Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Danhostel Gjerrild, Dyrehavevej 9, 8500 Grenå Dato: Onsdag den 13. september 2017 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 16:20 Medlemmer: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde Danhostel Gjerrild Dialogmøde Djurslands Turistforening Budgetopfølgning pr. ultimo august 2017 for Erhvervsudvalget Profilanalyse af vejledte virksomheder i Norddjurs Kommune Godkendelse af handlingskatalog for Norddjurs Kommune Erhverv Godkendelse af analysearbejde vedr. etablering af infrastruktur til gasforsyning Norddjurs Kommunes erhvervsklima Godkendelse af arbejdsplan Gensidig orientering...19 Bilagsoversigt...20 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde Danhostel Gjerrild G01 17/130 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets møde starter med rundvisning på Danhostel Gjerrild vandrehjem, Dyrehavevej 9, 8500 Grenå. Efterfølgende afholdes dialogmøde med Danhostel Gjerrild. Følgende deltager: Nina Barrett, Danhostel Gjerrild Stephen Barrett, Danhostel Gjerrild Danhostel Gjerrild vandrehjem er et overnatningssted beliggende i Gjerrild, tæt på strand og skov. Stedet har før i tiden været en jernbaneremise, og har siden sommeren 1973 fungeret som vandrehjem. I dag har vandrehjemmet 24 værelser samt en togvogn med 16 sovepladser. Danhostel Gjerrild blev 1. januar 2017 overtaget af nye forpagtere, Nina og Stephen Barrett. Udover at fungere som overnatningssted for turister tilbyder Danhostel Gjerrild også muligheder for gruppe-booking af lokaler, kursusafholdelse, fester og arrangementer samt mulighed for at leje hele vandrehjemmet. Dialog med Danhostel Gjerrild kan bl.a. omhandle følgende emner: Hvordan kan Danhostel Gjerrild vokse og øge antallet af overnatninger? Hvilke udviklingsmuligheder ser Danhostel Gjerrild for turismeudviklingen i området? Hvilke samarbejdspotentialer ser Danhostel Gjerrild i turismeindsatsen i Norddjurs Kommune? 1

4 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 2

5 Erhvervsudvalget Dialogmøde Djurslands Turistforening G01 17/130 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Dialogmødet med Djurslands Turistforening afholdes i forlængelse af dialogmødet med Danhostel Gjerrild på Dyrehavevej 9, 8500 Grenaa. Fra Djurslands Turistforening deltager følgende: Per Schultz Petersen Jess Kallesøe Steen Poulsen Jørgen Lund Djurslands Turistforening blev oprettet i 1915 og har siden arbejdet med turismeindsatsen i først Grenaa og senere Norddjurs Kommune. Fokus er i høj grad på at gøre turisters besøg på Djursland bedre gennem aktiviteter, fortællinger og god service. Således gennemfører Djurslands Turistforening bl.a. guidede byvandringer samt udarbejder folderen de skjulte oplevelser på 20 forskellige steder og til arrangementer, som kan opleves i Norddjurs Kommune. Djurslands Turistforening har ønsket følgende punkter til mødet med erhvervsudvalget: Gensidig status og erfaringsudveksling på turismeaktiviteter i 2017 Dialog om tema-møde i 2018 som gennemført i 2017 med relevante turismeaktører Dialog om aktiviteter i regi af Djurslands Turistforening fremadrettet Drøftelse af turismeservice på Norddjurs Kommunes strandarealer 3

6 Erhvervsudvalget Mødet er berammet til 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Oversigt over offentlige toiletter i Norddjurs Kommune /17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. Erhvervsudvalget var positiv stemt i forhold til et temamøde i 1. kvartal 2018, men mener, at det skal besluttes af det nye udvalg efter valget. 4

7 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo august 2017 for Erhvervsudvalget S00 17/36 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes for hele året et forbrug på 11,2 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 11,6 mio. kr. I forhold til foregående budgetopfølgning er der tale om en et fald i det forventede forbrug på 0,100 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Erhvervsudvalget samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Forbrug ultimo august Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 10,3 10,1-0,2 Overførte driftsmidler 1,3 1,0-0,3 Drift i alt 7,6 11,6 11,2-0,5 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Årsager til afvigelserne Drift Det forventede mindreforbrug på driften skyldes primært, at der forventes et mindreforbrug på overførslerne på 0,270 mio. kr. Dette skyldes, at handlingskatalog for den netop vedtagende erhvervspolitik først skal behandles politisk i Norddjurs Kommunes Erhvervsudvalg, hvorfor en række aktiviteter er forsinket. Det forventes, at mindreforbruget overføres til Ligeledes forventes et mindreforbrug på 0,188 mio. kr. af driftsbudgettet til erhvervsmæssig branding og erhvervsudviklingsprojektet Baltic Sea Games. 5

8 Erhvervsudvalget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo august godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 for /17 Erhvervsudvalget 2 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse /17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 6

9 Erhvervsudvalget Profilanalyse af vejledte virksomheder i Norddjurs Kommune A00 14/15676 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgsmødet den 9. august 2017 blev udvalget orienteret om status for den basale erhvervsservice i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune har nu modtaget profilanalyse for Det er en omfattende, detaljeret analyse af kommunens basale erhvervsservice, hvor kommunerne i Region Midtjylland benchmarkes. I hovedtræk bekræfter analysen de resultater, som udvalget tidligere er blevet forelagt i statusrapporten. Konklusionen er, at det går godt i Norddjurs Kommune. Analysen er opdelt i 2 afsnit. Den første del omhandler den basale erhvervsservice, mens anden del omhandler den specialiserede erhvervsservice. For basal erhvervsservice til iværksættere, vækstlag og etablerede virksomheder ligger Norddjurs i et bredt midterfelt blandt regionens kommuner. For den specialiserede erhvervsservice ligger Norddjurs Kommune til gengæld helt i top blandt regionens kommuner både hvad angår iværksættere, vækstlag og etablerede virksomheder. Placeringen matcher således Norddjurs Kommunes målsætning om at have stærk fokus på udviklingen af vækstvirksomheder samt om, at de ambitiøse virksomheder, der kan og vil vækste og udvikle, får den bedste mulige service. Norddjurs Kommune overgås kun af Struer og Holstebro, når det kommer til andelen af iværksættere og etablerede virksomheder, der har modtaget specialiseret erhvervsservice. Fælles for de 3 kommuner er, at de alle har Væksthus Midtjylland til at varetage den basale erhvervsservice. Således peger tendensen mod, at en sammenhængende basal og specialiseret erhvervsservice varetaget af Væksthus Midtjylland er optimal i forhold til resultater. 7

10 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Profilanalyse Norddjurs.pdf /17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 8

11 Erhvervsudvalget Godkendelse af handlingskatalog for Norddjurs Kommune Erhverv A00 17/13932 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 13. juni 2017 Norddjurs Kommunes revision af erhvervspolitikken. På baggrund heraf er der udarbejdet et handlingskatalog over de nuværende og kommende aktiviteter, der arbejdes med under erhvervsudvalgets ressortområde. Handlingskataloget beskriver de aktiviteter, erhvervsområdet er ansvarlig for udover de driftsmæssige opgaver, som afdelingen varetager i øvrigt. I de indkomne høringssvar til erhvervspolitikken, som erhvervsudvalget behandlede på sit møde den 17. maj 2017, var der en række konkrete input til handlinger. De input, der blev vurderet relevante for erhvervspolitikken, er blevet indskrevet i handlingskataloget; eksempelvis øget fokus på klyngeudvikling. Aktiviteterne i handlingskataloget er baseret på de strategiske udpegede styrker og potentialer i erhvervspolitikken, der igen er funderet i Vækstregnskabet for Norddjurs Kommune. Der arbejdes i aktiviteterne overordnet med partnerskaber og klyngeudvikling samt brobygning mellem videninstitutioner og lokale virksomheder. Erhvervspolitikken understøttes desuden af et magasin, der via virksomhedscases for de enkelte indsatsområder sætter fokus på Norddjurs Kommune som en proaktiv samarbejdspartner for erhvervslivet. Magasinet er under udarbejdelse. I handlingskataloget er de 3 udpegede fyrtårne samlet som en selvstændig aktivitet, hvor fokus er på strategiske samarbejder med fyrtårnene, herunder arbejdet med at inddrage fyrtårnene i nationale og internationale partnerskaber. 9

12 Erhvervsudvalget Afslutningsvist beskriver handlingskataloget udvalgte strategiske samarbejder; herunder Business Region Aarhus, samarbejde med lokale erhvervsforeninger samt den kommunale erhvervsservice overfor både iværksættere og etablerede virksomheder. Handlingskataloget er et dynamisk arbejdsdokument, der løbende opdateres med nye aktiviteter indenfor de forskellige indsatsområder, og det foreslås, at handlingskataloget forelægges erhvervsudvalget, når kataloget opdateres. Som en del af dette, vil de relevante indsatser i handlingskataloget inkludere en effekt- og udbytteevaluering. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, 1. at handlingskataloget, som det foreligger nu, godkendes. 2. at det godkendes, at handlingskataloget med tilhørende evaluering af effekter og udbytte forelægges årligt i første kvartal til godkendelse af eventuelle nye eller ændrede initiativer. Bilag: 1 Åben Handlingskatalog sep /17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. I handlekataloget overvejes indarbejdet muligheder for netværksdannelse mellem virksomheder på turismeområdet. 10

13 Erhvervsudvalget Godkendelse af analysearbejde vedr. etablering af infrastruktur til gasforsyning G00 16/10346 Åben sag Sagsgang: EU, MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 22. august 2017 ny klima- og energipolitik for Norddjurs Kommune. Kommunen har tidligere været i dialog med virksomheder, der arbejder med aktiviteter, der understøtter Norddjurs Kommunes Energi- og Klimapolitik. Som et led heri har der været henvendelser fra interesserede virksomheder omkring etablering af en gasledning fra Assentoft ved Randers til Grenaa Havn. Efterfølgende har der siden juni 2016 været afholdt en række møder mellem Norddjurs Kommune og interessenter omkring effekten for eksisterende erhverv samt potentialer for tiltrækning af nye virksomheder til området som konsekvens en eventuel gasledning. Ideen om en gasledning fra Assentoft til Grenaa Havn er i tråd med den netop vedtagne energi- og klimapolitik, hvor fokus på Grøn Erhvervsvækst indebærer at sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune på baggrund heraf nedsætter en arbejdsgruppe på tværs af afdelingerne i Norddjurs Kommune. Arbejdsgruppens opgave er at: Undersøge de erhvervsmæssige potentialer for kommunen som helhed ved en etablering af infrastruktur til gasforsyning til transport og proces. Identificere og have dialog med mulige interessenter om deltagelse i projektets videre forløb. Agere tovholder på udarbejdelse af en ekstern cost/benefit analyse af projekts realiserbarhed. 11

14 Erhvervsudvalget Analysen skal kortlægge muligheder og udfordringer inden for en række prioriterede områder: Juridiske forhold Herunder Norddjurs Kommunes lovhjemmel i forhold til engagement i nye typer gasforsyning. Rollefordeling Kommunens mulige rolle i en evt. etablering af infrastruktur til gasforsyning. Idet det dog forventes, at en ledningsetablering vil skulle ske ved private investorer. Kortlægning af behov for andre energiformer og samspil med øvrige energiformer på Djursland, eks. Kraftvarmeværket i Grenaa. Økonomiske forudsætninger Prisen for gennemførelsen af projektet samt ekstern finansiering af gennemførelse og drift. Planlov, kommuneplan m.m. Udfordringer og muligheder i forbindelse med projektet. Erhvervsudvikling Hvordan understøtter projektet det eksisterende erhvervsliv og tiltrækning af nye virksomheder til området. Miljø og Klima Effekter på miljø- og klimaområdet ved eventuel etablering. Øvrige. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommunes andel af analysen forventes at beløbe sig til 0,150 mio. kr. Heraf søges Norddjurs Kommunes erhvervsudviklingspulje om 0,075 mio. kr., og de resterende 0,075 mio. kr. søges finansieret fra anlægsbevillingen til klimaarbejdet i miljø- og teknikudvalget. Lønudgifter til medarbejdere finansieres af afdelingernes driftsbudgetter. Såfremt der er positiv stemning for at yde tilskud på 0,075 mio. kr., kan det oplyses, at erhvervsudviklingspuljens restbeløb inden dette møde udgør 0,281 mio. kr. i

15 Erhvervsudvalget For anlægsbevillingen til klimahandlingsplan og energiplan på miljø- og teknikudvalgets område er der afsat et budget på 1,000 mio. kr. Da der er modtaget et tilskud fra EU, udgør restbeløbet for 2017 på nuværende tidspunkt 1,953 mio. kr. Heraf forventes 0,500 mio. kr. at skulle overføres til Såfremt interessenterne omkring en naturgas-ledning fra Assentoft til Grenaa deltager med økonomisk bidrag til analysen, vil denne kunne omfatte flere aspekter af muligheder og udfordringer. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at: 1. nedsættelse af arbejdsgruppe og igangsættelse af analyse godkendes 2. erhvervsudvalget støtter analysearbejdet med 0,075 mio. fra erhvervsudviklingspuljen til analysearbejde 3. sagen videresendes til behandling i miljø- og teknikudvalget for godkendelse af nedsættelse af arbejdsgruppe, igangsættelse af analyse og finansiering af de resterende 0,075 mio. kr. Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. Analysen skal alene vedrøre de erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder. Der er således ikke lagt op til en inddragelse af yderligere anvendelse af gas til private husstande. 2. Godkendt. 3. Godkendt. 13

16 Erhvervsudvalget Norddjurs Kommunes erhvervsklima A00 17/14034 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Dansk Industri har foretaget sin årlige måling af det lokale erhvervsklima i 96 af landets 98 kommuner og derefter rangeret kommunerne på baggrund af i alt 44 indikatorer. Analysen er baseret dels på statistisk materiale, dels på spørgeskema blandt medlemmer. I analysen er 226 virksomheder i Norddjurs Kommune blevet spurgt, hvoraf 60 har deltaget i undersøgelsen. Tallene i analysen er relative, hvilket betyder, at Norddjurs måles i forhold til andre kommuners placering. Dette betyder, at Norddjurs Kommune på specifikke områder kan have forbedret sig, men at kommunen falder i placering i forhold til andre kommuner. Den samlede analyse samt specifikke nøgletal mv. for Norddjurs Kommune er vedlagt som bilag. I årets erhvervsklimaanalyse er Norddjurs Kommunes samlede placering nummer 84, hvilket er et fald på 16 pladser i forhold til Analysen er opbygget i 3 dele, som hver tæller 1/3 i kommunernes samlede placering: 1. Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen som et enkelt spørgsmål. 2. Rammevilkår belyst ved kommunernes gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. 3. Spørgeskema til virksomheder på 21 indsatsområder fordelt på 9 forskellige fagområder. 14

17 Erhvervsudvalget Ad 1: I virksomhedernes overordnede vurdering er Norddjurs Kommune gået markant tilbage fra en plads som nummer 54 i 2016 til 83 i 2017 Et fald på 29 pladser. De adspurgte virksomheder er således mindre tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet i dette års analyse. Ad 2: I analysen af de kommunale rammevilkår forbliver Norddjurs Kommune samlet set nummer 95; samme placering som i sidste års analyse. Der er kun få, svage ændringer i de statistiske indikatorer, hvorfor placeringen er uændret. Ad 3: Analysens spørgeskema omhandler, udover den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed, i alt 9 fagområder, bl.a. infrastruktur og transport, arbejdskraft, kommunal sagsbehandling og information og dialog. Her klarer Norddjurs Kommune sig generelt set bedre end sidste år og går frem på 8 af de 21 indikatorer, heraf flere markant. På områder som sagsbehandling, skatter samt afgifter og gebyrer, arbejdskraft og brug af private leverandører klarer kommunen sig godt, men er udfordret på især infrastruktur og transport, kommunens image og velfærdsservice. Norddjurs Kommune går særligt frem på følgende indikatorer: Kommunal sagsbehandling på sygedagpenge 30 pladser frem til placering som nummer 37 mod nummer 67 sidste år. Sagsbehandling på miljøområdet - 16 pladser frem til placering som nummer 17 mod nummer 33 sidste år. Kommunale erhvervsskatter 22 pladser frem til placering som nummer 11 mod nummer 33 sidste år. Adgang til kvalificeret arbejdskraft 31 pladser frem til placering som nummer 41 mod nummer 72 sidste år. Overholdelse af betalingsfrister - 30 pladser frem til placering som nummer 37 mod nummer 67 sidste år. 15

18 Erhvervsudvalget Udbudsproces for private leverandører - 22 pladser frem til placering som nummer 42 mod nummer 64 sidste år. Lokal planlægning til by- og erhvervsudvikling 20 pladser frem til placering som nummer 40 mod nummer 60 sidste år. Dialog mellem erhvervsliv og embedsmænd - 12 pladser frem til placering som nummer 46 mod nummer 58 sidste år. Norddjurs Kommune oplever størst fald på følgende indikatorer: Formidling af væsentlig information til virksomheder 14 pladser tilbage til placering som nummer 77 mod nummer 63 sidste år. Dialog mellem erhvervsliv og kommunens politikere: 17 pladser tilbage til placering som nummer 54 mod nummer 37 sidste år. Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider m.m.): Tilbagegang på 7 pladser til placering som nummer 78 mod 71 sidste år. Således viser analysen, at Norddjurs Kommune er gået markant frem på en række konkrete områder baseret på virksomhedernes oplevelse. Denne fremgang slår dog ikke igennem i spørgsmålet omkring virksomhedernes overordnede opfattelse af erhvervsvenligheden, hvor kommunen går markant tilbage. Metoden i analysen betyder, at Norddjurs Kommune falder markant i den samlede rangliste. På trods af, at kommunen oplever fremgang på en række områder, gør vægtningen af spørgsmålet om den overordnede erhvervsvenlighed sammen med de statistiske indikatorer, at Norddjurs Kommune relativt får en lav placering. I vedlagte bilag kommer Dansk Industri Randers-Norddjurs med en række anbefalinger til områder, som Norddjurs Kommune bør fokusere på: 16

