Notat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 1 BAGGRUND

Transkript

1 Notat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 5. oktober 2015 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af SEH Kontrolleret af BRE Godkendt af MKN 1 BAGGRUND Området ligger nordvest for Hesselbjerg i Morsø Kommune og grænser mod syd og vest op til det aktive graveområde Skarrehage, hvor der indvindes moler. Udvidelsen omfatter et areal på ca. 8,6 ha på matrikel nr. 5c, Hesselbjerg By, Sejerslev, som skitserer på kort 1. Kort 1: Kort over det foreslåede graveområde ved Skarrehage Nord Det foreslåede graveområde, Skarrehage Nord ligger nær kysten i kystnærhedszonen og er derfor omfattet af planlovens 5 a. og b. I kommuneplanen er kystnærhedszonen inddelt i forvaltningszoner, hvoraf området ligger inden for beskyttelseszonen med særlig vægt på at varetage landskabelige hensyn. En mindre del af området ligger desuden inden for strandbeskyttelseslinjen og er derfor omfattet af naturbeskyttelseslovens 15. Endelig ligger hele det foreslåede graveområde i et landskabeligt beskyttelsesområde (Morsø Kommuneplan ), hvor der forvaltningsmæssigt skal lægges vægt på, at ændringer i areal- NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks Aalborg CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

2 anvendelsen ikke forringer eller forstyrrer landskabets karakter og oplevelsesværdier. Vurderingen af den landskabelige påvirkning ved at inddrage det foreslåede graveområde til indvinding af moler vil derfor i høj grad tage udgangspunkt i de kystlandskabelige interesser, herunder den visuelle påvirkning af landskabet inden for kystnærhedszonen samt påvirkningen af landskabets karakter. Der er i vurderingen taget udgangspunkt i, at indvinding af moler sker ved afgravning med gravemaskiner og direkte bortkørsel i lastbiler. Dermed forventes der ikke at blive opstillet store sorteringsmaskiner, transportbånd eller lignende i råstofgraven, der vil være synlige fra de omgivende landskaber. Påvirkningen af landskabet er således alene vurderet at være selve afgravningen af området samt den forstyrrelse, som transport og anden maskinstøj vil tilføre landskabet. Vurderingen er lavet på baggrund af foreliggende materiale og analyser i GIS. Der er i forbindelse med vurderingen ikke lavet feltbesigtigelse eller fotoanalyse. 2

3 2 PLAN- OG LOVMÆSSIGE FORHOLD: 2.1 Kystnærhedszone og strandbeskyttelseslinje Kort 2: Kystnærhedszonen er i kommuneplanen for Morsø Kommune inddelt i fire zoner. Det foreslåede graveområde ligger overvejende i beskyttelseszonen. Jævnfør Planlovens 5 a. stk. 3 ligger det foreslåede graveområde inden for kystnærhedszonen. Jf. 5 a. stk.1 skal landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Det betyder bl.a., at der ved planlægningen i kystnærhedszonen kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. 5 b. (Miljøministeriet, 2013b) Kystnærhedszonen er i kommuneplanen for Morsø Kommuneplan inddelt i 4 administrative zoner: Strandzonen, beskyttelseszonen, planlægningszonen og kystbaglandet. Hovedparten af det foreslåede graveområde ligger i beskyttelseszonen, som det fremgår af kort 2, hvor der jf. kommuneplanens retningslinjer kun kan etableres byggeri og anlæg eller foretages indgreb eller ændringer i arealanvendelsen, såfremt dette kan ske uden at påvirke de landskabelige karakteristika, udsigterne og de visuelle sammenhænge, som præger denne del af landskabet (Morsø Kommune, 2013). En lille del af arealet mod nordøst ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 15. Det betyder blandt andet, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem 3

4 strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. (Miljøministeriet, 2013a). I kommuneplanen er strandbeskyttelseslinjen udlagt som strandzone, der jf. kommuneplanens retningslinje skal friholdes for byggeri, anlæg og andre indgreb. Undtagelsesvist kan hensynet til udnyttelsen af eksisterende råstofgrave dog betinge indgreb. (Morsø Kommune, 2013) 4

5 2.2 Landskabeligt beskyttelsesområde Kort 3: Det foreslåede graveområde ligger i et område, der i kommuneplanen for Morsø Kommune er udpeget som landskabeligt beskyttelsesområde. Jævnfør Morsø Kommuneplan ligger det foreslåede graveområde inden for et landskabeligt beskyttelsesområde. Jf. kommuneplanens retningslinje 25 betyder det, at ændret arealanvendelse i det åbne land kun kan finde sted, såfremt det vil styrke landskabets karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Undtaget herfra er dog områder, som indgår i den regionale råstofplan. (Morsø Kommune, 2013). 5

