Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Havnecentret, Nordre Kajgade 7, Grenaa Dato: Onsdag den 21. februar 2018 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Ulf Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på Grenaa Havn Tema om økonomi Status på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje Ansøgning om støtte til branding af Djursland ved Food Festival Ansøgning om flere p-pladser til autocamper ved Grenaa Marina Drøftelse af fremtidige dialogmøder Drøftelse af årligt dialogmøde med erhvervslivet Vækstregnskab Norddjurs Kommune Resultat af helhedsorienteret kontrol 2017 og planlagte aktiviteter Gensidig orientering Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Bilagsoversigt...12 Norddjurs Kommune

3 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Besøg på Grenaa Havn G01 18/5 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde starter med en rundvisning i Havnecentret i tidsrummet Kl giver administrerende direktør på Grenaa Havn, Henrik Carstensen en introduktion til Grenaa Havn samt strategi mv. for denne. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at besøget tages til efterretning. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 1

4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Tema om økonomi S00 18/17 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På mødet vil erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Kielsgaard Engelsbæk give en introduktion til økonomien på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område. Introduktionen vil blandt andet bestå af følgende punkter: Generelt om økonomi på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet Reinvesteringsmodel Budget, herunder præsentation af model til budgetopfølgning Pulje til erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer Det bemærkes, at indsatser på arbejdsmarkedsområdet bliver gennemgået på næstkommende møde i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget 21. marts Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Merforbrug på arbejdsmarkedsområdet 21171/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 2

5 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Status på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje G01 18/10 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget råder over en pulje, som skal finansiere initiativer eller projekter godkendt af udvalget. Puljen tilføres hvert år ca. 2 mio. kr. til understøttelse af erhvervspolitikken og arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune. Nedenstående er en beskrivelse af puljens allerede godkendte initiativer. Oplysninger af økonomisk art fremgår af vedhæftede bilag. Udvikling af udvalgte eksisterende virksomheders sociale engagement I 2017 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udvikling af socialøkonomi og afsøge mulighederne for at skabe flere arbejdspladser for udsatte borgere i forlængelse af strategi for udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Dette skal ske i et tæt samarbejde med udvalgte virksomheder i 2017 og Status: i gang. To kommunale erhvervsgrunduddannelsespladser Der er afsat midler til finansiering af kommunale EGU-pladser i Disse blev bevilget dels som et led i arbejdet med at få alle unge i gang med job eller uddannelse; dels fordi kommunen gerne vil være sit sociale ansvar bevidst. Ultimo 2017 var der en EGU-elev på hver af de følgende institutioner: Entreprenørgården, Plejecenter Farsøhthus/Træningscenter Vest og Toubroskolen. Status: i gang. 3

6 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Økonomisk sparring et samarbejde med KFUM s Sociale Arbejdes frivillige gældsrådgivning Der er indgået en toårig aftale fra marts 2017 til marts 2019 med KFUM om frivillig gældsrådgivning for borgere i udsatte livssituationer i tilknytning til KFUM s Sociale Arbejdes værested Café Grenaa, som ligger centralt i Grenaa. Formålet med økonomirådgivningen er at give udsatte familier et bedre overblik over deres økonomi, præsentere dem for handlemuligheder og motivere dem til selv at tage ansvar. Status: i gang. Aktiviteter i Norddjurs Beskæftigelsesråd (NBR) Vækstmesse med fokus på at understøtte vækst og beskæftigelse i Norddjurs Kommune. Vækstmessen er under planlægning, og den forventes at blive afholdt i vinteren 2017/2018. Udvikling af jobcenter-app for at skabe opmærksomhed om de innovative miljøer i kommunen kombineret med muligheden for at udvikle en app, der vil bidrage til at gøre kontakten mellem jobcenter, ledige og arbejdsgiver mere smidig og uformel til gavn for især de unge borgere. Ved deltagelsesfristens udløb var der kun modtaget ét konkurrencebidrag, og eventen med dommerpanel blev aflyst. Forvaltningen er i dialog med deltageren og er i gang med at vurdere app-bidraget. Det forventes, at præmien på de 0,025 mio. kr. udbetales til deltageren primo Status: i gang. I hvert af årene 2015, 2016 og 2017 er NBR blevet bevilget 0,100 mio. kr. til understøttelse af aktiviteter. Beløbet er blevet bevilget ved et års afslutning til brug i det kommende år. Der er på nuværende tidspunkt ikke bevilget penge til NBR-aktiviteter i 2018, da en eventuel beslutning om bevilling skal tages af det nye erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg. Temamøde for arbejdsmarkedets interessenter forår

7 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Jf. arbejdsmarkedspolitikken skal Norddjurs Kommune tage initiativ til, at der årligt afholdes et temamøde, hvor alle interessenterne på arbejdsmarkedsområdet inviteres til en drøftelse af det kommende års beskæftigelsesplan og de indsatsområder, der skal prioriteres i det kommende år. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde 17. august 2017, at det årlige temamøde for arbejdsmarkedets interessenter fremover skal ligge om foråret. Næste møde planlægges til foråret Status: er endnu ikke iværksat. Tilskud til Business Region Aarhus Samarbejdet giver en styrket fælles erhvervsindsats i Business Region Aarhus og kan understøtte den østjyske vækstregions store potentiale for at skabe mere vækst og udvikling i Danmark. Norddjurs Kommune betaler årligt 0,190 mio. kr., og en mindre del af beløbet finansieres over erhvervs- og arbejdsmarkedspuljen. Status: i gang. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer Puljen giver et årligt tilskud til formålet for hvert af årene 2016, 2017 og 2018 til etablering af to lokale udviklingsplatforme; en i Østjylland og en i Vestjylland. De skal sammen med det etablerede erhvervsfremmesystem tage udgangspunkt i lokale virksomheders behov. Målet er at skabe attraktive erhvervsmiljøer, der vækker opsigt både nationalt og internationalt, og befordre samarbejder med henblik på eksport samt ikke mindst være med til at eksperimentere for at opnå de bedste produkter og løsninger. Lokale virksomheder vil kunne få vejledning og sparring, deltage i netværksaktiviteter, få kontakt til nye kunder og nye markeder og deltage i konkret udviklingsorienteret kompetenceforløb. Indgang for alle virksomheder i Østjylland, der vil gøre brug af 5

8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget udviklingsplatformens tilbud, er Agro Food Park ved Skejby og Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup i Auning. Lokale udviklingsplatforme cementerer vores fyrtårn i Norddjurs Kommunes Erhvervspolitik, Det Grønne Museum, som Danmarks førende videninstitution indenfor fødevarehistorie- og kultur, og som motor for en fødevareudvikling. Status: i gang. Projekt Baltic Sea Games nu Baltic Game Industry Projekt Baltic Game Industry er et 3-årigt projekt, der arbejder med samarbejdsflader blandt spilmiljøer i en lang række lande i Østersøregionen. Projektet har et stærkt fokus på den afsmittende effekt et sådan miljø har på det omkringliggende erhvervsmiljø og på at styrke kompetencerne i kommunens erhvervsafdeling for at realisere erhvervsmulighederne omkring inkubationsmiljøet. Gaming er et af potentialerne i Norddjurs Kommunes Erhvervspolitik, og Baltic Game Industry-projektet skal dels styrke de unge iværksætteres kompetencer og muligheder for at skabe succesfuld forretning på deres arbejde, samt arbejde med at skabe de optimale rammevilkår for udvikling af en spirende gaming-klynge i Norddjurs. Status: i gang. Indsats om turismeudvikling Medfinansiering af Vækstprojektet under Dansk Kyst og Naturturisme (DKNT). Udviklingsselskabet arbejder med vækstprogram for henholdsvis Østersøturisme og Vestkystturisme og støtter blandt andet projekter, der bidrager til realisering af Region Midtjyllands turismestrategi Ny VÆKST i turismen 2.0. Her er fokus på udvikling af få, men stærke destinationer i international klasse gennem en tættere kobling mellem overnatning og oplevelser. Aarhus og Djursland er ét af fire nye prioriterede geografiske områder, der nu har mulighed for at igangsætte et toårigt destinationsudviklingsprojekt, hvor der arbejdes med at koble storby med kyst- og naturturisme. 6

9 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget For Norddjurs Kommune er det centrale omdrejningspunkt i projektet øget overnatningskapacitet samt højnelse af basisprodukternes kvalitet mere og bedre turisme. DKNT har afsat 0,800 mio. kr. til vækstprojektet, som skal medfinansieres fra hhv. Region Midtjylland og Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner. Norddjurs Kommune og de to andre kommuner medfinansierer hver med 0,500 mio. kr. over årene 2018 og Projektet har et samlet budget på i alt 3,800 mio. kr. Projektet medvirker til at styrke turismeindsatsen i Norddjurs Kommune, som er en del af kommunens erhvervspolitik og den gældende turismestrategi. Status: i gang. LAG småøerne Norddjurs Kommune giver tilskud til LAG Småøerne til udviklingsarbejde i I Norddjurs Kommune er Anholt en del af LAG Småøerne. Tilskuddet skal bruges til seminarer, udviklingsaktiviteter og forberedende arbejde hos sekretariatet for LAG Småøerne i relation til de projekter og aktiviteter, medlemmerne igangsætter. Status: i gang. Økonomisk støtte til DM i esport for efterskoler Der blev bevilget støtte til DM i esport for efterskoler for at skabe opmærksomhed overfor efterskoleeleverne rundt i Danmark samt give dem kendskab og viden om, at der findes et tilbud i Grenaa, hvor man kan få en ungdomsuddannelse med fokus på esport. Status: Arrangementet bliver ikke til noget grundet manglende opbakning. Projekt Best of Norddjurs 7

10 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Formålet er at arbejde yderligere med produktudvikling af lokale fødevarer samt branding af det fælles fødevaremærke Best of Norddjurs. Fokus er på Norddjurs Kommunes styrker på fødevare-området og gennemføres i tæt samarbejde med lokale fødevaresteder og - virksomheder, videninstitutioner og udvalgte fageksperter, og hvor de lokale fødevarer bidrager til udvikling af levedygtige landsbyer med øget identitetsfølelse og lokal stolthed. Projektet styrker fødevareindsatsen, som er et indsatsområde i Norddjurs Kommunes Erhvervspolitik, samtidig med at lokalområder oplever vækst og udvikling. Ligeledes styrker projektet Norddjurs Kommunes placering som en vigtig del af den nationale fødevareklynge. Status: i gang. Analysearbejde vedr. etablering af infrastruktur til naturgasforsyning Ideen om en gasledning fra Assentoft til Grenaa Havn er i tråd med den netop vedtagne energi- og klimapolitik, hvor fokus på Grøn Erhvervsvækst indebærer at sikre, at alle virksomheder har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Analysen skal kortlægge muligheder og udfordringer inden for en række prioriterede områder ved en etablering af en naturgasledning fra Assentoft til Grenaa Havn. Erhvervsudviklingspuljen finansierer en del af analysen. En ekstern rådgivers analysearbejde er endnu ikke påbegyndt. Status: i gang. Koordinatorfunktion hos Business Djursland Business Djursland er bevilget støtte målrettet projekt Netværk- og klyngedannelse, som er et af indsatsområderne i erhvervspolitikkens handlingskatalog. Netværk og klynger er ét af fire indsatsområder, der skal understøtte Business Djurslands 2020-plan. Støtten er øremærket etablering af koordinatorfunktionen 2018, og det forventes, 8

11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget at funktionen fra og med 2019 vil kunne finansieres via foreningens medlemskontingenter. Udvalget opfordrer generelt til samarbejde med kommunens erhvervsforeninger. Status: er endnu ikke iværksat. Bæredygtig Kystkultur Komitéen Bæredygtig Kystkultur er bevilget støtte til medfinansiering af erhvervsudviklingsprojektet Bæredygtig Kystkultur. Projektet kan ses som en understøttelse af to af styrkepositionerne i erhvervspolitikken, nemlig udviklingen af lokale fødevarer og turisme, samt den overordnede satsning på at udfolde havets muligheder. Udviklingen på fiskeriområdet har medført tilbagegang for kystfiskeriet, hvilket har resulteret i udfordrede fiskerihavne og tab af arbejdspladser; også på Djursland. Som en følge af det, er Komitéen Bæredygtig Kystkultur stiftet med det formål at genskabe arbejdspladser indenfor fiskerierhvervet og bringe livet tilbage i kystsamfundene. Dette skal ske ved at nytænke processen omkring udvinding, bearbejdning og salg af havets råvarer under hensyntagen til bæredygtighed, samarbejdsformer og det levende lokalsamfund. Projektet vil styrke fødevareindsatsen i Norddjurs Kommune samt de 2 fyrtårne Grenaa Havn og Havets Hus. Status: er endnu ikke iværksat. Økonomiske konsekvenser I alt er der udmøntet 1,854 mio. kr. ud af puljens budget på 2,041 mio. kr. I budget 2018 har puljen således et disponibelt beløb på 0,187 mio. kr. Det antages, at uforbrugte midler fra erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje 2017 bliver overført til 2018, og at udvalget får råderet over 20 % af disse midler. Disse beløber sig til 0,260 mio. kr. 9

12 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at den aktuelle prioritering af udvalgets midler drøftes, herunder om der er prioriteringer, der, hvor det er muligt, skal ændres om der eventuelt skal lægges generelle kriterier til grund for puljens fremtidige anvendelse. Bilag: 1 Åben EAU-puljen pdf 21356/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. Udvalget ønsker at tage nærmere stilling til de afsatte midler til udvikling af eksisterende virksomheders sociale engagement. Der skal gives en nærmere status på arbejdet, og planlagte initiativer på udvalgsmødet i marts. De uforbrugte midler til NBR projekter skal drøftes på første møde i NBR. Det årlige temamøde med arbejdsmarkeds interessenter og det årlige dialogmøde med erhvervslivet skal fremover slås sammen til et møde med fokus på erhvervspolitikkens handlinger og Beskæftigelsesplanen. Den fremtidige anvendelse af puljen vil være målrettet aktiviteter og projekter, der kan understøtte og udvikle erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikkernes fokus og handlinger, herunder aktiviteter der kan skabe resultater på tværs af de to områder. 10

13 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ansøgning om støtte til branding af Djursland ved Food Festival P20 18/1127 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Fødevarer fra Djursland er med succes blevet brandet med en selvstændig stand med lokale fødevarer på Food Festival i Aarhus i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget er nu blevet ansøgt om støtte til at fortsætte indsatsen i 2018 og 2019, og Syddjurs Kommune er blevet ansøgt om et tilsvarende beløb. Norddjurs Kommune har siden 2016 deltaget i etableringen af en lokal udviklingsplatform for fødevarer. Regionsrådet for Region Midtjylland bevilligede den 25. maj ,0 mio. kr. til projektet, og i den anledning fik udviklingsplatformen navnet Engagefood. Engagefood har fokus på at kompetence- og markedsudvikle små og mellemstore fødevarevirksomheder med vækstvilje og vækstpotentiale. En af hovedaktiviteterne er at få virksomhedernes produkter præsenteret overfor indkøbere og forbrugere; bl.a. på den årlige Food Festival på Tangkrogen i Aarhus. Indsatsen har desuden betydet opstart af en ny gren på festivalen med særligt fokus på forretningsudvikling og afsætning - Food Festival Business. Også her er virksomheder fra Djursland rigtig godt repræsenteret. Der er afsat i alt 9,0 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018 som en del af Region Midtjyllands fødevaresatsning. Målet er, at 400 virksomheder i Østjylland over en 3-årig periode vil benytte sig af tilbud og aktiviteter i Engagefood, i arbejdet med nye afsætningskanaler, nye markedsføringssamarbejder, eksport og innovative værdikæder. 11