19 Erhvervsudvalget Forbedring af kommunens image Øget velfærdsservice Information og dialog Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at analysen drøftes. Bilag: 1 Åben Samlet analyse - Lokalt erhvervsklima /17 2 Åben Kommuneark Norddjurs.pdf /17 3 Åben Norddjurs - placering kategorier sammenlignet med 2016.pdf /17 4 Åben Overblik over resultater /17 5 Åben Pressemeddelelse DI Norddjurs /17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 17

20 Erhvervsudvalget Godkendelse af arbejdsplan G01 17/127 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 gennemgås, og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Erhvervsudvalget arbejdsplan september /17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 18

21 Erhvervsudvalget Gensidig orientering G01 17/129 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 19

22 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Dialogmøde Djurslands Turistforening 1. Oversigt over offentlige toiletter i Norddjurs Kommune (124823/17) 3. Budgetopfølgning pr. ultimo august 2017 for Erhvervsudvalget 1. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 for Erhvervsudvalget (124611/17) 2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse (125082/17) 4. Profilanalyse af vejledte virksomheder i Norddjurs Kommune 1. Profilanalyse Norddjurs.pdf (116682/17) 5. Godkendelse af handlingskatalog for Norddjurs Kommune Erhverv 1. Handlingskatalog sep (122766/17) 7. Norddjurs Kommunes erhvervsklima 1. Samlet analyse - Lokalt erhvervsklima 2017 (123737/17) 2. Kommuneark Norddjurs.pdf (123725/17) 3. Norddjurs - placering kategorier sammenlignet med 2016.pdf (123729/17) 4. Overblik over resultater (123730/17) 5. Pressemeddelelse DI Norddjurs (123732/17) 8. Godkendelse af arbejdsplan Erhvervsudvalget arbejdsplan september 2017 (125296/17) 20

23 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) 21

24 Bilag: 2.1. Oversigt over offentlige toiletter i Norddjurs Kommune Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

25 Notat Dato: 7. september 2017 Reference: Miljø- og kulturforvaltninge Oversigt over offentlige toiletter i Norddjurs Kommune Desuden arbejdes med etablering af et nyt offentligt toilet på følgende steder: 1. i Auning ved det nye trafikknudepunkt, 2. ved Sangstrup Klint (jf. budgetforlig 2018) 3. ved Fjellerup Brandstation, legeplads over for Brugsen (jf. budgetforlig 2018) 1

26 Bilag: 3.1. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 for Erhvervsudvalget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

27 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 for Erhvervsudvalget Samlet oversigt Erhvervsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler Overførte driftsmidler Drift i alt Korrigeret budget * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Erhvervsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Forventet regnskab Afvigelse* 10,3 10,1-0,2 1,3 1,0-0,3 11,6 11,2-0,5 Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 10,3 0,0 1,3 11,6 På driften forventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 11,6 mio. kr. Erhvervsudvalget - overførsler Afdeling/område (mio. kr.) Overført fra 2016 Erhvervsudviklingspuljen 0,2 Turisme 0,2 Erhverv og iværksætteri 1,0 I alt 1,3

28 Drift Erhvervsudvalget - drift fordelt på områder Afdeling/område (mio. kr.) Erhvervsudviklingspuljen Turisme Erhverv og iværksætteri I alt Korrigeret budget * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Forbrug ultimo august Forventet regnskab 2017 Afvigelse* 0,4 0,0 0,4 0,0 7,3 5,3 7,3 0,0 3,9 2,3 3,5-0,5 11,6 7,6 11,2-0,5 Budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 viser et forbrug på 7,6 mio. kr. svarende til 65,1 % af det korrigerede budget. På nuværende tidspunkt forventes for hele året et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 11,6 mio. kr. Afvigelser Område (mio. kr.) Afvigelser i alt Erhverv og iværksætteri -0,5 Mindreforbrug Område i alt -0,5 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Forklaringer på væsentlige afvigelser* 1.1 Baltic Sea Games -0, Direkte virksomhedsrettede aktiviteter -0, Erhvervsmæssig branding -0, Strategi Game Hub -0,100 Ad. 1.1 Baltic Sea Games Det forventede mindreforbrug på driften skyldes primært, at udgifter til erhvervsudviklingsprojektet Baltic Sea Games først afholdes primo Dette skyldes en forsinkelse i det europæiske projektkontor omkring godkendelser af projektets øvrige deltagere. Det forventes, at mindreforbruget overføres til Ad. 1.2 Direkte virksomhedsrettede aktiviteter Derudover forventes det, at der vil blive et mindreforbrug på 0,170 mio. kr. på overførslen til budgettet til direkte virksomhedsrettede aktiviteter. Dette skyldes, at handlingskatalog for den netop vedtagende erhvervspolitik først skal behandles politisk i Norddjurs Kommunes Erhvervsudvalg. Det forventes, at mindreforbruget overføres til Ad. 1.3 Erhvervsmæssig branding Ligeledes forventes det, at 0,095 mio. kr. af driftsbudgettet til erhvervsmæssige branding ikke vil blive forbrugt i år. Dette skyldes at branding materiale for nuværende er under udarbejdelse jvf. den netop vedtaget erhvervspolitik for Norddjurs kommune. Det forventes, at mindreforbruget overføres til Ad. 1.4 Strategi Game Hub

29 Ligeledes forventes et mindreforbrug på 0,100 mio. kr. i forbindelse med udarbejdelse af Strategi for Game Hub, da arbejdet med strategien opkræves i fire rater, hvoraf der kun vil blive opkrævet to i indeværende år. Her forventes det, at der kun vil blive brugt halvdelen af overførslen på 0,200 mio. kr. Det forventes, at mindreforbruget overføres til 2018.

30 Bilag: 3.2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

31 Erhvervsudviklingspuljen Anvendelse Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus Vedtaget Budget , puljens størrelse EU 19/11-14 Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs * EU 8/4-15 Sag 7. testprojekt tangdyrkning KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer EU 20/4-16 Sag 9. Europæisk Gastronomiregion EU 14/12-16 Sag 6. Ansøgning om støtte til projekt Baltic Sea Game Vedtaget Budget 2017, puljens størrelse EU 18/1-17 Sag 5. Ansøgning om midler til revision af erhvervspolitikken EU 15/3-17 Sag 5. LAG-småøerne KB 18/4-17 Overførselssagen EU 14/6-17 Sag 4. Strategi for indsatsområde Gaming EU 9/8-17 Sag 8. Made By Djursland Nuværende restbudget Kommende sager: Analyse af infrastruktur til gasledning Restbudget, hvis alle kommende sager godkendes *Jf. beslutning i KB erstattes VækstNorddjurs og Norddjurs Snak Bar i 2017 af øvrige aktiviteter til dialog med erhvervslivet.

32 Bilag: 4.1. Profilanalyse Norddjurs.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

33 Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

34 Indholdsfortegnelse Forord : Hovedresultater fra Profilanalyse De lokalt vejledte De specialiserede vejledte... 7 Del 1: De lokalt vejledte 2: Førstartere og den lokale vejledning Antal vejledt fra : Iværksættere og den lokale vejledning Antal vejledte fra Brancher Årsværk Omsætning Kapitel 4: De etablerede virksomheder og den lokale vejledning Antal vejledte fra Brancher Årsværk Omsætning Eksport : Vækstlaget og den lokale erhvervsfremme Vækstlaget i de 16 kommuner Vækstlagets brug af lokal vejledning Del 2: De specialiserede vejledte 6: Førstartere og den specialiserede vejledning Antal vejledte i : Iværksættere og den specialiserede vejledning Antal vejledte i Brancher Årsværk Omsætning : Etablerede virksomheder og den specialiserede vejledning Antal vejledte i Brancher Årsværk Omsætning Eksport : Vækstlaget og den specialiserede vejledning Vækstlaget i regionen og brug af specialiseret vejledning Bilag: Afgrænsning af målgruppe og kontrolgrupper Definition af vejledte Metode og afgrænsning

35 Forord Profilanalyse 2017 giver en kvantitativ beskrivelse af de førstartere, iværksættere og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning i den lokale erhvervsservice samt brugere af specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland i Region Midtjylland i året Profilanalyse 2017 består af to dele: Del 1 de lokalt vejledte: Fokuserer på de lokalt vejledte og dækker brugerne af lokal erhvervsservice i 16 af de i alt 19 kommuner i Region Midtjylland. Del 2 de specialiserede vejledte: Fokuserer på de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning hos Væksthus Midtjylland. Dækker alle 19 kommuner i regionen. Profilanalyse 2017 skelner ligesom de forrige års Profilanalyser mellem følgende tre hovedgrupper, som modtager vejledning: 1) Førstartere: Personer som overvejer at starte egen virksomhed, men som på vejledningstidspunktet ikke har et CVR-nummer. 2) Iværksættere: Virksomheder som er under tre år gamle på vejledningstidspunktet. 3) Etablerede: Virksomheder som er over tre år gamle på vejledningstidspunktet. De 16 kommuner, som har leveret brugeroplysninger til dette års Profilanalyse, er: Favrskov, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommuner. Profilanalyse 2017 kortlægger aktivitetsomfanget og -udviklingen i antal vejledte ved de lokale erhvervsserviceoperatører. Profilanalyse 2017 har også fokus på udviklingen i antallet af vejledte i de enkelte kommuner over en fireårige periode fra Målet er at give de enkelte kommuner og erhvervsserviceoperatører et bedre sammenligningsgrundlag for at vurdere aktivitetsomfanget og den historiske udvikling heri. Profilanalyse 2017 indeholder som i de foregående år en særlig analyse af kontakten til vækstlaget både blandt de lokale erhvervsserviceenheder (del 1) og den specialiserede vejledning i Væksthus Midtjylland (del 2). Formålet med analysen af vækstlaget er både at undersøge størrelsen af vækstlaget i de forskellige kommuner og undersøge i hvilket omfang, virksomhederne i vækstlaget har benyttet hhv. lokal og specialiseret erhvervsservice. Analysen er udført af IRIS Group på vegne af Væksthus Midtjylland. Alle opgørelser bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. De lokale erhvervskontorer og Væksthus Midtjylland har været ansvarlige for at levere lister med CVR-numre på de virksomheder, som de hver især har ydet vejledning i IRIS Group, forår

36 Hovedresultater fra Profilanalyse 2017 Profilanalyse 2017 bygger på kvantitative indikatorer om brugere, som har fået vejledning i 2016 hos den lokale erhvervsservice og Væksthus Midtjylland. Der er stor forskel blandt kommunerne med hensyn til, hvordan erhvervsservice bliver prioriteret og hvor mange ressourcer, der er tilknyttet området. Profilanalysen søger ikke årsagsforklaringer af de observerede data og tendenser. Det er op til læseren og den enkelte interessent at drage konklusioner på baggrund af data. KOMMUNALT BIDRAG TIL OPERATØREN AF LOKAL ERHVERVSSERVICE Som noget nyt i Profilanalyse 2017 har erhvervsserviceoperatørerne i de medvirkende kommuner indberettet oplysninger om det kommunale bidrag til finansiering af deres aktiviteter. I nogle kommuner dækker det kommunale tilskud primært 1-1 vejledning til førstartere, iværksættere og etablerede virksomheder, mens det i andre kommuner også dækker udgifter til andre erhvervsfremme aktiviteter. Det gør, at tallene ikke er direkte sammenlignelige. Tabel 1.1. Årlig kommunal bevilling til operatøren af lokal erhvervsservice Kommune Årlig bevilling (kr.) Favrskov Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkjøbing-Skjern Samsø Silkeborg Struer Syddjurs Viborg Aarhus Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra de medvirkende kommuner. Note: Skive Kommune er udeladt fra tabellen, da kommunen ikke har oplyst ressourceforbruget. 4

37 1.1 DE LOKALT VEJLEDTE Dette afsnit opsummerer resultaterne for de 16 deltagende kommuner for de fire grupper. Profilanalyse 2017 viser, at der er store forskelle på tværs af de 16 kommuner. Det gælder både antallet og andelen af vejledte samt profilen af de vejledte iværksættere og etablerede virksomheder. Figur 1.1 viser hvor stor en andel af lokale iværksættere, etablerede virksomheder og vækstlaget, som benytter lokal erhvervsservice i de enkelte kommuner. Figur 1.1. Andel der har modtaget lokal vejledning i % 8% 6% Vejledte etablerede virksomheder i % af alle etablerede Herning Randers Silkeborg (13 ; 16) Ringkjøbing-Skjern Samsø Viborg Odder Lemvig Struer (37 ; 9) 4% 2% Ikast-Brande Skive Syddjurs Norddjurs Favrskov Holstebro Andel vejledt vækstlag 5% 15% Vejledte iværksættere i % af Aarhus alle iværksættere 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 25% Cirklernes placering på den vandrette akse viser andelen af iværksætterne, der har modtaget vejledning i kommunen. Cirklernes placering på den lodrette akse viser andelen af de etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning i kommunen. Cirklens størrelse afspejler andelen af virksomhederne i vækstlaget, der er blevet vejledt (størrelsesforklaringen kan ses i nedre højre hjørne). 5

38 1.1.1 Førstartere Førstartere er defineret som de personer, der overvejede at starte egen virksomhed, men som på vejledningstidspunktet ikke havde et CVR-nummer. Blandt de 16 medvirkende kommuner blev der i 2016 ydet vejledning til i alt førstartere. Profilanalyse 2017 viser, som tidligere år, at andelen af vejledte førstartere udgør en relativt begrænset andel af den samlede arbejdsstyrke på tværs af kommunerne i Region Midtjylland. Andelen ligger mellem 0,1 og 0,6 procent af arbejdsstyrken i kommunerne. I absolutte tal er der relativt store forskelle mellem kommunerne. Antal vejledte førstartere varierer mellem 6 og 346 førstartere på tværs af de 16 kommuner Iværksættere I 2016 er der ydet vejledning til i alt 784 iværksættere blandt de 16 medvirkende kommuner. Det er en stigning i forhold til sidste år. Det samlede billede af de vejledte iværksætteres profil er stort set den samme som sidste år. De er karakteriseret ved; At udgøre mellem 3 og 37 procent af den samlede iværksætterpopulation i de enkelte kommuner. At tilhøre brancherne handel og transport samt erhvervsservice som det også gælder for den samlede population af iværksættere. At beskæftige i gennemsnit 2,1 årsværk. Det er over gennemsnittet på 1,8 årsværk for den øvrige population af iværksættere i kommunerne. At have en større omsætning (1.272 t.kr.) end den øvrige population af iværksættere i kommunerne (1.603 t.kr). Dog er der store forskelle på tværs af kommunerne Etablerede virksomheder I alt blev der blandt de 16 medvirkende kommuner i 2016 ydet lokal vejledning til etablerede virksomheder, hvilket svarer til 5,1 procent af alle etablerede virksomheder. De lokalt vejledte etablerede virksomheder har samme profil som sidste år. De er generelt karakteriseret ved: At udgøre mellem 0,4 og 16,2 procent af den samlede virksomhedspopulation i de enkelte kommuner. At tilhøre branchen handel og transport ligesom størstedelen af alle virksomheder, men at være væsentligt overrepræsenteret inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt væsentligt underrepræsenteret inden for landbrug, skovbrug og fiskeri samt ejendomshandel og udlejning i forhold til den samlede virksomhedspopulation. 6

39 At de i 2016 i gennemsnit beskæftigede 16,5 årsværk, hvilket er betydeligt over den øvrige virksomhedspopulation, der i gennemsnit beskæftiger cirka 3,2 årsværk. At de i gennemsnit har en omsætning på t.kr., hvilket er betydeligt over gennemsnittet på t.kr. for de øvrige virksomheder, men at der også er store forskelle på tværs af kommunerne. At 42 procent har eksport mod kun 12 procent blandt den øvrige population af virksomheder i de 16 kommuner. Profilanalyse 2017 understøtter sidste års billede af, at den lokale erhvervsservice er orienteret mod de lidt større etablerede virksomheder med højere omsætning og flere beskæftigede Vækstlaget Profilanalyse 2017 viser, at blandt de 16 deltagende kommuner er antallet af vækstlagsvirksomheder 1 steget en smule fra 976 virksomheder i 2015 til virksomheder i Samlet set udgør vækstlaget 2,1 procent af den samlede virksomhedsbestand i de 16 kommuner. Derudover viser Profilanalyse 2017, at det samlede vækstlag generelt er karakteriseret ved: At udgøre mellem 1,0 og 2,7 procent af den samlede virksomhedsbestand i kommunerne. Primært at tilhøre brancherne handel og transport og bygge og anlæg. At der er store forskelle blandt kommunerne i forhold til hvor stor en andel af vækstlaget, der har modtaget lokal vejledning. At det i alt er 13 procent af virksomhederne i vækstlaget, der har modtaget lokal vejledning i Det lokalt vejledte vækstlag findes inden for brancherne industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, handel og transport og bygge og anlæg. Samlet set indikerer analysen, at vækstlagets størrelse i de 16 kommuner er steget en smule, og at andelen af vækstlagsvirksomhederne, der har modtaget lokal vejledning, igen i år er vokset. 1.2 DE SPECIALISEREDE VEJLEDTE Hvor foregående afsnit opsummerede resultaterne for de 16 deltagende kommuner, opsummerer dette afsnit resultaterne for alle 19 kommuner i Region Midtjylland. 1 Defineret som virksomheder, der over en toårig periode har haft mindst 20 procent årlig gennemsnitlig vækst i antal beskæftigede, og som i slutåret har mindst fem ansatte. 7

