De magiske stens vogtere

Transkript

1 De magiske stens vogtere Dansk, Kultur og Kommunikation Trukket emne: Eventyr, sprog og leg UCL pædagoguddannelsen i Jelling Dato for besvarelsen: 7. oktober Studieår: 2010 Anne Louise Bjerregaard Petersen Anslag: Vejleder: Britta Høy

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3. Problemformulering side 3. Hovedtekst side 3. Præsentation af valgte teorier side 5. Børnekultur legekultur side 5. Det fælles tredje side 6. Sprogstimulering side 6. Opsamling side 7. Perspektivering side 7. Litteraturliste Primær litteratur Sekundær litteratur Bilag ~ 2 ~

3 Indledning Jeg var i min anden praktik i SFO en på Søndermarksskolen, hvor aldersgruppen varierer fra 0. til 3. klasse, men var hovedsageligt tilknyttet en ud af tre 1. klasser, hvor aldersgruppen er 7-8 år. Jeg oplevede en del konflikter i klassen, særligt mellem fem af børnene, 2 piger og 3 drenge. Jeg reflekterede over, om der ikke kunne være en anden metode til at hjælpe børnene med deres indbyrdes konflikter, så de kunne få succesoplevelser sammen med deres klassekammerater og samtidig udvikle nogle af de kompetencer, jeg havde en fornemmelse af, at de besad, og som de måske ikke var bekendt med, at de havde eller havde haft mulighed for at udforske. Det er denne erfaring fra mit praktikophold, som har været bevæggrunden for mit projekt. Igennem dette projekt ville jeg prøve at undersøge, på hvilken måde man kunne inkorporere konfliktløsning i forbindelse med leg og kommunikation. I faget Dansk, Kultur og Kommunikation har vi stiftet bekendtskab med forskellige udtryksformer herunder mundtlige fortællinger, hvor specielt eventyret har inspireret mig. Det er denne udtryksform eventyret som har dannet rammen for projektet. Problemformulering Jeg ville undersøge følgende: Kan eventyrets ramme inspirere børnegruppen til at være sammen på en anden måde, end de hidtil havde kendskab til og som ikke var konfliktfyldt? Ville det have en effekt på klassens samarbejde og samspillet imellem dem? Hovedtekst Som udgangspunkt for projektet valgte jeg fortællingen Kampen om de magiske sten, et eventyr, som er baseret på bidrag fra 170 børn i Vejle Kommune i forbindelse med Spotlight-festivalen Jeg ville skabe et fysisk fortælle univers, hvor børnene kunne bruge både det sprogligt - verbale rum og det fysiske rum, for dermed at udnytte alle de kompetencer, de hver især har. Projektet blev afviklet over 3 dage. De tre 1.klasser blev delt op i hver 4 grupper. Jeg ville gerne involvere alle børnene, men havde et særligt fokus på mine børn. Det fysiske rum var en skov, som ligger bag SFOén. Børnene blev fulgt ned i skoven, hvor de blev bedt om at sætte sig rundt om ~ 3 ~

4 et bål. Musik skabte en magisk stemning. Jeg var en eventyrfigur, som læste fra eventyret Kampen om de magiske sten. Børnene skulle herefter samarbejde i deres grupper om at skabe en hule ud af naturens elementer. Min æstetiske produktion den fysiske portfolio vil indeholde plancher og dokumentation fra projektet. Jeg vil også medbringe de andre projekter, jeg har fået sat i værk som jeg dog ikke tænker, skal indgå i eksamen, men giver et indblik i, hvad der er frembragt i DKK-forløbet, og hvad dansk, kultur og kommunikation kan inspirere til i hverdagen og som kan kobles til et senere arbejde med borgere, brugere, børn og unge, når jeg skal ud at arbejde som pædagog. Når børn er i institution, har de ikke selv valgt de grupper, de bliver en del af. For at de kan trives, må pædagogen arbejde med at udvikle børnenes sociale og kommunikative kompetencer. I denne forbindelse kan nævnes to helt centrale teoretiske aspekter, der er vigtige at forholde sig til i det pædagogiske arbejde. Det ene aspekt drejer sig om hvordan pædagoger skaber plads og sætter fokus på børns sproglige udfoldelse, og om hvordan pædagoger tilrettelægger og iværksætter forskellige aktiviteter der inviterer og inspirerer børn til sammen og hver for sig at eksperimentere og lege med sproget altså sprogstimulering. 1 Dette leder mig til det andet aspekt nemlig børnekultur. Et begreb som Flemming Mouritsen redegør for i hans bog. 2 Bogens omdrejningspunkt berører den del af børnekulturen, som omhandler børns æstetisk - symbolske udtryksformer. Begge aspekter vil jeg komme nærmere ind på i præsentation af valgte teorier. 1 Mors, Niels: Sprog som værktøj og legetøj. Forord, side 7. 2 Mouritsen, Flemming: Legekultur. Børnekultur, side 9. ~ 4 ~

