses på Langeland Atlas, Bygninger, der ifølge lokalplaner ikke må nedrives, er ligeledes bevaringsværdige jf. lovgivningen. En fredet bygning har, til forskel fra en bevaringsværdig bygning, særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. De bevaringsværdige bygninger har mere regional eller lokal betydning. En fredning for en bygning gælder for såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig alene omhandler bygningens ydre. Det er staten, der administrer fredningerne, mens det er kommunen, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Temaplan Indsatsen for at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer for fremtiden vil indgå i den forestående temaplan om kulturhistorien. Handling Udover de samlede kulturmiljøer skal der også rettes en indsat mod beskyttelsen af de kulturhistoriske enkeltelementer og spor. Beskyttelsen kan ske gennem planlægning og administration ved at hindre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af de kulturhistoriske spor i landskabet. Når der udarbejdes lokalplaner, der berører de udpegede kulturmiljøer, skal disse indeholde bevarende bestemmelser. Lokalplaner med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre en fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder. 133
12 Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling, og ved bygge- og anlægsarbejder i det åbne land skal der vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor samspillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinteresser vægtes ligeligt. Det lokale kulturhistoriske museum skal inddrages i forbindelse med planlægning for arealer, der har kulturhistorisk værdi. Langeland Kommune vil deltage i udviklings- og samarbejdsprojekter omkring kulturmiljø, der kan få særlig betydning for kommunen. Konkret er kommunen blevet udpeget til kulturarvskommune sammen med de øvrige 3 kommuner omkring Det Sydfynske Øhav. Projektet har for Langelands vedkommende fokus på Rudkøbing Havn. Projektet skal beskrive og tydeliggøre 5 havnes kulturarv og belyse mulighederne for at anvende den maritime kulturarv som et middel til sydfynsk udvikling i respekt for bevaringshensyn. Resultater fra projektet skal kunne anvendes som strategiplan for den videre planlægning. Formidling Varetagelsen af kulturhistoriske hensyn er i vidt omfang afhængig af viden om de forskellige kulturspor i landskabet. Derfor kan formidling af kulturhistorien være et værdifuldt instrument i beskyttelsen af værdierne. Langeland Kommune vil i samarbejde med Langelands Museum skabe en stærkere bevidsthed om de forskellige kulturmiljøer og deres elementer gennem en øget formidling. Retningslinier I de særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder jf. hovedkort 3 kan alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. 1) Placering af anlæg m.v., der i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan, kan dog realiseres. Inden for de på hovedkort 3 udpegede særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vand- Kulturmiljøer Langelands Kommunes kulturmiljøer er oprindeligt udpeget af Fyns Amt og beskyttet efter regionplanens bestemmelser. Kulturmiljøerne forvaltes og beskyttes nu efter kommuneplanen. Fredede bygninger De fredede bygninger i kommunen administreres af Kulturarvsstyrelsen. Generelt beskyttede fortidsminder samt sten- og jorddiger Miljøministeren (Miljøcenter Odense) har ansvaret for varige ændringer af fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, mens kulturministeren (Kulturarvsstyrelsen) har ansvaret for dispensationssager om ændringer af fortidsminder, tilsyn med sten- og jorddiger, tilsyn med fortidsmindets 2 meter beskyttelseszone (den dyrkningsfri bræmme) samt håndhævelse i forhold til sløjfning af diger. Staten har ansvaret for plejen af de statsejede fortidsminder. Kommunen har ansvaret for dispensationssager om sten- og jorddiger (mindre gennembrud), dispensationssager om fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, tilsyn med fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, håndhævelse af pleje af privatejede fortidsminder samt pleje af de fortidsminder og sten- og jorddiger, som ejes af kommunen. Ikke alle stendiger i Langeland Kommune er registreret. De skal dog beskyttes, selvom de ikke er registreret på kort. Fredede fortidsminder Nogle fortidsminder er desuden fredet ved en fredningskendelse. Fredningsnævnet er myndighed i forhold til fredningsbestemmelserne. standen i søer, moser og kilder med særlige kulturhistoriske/arkæologiske beskyttelsesinteresser, normalt ikke meddeles Inden for de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer jf. hovedkort 3 må der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. 1) Såfremt der lokalplanlægges for landsbyerne, skal lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier Inden for de på hovedkort 3 viste særligt bevarings- 134