40 Figur 1.2 viser hvor stor en andel af kommunernes iværksættere, virksomheder og vækstlag, som har modtaget specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland. Figuren viser, at der er betydelige forskelle blandt kommunerne. Figur 1.2. Andel der har modtaget specialiseret vejledning i ,5% 4,0% 3,5% Vejledte etablerede virksomheder i % af alle etablerede virksomheder Struer (14; 5,4) 3,0% 2,5% Holstebro Lemvig Norddjurs (12; 3,2) Ringkøbing-Skjern 2,0% Herning Ikast-Brande Silkeborg Favrskov Aarhus 1,5% Hedensted Skanderborg 1,0% Samsø Andel vejledt vækstlag Skive Syddjurs Randers 0,5% Viborg Horsens Odder 5% 10% 20% 0,0% Vejledte iværksættere i % af alle iværksættere 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% Cirklernes placering på den vandrette akse viser for hver kommune andelen af iværksættere, der har modtaget specialiseret vejledning. Cirklernes placering på den lodrette akse viser andelen af de etablerede virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning. Cirklens størrelse viser andelen af virksomhederne i vækstlaget, der er blevet vejledt (størrelsesforklaringen kan ses i nedre højre hjørne) Førstartere Der blev i 2016 ydet specialiseret vejledning til i alt 58 førstartere i Væksthus Midtjylland. Det er lavere end sidste år, hvor der blev vejledt 85 førstartere. Sammenlignet med de lokalt vejledte førstartere er det relativt få, hvilket afspejler, at Væksthus Midtjylland henvender sig til modne iværksættere og etablerede virksomheder Iværksættere I år er der i alt 434 iværksættere, som har modtaget specialiseret vejledning af Væksthus Midtjylland, hvilket svarer til 4,2 procent af den samlede population af iværksættere i regionen. Det er en stigning fra sidste år, hvor 370 iværksættere blev vejledt. Derudover viser Profilanalyse 2017, at de specialiserede vejledte iværksættere er karakteriseret ved: 8

41 At de hovedsageligt tilhører brancherne erhvervsservice samt handel og transport, og er betydeligt overrepræsenteret inden for Information og kommunikation samt industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed i forhold til den samlede virksomhedspopulation. At de i gennemsnit beskæftiger 2,4 årsværk, hvilket er over gennemsnittet på 1,8 årsværk for den øvrige population af iværksættere i regionen. At de i gennemsnit har en mindre omsætning (1.546 t.kr.) end den øvrige population af iværksættere (1.604 t.kr.), men at der også er store forskelle på tværs af kommunerne Etablerede virksomheder Profilanalyse 2017 viser, at Væksthus Midtjylland samlet set har ydet specialiseret vejledning til i alt 754 etablerede virksomheder i 2016, hvilket svarer til 1,6 procent af alle virksomheder i regionen. I 2015 blev der vejledt 691 etablerede virksomheder. Væksthus Midtjylland har således også i år ydet specialiseret vejledning til væsentligt flere etablerede virksomheder end iværksættere og førstartere. Derudover viser Profilanalysen, at de etablerede virksomheder, som har modtaget specialiseret vejledning, generelt er karakteriseret ved: At være væsentligt overrepræsenteret inden for Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og væsentligt underrepræsenteret inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri samt ejendomshandel og udlejning i forhold til den samlede virksomhedspopulation i regionen. At de i gennemsnit beskæftiger 19,8 årsværk, hvilket er betydeligt over den øvrige virksomhedspopulation i regionen, hvor gennemsnittet er 3,6 årsværk. At de i gennemsnit har en større omsætning ( t.kr.) end den øvrige population af virksomheder (4.503 t.kr.) i regionen. At 62 procent har eksport mod kun 13 procent blandt den øvrige virksomhedspopulation i regionen. Samlet set viser Profilanalysen ligesom sidste år, at den specialiserede erhvervsservice i Væksthus Midtjylland er målrettet større etablerede virksomheder med højere omsætning, eksport og flere beskæftigede Vækstlaget Profilanalyse 2017 viser, at der i 2016 i alt var vækstlagsvirksomheder i de 19 kommuner i Region Midtjylland. Analysen af vækstlaget viser yderligere: At 73 vækstlagsvirksomheder modtog specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland i Det er en lille stigning i forhold til At 6,2 procent af regionens vækstlag har benyttet den specialiserede vejledning hos Væksthus Midtjylland i

42 At andelen af vækstlaget i de enkelte kommuner, som har fået specialiseret vejledning, varierer betydeligt. At de specialiserede vejledte vækstlagsvirksomheder primært tilhører brancherne industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og handel og transport. 10

43 DEL 1: DE LOKALT VEJLEDTE 11

44 Førstartere og den lokale vejledning 2.1 ANTAL VEJLEDT FRA Nedenstående tabel viser hvor mange førstartere, der er blevet vejledt fra 2013 til Der blev i 2016 ydet vejledning til i alt førstartere i de 16 kommuner. Tabel 2.1. Antal og andel årligt vejledte førstartere fra 2013 til 2016 Antal Vejledte førstartere Procent af arbejdsstyrken Antal i arbejdsstyrken Kommune Favrskov ,1% 0,2% 0,2% 0,1% Herning ,2% 0,2% 0,2% 0,2% Holstebro ,3% 0,3% 0,3% 0,3% Ikast-Brande ,2% 0,2% 0,2% 0,3% Lemvig ,3% 0,3% 0,4% 0,4% Norddjurs ,2% 0,2% 0,1% 0,1% Odder ,6% Randers ,4% 0,4% 0,3% 0,2% Ringkøbing-Skjern ,1% 0,2% 0,3% 0,1% Samsø ,1% 0,3% Silkeborg ,2% 0,3% 0,3% 0,3% Skive ,3% 0,2% 0,2% 0,2% Struer ,2% 0,3% 0,4% 0,3% Syddjurs ,2% 0,3% 0,3% 0,2% Viborg ,3% 0,3% 0,2% 0,3% Aarhus ,1% 0,2% 0,2% 0,2% I alt* ,2% 0,2% 0,3% 0,2% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Profilanalyse 2015 og Profilanalyse *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling kan derfor ikke sammenlignes. 12

45 De tidligere gennemførte Profilanalyser har tegnet en forholdsvist klar karakteristik af førstarterne og vist, at der ikke er væsentlige årlige udsving i førstarternes demografiske profil. Nedenstående tekstboks opsummerer derfor den generelle demografiske profil af førstarterne ud fra de tidligere års Profilanalyser. Opsummering af førstarternes generelle demografiske profil Blandt de vejledte førstarterne er omtrent 58 procent mænd med en gennemsnitsalder på cirka 37 år, hvilket er cirka fire et halvt år under arbejdsstyrkens gennemsnitsalder. Derudover er de vejledte førstartere generelt lidt bedre uddannet end den samlede arbejdsstyrke, men deres gennemsnitlige indkomst er samtidig lavere end den gennemsnitlige indkomst blandt alle beskæftigede. Der er desuden en overvægt af førstartere, som kommer fra brancherne handel og transport samt erhvervsservice, hvorimod der er en mindre andel af førstartere med en forudgående branchetilknytning fra offentlig administration, undervisning og sundhed sammenlignet med den samlede arbejdsstyrke. Kilde: IRIS Group: Profilanalyse

46 Iværksættere og den lokale vejledning 3.1 ANTAL VEJLEDTE FRA Tabellen herunder viser udviklingen i antallet og andelen af vejledte iværksættere fra 2013 til I 2016 blev der vejledt 784 iværksættere i de 16 kommuner ud af et samlet antal på iværksættere. Det svarer til cirka ni procent af alle iværksætterne. Der er store forskelle mellem kommunerne. I eksempelvis Ikast-Brande Kommune er der blevet vejledt tre procent af alle iværksættere, mens Struer Kommune har vejledte hele 37 procent. Aarhus Kommuner har vejledt flest antal iværksættere. Tabel 3.1. Antal og andel årligt vejledte iværksættere fra 2013 til 2016 Antal vejledte iværksættere I procent af alle iværksættere Antal iværksættere Kommune Favrskov % 13% 12% 16% 388 Herning % 5% 5% 6% 682 Holstebro % 15% 14% 20% 406 Ikast-Brande % 5% 5% 3% 368 Lemvig % 13% 11% 12% 170 Norddjurs % 10% 7% 11% 282 Odder % 163 Randers % 11% 6% 6% 700 Ringkøbing-Skjern % 5% 1% 14% 450 Samsø % 22% 46 Silkeborg % 15% 13% 13% 711 Skive % 15% 5% 8% 362 Struer % 21% 27% 37% 134 Syddjurs % 4% 5% 8% 353 Viborg % 10% 12% 10% 748 Aarhus % 3% 4% 4% I alt* % 9% 7% 9% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling kan derfor ikke sammenlignes. 14

47 3.2 BRANCHER Nedenstående figur 3.1 viser den branchemæssige fordeling af de vejledte iværksættere og alle iværksættere i regionen. Den mest markante forskel i den branchemæssige fordeling er, at de vejledte iværksættere er overrepræsenteret i branchen industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og underrepræsenteret i branchen bygge og anlæg. Det er igen i år brancherne handel og transport og erhvervsservice, som størstedelen af iværksætterne kommer fra. Figur 3.1. Branchemæssig fordeling for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Bygge og anlæg Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. I tabel 3.2 på næste side vises den branchemæssige fordeling for de enkelte kommuner. 15

48 Tabel 3.2. Branchefordelingen for vejledte iværksættere og alle iværksættere Kommune Bygge og anlæg Alle Ejendomshandel og udlejning Alle Erhvervsservice Alle Finansiering og forsikring Alle Handel og transport mv. Alle Industri, råstofindvinding og forsyning Alle Information og kommunikation Alle Kultur, fritid og anden service Alle Landbrug, skovbrug og fiskeri Alle Offentlig adm. undervisning og sundhed Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 14% 19% 0% 7% 21% 19% 0% 1% 29% 24% 14% 6% 14% 5% 0% 8% 0% 6% 7% 4% Herning 0% 13% 0% 8% 29% 20% 0% 1% 21% 28% 29% 6% 14% 5% 0% 6% 0% 7% 7% 4% Holstebro 19% 13% 0% 8% 15% 17% 0% 1% 30% 27% 4% 8% 11% 3% 4% 7% 7% 11% 11% 6% Ikast-Brande 20% 19% 0% 11% 20% 13% 0% 2% 0% 25% 20% 9% 20% 3% 20% 8% 0% 7% 0% 4% Lemvig 25% 10% 0% 5% 13% 6% 0% 0% 25% 27% 13% 22% 13% 2% 13% 7% 0% 21% 0% 1% Norddjurs 0% 18% 0% 8% 0% 15% 0% 1% 33% 26% 17% 8% 33% 3% 0% 6% 0% 10% 17% 5% Odder 20% 14% 0% 8% 40% 23% 0% 0% 40% 26% 0% 7% 0% 2% 0% 6% 0% 6% 0% 7% Randers 9% 16% 0% 6% 30% 18% 0% 1% 17% 30% 26% 8% 4% 5% 0% 7% 4% 6% 9% 4% Ringkøbing-Skjern 0% 13% 0% 6% 29% 14% 0% 0% 57% 26% 0% 9% 0% 3% 14% 8% 0% 16% 0% 4% Samsø 0% 9% 0% 9% 33% 20% 0% 0% 33% 30% 33% 13% 0% 4% 0% 7% 0% 7% 0% 2% Silkeborg 0% 14% 0% 6% 41% 19% 0% 1% 32% 30% 9% 6% 14% 8% 0% 6% 0% 5% 5% 5% Skive 13% 17% 0% 7% 38% 13% 0% 1% 13% 29% 25% 9% 0% 1% 13% 7% 0% 12% 0% 3% Struer 0% 13% 0% 6% 6% 13% 0% 1% 44% 33% 25% 8% 13% 6% 13% 7% 0% 6% 0% 5% Syddjurs 0% 15% 0% 6% 22% 21% 0% 1% 44% 29% 22% 8% 0% 4% 11% 7% 0% 5% 0% 3% Viborg 0% 17% 0% 7% 40% 18% 0% 1% 16% 26% 20% 7% 16% 7% 4% 8% 0% 7% 4% 3% Aarhus 0% 9% 0% 7% 41% 25% 0% 2% 32% 26% 5% 4% 14% 12% 5% 7% 0% 1% 5% 6% Note: På grund af afrundinger summer data ikke nødvendigvis til 100% 16

49 3.3 ÅRSVÆRK Figur 3.2 viser det gennemsnitlige antal årsværk for vejledte iværksættere og øvrige iværksættere i de enkelte kommuner. Derudover viser de stiplede linjer det gennemsnitlige antal årsværk for vejledte iværksættere (2,1 årsværk) og for øvrige iværksættere (1,8 årsværk). Generelt er variationen i antallet af gennemsnitlige årsværk blandt ikke-vejledte iværksættere i kommuner lav, hvorimod gennemsnitligt antal årsværk blandt de vejledte iværksættere varierer mere betydeligt. Figur 3.2. Gennemsnitlig antal årsværk for vejledte iværksættere og øvrige iværksættere 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Vejledte iværksættere Øvrige iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. Note: Datagrundlaget for Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern og Samsø består af færre end ti vejledte virksomheder (jf. metodebilag). 3.4 OMSÆTNING Figur 3.3 neden for viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere og for øvrige iværksættere blandt de medvirkende 16 kommuner. Derudover viser de stiplede linjer det samlede gennemsnit, som er henholdsvis t.kr for de vejledte iværksættere, t.kr. for de øvrige iværksættere i regionen. Figuren viser også, at der igen i år er store forskelle på tværs af kommunerne. De vejledte iværksættere i Herning Kommune har den højeste gennemsnitlige omsætning. Ringkøbing-Skjern Kommune har den største forskel i gennemsnitlig omsætning mellem vejledte iværksættere og 17

50 t.kr. øvrige iværksættere. Odder Kommune har den laveste gennemsnitlige omsætning blandt de vejledte iværksættere. Figur 3.3. Gennemsnitlig omsætning for vejledte iværksættere og øvrige iværksættere Vejledte iværksættere Øvrige iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. Note: Datagrundlaget for Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern og Samsø består af færre end ti vejledte virksomheder (jf. metodebilag). 18

51 De etablerede virksomheder og den lokale vejledning 4.1 ANTAL VEJLEDTE FRA Tabellen herunder viser antallet af vejledte etablerede virksomheder samt andelen af vejledte etablerede virksomheder i forhold til den samlede population af etablerede virksomheder i hver af de 16 kommuner, der har deltaget i Profilanalyse Blandt de 16 kommuner har i alt etablerede virksomheder modtaget vejledning hos den lokale erhvervsservice, hvilket svaret til 5,1 procent af alle virksomheder. Tabel 4.1. Antal og andel årligt vejledte etablerede virksomheder fra 2013 til 2016 Antal Vejledte etablerede virksomheder % af alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling kan derfor ikke sammenlignes. Antal virksomheder Kommune Favrskov ,3% 7,3% 6,0% 3,9% Herning ,3% 5,1% 4,2% 5,2% Holstebro ,1% 4,6% 3,8% 3,2% Ikast-Brande ,1% 5,0% 6,1% 5,1% Lemvig ,9% 4,9% 3,6% 5,2% 936 Norddjurs ,3% 4,0% 4,1% 4,5% Odder ,1% 827 Randers ,7% 4,6% 3,7% 6,0% Ringkøbing-Skjern ,2% 3,7% 2,6% 7,8% Samsø ,9% 7,1% 255 Silkeborg ,6% 12,2% 16,2% Skive ,7% 5,5% 2,8% 4,6% Struer ,2% 9,8% 8,1% 9,2% 754 Syddjurs ,2% 2,4% 1,0% 3,0% Viborg ,6% 5,4% 8,1% 6,4% Aarhus ,9% 0,5% 0,5% 0,4% I alt* ,4% 4,8% 4,3% 5,1%

52 4.2 BRANCHER I figur 4.1 vises branchefordelingen for vejledte etablerede virksomheder og alle etablerede virksomheder. Hovedparten af de vejledte etablerede virksomheder tilhører brancherne: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, handel og transport samt erhvervsservice. Det samme billede gjorde sig gældende i 2014 og I forhold til alle etablerede virksomheder i regionen fylder især industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed meget blandt de vejledte igen i 2016, mens vejledte virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri og ejendomshandel er underrepræsenteret i erhvervsvejledningen. Figur 4.1. Branchefordeling for vejledte og alle etablerede virksomheder Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Erhvervsservice Bygge og anlæg Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, undervisning og sundhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. I tabel 4.2 på næste side er branchefordelingen opgjort for de enkelte kommuner. 20

