Indholdsfortegnelse. Gitte K.L. Billund 08F1-B DKK. Forside side 1. Indholdsfortegnelse side 2. Indledning side 3. Problemstilling side 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 3 Problemstilling side 3 Metodeovervejelser side 4 Emneafgrænsning side 4 Æstetisk virksomhed side 4-5 Det moderne samfund ifølge Giddens side 6 Kommunikationsmediet mobiltelefonen side 7-8 Afrundning side 8 Litteraturliste side 9 2

2 Indledning Som kommende pædagog har jeg gjort mig overvejelser, omkring hvilke kompetencer jeg kan og skal bidrage med, for at den kommende generation for de bedst mulige forudsætninger for at møde det moderne samfund. Netop det moderne samfund spiller en stor rolle i denne opgave, her er mit fokus på den hastende udvikling med digitale medier. Medier har i dag stor betydning for vores måde, at fungere på. Vi bliver påvirket fra alle sider, og specielt børn og unge vokser op i en digitaliseret hverdag. Faget indeholder forskellige områder, i denne opgave ligger fokus bl.a. i de mediebaserede og digitale kommunikations og formidlingsformer. I min 2.praktikperiode som fandt sted i en SFO, med 3-4klasse. Erfarende jeg hvor stor en del pc er, mobiltelefoner, Ipods s osv. Spiller for børnenes hverdag. Som kommende pædagog er det vigtigt for mig, at få undersøgt hvilken betydning den digitalekultur, har for min rolle i børnenes og de unges hverdag i institutionen, undersøgelsen af dette indebærer, at områder som kulturbegreber, kulturelle fællesskaber som udspiller sig igennem f.eks. leg, bliver opfyldt. I min metodeovervejelse, beskriver jeg hvad jeg ønsker, at fremlægge til eksamen, da dette er en planlagt aktivitet, er det ligeledes relevant for mig, at se på den æstetiskvirksomhed, netop dette berører området om æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. Problemstilling Da jeg i mødet med børn, unge og medier, har mærket en vis skepsis fra mig selv, da jeg ofte ser brugen af digitalemedier som noget stillesiddende, som ikke skaber de bedste rammer for socialerelationer i institutionen, vil jeg gennem denne opgave samt til min fremlæggelse ved eksamen, forsøge at danne rammen om en planlagt aktivitet, som til gode ser den digitale verden, møder børn og unges stigende interesse for denne, samt imødekommer mine ønsker om at børn og unge skal være både fysisk og psykisk aktive i institutionen. 3

3 Metodeovervejelser Til den mundtlige del, vil jeg fremvise en stopmotion film, som jeg har udarbejdet sammen med mine studiekammerater. Dette har vi gjort i vores linjefag VNT, (værksted, natur og teknik). Jeg vil ud fra SMTTE- modellen præsentere et forslag til hvordan, og hvad en aktivitet med stopmotion kunne se ud i f.eks. SFO eller klubber. Jeg vælger denne aldersgruppe da min erfaring fortæller mig, at flest børn og unge i denne aldersgruppe, er i besiddelse af en mobiltelefon, netop denne vil danne ramme om udarbejdelsen af deres stopmotion film. Emneafgrænsning Da emnet børn, unge og medier er bredt, ønsker jeg i min skriftlige fremstilling, at se nærmere på æstetiskvirksomhed, for at vide hvilke faktorer der spiller ind i udarbejdelsen af min planlagte aktivitet. Ligeledes ønsker jeg, at beskrive det moderne samfund ifølge Giddens, samt igennem en tekst af Carsten Jessen se på børns brug af mobiltelefonen, da dette er en lidt ældre tekst, har jeg valgt at støtte den omkring Lotte Nyboes bog Digital Dannelse, som ligeledes beskæftiger sig med børn, unge og brugen af mobiltelefonen. Æstetisk virksomhed Æstetik stammer fra det græske ord, Aisthesis, og kan oversættes med fornemmelse, sans, følelser eller sanseperception. Man kan sige at æstetik er den kundskab man får igennem sanserne. De fleste pædagoger, lærer og studerende, forsøger at tilrettelægge hverdagen i institutionerne omkring den æstetiske virksomhed eller æstetiske læreprocesser, da netop disse spiller en vigtig rolle for, at et barn kan udvikle sig og lære. Der bliver skabt rum for at barnet kan tilfredsstille sine behov, lære at forstå andre og sig selv, bearbejde og udtrykke følelser og holdninger, og opleve og forstå sin kultur og omverden Den æstetiske proces sættes i gang ved en sansepåvirkning, vi kan modtage forskellige indtryk, f.eks. smag, berøring, dufte, billeder eller lyde. Påvirkningen kan også finde sted igennem udtryk, her er vi selv skaberne, dette kan være igennem et maleri, tegning, måltid eller andet. Et eksempel på indtryk og udtryks sidens sammenhæng, kunne lyde således: Du har været til kunstudstilling, og har gennem malerier fået en masse indtryk, når du kommer 4