6 2.3 Geologisk interesseområde Kort 4: Det foreslåede graveområde ligger i et særligt geologisk interesseområde. Jf. Morsø Kommuneplan ligger det foreslåede graveområde i et særligt geologisk interesseområde. Det er et område med nationale geologiske bevaringsværdier. Jf. kommuneplanens retningslinje 26 skal landskabsformer, blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning, den geologiske historie eller de geologiske processer, søges bevaret og beskyttet i forbindelse med efterbehandling af områderne (Morsø Kommune, 2013). 6

7 2.4 Kulturmiljø Hel det foreslåede graveområde ligger i et område, der i Morsø Kommuneplan er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Jf. retningslinje 19 betyder det, at de kulturhistoriske værdier så vidt muligt skal beskyttes og af indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted. (Morsø Kommune, 2013). Kort 6: Det foreslåede graveområde ligger i et område, der i kommuneplanen for Morsø Kommune er udpeget som kulturmiljø. 7

8 3 EKSISTERENDE LANDSKABELIGE FORHOLD Kort 7: Kort over landskabstyper Det foreslåede gravområdet ved Skarrehage Nord ligger i tilknytning til Molerværket og flere aktive og afviklede graveområder på overgangen mellem det marine forland ved Skarrehage og det højtliggende og bakkede randmorænelandskab ovenfor den tidligere kystskrænt. Selv om det hele er at betragte som et kystlandskab, kan man overordnet set inddele landskabet omkring det foreslåede graveområde i tre landskabstyper, der kan bliver berørt af råstofindvinding: Skarrehage strandengslandskab, randmorænelandskabet og molerindvindingslandskabet. Karakteren af disse landskaber har betydning for landskabets sårbarhed over for et nyt graveområde. Det er derfor beskrevet på et overordnet niveau i de følgende afsnit. 3.1 Skarrehage strandengslandskab Skarrehage strandengslandskab består af en stor flade af marint forland neden for den tidligere kystskrænt, der omgiver selve Molerværket, der ligger umiddelbart nord for det foreslåede graveområde. Mod nord og vest afsluttes fladen af en smal strand ud mod Thisted Bredning, mens den mod øst/sydøst afsluttes af den tidligere kystskrænt, der markerer overgangen til bakkelandskabet. Syd for Molerværket er dele af kystskrænten gravet væk ved tidligere råstofindvinding. Strandengslandskabet har en helt åben karakter, der domineres af afgræssede strandenge samt små og store vandflader som eksempelvis Skarresøer. Som 8

9 den eneste form for bebyggeles ligger Molerværk som et stort industrianlæg, der nord for det foreslåede graveområde udfylder landskabet mellem nutidens kystlinje og den tidligere kystskrænt. Mens strandengslandskabet overordnet set er fri for træer og buske, er området omkring Molerværket præget af hegn og mere sammenhængende bevoksning. Det gælder også den afgravede kystskrænt, der i dag er præget af nåletræsbevoksning. Strandengsfladen er på grund af sin åbne karakter præget af udsigter på tværs af landskabet langs kysten samt udsigter over vandet til den ene side og op mod bakkelandskabet til den anden side. Dermed indgår både Molerværket og molerindvindingslandskabet oven for den tidligere kystskrænt i udsigterne. Oplevelsen af landskabet er beskrevet i kommunens kulturhistoriske beskrivelse af Skarrehage, hvor Molerværket fremhæves som værdifuld kulturhistorie. Her er et udsnit af beskrivelsen: Hesselbjergs morænebakkelandskab med fald mod Thisted Bredning er oplevelsesrigt med storslåede kig ud over Limfjorden til Thy og Thisted. Spændingsforholdet mellem de stejle skrænter, vandet og den vandrette flade er dramatisk. Molergravene udstråler en spændingsfuld dramatik mellem natur og kultur Hesselbjergs vigtigste kulturhistoriske værdi er molerfabrikken, direktørvillaen og de åbne molergrave. Området som helhed er et fint eksempel på landskabets udnyttelse til råstofudvinding. (Morsø Kommune, 2013). De væsentligste landskabsinteresser, der kan blive påvirket af råstofindvinding, knytter sig især til landskabets geologiske og kulturhistoriske fortællinger samt den naturprægede landskabsoplevelse, de store strandenge skaber. Centralt for landskabets særpræg og oplevelsesværdi er også de vide udsigter over landskabet, der åbner sig over havet mod nord og vest, mens den tidligere kystskrænt skaber en rumlig afgrænsning af landskabet mod syd og sydøst. 3.2 Randmorænelandskabet Hovedparten af det nordlig Mors er karakteriseret ved et storbakket terræn, der er dannet som parallelle strøg af randmoræner under sidste istid. Størstedelen af landskabet består derfor af moræneler, smeltevandssand og forskellige ferskvandsdannelser i terrænets lavninger. Enkelte steder, især langs kysten findes der pletter hvor moler er helt oppe i de øverste jordlag. Det storbakkede landskab er præget af intensivt dyrkede marker, som opdeles i middelstore markfelter af spredte, sparsomt bevoksede diger. Gårde og husmandssteder ligger spredt i området, men oftest på bakkeskråningerne. Mens 9