14 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Som en understøttelse af Engagefood har LAG-Djursland støttet en selvstændig stand med Djurslands produkter på Food Festival, men dette er fremadrettet ikke muligt grundet nye regler for brug af midlerne. På dette års festival september vil der være fokus på forretningsudvikling, eksport og produktudvikling mellem fødevarevirksomheder og eksempelvis turisterhvervet. Dette arbejde vil blive intensiveret frem mod næste festival. Der vil løbende være netværksaktiviteter eksempelvis med fokus på eksport eller salg til det offentlige. Det Grønne Museum, Gl. Estrup spiller som samarbejdspartner en væsentlig rolle i initiativet. På en stand med produkter fra Djursland vil dette arbejde kunne udfolde sig og sikre, at Djursland er stærkt repræsenteret på Food Festival i Aarhus med sin egen særegne identitet og give god mulighed for at aktivere og profilere Norddjurs Kommunes styrker på fødevareområdet nationalt såvel om internationalt. Økonomiske konsekvenser Der ansøges om 0,069 mio. kr./årligt svarende til 0,138 mio. kr. over en 2 årig periode. Det kan oplyses, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje forud for dette møde udgør 0,187 mio. kr. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje har i 2019 forud for dette møde et restbudget på 1,650 mio. kr. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter, om ansøgningen på 0,138 mio. kr. skal imødekommes. Bilag: 1 Åben Ansøgning til Djursland-stand på Food Festival 2018 og /18 12

15 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Ansøgningen godkendes under forudsætning af, at Syddjurs Kommune støtter med tilsvarende beløb. Benny Hammer og Michael Vejlstrup tager forbehold. 13

16 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ansøgning om flere p-pladser til autocamper ved Grenaa Marina G01 17/16390 Åben sag Sagsgang: MTU, Høring i EAU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen behandlede den 10. oktober 2017 følgende dagsordenspunkt fremsat af Niels Basballe: Det foreslås, at Grenaa Marina gives tilladelse til at udvide deres autocamper betjening med yderligere 6 pladser. Grenaa Marina har tidligere fået opdrag til, at forøge indtjeningen i det omfang det kan lade sig gøre. Derfor ansøgte man om tilladelse til, at oprette 6 autocamper pladser på deres arealer. Dette gav en indtægt som forventet, hvorfor Grenaa Marina vurdere at yderligere autocamperpladser vil kunne generere øgede indtægter, udover dem man allerede har. Derfor ønsker man en fordobling af autocamperpladser, som der er plads til på området. Samtidig skal det offentlige areal, som for nuværende benyttes af autocampere, ved skiltning henvise til ophold på Grenaa Marinas autocamperpladser. Dette forslag går fint i tråd med de nye forslag, der ligger til ny lejeaftale samt status på arbejde med en mere økonomisk robust lystbådehavn. Kommunalbestyrelsen godkendte, at sagen sendes til behandling i miljø- og teknikudvalget, og i erhvervsudvalget. Til sagens behandling af udvalgene kan forvaltningen oplyse, at Grenaa Marina tidligere har ansøgt om tilladelse til at lave flere p-pladser til autocampere. Ønsket blev behandlet af miljø- og teknikudvalget den 5. maj 2015, og erhvervsudvalget den 29. april 2015, hvor der blev 14

17 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget givet afslag med begrundelsen, at udvidelsen ville være konkurrenceforvridende i forhold til campingpladserne. Forvaltningen har undersøgt, om der lovgivningsmæssigt er hindringer for etableringen af flere p-pladser. Det er der ikke. Der kræves ikke byggetilladelse. Forskellen på etablering af parkeringsmuligheder for autocampere og tilsvarende etablering af campingplads kan ses på nedenstående Kilde: Autocamperrådet 2017 Hvis der gives tilladelse til at lave flere p-pladser til autocampere, anbefaler forvaltningen, at det bør indgå, at arealer udlagt som byggefelter på marinaen ikke kan inddrages til p-pladser. Økonomiske konsekvenser Ingen. 15

18 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at der tages stilling til, om der ønskes flere autocamperpladser på Grenaa Marina. Bilag: 1 Åben LP707_ /17 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Et flertal i miljø- og teknikudvalget bestående af Jens Meilvang (I), Niels Basballe (A) og Aleksander Myrhøj (F) indstiller, at der gives tilladelse til yderligere 6 pladser på betingelse af, at arealer udlagt som byggefelter på marinaen ikke kan inddrages til p-pladser. Niels Ole Birk (V) tog forbehold. Indstilling til Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den : Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter, om der skal afgives et høringssvar. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget anbefaler en bredere høring hos overnatningsstederne. Derudover opfordrer udvalget til afklaring af mulighederne for relevant skiltning i havneområdet med henvisning til godkendte overnatningssteder. 16

19 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af fremtidige dialogmøder G01 18/5 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget har i sidste valgperiode deltaget i forskelligartede dialogmøder, hvor erhvervs- og arbejdsmarkedsrelaterede emner er blevet behandlet. Formålet med at indgå i tæt dialog med erhvervs og arbejdsmarkedets parter er at skabe de optimale rammer for forpligtende partnerskaber og derigennem vækst og udvikling. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte, hvordan udvalgets dialogmøder med erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter samt andre relevante udvalg mv. skal forløbe i I mødet med virksomheder er det vigtigt, at der lægges op til dialog og ligeværdigt samarbejde om konkrete emner, der er relevante for mødets deltagere. En grundforudsætning for møder med virksomheder er, at varigheden tager hensyn til virksomhedernes begrænsede tid, hvorfor møderne planlægges med udgangspunkt i, hvornår det er hensigtsmæssigt for virksomhederne. Møderne er af kortere varighed. Erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer samt uddannelsesinstitutioner har bedre mulighed for længerevarende møder inden for den traditionelle arbejdstid. Nedenfor følger en gennemgang af de forskellige mødetyper og de drøftelser, der har været på disse møder. Gennemgang af mødetyper Dialogmøde med Norddjurs Beskæftigelsesråd (NBR) 17

20 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af aktuelle erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske emner. Desuden har NBR mulighed for at komme med input til udkast til beskæftigelsesplan, som erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget eventuelt kan medtage i den endelige udgave af beskæftigelsesplanen. Fællesmøde med Børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af aktuelle emner, som har relevans for begge udvalg; herunder drøftelse af beskæftigelsesplanens uddannelsesmålsætninger. Dialogmøde med Handicaprådet Drøftelse med udgangspunkt i tiltag på arbejdsmarkedsområdet for borgere med handicap. Dialogmøde med Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i Syddjurs Kommune Drøftelse af aktuelle erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske emner samt behandling af eventuelle samarbejder mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner på området. Dialogmøder med virksomheder Besøg hos både små og større virksomheder i Norddjurs Kommune, hvor udvalget afholder udvalgsmøder og kan danne sig et indtryk af, hvad der rør sig i erhvervslivet. På møderne drøftes bl.a. erhvervsudvikling og samarbejde omkring rekruttering. Formålet er løbende at indgå i direkte dialog med konkrete virksomheder, der kan give input til udvalgets arbejde gennem de konkrete udfordringer, muligheder og fremtidsplaner, som virksomheden præsenterer. I 2018 er der planlagt dialogmøder i forbindelse med 4 møder i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget på datoerne 18. april, 20. juni, 19. september og 19. december. Dialogmøde med arbejdsmarkedsinteressenter Arbejdsmarkedsinteressenter indkaldes til dialogmøde en gang årligt. På dette møde fremlægges aktuelle emner, som politikerne efterfølgende har lejlighed til at drøfte med de fremmødte virksomheder, institutioner og øvrige interessenter. Desuden er der lejlighed til at drøfte det kommende års beskæftigelsesplan. 18

21 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Årligt møde med erhvervslivet og interessenter Det store årlige dialogmøde med erhvervslivet, hvor virksomheder, interessenter og øvrige kan deltage i dialog omkring udvikling og vækst i Norddjurs Kommune baseret på erhvervspolitikken og de erhvervsudviklingsindsatser, der arbejdes med. Målgruppen er alle kommunens virksomheder, erhvervs- og arbejdsmarkedsparter, erhvervsforeninger, uddannelsesinstitutioner m.m. Formen på mødet er dialog gennem aktiv inddragelse af deltagerne. På dialogmødet kan virksomheder og politikere se hinanden i øjnene og gennem dialog arbejde med, hvordan der optimalt kan samarbejdes omkring udvikling og vækst. Der er afsat tid på mødet til uformel snak. Effekten af mødet er, at erhvervslivet får mulighed for at udtænke de store fremtidsvisioner for Norddjurs og debattere disse med hinanden og politikerne, ligesom politikerne får mulighed for at fortælle om Norddjurs Kommunes visioner for fremtidens erhvervsudvikling. Møde med kommunens virksomhedscentre Dialog om samarbejdet mellem virksomhedscentre og Norddjurs Kommune om opgaven med at få borgere sluset ud på arbejdsmarkedet. På møderne har virksomhedscentrene lejlighed til at orientere om deres indsats, og det drøftes, hvordan forvaltningen på bedst mulig måde kan understøtte virksomhedscentrenes arbejde med borgerne. Møderne giver input til det videre samarbejde mellem virksomhedscentrene og Norddjurs Kommune, ligesom det er en anledning til at vise, at Norddjurs Kommune værdsætter virksomhedscentrenes indsats. Uformelle branchemøder med erhvervslivet Disse møder er opstået på baggrund af dialog med Dansk Industri, da der i erhvervsklimaanalysen efterspørges mere konkret dialog. Møderne afholdes med udvalgte brancher i et uformelt setup, hvor der er tid til at drøfte udfordringer og muligheder for den specifikke branche. Medlemmerne af udvalget får sat ansigt på virksomhedsejere og konkret indsigt i de respektive virksomheder og branchers udfordringer samt viden om, hvilke konkrete tiltag der allerede arbejdes med. Effekten af møderne er, at der skabes et fortroligt rum for deltagerne, hvor de kan dele konkrete udfordringer og erfaringer. 19

22 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Brobygningsmøder Brobygningsmøder med konkrete temaer og deltagelse af f.eks. arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere. Møderne har fokus på udvikling og vækst af erhvervslivet. Disse møder skal understøtte dialog og synergi mellem arbejdsmarkedets parter og virksomhederne. Drøftelser på brobygningsmøderne vil kunne resultere i konkrete forslag til handlingskataloget. Økonomiske konsekvenser Udgifter til møderne kendes ikke på nuværende tidspunkt. Finansieringen skal findes indenfor erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at mødeform for udvalgets fremtidige dialogmøder drøftes. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Eksisterende møder fastholdes, dog skal de årlige møder med arbejdsmarkedets interessenter og erhvervslivet fremover samles til et årligt dialogmøde med fokus på erhvervspolitikken og beskæftigelsesplanen. Nye brobygningsmøder med fokus på udvikling og vækst på tværs af erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet herunder forslag til handlingskatalog. Forvaltningen anmodes om at udarbejde et forslag til mødeplan for 2018 til næste udvalgsmøde. Udvalget ønsker at evaluere dialogmøderne i slutning af året. 20

23 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af årligt dialogmøde med erhvervslivet A00 18/1221 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Tirsdag den 30. januar 2018 afholdt Norddjurs Kommune det tilbagevendende årlige dialogmøde med erhvervslivet. De centrale temaer for årets dialogmøde var erhvervspolitikkens handlekatalog, og hvordan erhvervslivet kan bidrage og deltage aktivt i de konkrete initiativer, der er og fremadrettet skal igangsættes. Norddjurs Kommune har i en årrække afholdt et stort, åbent dialogmøde for erhvervslivet. I 2017 blev der arbejdet med udviklingen af erhvervspolitikken, hvor erhvervslivet på mødet og efterfølgende udviste engagement og anerkendelse for arbejdet. Der blev fra erhvervslivets side gjort opmærksom på, at de gerne vil deltage aktivt i samarbejde omkring markedsføring og branding af kommunen samt deltage i udviklingen af konkrete aktiviteter under erhvervspolitikkens indsatser. Årets møde blev afholdt på Nautilus med knap 100 deltagere På dialogmødet var deltagerne aktive i videreudviklingen af konkrete handlinger for indsatsområder og fyrtårne vedtaget i erhvervspolitikken. Deltagerne arbejdede i grupper med at svare på spørgsmål omkring de enkelte indsatser og fyrtårne, og der var en god atmosfære og engagerede debatter. Anden del af programmet havde fokus på markedsføring og branding, hvor deltagerne blev introduceret til, hvordan Norddjurs Kommune arbejder med disse indsatser. Derudover blev alle opfordret til samarbejde og deltagelse fremadrettet. 21

24 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Deltagerne havde i løbet af programmet god tid til at netværke, og på baggrund af interviews og udtalelser fra deltagere kan det udledes, at arrangementet var en succes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at dialogmødet med erhvervslivet drøftes med henblik på forslag til det erhvervspolitiske handlingskatalog. Bilag: 1 Åben Opsamling fra dialogmøde med erhvervslivet 21119/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet med fokus på udvalgets ønske om et årligt dialogmøde med både erhvervslivet og arbejdsmarkeds interessenter med henblik på at kvalificere både handlingskataloget og Beskæftigelsesplanen. 22

25 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Vækstregnskab Norddjurs Kommune A00 18/579 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har fået udarbejdet det årlige vækstregnskab for Vækstregnskabet måler vækst og udvikling i Norddjurs og blev første gang udarbejdet i Vækstregnskabet skal på sigt give Norddjurs Kommune en detaljeret kortlægning over udviklingen på en række erhvervsmæssige områder. De nyeste tal, der er tilgængelige i vækstregnskabet, går frem til Vækstregnskabet danner grundlag for udarbejdelsen af erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune, der blev udarbejdet i første halvår af 2017, samt de efterfølgende konkrete handlingsplaner for erhvervsrettede aktiviteter i kommunen. Vækstregnskabet 2018 består af tre elementer: En grafisk sammenfatning af udviklingen på beskæftigelse, antallet af virksomheder, Norddjurs Kommunes fokusområder, iværksætteri og eksport- og vækstvirksomheder Gennemgang af den generelle erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Kommune Udviklingen indenfor de erhvervsmæssige fokusområder i erhvervspolitikken. De generelle indikatorer viser, at antallet af egne borgere i beskæftigelse er steget med 0,5% fra 2015 til 2016, ligesom antallet af private fuldtidsbeskæftigede er steget med 2,9%. Dette bryder med udviklingen siden 2009, hvor antallet af private fuldtidsbeskæftigede faldt. I sammenligningskommunerne er antallet af private fuldtidsbeskæftigede blot steget med 0,8%. Andelen af vækstvirksomheder i Norddjurs er steget fra 9,7% i 2015 til 10,2% i 2016, hvilket dermed både ligger over niveauet på 8,2% i sammenligningskommunerne og 9,5% i hele regionen. 23

26 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Dog ses det også, at antallet af virksomheder i kommunen er fortsat med at falde i Norddjurs fra 2015 til 2016, hvilket det har gjort siden I Norddjurs er faldet på 1,5%, mens sammenligningskommuner har oplevet et fald på 0,7%. Iværksætterraten og overlevelsesraten i Norddjurs Kommune er steget med henholdsvis 1,4% og 15%, hvilket matcher sammenligningskommuner og Region Midtjylland samlet set. Det skal dog samtidig understreges, at iværksætter- og overlevelsesraten er baseret på relativt få virksomheder fra Norddjurs Kommune og derfor er forbundet med usikkerhed. En interessant udviklingstendens, som kan observeres i Norddjurs Kommune, er, at antallet af privatbeskæftigede årsværk i unge virksomheder under tre år er steget med 4% fra 2013 til 2016, selvom antallet af unge virksomheder i samme periode er faldet med 6%. Udviklingstendensen er i høj grad drevet af en kraftig vækst i beskæftigelsen blandt de unge virksomheder i fødevare- og turismebrancherne i kommunen. I forhold til virksomhedernes produktivitet har Norddjurs en mindre andel af højproduktive virksomheder end sammenligningskommunerne og Region Midtjylland. Derudover er andelen af virksomheder med høj produktivitet i Norddjurs faldet med 1,1% fra 2015 til Overordnet set viser Vækstregnskab 2018, at Norddjurs Kommune oplever fremgang blandt erhvervslivet med undtagelse af antal virksomheder, antal unge virksomheder og antal højproduktive virksomheder. På trods af at der er færre virksomheder i kommunen, er der flere private fuldtidsansatte totalt set. Der gøres opmærksom på, at indsatsområdet Produktion er nyt i Vækstregnskabet og har erstattet Energi og Miljø for bedre at matche de relevante virksomhedsbrancher i kommunen. Vækstregnskabet danner grundlag for erhvervspolitikkens indsatsområder. Vækstregnskab 2018 giver ikke anledning til ændringer af erhvervspolitikkens indsatsområder eller potentialer. 24