13 værdige landsbyejerlav skal hensynet til de kulturhistoriske bevaringsinteresser tillægges høj prioritet ved administration og planlægning m.v. 1) De udpegede ejerlav skal friholdes for anlæg samt ferie- og fritidsformål, som kan medføre forringelse af bevaringsværdierne Inden for de på hovedkort 3 udpegede særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav skal der ved administration og planlægning tages særlige hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier. 1) I de særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer, jf. hovedkort 3, må der for områder i landzone alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. 1) For områder, der allerede ligger i byzone, skal der ved fornyet planlægning tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Placering af anlæg m.v., der i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan, kan dog realiseres. Fortolkningsbidrag 1) I det omfang udvidelse af eksisterende samt etablering og placering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet af retningslinien. 2) Retningslinje supplerer naturbeskyttelseslovens 19 om beskyttelseslinier omkring kirker Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration af øvrig lovgivning. Ombygning og tilbygning af/til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningens arkitektur og den helhed som bygningen indgår i. De højt vurderede bygninger må ikke nedrives og eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kan kun ske efter kommunalbestyrelsens godkendelse Fredede fortidsminder skal bevares og sikres gennem statslig og kommunal administration og pleje Inden for de på hovedkort 3 viste kirkebeskyttelseszoner kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. 2) 135
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mere27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk
27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereAlle omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre.
Plan og Kultur Assens Spildevand Skovvej 2B 5610 Assens 21-08-2018 Sags id: 2018-0446 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin 3 som ansøgt på ejendommen
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereLOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992
LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06
Læs mere(&# )# "#$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1
!"#$%&'"#$%&% (&# )# "#$%&*+##&%&#%&!!,-#&&#&%,&#.#,$+& #!- *+#/%#!&%,&#$#$+& -#%#0##&,#$+#%#!! #0#&&!%-#&-## *+#/%#$!&#%&!!,-%$ %&%##!!#&#%$&!%#$+ &##!-&,#& &%,111#$%&%!,%&!! $$&%#&*&###2,111#$%&%34*&5
Læs mereLandzonetilladelse. Morten Palle Østergaard Hemmeshøjvej 19 4241 Vemmelev
Morten Palle Østergaard Hemmeshøjvej 19 4241 Vemmelev Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed i
Læs mere02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg
02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereTilbygning til Sydvestjyllands Efterskole
Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereAftale notat vedrørende statslige interesser i Langeland Kommunes Forslag til Kommuneplan
NOTAT BILAG 1 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-400-00046 Ref. Frans Hejgaard Den 9. februar 2010 Direkte tlf. 72 54 84 63 E-mail: frhej@ode.mim.dk Aftale notat vedrørende statslige interesser i Langeland
Læs mereAnsøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab
Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby
Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereUdviklingsområder i kystnærhedszonen
Udviklingsområder i kystnærhedszonen Hvad er kystnærhedszonen? Det er en 3km bred zone langs alle Danmarks kyster. Formålet med den er, at vi skal passe på det danske kystlandskab. I denne zone er det
Læs mereKommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland
Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.
Læs mereLars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager
Lars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager Landzonetilladelse til at opføre en carport på ejendommen matr.nr. 95 Iller, Broager, der ligger på Slotsvej 11, 6310 Broager Sønderborg Kommune har den
Læs mereHvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby
Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - februar 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette
Læs merePlanlovens landzonebestemmelser Fordi ejendommen ligger i landzone, er den omfattet at Planlovens landzonebestemmelser.