5 Præsentation af valgte teorier 1) Børnekultur - legekultur Børnekultur er ikke noget entydigt begreb, og derfor har jeg valgt at have fokus på børns æstetisk - symbolske udtryksformer, som er en særlig del af begrebet, i denne opgave. Flemming Mouritsen er relevant at beskæftige sig med, når man snakker om legekultur, fordi han blandt andet skelner mellem tre forskellige typer af børnekultur. A. De voksne producerer en kultur for børn. 3 Det er i form af bøger, film, tv, teater, musik, computerspil, legetøj, slik og reklamer. Her er der to under typer; dannelsesorienteret (f.eks. litteratur) og markedsorienteret - underholdningspræget (f.eks. tv og video). Min iscenesættelse af Kampen om de magiske sten i skoven er kultur for børn, samt tilblivelsen af eventyret Kampen om de magiske sten er for børn. Tanken bag var, at den skulle være af børn, men idet Jim Højbjerg 4 lagde ud med det første kapitel om de 5 hovedpersoner fra hver deres område i begyndelsen af eventyret blev den for børn, så børnene havde et udgangspunkt til historien, og Jim Højbjerg skulle derefter sætte børnenes bidrag sammen til en sammenhængende historie, hører den til for børn og ikke decideret af børn. B. Kultur med børn, hvor voksne og børn tager kulturelle medier i brug sammen 5. Denne type er livskraftig og er meget brugt her i landet. Der er to undertyper; fritidsaktiviteterne (det som børn kan "gå til"), og uformelle aktiviteter (det som børn er medaktører i f.eks. prøv-selv-projekter). Kulturen med børn er, hvor jeg læser afsnit op fra eventyret, deler børnene ind i grupper, tildeler gruppemedlemmerne sten i udvalgte farver (blå, grøn, rød og gul) og med en særlig betydning via små ceremonier for hver enkelt gruppe. 3 Mouritsen, Flemming Børnekultur. Kap. Børnekultur Legekultur. Side Jim Højbjerg, ophavsmand til Kampen om de magiske sten 5 Mouritsen, Flemming Børnekultur. Kap. Børnekultur Legekultur. Side. 10. ~ 5 ~

6 C. Børns kultur 6 De kulturelle udtryk, som børnene frembringer i fællesskab med andre børn. Det er deres legekultur, blandt andet i form af lege, sange og fortællinger, men også brugen af medier, for eksempel computer. Kultur af børn: Legene børnene fandt på, da aktiviteten var slut. Nogle børn løb ned af bakken i skoven, andre legede med deres madpakker, kviste eller grene i vandet i åen eller løb rundt i den, sprang over den og ned i den og ud af den. Deres råb genlød i skoven og tilkaldte sig opmærksomhed fra de resterende børn, så de alle endte med at løbe omkring ved, i og over åen. 2) Det fælles tredje 7 Det fælles tredje, Kampen om de magiske sten blev anvendt bevidst for at arbejde med konfliktløsning. Den dybere mening med det var at skabe et rum, hvor børnene skulle være fælles om at løse udfordringerne hvor de var afhængige af hinanden. Som i mit projekt At bygge en hule ud af skovens elementer. Det at skabe rummet det fælles tredje, gør også, at hverdagsrollerne ikke længere er eksisterende. Hierarkiet er ikke længere til stede på samme måde, nu handler det om at være fælles om udfordringen og løse opgaven. Hulen illustrerer dette forhold og virker dermed personlighedsdannende. Nogle grene, kviste, blade og jordbund er blevet forvandlet til huler og i samme proces har børnene fået nye roller. 3) Sprogstimulering For at kunne deltage i samfundslivets fællesskaber kræves en velassorteret sproglig værktøjskasse og en varieret og selvstændig beherskelse af sprogbrug. Sprog er en afgørende forudsætning for at skaffe, sortere og tilegne sig viden og for at kunne ytre og formulerer sig på selvstændige måder. 8 a) Sprogets form: ord, sætninger, genrer Eventyret Kampen om de magiske sten. b) Sprogets indhold: semantik, betydning Eksempel: Det viste sig, at ikke alle børnene vidste hvad en hule var, det lærte de igennem sprogets funktion. c) Sprogets funktion: sproghandlinger kommunikation om at bygge en hule, den uformelle læreproces. 6 Mouritsen, Flemming Børnekultur. Kap. Børnekultur Legekultur. Side Lihme, Benny: Det fælles tredje Socialpædagogik for børn og unge et debatoplæg med særlig fokus på døgninstitutionen s Niels Mors: Sprog som værktøj og legetøj. Kap 1. Sprogstimulering. Side 17. ~ 6 ~