27 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Vækstregnskab 2018 drøftes; herunder udvalgets eventuelle forslag til fremtidige indsatser. Bilag: 1 Åben Vækstregnskab for Norddjurs Kommune /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. Udvalget ønsker, at uddannelse og opkvalificering fremover indgår i vækstregnskabet. Fokus på at tiltrække flere virksomheder, herunder unge virksomheder og højproduktive virksomheder. Udvalget kvitterer for den gode udvikling i antallet af vækstvirksomheder samt overlevelsesraten og ønsker fortsat at understøtte dette. 25

28 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Resultat af helhedsorienteret kontrol 2017 og planlagte aktiviteter G01 18/13 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Den helhedsorienterede kontrol (HOK) omfatter kontrol med udbetaling af sociale ydelser og er med til at forebygge, at der ikke foregår social snyd. Borgerne skal have de sociale ydelser fra det offentlige, som de har krav på; hverken mere eller mindre. Kommunerne har sammen med Udbetaling Danmark ansvar for at administrere de fleste sociale ydelser efter retningslinjer fastsat i lovgivningen. Den helhedsorienterede kontrolopgave foregår derfor også i samarbejde med Udbetaling Danmarks kontrolenhed. I Norddjurs Kommune varetages HOK af borgerservice og udbetalingsafdelingen i tæt dialog med de forskellige udbetalingsområder. HOK har i 2017 behandlet og afsluttet 145 sager. Der har været besparelser i 40 sager. HOK har i 2017 som led i samarbejdsaftalen mellem KL og Regeringen gennemført en informationskampagne målrettet skoler og børnebyer i kommunen. Skolekampagnens formål var at sætte fokus på vigtigheden af, at skolerne orienterer kommunerne om skoleelevers ulovlige eller længerevarende fravær, idet denne orientering kan have afgørende betydning i forhold til mistanke om ophold uden for kommunen og f.eks. i udlandet. HOK har i den forbindelse besøgt kommunens skoler og børnebyer. Udbetaling Danmark startede i 2016 et pilotprojekt med det formål at reducere antallet af fejludbetalinger i kommunerne og Udbetaling Danmark. Pilotprojektet satte fokus på registreringer i CPR-registeret og registreringernes betydning for udbetaling af sociale ydelser. Norddjurs Kommune har deltaget i pilotprojektet, som i 2017 resulterede i en række 26

29 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget anbefalinger fra KL til kommunernes opsætning af det digitale flytteregister e-flyt samt anvendelsen af CPR-registeret. HOK har i 2017 udtrukket 5 sager i Den Fælles Dataenhed, hvilket er mindre end forventet. Det skyldes hovedsageligt, at data fra SKAT ikke indgår fuldt ud i registersammenkøringer, og at data fra regionerne endnu ikke indgår. Kvaliteten af registersammenkøringerne stiger i takt med, at flere registrer og data indgår. Planlagte aktiviteter i 2018 Som led i samarbejdsaftalen mellem KL og Regeringen var der i 2017 planlagt en sygedagpenge-kampagne. Denne kampagne blev i løbet af 2017 lavet om til en kontrolkampagne om EU-borgeres ret til kontanthjælp. Kontrolkampagnens indhold blev først meldt ud til kommunerne i december 2017, og kampagnen forventes gennemført i begyndelsen af HOK er medtaget som en del af arbejdsmarkedsområdets Beskæftigelsesplan 2018, hvor et af målene er, at der skabes rammer for et formaliseret samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK. Formålet er at styrke bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. HOK vil i 2018 have særlig fokus på, at borgerne er korrekt adresseregistreret, ligesom HOK fortsat vil gennemføre kontrolbesøg på virksomheder. Vi forventer, at Udbetaling Danmark videreudvikler Den Fælles Dataenhed, så flere data vil indgå i registersammenkøringerne med en kvalitet, så det understøtter indsatsen mod socialt bedrageri og fejludbetaling. Økonomiske konsekvenser Resultatet for 2017 viser, at kommunen har indfriet målsætningen for den kommunale besparelse med 184 %. Målsætning for kommunalbesparelse i ,660 mio. kr. Resultat ,049 mio. kr. 27

30 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Merbesparelse 1,389 mio. kr. Vedhæftede bilag viser, hvordan resultatet fordeler sig på de forskellige ydelsesområder og dertilhørende refusionssatser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Helhedsorienteret kontrol resultat /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 28

31 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 18/4 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for orientering fra udvalgsformand udvalgsmedlemmer forvaltningen o Resultat for regresindtægter på sygedagpenge i 2017 o Pressemeddelelse om beskæftigelsen i Østjylland Eventuelle spørgsmål til materialet kan stilles på mødet. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Samlet Resultat_ Regres på Sygedagpengeområdet_Regnskabsår /18 2 Åben Nyt-om-ledighed-og-beskaeftigelse-i Oestjylland-Pressemeddelelse-fra /18 RAR-Oestjylland Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 29

32 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 18/1 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 er vedlagt som bilag. Eventuelle bemærkninger til arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2018 februarmøde 21350/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 30

33 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Tema om økonomi 1. Merforbrug på arbejdsmarkedsområdet (21171/18) 3. Status på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets pulje 1. EAU-puljen pdf (21356/18) 4. Ansøgning om støtte til branding af Djursland ved Food Festival 1. Ansøgning til Djursland-stand på Food Festival 2018 og 2019 (9701/18) 5. Ansøgning om flere p-pladser til autocamper ved Grenaa Marina 1. LP707_150 (151740/17) 7. Drøftelse af årligt dialogmøde med erhvervslivet 1. Opsamling fra dialogmøde med erhvervslivet (21119/18) 8. Vækstregnskab Norddjurs Kommune 1. Vækstregnskab for Norddjurs Kommune 2018 (15491/18) 9. Resultat af helhedsorienteret kontrol 2017 og planlagte aktiviteter Helhedsorienteret kontrol resultat 2017 (12611/18) 10. Gensidig orientering 1. Samlet Resultat_ Regres på Sygedagpengeområdet_Regnskabsår 2017 (16466/18) 2. Nyt-om-ledighed-og-beskaeftigelse-i Oestjylland-Pressemeddelelse-fra-RAR- Oestjylland (16470/18) 11. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2018 februarmøde (21350/18) 31

34 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) 32

35 Bilag: 2.1. Merforbrug på arbejdsmarkedsområdet Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 21171/18

36 Merforbrug på arbejdsmarkedsområdet Dato: februar 2018 Reference: erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Merforbrug på driften På arbejdsmarkedsområdet forventes for hele 2017 et forbrug på 535,1 mio. kr. på driften. Det svarer til et merforbrug på 4,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 530,3 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 524,9 554,0 532,6 7,7 Overførte driftsmidler 5,4 2,5-2,9 Drift i alt 530,3 554,0 535,1 4,8 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt På nuværende tidspunkt kan der ses en række forskelle imellem forventet regnskab og det aktuelle forbrug fra økonomisystemet, da regnskabet endnu ikke ligger fast. Det vil sige, at forventningen til afvigelsen stadig er et skøn forbundet med en vis usikkerhed, da der på nuværende tidspunkt mangler kontering af refusion og medfinansiering for december måned, endelig afregning af refusioner, momsafregninger og omkonteringer. Årsager til afvigelserne Budgettet er opjusteret med 11,9 mio. kr. fra 518,4 til 530,3 mio. kr. Tillægsbevillingen er givet til dækning af merudgifter udenfor servicerammen. Det har dog vist 1

37 sig, at prognosen af det forventede merforbrug udenfor servicerammen var for konservativ, hvilket medfører, at der stadig er et merforbrug udenfor servicerammen. Budget 2017 på arbejdsmarkedsområdet blev beregnet i starten af Udgangspunktet for fastlæggelsen af budgettet for 2017 var således de økonomiske forudsætninger, der var kendte på daværende tidspunkt. Ved budgetlægningen for 2017 (første halvår 2016) var både antallet af forventede borgere på de enkelte ydelser og gennemsnitsomkostningerne for disse lavere end ved udgangen af En række af disse forudsætninger har i løbet af 2017 ændret sig. I løbet af 2017 har forvaltningen intensiveret indsatsen for borgere på kontanthjælp. Dermed er antallet af borgere på kontanthjælp nedbragt et betydeligt antal af disse er kommet i job, men den hurtigere afklaring af borgere på kontanthjælp har også betydet, at en del er overgået fra kontanthjælp til andre ydelser. Den primære årsag til merforbruget skal altså findes i, at antallet af borgere på fleksjob, førtidspension og ressourceforløb har været stigende over året. Denne stigning har været højere end forventet ved budgetlægningen for Ligeledes var antallet af især førtidspensioner væsentligt højere ved indgangen til 2017 end forventet, da budgettet blev lagt i foråret Forskydningen af borgere fra kontanthjælp til ressourceforløb, førtidspension og fleksjob har betydet større forsørgelsesudgifter end forventet ved budgetlægningen. Da disse ydelser er højere, medfører det - uanset at en del af kontanthjælpsmodtagerne er kommet i beskæftigelse - at mindreforbruget på kontanthjælp ikke fuldt ud kan afhjælpe merforbruget på de ydelser, kontanthjælpsmodtagerne flyttes til. Opmærksomheden henledes på, at det samlede merforbrug på forsørgelsesudgifterne opvejes af et tilsvarende mindreforbrug på arbejdsmarkedsområdets driftsudgifter på økonomiudvalgets område. 2

38 Bilag: 3.1. EAU-puljen pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 21356/18

39 Erhvervs- og arbejdsmarkedspuljen Anvendelse Forbrug 2017 Budget 2018 Buget 2019 Budget 2020 Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Vedtagne Budget 2017 AU 20/12-16 Videreudvikling af socialøkonomiske strategi AU 20/12-16 To kommunale EGU-pladser AU 20/12-16 Økonomisk sparring - Frivillig gældsrådgivning AU 19/11-15 Aktiviteter i NBR AU 20/12-16 Aktiviteter i NBR 2017 (Vækstmesse kr. + app-konkurrence kr.) AU 20/12-16 Temamøde for arbejdsmarkedsinteressenter forår AU 19/11-15 Særlig minifleksjob AU 11/10-16 Småjobs AU 19/11-15 Medf. Projekter AU 20/12-16 Ungeprojekt i Allingåbro AU 21/9-17 Psykologforløb for unge til og med 25 år Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus EU 19/11-14 Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs EU 8/4-15 Sag 7.Testprojekt tangdyrkning KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer EU 20/4-16 Sag 9. Europæisk Gastronomiregion EU 14/12-16 Sag 6. Ansøgning om støtte til projekt Baltic Sea Game EU 18/1-17 Sag 5. Ansøgning om midler til revision af erhvervspolitikken EU 15/3-17 Sag 5. LAG-småøerne EU 14/6-17 Sag 4. Strategi for indsatsområde Gaming EU 9/8-17 Sag 8. Made By Djursland EU 13/9-17 Sag. 6 Analysearbejde vedr. etablering af infrastruktur til gasforsyning EU 5/10-17 Sag 5 Indsats om turismeudvikling EU 5/10-17 Sag 8 Godkendelse af økonomisk støtte til DM i esport for efterskoler EU 8/11-17 Sag 4 LAG Småøerne, anmodning om tilskud EU 8/11-17 Sag 5 Støtte til projekt Best of Norddjurs EU 8/11-17 Sag 6 Ansøgning om julebelysning KB 18/4-17 Overførselssagen Total EAU 24/1-18 Sag 2 Ansøgning fra Business Djursland om støtte til koordinator funktion EAU 24/1-18 Sag 3 Ansøgning fra Komitéen Bæredygtig Kystkultur om støtte til projekt Nuværende restbudget Kommende sager Jf. Økonomisk politik, er det muligt at bruge 20% af overførslen fra Forventet restbudget

40 Bilag: 4.1. Ansøgning til Djursland-stand på Food Festival 2018 og 2019 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 9701/18

41 BRANDING AF FØDEVAREPRODUCENTER FRA DJURSLAND Et samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Det Grønne Museum og Food Organisation of Denmark - et projekt

42 INDLEDNING Food Organisation of Denmark (FOOD) ønsker at tilbyde fødevarevirksomheder på Djursland en unik brandingmulighed på Food Festival 2018 og I årene 2016 og 2017 har Djursland været massivt repræsenteret på festivalen, og FOOD ønsker at fortsætte dette stærk fokus på Djursland som kvalitetsfødevarernes højborg i Østjylland. PROJEKTET Under projektet Engagefood vil vi sættes fokus på de djurslandske råvarer og de djurslandske virksomheder skal sikres bedre synlighed og afsætning. FOOD ønsker at give 10 fødevareproducenter fra Djursland en eksklusiv mulighed for at deltage i et særligt temaområde på Food Festival i 2018 og Formålet med dette temaområde er at samle producenter fra Djursland og give råvarer fra området endnu stærkere identitet og synlighed. Dette er med til at sikre producenterne en bedre afsætning overfor både private forbrugere og potentielle turister samt finde afsætningskanaler til detailhandlen, eksport, grossister og foodservice. Aktiviteten koordineres i samarbejde med Det Grønne Museum, som bærer det museale nationale ansvarsområde for madens og måltidets kulturhistorie i Danmark. Museet har igennem mange år formidlet og forsket såvel i danskernes madkultur som i den særlige østjyske madkultur, ligesom museet har oparbejdet en erfaring i kompetenceudviklingsarbejdet med små fødevareproducenter fra både Djursland og resten af Region Midtjylland. ØKONOMI Hver kommune vil skulle byde ind med kr./årligt, svarende til kr. over en 2 -årig periode. Dette vil medvirke at 10 virksomheder i både 2018 og 2019 vil indgå i et kompetenceløftende forløb og vil sikre at Djursland er stærkt repræsenteret på Food Festival i Aarhus med sin egen, særegne identitet. Se uddybende om økonomien i vedlagte bilag 4. TIDLIGERE ERFARINGER Projektet har i 2016 og 2017 gennemført et temaområde i samarbejde med LAG Djursland, som har været en stor succes. Nedenfor kan I se nogle af deltagerne og interessenternes holdning til projektet. Det har været en fin oplevelse at være på Food Festival, og helt konkret ser det også ud til, at de professionelle kontakter jeg fik, vil komme til at betyde rigtig meget for min lille virksomhed Torkild Have, indehaver af Nordisk Bryghus Det har været en fornøjelse at arbejde med råvarer af så høj kvalitet og være med til at få producenterne til at indse deres og produkternes potentiale Per Mandrup, kok og gastronomisk vejleder i 2016 og 2017 For en lille virksomhed som vores, og som producerer et så specielt produkt hvor formålet også er en meget høj grad af formidling, er events som Food Festivalen vigtig for at få fat i mange mennesker. Vi håber meget på, at vi kan fortsætte samarbejdet med dig og Per. Vi har faktisk lidt brug for det Merete Nielsen, Holmegaard

43 BILAG 1 BILAG 1 KONCEPTBESKRIVELSE De deltagende virksomheder vil gennemgå et forløb, der skal sikre dem en stærkere identitet, bedre synlighed og forøget afsætning. Forløbet skal kulminere med et temaområde på Food Festival, med deltagelse af 10 kvalitetsfødevareproducenter fra Djursland. Temaområdet skal sikre en samlet identitet for området; og sikre nye afsætningsaftaler eller forøgelse af eksisterende aftaler for producenterne. Det er en unik brandingmulighed for området, virksomhederne og de to kommuner. Området på festivalen vil bestå af 10 telte med hver deres fødevareproducent. I midten af området vil demonstrationskøkkenet fungere om det bankende hjerte. Her skal virksomhedernes produkter i kompetente kokkehænder. Kokke, der vil se nye muligheder for anvendelse af produkter og parre virksomhederne med hinanden gastronomisk. Projektet dækker hele forløbet; den kompetente sparring, møderne med indkøberne, opbygningen af området og arbejdet med kokkene. Virksomhederne skal altså ikke bidrage med andet end deres udviklingslyst og tid. Food Festival er en årlig tilbagevendende madbegivenhed, der hvert år har omkring gæster. Indenfor de sidste år har festivalen udviklet sit BtB fokus, hvilket har medført at over 1000 personer indenfor fødevarebranchen besøger festivalen. Derfor er festivalen det oplagte sted at finde nye afsætningskanaler og samarbejder. Forventet udbytte Da forløbet har flere facetter er der tale om udbytte på flere parametre. Ud fra FOODs erfaringer med at afvikle aktiviteten i 2016 og 2017 er nedenstående blandt andet det udbytte som området og virksomhederne får ud af aktiviteten: Nyfundne samarbejder virksomhederne imellem Stærk branding af området som et samlet fødevareområde Øget afsætning og synlighed for de deltagende virksomheder Kompetent sparring for virksomhederne igennem forløbet Nye idéer til anvendelse af råvarer for virksomhederne Synlighed på festivalen For at sikre det optimale udbytte af projektet er det vigtigt at området kommunikerer Djursland som et samlet fødevareområde. Ligeledes skal virksomhederne sikres god synlighed. Man skal aldrig være i tvivl om hvilken virksomhed der er tilstede men heller ikke hvor i landet den pågældende virksomhed er fra. På følgende side kan man se vores forslag til et designsetup, der sikrer ovenstående. Her er der taget udgangspunkt i de foregående 2 år, hvor synligheden af Djursland på Food Festival har været markant.