Plan og Kultur Allan Bo Pedersen Nabgyden 50 5600 Faaborg 16-08-2019 Sags id: 2019-1044 Landzonetilladelse Assens Kommune giver landzonetilladelse til ændret placering ved genopførelse af sommerhus på
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereNotat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning
Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereAnsøgningen Det ansøgte omfatter nedrivning af eksisterende 113 m² fritidshus og eksisterende 30 m² garage. Eksisterende 40 m² terrasse fjernes.
Plan og Kultur Bent Dyreborg Filosofgangen 23 5000 Odense C 18-10-2018 Sags id: 2018-0796 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til opførelse af nyt 113 m² fritidshus og 30 m² garage
Læs mere/ Hans Knag Tjørnelund Dybbøl Banke 3 Dybbøl 6400 Sønderborg
07-04-2014 13/13331 Hans Knag Tjørnelund Dybbøl Banke 3 Dybbøl 6400 Sønderborg Lovliggørende landzonetilladelse til udviddelse af garage på ejendommen matr.nr. 34 Dybbøl Ejerlav, Dybbøl, der ligger på
Læs mereDu har oplyst, at hallen placeres så langt mod nord, som muligt, med henblik på at etablere haveanlæg ud mod vejen.
Plan og Kultur Joachim Johansen Tjørnevej 11 Skydebjerg 5560 Aarup 28. september 2018 Sags id: 2018-0525 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til opførelse af garage som ansøgt på
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereClaus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg
Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereRetningslinje 11 Værdifulde landskaber, kystlandskaber og geologiske områder. Ulbjerg Klint
Retningslinje 11 Værdifulde landskaber, kystlandskaber og geologiske områder Ulbjerg Klint 109 11. Værdifulde landskaber, kystlandskaber og geologiske områder Retningslinjer 1. Byggeri og anlæg uden for
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereAdministrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg
januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere
Læs mereSønderborg Kommune har den 20. oktober 2017 modtaget din ansøgning om etablering af en ny boligenhed i stuehuset på Vesterballe 10, 6430 Nordborg.
Vivian Klepke Vesterballe 10 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at oprette en ny boligenhed i stuehuset på ejendommen matrikel nr. 37 Brandsbøl Havnbjerg, der ligger på Vesterballe 10, 6430 Nordborg
Læs mereMini- og husstandsmøller i Danmark
Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.
Læs mereLokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14
Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14 Gammelmark Strand Camping Område til campingformål Indholdsfortegnelse 1 Broager kommune Lokalplantillæg 55.1 Område til campingformål Indledning Hvad er
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereMaterialevalg, som beskrevet i ansøgningen i et farvevalg, der kan indpasses i naturen.
Sønderborg Kommune Projektkontoret for Spejdernes Lejr 2017 Perlegade 53 6400 Sønderborg Landzonetilladelse og dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til at etablere et handicapvenligt fugleskjul
Læs mere/ Helge Johannes Petz Pilumvej Haderslev
Helge Johannes Petz Pilumvej 10 6100 Haderslev Landzonetilladelse til tilbygning til sommerhus på Drejkobbel 10A, 6430 Nordborg, matr.nr. 85 Pøl, Nordborg Sønderborg Kommune har den 11. oktober 2017 modtaget
Læs mereBilag - Bemærkninger og lovgivning
Bilag - Bemærkninger og lovgivning (Jf. Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten og jorddiger og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser) Sten- og jorddiger er kulturarv og fortæller historie. Sten-
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereSt Darum, Gl Darumvej 9
i Kommuneplan 2010-2022 St Darum, Gl Darumvej 9 November 2013 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 04-11-2013 at offentliggøre Forslag til Ændring 2013.55 i Kommuneplan
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereLovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid
Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget
Læs mereAt der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt skal tage
6.4 Teleanl g.qxd 19-12-2005 19:32 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.4 Teleanlæg Amtsrådets mål At der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men
Læs mereDen genetablerede boligenhed må ikke frastykkes ejendommen.