4 hjem beslutter du dig for at male lidt selv, dine egne penselstrøg, sanser, tanker og følelser vil være påvirket af de tidligere indtryk. Som eksemplet viser, spiller både indtryk og udtryk en vigtig rolle for den æstetiske proces, derfor må de bearbejdes individuelt, bearbejdningen kaldes ligeledes for sanseperception, denne skaber en særlig oplevelse hos os. Denne proces gør at vi får mulighed for at opleve følelsesmæssige og kognitiv erkendelse, man kan på denne måde skabe og opleve nye betydninger i forhold til de ting man sanser 1. I bogen Plant et værksted, fandt jeg en model som forklarer den æstetiske virksomhed. Det første der sker i processen, er at individet modtager sansepåvirkning, enten indtryk eller skaber et udtryk. For at disse sansepåvirkninger skal virke på individet skal hjernen opfatte og tolke dem, denne sansebearbejdning kaldes perception. Perceptionen giver den æstetiske oplevelse go fører derved videre til en æstetisk erkendelse, som kan ses som en slags lagring af de erfaringer som oplevelsen har givet os. Denne erkendelse kan både være bevidst og ubevidst, reflekteret eller ikke-reflekteret. På denne måde kan man sige at der har fundet en æstetisk læreproces til, denne kan efterfølgende bruges vis vores instinkt eller mere bevidst i en ny æstetisk virksomhed 2. 1 Plant et værksted side Plant et værksted side 25 5

5 Det moderne samfund ifølge Giddens Ifølge Anthony Giddens er der tre dynamikker, som danner grundlag for udviklingen af det moderne samfund. Han ser først på adskillelsen af tid og rum som en væsentlig dynamik. På baggrund af den moderne teknologi, kan vi være i samme rum uden at være samme sted. Vi kan befinde os på hver sin side af kloden, men samtidig deltage i den samme aktivitet. Konsekvensen er at steder påvirkes af begivenhederne, selvom de ligger langt fra hinanden. Giddens mener at denne adskillelse af tid og sted er vigtig for de to andre dynamikker. Den anden dynamik kaldes udlejring af sociale relationer. Udlejring af sociale relationer er når de bliver taget ud af sammenhængen og gendannet på tværs af tid og rum. Symbolske tegn og ekspertsystemer er ting der påvirker denne udvikling. Symbolske tegn er udvekslingsmedier, som passerer mellem individer, grupper og institutioner, et eksempel på dette er penge. Ekspertsystemer er et teknisk system, der organiserer store dele af vores materielle og sociale omgivelser. Det at bruge internettet gør transaktion og dialog, mellem mennesker der ikke mødes fysik for en mulighed. Mobiltelefonen er her et godt eksempel på et ekspertsystem, som gør det muligt at værre tættere på folk som befinder sig lagt væk. Vi taler i mobiltelefonen i det offentlige rum, som en markering af nærhed med en fysisk fjern anden. Den tredje og sidste dynamik i det moderne samfund, er refleksiviteten, som betyder at vi stiller spørgsmål ved vores vaner, værdier, tro og moral. Alt kan revideres i lyset af nye informationer, og intet kan retfærdiggøres med henvisning til traditioner eller ydre instanser. Vi bruger vores viden til at reflektere over samfundets organisation og forandring. Den øgede refleksivitet er blandt andet blevet muliggjort af massekommunikationsmidlernes udvikling. Den senere kraftige vækst i udviklingen af andre kommunikationsmidler end skriftsproget, gør samfundet i stand til at samle og lagre store mængder af information, og derved skabe muligheden for et højere refleksionsniveau end tidligere, kort sagt er vi blevet i stand til at reflektere over os selv 3. 3 Fra Bogen Anthony Giddens - introduktion til samfundteoretikere 6