44 BILAG 1 Eksempel på setup i 3x3m telt Bannerne over 3x3 pagodeteltene signalerer, at der er tale om råvarer fra Djursland. Bannerne til de enkelte telte skal så kommunikere, hvilken virksomhed, der er tale om. På den måde sikrer man at både området og virksomheden får branding og synlighed ud af indsatsen. FØDEVARER FRA DJURSLAND NORDISK BRYGHUS Øl med kant Banner over 3x3 pagodeteltene Området og virksomhederne skal dele fokus. Området skal brandes som fødevareområde, men virksomhederne skal selvfølgelig også brandes individuelt. Vores forslag er at brande området øverst, og så lade virksomhederne brande sig under, som det også ses i setuppet ovenfor. FØDEVARER FRA DJURSLAND NORDISK BRYGHUS Øl med kant Banner over demonstrationskøkkenet Det skal signaleres, at der er tale om et demonstrationskøkken, og at der et program i gang hele dagen. Brug one-lineren til at signalere, at man kan smage råvarerne fra området. DEMONSTRATIONSKØKKEN Smag på råvarerne fra Djursland

45 BILAG 2 BILAG 2 UDDYBENDE FORKLARING AF PROJEKTET Projektets formål er at bibeholde og skabe arbejdspladser indenfor fødevarebranchen på Djursland. Projektet skal hjælpe eksisterende små og mellemstore fødevarevirksomheder med branding og kompetenceudvikling indenfor markedsføring og afsætning. Projektet kan derfor være med til at støtte op om både lokal produktion, forarbejdning og afsætning fødevarer fra området. Food Organisation of Denmark og Det Grønne Museum ønsker at give producenter af kvalitetsfødevarer fra Nord- og Syddjurs muligheden for at deltage i kompetenceløftende forløb, der kulminerer med et særligt temaområde på Food Festival i 2018 og Formålet med dette temaområde er at samle producenter fra Djursland og give råvarer fra området endnu mere særegen identitet og synlighed. Dette er med til at sikre producenter fra området en bedre afsætning overfor både private forbrugere samt finde afsætningskanaler til detailhandlen, eksport, grossister og direkte til foodservice. Når virksomhederne får adgang til foodservice vil det være de indkøbsansvarlige fra det enkelte storkøkken. Det har vist sig, at fødevareproducenterne fra Djursland forstår at udvikle unikke fødevarer af særlig god kvalitet, men at kunne fange virksomhedens eller produkternes kernefortællinger er ikke altid så let. Branding kræver gode historier og kvalitetsprodukter kræver opfindsom iscenesættelse og det er lige præcis dét som FOOD og Det Grønne Museum i samarbejde med områdets fødevareproducenter skal udvikle og arbejde med på festivalen. Målet med disse aktiviteter alene er at skabe synlighed og give fødevareproducenterne forskellige typer værktøjer til udvikling af profil og brandingstrategier. Formidling skal være en øjenåbner for publikum, enten ved gastronomisk inspiration (opskrifter, råvarer eller tilberedning), og/eller en wauw-effekt, så publikums nysgerrighed efterspørger viden, hvad enten det gælder råvarer, historie eller opskrift og skal skabe en åben dialog mellem publikum og virksomhedsproducent. Afsætningsaftaler Food Festival besøges af inviterede indkøbere, importinteresserede fra Europa, grossister og beslutningstagere i foodservicebranchen. Djurslands tilstedeværelse og synlighed på festivalen, skal derfor bruges til at give de deltagende producenter adgang til dialog med denne målgruppe med henblik på afsætningsaftaler. Denne proces faciliteres af FOOD, som i samarbejde med virksomhederne forbereder dem på opgaven gennem individuel sparring og hjælp til, hvordan de skal bruge tilstedeværelsen af denne målgruppe bedst muligt. Djursland på Food Festival Projektet sørger for, at de deltagenee producenter fra Djursland, i dette fælles temaområde ikke har udgifter i forhold til etableringen af grundsetuppet af en stand. For små og mellemstore fødevarevirksomheder kan adgangen til deltagelse på en sådan event være mange penge, som kan afholde dem fra at investere i øget afsætning og nødvendig markedsføring. Det er netop denne type af producenter, som projektet skal hjælpe til deltagelse. Producenterne skal derimod investere deres tid i kompetenceforløbene forud for festivalen samt deltagelse på selve festivalen.

46 BILAG 2 Det Grønne Museum og FOOD vil indgå i en udviklings- og læringsproces med de små og mellemstore producenter. Sammen med de deltagende virksomheder udvikles de gode fortællinger tilpasset de enkelte virksomheder i en proces før festivalen. Historierne og materialet vil således være en del af temaområdets markedsføring i tiden inden afholdelsen af selve Food Festival men også som et led i forskellige typer af aktiviteter, som skal afvikles på festivalen med det formål at synliggøre produkter fra Djursland. Denne proces med virksomheden og det efterfølgende output skal være anvendeligt til generel deltagelse i events og markedsføring - så deltagerne også kan bruge det næste gang de står på en fødevaremesse og skal markedsføre deres produkt. Food Festival afholdes over 3 dage, og her vil Det Grønne Museum tilrettelægge et spændende aktivitetsprogram i samarbejde med FOOD, således at de lokale virksomheder og besøgende får mulighed for dialog gennem relevante events lige fra aha-oplevelser til hands on aktiviteter. Hovedaktiviteterne på de tre dage vil være at igangsætte og pleje forskellige events med en vis form for brugerinddragelse således at gæsterne i samspil med producenterne afvikler virkningsfulde formidlingselementer, som kan give råvarer fra Djursland identitet og skabe vilkår for storytelling og synlighed. Dette sker i området hjerte, demonstrationskøkkenet, hvor råvarerne repræsenterer producenter fra Djursland. Projektet vil give et kompetenceløft til de deltagende virksomheder, som både vil opleve en kompetenceudvikling i forhold til markedsføring af deres produkter og brugen af events til salg. Virksomhederne vil desuden få adgang til indkøbere inden for detailhandlen, grossister og foodservice, og virksomhederne vil desuden få hjælp til, hvordan de bedst griber afsætningsprocesserne an. Forbedret evne til markedsføring og adgang til et netværk af vigtige indkøbere skal være med til at sikre, at de deltagende virksomheder bevarer og gerne udvider antallet af arbejdspladser i fødevarebranchen. Deltagende små producenter vil med løft af sin markedsførings og afsætningsmuligheder få hjælp til at skalere sin forretning, så de kan gå fra hobbydrift til at blive professionel producent, mens etablerede professionelle mellemstore producenter vil få den hjælp, som de ofte mangler i forhold til manglende ressourcer til netop markedsføring og salg. De deltagende fødevarevirksomheder markedsføres følgende steder: Food Festivals hjemmeside unikke besøgende i 2016 Opslag på Food Festivals Facebook side følgere På Food Festivals festivalplads med markant profil for området, - forventet besøgstal i området er ca gæster Synlighed i festivalprogrammet (både dansk og engelsk) med et oplag på Lokal identitet Projektet vil formidle og afspejle Djursland lokale identitet ved at sætte fokus på lokale kvalitetsfødevarer. Det er ikke blot det gode produkt, men også den gode historie, der bliver fortalt og formidlet. Temaområdet vil klart og tydeligt afspejle Djursland med masser af formidling, fødevarefortællinger fra området og dekoration til at støtte op om indsatsen.

47 BILAG 2 Samarbejdspartner Det Grønne Museum bærer det museale nationale ansvarsområde for madens og måltidets kulturhistorie. Museet har igennem mange år formidlet og forsket såvel i danskernes madkultur som i den særlige østjyske madkultur. Det Grønne Museum skal udføre de aktiviteter, der handler om at hjælpe de deltagende fødevarevirksomheder med udvikling af egen markedsføring og planlægning, og som skal testes af på Food Festival 2018 og Food Festival Det er desuden Det Grønne Museum, der skal planlægge og afvikle indhold i temaområdet for producenterne fra Djursland på Food Festival 2018 og Food Festival 2019.

48 BILAG 3 BILAG 3 TIDSPLAN FOR PROJEKTET Aktivitet TIDSPLAN Forventet startdato Forventet slutdato Rekruttering af sma og mellemstore fødevarevirksomheder, der har potentiale og behov for deltagelse i projektets forløb. Tilrettelæggelse af standens fysiske set up på Food Festival. Herunder bestilling, koordinering af alle deltagende virksomheders enkelte stande samt opsætning og nedtagning Kompetenceudvikling og udvikling af individuel markedsføring for de deltagende virksomheder. Aktiviteten er forberedelse til deltagelse ved Food Festival, og et udbytte som kan anvendes i fremtidig markedsføring og eventdeltagelse Forberedelsesproces med de deltagende virksomheder i forhold til afsætningsaktiviteter til detailhandlen, grossistled og foodservice Tilrettelæggelse af programindhold til området på Food Festival, der med forskellige aktiviteter markedsfører de enkelte virksomheders produkter, og som samlet set markedsfører fødevarer fra de tre kommuner. Afvikling afsætningsaktiviteter. Adgang til indkøbere fra detailhandlen, grossistled og foodservice. Rekruttering af små og mellemstore fødevarevirksomheder, der har potentiale og behov for deltagelse i projektets forløb. Kompetenceudvikling og udvikling af individuel markedsføring for de deltagende virksomheder. Aktiviteten er forberedelse til deltagelse ved Food Festival, og et udbytte som kan anvendes i fremtidig markedsføring og eventdeltagelse. Tilrettelæggelse af standens fysiske set up på Food Festival. Herunder bestilling, koordinering af alle deltagende virksomheders enkelte stande samt opsætning og nedtagning. Tilrettelæggelse af programindhold til området på Food Festival, der med forskellige aktiviteter markedsfører de enkelte virksomheders produkter, og som samlet set markedsfører fødevarer fra de 3 kommuner. Forberedelsesproces med de deltagende virksomheder i forhold til afsætningsaktiviteter til detailhandlen, grossistled og foodservice. Afvikling afsætningsaktiviteter. Adgang til indkøbere fra detailhandlen, grossistled og foodservice

49 BILAG 4 BILAG 4 BUDGET I forhold til udgifterne til det fysiske setup, de kompetencegivende forløb og projektet som helhed medfinansierer FOOD og Det Grønne Museum selv mere end 50% af de samlede udgifter. Der er i alt tale om, at der ansøges om 21,5% af udgifterne ved hver kommune; samlet set 43% af budgettet. Se nedenstående budget og diagram for yderligere forklaring. Årlig finansiering Norddjurs Kommune 22% FOOD 41% Syddjurs Kommune 21% Det Grønne Museum 16% Udspecificering af budget og finansiering: Branding af Djurslands fødevareprodukter Budgetår Konsulentbistand kr kr kr. Konsulentbistand, fødevarekonsulent - besøg hos + udvikling af virksomheder kr kr kr. Konsulentbistand - udvikling af opskrifter og kommunikationsmateriale kr kr kr. Konsulentbistand - besøg hos + udvikling af virksomheder kr kr kr. El-arbejde i opbygningen af Djurslandområdet; tilslutning etc kr kr kr. VVS produktionsmedarbejder kr kr kr. Lydtekniker kr kr kr.

50 BILAG 4 Materiel kr kr kr. Leje af opvaskevogn til producenterne på Food Festival kr kr kr. Pagodetelte med bannere, gulv og indhold, 10 stk. til 10 producenter kr kr kr. Demonstrationskøkken med køkken- og lydustyr, gulv og bannere, 1 stk kr kr kr. Leje af køle- og frysecontainere til producenterne kr kr kr. Strøm, renovation, håndvaske og vanddunke til producenter kr kr kr. Råvarer kr kr kr. Råvarer til demonstrationskøkken kr kr kr. Dekoration kr kr kr. Dekoration af området kr kr kr. Kommunikationsmateriale og synlighed for virksomhederne på Food Festival kr kr kr kr kr kr. Medfinansiering FOOD kr kr kr. Medfinansiering Det Grønne Museum kr kr kr kr kr kr. Beløb pr. kommune kr kr kr.

51 BILAG 5 BILAG 5 BILLEDER FRA TIDLIGERE ÅR Aktiviteten har været gennemført i 2016 og Billederne skal give en fornemmelse af den synlighed som virksomheder og især området oplever. Ligeledes viser billederne hvordan kokkene arbejder med producenterne. Per Mandrup, der var med til at starte Årets Kok og tidligere drev Kokkelandsholdet har været den gastronomiske driver i projektet i 2016 og Oversigtsbillede over området 2016 To producenter i køkkenet med Per Mandrup 2016

52 BILAG 5 Interaktion mellem forbruger og producent 2017 Interaktion mellem forbruger og producent 2017

53 BILAG 5 Branding af både område og virksomhed Kort over de forskellige virksomheder 2016

54 Bilag: 5.1. LP707_150 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

55 Anmelder: Grenaa Kommune Teknik og Udvikling Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon: LOKALPLAN 150 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 FOR GRENAA LYSTBÅDE- HAVN PLAN- OG VEJAFDELINGEN OKTOBER 2001 ORIGINAL l/ TÅ K.