53 Tabel 4.2. Vejledte etablerede virksomheder og alle etablerede virksomheder fordelt på brancher Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyning Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig adm. undervisning & sundhed Kommune Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 16% 14% 2% 11% 6% 14% 0% 2% 31% 22% 25% 8% 10% 3% 0% 4% 6% 18% 4% 4% Herning 17% 10% 1% 15% 8% 11% 0% 5% 27% 22% 41% 8% 3% 2% 1% 5% 1% 18% 0% 4% Holstebro 13% 10% 2% 13% 6% 9% 0% 3% 31% 22% 38% 8% 8% 2% 2% 6% 0% 24% 0% 5% Ikast-Brande 10% 10% 1% 13% 7% 9% 1% 5% 34% 24% 39% 8% 4% 2% 1% 4% 1% 21% 0% 3% Lemvig 13% 10% 3% 9% 3% 7% 0% 2% 18% 20% 55% 10% 0% 0% 5% 4% 3% 35% 0% 3% Norddjurs 5% 12% 2% 9% 10% 10% 0% 2% 17% 21% 62% 9% 5% 2% 0% 5% 0% 26% 0% 4% Odder 13% 11% 0% 9% 23% 18% 0% 2% 26% 22% 15% 7% 8% 4% 3% 5% 8% 16% 5% 6% Randers 6% 9% 1% 12% 12% 13% 1% 3% 32% 26% 35% 11% 5% 3% 3% 5% 4% 13% 1% 5% Ringkøbing-Skjern 8% 10% 0% 12% 5% 8% 1% 2% 26% 20% 57% 9% 3% 1% 0% 4% 1% 31% 0% 2% Samsø 18% 11% 0% 8% 0% 11% 0% 1% 45% 25% 18% 8% 18% 5% 0% 4% 0% 25% 0% 2% Silkeborg 17% 11% 0% 12% 20% 14% 1% 3% 33% 24% 15% 8% 5% 3% 5% 5% 0% 14% 3% 5% Skive 12% 12% 0% 11% 12% 9% 0% 3% 29% 22% 42% 9% 3% 2% 0% 5% 0% 23% 2% 4% Struer 13% 12% 0% 11% 22% 11% 0% 2% 20% 19% 33% 10% 13% 2% 0% 4% 0% 27% 0% 3% Syddjurs 10% 14% 0% 9% 26% 15% 0% 1% 33% 23% 23% 8% 0% 3% 3% 5% 0% 18% 5% 4% Viborg 15% 12% 2% 10% 18% 13% 1% 2% 24% 21% 24% 7% 7% 3% 1% 5% 3% 22% 3% 5% Aarhus 0% 8% 0% 13% 37% 24% 5% 4% 32% 23% 5% 5% 5% 7% 5% 6% 0% 3% 11% 7% Note: På grund af afrundinger summer data ikke nødvendigvis til 100% 21

54 4.3 ÅRSVÆRK Størrelse I figur 4.2 er de etablerede virksomheder fordelt på størrelse i forhold til antal årsværk. Virksomheder med 0-5 årsværk udgør en mindre andel af de vejledte set i forhold til det samlede antal etablerede virksomheder. Cirka 42 procent af alle vejledte etablerede virksomheder har 0-5 årsværk. For alle etablerede virksomheder er det til sammenligning 85 procent. Den samlede fordeling viser, at de vejledte virksomheder generelt er større og mere ligeligt fordelt i forhold til de definerede intervaller end fordelingen af alle etablerede virksomheder. Det samme billede gjorde sig gældende i Figur 4.2. Årsværk for vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% 5% 19% 7% 20% 19% 85% 42% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder 0-<5 5-<10 10-<25 25-<250 Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. 22

55 Neden stående tabel viser intervalopdelingen for vejledte virksomheder og alle etablerede virksomheder i de deltagende kommuner. Tabel 4.3. Vejledte virksomheder og alle virksomheder fordelt på årsværksgrupperinger 0-<5 årsværk 5-<10 årsværk 10-<25 årsværk 25-<250 årsværk Kommuner Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov 41% 86% 27% 7% 12% 4% 20% 3% Herning 20% 83% 29% 8% 25% 6% 26% 3% Holstebro 35% 84% 23% 8% 23% 5% 19% 3% Ikast-Brande 32% 84% 21% 8% 28% 5% 18% 3% Lemvig 21% 84% 24% 9% 26% 4% 29% 2% Norddjurs 26% 88% 10% 6% 38% 4% 26% 2% Odder 51% 87% 13% 8% 15% 4% 21% 2% Randers 57% 84% 15% 8% 17% 6% 11% 3% Ringkøbing-Skjern 29% 86% 11% 7% 28% 5% 32% 3% Samsø 64% 91% 18% 5% 9% 3% 9% 0% Silkeborg 57% 86% 16% 7% 14% 5% 13% 3% Skive 23% 85% 17% 7% 29% 5% 31% 3% Struer 41% 85% 24% 8% 20% 5% 15% 2% Syddjurs 59% 90% 21% 5% 13% 3% 8% 1% Viborg 34% 86% 24% 7% 24% 5% 18% 3% Aarhus 84% 83% 5% 8% 5% 6% 5% 3% I alt 42% 85% 19% 7% 20% 5% 19% 3% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne Gennemsnitlig antal årsværk I figur 4.3 er det gennemsnitlig antal årsværk for vejledte etablerede virksomheder og øvrige etablerede virksomheder i kommunerne opgjort. De stiplede linjer angiver gennemsnittet på 16,5 årsværk for vejledte etablerede virksomheder, samt gennemsnittet på 3,2 årsværk for øvrige etablerede virksomheder. Det højeste gennemsnitlige antal årsværk (29,1) findes blandt de vejledte etablerede virksomheder i Ringkjøbing-Skjern Kommune. For alle bortset fra Aarhus Kommune gælder det, at de vejledte etablerede virksomheder i gennemsnit har markant flere årsværk end de øvrige etablerede virksomheder i kommunen. 23

56 T.kr. Figur 4.3. Gennemsnitlig antal årsværk for vejledte og øvrige etablerede virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Øvrige etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. 4.4 OMSÆTNING Figur 4.4 viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte etablerede virksomheder og for de øvrige virksomheder i kommunerne. De stiplede linjer viser den gennemsnitlige omsætning for alle vejledte etablerede virksomheder og alle øvrige etablerede virksomheder, som er hhv t.kr. og t.kr. Tallene dækker over store forskelle på tværs af kommunerne, som er illustreret i figuren herunder, men sammenlignet med de øvrige etablerede virksomheder er omsætningen blandt de vejledte generelt markant højere for alle bortset i Aarhus Kommune. Figur 4.4. Gennemsnitlig omsætning for vejledte og øvrige etablerede virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Øvrige etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. 24

57 4.5 EKSPORT Figur 4.5 viser andelen af de vejledte og øvrige etablerede virksomheder, der har eksport. De stiplede linjer viser det kommunale gennemsnittet for vejledte etablerede virksomheder og øvrige etablerede virksomheder, som er hhv. 42 procent og 12 procent. Ligesom i de foregående år viser Profilanalyse 2017, at andelen af de vejledte etablerede virksomheder, der har eksport, er meget høj. Generelt er der også her store forskelle mellem kommunerne. Ikast-Brande Kommune har den største andel af vejledte etablerede virksomheder med eksport, og Samsø Kommune har den mindste andel. Figur 4.5. Andel vejledte og øvrige etablerede virksomheder med eksport 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vejledte etablerede virksomheder Øvrige etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne 25

58 Vækstlaget og den lokale erhvervsfremme 5.1 VÆKSTLAGET I DE 16 KOMMUNER Tabel 5.1 viser udviklingen i det samlede antal iværksættere og etablerede virksomheder, der tilhører vækstlaget 2, samt vækstlaget i forhold til den samlede bestand af iværksættere og etablerede virksomheder i de enkelte kommuner. Vækstlaget i de 16 kommuner består af virksomheder i 2016 svarende til 2,1 procent af virksomhedsbestanden. Tabel 5.1. Antal og andel virksomheder i vækstlaget i forhold til den samlede virksomhedsbestand Antal virksomheder i vækstlaget Vækstlag i forhold til virksomhedsbestand Kommune Favrskov ,4% 1,3% 2,0% 1,9% Herning ,6% 2,3% 2,2% 1,9% Holstebro ,3% 2,3% 2,0% 2,1% Ikast-Brande ,2% 1,9% 1,7% 2,2% Lemvig ,4% 2,1% 2,1% 1,7% Norddjurs ,8% 1,8% 2,0% 1,8% Odder ,9% Randers ,7% 1,6% 1,9% 2,0% Ringkøbing-Skjern ,6% 1,3% 1,6% 1,5% Samsø ,3% 0,0% 1,0% Silkeborg ,4% 1,8% 1,9% Skive ,9% 1,6% 1,6% 1,5% Struer ,2% 2,2% 2,1% 1,6% Syddjurs ,0% 1,0% 1,5% 1,0% Viborg ,6% 2,2% 2,2% 2,3% Aarhus ,7% 2,3% 2,5% 2,7% I alt* ,2% 1,9% 2,0% 2,1% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling kan derfor ikke sammenlignes. 2 Vækstlaget er i Profilanalysen defineret som iværksættere og virksomheder, der over en toårig periode har oplevet mindst en 20 procent årlig gennemsnitlig vækst i antal beskæftigede, og som i slutåret har mindst fem ansatte. Se metodebilag for uddybning. 26

59 5.2 VÆKSTLAGETS BRUG AF LOKAL VEJLEDNING Tabellen herunder viser antal og andel af vækstlagsvirksomheder, der har modtaget lokal vejledning for hver af de 16 kommuner i I alt har 134 vækstlagsvirksomheder fået lokal vejledning svarende til 13 procent af hele vækstlaget. Tabel 5.2. Antal og andel vækstlagsvirksomheder der har benyttet lokal vejledning Antal vejledte vækstlagsvirksomheder Andel vejledte vækstlagsvirksomheder Kommune Favrskov % 7% 25% 14% Herning % 15% 9% 21% Holstebro % 17% 12% 11% Ikast-Brande % 12% 11% 17% Lemvig % 17% 25% 32% Norddjurs % 15% 14% 13% Odder % Randers % 7% 7% 14% Ringkøbing-Skjern % 2% 12% 27% Samsø % 0% Silkeborg % 32% 35% Skive % 11% 11% 18% Struer % 33% 26% 21% Syddjurs % 14% 0% 14% Viborg % 20% 26% 22% Aarhus % 2% 0% 0% I alt* % 11% 12% 13% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling kan derfor ikke sammenlignes. Figur 5.1 viser de lokalt vejledte vækstlagsvirksomheder og hele vækstlagets branchefordeling for de 16 medvirkende kommuner. Hovedvægten af de vejledte vækstlagsvirksomheder er inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, handel og transport samt bygge og anlæg. Bortset fra en overrepræsentation af industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og underrepræsentation af erhvervsservice og landbrug, skovbrug og fiskeri følger de vejledtes branchefordeling nogenlunde hele vækstlaget. 27

60 Figur 5.1. Vækstlagets branchefordeling for de 16 midtjyske kommuner under et Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Bygge og anlæg Information og kommunikation Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Lokalt vejledte i vækstlaget Hele vækstlaget Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. 28

61 DEL 2: DE SPECIALISEREDE VEJLEDTE 29

62 Førstartere og den specialiserede vejledning 6.1 ANTAL VEJLEDTE I 2016 Der blev i 2016 ydet specialiseret vejledning til i alt 58 førstartere af Væksthus Midtjylland. Tabellen herunder viser hvilke kommuner i Region Midtjylland, som de 58 specialiserede vejledte førstartere kommer fra. Tabel 6.1. Antal førstartere der har modtaget specialiseret vejledning fordelt på kommuner Kommune Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Væksthus Midtjylland 30

63 Iværksættere og den specialiserede vejledning 7.1 ANTAL VEJLEDTE I 2016 Tabellen herunder viser antallet og andelen af specialiserede vejledte iværksættere i 2016 fordelt på kommuner. I alt har 434 iværksættere modtaget specialiseret vejledning hos Væksthus Midtjylland, hvilket svarer til 4,2 procent af alle iværksættere i Region Midtjylland. Struer Kommune har den største andel vejledte iværksættere, mens Aarhus Kommune har det største antal vejledte iværksættere. Tabel 7.1. Antal og andel vejledte iværksættere i Antal vejledte iværksættere Andel vejledte iværksættere i forhold til alle iværksættere Antal iværksættere i alt Kommune Favrskov ,8% 4,4% 2,1% 388 Hedensted ,5% 2,7% 1,0% 400 Herning ,1% 4,4% 3,7% 682 Holstebro ,3% 6,7% 12,3% 406 Horsens ,5% 3,4% 2,4% 679 Ikast-Brande ,6% 2,7% 1,4% 368 Lemvig ,8% 3,8% 2,9% 170 Norddjurs ,9% 3,6% 5,3% 282 Odder ,7% 0,6% 3,7% 163 Randers ,9% 2,6% 2,9% 700 Ringkøbing-Skjern ,0% 1,8% 1,8% 450 Samsø ,0% 4,9% 2,2% 46 Silkeborg ,4% 3,1% 2,7% 711 Skanderborg ,3% 2,1% 2,8% 500 Skive ,5% 2,7% 3,6% 362 Struer ,0% 9,6% 14,2% 134 Syddjurs ,2% 3,0% 1,7% 353 Viborg ,4% 2,4% 2,1% 748 Aarhus ,4% 4,4% 6,4% I alt ,1% 3,6% 4,2% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. 31

64 7.2 BRANCHER Figur 7.1 viser den branchemæssige fordeling for de specialiserede vejledte iværksættere og alle iværksættere i regionen. Figuren viser, at de vejledte iværksættere i højere grad findes i brancher som industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og information og kommunikation end alle iværksættere. Derudover er andelen af vejledte iværksættere, der kommer fra brancher som bygge og anlæg underrepræsenteret i forhold til alle iværksættere. Figur 7.1. Branchemæssig fordeling for vejledte iværksættere og alle iværksættere Erhvervsservice Handel og transport mv. Information og kommunikation Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Offentlig administration, undervisning og sundhed Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland På næste side viser tabel 7.2 den branchemæssige fordeling for de vejledte iværksættere og alle iværksættere for alle kommuner. Der er betydelige branchemæssige forskelle på tværs af kommunerne. 32

65 Tabel 7.2. Branchefordeling for vejledte iværksættere og alle iværksættere Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstof, & forsyning Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig adm. undervisning & sundhed Kommune Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 0% 19% 0% 7% 33% 19% 0% 1% 33% 24% 0% 6% 33% 5% 0% 8% 0% 6% 0% 4% Hedensted 0% 21% 0% 5% 0% 19% 0% 1% 67% 29% 33% 6% 0% 3% 0% 6% 0% 7% 0% 3% Herning 0% 13% 0% 8% 29% 20% 7% 1% 7% 28% 21% 6% 36% 5% 0% 6% 0% 7% 0% 4% Holstebro 4% 13% 0% 8% 17% 17% 0% 1% 35% 27% 13% 8% 13% 3% 0% 7% 9% 11% 9% 6% Horsens 0% 17% 0% 8% 50% 19% 0% 1% 25% 28% 13% 6% 0% 5% 0% 7% 13% 4% 0% 6% Ikast-Brande 0% 19% 0% 11% 0% 13% 0% 2% 25% 25% 75% 9% 0% 3% 0% 8% 0% 7% 0% 4% Lemvig 50% 10% 0% 5% 0% 6% 0% 0% 0% 27% 50% 22% 0% 2% 0% 7% 0% 21% 0% 1% Norddjurs 0% 18% 0% 8% 0% 15% 0% 1% 33% 26% 33% 8% 33% 3% 0% 6% 0% 10% 0% 5% Odder 0% 14% 0% 8% 67% 23% 0% 0% 0% 26% 33% 7% 0% 2% 0% 6% 0% 6% 0% 7% Randers 0% 16% 0% 6% 33% 19% 0% 1% 33% 30% 17% 8% 8% 5% 0% 7% 0% 6% 8% 4% Ringkøbing-Skjern 20% 13% 0% 6% 0% 14% 0% 0% 40% 26% 40% 9% 0% 3% 0% 8% 0% 16% 0% 4% Samsø 0% 9% 0% 9% 0% 20% 0% 0% 0% 30% 100% 13% 0% 4% 0% 7% 0% 7% 0% 2% Silkeborg 0% 14% 0% 6% 30% 19% 0% 1% 30% 30% 20% 6% 20% 8% 0% 6% 0% 5% 0% 5% Skanderborg 0% 14% 0% 6% 29% 23% 0% 1% 0% 26% 29% 7% 43% 9% 0% 5% 0% 2% 0% 5% Skive 20% 17% 0% 7% 40% 13% 0% 1% 20% 29% 20% 9% 0% 1% 0% 7% 0% 12% 0% 3% Struer 0% 13% 0% 6% 13% 13% 0% 1% 38% 33% 38% 8% 13% 6% 0% 7% 0% 6% 0% 5% Syddjurs 0% 15% 0% 6% 0% 21% 0% 1% 33% 29% 33% 8% 0% 4% 33% 7% 0% 5% 0% 3% Viborg 14% 17% 0% 7% 14% 18% 0% 1% 14% 26% 57% 7% 0% 7% 0% 8% 0% 7% 0% 3% Aarhus 2% 9% 0% 7% 29% 25% 0% 2% 18% 26% 14% 4% 29% 12% 3% 7% 0% 1% 5% 6% Note: På grund af afrundinger summer data ikke nødvendigvis til 100% 33

66 7.3 ÅRSVÆRK Figur 7.2 viser det gennemsnitlige antal årsværk for de vejledte iværksættere og øvrige iværksættere i de enkelte kommuner. De stiplede linjer viser, at vejledte iværksættere i gennemsnit har 2,4 årsværk, hvorimod de øvrige iværksættere i gennemsnit har 1,8 årsværk. De vejledte iværksættere i Syddjurs Kommune har det største gennemsnitlige antal årsværk med 7,0 årsværk, mens Ikast-Brande Kommune har det mindste gennemsnit. Figur 7.2. Gennemsnitlig antal årsværk for vejledte iværksættere og øvrige iværksættere Vejledte iværksættere Øvrige iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland Note: Datagrundlaget for de fleste kommuner består af færre end ti vejledte virksomheder (jf. metodebilaget). 7.4 OMSÆTNING Figur 7.3 viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere og øvrige iværksættere for kommunerne i Region Midtjylland. De stiplede linjer viser den gennemsnitlige omsætning for alle vejledte iværksættere og alle øvrige iværksættere, som er henholdsvis t.kr. og t.kr. Vejledte iværksættere fra Hedensted Kommune har den største gennemsnitlige omsætning, og den gennemsnitlige omsætning blandt vejledte er mindst i Odder Kommune. 34