6 Kommunikationsmediet mobiltelefonen I bogen børn på nettet fandt jeg et afsnit skrevet af Carsten Jessen, her fortæller han om hvorfor mobiltelefonen er blevet så vigtig for børn og unge i det moderne Danmark. Dog må jeg tage i betragtning af denne bog blev udgivet i 2002, og udviklingen har været stigende lige siden, derfor vælger jeg at trække essensen af Carsten Jessens tekst ud og sammenføre den med nyere litteratur fra Lotte Nyboes bog Digital dannelse fra Både Jessen og Nyboe beskriver brugen af mobiltelefoner blandt børn og unge, men Nyboes tekster, giver det mest realistiske billede i dag. Jeg vælger at bruge begge forfattere da det er væsentligt at pointere den udvikling samfundet har været igennem i forhold til medier, børn og unge. Allerede tilbage i 2002 talte man om de stigende antal af sms er som hverdag blev sendt, netop disse bevirkede, at de unge forstyrrede skolegangen og havde svært ved at fastholde koncentrationen. Forældre havde svært ved at acceptere de unges behov for at sende sms er hjem til venner, når den stod på familieferie. Jessen beskriver de unges sms er som en behov for at høre hvordan det står til i vennekredse, samt informere om hvad den enkelte foretager sig på ferien. Dette beskrives som mulighed for, at være to steder på samme tidspunkt, vi er ikke længere afhængige af tid og sted, hvilket betyder at nye usynlige adfærdsregler opstår. Det er ikke mærkeligt at børn og unge i denne periode betragtes, som overfladiske og flygtige i deres sociale relationer, da der her opstår en generationsforskel. Nutidens børn og unge har skabt en evne til både at fungere i de fysiske sociale relationer, samt skabe og fastholde nye socialefællesskaber via brugen af f.eks. mobiltelefonen. Netop mobiltelefonen er blevet så populær hos de unge, fordi den er en personlig ejendom, den skal ikke deles med nogen som f.eks. computeren. Derudover gør teknologien det muligt, at have mange sociale fællesskaber på samme tid, sms er kan modsat telefonsamtalen, bruges asynkront, de unge kan kommunikere med flere venner på engang. De simultane dialoger er af forskellige karakter, de kan handle om alt fra mødetider i skolen, til længere personlige samtaler. Disse dialoger kræver dyb koncentration, hvilket ikke synes at være noget problem for de unge. De unges brug af mobiltelefonen, gør at der findes mange skift i de sociale rum, der skal ageres i både de fysiske og det virtuelle rum 4. 4 Børn på Nettet -kommunikation og læring, side

7 Ligesom Jessen beskriver Nyboe børn og unges brug af mobiltelefonen som stigende, de er enige om at brugen af denne gør at børn og unge må lære at agere på både fysisk og virtuelt plan. De mener begge at vi skal tage imod denne mediekultur og forsøge at koble den til planlagte aktiviteter. Udannelsessystemet skal tage medie udviklingen alvorligt, som pædagoger, lærer, og studerende skal vi skabe dialog omkring brugen af medier, i stedet for at forbyde dem. I bogen Digital dannelse peger Nyboe på en kritiker på netop denne tema. Mark Bauerlein har udgivet bogen The Dumbest Generation, her beskriver han hvordan han mener nutidens børn og unge vokser op i en verden hvor de igennem mediekulturen udvikles til at være uvidende og ignorante. Nyboe tager stærkt afstand fra denne udtalelse, men gør samtidig opmærksom på at selvom mobiltelefonen er et vigtigt socialt medie, så skaber det mere indsyn end udsyn, forstået på den måde at når vi sms er så foregår det i det velkendte fællesskab, det samme sprog og de samme mennesker. Derudover er mobiltelefonens teknologi nem at gå til, og vi bliver derfor ikke udfordret. Dog danner den ramme om børn og unges sociale identitet, men glemmer deres indsigt i resten af verden 5. Afrundning Som nævnt tidligere i opgaven ønsker jeg til min mundtlige fremlæggelse af fremvise en stopmotion film, udfra denne har jeg beskrevet hvordan en eventuelt aktivitet kunne se ud. I mine overvejelser omkring tilrettelæggelsen, har mit fokus været på at børnene selv skulle være indrages i processen, frem for at se pædagogen udføre produktet. Børne skal altså ikke bare have overført viden fra mig, men selv være medbestemmene, hvilket også er en væsentlig del for at den æstetiske proces kan finde sted. De mange muligheder indenfor medier som det moderne samfund indeholder, skal vi se som en mulighed for at skabe nye aktiviteter, som stadig indeholder egenskaber som er med til at styrke børn og unges, muligheder for at udvikle sig selv og sociale relationer. For at fange børn og unges interresse må jeg som kommende pædagog, møde dem i deres generation og derved tage f.eks mobiltelefonen som redskab til at udvikle pædagogisk planlagte aktiviteter. 5 Digital dannelse, side

8 Litteraturliste Bøger: Lotte Nyboe: Digital Dannelse, 1.udgave 2009, Frydenlund. Birgitte Holm Sørensen, Carsten Jessen og Birgitte R. Olesen: Børn på Nettet- kommunikation og læring, 1.udgave 2002, Gads Forlag Lars Bo Kaspersen: Anthony Giddens- introduktion til samfundsteoretiker 2.udgave, 2001, Hans Reitzels forlag Susanne Ringsted og Jesper Froda: Plant et værksted, 3.udgave, 2008, Hans Reitzels forlag 9