56 Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: Oktober 2001 Kontaktperson: Jesper Due Tlf Fax. nr

57 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 150 Læsevejledning Lokalplanen er opdelt i en RedegørelsesdeL der omhandler baggrunden for lokalplanen, samt hvilken sammenhæng lokalplanen har med den øvrige planlægning og en Bestemmelsesdel der udgør de bindende retningslinier for områdets anvendelse og bygningernes udseende m.v. Lokalplanens kortbilag nr. l, 2 og 3 er bindende for områdets fremtidige anvendelse. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE LOKALPLANENS REDEGØRELSE Indledning l Kort beskrivelse af lokalplanområdet l Kort beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til anden planlægning 2 Kort beskrivelse af kommuneplantillæggets retsvirkninger 5 Kort beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger 5 LOKALPLANENS BESTEMMELSER I.0 Lokalplanens formål Områdets afgrænsning og zonestatus Områdets anvendelse Inddæmninger Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold samt vinterstandpladser for både Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Belysning Ubebyggede arealer og vandarealer 12 II.0 Servitutter Tilladelser fra andre myndigheder m.v Vedtagelsespåtegning 14 LOKALPLANENS KORTBILAG Matrikelkort med lokalplanområdets afgrænsning Kortbilag nr. l Lokalplanområdets udformning med delområder Kortbilag nr. 2 Byggefelter indenfor delområde I Kortbilag nr. 3 Visualisering Bilag 4 Matrikelkortet er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse

58

59 Indledning Nærværende lokalplan er udarbejdet, fordi den gældende lokalplan for Grenaa Lystbådehavn er fra Derfor er der sket så mange ændringer i forudsætningen for havnens udvikling, at der er behov for en revision. Derudover har Teknisk Udvalg besluttet at igangsætte udarbejdelsen af den nye lokalplan med henblik på at tillade en ombygning af fiskehusene på lystbådehavnen til feriehuse i 2 etager. Før arbejdet med lokalplanen er påbegyndt, er der udarbejdet en redegørelse om planlægningen af Grenaa Lystbådehavn. Redegørelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som har afsluttet sit arbejde med en anbefaling om, hvordan forslaget til den nye lokalplan bør udarbejdes. Redegørelsen har været annonceret i den lokale presse, ligesom den er udsendt til repræsentanter for lystbådehavnens brugergrupper m.fl. I forbindelse med redegørelsen er der afholdt et offentligt møde om planlægningen af lystbådehavnen, og deltagerne heri har haft mulighed for at indsende skriftlige bemærkninger. Kort beskrivelse af lokalplanområdet Grenaa Lystbådehavn er anlagt i Området anvendes dels til lystbådehavn, dels til andre ferie- og fritidsformål. Havnen er i 2000 hjemsted for ca. 250 fastliggere, og dette antal øges fortsat. I løbet af sejlsæsonen besøges lystbådehavnen af et stort antal gæstesejlere. Der er ialt omkring 300 gæstepladser. På de inddæmmede arealer er der opført 16 ferieboliger, 6 klubhuse af forskellig størrelse, servicebygninger, 6 mindre forretninger (herunder en iscafé) og en restaurant. Lystbådehavnen er et yndet udflugtsområde for lokale og turister, og området anvendes til publikumsrettede arrangementer. Om vinteren opbevares omkring 100 både på land indenfor lystbådehavnens område. Kort beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter udformningen af dækkende værker, inddæmmede arealer og placering af ramper og bådebroer. Lokalplanen fastsætter endvidere nærmere retningslinier for disponeringen af de inddæmmede områder og udformningen af bygninger. Planen skaber som noget nyt i forhold til den gamle lokalplan mulighed for, at tilsandingsproblemerne ved indsejlingen til lystbådehavnen kan afhjælpes ved, at indsejlingen rykkes 120 meter mod øst. I den forbindelse åbnes der mulighed for, at der kan inddæm-

60 mes et nyt landareal. Den eksakte udformning af dette kendes ikke, hvorfor der ikke i forbindelse med nærværende plan har været tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte bestemmelser for den nærmere tilrettelæggelse og udformning af byggeri på arealet. Hvis det senere skal kunne anvendes til byggeri, kan det kun ske på grundlag af en lokalplan for delområdet. Det er byrådets intention, at der senere skal kunne bygges på arealet. Som noget nyt i forhold til den gamle lokalplan skaber den nye plan mulighed for at ombygge de eksisterende ét etages fiskehuse til ferieboliger i 2 etager. På denne måde kan der etableres 22 nye ferieboliger. Herved imødekommes et stort ønske fra ejerne af fiskehusene. Lokalplanen skaber mulighed for nybyggeri umiddelbart nord for Grenaa Sejlklub og i forbindelse hermed er der sikret en ny vej til den planlagte udvidelse mod øst og nye parkeringspladser. Alle bygninger indenfor lystbådehavnens område kan anvendes til formål som er relevante i relation til områdets anvendelse til lystbådehavn og til ferieformål. Lokalplanens forhold til anden planlægning Planlovens bestemmelser om planlægning af kystområderne Lokalplanens område indgår i et samspil med kystområdet og ligger i den kystnære del af byzonen. Muligheden for at ombygge fiskehusene indenfor lokalplanområdet til feriehuse i 2 etager og muligheden for at opføre byggeri ved sejlklubben vil påvirke kysten visuelt. Derfor er der som foreskrevet i planlovens 16, stk. 4 redegjort for den visuelle påvirkning. Visualiseringen (lokalplanens bilag 4) viser, hvordan de planlagte ændringer opleves fra stranden. Det fremgår heraf, at den planlagte bygningsudvidelse ikke afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse på lystbådehavnen og Kattegatcentret. Ændringen medfører derfor ikke en væsentlig ændret oplevelse af kystlandskabet. Muligheden for at opføre byggeri i 10 meters højde ved sejlklubben findes også i den gældende lokalplan for lystbådehavnen, og der kræves derfor ikke en visualisering heraf. Strandbeskvttelseslinien Lokalplanens område er omfattet af strandbeskyttelse. Der henvises til lokalplanens punkt 12.1 med hensyn til betydningen heraf.

61 Regionplan 1997 for Århus Amt og Forslag til Regionplan 2001 Lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplan 1997 og forslaget til den nye regionplan, Regionplan Kommuneplan for Grenaa Kommune Den eksisterende lystbådehavn er pr. marts 2001 beliggende i et område, som er udlagt til fritidsområde og område til rekreative formål. Området har betegnelsen 4.F.2. Følgende rammer gælder for indholdet af lokalplanen indenfor dette område: En lokalplan for området skal sikre, - at områdets anvendelse fastlægges til lystbådehavn med tilknyttede faciliteter, og - at bygningshøjden ikke må overstige 10 meter bortset fra enkelte bygninger eller bygningsdele, når særlige forhold taler herfor. Lystbådehavnens område er rammeområde 4.F.2. En gennemførelse af lokalplanen forudsætter en ændring af kommuneplanen, som muliggør en udrykning af indsejlingen. Derfor er der samtidigt med lokalplanen lavet følgende tillæg til kommuneplanen:

62 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Hovedstruktur: Område 4.F.2 udvides som vist på nedenstående kort med skravering. Rammer for indholdet af lokalplaner: En lokalplan for område 4.F.2 skal sikre, - at områdets anvendelse fastlægges til lystbådehavn med tilknyttede faciliteter, - at bygningshøjden ikke må overstige 10 meter bortset fra enkelte bygninger eller bygningsdele, når særlige forhold taler herfor, - at det skraverede område ikke kan bebygges, og - at det skraverede område overføres til byzone, efterhånden som inddæmningen foretages. Grenaa Kommune har skønnet, at udflytningen af lystbådehavnens indsejling er en mindre ændring af kommuneplanens hovedstruktur, hvorfor der ikke er pligt til at gennemføre en forudgående offentlighed i forbindelse med kommuneplantillægget (lov om planlægning 22, stk. 2). Hvis der senere påtænkes opført bygninger indenfor det skraverede område, forudsættes det, at der godkendes et tillæg til kommuneplanen, som muliggør byggeriet.

63 Turistpolitisk Handlingsplan Lokalplanen er i overensstemmelse med Turistpolitisk Handlingsplan for Grenaa Kommune. Grenaa Kommunes Spildevandsplan Grenaa Lystbådehavn er omfattet af spildevandsplanen. Udvidelsen af lystbådehavnens areal mod øst betyder, at spildevandsplanen korrigeres i overensstemmelse hermed. Grenaa Kommunes Varmeplan Lokalplanens område er ikke omfattet af varmeplanen. Grenaa B y antenne Lokalplanområdet er omfattet af Grenaa Byantenne. Kort beskrivelse af kommuneplantillæggets retsvirkninger Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget, skal byrådet ifølge planlovens 12 virke for kommuneplantillæggets gennemførelse. Inden for byzoner kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Kort beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom indenfor lokalplanens område kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.

64 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, planen søger at skabe eller fastholde. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af fast ejendom, der tilhører private eller privates rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private rettigheder kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.

65 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 150 Lokalplan for et område til lystbådehavn ved Grenaa Havn. Arealets størrelse er ca. 15,4 ha incl. de arealer, der planlægges inddraget fra søterritoriet og havnebassinet. I henhold til planloven (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000), fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område. 1.0 Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål, 1.1 at sikre at lokalplanens område kan anvendes til fritidsområde, lystbådehavn og dertil knyttede byggerier, faciliteter og funktioner, l.2 at sikre at der kan etableres faste fortøjningspladser til op til ca. 550 både, 1.3 at fastlægge den nærmere udformning og disponering af de arealer, som kan opfyldes på søterritoriet, 1.4 at fastlægge bestemmelser for anvendelsen af lystbådehavnens bygninger og retningslinier for deres placering og udformning, 1.5 at fastlægge vejadgangen til lystbådehavnen og retningslinier for interne veje og stier, og 1.6 at sikre at lystbådehavnen kan udvides mod øst med henblik på at mindske tilsandingen ved indsejlingen. 2.0 Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag l og omfatter del af matr. nr. 60 a og matr. nr.e 60 dk, 60 dl og 60 dm, Grenaa Markjorder samt alle parceller, som efter den 1. marts 2001 udstykkes i området. 2.2 Lokalplanens område opdeles i fire delområder, I, II, III og IV som vist på kortbilag De inddæmmede arealer er beliggende i byzone. Nye arealer indenfor lokalplanens område, som inddæmmes, bliver byzone.

66 3.0 Områdets anvendelse Område I 3.1 Området må anvendes til anlæg og bebyggelse til feriehuse med tilhørende friarealer og terrasser, klubhuse med tilhørende friarealer og terrasser, lagerbygninger, havnekontor, toiletog vaskefaciliteter, parkeringspladser og legeplads samt mindre butikker til betjening af lystbådehavnens gæster og brugere, cafeteria og restaurationsvirksomhed og andre erhvervstyper, som efter byrådets skøn naturligt hører til på lystbådehavnens område. 3.2 Feriehusene indenfor delområdet må ikke anvendes til helårsbeboelse. Område II 3.3 Området må anvendes til parkering, vinter- og sommeropbevaring af både, mastehus, opstilling af affaldscontainere, lagerbygninger og sommeropbevaring af bådstativer- og trailere. Område III 3.4 Området må anvendes til ikke bygningskrævende formål som f.eks. parkering og vinter- og sommeropbevaring af både på land. Hvis området senere ønskes anvendt til bygningsformål kan det kun ske på baggrund af en lokalplan for delområde III med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Område IV 3.5 Området må anvendes til havnebassin med bådebroer m.v. 4.0 Inddæmninger 4.1 Inddæmninger må kun foretages efter de principper, som fremgår af lokalplanens kortbilag. Ved inddæmningen af nye arealer indenfor område III kan der forekomme mindre afvigelser af afgrænsningen som følge af den nærmere projektering. 5.0 Udstykning 5.1 Lystbådehavnens område kan udstykkes i mindre grunde, f.eks. i forbindelse med udlejning afgrunde til feriebebyggelse og klubhuse.

67 6.0 Vej-, sti- og parkeringsforhold samt vinterstandpladser for både Veje og stier 6.1 Vejadgangen til lystbådehavnen skal ske ad en bro over Grenåen, som er vist på lokalplanens kortbilag. 6.2 Interne veje indenfor lokalplanens område skal have et principielt forløb som vist på lokalplanens kortbilag 2. Vejene anlægges i en bredde af 6 meter. Langs vej A-B (vist på kortbilag 3) udlægges areal til fortov på sydsiden af vejen i en bredde af 1,8 meter (ud for de 3 østligste huse dog en mindre bredde på grund af de faktiske forhold). 6.3 Lystbådehavnen forbindes med kystarealet vest for lokalplanens område ved en sti b-b med et principielt forløb som vist på lokalplanens kortbilag 2. Stien udlægges med en bredde på 2,5 meter. 6.4 Mellem de interne veje og bådebroerne etableres stier med et principielt forløb som vist på lokalplanens kortbilag 3. Parkeringspladser / vinterstandpladser 6.5 Delområde I: Der udlægges areal til parkering / vinterstandpladser mellem randbebyggelsen og lokalplanens veje med en beliggenhed som vist i princippet på lokalplanens kortbilag 3. Mindre omflytninger af parkeringspladserne kan foretages, såfremt det samlede antal parkeringspladser opretholdes. 6.6 Delområde II: Ubebygget areal udlægges til parkeringspladser / vinterstandpladser. 6.7 I det omfang behovet for vinterstandpladser ikke kan opfyldes på lystbådehavnen, skal der etableres vinterstandpladser udenfor lystbådehavnens område. 7.0 Bebyggelsens omfang og placering Delområde I 7.1 Bebyggelsen indenfor området skal have karakter af randbebyggelse langs lystbådehavnens bassiner. 7.2 Bebyggelse må kun opføres indenfor de på kortbilag 3 viste byggefelter. Den nærmere placering af byggeri indenfor byggefelterne skal godkendes af byrådet med hensyn til forløbet

68 10 af facader og indpasning af den nye bebyggelse i den bygningsmæssige helhed. 7.3 Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige Bygninger må ikke opføres med mere end 2 l /i etage med udnyttelig tagetage. 7.5 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 10 meter over niveauplan. 7.6 Tage skal være symmetriske sadeltage med en hældning i forhold til vandret på og en rygningsretning vinkelret på byggefelternes længderetning. I særlige tilfælde kan byrådet tillade, at disse bestemmelser fraviges, når bygningen efter byrådets vurdering kan indpasses i de bygningsmæssige omgivelser på en harmonisk måde. For byggeri indenfor byggefeltet umiddelbart nord for Grenaa Sejlklub er der dog ingen krav om rygningsretningen. 7.7 Nybyggeri indenfor området skal mindst have en sokkelkote på 1,75 DNN (Dansk Normal Nul). Delområde II 7.8 Området skal have karakter af åbent område med relativt få bygninger. Bygningerne skal placeres, så det ubebyggede areal fungerer bedst muligt til parkering / vinteropbevaring af både. Den nærmere placering af byggeri indenfor området skal godkendes af byrådet med hensyn til forløbet af facader og indpasningen af den nye bebyggelse i den bygningsmæssige helhed. 7.9 Bebyggelsesprocenten indenfor området må ikke overstige Bygninger må ikke opføres med mere end P/2 etage med udnyttelig tagetage Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 7 meter over niveauplan Tage skal være symmetriske sadeltage med en hældning i forhold til vandret på Andre udformninger af mindre tagpartier kan tillades af byrådet efter en nærmere vurdering, hvor der vil blive set på, om udformningen passer ind i den bygningsmæssige helhed Nybyggeri indenfor området skal mindst have en sokkelkote på 1,75 DNN (Dansk Normal Nul).