67 T.kr. Figur 7.3. Gennemsnitlig omsætning for vejledte iværksættere og øvrige iværksættere Vejledte iværksættere Øvrige iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. Note: Datagrundlaget for de fleste kommuner består af færre end ti vejledte virksomheder (jf. metodebilaget). 35

68 Etablerede virksomheder og den specialiserede vejledning 8.1 ANTAL VEJLEDTE I 2016 Tabel 8.1 viser antal og andel specialiserede vejledte virksomheder i Region Midtjylland fordelt på kommuner i Tabel 8.1. Antal og andel vejledte etablerede virksomheder i Antal vejledte etablerede virksomheder Andel af alle etablerede virksomheder Antal etablerede virksomheder i alt Kommune Favrskov ,1% 1,6% 1,6% Hedensted ,1% 1,2% 1,2% Herning ,0% 1,1% 1,8% Holstebro ,2% 3,1% 3,2% Horsens ,2% 1,3% 0,9% Ikast-Brande ,2% 1,4% 1,7% Lemvig ,1% 2,3% 2,7% 936 Norddjurs ,7% 3,4% 3,0% Odder ,8% 0,7% 0,8% 827 Randers ,6% 1,1% 1,3% Ringkøbing-Skjern ,9% 1,0% 1,4% Samsø ,4% 2,0% 0,8% 255 Silkeborg ,2% 0,9% 1,8% Skanderborg ,2% 1,5% 1,5% Skive ,5% 1,3% 1,0% Struer ,7% 5,3% 5,4% 754 Syddjurs ,9% 1,0% 1,1% Viborg ,1% 0,9% 0,7% Aarhus ,8% 1,5% 1,7% I alt ,6% 1,5% 1,6% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. Note: Datagrundlaget for Samsø og Odder Kommuner består af færre end ti vejledte virksomheder. 36

69 Som det fremgår af tabellen, har Væksthus Midtjylland samlet set ydet specialiseret vejledning til i alt 754 etablerede virksomheder i 2016, hvilket svarer til 1,6 procent af alle etablerede virksomheder i regionen. Væksthus Midtjylland har således ydet specialiseret vejledning til væsentligt flere etablerede virksomheder end iværksættere og førstartere. 8.2 BRANCHER I figur 8.1 fremgår branchefordelingen for de specialiserede vejledte virksomheder og alle etablerede virksomheder. Figuren viser, at der er store branchemæssige forskelle mellem de virksomheder, som har modtaget specialiseret vejledning, og alle etablerede virksomheder i Region Midtjylland. Brancheprofilen for de vejledte etablerede virksomheder er i store træk den samme som Virksomheder inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomheder er væsentligt overpræsenteret, hvorimod virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri og ejendomshandel og udlejning er underrepræsenteret i forhold til den samlede population af etablerede virksomheder i Region Midtjylland. Figur 8.1. Branchefordeling for vejledte og alle etablerede virksomheder Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Erhvervsservice Information og kommunikation Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. På næste side viser tabel 8.2 den branchemæssige fordeling af de specialiserede vejledte virksomheder og alle etablerede virksomheder for hver kommune. Der er betydelige forskelle i branchefordelingen for de vejledte etablerede virksomheder på tværs af kommunerne. 37

70 Tabel 8.2. Branchefordeling for vejledte etablerede virksomheder og alle etablerede virksomheder Kommune Bygge og anlæg Alle Erhvervsservice Alle Finansiering og forsikring Alle Handel og transport mv. Alle Vejledte Ejendomshandel og udlejning Vejledte Alle Vejledte Vejledte Vejledte Industri, råstofindvinding og forsyning Vejledte Alle Information og kommunikation Vejledte Alle Kultur, fritid og anden service Vejledte Alle Landbrug, skovbrug og fiskeri Vejledte Alle Off.adm, undervisning og sundhed Vejledte Alle Favrskov 0% 14% 0% 11% 9% 14% 0% 2% 18% 22% 55% 8% 18% 3% 0% 4% 0% 18% 0% 4% Hedensted 0% 13% 0% 13% 9% 12% 0% 3% 18% 24% 59% 10% 9% 2% 5% 4% 0% 18% 0% 2% Herning 8% 10% 0% 15% 13% 11% 2% 5% 38% 22% 37% 8% 0% 2% 0% 5% 2% 18% 0% 4% Holstebro 8% 10% 2% 13% 4% 9% 0% 3% 27% 22% 51% 8% 6% 2% 2% 6% 0% 24% 0% 5% Horsens 17% 11% 0% 14% 11% 13% 0% 3% 39% 27% 33% 8% 0% 3% 0% 5% 0% 11% 0% 5% Ikast-Brande 4% 10% 0% 13% 8% 9% 0% 5% 35% 24% 46% 8% 0% 2% 4% 4% 4% 21% 0% 3% Lemvig 4% 10% 0% 9% 0% 7% 0% 2% 22% 20% 74% 10% 0% 0% 0% 4% 0% 35% 0% 3% Norddjurs 6% 12% 0% 9% 6% 10% 0% 2% 18% 21% 68% 9% 3% 2% 0% 5% 0% 26% 0% 4% Odder 0% 11% 0% 9% 0% 18% 0% 2% 20% 22% 80% 7% 0% 4% 0% 5% 0% 16% 0% 6% Randers 4% 9% 0% 12% 0% 13% 0% 3% 32% 26% 64% 11% 0% 3% 0% 5% 0% 13% 0% 5% Ringkøbing-Skjern 9% 10% 0% 12% 9% 8% 0% 2% 14% 20% 63% 9% 3% 1% 0% 4% 3% 31% 0% 2% Samsø 50% 11% 0% 8% 0% 11% 0% 1% 50% 25% 0% 8% 0% 5% 0% 4% 0% 25% 0% 2% Silkeborg 2% 11% 0% 12% 10% 14% 0% 3% 23% 24% 58% 8% 6% 3% 0% 5% 0% 14% 0% 5% Skanderborg 7% 12% 0% 12% 17% 17% 0% 3% 24% 22% 41% 8% 7% 5% 3% 5% 0% 12% 0% 4% Skive 15% 12% 0% 11% 23% 9% 0% 3% 0% 22% 54% 9% 8% 2% 0% 5% 0% 23% 0% 4% Struer 19% 12% 0% 11% 13% 11% 0% 2% 13% 19% 35% 10% 16% 2% 0% 4% 3% 27% 0% 3% Syddjurs 7% 14% 0% 9% 13% 15% 0% 1% 20% 23% 53% 8% 0% 3% 7% 5% 0% 18% 0% 4% Viborg 0% 12% 0% 10% 10% 13% 0% 2% 25% 21% 50% 7% 10% 3% 5% 5% 0% 22% 0% 5% Aarhus 2% 8% 0% 13% 27% 24% 1% 4% 26% 23% 19% 5% 20% 7% 3% 6% 1% 3% 2% 7% Note: På grund af afrundinger summer data ikke nødvendigvis til 100% 38

71 8.3 ÅRSVÆRK Størrelse Figur 8.2 viser de specialiserede vejledte etablerede virksomheder og alle etablerede virksomheder opdelt i årsværkintervaller. De vejledte etablerede virksomheder har gennemsnitligt flere årsværk og er mere ligeligt fordelt over intervallerne end alle etablerede virksomheder. Figur 8.2. Årsværk for vejledte etablerede virksomheder og alle etablerede virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 30% 22% 26% Vejledte etablerede virksomheder 3% 5% 7% 85% Alle etablerede virksomheder 0-<5 5-<10 10-<25 25-<250 Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. 39

72 I tabel 8.3 er årsværksfordelingen for de specialiserede vejledte og alle etablerede virksomheder gjort op på kommuner. Tabel 8.3. Vejledte etablerede virksomheder og alle etablerede virksomheder fordelt på årsværkintervaller i procent 0-<5 årsværk 5-<10 årsværk 10-<25 årsværk 25-<250 årsværk Kommuner Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov 32% 86% 23% 7% 18% 4% 27% 3% Hedensted 23% 84% 18% 7% 27% 5% 32% 4% Herning 17% 83% 23% 8% 21% 6% 38% 3% Holstebro 18% 84% 29% 8% 27% 5% 27% 3% Horsens 44% 83% 11% 8% 28% 6% 17% 4% Ikast-Brande 19% 84% 35% 8% 27% 5% 19% 3% Lemvig 17% 84% 26% 9% 30% 4% 26% 2% Norddjurs 12% 88% 12% 6% 44% 4% 32% 2% Odder 0% 87% 60% 8% 40% 4% 0% 2% Randers 11% 84% 29% 8% 32% 6% 29% 3% Ringkøbing-Skjern 23% 86% 9% 7% 34% 5% 34% 3% Samsø 0% 91% 0% 5% 50% 3% 50% 0% Silkeborg 23% 86% 25% 7% 29% 5% 23% 3% Skanderborg 31% 85% 28% 7% 31% 5% 10% 3% Skive 8% 85% 15% 7% 31% 5% 46% 3% Struer 32% 85% 29% 8% 26% 5% 13% 2% Syddjurs 47% 90% 27% 5% 20% 3% 7% 1% Viborg 20% 86% 30% 7% 30% 5% 20% 3% Aarhus 41% 83% 14% 8% 33% 6% 12% 3% I alt 26% 85% 22% 7% 30% 5% 23% 3% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. Note: Datagrundlaget for Samsø og Odder Kommuner består af færre end ti vejledte virksomheder. 40

73 8.3.2 Gennemsnitlig antal årsværk Figur 8.3 herunder viser det gennemsnitlige antal årsværk for vejledte etablerede virksomheder og for øvrige etablerede virksomheder for hver af kommunerne. De stiplede linjer viser det regionale gennemsnit for vejledte etablerede virksomheder, som er 19,8 årsværk, og for øvrige etablerede virksomheder i regionen, som er 3,6 årsværk. Figuren viser ligeledes, at der stor variation mellem kommunerne. Hvor Samsø Kommune med gennemsnitlig 38 årsværk har flest, har Syddjurs Kommune med gennemsnitligt 11 årsværk færrest. Figur 8.3. Gennemsnitlig antal årsværk for vejledte etablerede virksomheder og øvrige etablerede virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Øvrige etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland Note: Datagrundlaget for Samsø og Odder Kommuner består af færre end ti vejledte virksomheder. 8.4 OMSÆTNING Figur 8.4 viser den gennemsnitlige omsætning for de specialiserede vejledte etablerede virksomheder og for øvrige etablerede virksomheder for hver kommune i Region Midtjylland. De stiplede linjer viser regionsgennemsnittet for alle vejledte etablerede virksomheder, som er t.kr, og for øvrige etablerede virksomheder i regionen, som er t.kr. Profilanalyse 2017 viser en markant stigning i forhold til sidste år for de vejledte etablerede virksomheder, som i 2015 have en gennemsnitlig omsætning på t.kr. Den gennemsnitlige omsætning for alle etablerede virksomheder er uændret i forhold til sidste år. Derudover har vejledte etablerede virksomheder fra Herning Kommune det største gennemsnit, mens virksomhederne fra Syddjurs Kommune har det mindste gennemsnit. 41

74 t.kr. Figur 8.4. Gennemsnitlig omsætning for vejledte etablerede virksomheder og øvrige etablerede virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Øvrige etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland Note: Datagrundlaget for Samsø og Odder Kommuner består af færre end ti vejledte virksomheder. 8.5 EKSPORT Figur 8.5 viser andelen af eksportvirksomheder blandt vejledte etablerede virksomheder og øvrige etablerede virksomheder i Region Midtjylland. De stiplede linjer viser den gennemsnitlige kommunale andel. I gennemsnit har 62 procent af de vejledte etablerede virksomheder eksport mens det kun gælder for 13 procent af de øvrige etablerede virksomheder. Figur 8.5. Andel af vejledte etablerede virksomheder og øvrige etablerede virksomheder med eksport 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vejledte etablerede virksomheder Øvrige etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland Note: Datagrundlaget for Samsø og Odder Kommuner består af færre end ti vejledte virksomheder. 42

75 Vækstlaget og den specialiserede vejledning 9.1 VÆKSTLAGET I REGIONEN OG BRUG AF SPECIALISERET VEJLEDNING Tabellen herunder viser antallet og andelen af vækstlagsvirksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland. 73 vækstlagsvirksomheder har modtaget specialiseret vejledning i 2016, hvilket svarer til 6,2 procent af vækstlaget. Det er en stigning i både antallet og andel vækstlagsvirksomheder, der er blevet vejledt. Det samlede vækstlag i region Midtjylland er vokset fra vækstlagsvirksomheder i 2015 til vækstlagsvirksomheder i Tabel 9.1. Vækstlagets anvendelse af specialiseret vejledning Antal vejledte vækstlagsvirksomheder Andel vejledte vækstlagsvirksomheder Antal vækstlagsvirksomheder Kommuner Favrskov ,7% 2,2% 2,4% Hedensted ,9% 1,9% 0,0% Herning ,2% 3,2% 10,0% Holstebro ,9% 12,0% 17,0% Horsens ,0% 6,2% 2,7% Ikast-Brande ,4% 5,4% 12,8% Lemvig ,3% 16,7% 15,8% Norddjurs ,1% 13,9% 9,4% Odder ,8% 16,7% 5,3% Randers ,0% 2,7% 5,3% Ringkøbing-Skjern ,4% 14,0% 8,9% Samsø ,0% 0,0% 0,0% Silkeborg ,3% 4,1% 1,3% Skanderborg ,1% 5,3% 4,4% Skive ,3% 10,8% 5,9% Struer ,6% 21,1% 14,3% Syddjurs ,0% 6,3% 13,6% Viborg ,2% 2,1% 5,0% Aarhus ,9% 4,5% 5,0% I alt ,3% 5,9% 6,2% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Væksthus Midtjylland 43

76 Figur 9.1 viser branchefordelingen for de vejledte vækstlagsvirksomheder samt for hele vækstlaget. Der er en stor overvægt af vejledte vækstlagsvirksomheder inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Figur 9.1. Specialiserede vejledte i vækstlaget og hele vækstlagets branchefordeling for regionen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport mv. Erhvervsservice Bygge og anlæg Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Vejledte vækstlagsvirksomheder Hele vækstlaget Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. 44

77 Bilag Afgrænsning af målgruppe og kontrolgrupper DEFINITION AF VEJLEDTE Det er de lokale erhvervskontorer og Væksthus Midtjylland, der har haft ansvar for at sammensætte lister med vejledte personer og CVR-numre for vejledte iværksættere og etablerede virksomheder. For at sikre en ensartet forståelse af begrebet vejledte personer og virksomheder - på tværs af kommunerne - er de lokale erhvervskontorer blevet opfordret til kun at medtage personer og virksomheder, der opfylder nedenstående definition af vejledning. Med vejledte forstås personer, iværksættere og virksomheder, der har modtaget individuel sparring eller problemafklaring inden for følgende områder: Forretningsplaner Udviklingssamtaler Strategiudvikling Vejledning om anvendelse af lokale, regionale og nationale erhvervsfremmetilbud Bistand i forbindelse med møder/sager i kommunen Ejerskifte Deltagelse i kollektive forløb (fx netværksmøder, fyraftensmøder, seminarer, uddannelse) skal ikke tælles med. Korte telefonsamtaler, hvor virksomheder fx henvender sig for at få oplysninger om en relevant kontaktperson i en bestemt organisation, skal heller ikke tælles med. Udgangspunkt for vejledningen skal således være en individuel dialog/samtale om 1) et konkret behov, et problem, en idé hos virksomheden eller 2) en åben dialog eller udviklingssamtale om virksomhedens situation, udvikling, forretningsplaner eller lign. I forhold til at definere virksomhederne som henholdsvis iværksættere og etablerede virksomheder er alle virksomheder med startår i 2013 eller senere defineret som iværksættere, og virksomheder med startår før 2013 er defineret som etableret virksomhed. METODE OG AFGRÆNSNING Alt data i Profilanalysen, der stammer fra Danmarks Statistik, baserer sig på et udtræk af Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register (ESR), Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), Firmaernes køb og salg (FIKS). I Profilanalysen afgrænses der fra offentlige virksomheder også selvom de agerer på markedsmæssige vilkår. 45