Kim Rohde Hellesøvej 21 Holm 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at genetablere en boligenhed på 120 m 2 på ejendommen matr.nr. 94 Holm, Nordborg, der ligger på Hellesøvej 21, 6430 Nordborg Sønderborg
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning
Læs mereTILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE
TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en
Læs mereKaj Henry Nielsen Sejrsvej Gråsten
Kaj Henry Nielsen Sejrsvej 61 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at etablere ny boligenhed (som tagetage) i eksisterende erhvervsbygning på ejendommen matr.nr. 1380 Rinkenæs ejerlav, Rinkenæs på adressen
Læs mere06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.
06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget
Læs mereSøholm Ejendomme Sønderborg ApS Nybølnorvej Broager
Søholm Ejendomme Sønderborg ApS Nybølnorvej 16 6310 Broager Landzonetilladelse til at opføre en lagerhal på ejendommen matr.nr. 607 Skodsbøl, Broager, der ligger på Nybølnorvej 16, 6310 Broager Sønderborg
Læs mereTim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg
Tim Johnny Hansen Parkgade 10 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at etablere et nyt stuehus, samt lade på ejendommen matr.nr. 94 Gråsten Gods, Gråsten-Adsbøl, der ligger på Fiskbækvej 14, 6300 Gråsten
Læs mereSønderborg Kommune har den 16. maj 2019 modtaget din ansøgning om at ændre det tidligere erhverv i bygning 2 til henholdsvis beboelse og udhus.
Brian Nielsen Kær Bygade 1A 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at ændre erhverv til udhus og beboelse på ejendommen matr.nr. 65 Kær, Ulkebøl der ligger på Kær Bygade 1A, 6400 Sønderborg, Sønderborg
Læs mereMichael Voldstedlund Honninghul Sønderborg
Michael Voldstedlund Honninghul 3 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opføre et drivhus på ejendommen matr.nr. 28 Kær, Ulkebøl, der ligger på Honninghul 3, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereLandzonetilladelse samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Design-Plan v. Johnny Andersen CVR: 25 21 42 42 Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Læs mere/ Sønderborg Kommune har den 22. oktober 2013 modtaget din ansøgning om opførelse af et enfamiliehus.
06-01-2014 13/44541 Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 296 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 44a, 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune har den 22. oktober 2013 modtaget
Læs mereOpstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune
Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige
Læs mereRetningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Hald Hovedgård
Retningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Hald Hovedgård 85 7. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Retningslinjer 1. Inden for de særligt beskyttelsesværdige
Læs merePlan og Kultur. Anne Kirstine Søndergaard Ladegårdsskov Aarup. Landzonetilladelse.
Plan og Kultur Anne Kirstine Søndergaard Ladegårdsskov 14 5560 Aarup 27-06-2018 Sags id: 2018-0442 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af ridebane som ansøgt på ejendommen
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs merePay and play golfbane ved Lindum
Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet
Læs mereOffentliggørelse Vi offentliggør din landzonetilladelse den 24. maj 2018 på Assens kommunes hjemmeside assens.dk Herefter er der 4 ugers klagefrist.
Plan og Kultur Erik Nygaard Kirsebærhaven 107 5540 Ullerslev 23-05-2018 Sags id: 2018-0283 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til opførelse af sommerhus til erstatning for eksisterende
Læs mereAntenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.
Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret
Læs mereFaaborg Kommune. Horne Sommerland.
Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland
Læs mereHelle Christiansen Diernæsvej 218A 6100 Haderslev
Helle Christiansen Diernæsvej 218A 6100 Haderslev Landzonetilladelse til at udstykke et areal på 1096 m 2 som byggegrund på ejendommen matr.nr. 41 Rinkenæs ejerlav, Rinkenæs, der ligger på adressen Sandagervej
Læs mereVilkår stillet af Kystdirektoratet og Fredningsnævnet for Sydjylland skal respekteres.