69 11 Delområde III 7.14 Bebyggelse indenfor delområdet må ikke finde sted. 8.0 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Bygninger skal udføres med træbeklædte facader og gavle. Større glaspartier og partier beklædt med zink kan dog tillades af byrådet efter en nærmere vurdering, hvor det vil blive vurderet, om bebyggelsens ydre fremtræden passer ind i den bygningsmæssige helhed. Bygninger indenfor byggefeltet umiddelbart nord for sejlkubben kan eventuelt udføres med murede facader. Den ydre fremtræden af Grenaa Sejlklubs hus kan ændres ved ombygning eller beklædning af facaderne, så bygningen kan indgå i den bygningsmæssige helhed indenfor delområdet. 8.2 Træbeklædte facader og gavle skal udføres med en beklædning af ru brædder ("et på to-beklædning"). 8.3 Farver på malede facader og gavle - herunder farverne på mindre bygningsdele såsom vinduer, vindskeder og sternbrædder - skal godkendes af byrådet. Ved godkendelsen vil det blive vurderet, om de valgte farver harmonerer med farverne på de øvrige bygninger. Byrådet kan fastlægge nærmere retningslinier for, hvilke farver der må anvendes. 8.4 Tage skal dækkes med tagpap i farven mørk-grå. Bygninger indenfor byggefeltet nord for Grenaa Sejlklub kan dog dækkes med tegl. 8.5 Skiltning må kun finde sted med byrådets tilladelse. Ved vurderingen af tilladelser til skiltning vil byrådet lægge vægt på, at skiltningen passer ind i omgivelserne uden at virke dominerende eller påtrængende. Skiltning med tilknytning til bebyggelsen skal placeres direkte på facader og gavle. 8.6 Parabolantenner må ikke opsættes på bygninger indenfor området. Opsætning af piskeantenner og antenner til brug for radioamatører godkendt af Post- og Telegrafvæsenet skal i hvert tilfælde godkendes af kommunen. 8.7 Samtlige nye ferieboliger skal tilsluttes Grenaa Byantenne. 9.0 Belysning 9.1 Belysningskilder skal være afskærmede, således at lyspunkter ikke kan ses udenfor de områder, der ønskes belyst.

70 Ubebyggede arealer og vandarealer 10.1 Beplantning på lystbådehavnen kan gennemføres med byrådets godkendelse. Byrådet kan udarbejde en samlet beplantningsplan, som skal ligge til grund for beplantning indenfor området Hegn mod veje, stier m.v. skal udføres af rå brædder ("en på to-beklædning"). Hegnenes højde skal godkendes i hvert enkelt tilfælde af byrådet Affaldscontainere skal placeres som vist på lokalplanens kortbilag Containere, udendørs oplag (excl. vinteropbevaringsstativer) skal hegnes med hegn af rå brædder og efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde Bådebroer, havnens dækkende værker, ramper og servicekaj skal i princippet placeres som vist på lokalplanens kortbilag Servitutter 11.1 Lokalplan nr. 42 for Grenaa Lystbådehavn er tinglyst som deklaration på ejendommen den 20. august Efter lokalplanens endelige vedtagelse vil deklarationen blive aflyst. Nærværende lokalplan vil herefter blive tinglyst for en del af det område, som tidligere var omfattet af lokalplan nr Tilladelser fra andre myndigheder m.v Uanset ovenstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse hertil fra følgende myndigheder: Kystdirektoratet med hensyn til opfyldning og anlæg i søterritoriet i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr af 16. december Århus Amt med hensyn til en godkendelse af den planlagte ændring ved Grenåens udløb og eventuelle dispensationer fra naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier. Grenåens vandføringsevne må ikke forringes ved realiseringen af de planlagte ændringer langs Grenåen. Ved realiseringen af de planlagte ændringer langs Grenåen og Grenåens udløb skal det dokumenteres ved måling og beregning af vandføringsevnen før og efter udvidelsen, at der ikke

71 13 er sket en forringelse. Målingen og beregningen skal foretages af en anerkendt og autoriseret instans. I henhold til 2 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1999 om Kystdirektoratets beføjelser kræves der tilladelse fra Kystdirektoratet til anbringelse af rørledninger i søterritoriet. Dette kan blive aktuelt, hvis der skal pumpes havvand.

72 Vedtagelsespåtegning Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 og forslag til lokalplan nr. 150 er vedtaget af Grenaa Byråd. Grenaa, den 30. april 2001 Ulla Engel direktør / Birgit Kaarøe afdelingschef Nærværende lokalplan nr. 150 med kommuneplantillæg nr. 5 er endeligt vedtaget af Grenaa byråd. Grenaa, den 30. oktober 2001 direktør / Birgit Kaarøe afdelingschef Foranstående lokalplan begæres tinglyst på matr. nr.e 60 a, 60 dk, 60 dl og 60 dm, Grenaa Markjorder. Grenaa, den 8. februar 2002 Ulla Engel ' direktør / Birgit Kaarøe afdelingschef

73

74

75

76

77 *** * *** Side: 15 * * * * * *** * * * Retten i Grenå Akt.nr.: * *** *** Tinglysningsafdelingen D 177 Påtegning på byrde Vedrørende matr.nr. 60 A m.fl. Grund, Grenaa Markjorder Ejendomsejer: Grenaa Kommune Lyst første gang den: under nr Senest ændret den : under nr Lyst på matr. 60A og 60DM Grenaa markjorder Retten i Grenå den Inge Engelrfted Tlf

78 *** * * * * * *** * *** *** *** Retten i Grenå Tinglysningsafdelingen Side: 16 Akt.nr.: AB 229 Påtegning på byrde Vedrørende matr.nr. 60 DL Grund, Grenaa Markjorder Ej endomsej er: Grenaa Kommune Lyst første gang den: under nr Senest ændret den : under nr Retten i Grenå den Inge Engel/ted Tlf

79 *** * *** Side: 17 * * * * * *** * * * Retten i Grenå * *** *** Tinglysningsafdelingen Påtegning på Lokalplan. Vedrørende matr.nr. 60 DK Hovedejd, Grenaa Markjorder Dagbogsdato: Dagbogsnr. : 5137 Afvist fra tingbogen den da matr. nr. 60DK Grenaa markjorder er opdelt i ejerlejligheder. Retten i Grenå den Inge Engel/ted Tlf

80 Stempel O kr. Anmelder: Grenaa Kommune Teknik og Udvikling Plan- og Vejafdelingen Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon Foranstående lokalplan begæres tinglyst på matr. nr. 60 dk, Grenaa Markjorder, ejerlejlighed nr. l og 2. Grenaa Kommune, den 13. marts 2002 Birgit Kaarøe afdelingschef

81 *** * *** Side: 19 * * * * * *** * * * Retten i Grenå Akt.nr.: * *** *** Tinglysningsafdelingen ZA 261 Påtegning på byrde Vedrørende matr.nr. 60 DK Ejeriej. l, Grenaa Markjorder Ejendomsejer: Grenå Sejlklub Lyst første gang den: under nr Senest ændret den : under nr Retten i Grenå den DorHe JohansenL Tif

82 *** * *** Side: 20 * * * *k * *** * * * Retten i Grenå Akt.nr.: * *** *** Tinglysningsafdelingen ZA 262 Påtegning på byrde Vedrørende matr.nr. 60 DK Ejeriej. 2, Grenaa Markjorder Ejendomsejer: Grenaa Kommune Lyst første gang den: under nr Senest ændret den : under nr Retten i Grenå den Johansen TIf

83 Bilag: 7.1. Opsamling fra dialogmøde med erhvervslivet Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 21119/18

84 Opsamling fra dialogmøde med erhvervslivet 30. januar 2018 Nedenstående er opsummerede kommentarer og input ved de 8 stationer. Mange er puljet og sammenskrevet, hvor centrale temaer går igen. De 8 stationer: Produktion Mangel på arbejdskraft er centralt problem Fokus på uddannelses- og rekrutteringsindsats herunder også efteruddannelse Differentieret indsats for brancher under produktion Brug de store virksomheder i den overordnede indsats Mangel på dialog og samarbejde virksomheder imellem Bygge- og anlæg Udfordring med at låne penge i byggebranchen Statsgaranterede lån i udkantsdanmark bør være prioritet for Norddjurs Kommune at arbejde for De mindre virksomheder efterspørger hjælp til at blive klar til at byde på kommunale opgaver, eventuelt en udbudsskole Tilfredshed omkring fordeling af kommunale byggeopgaver Fremgang i brancherne, men centreret omkring Aarhus Tilfredshed med gratis byggesagsbehandling og generel hurtig behandling Fødevarer Kommunen skal indgå som fødselshjælper i samarbejder og klyngeudvikling Markedsføring og branding af fødevare-succes er i Norddjurs Fokus på samarbejde på tværs om eksempelvis sund mad Bygge videre på eksisterende fødevare-indsatser og koncepter Fælles brand i Norddjurs Oplevelse af og fødevare-fortælling om lokale kvalitetsprodukter Formidlingscenter og oplevelsescenter lokalt for tangproduktion Turisme Fokus på udbygning af turisme fra Sverige med fokus på branding af trækplastre i Grenaa/Djursland Synliggøre samarbejdet mellem de forskellige oplevelser og aktører Skabe en let løsning for sommerhusejere til at komme i gang med udlejning Info-app til turister Skabe en midtby med arrangementer, når vejret gør, at folk ikke kan være på stranden

85 Grenaa Havn Central for arbejdspladser, herunder supportfunktioner og ægtefællejobs Bruge havnecentret som omdrejningspunkt for samarbejdsaktiviteter Bruge eksperter i branding og markedsføring af Grenaa og havnen som let tilgængelig, og at beliggenheden er en fordel Opfordring til at arbejde med flere færgeruter, eksempelvis Grenaa Hundested Fortsat fokus på tiltrækning af skibe og fartøjer der genererer arbejdspladser Havets Hus Endnu mere fokus på samarbejde med universiteter/videninstitutioner Bruge de unikke ressourcer som havet giver, eksempelvis tang Bevare sammenhæng mellem havn og centrum Tiltrække lufthavnens gæster Fokus på voksenoplevelser og luksus ved stranden Generel fokus på markedsføring og samarbejde Markedsføring/Branding Stolthed over at bo på Norddjurs brande os på at være noget unikt Vi skal ramme de unge, der hvor de færdes fysisk og digitalt, og skabe et campusområde, hvor det er fedt at være ung Alumne/Ambassadørnetværk af Norddjurs-borgere der ikke bor i området mere Stærkt samarbejde mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Vi skal tiltrække gode medarbejdere 5 gode ting vi kan fortælle dem, som vi kan huske Vi skal brande os klart og aktivt udenfor kommunegrænsen

86 Bilag: 8.1. Vækstregnskab for Norddjurs Kommune 2018 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 15491/18

87 Vækstregnskab for Norddjurs Kommune Opdateret januar 2018

88 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 2 Kapitel 2: Grafisk sammenfatning... 3 Kapitel 3: Den generelle erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Beskæftigelse og virksomheder Iværksætteri Virksomhedernes produktivitet, vækst og eksport Kapitel 4: Udviklingen inden for de erhvervsmæssige fokusområder Beskæftigelse Virksomheder Bilag: Oversigt over branchekoderne bag de erhvervsmæssige fokusområder

89 Kapitel 1 Indledning Dette dokument indeholder en opdatering af Vækstregnskabet for Norddjurs Kommune. Den væsentligste ændring i forhold til Vækstregnskabet fra 2017 er, at to af fire erhvervsmæssige fokusområder er ændret. Fødevarer og turisme beholdes som fokusområder, mens energi & miljø samt transport erstattes af henholdsvis produktion samt bygge & anlæg. Det opdaterede Vækstregnskab består af følgende dele: Første del (kapitel 2) giver et sammenfattende grafisk overblik over de væsentligste vækstindikatorer for Norddjurs samlet set og inden for de fire erhvervspolitiske fokusområder. Anden del (kapitel 3) viser en række forskellige indikatorer for den samlede erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Kommune sammenlignet med Region Midtjylland og en række udvalgte kommuner 1. Tredje del (kapitel 4) viser udviklingen i antallet af beskæftigede og virksomheder inden for de fire erhvervspolitiske fokusområder i Norddjurs (fødevarer, turisme, produktion samt bygge & anlæg). Vækstregnskabet er udarbejdet af IRIS Group, og datagrundlaget er baseret på særkørsler og udtræk fra Danmarks Statistik. 1 Ringkøbing-Skjern, Syddjurs, Lemvig, Skive, Holstebro og Struer Kommune. 2

90 Kapitel 2 Grafisk sammenfatning Figurerne herunder viser et sammenfattende grafisk overblik over de væsentligste vækstindikatorer for Norddjurs Kommune samlet set og inden for de fire erhvervspolitiske fokusområder. Samlet antal privat fuldtidsbeskæftigede Samlet antal virksomheder Antal virksomheder og privat fuldtidsbeskæftigede inden for de fire fokusområder (2016) Fødevarer Turisme Produktion Bygge & anlæg Årsværk Virksomheder Udviklingen i antal privat fuldtidsbeskæftigede inden for de fire fokusområder Fødevarer Turisme Produktion Bygge & anlæg

91 Udviklingen i antal virksomheder inden for de fire fokusområder Fødevarer Turisme Produktion Bygge & anlæg Udviklingen i iværksætteraten* Udviklingen i overlevelsesraten** 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 9,9% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 64% Der er anvendt en ny opgørelsesmetode for iværksætteri. Resultater kan derfor afvige en smule fra Norddjurs Kommunes tidligere Vækstregnskaber. Tal for 2016 er foreløbige. * Andelen af nye iværksættervirksomheder i året ud af den samlede virksomhedsbestand. ** Andelen af de nystartede iværksættervirksomheder der stadig eksisterer tre år efter etablering. Udviklingen i andel vækstvirksomheder* Udviklingen i andel eksportvirksomheder 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% % 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 11% * Virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætning på over ti procent per år de seneste tre år og med absolut vækst på tre mio. kr. årligt. ** Foreløbige tal. 4

92 Kapitel 3 Den generelle erhvervs- og vækstudvikling i Norddjurs Tabellen herunder sammenfatter, hvordan de generelle erhvervs- og vækstindikatorer for Norddjurs Kommune har udviklet sig siden den seneste måling. Tabel 3.1. Sammenfatning af de seneste udviklingstendenser i Norddjurs Kommune Vækstindikator Udviklingstendens Antal egne borgere i beskæftigelse ( ) (+0,5%) Antal privat fuldtidsbeskæftigede i kommunen ( ) (+2,9%) Antal virksomheder ( ) (-1,5%) Iværksætterraten ( ) (+1,4%) Overlevelsesraten for iværksættere ( ) (+13%) Antal beskæftigede årsværk i unge virksomheder ( ) (+4%) Antal unge virksomheder ( ) (-6 %) Andel virksomheder med høj produktivitet ( ) (1,1%) Andel vækstvirksomheder ( ) (0,5%) Andel virksomheder med eksport ( ) Uændret (11,4%) De generelle indikatorer viser, at antallet af egne borgere i beskæftigelse er steget 0,5 procent fra 2015 til Antallet af privat fuldtidsbeskæftigede er steget med knap tre procent fra , hvilket bryder den negative udvikling, der har været observeret siden Stigning fra skyldes primært en stigning i antal privat fuldtidsbeskæftiget i transport-, turisme og dele af produktionsområdet. Antallet af virksomheder i Norddjurs Kommune er dog fortsat med at falde fra 2015 til 2016, hvilket det har gjort siden I sammenligningskommunerne observeres en beskeden stigning (0,8%) i antal privat fuldtidsbeskæftigede i samme periode, mens antallet af virksomheder er faldet med 0,7 procent. Der observeres en stigning i både iværksætterraten (1,4%) og især i overlevelsesraten (13%) i Norddjurs Kommune fra Samme tendens kan observeres i sammenligningskommunerne og i Region Midtjylland samlet set. Der er i forhold til tidligere års vækstregnskaber anvendt en ny opgørelsesmetode for iværksætteri for at kunne beregne tal for 2015 og Resultater kan derfor afvige en smule fra Norddjurs Kommunes tidligere Vækstregnskaber. En interessant udviklingstendens, som også blev fremhævet i forrige vækstregnskab, er, at antallet af privat beskæftigede årsværk i unge virksomheder under tre år i Norddjurs Kommune er steget med fire procent fra 2013 til 2016, selvom antallet af unge virksomheder i samme periode er faldet med seks procent. Udviklingen er i høj grad drevet af en vækst i beskæftigelsen blandt unge virksomheder i fødevarer- og turismebranchen. I forhold til virksomhedernes produktivitet har Norddjurs en mindre andel af højproduktive virksomheder end sammenligningskommunerne og Region Midtjylland. En reduktion på 1,1 procent fra betyder, 5