78 9.1.1 Afgrænsning af iværksættere og kontrolgruppe Der blev indsendt 784 unikke CVR-numre for lokalt vejledte iværksættere til Danmarks Statistik, heraf opnåede 220 et match i Danmarks Statistiks registre. Det er disse 220 iværksættere, som kapitel 3 er baseret på. For Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Ikast-Brande, Norddjurs, Odder og Samsø Kommuner har populationen været meget lille, hvilket betyder, at data er meget påvirkelig for udsving. For de specialiserede vejledte iværksættere var det muligt at genfinde 223 ud af 434 iværksættere i Danmarks Statistiks registre. Kapitlet 7 baserer sig på oplysninger om de 223 iværksættere, som kunne genfindes. For de fleste kommuner er datagrundlaget i tabeller og grafer meget lille og dermed meget påvirkelig for udsving. Det er kun datasættet for Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, og Aarhus Kommuner, som består af mere end ti virksomheder. Begge grupper af iværksættere er blevet matchet mod et aktuelt udtræk af Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register (ESR), Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), Firmaernes køb og salg (FIKS) Kontrolgruppen er afgrænset til virksomheder, der er oprettet i 2013 og frem, baseret på startdato i ESR. For at frasortere ikke-aktive virksomheder i kontrolgruppen, skal virksomhederne ligge over en bagatelgrænse svarende til mindst 0,5 årsværk. Data i Danmarks Statistik går kun frem til og med første halvår 2016, og en del iværksættere, som er etableret i andet halvår af 2016, er derfor ikke registreret i Danmarks Statistik. Det betyder, at data kan ændre sig ved genkørsel på et senere tidspunkt. Populationsafgrænsningerne er opgjort på arbejdsstedsniveau. Det betyder, at en virksomhed skal have over 50 procent af den samlede beskæftigelse i den kommune, hvor den tæller med Afgrænsning af kontrolgruppe for etablerede virksomheder Der er indsendt unikke CVR-numre på etablerede virksomheder, der har modtaget lokal vejledning. Her blev der er fundet et match for CVR-numre i Danmarks Statistiks registre. For virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning, blev der indsendt 754 unikke CVR-numre til Danmarks Statistik, hvoraf der blev fundet et match for 599 virksomheder i registrene. Kontrolgruppen i Profilanalysen udgøres af virksomheder med under 250 årsværk, som er etablereret før Populationsafgrænsningerne er opgjort på arbejdsstedsniveau. Det betyder, at en virksomhed skal have over 50 procent af den samlede beskæftigelse i den kommune, hvor den tæller med. Det, der i rapporten kaldes eksport, indeholder også andet end eksport. Der eksisterer ikke et decideret eksporttal i Danmarks Statistiks registre. Derfor er eksport opgjort på baggrund af registeret, Firmaernes køb og salg (FIKS), ved at tage den fulde omsætning og fratrække indenlandsk salg, som dermed efterlader en residual. Man skal være opmærksom på, at der kan ligge andet end eksport i den oplysning, og at eksportandelen dermed kan være overvurderet Afgrænsning af vækstlaget Vækstlaget er i Profilanalysen et udtræk af virksomheder, der falder inden for følgende afgrænsning: 46

79 Der i perioden fra 2013 til 2015 har haft en årlig gennemsnitlig vækst i årsværk på 20 procent eller derover. Dette svarer til en samlet stigning på mindst 44 procent. Dermed kan en virksomhed være vokset mere i et år end i et andet år. I slutåret havde mindst 5 ansatte det vil sige, at væksten har resulteret i, at der er beskæftiget 5 personer eller flere i virksomheden på sluttidspunktet for opgørelsen. Virksomhederne må godt have vokset til over 250 årsværk. For virksomheder, der har arbejdssteder i flere kommuner, er kun de, som har mindst 50 procent af deres beskæftigelse i kommunen, medregnet som vækstlaget i den pågældende kommune. Vi har derefter opgjort hvor mange af de virksomheder, der opfylder kriteriet for vækstlaget, som har gjort brug af lokal erhvervsservice i enten 2015 eller Dermed eksisterer der to populationer i vækstlaget: 1) Vejledte iværksættere og virksomheder, der er baseret på tilsendte CVR-numre, og 2) det samlede vækstlag for alle deltagende kommuner, der baserer sig på bilagets afgrænsninger. Dette gælder både for lokalt vejledte og specialiseret vejledte. Virksomhedsbestanden, der er blevet brugt til udregning af vækstlagets relative størrelse, består af kontrolgrupperne for hhv. iværksættere og etablerede virksomhederne. 47

80 Bilag: 5.1. Handlingskatalog sep Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

81 Handlingskatalog for erhvervspolitikken En moderne produktionskommune Formålet med erhvervspolitikken er at sætte rammerne for kommunens tilbud og services til virksomhederne, så de også fremadrettet kan udvikle sig og skabe arbejdspladser. Handlingskataloget indeholder konkrete aktiviteter og projekter der understøtter erhvervspolitikken. Kataloget er en kort gennemgang af aktiviteter, effekt, målgruppe og samarbejdspartnere. Handlingskataloget er et dynamisk værktøj, der løbende udvikler sig i takt med nye udviklingsmuligheder på erhvervsområdet. September

82 Handlingskatalog for erhvervspolitikken Hovedområder Fødevarer.. Side 3 Produktion. Side 11 Bygge-Anlæg... Side 17 Turisme Side 20 Gaming. Side 27 Handel.. Side 31 Fyrtårne. Side 34 Samarbejde. Side 35 2

83 Handlingskatalog - Fødevarer Fødevarer Gastronomisk Region 2017 Engage Food International Branding Summer school Fødevare Topmøde Fødevarer Oplevelses- og produktudvikling 3

84 Fødevarer Gastronomisk Region 2017 BESKRIVELSE Norddjurs er med i fejring af det Europæiske Gastronomisk Regionsår, hvor styrker på fødevareområdet profileres. Der er særligt fokus på Høstfestival i august og Tang-event i efteråret samt Best of Norddjurs produkter. Mange private aktører som hoteller og spisesteder byder ind med events og aktiviteter, der markedsføres samlet. En række lokale aktører MÅLGRUPPE Virksomheder der arbejder med fødevarer, fra producent til restauranter FORVENTET EFFEKT Kompetenceudvikling af virksomheder. Større fokus på fødevareoplevelser og kvalitet. Lokale såvel som national branding og markedsføring. TIDSPUNKT

85 Fødevarer Engage Food BESKRIVELSE En måde at realisere fødevarevirksomheders vækstpotentiale på, er at tilbyde dem aktiviteter, som de direkte kan se resultaterne af på bundlinjen. Der arbejdes med deltagelse på FOOD Festival, eksport, afsætning til detail og foodservice, Best of Norddjurs, netværks- og inspirationsture, international markedsføring, produkt- og forretningsudvikling. Det Grønne Museum, FOOD Organisation og Denmark, og Business Region Aarhus. MÅLGRUPPE Norddjurs har et vækstlag af småproducenter og iværksættere, der fremstiller fødevarer med vægt på håndværk, økologi, lokalt tilhørsforhold og en kobling mellem fødevarer og oplevelser.. FORVENTET EFFEKT Nye produkter, nye afsætningskanaler, nye samarbejdsformer og nye kompetencer TIDSPUNKT 2017, 2018 og

86 Fødevarer International branding BESKRIVELSE Store fødevarevirksomheder er på udenlandske hænder udenfor lokal indflydelse, og derfor i risiko for at blive flyttet eller lukket ned. Der arbejdes med at koble målgruppen med videnparken i Agro Food Park for innovative partnerskaber samt at levere relevant data og branding materiale til brug for lokale enheder af internationale koncerner. Agro Food Park og Business Region Aarhus MÅLGRUPPE Norddjurs har store produktionsenheder indenfor fødevarer ejet af udenlandske koncerner. FORVENTET EFFEKT Innovative partnerskaber og at virksomhederne bevarer det lokale tilhørsforhold TIDSPUNKT 2017 og

87 Fødevarer Summer school BESKRIVELSE De store fødevarer virksomheder i området nævner alle som én, at den største udfordring for vækst er tiltrækning af arbejdskraft. Der er tidligere med succes etableret en summer school indenfor vindindustrien. Denne model er nu kopieret i samarbejde med branchen MÅLGRUPPE Store produktions-enheder indenfor fødevarer. FORVENTET EFFEKT Tiltrækning af talenter og opkvalificering af arbejdsstyrken Aarhus Universitet og Business Region Aarhus TIDSPUNKT 2017 og fremover 7

88 Fødevarer Fødevare Topmøde BESKRIVELSE Afholdelse af fødevarepolitisk event i forbindelse med Food festival MÅLGRUPPE Beslutningstagere og den danske fødevarebranchen FORVENTET EFFEKT Branding af det østjyske område som hjertet af den danske fødevareklynge Food innovation of Denmark og Business Region Aarhus TIDSPUNKT

89 Fødevarer Høstfestival BESKRIVELSE Som Norddjurs Kommunes fyrtårn under den europæiske gastronomiske region, afholdes der en stor høstfestival. Der sættes skarpt fokus på lokale, højtkvalitets fødevareprodukter, nye samarbejdskonstellationer og generel højnelse af kvalitet af produkter i Norddjurs. Det Grønne Museum og en lang række aktører MÅLGRUPPE Fødervareaktører og landsbyer FORVENTET EFFEKT Større fokus på fødevareoplevelser og kvalitet. Lokal såvel som national Branding og markedsføring. Nye produkter TIDSPUNKT

90 Fødevarer Oplevelses- og produktudvikling BESKRIVELSE Ti fødevareproducenter indgår i et udviklingsforløb, hvor der arbejdes med direkte produktudvikling for nye signaturprodukter med Norddjurs i fokus. Gourmet kokke arbejder 1-1 med producenterne og i fællesskab udvikles bl.a. brød, pølser, fiskeprodukter til frokostbordet og nye kødudskæringer. Aktiviteterne er en del af en større strategisk klyngeudviklingsindsats i Norddjurs Kommune MÅLGRUPPE Fødevarer producenter FORVENTET EFFEKT Større fokus på fødevareoplevelser og kvalitet. Et direkte øget salg og nye samarbejdsrelationer Madens Univers og Det Grønne Museum TIDSPUNKT Efteråret

91 Handlingskatalog- Produktion Produktion Grønt Miljø Certificat (GMC) Kompetenceudvikling 4.0 GMC 2.0 Klargøring til ISO-certificering - Afventer Storskala testanlæg for tang 11

92 Produktion Grønt Miljø Certifikat BESKRIVELSE GMC er et miljøledelsessystem, der gives til virksomheder, der har gennemført et GMC-forløb med miljø og erhvervsafdelingen i Norddjurs Kommune. Der er for nuværende 31 virksomhed med GMC, og årligt kommer der 2-5 nye til. GMC skaber en værdi for virksomheder i fht. produktion, miljø og markedsføring, samt for NK i form af positivt samarbejde, mere fokus på miljø og færre håndhævelser af lovgivning MÅLGRUPPE Produktionsvirksomheder der ikke har GMC, men som er i kontakt med NK omkring miljøtilsyn FORVENTET EFFEKT Færre miljøproblemer i erhvervet, færre håndhævelser, flere produktive virksomheder med fokus på miljøforbedringer giver produktionsforbedringer TIDSPUNKT 2017 og fremadrettet 12

93 Produktion Grønt Miljø Certifikat 2.0 BESKRIVELSE GMC 2.0 skal videreudvikle på resultaterne for GMC, og skabe udvikling i virksomheder der har arbejdet med miljø som indgang til produktionsforbedringer via partnerskaber og klyngeudvikling MÅLGRUPPE Produktionsvirksomheder der har gennemført GMC, samt øvrige produktionsvirksomheder FORVENTET EFFEKT Løft i produktiviteten blandt produktionsvirksomheder, begyndelse på klyngeudvikling for at skabe konkurrencedygtige virksomheder TIDSPUNKT 2017 og

94 Produktion Kompetenceudvikling 4.0 BESKRIVELSE Kompetenceudvikling 4.0 giver produktionsvirksomheder kompetencer til fremtidens forretningsområder via fokus på teknologiudvikling og produktionsoptimering. Et kompetenceudviklingsforløb over ca. 3 workshops igangsættes 2. halvdel af 2017 Væksthus Midtjylland, MADE, GTSinstitutter, videninstitutioner, Business Djursland, øvrige eksperter MÅLGRUPPE Moderne produktionsvirksomheder i Norddjurs Kommune FORVENTET EFFEKT Bedre ressourceforbrug, manpower såvel som materialer i virksomhederne Skabe en viden-bro mellem videninstitutioner og virksomheder TIDSPUNKT 2017 og

95 Produktion ISO-Certificering BESKRIVELSE Der stilles konstant flere krav til produktionsvirksomheder fra kunder i forhold til kvalitet. Der arbejdes via konkrete workshops og web-platform med at udvikle virksomheder så de kan tage relevante ISO-certificeringer, der giver adgang til eksport, blive underleverandører i lukrative brancher m.m. MÅLGRUPPE Produktionsvirksomheder der ønsker certificeringer, eller som har og ønsker genopfrisket FORVENTET EFFEKT Løft i produktiviteten blandt deltagende produktionsvirksomheder, samt mulighed for øget eksport Afventer eksterne samarbejdspartnere TIDSPUNKT 2018 Afhængig af projektmuligheder 15

96 Produktion Storskala Testanlæg for tang BESKRIVELSE Projekt for storskala testanlæg for tangproduktion i et tripelhelix samarbejde. Der testes for miljøpåvirkninger og udarbejdes forretningscases for nye erhvervsmuligheder. Lokale virksomheder er koblet på projektet for omstilling mod nye og innovative forretningsmuligheder. MÅLGRUPPE Lokale virksomheder der kan se muligheder ved produktion og høst af tang FORVENTET EFFEKT Omstilling mod nye produkter og markeder for tang med lokale arbejdspladser til følge Aarhus Universitet, Algecenter Denmark og Kattegatcentret TIDSPUNKT

97 Handlingskatalog Bygge- og Anlæg Bygge- og Anlæg Kommunen som kunde HI-messe 17

98 Bygge- og Anlæg Kommunen som kunde BESKRIVELSE Norddjurs Kommune giver lokale virksomheder redskaber til i fællesskab at kunne byde på udbudte opgaver i Norddjurs Kommune og øvrige offentlige institutioner. Det sker ved 2 møder årligt hvor forvaltning og virksomheder drøfter kommende projekter. MÅLGRUPPE Lokale virksomheder der ønsker det offentlige som kunde FORVENTET EFFEKT Tættere dialog mellem kommune og virksomheder, med nye opgaver som direkte effekt Lokale erhvervsforeninger, Dansk Byggeri TIDSPUNKT

99 Bygge- og Anlæg HI Messe BESKRIVELSE Norddjurs Kommune Erhverv arrangerer netværkstur for bygge- og anlægsvirksomheder til Håndværk- og Industrimesse i Herning MÅLGRUPPE Lokale bygge- og anlægsvirksomheder FORVENTET EFFEKT Fokus på eksport og virksomhedsudvikling i et klyngeudviklingsperspektiv HI Herning TIDSPUNKT

100 Handlingskatalog- Turisme Turisme Kystprojekt Fjellerup Destinationsudvikling BRAAT Oplevelsespladser Færgeforbindelse Danmark - Sverige Øget feriehuskapacitet Kunsten som Vækstmotor 20

101 Turisme Projektet Strandliv Fjellerup Strand BESKRIVELSE Ikke igangsat Projektledelse hos Miljøog Kulturforvaltningen MÅLGRUPPE FORVENTET EFFEKT TIDSPUNKT

102 Turisme Destinationsudvikling BRAAT BESKRIVELSE Sammenlægning af turismeorganisationerne Destination Djursland og Visit Aarhus skal realiseres. MÅLGRUPPE Destination Djursland og Visit Aarhus Organisering og synergi af samarbejdet skal løbende moniteres. FORVENTET EFFEKT Øges synergi og effekt af turismeindsatsen samt flere gæster til området. Syddjurs Kommune, Destination Djursland, Visit Aarhus TIDSPUNKT 2017 og fremadrettet 22

103 Turisme Oplevelsespladser BESKRIVELSE Etablering af flere oplevelsespladser langs kysten. MÅLGRUPPE Gæster langs kysten, lodsejere og turistaktører Der skal løbende afsøges muligheder for at udbrede et konceptkatalog for oplevelsespladser langs kysten på Djursland. FORVENTET EFFEKT Øget aktiviteter ved vandet, der giver flere oplevelser og større genkendelighed for alle via en Margueritrute langs kysten Syddjurs Kommune, Destination Djursland TIDSPUNKT 2015 og fremover 23

104 Turisme Færgeforbindelse Danmark - Sverige BESKRIVELSE Ruteudvikling og optimering af vækstpotentialet rettet mod det svenske turismemarked. Dialog og afsøgning af projektmuligheder for udviklingen af tættere samarbejde på tværs af landene. MÅLGRUPPE Defineres i projektet FORVENTET EFFEKT Øget markedsandel af svenske turister Region Midtjylland, Grenaa Havn, samt øvrige centrale organisationer TIDSPUNKT 2017 og frem 24

105 Turisme Øget feriehuskapacitet BESKRIVELSE Vækstprojekt i regi af Dansk Kyst og natur turisme for øget feriehuskapacitet: Projektet er under udarbejdelse MÅLGRUPPE Investeringsselskaber og andre finansieringsaktører FORVENTET EFFEKT Øget feriehus kapacitet for at få del i potentialet for vækst i turismen i Danmark Syddjurs Kommune, Visit Djursland, Visit Aarhus TIDSPUNKT

106 Turisme Oplevelsesøkonomi BESKRIVELSE Kunsten, som driver til vækst og nye forretningsmuligheder, er et anerkendt område, der dyrkes flere steder nationalt såvel som internationalt. Også i Norddjurs har vi perler, der i et oplevelsesøkonomisk perspektiv kan komme flere gæster til gode. Projektet er under udarbejdelse MÅLGRUPPE 4-5 klassiske kulturinstitutioner FORVENTET EFFEKT Styrket oplevelsesøkonomisk effekt samt styrket samarbejde mellem kultur og erhverv Syddjurs Kommune, Kulturafdelingen i NK TIDSPUNKT

107 Handlingskatalog- Gaming Nye Vækstområder: Gaming Udviklings- og fastholdelsesstrategi for Gaming Baltic Game Industry Konference 27