JKA-Arkitekter ApS Ringgade 62 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opføre et nyt sommerhus på Dybbølstrand 4, 6400 Sønderborg, matr.nr. 1653 Dybbøl Ejerlav, Dybbøl Sønderborg Kommune har modtaget
Læs mereDette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt
Læs mere/ Karin Magdalene Backen og Welm Friedrichsen Vesterballe 19, Brandsbøl 6430 Nordborg
25-06-2013 13/19759 Karin Magdalene Backen og Welm Friedrichsen Vesterballe 19, Brandsbøl 6430 Nordborg Landzonetilladelse til opførelse af udestue på ejendommen matr.nr. 165 Brandsbøl, Oksbøl, der ligger
Læs mereAnsøgningen Ansøgningen omfatter opførelsen af 156 m² enfamiliehus samt 51 1 m² carport som vist på vedlagte ansøgningsmateriale.
Plan og Kultur Karina Søndergaard Holm Bøgevej 14 5620 Glamsbjerg 15-06-2018 Sags id: 2017-0923 Nyt enfamiliehus og carport, Brunshusevej 61B, 5686 Haarby. Vi skriver til dig, fordi du tidligere på året
Læs mereAlle omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre.
Plan og Kultur Assens Spildevand Skovvej 2B 5610 Assens 18-09-2018 Sags id: 2018-0445 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin 1 på ejendommen matr.
Læs mereKOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Læs mere/5309. Jørgen May Jepsen Vesterballe 3, Brandsbøl 6430 Nordborg
10-03-2014 14/5309 Jørgen May Jepsen Vesterballe 3, Brandsbøl 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at arealoverføre 1 ha fra matr.nr. 11 Brandsbøl, Havnbjerg og tillægge det matr.nr. 25 Brandsbøl, Havnbjerg
Læs mereVURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD VED GRAVEOMRÅDET STÆRHØJ. Kort 1: Kort over graveområdet ved Stærhøj
Notat VURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD VED GRAVEOMRÅDET STÆRHØJ 5. oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217606063 Version 2 Udarbejdet af SEH Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND Graveområdet
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereSØNDERBORG AFFALD A/S Ellegårdvej Sønderborg
SØNDERBORG AFFALD A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opstille to containere på Skodsbøl Containerplads, matr.nr. 601 Skodsbøl, Broager, der ligger på Nybølnorvej 26, 6310 Broager
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereNotat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 1 BAGGRUND
Notat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 5. oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217679221 Version 1 Udarbejdet af SEH Kontrolleret af BRE
Læs mereTillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning
Læs mereUdkast til screening efter miljøvurderingsloven
Udkast til screening efter miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer m. senere ændringer). Plan / program: Lokalplan nr. 396 med Kommuneplantillæg
Læs mereEjendommene Illerstrandvej 27 og 29, samt Slotsvej 11, er beliggende øst for Illerstrandvej og er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Edel Anne Marie Nielsen Illerstrandvej 29 6310 Broager Landzonetilladelse til lovliggørelse af udhus på 43 m² på ejendommen matrikel nr. 19 Iller Broager, der ligger på Illerstrandvej 29, 6310 Broager
Læs mereHenrik Verner Munk Vesterballe 15, Brandsbøl 6430 Nordborg
Henrik Verner Munk Vesterballe 15, Brandsbøl 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at ændre anvendelsen af et udhus på ejendommen matr.nr. 33 Brandsbøl, Havnbjerg, der ligger på Vesterballe 15, 6430 Nordborg
Læs mereBILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER
BILAG 3 Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER OVERSIGT OVER RETNINGSLINIEÆNDRINGER Kap. 4. Retningslinier for den fremtidige råstofforsyning Gældende retningslinier
Læs mere/ Bostedet Kærlykke Kær Bygade Sønderborg
31-10-2013 13/43936 Bostedet Kærlykke Kær Bygade 19 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til midlertidigt at opstille to pavilloner på ejendommen matr.nr. 295 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 19, 6400
Læs mere