93 at Norddjurs Kommune i 2016 er blandt de kommuner med den laveste andel højproduktive virksomheder i Danmark. Andelen af vækstvirksomheder i Norddjurs er derimod steget en smule fra 9,7 procent i 2015 til 10,2 procent i 2016, hvilket dermed både ligger over niveauet på 8,2 procent i sammenligningskommunerne og 9,5 procent i hele regionen. Det opdaterede vækstregnskab viser, at Norddjurs fortsat i særlig grad er specialiseret inden for brancherne tekstil, træ- og papirindustri, landbrug, skovbrug og fiskeri, metalindustri og råstof, energi og forsyning. Inden for disse fire branchekategorier er andelen af beskæftigede i Norddjurs mere end dobbelt så høj som i resten af landet. 6

94 3.1 BESKÆFTIGELSE OG VIRKSOMHEDER Tabel 3.2. Antal lønmodtagere efter bopæl og udvikling i procent ( ) Norddjurs Kommune ,5% -6% ,4% -6% Region Midtjylland ,3% -1% Kilde: Jobindsats.dk Note: Data fra er korrigeret en smule ift. det seneste Vækstregnskab pga. efterregistreringer. Tabel 3.3. Antal privat fuldtidsbeskæftigede i Norddjurs og udvikling i procent ( ) Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner ,9% -7% ,8% -8% Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) ,3% 0% Tabel 3.4. Antal virksomheder og udvikling i procent ( ) Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner ,5% -11% Sammenligningskommuner ,7% -8% Region Midtjylland ,5% -2% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Data er afgrænset til private virksomheder, der ikke kan betegnes som en hobbyvirksomhed. 7

95 Tabel 3.5. Antal privat fuldtidsbeskæftigede i Norddjurs og udvikling i procent ( ) Branche Antal beskæftigede i Norddjurs i 2016 Norddjurs Udvikling fra 2009 til 2016 Sammenligningskommuner Region Midtjylland Detailhandel % -11% -5% Landbrug, skovbrug og fiskeri % -7% -10% Bygge & anlæg % -9% 0% Metalindustri % 14% 5% Tekstil, træ og papirindustri mv % -50% -34% Operationel service % 22% 18% Transport % -15% 1% Maskin- og transportmiddelindustri % -9% -7% Hoteller og restauranter 357 4% -8% 12% Engroshandel % -3% 1% Finansiering og forsikring % -47% -15% Møbel og anden industri mv % -15% -29% Levnedsmiddelindustri % -26% -9% Sundhedsvæsen 215-7% 7% 6% Ejendomshandel og udlejning % 12% 7% Undervisning 188 3% -5% 5% Rådgivning, forskning og udvikling % -32% 13% Andre serviceydelser mv % -6% -8% Råstof, energi og forsyning mv % -9% -7% Kultur og fritid % 8% 8% Private velfærdsinstitutioner 79-24% 38% 20% Reklame og øvrig erhvervsservice 62-44% 2% 10% Tele, IT og information 56-8% 4% 11% Plast-, glas- og betonindustri % 3% Elektronikindustri % -24% Forlag, tv og radio % -6% Uoplyst aktivitet I alt % -8% 0% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Diskretionshensyn betyder, at enkelte brancher ikke er oplyst. 8

96 Tabel 3.6. Antal virksomheder i Norddjurs og udvikling i procent ( ) Branche Antal virksomheder i Norddjurs i 2016 Norddjurs Udvikling fra 2009 til 2016 Sammenligningskommuner Region Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -22% -23% Detailhandel % -8% -7% Bygge & anlæg % -12% -9% Hoteller og restauranter % -4% 5% Ejendomshandel og udlejning % 16% 6% Operationel service 96 43% 17% 16% Transport 95-10% -18% -16% Andre serviceydelser mv. 86 4% 4% 12% Sundhedsvæsen 82-9% -3% 1% Rådgivning, forskning og udvikling 75-6% 10% 15% Engroshandel 66-15% -7% -3% Møbel og anden industri mv % -3% -4% Råstof, energi og forsyning mv % -3% -12% Reklame og øvrig erhvervsservice 29 12% 29% 29% Tekstil, træ og papirindustri mv % -26% -25% Tele, IT og information 26-4% 27% 34% Finansiering og forsikring 26-10% -14% 5% Kultur og fritid 26 18% 13% 25% Undervisning 25-22% 6% 15% Metalindustri 23-18% -3% -12% Forlag, tv og radio 18 0% 16% 28% Maskin- og transportmiddelindustri 14 40% -5% -4% Levnedsmiddelindustri 13-7% -15% -2% Private velfærdsinstitutioner 9-25% 42% 9% Olieraffinaderier mv., Kemisk industri, Medicinalindustri, Plast-, glas- og betonindustri 8-33% -19% -15% Elektronikindustri 3-63% 3% -3% I alt % -8% -2% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 9

97 Tabel 3.7. Beskæftigelsesmæssig specialisering i 2016 og ændring heri Specialiseringsgrad 2016 Ændring i specialiseringsgrad Antal årsværk 2016 Tekstil, træ og papirindustri mv. 4,39 0, Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,28 0, Metalindustri 3,00 0, Råstof, energi og forsyning mv. 2,13-0, Møbel og anden industri mv. 1,53 0, Maskin- og transportmiddelindustri 1,41 0, Bygge & anlæg 1,33 0, Detailhandel 1,09 0, Sundhedsvæsen 1,07-0, Hoteller og restauranter 1,01-0, Undervisning 0,99 0, Levnedsmiddelindustri 0,93-0, Transport 0,93-0, Ejendomshandel og udlejning 0,91 0, Kultur og fritid 0,90-0, Operationel service 0,81 0, Andre serviceydelser mv. 0,77 0, Finansiering og forsikring 0,59 0, Private velfærdsinstitutioner 0,46-0,18 79 Reklame og øvrig erhvervsservice 0,41-0,19 62 Engroshandel 0,40-0, Rådgivning, forskning og udvikling 0,34-0, Tele, IT og information 0,16-0,01 56 Plast-, glas- og betonindustri - -0,32 - Elektronikindustri - -0,81 - Forlag, tv og radio - -0,49 - Uoplyst aktivitet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at den pågældende branches andel af den samlede beskæftigelse i kommunen er større end i resten af landet. En specialiseringsgrad på 2 er udtryk for, at branchen er dobbelt så specialiseret som resten af landet. Diskretionshensyn betyder, at enkelte brancher ikke er oplyst og derfor ikke kan beregnes. 10

98 Tabel 3.8. Norddjurs andel af den samlede regionale og nationale beskæftigelse Andel af den samlede regionale beskæftigelse Andel af den samlede nationale beskæftigelse Norddjurs Kommune 2,5% 2,3% 2,3% 0,6% 0,5% 0,5% Sammenligningskommunerne 20,0% 18,8% 18,5% 4,6% 4,3% 4,2% Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) 3.2 IVÆRKSÆTTERI 2 Figur 3.1. Udvikling i iværksætterraten % % 10% % 113 6% 4% 2% Norddjurs Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Iværksætterraten viser andelen af nyetablerede virksomheder i året ud af den samlede virksomhedsbestand. De absolutte tal viser antal nye iværksættervirksomheder i året i Norddjurs Kommune. Tal for 2016 er foreløbige. 2 Der er anvendt en ny opgørelsesmetode for iværksætteri. Resultater kan derfor afvige en smule fra Norddjurs Kommunes tidligere Vækstregnskaber. 11

99 Figur 3.2. Branchernes iværksætterrate ( ) Operationel service Information og kommunikation Videnservice Finansiering og forsikring Kultur og fritid Energiforsyning Vandforsyning og renovation Sundhed og socialvæsen Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Andre serviceydelser Transport Undervisning Ejendomshandel og udlejning Handel Industri 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% Norddjurs Kommune Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Iværksætterraten viser andelen af nyetablerede virksomheder i året ud af den samlede virksomhedsbestand. Data er udregnet som et gennemsnit af perioden Tal for 2016 er foreløbige. Figur 3.3. Udvikling i overlevelsesrate tre år efter opstart 65% 86 60% % % 45% % Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Overlevelsesraten er et udtryk for andelen af de nystartede virksomheder, der stadig eksisterer tre år efter etablering. De absolutte tal i figuren viser antal iværksættervirksomheder i Norddjurs Kommune, der stadig eksisterer tre år efter etablering. Tal for 2016 er foreløbige. 12

100 Figur 3.4. Branchernes overlevelsesrate tre år efter opstart Ejendomshandel og udlejning Undervisning Andre serviceydelser Bygge og anlæg Industri Videnservice Transport Hoteller og restauranter Kultur og fritid Operationel service Information og kommunikation Handel Sundhed og socialvæsen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Norddjurs Hele landet Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Overlevelsesraten er et udtryk for andelen af de nystartede virksomheder, der stadig eksisterer tre år efter etablering. Data er udregnet som et gennemsnit af perioderne , , , og

101 Tabel 3.9. Virksomheder under 3 år i Norddjurs Kommune Antal årsværk Antal virksomheder Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstof, forsyning % % Industri % % Bygge og anlæg % % Detailhandel % % Engroshandel % % Transport % % Hoteller og restauranter % % Information og kommunikation Finansiering, forsikring og ejendeomshandel % % % % Videnservice % % Operationel service % % Private velfærdsinstitutioner og kultur Andre serviceydelser mv % % % % Uoplyst aktivitet 2 1 I alt % % Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Data er afgrænset til virksomheder under 3 år. 14

102 Solrød Kommune Norddjurs Gentofte Sammenligningskommuner Langeland og Ærø 3.3 VIRKSOMHEDERNES PRODUKTIVITET, VÆKST OG EKSPORT Figur 3.5. Andel virksomheder med høj produktivitet i % Bedste placering 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: En virksomhed har høj produktivitet, hvis den er blandt de 25 procent mest produktive i dens branche. Figur 3.6. Andel virksomheder med lav produktivitet i % 30% Sammenligningskommuner Norddjurs Kommune Jammerbugt Kommune 25% Region Midtjylland 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: En virksomhed har lav produktivitet, hvis den er blandt de 25 procent mindst produktive i dens branche. 15

103 Figur 3.7. Udvikling i andel vækstvirksomheder % 10% 9% 8% 7% 6% 5% Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Vækstvirksomheder er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætningen på over på ti procent per år de seneste tre år og med absolut vækst på minimum tre mio. kr. årligt. Vækstvirksomhederne og virksomhedsbestanden er afgrænset til internationalt konkurrerende erhverv. Figur 3.8. Udvikling i andel virksomheder med eksport % 14% 13% 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% * Norddjurs Kommune Sammenligningskommuner Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) *Foreløbige tal. 16

104 Kapitel 4 Udviklingen inden for de erhvervsmæssige fokusområder Tabellen herunder sammenfatter udviklingen fra i antal beskæftigede og virksomheder inden for fire erhvervsmæssige fokusområder i Norddjurs. To områder (fødevarer og turisme) er gengangere fra Norddjurs tidligere Vækstregnskab, mens produktion og bygge & anlæg er nye fokusområder i denne opdatering 3. Tabel 4.1. Sammenfatning af vækstindikatorerne på de fire fokusområder Vækstindikator Fødevarer Turisme Produktion Bygge & anlæg Antal private fuldtidsbeskæftigede Antal virksomheder Udviklingstendens ( ) (-0,3%) (+7,5%) (-2,5%) (+8,0%) Udviklingstendens ( ) (-5,8%) (-4,8%) (-4,2%) (+0,5%) Tabellen viser, at antallet af privat fuldtidsbeskæftigede i Norddjurs inden for turisme og bygge & anlæg er steget fra 2015 til Fremgangen i beskæftigelsen inden for de to områder har været større i Norddjurs end i sammenligningskommunerne og hele regionen fra 2015 til Samlet set er beskæftigelsen inden for begge områder imidlertid fortsat faldet siden 2009, men siden 2013 er beskæftigelsen steget inden for turisme, og det tyder således fortsat på, at den negative udvikling fra 2009 til 2013 er vendt på dette område. Beskæftigelsen inden for fødevareområdet har været nogenlunde stabil fra 2015 til Omkring en fjerdedel af alle de private beskæftigede i Norddjurs arbejdede i 2016 således fortsat inden for fødevareområdet, hvilket svarer til knap personer. Produktionsområdet udgør en næsten lige så stor andel af de privat fuldtidsbeskæftigede i Norddjurs Kommune. Dette område har imidlertid oplevet en dobbelt så kraftig reduktion i antal årsværk (12%) fra 2009 til 2016 end fødevareområdet (6%). Antallet af virksomheder er faldet fra 2015 til 2016 inden for alle fokusområder, bortset fra bygge & anlæg, der har oplevet en lille stigning (0,5%). 3 Der er som bilag vedlagt en oversigt over de branchekoder, der indgår i hvert af de fire erhvervsmæssige fokusområder. 17

105 4.1 BESKÆFTIGELSE Tabellerne herunder viser udviklingen i antallet af private årsværk inden for de fire fokusområder i Norddjurs Kommune, sammenligningskommunerne og Region Midtjylland fra 2009 til Tabellerne viser desuden, hvor stor en andel de beskæftigede inden for hvert fokusområde udgør i forhold til den samlede beskæftigelse i Norddjurs Kommune fra 2009 til Tabel 4.2. Fødevarer Norddjurs Kommune ,3% -6% 23% 22% 23% 24% 24% 24% 24% 23,2% ,5% -8% Region Midtjylland ,7% -6% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel). Tabel 4.3. Turisme Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner Norddjurs Kommune Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner Region Midtjylland ,5% -9% 3,8% 3,7% 3,4% 3,2% 3,1% 3,4% 3,6% 3,8% ,8% -3% ,7% 13% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 18

106 Tabel 4.4. Produktion Norddjurs Kommune ,5% -12% Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner 23,9% 23,7% 23,9% 23,1% 23,7% 24,3% 23,8% 22,6% ,2% -23% Region Midtjylland ,2% -9% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Diskretionshensyn betyder at enkelte brancher under produktion ikke er oplyst på kommuneniveau. Beskæftigelsen i Norddjurs Kommune og sammenligningskommunerne må derfor forventes at være en smule højere end angivet. Tabel 4.5. Bygge & anlæg Norddjurs Kommune ,0% -8% Andel af samlet beskæftigelse Sammenligningskommuner 12,4% 11,7% 11,8% 11,0% 11,1% 10,8% 11,7% 12,3% ,8% -8% Region Midtjylland ,1% 0% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Baggrunden for det erhvervspolitiske fokus på de fire områder er en vurdering af, at kommunen på disse områder er særligt specialiseret, og derfor her har gode forudsætninger for vækst. Figuren på den næste side viser Norddjurs nuværende specialiseringsgrad inden for de fire fokusområder (xaksen), samt hvordan specialiseringsgraden har udviklet sig fra (y-aksen). En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at det pågældende erhvervsområdes andel af den samlede beskæftigelse i kommunen er større end i resten af landet. Cirklens størrelse illustrerer desuden, hvor mange der er fuldtidsbeskæftigede inden for den pågældende branche. 19

107 Figuren viser, at Norddjurs er særligt specialiseret inden for fødevareområdet. Derudover ligger produktion, transport, bygge & anlæg samt turisme over landsgennemsnittet. I den femårige periode fra 2012 til 2016 er turismeområdet og bygge & anlæg steget en smule i specialisering. Derimod er IT og kommunikation samt energi & miljø faldet. Transportområdet er ligeledes blevet mindre specialiseret fra 2012 til 2016, men ligger fortsat over landsgennemsnittet. Figur 4.1. Beskæftigelsesmæssig specialisering i 2016 og ændring heri fra Ændring 0,4 i specialiseringsgrad ,3 Medico og sundhed; 293 0,2 0,1 Turisme; 317 Bygge & anlæg; Produktion; Fødevarer; ,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 It og kommunikation; 386-0,1 Energi & miljø; 204-0,2 Transport; Specialiseringsgrad ,3-0,4 Kilde: IRIS Group på baggrund af Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Områderne er baseret på Danmark Statistiks såkaldte ressourceområder med undtagelse af produktion og bygge & anlæg (se bilag). Specialiseringsgraden for ressourceområdet transport adskiller sig fra branchekoden transport, hvorfor der kan ses en forskel i tal angivet i tabel