108 Gaming Udvikling og fastholdelsesstrategi for Gaming BESKRIVELSE Udarbejdelse af en udvikling- og fastholdelsesstrategi med formål at fastholde og give mulighed for at skalerer gaming-virksomhederne i Grenaa op. Fokus på klyngeudvikling og opbyggelse af en viden-bro, der bygger viden mellem videninstitutioner og erhvervsliv. MÅLGRUPPE Iværksættere og virksomheder omkring Game Hub Denmark FORVENTET EFFEKT Øget antal iværksættere og virksomheder i Grenaa samt øget robusthed i disse. Game Hub Denmark, VIDDjurs, Dania Games, TIDSPUNKT

109 Gaming Baltic Game Industry BESKRIVELSE EU-projekt med fokus på, hvordan man identificerer og skaber de optimale rammevilkår for gaming-industrien i Danmark, både lokalt, regionalt og nationalt, afkode best-practice, samt skabe motivation til støtte af gaming industrien på det politiske niveau MÅLGRUPPE Primær målgruppe er medarbejdere, der arbejder med gamingområdet Sekundær målgruppe er samarbejdspartnere, der arbejder med rammevilkår for erhvervet lokalt, regionalt og nationalt 5 lande omkring Østersøen, Erhvervsstyrelsen, erhvervsfremmesystemet, videninstitutioner FORVENTET EFFEKT Skabe opmærksomhed, øget vidensniveau og ændret adfærd blandt interessenter der arbejder med gamingindustrien TIDSPUNKT

110 Gaming Konference BESKRIVELSE Konference med flere aktiviteter over 3 dage. Hovedaktiviteten er en gamingkonference over 2 dage med international deltagelse for spilbanchen. På konference inviteres desuden til et klyngeudviklingsseminar for alle, der arbejder med erhvervsudvikling med udgangspunkt i spirende klynger. Endelig sluttes der af på sidste dag med åbenhus for alle interesserede. Aktiviteterne vil finde sted over 3 dage langs The gaming mile. MÅLGRUPPE - Spilbranchen - Erhvervsfremme og beslutningstagere - Borgere FORVENTET EFFEKT Øget viden om klyngeudvikling samt øget branding af Grenaa som spilhovedstad i Danmark. Opbyggelse af viden-bro på gamingområdet Game Hub Denmark, Region Midtjylland, Erhverv Grenaa TIDSPUNKT

111 Handlingskatalog- Handel Nye Vækstområder: Handel Succes-online workshops Events baseret salg 31

112 Handel Succes Online BESKRIVELSE Workshops forløb over 3 gange med fokus på udnyttelse af internettets muligheder. Virksomhederne vil i forløbet arbejde med konkrete handlingsplaner for deres egne virksomheder MÅLGRUPPE Virksomheder med fokus på online handel FORVENTET EFFEKT Styrkede virksomheder på nettet, med øget omsætning til følge Væksthus Midtjylland og Google, IT og digitaliseringsstyrelsen TIDSPUNKT

113 Handel Eventbaseret salg BESKRIVELSE Workshops med fokus på udnyttelse af eventbaseret salg og nye samarbejder. MÅLGRUPPE Virksomheder med fokus på handel Under udvikling FORVENTET EFFEKT Styrkede virksomhedernes kompetencer på salg og service, med øget omsætning til følge Shop-i-city og Auning Handelsudvalg TIDSPUNKT

114 Fyrtårne: Grenaa Havn Det Grønne Museum Havets Hus BESKRIVELSE Fyrtårne er fysiske steder der er anerkendte både lokalt, nationalt og internationalt. Fyrtårnene skal understøttes og indtænkes i strategiske partnerskaber fra lokalt til internationalt niveau, samtidig med at lokale virksomheder løbende skal kobles på den viden og de muligheder der findes i fyrtårnene. MÅLGRUPPE Interessenter nationalt og internationalt og det lokale erhvervsliv FORVENTET EFFEKT Øget kendskab til institutionerne skal give nye muligheder og innovative partnerskaber til følge. Hele Norddjurs Kommune, fyrtårnene, øvrige samarbejdspartnere TIDSPUNKT 2017 og fremover 34

115 Samarbejde: Business Region Aarhus BESKRIVELSE Norddjurs Kommune deltager aktivt i BRA-samarbejdet, og lægger årligt ca kr. til samarbejdet, der skaber grundlag for erhvervsrettede indsatser, der giver bedst udbytte i et større, tæt samarbejde. En række af disse aktiviteter er beskrevet under øvrige handlingsplaner. MÅLGRUPPE Erhvervsliv, politiske niveau og administrative samarbejdspartnere FORVENTET EFFEKT Styrket erhvervssamarbejde og øget interessentsamarbejde over for beslutningstagere TIDSPUNKT 2017 og frem 35

116 Samarbejder: Erhvervsforeninger BESKRIVELSE Dialog og deltagelse i lokale erhvervsforeningers og organisationers større arrangementer, samt løbende dialog med erhvervslivet. Norddjurs Kommune bruger organisationer som vidensbank, samt til formidling af relevant erhvervsmæssig information og konkrete samarbejder. MÅLGRUPPE Lokale samarbejdspartnere med fokus på erhvervsudvikling. FORVENTET EFFEKT Generel vækst og udvikling, samt stærk dialog mellem kommune og erhvervsliv Erhvervsforeninger er vigtige samarbejdspartnere i udviklingsaktiviteter og projekter. TIDSPUNKT

117 God kommunal service: Iværksætteri og virksomhedsvejledning BESKRIVELSE Kontraktholder på udbud af lokal erhvervsservice, som Væksthus Midtjylland varetager i perioden , hvorefter opgaven forventes igen i udbud. Sparring og virksomheds- og iværksættervejledning for iværksættere og etablerede virksomheder, med et særligt fokus på vækstlaget. MÅLGRUPPE Iværksættere og virksomheder FORVENTET EFFEKT Øget vækst og omsætning blandt etablerede virksomheder, flere succesfulde iværksættere og fastholdelse og udvikling af vækstlaget Private rådgivere og erhvervsfremme TIDSPUNKT

118 God kommunal service: Iværksætter pop-up butik BESKRIVELSE Etablering af iværksættermiljø i Grenaa midtby hvor tilbud til iværksættere samles og synliggøres. Der arbejdes med at udnytte tomme butikslokaler med et mobilt koncept for en pop-up butik MÅLGRUPPE Lokale iværksættere og virksomheder FORVENTET EFFEKT Øget fokus på iværksætteri og øget liv i midtbyen Shop-i-city, private rådgivere og erhvervsfremme TIDSPUNKT

119 Bilag: 7.1. Samlet analyse - Lokalt erhvervsklima 2017 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

120 » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le

121 INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne skal klare sig i den globale konkurrence og fortsætte med at skabe vækst og private arbejdspladser i Danmark, så er forholdene i virksomhedens hjemkommune af afgørende betydning. Hvordan er niveauet af skatter og afgifter? Er sagsbehandlingen hurtig, effektiv, kompetent og serviceminded? Er der adgang til kvalificeret arbejdskraft? Er kommunen positiv over for brug af private leverandører? Det er blot nogle af de lokale forhold, som kommunerne har indflydelse på, og som har stor betydning for virksomhederne. Samtidig er et lokalt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen, en forudsætning for, at kommunerne kan tilbyde borgerne den bedste service. Virksomhederne og kommunerne har derfor en fælles interesse i, at det lokale erhvervsklima er bedst muligt. Erhvervsklimaet i kommunerne er resultatet af en lang række forhold, der alle har betydning for virksomhedernes vækst og udvikling. Nogle forhold er meget konkrete og lette at måle. Det gælder f.eks. størrelsen på de kommunale skatter og afgifter eller opgørelser over antallet af erhvervsbygninger i en kommune. Andre vilkår er mindre håndgribelige og sværere at måle. Det kan f.eks. være attituden i de enkelte kommuner over for virksomhederne. Eller med andre ord: Hvor servicemindede lokalpolitikerne og de kommunale embedsfolk er i forhold til at imødekomme virksomhedernes ønsker og behov. DI s måling af det lokale erhvervsklima er en unik opgørelse af, hvilke rammer virksomhederne har i hver enkelt kommune, og hvordan virksomhederne vurderer disse rammer. I forhold til andre lignende analyser inddrages virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats også i undersøgelsen. Dermed sikrer DI s måling, at også disse aspekter bliver kortlagt og gjort sammenlignelige kommunerne imellem. Lokalt Erhvervsklima inddrager således både den offentlige statistik og resultater af en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomheder fra 96 kommuner har svaret på, hvor tilfredse de er med kommunens indsats på en række erhvervsrelevante områder. Formålet med Lokalt Erhvervsklima rækker dog videre end til at se, hvilke kommuner der har det bedste erhvervsklima. Det overordnede formål er at kaste lys over, hvordan virksomhederne oplever, det er at drive virksomhed i de enkelte kommuner. Dermed er undersøgelsen med til at understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne - både om de overordnede og om de mere specifikke erhvervsvilkår i kommunerne. Sådan læses resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2017 Oversigtstabellen på side 4 5 viser kommunernes placering både inden for det samlede indeks og inden for 11 kategorier. Den første kolonne i tabellen ( Det lokale erhvervsklima ) viser kommunernes placering i det samlede indeks. Som det ses, kommer Ikast-Brande Kommune ud med den bedste placering. De næste ti kolonner viser kommunernes placering inden for ti kategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Den sidste kolonne ( Kommunale rammevilkår ) viser kommunernes placering i et samlet indeks af 22 forskellige indikatorer. Kommunernes placering i tabellen afhænger af den score/værdi, som de har fået på en række undervariable: Kommunen med den bedste score er nr. 1. Kommunen med den næstbedste score er nr. 2 osv. Figurerne fra side 6 og frem viser ikke blot kommunernes placering, men også den score/værdi, som kommunerne har opnået inden for de enkelte kategorier og underspørgsmål. Figurerne fungerer derfor som et detaljeret supplement til oversigtstabellen, idet man her kan få et indtryk af, hvor meget der skal flyttes i den enkelte kommune for at få en bedre placering end i dag. DI s Lokalt Erhvervsklima er lavet siden I alle figurerne er resultaterne fra 2016 angivet i parentes ud for den enkelte kommune, hvormed resultaterne for 2016 og 2017 let kan sammenlignes. Sammenligninger med de øvrige år er tilgængelige på di.dk/le. Metoden bag sammenvejningerne er beskrevet i appendiks 1, mens appendiks 2 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer herunder anvendte kilder. > Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2017 på di.dk/le

122 INDHOLD OVERSIGTSTABEL....4 LOKALT ERHVERVSKLIMA OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED....8 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik ARBEJDSKRAFT Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer FYSISK PLANLÆGNING Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister KOMMUNENS IMAGE Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Adgang til børnepasning Folkeskole LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Indhold 2

123 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Erhvervsfrekvens Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Konkurrenceudsættelse Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Skat/service-forhold Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Kommunal udskrivningsprocent Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Dækningsafgiftspromille Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Uddannelsesniveau Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Erhvervsbygninger Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Beskæftigelse i privat sektor Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år APPENDIKS 1: METODE APPENDIKS 2: DATABESKRIVELSE LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Indhold 3

124 OVERSIGTSTABEL Kommunens samlede placering i Lokalt Erhvervsklima 2017 og kommunens placering inden for undersøgelsens 11 hovedkategorier. Side 6 Side 8 Side 10 Side 14 Side 18 Side 23 Side 28 Side 32 Side 36 Side 40 Side 44 Side 49 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens velfærdsser- Kommunens image vice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør* Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland* *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Oversigtstabel 4

125 Side 6 Side 8 Side 10 Side 14 Side 18 Side 23 Side 28 Side 32 Side 36 Side 40 Side 44 Side 49 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens velfærdsser- Kommunens image vice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing- Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø* Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø* Aabenraa Aalborg Aarhus LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Oversigtstabel 5

126 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Igen i år indtager Ikast-Brande førstepladsen i DI s erhvervsklimaundersøgelse. Det er syvende gang ud af otte mulige, at den midtjyske kommune ligger nr. 1. Undtagelsen var i 2012, hvor Herning for en stund erobrede førstepladsen. Ligesom sidste år indtager Hedensted andenpladsen, mens Herning i år er gået fra en fjerdeplads til en tredjeplads. Som nr. 4 og 5 finder vi i år henholdsvis Billund og Høje-Taastrup. Høje-Taastrup er således den bedst placerede kommune øst for Storebælt. I bunden af ranglisten (nr. 96) ligger Odsherred, som også lå sidst i På plads nr finder vi henholdsvis Ærø, Egedal, København og Albertslund. HVEM ER GÅET FREM OG HVEM TILBAGE? Den kommune, der er gået mest frem i årets erhvervsklimaundersøgelse, er Langeland. I 2016 indtog Langeland en samlet placering som nr. 62, mens kommunen i år er gået 45 pladser frem til en plads som nr. 17. Langelands placering bygger dog på forholdsvis få svar, hvorfor enkelte svar kan medføre store udsving. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? De enkelte kommuners samlede placering er beregnet ud fra tre ting: 1 Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (ét spørgsmål) 2 Virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indikatorer fordelt på ni forskellige kategorier 3 Rammevilkår belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer Hver af de tre dele vægter en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering. Læs mere om undersøgelsens metode i rapportens appendiks 1. Nyborg er også en kommune, der er rykket godt frem i årets undersøgelse. I år indtager Nyborg en plads som nr. 11. Det er en fremgang på 42 pladser ift. 2016, hvor kommunen lå nr. 53. I 2015 var Nyborg helt nede på en plads som nr. 81. I den anden ende finder vi Samsø, som i år er gået 60 pladser tilbage til en plads som nr. 76. Samme placering som de havde i Som for Langeland bør der tages forbehold for, at placeringen bygger på relativt få svar. Også Vesthimmerland er gået meget tilbage i årets undersøgelse. Kommunen ligger i år nr. 65, hvilket er en tilbagegang på 47 pladser ift. sidste år. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Lokalt erhvervsklima

127 Lokalt Erhvervsklima 2017 Kommunens gennemsnitlige placering på undersøgelsens 44 indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer. IKAST-BRANDE 1 (1) 2 (2) 3 (4) 4 (7) 5 (11) 6 (10) 7 (5) 8 (3) 9 (8) 10 (6) 11 (53) 12 (24) 13 (22) 14 (13) 15 (20) 16 (45) 17 (62) 18 (19) 19 (21) 20 (9) 21 (31) 22 (17) 23 (27) 24 (15) 25 (26) 26 (29) 27 (38) 28 (33) 29 (23) 30 (37) 31 (30) 32 (12) 33 (35) 34 (50) 35 (63) 36 (34) 37 (14) 38 (56) 39 (49) 40 (48) 41 (64) 42 (25) 43 (51) 44 (46) 45 (77) 46 (40) 47 (44) 48 (59) 49 (43) 50 (47) 51 (55) 52 (66) 53 (58) 54 (57) 55 (70) 56 (52) 57 (41) 58 (76) 59 (28) 60 (86) 61 (79) 62 (39) 63 (54) 64 (88) 65 (18) 66 (71) 67 (74) 68 (89) 69 (60) 70 (42) 71 (32) 72 (67) 73 (72) 74 (83) 75 (85) 76 (16) 77 (36) 78 (75) 79 (93) 80 (80) 81 (65) 82 (69) 83 (90) 84 (68) 85 (78) 86 (91) 87 (61) 88 (81) 89 (87) 90 (82) 91 (73) 92 (84) 93 (95) 94 (92) 95 (94) 96 (96) Ikast-Brande Hedensted Herning Billund Høje-Taastrup Sorø Middelfart Skanderborg Vejen Odder Nyborg Favrskov Slagelse Holstebro Rebild Frederikshavn Langeland* Køge Jammerbugt Varde Esbjerg Skive Ringkøbing-Skjern Kolding Lemvig Ishøj Brønderslev Herlev Horsens Fredericia Vejle Greve Haderslev Assens Morsø Aabenraa Furesø Ballerup Viborg Gladsaxe Allerød Holbæk Glostrup Frederiksberg Frederikssund Solrød Tønder Nordfyn Mariagerfjord Struer Silkeborg Hjørring Svendborg Gentofte Hvidovre Randers Vallensbæk Guldborgsund Kalundborg Sønderborg Næstved Faaborg-Midtfyn Hillerød Thisted Vesthimmerland Vordingborg Odense Bornholm Aalborg Lyngby-Taarbæk Hørsholm Ringsted Brøndby Roskilde Gribskov Samsø* Lolland Rødovre Kerteminde Faxe Rudersdal Fredensborg Dragør* Norddjurs Aarhus Lejre Halsnæs Syddjurs Stevns Tårnby Helsingør Albertslund København Egedal Ærø* Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Lokalt erhvervsklima

128 OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED I DI s erhvervsklimaundersøgelse spørger vi virksomhederne om deres syn på kommunens indsats inden for ni forskellige områder af betydning for virksomhederne. Spørgsmålet omkring den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden giver virksomhederne muligheden for også at komme med en mere generel vurdering af erhvervsklimaet i kommunen. Dermed sikrer vi, at kommunen også belønnes for indsatser, som måske ikke fanges af de enkelte kategorier i undersøgelsen. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande indtager førstepladsen, når det kommer til virksomhedernes overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen har igennem alle årene ligget i toppen med enten første- eller andenpladser. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Den overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet. Den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden er ét enkelt spørgsmål i spørgeskemaet, som virksomhederne besvarer. Spørgsmålet tæller en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering i undersøgelsen. Det er derfor af stor betydning, hvad virksomhederne svarer på dette spørgsmål. I 2017 ligger Sorø på andenpladsen. Det er et stort spring opad for kommunen, der i 2014 lå nr. 72. På tredjepladsen ligger i år Middelfart. Varde er en af de kommuner, som i år er gået et stykke tilbage fra en plads som nr. 8 til en plads som nr. 25. Virksomhederne i Odsherred, Egedal og Ærø er i nævnt rækkefølge mindst tilfredse med kommunens overordnede erhvervsvenlighed i ,8 3,7 3,6 3,5 Virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunernes erhvervsvenlighed er steget fra I 2010 var virksomhedernes tilfredshed på 3,31, mens den i 2017 er på 3,61 sammen med 2016 er det den højeste tilfredshed, der målt i undersøgelsens levetid. 3,4 3,3 3, LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 8