10 gårdene overvejende ligger delvist fri af beplantning og trukket tilbage fra vejene, ligger husmandsstederne bag beplantning langs vejene. Landskabet fremstår enkelt og åbent og præges af lange kig og visuelle sammenhænge på tværs af landskabet. Flere steder er der fra dette højtliggende terræn også udsigt til Limfjorden og på tværs af fjorden til modstående kyster. Dermed er relationen til kysten i en del af området, og især dele af landskabet omkring det foreslåede graveområde, en central del af landskabets karakter (Miljøministeriet, Morsø Kommune og Niras konsulenterne, 2008). De væsentligste landskabsinteresser, der kan blive påvirket af råstofindvinding, er især udsigterne på tværs af landskabet og det visuelle samspil med kysten og vandet. 3.3 Molerindvindingslandskabet Molerlandskabet omfatter den del af kystlandskabet og bakkelandskabet, der i sammenhæng afspejler indvinding af moler. Det omfatter dermed Molerværket på kystfladen, den tidligere kystskrænt samt bakkerne med moler, der visse steder fremstår med aktive eller afviklede graveområder. De steder, der ikke længere graves, fremstår som dybe huller i landskabet med blottede profiler. Graveområderne omgives af dyrkede marker, der skaber en stor kontrast til de åbne grave og blottede profiler. Molerværket ligger på kysfladen i den nordlige del af området, som ellers er stort set friholdt for bebyggelse og tekniske installationer. Landskabet fremstår enkelt i en lille skala og de stejle molerskrænter danner en skarp afgrænsning omkring gravene. Fra landskabet langs kanten af de enkelte molergrave opleves landskabet langt mere åbent, med kig hen over gravene. Oplevelsen af landskabet er beskrevet i Landskabskarakterbeskrivelsen for Sejerslev Ejerslev. Her er et udsnit af beskrivelsen: Graveområdernes dramatiske og komplekse rumforløb rummer særlige oplevelsesmuligheder, hvor man dels kan aflæse landskabets dannelse i de stejle og blottede skrænter, dels kan opleve en fortælling om intensiv udnyttelse af et landskab. Fra råstofgraven ved molermuseet nord for Skarregård er der udsigt mod syd til Skarregård plantage, som afgrænser udsigten til vandet, mod vest over det marine forland og voldstedet Skarreborg, og mod nord til Fegge klit. (Miljøministeriet, Morsø Kommune og Niras konsulenterne, 2008). De væsentligste landskabsinteresser i dette område knytter sig især til den kulturhistoriske fortælling om molerindvinding samt den geologiske fortælling om molerets forekomst. 10

11 4 VURDERING AF DEN LANDSKABELIGE PÅVIRKNING 4.1 Landskabet Den landskabelige interesse knytter sig især til hensynet til kystlandskabet samt de særlige landskabstræk og oplevelsesværdier, der ligger til grund for udpegningen af de landskabelige beskyttelsesområder og landskabets værdi som kulturmiljø og særligt geologisk interesseområde. Omkring det foreslåede graveområde Skarrehage Nord er det især det naturprægede kystlandskab, det landbrugsprægede bakkelandskab samt den visuelle oplevelse af disse landskaber og relationen til kysten, der har betydning. Landskabets sårbarhed over for indvinding af moler er derfor i høj grad betinget af den visuelle påvirkning af disse landskabsværdier, som graveaktiviteten vil føre med sig. Landskabets sårbarhed vurderes på det foreliggende grundlag at være størst i de kystorienterede landskaber, hvor det foreslåede graveområde vil være synligt fra Skarrehage strandengslandskab og vandet. Det foreslåede graveområde omfatter en bakketop oven for den tidligere kystskrænt, hvormed terrænet i den nordlige og nordøstlige del af det foreslåede graveområde er orienteret mod kysten og den sydlige del er orienteret mod baglandet. Landskabets åbne karakter, der dels ses på de flade strandenge nord for området og de åbne markflader omkring de eksisterende molergrave, betyder, at det foreslåede graveområde med stor sandsynlighed vil kunne ses fra store dele af det omgivende landskab. Omkring de foreslåede graveområde opleves landskabet i dag som et råstofområde, hvor indvinding af moler er en central del af landskabets fortælling. Etablering af flere grave i tilknytning til de eksisterende grave vurderes ikke at tilføre en væsentlig ændring i landskabets karakter. Gravemaskiner og transportkøretøjer kan dog tilføre landskabet en negativ visuel forstyrrelse, der er betinget af omfanget af graveaktiviteten, antallet af maskiner i det foreslåede graveområde samt eventuel tung trafik til og fra området. I den sydlige del af det foreslåede graveområde, hvor terrænet er orienteret mod baglandet, vurderes den visuelle påvirkning af landskabet at ville blive mindre i forhold til den eksisterende anvendelse af landskabet, når det forudsættes, at graveaktiviteten ikke vil være synlig fra kystlandskabet og vandet. I den nordlige del af det foreslåede graveområde er terrænet orienteret mod kysten. Det er på det foreliggende vurderingsgrundlag ikke klart, i hvor høj grad graveaktiviteten vil være synlig fra strandengslandskabet og vandet, men det må 11