7 Uformelle læreprocesser er en del af det funktionalistiske sprogsyn: som forholder sig til børn og andre menneskers måde at gebærde sig på i verden, sprogligt og kommunikativt. 9 eller Ingen bruger sprog, uden at have en intention med det, en hensigt. 10 Når jeg som pædagog har med sprogstimulering at gøre, handler det for mig om at støtte børnene i de uformelle læringsprocesser, som de deltager i og bruge sproget som værktøj. På den måde kan jeg stimulere det sprog, som børnene er i gang med at danne. Det er vigtigt, at jeg som pædagog styrker mit eget sprog og min egen bevidsthed om sprogets muligheder. Opsamling - svar på problemformuleringens to spørgsmål: a) I forbindelse med projektet erfarede jeg hvordan de børn der ellers dagligt oplevede konflikter - enten fandt på at indtage en lederrolle eller også var de kreative, opfindsomme og ivrige byggere af hulen i skoven. Kommunikationen mellem de involverede børn opfattede jeg, som ivrigt gestikulerende, informativ, debatterende, legende, nysgerrig, fantasifuld, nytænkende og original, f.eks. ville nogle af børnene bygge deres hule under broen, der gik over åen. De brugte tæpper, der egentligt var tænkt at holde varmen med, men det lagde de over grenene som tag. Omkring de grene de fandt, lagde de store sten for at holde dem på plads. En gruppe valgte at lægge grenene op af et væltet træ. Jeg oplevede helt tydeligt, at de fleste af børnene i aktiviteten fuldstændig glemte deres hverdagskonflikter. b) Da børnene vendte tilbage til hverdagen i SFO en i dagene efter aktiviteten fandt de hurtigt tilbage til deres vante roller og indbyrdes konflikter, men der var alligevel en lille åbning til det bedre, når de snakkede om deres sten og eventyret i skoven. Perspektivering 1. Ved tilrettelæggelse af aktiviteter skal jeg huske, at børnenes begrebsverden kan være anderledes end min og skal indtænkes fra starten, eksempelvis, at en hule for mig er noget helt naturligt, men at ikke alle børn i dag bygger huler under trappen derhjemme eller i haven. Begreberne skal være klare for børnene fra begyndelsen. 2. Næste skridt for min børnegruppe kunne være at finde et nyt mål, såsom hvordan vi kan få det oplevede samarbejde og de færre konflikter i eventyret ind i klasseværelset, hvor børnenes konflikter gør sig mest synlige. Det kunne jeg evt. planlægge sammen med klasselæreren eller SFO en - at omdanne et rum til eventyrhule for en dag? 3. Jeg oplevede i projektets fysiske aktivitet, at børnene havde skjulte og for mig helt overraskende kompetencer. Det kunne være spændende og interessant at arbejde med samme idé i en helt anden målgruppe, for eksempel i tilpasset form (billedsprog) til en gruppe psykisk handicappede. 9 Niels Mors: Sprog som værktøj og legetøj. Kap. 1: Sprogstimulering. Side Niels Mors: Sprog som værktøj og legetøj. Kap. 1: Sprogstimulering. Side 19 ~ 7 ~

8 Litteraturliste: Primær Litteratur: Mouritsen, Flemming: Legekultur Odense universitetsforlag. 1996, 2. oplag ISBN: Mors, Niels: Sprogstimulering IN Hede Jørgensen, Helle: Sprog som værktøj og legetøj, Om sprog, kultur og kommunikation. Forfatterne og Academica, Aarhus, ISBN-13: Mors Larsen, Trine og Kjær, Yde Birgitte: Sprogpædagoger og sprogmiljøer IN Hede Jørgensen, Helle: Sprog som værktøj og legetøj, Om sprog, kultur og kommunikation. Forfatterne og Academica, Aarhus, ISBN-13: Brok, Lene: Mundtlig fortælling et moderne medie til udvikling og læring IN Sørensen, Mogens: Dansk, Kultur og Kommunikation. Akademisk forlag, København, ISBN: Lihme, Benny: Det fælles tredje IN Lihme, Benny: Socialpædagogik for børn og unge et debatoplæg med særlig fokus på døgninstitutionen s Forlag: SocPol ISBN: (Bilag) Sekundær Litteratur: Højbjerg, Jim: Kampen om de magiske sten Børn fra Vejle Kommune og Børnebiblioteket i Vejle. Grahn, Patrik m. fl.: Forskning om leg IN Børns udeleg betingelser og betydning. Side Pædagogisk bogklub. Fôrlag Movium, ISBN: D. Austring, Bennýe og Sørensen, Mette: Æstetisk oplevelse Kap. 2, side 69. Æstetik og natur Kap. 2, side 72. Drivkræfter bag æstetisk virksomhed Kap. 5. side 127. Æstetisk kompetence Kap. 6. side 156. Praksisfortælling 1 Drama, som æstetisk læreproces over temaer i 2. klasse. IN Æstetik og læring en grundbog om æstetiske læreprocesser. Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, ISBN-13: og ISBN-10: Ringsted, Susanne og Froda, Jesper: Fantasi Kap. 10 side IN Plant et værksted grundbog om æstetik-skabende virksomhed Socialpædagogisk bibliotek, 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. København, ISBN: Sølvhøj, Helle og Hegstrup, Claus: Kommunikation og kommunikationsmodeller Kap. II side IN Samarbejde og kommunikation en lærebog om samarbejdets kunst på alle planer i daginstitutioner. 1. udgave, 3. oplag. Pædagogisk medhjælper Forbund. ISBN: Guldguiden Udgivet af Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender, marts ISBN: ~ 8 ~