108 4.2 VIRKSOMHEDER De følgende fire tabeller viser udviklingen i antallet af virksomheder inden for de fire fokusområder i Norddjurs Kommune, sammenligningskommunerne og Region Midtjylland fra 2009 til Tabellerne viser desuden udviklingen i, hvor stor en andel virksomhederne inden for hvert fokusområde udgør i forhold til den samlede virksomhedsbestand i Norddjurs Kommune. Tabel 4.6. Fødevarer Norddjurs Kommune ,8% -27,0% 30,4% 28,2% 28,3% 28,6% 27,2% 26,4% 26,0% 24,8% ,7% -22,1% Region Midtjylland ,9% -20,5% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Tabel 4.7. Turisme Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner Norddjurs Kommune ,8% -1,3% Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner 3,7% 3,8% 4,3% 4,0% 4,0% 4,1% 4,3% 4,1% ,4% -0,2% Region Midtjylland ,0% 4,0% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 21

109 Tabel 4.8. Produktion Norddjurs Kommune ,2% -11,2% 8,4% 8,8% 8,7% 8,9% 8,6% 8,7% 8,6% 8,3% ,2% -7,3% Region Midtjylland ,7% -11,5% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Tabel 4.9. Bygge & anlæg Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner Norddjurs Kommune ,5% -10,3% Andel af alle virksomheder Sammenligningskommuner 11,4% 11,0% 10,7% 10,1% 11,0% 11,0% 11,2% 11,4% ,3% -11,8% Region Midtjylland ,0% -9,1% Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 22

110 Bilag Oversigt over branchekoderne bag de erhvervsmæssige fokusområder Oversigterne herunder viser de detaljerede branchekategorier, der indgår i hvert af de fire erhvervspolitiske fokusområder, som er analyseret i kapitel 4. FØDEVARER Fokusområdet defineres som ressourceområdet fødevarer og følger således definitionen i tidligere vækstregnskaber for Norddjurs Kommune, hvor dette fokusområde indgår. Følgende branchekoder er inkluderet: 011. Primære erhverv, fødevarer Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø Dyrkning af ris Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde Dyrkning af sukkerrør Dyrkning af tobak Dyrkning af andre etårige afgrøder Dyrkning af druer Dyrkning af tropiske og subtropiske frugter Dyrkning af citrusfrugter Dyrkning af kernefrugter og stenfrugter Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder Dyrkning af olieholdige frugter Dyrkning af planter til fremstilling af drikkevarer Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter Planteformering Avl af malkekvæg Avl af andet kvæg og bøfler Avl af heste og dyr af hestefamilien Avl af får og geder Svineavl Fjerkræavl Blandet drift Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed Indsamling af vildtvoksende forstmateriale undtagen træer Havfiskeri Ferskvandsfiskeri Havbrug Ferskvandsbrug Indvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer 012. Fremstillingserhverv, fødevarer Forarbejdning af frø/sædekorn til udsæd Forarbejdning og konservering af kød 23

111 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød Produktion af kød- og fjerkrækødprodukter Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr Forarbejdning og konservering af kartofler Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager Fremstilling af olier og fedtstoffer Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer Mejerier samt ostefremstilling Fremstilling af konsumis Fremstilling af mølleriprodukter Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter Fremstilling af brød; fremstilling af friske kager, tærter mv. Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer Fremstilling af sukker Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer Forarbejdning af te og kaffe Fremstilling af smagspræparater og krydderier Fremstilling af færdigretter Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad Fremstilling af andre fødevarer i.a.n. Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr Destillation, rektifikation og blanding af alkohol Fremstilling af vin af druer Fremstilling af cider og anden frugtvin Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer Fremstilling af øl Fremstilling af malt Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Fremstilling af tobaksprodukter 013. Støtteerhverv, fødevarer Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr Fremstilling af reb, tovværk, sejlgarn og netstoffer Fremstilling af bølgepap og pap og emballage af papir og pap Fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter 4 Fremstilling af plastemballage Fremstilling af flasker, drikkeglas mv. Fremstilling af letmetalemballage Fremstilling af andre maskiner til generelle formål i.a.n. Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner 5 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 4 Indgår også under fokusområdet produktion. 5 Indgår også under fokusområdet produktion. 24

112 014. Serviceerhverv, fødevarer Serviceydelser i forbindelse med planteavl Serviceydelser i forbindelse med husdyravl Forarbejdning af afgrøder efter høst Reparation af andet udstyr Agenturhandel med landbrugsråvarer, levende dyr, tekstilmaterialer og halvfabrikata Agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med korn, uforarbejdet tobak, såsæd og foderstoffer Engroshandel med blomster og planter Engroshandel med levende dyr Engroshandel med frugt og grøntsager Engroshandel med kød og kødprodukter Engroshandel med mejeriprodukter, æg samt spiselige olier og fedtstoffer Engroshandel med drikkevarer Engroshandel med tobaksvarer Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier Engroshandel med andre fødevarer herunder fisk, krebsdyr og bløddyr Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer Engroshandel med landbrugsmaskiner, -udstyr og tilbehør hertil Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger med hovedvægten på føde-, drikke- og tobaksvarer Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Tobaksforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra stadepladser og markeder Dyrlæger Udlejning og leasing af landbrugsmaskiner og -udstyr Landskabspleje TURISME Fokusområdet defineres som ressourceområdet turisme og følger således definitionen i tidligere vækstregnskaber for Norddjurs Kommune, hvor dette fokusområde indgår. Følgende branchekoder er inkluderet: 031. Primære erhverv, turisme 032. Fremstillingserhverv, turisme 033. Støtteerhverv, turisme 25

113 034. Serviceerhverv, turisme Hoteller og lignende overnatningsfaciliteter Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Restauranter og levering af mad ud af huset Museer Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Forlystelsesparker o.l. PRODUKTION Fokusområdet produktion har ikke tidligere indgået i vækstregnskabet for Norddjurs Kommune. Følgende branchekoder er inkluderet: B. Råstofindvending Indvinding af brunkul Indvinding af stenkul Indvinding af råolie Indvinding af naturgas Brydning af jernmalm Brydning af ikke-jernholdige metalmalme Brydning af sten og indvinding af sand og ler Råstofindvinding i.a.n. Serviceydelser i forbindelse med indvinding af råolie og naturgas Serviceydelser i forbindelse med anden råstofindvinding C. Industri Forbehandling og spinding af tekstilfibre Vævning af tekstiler Efterbehandling af tekstiler Fremstilling af andre tekstiler Fremstilling af beklædningsartikler undtagen beklædningsartikler af pelsskind Fremstilling af varer af pelsskind Fremstilling af strikkede og hæklede beklædningsartikler Garvning og beredning af læder; fremstilling af tasker, kufferter, sadelmagervarer mv.; beredning og farvning af pelsskind Fremstilling af fodtøj Udsavning og høvling af træ Fremstilling af varer af træ, kork, strå og flettematerialer Fremstilling af papirmasse, papir og pap Fremstilling af papir- og papvarer Trykning og serviceydelser i forbindelse hermed Reproduktion af indspillede medier Fremstilling af koks mv. 26

114 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Fremstilling af basiskemikalier, gødningsstoffer og nitrogenprodukter, plast og syntetisk gummi i ubearbejdet form Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter 6 Fremstilling af maling, lak og lignende overfladebehandlingsmidler, trykfarver samt tætningsmaterialer Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler, parfume, hårshampoo, tandpasta mv. Fremstilling af andre kemiske produkter Fremstilling af kemofibre Fremstilling af farmaceutiske råvarer Fremstilling af farmaceutiske præparater Fremstilling af gummiprodukter Fremstilling af plastprodukter Fremstilling af glas og glasprodukter Fremstilling af ildfaste produkter Fremstilling af byggematerialer af ler Fremstilling af andre porcelænsvarer og keramiske produkter Fremstilling af cement, kalk og gips Fremstilling af produkter af beton, cement og gips Tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten Fremstilling af slibemidler og ikke-metalholdige mineralske produkter i.a.n. Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer Fremstilling af rør og hule profiler og tilhørende fittings af stål Fremstilling af andre produkter af den primære forarbejdning af stål Fremstilling af ædelmetaller og andre ikke-jernholdige metaller Støbning af metalprodukter Fremstilling af metalkonstruktioner Fremstilling af tanke og beholdere af metal Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler Fremstilling af våben og ammunition Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal; pulvermetallurgi Overfladebehandling af metal, maskinforarbejdning Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter Fremstilling af andre færdige metalprodukter Fremstilling af elektroniske komponenter og plader Fremstilling af computere og ydre enheder Fremstilling af kommunikationsudstyr Fremstilling af elektronik til husholdninger Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol; ure Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr Fremstilling af magnetiske og optiske media Fremstilling af elektriske motorer, generatorer, transformere og elektriske fordelings- og kontroltavler 6 Indgår også under fokusområdet fødevarer. 27

115 Fremstilling af batterier og akkumulatorer Fremstilling af ledninger og kabler og tilbehør hertil Fremstilling af elektriske belysningsartikler Fremstilling af husholdningsapparater Fremstilling af andet elektrisk udstyr Fremstilling af maskiner til generelle formål Fremstilling af øvrige maskiner til generelle formål Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner 7 Fremstilling af metalforarbejdningsmaskiner og værktøjsmaskiner Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål Fremstilling af motorkøretøjer Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer Bygning af skibe og både Fremstilling af lokomotiver og andet rullende materiel til jernbaner og sporveje Fremstilling af luft- og rumfartøjer o.l. Fremstilling af militære kampkøretøjer Fremstilling af transportmidler i.a.n. Fremstilling af møbler Fremstilling af smykker, bijouteri, mønter og lignende varer Fremstilling af musikinstrumenter Fremstilling af sportsudstyr Fremstilling af spil og legetøj Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil Fremstillingsvirksomhed i.a.n. Reparation af jern- og metalvarer, maskiner og udstyr Installation af industrimaskiner og -udstyr D. Energiforsyning Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning E. Vandforsyning og renovation Vandforsyning Opsamling og behandling af spildevand Indsamling af affald Behandling og bortskaffelse af affald Genbrug Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse 7 Indgår også under fokusområdet fødevarer. 28

116 BYGGE & ANLÆG Fokusområdet bygge & anlæg har ikke tidligere indgået i vækstregnskabet for Norddjurs Kommune. Følgende branchekoder er inkluderet: Gennemførelse af byggeprojekter Opførelse af bygninger Anlæg af veje, jernbaner, broer og tunneller Anlæg af ledningsnet Anden anlægsvirksomhed Nedrivning og forberedende byggepladsarbejder El-installation, VVS- og blikkenslagerforretninger samt anden bygningsinstallationsvirksomhed Bygningsfærdiggørelse Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering 29

117 Bilag: 9.1. Helhedsorienteret kontrol resultat 2017 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12611/18

118 Indsats mod Socialt Bedrageri Norddjurs Kommune Årets resultat pr. 31/ Stat Kommune I alt Kontant-/ udd.hjælp og integrationsydelse Flexjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Friplads Pension /udk Boligstøtte /udk Børnetilskud /udk Restskat Skat Forhøjelse Logbogsbøde/SU Andet (f.eks. udg. efter serviceloven) I alt Sagsantal 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal År til dato Igangværende sager primo Tilgang af nye sager i perioden Afsluttede sager med besparelse Afsluttede sager uden besparelse Igangværende sager ultimo Andre oplysninger 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal I alt Sager fra Den Fælles Dataenhed CVR-sager (virksomhedskontrol) Forklaring: Listesager fra DFD medgår i sags antal med tilgang af sager, afsluttede sager og afsluttede sager uden besparelse.

119 Bilag: Samlet Resultat_ Regres på Sygedagpengeområdet_Regnskabsår 2017 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 16466/18

120 Opgjort pr Samlet resultat for året 2017 vedr. regres på sygedagpengeområdet. "Regresindtægt" sygedagpenge "Statsrefusion" af regresindtægt (50%) Resultat efter fradrag af "Statsrefusion" "Renteindtægt" Resultat inklusiv "Renteindtægt" "Administrative omkostninger" Netto Resultat inklusiv "Renteindtægt" og eksklusiv "Administrative omkostninger" kr kr kr kr. 903 kr kr kr Regres på sygedagpengeområdet. Norddjurs Kommune har indgået et samarbejde med BDO Kommunernes revision omkring regres på sygedagpengeområdet. BDO undersøger i sygedagpengesagerne, om det er muligt at få regres fra forsikringsselskaber i de tilfælde, hvor udbetaling af sygedagpenge sker som følge af ulykke. I 2017 har der været en samlet regresindtægt på 0,298 mio. kr. inkl. renter. Heraf udgør statens andel 0,149 mio. kr., honorar til BDO 0,025 mio. kr. og kommunens andel 0,125 mio. kr adskiller sig væsentligt fra de tidligere år, da BDO har tabt en retssag og har måtte tilbagebetale kr. 1

121 Bilag: Nyt-om-ledighed-og-beskaeftigelse-i Oestjylland-Pressemeddelelsefra-RAR-Oestjylland Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. februar Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 16470/18

122 Pressemeddelelse fra RAR Østjylland Beskæftigelsen steg med i RAR Østjylland (inkl. Viborg) fra oktober Det er en vækst på 1,8%. Ledigheden steg med 657 fra december Det er en meget fin fremgang i beskæftigelsen i Østjylland. Over det seneste år er der kommet omkring flere i job. Beskæftigelsen er nu så høj, at vi skal næsten 10 år tilbage for at finde et tilsvarende beskæftigelsesniveau. I RAR Østjylland arbejder vi for at forebygge mangel på arbejdskraft og understøtte udviklingen af det østjyske arbejdsmarked. Hvis Østjylland fortsat skal kunne vækste, har virksomhederne brug for kvalificeret arbejdskraft. Vi skal med andre ord have de rette kvalifikationer til virksomhedernes behov - i rette tid, udtaler Jakob Beck Wätjen, formand fra RAR Østjylland. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i RAR Østjylland er steget fra i oktober 2016 til i oktober Det er en vækst på og det svarer til 1,8%. Stigningen er størst i Aarhus Kommune, hvor der er kommet flere i job end i november I december var der fuldtidsledige i RAR Østjylland. Det er 657 flere end året før. Den stigende ledighed skyldes bl.a. en ændret visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagerne, som nu i højere grad tæller med i ledighedstallene og en stigende ledighed for yngre og nyuddannede akademikere og magistre. Hos de forsikrede i a-kasserne er ledigheden i absolutte tal faldet i 7 ud af 24 a-kasser og mest i Lærerne og BUPL, hvor der hhv. er 86 og 79 færre ledige end i december Ledigheden er steget mest for 3F Det Faglige Hus, hvor der her hhv. 523 og 147 flere ledige. Derudover har der været stigninger i ledigheden i 15 andre a-kasser. Hos de ikke-forsikrede er ledighed faldet med 308. Fordelt på alder ses den største ledighed både for mænd og kvinder i aldersgruppen år. For mændene i denne aldersgruppe er ledigheden i Østjylland 8,0%. For kvinderne i samme aldersgruppe er ledigheden 10,2% Kilde: Jobindsats.dk Lønmodtagere med bopæl i RAR Østjylland i oktober måned i året Bruttoledige i RAR Østjylland i december måned i året Kilde: statistikbanken.dk; AUF01, Nærmere oplysninger: Jakob Beck Wätjen, formand for RAR Østjylland, Tlf Karl Schmidt, arbejdsmarkedsdirektør, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Tlf Se mere på