12 forventes at blive synligt. Da disse landskaber er sårbare over for visuel forstyrrelse fra bl.a. råstofindvinding, vurderes påvirkningen at blive væsentlig. Hele det foreslåede graveområde ligger inden for kystnærhedszonen og råstofindvinding i området kræver derfor dispensation fra planloven. Den nordvestligste del af det foreslåede graveområde ligger desuden inden for strandbeskyttelseslinjen og råstofindvinding her kræver derfor også dispensation for naturbeskyttelseslovens Geologi Det vurderes, at der med den foreslåede råstofindvinding og efterbehandling er taget tilstrækkelig højde for at efterleve kommuneplanens retningslinjer for graveområder, der lægger vægt på at sikre formidlingen af moleret på Mors via gode adgangsforhold og blottede geologiske profiler, der kan være med til at formidle landskabets geologiske fortællinger. Den foreslåede gravning vurderes derfor ikke at få negative konsekvenser for landskabets særlige geologiske værdier. 4.3 Kulturmiljø Det foreslåede graveområde ligger inden for det i kommuneplanen udepegede kulturmiljø Hesselbjerg. Udpegningsgrundlaget bygger især på de kulturhistoriske spor som den eksisterende råstofgravning og forarbejdning af moler har sat i landskabet. Fortsat råstofindvinding i tilknytning til det eksisterende graveområde og Molerværket vil dermed understøtte områdets kulturhistorie, hvormed det foreslåede graveområde ikke vurdere at påvirke kulturmiljøet negativt. 12

13 5 KONKLUSION Kort 8: Kort inddelt efter landskabelige hensyn Det foreslåede graveområde ligger kystnært og i et landskab med en række beskyttelsesinteresser med hjemmel i planloven og naturbeskyttelsesloven. Det foreslåede graveområde kan ikke betragtes som et afgrænset landskabsområde, men skal ses i sammenhæng med de omgivende landskaber. I vurderingen indgår derfor tre landskabsområder: Skarrehage strandengslandskab, randmorænelandskabet og molerindvindingslandskabet. De væsentligste landskabsinteresser knytter sig til landskabernes geologiske og kulturhistoriske fortællinger samt de særlige udsigter, der især knytter sig til de kystorienterede landskaber. Skarrehage strandengslandskab vurderes mest sårbart over for visuelle påvirkninger fra råstofindvinding i det foreslåede graveområde Skarrehage Nord, i det omfang graveaktiviteten vil blive synligt fra dette landskab. Det er på det foreliggende vurderingsgrundlag ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad graveaktivitet i den nordlige del af det foreslåede område vil blive synligt og dermed påvirke landskabet visuelt. I den nordlige del af det foreslåede graveområde, hvor terrænet er orienteret mod kysten, vurderes den landskabelige påvirkning dermed at ville blive væsentlig, mens graveaktivitet i den sydlige del af området, hvor terrænet er orienteret 13

14 væk fra kysten, vurderes at ville give en mindre påvirkning ud fra en landskabelig betragtning. 14

15 6 CITEREDE VÆRKER Miljøministeriet. (2013a). Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. Hentede Oktober 2015 fra Retsinformation: Miljøministeriet. (2013b). Bekendtgørelse af lov om planlægning. Hentede fra Retsinformation.dk: Miljøministeriet, Morsø Kommune og Niras konsulenterne. (2008). Plan 09, Landskabskarakterbeskrivelse for Sejerslev Ejerslev. Morsø Kommune. (2013). Kommuneplan Hentede Oktober 2015 fra Morsø Kommune: Region Nordjylland. (2012). Råstofplan Hentede fra 15