129 Overordnet erhvervsvenlighed Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. IKAST-BRANDE 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (1) 3 (6) 4 (3) 5 (5) 6 (7) 7 (14) 8 (4) 9 (11) 10 (50) 11 (63) 12 (9) 13 (28) 13 (23) 15 (40) 16 (22) 17 (21) 18 (13) 19 (10) 20 (26) 21 (38) 22 (27) 23 (24) 24 (57) 25 (8) 26 (17) 27 (12) 28 (46) 29 (32) 30 (31) 30 (62) 30 (59) 33 (45) 34 (33) 35 (18) 36 (67) 37 (35) 38 (29) 39 (20) 40 (56) 41 (47) 42 (69) 43 (15) 44 (64) 45 (52) 46 (44) 46 (36) 48 (48) 48 (51) 50 (39) 51 (70) 52 (68) 53 (49) 54 (25) 55 (30) 56 (41) 57 (72) 58 (79) 59 (55) 60 (65) 61 (37) 62 (88) 62 (42) 64 (73) 65 (83) 66 (53) 67 (58) 68 (66) 69 (16) 70 (73) 71 (34) 72 (76) 73 (81) 74 (94) 75 (91) 76 (89) 77 (96) 78 (71) 79 (82) 80 (19) 81 (75) 82 (43) 83 (54) 84 (83) 85 (78) 86 (60) 87 (61) 88 (80) 89 (86) 90 (77) 91 (90) 92 (92) 93 (85) 94 (93) 95 (86) 96 (95) Ikast-Brande Sorø Middelfart Hedensted Herning Odder Billund Skanderborg Høje-Taastrup Nyborg Langeland* Vejen Ringkøbing-Skjern Slagelse Frederikshavn Rebild Jammerbugt Kolding Holstebro Favrskov Ishøj Esbjerg Lemvig Assens Varde Køge Skive Ballerup Haderslev Brønderslev Hjørring Morsø Fredericia Herlev Horsens Nordfyn Holbæk Vejle Furesø Glostrup Viborg Frederikssund Greve Guldborgsund Gladsaxe Solrød Aabenraa Frederiksberg Tønder Mariagerfjord Allerød Hvidovre Struer Kalundborg Lolland Randers Vordingborg Næstved Hillerød Svendborg Faaborg-Midtfyn Sønderborg Vallensbæk Odense Bornholm Aalborg Gentofte Silkeborg Vesthimmerland Ringsted Hørsholm Brøndby Roskilde Thisted Kerteminde Gribskov Dragør* Fredensborg Faxe Samsø* Aarhus Lyngby-Taarbæk Norddjurs Syddjurs Rødovre Helsingør Halsnæs Rudersdal Lejre Albertslund København Stevns Tårnby Ærø* Egedal Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 9

130 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kommunal kollektiv trafik. Infrastrukturen og transportmulighederne i kommunen har stor betydning for mobiliteten af både varer og mennesker. De kan påvirke virksomhedernes evne til at fastholde en effektiv produktion eller servicere deres kunder. Og så kan de have stor betydning for virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Hvert år spørger vi virksomhederne, hvad kommunerne bør prioritere højest, hvis de skal styrke virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. Igen i år kommer infrastruktur og transport ind på en klar førsteplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Infrastruktur og transport beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med det kommunale vejnet 2 Virksomhedernes tilfredshed med den kommunale kollektive trafik På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Høje-Taastrup er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats for infrastruktur og transport. Ikast-Brande og Frederiksberg kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. I 2016 var det Herning, der toppede listen i kategorien Infrastruktur og transport, men i 2017 må de nøjes med en flot fjerdeplads. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast-Brande sig bedst, når det handler om det kommunale vejnet, mens Frederiksberg er den kommune, hvor virksomhederne vurderer kommunens indsats for den kollektive trafik højest. Odsherred, Stevns og Gribskov er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet indsatsen for infrastruktur og transport lavest. 3,5 Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik 3,4 3,3 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for infrastruktur og transport fra ,2 3,1 3, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med både det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik, end de var i Siden 2016 er tilfredsheden med den kommunale kollektive trafik dog faldet en smule. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 10

131 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for infrastruktur og transport: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik. HØJE-TAASTRUP En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (8) 2 (2) 3 (9) 4 (1) 5 (2) 6 (4) 7 (12) 8 (13) 8 (13) 10 (34) 11 (10) 12 (7) 13 (5) 14 (23) 14 (15) 16 (67) 17 (18) 18 (34) 19 (26) 20 (37) 21 (25) 22 (6) 23 (39) 23 (39) 25 (17) 26 (26) 27 (20) 28 (31) 29 (70) 30 (52) 30 (57) 30 (31) 33 (44) 34 (30) 35 (59) 36 (26) 36 (15) 38 (64) 38 (21) 40 (51) 40 (44) 42 (67) 43 (42) 44 (50) 45 (53) 46 (31) 47 (49) 48 (46) 49 (39) 50 (62) 51 (62) 52 (48) 53 (22) 54 (24) 54 (54) 56 (47) 57 (19) 57 (59) 59 (71) 60 (36) 60 (73) 62 (84) 63 (26) 64 (43) 65 (38) 66 (11) 67 (59) 68 (82) 69 (92) 70 (74) 70 (89) 72 (76) 73 (88) 74 (76) 74 (65) 76 (75) 77 (79) 78 (82) 78 (65) 80 (78) 80 (86) 82 (93) 83 (56) 84 (54) 84 (89) 86 (69) 87 (72) 87 (79) 89 (85) 89 (87) 91 (81) 92 (58) 93 (93) 94 (96) 95 (91) 96 (93) Høje-Taastrup Ikast-Brande Frederiksberg Herning Glostrup Furesø Herlev Esbjerg Gentofte Køge Ishøj Hørsholm Lyngby-Taarbæk Nyborg Slagelse Jammerbugt Ballerup Bornholm Gladsaxe Ærø* Vejen Brøndby Silkeborg Struer Skanderborg Rudersdal Sorø Rødovre Guldborgsund Favrskov Hedensted Kolding Fredericia Vejle Roskilde Holstebro Sønderborg Allerød Ringsted Næstved Svendborg Frederikshavn Greve Billund Albertslund Holbæk Solrød Aalborg Randers Aabenraa Helsingør København Rebild Haderslev Odder Horsens Kerteminde Tønder Hvidovre Fredensborg Faaborg-Midtfyn Frederikssund Vallensbæk Middelfart Vesthimmerland Samsø* Varde Hillerød Dragør* Skive Thisted Faxe Egedal Assens Nordfyn Brønderslev Vordingborg Ringkøbing-Skjern Viborg Hjørring Odense Langeland* Syddjurs Mariagerfjord Norddjurs Kalundborg Lemvig Aarhus Halsnæs Tårnby Lejre Lolland Morsø Gribskov Stevns Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 11

132 Det kommunale vejnet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (7) 2 (21) 3 (9) 4 (1) 5 (10) 6 (6) 7 (3) 8 (5) 9 (26) 10 (12) 11 (4) 12 (16) 13 (18) 14 (28) 15 (13) 16 (37) 17 (51) 18 (63) 19 (23) 20 (15) 21 (8) 22 (47) 23 (41) 24 (38) 25 (17) 26 (14) 27 (34) 28 (62) 29 (30) 30 (31) 31 (44) 32 (11) 33 (73) 34 (40) 35 (79) 36 (50) 37 (39) 38 (57) 39 (19) 40 (22) 41 (47) 42 (45) 42 (25) 44 (24) 45 (46) 46 (42) 47 (49) 48 (34) 49 (52) 50 (56) 51 (54) 52 (74) 53 (19) 54 (55) 55 (29) 56 (75) 57 (70) 57 (36) 57 (2) 60 (27) 61 (88) 62 (43) 63 (33) 64 (72) 65 (85) 66 (68) 67 (59) 68 (65) 69 (64) 70 (78) 71 (58) 72 (60) 73 (32) 74 (87) 75 (66) 76 (91) 77 (80) 78 (71) 79 (67) 80 (77) 81 (53) 82 (86) 83 (81) 84 (61) 85 (76) 86 (83) 87 (82) 88 (69) 89 (92) 89 (93) 91 (84) 92 (96) 93 (90) 94 (89) 95 (95) 96 (94) Ikast-Brande Struer Høje-Taastrup Herning Hørsholm Glostrup Furesø Vejen Frederiksberg Esbjerg Brøndby Billund Rudersdal Herlev Greve Gentofte Silkeborg Køge Slagelse Skanderborg Ishøj Bornholm Hedensted Nyborg Lyngby-Taarbæk Sønderborg Ballerup Jammerbugt Allerød Samsø Rødovre Holstebro Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Dragør Solrød Aabenraa Favrskov Fredericia Sorø Helsingør Ringsted Vejle Fredensborg Gladsaxe Varde Kolding Tønder Rebild Faxe Svendborg Ærø Middelfart Albertslund Haderslev Roskilde Frederikshavn Nordfyn Vallensbæk Kerteminde Langeland Vesthimmerland Holbæk Odder Egedal Vordingborg Næstved Randers Ringkøbing-Skjern Brønderslev Syddjurs Hvidovre Lemvig Norddjurs Aalborg Thisted Hjørring Frederikssund Assens Viborg Mariagerfjord Skive Hillerød Lejre Horsens København Lolland Tårnby Gribskov Odense Kalundborg Stevns Morsø Odsherred Aarhus Halsnæs LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 12

133 Kommunal kollektiv trafik Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (6) 3 (17) 4 (2) 5 (5) 6 (7) 7 (22) 8 (10) 9 (8) 10 (27) 11 (13) 12 (4) 13 (23) 14 (12) 14 (46) 16 (26) 17 (9) 18 (24) 19 (60) 20 (42) 21 (20) 22 (21) 22 (15) 24 (25) 25 (37) 26 (52) 27 (19) 28 (28) 28 (41) 30 (34) 31 (14) 32 (44) 33 (49) 34 (69) 35 (30) 36 (54) 37 (51) 38 (16) 39 (81) 40 (31) 41 (40) 42 (33) 43 (65) 44 (68) 45 (18) 46 (57) 47 (61) 48 (74) 49 (50) 50 (36) 51 (89) 52 (29) 53 (31) 54 (45) 55 (11) 56 (48) 57 (63) 58 (71) 59 (64) 60 (78) 61 (66) 61 (38) 61 (79) 64 (69) 65 (83) 66 (46) 67 (43) 68 (39) 69 (67) 70 (72) 71 (58) 72 (53) 73 (61) 74 (56) 75 (86) 76 (77) 77 (59) 78 (85) 79 (73) 80 (75) 81 (90) 82 (88) 83 (55) 84 (82) 85 (91) 86 (84) 87 (34) 88 (87) 88 (94) 90 (80) 91 (93) 92 (92) 93 (76) 94 (1) 95 (95) 96 (96) Frederiksberg Ærø Høje-Taastrup Gentofte Herlev Ikast-Brande Gladsaxe Herning Glostrup Esbjerg Furesø Lyngby-Taarbæk Ishøj Køge Næstved Nyborg København Aalborg Jammerbugt Roskilde Slagelse Ballerup Horsens Kolding Sorø Frederikshavn Randers Bornholm Holbæk Svendborg Hørsholm Vejle Favrskov Fredericia Rødovre Albertslund Guldborgsund Ringsted Frederikssund Skanderborg Odder Silkeborg Hvidovre Hillerød Brøndby Holstebro Vejen Hedensted Rudersdal Haderslev Allerød Sønderborg Kerteminde Skive Rebild Solrød Struer Helsingør Odense Thisted Vallensbæk Vesthimmerland Aabenraa Assens Tønder Aarhus Viborg Kalundborg Middelfart Greve Hjørring Fredensborg Halsnæs Brønderslev Billund Egedal Mariagerfjord Ringkøbing-Skjern Vordingborg Varde Tårnby Faaborg-Midtfyn Syddjurs Norddjurs Morsø Nordfyn Lolland Lejre Lemvig Faxe Langeland Odsherred Stevns Samsø Gribskov Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Infrastruktur og transport 13

134 ARBEJDSKRAFT Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder. Derfor er det vigtigt, at kommunerne bidrager til, at der i nærområdet er en tilgængelig og kvalificeret arbejdsstyrke. Perioder med ubesatte stillinger resulterer i tabt produktion og værdiskabelse. Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere for virksomheder at få besat ledige stillinger. De bør have fokus på en god dialog med virksomhederne og på at samarbejde om at bringe ledige i arbejde på tværs af kommunegrænserne. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats på arbejdskraftområdet. Hedensted, Langeland og Odder kommer ind på en delt andenplads. Siden 2010 er det blevet til fire førstepladser og én andenplads til Ikast-Brande i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Arbejdskraft beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft 2 Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes service over for virksomhederne På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Billund sig bedst, når det handler om at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Når det gælder jobcentrenes indsats, er virksomhederne i Ikast-Brande de mest positive over for kommunens indsats. Odsherred, Egedal og Tårnby er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens indsats på arbejdskraftområdet lavest. 4,0 3,8 Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne 3,6 3,4 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats på arbejdskraftområdet fra fordelt på de to indikatorer. 3,2 3, Fra er der sket et fald i tilfredsheden med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. I forhold til 2010 er virksom hederne dog blevet mere tilfredse med jobcentrenes service. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 14

135 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for arbejdskraft: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft samt de lokale jobcentres service over for virksomhederne. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (10) 2 (39) 2 (2) 5 (40) 6 (3) 7 (33) 8 (6) 9 (17) 10 (4) 11 (12) 12 (20) 12 (18) 14 (32) 15 (8) 15 (5) 17 (43) 18 (15) 18 (8) 20 (26) 21 (14) 21 (49) 23 (6) 24 (27) 25 (15) 25 (55) 27 (57) 28 (51) 29 (75) 30 (54) 30 (42) 32 (67) 33 (45) 34 (29) 35 (48) 36 (43) 37 (63) 37 (23) 39 (34) 40 (73) 40 (59) 42 (11) 43 (35) 44 (21) 45 (21) 45 (60) 47 (13) 48 (65) 49 (37) 50 (80) 51 (70) 52 (25) 53 (30) 54 (55) 55 (46) 56 (50) 57 (77) 58 (61) 59 (93) 59 (19) 61 (64) 61 (51) 63 (46) 64 (87) 64 (82) 64 (51) 64 (58) 68 (40) 69 (91) 70 (71) 71 (38) 72 (31) 73 (65) 74 (76) 74 (24) 76 (93) 77 (87) 78 (28) 79 (95) 80 (72) 81 (62) 82 (81) 83 (68) 84 (79) 85 (92) 85 (68) 85 (89) 88 (86) 89 (85) 90 (36) 91 (74) 91 (90) 93 (96) 93 (82) 95 (77) 96 (84) Ikast-Brande Hedensted Langeland* Odder Billund Sorø Favrskov Skive Nyborg Lemvig Brønderslev Furesø Rebild Vejen Holstebro Middelfart Frederikshavn Svendborg Varde Randers Herning Aabenraa Skanderborg Silkeborg Assens Viborg Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup Thisted Norddjurs Slagelse Faxe Esbjerg Horsens Ringkøbing-Skjern Nordfyn Fredericia Jammerbugt Struer Herlev Mariagerfjord Lolland Vejle Tønder Morsø Sønderborg Vesthimmerland Bornholm Glostrup Kerteminde Vallensbæk Greve Kolding Haderslev Holbæk Hvidovre Ishøj Aarhus Allerød Hjørring Gentofte Rudersdal Aalborg Frederikssund Guldborgsund Køge Odense Vordingborg Frederiksberg Gladsaxe Halsnæs Kalundborg Næstved Lejre Samsø* Solrød Ballerup Faaborg-Midtfyn Gribskov Rødovre Hillerød København Ringsted Brøndby Fredensborg Helsingør Syddjurs Roskilde Albertslund Hørsholm Stevns Ærø* Dragør* Tårnby Egedal Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 15

136 Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (67) 2 (2) 3 (8) 4 (5) 5 (65) 6 (1) 7 (44) 8 (14) 9 (37) 10 (7) 11 (28) 12 (15) 13 (12) 14 (24) 15 (10) 16 (18) 17 (38) 18 (33) 19 (9) 20 (33) 21 (22) 22 (29) 23 (19) 24 (45) 25 (69) 26 (31) 27 (30) 28 (71) 29 (6) 30 (26) 31 (54) 32 (59) 33 (11) 34 (42) 34 (4) 36 (52) 37 (85) 38 (26) 39 (64) 40 (39) 41 (72) 42 (49) 43 (25) 44 (76) 44 (16) 46 (56) 47 (60) 48 (20) 49 (17) 50 (31) 51 (41) 52 (46) 53 (51) 54 (53) 55 (63) 56 (43) 57 (23) 58 (55) 59 (13) 60 (50) 61 (90) 62 (88) 63 (47) 64 (78) 65 (87) 66 (75) 67 (68) 68 (70) 69 (3) 70 (33) 71 (66) 72 (58) 72 (56) 74 (21) 75 (83) 76 (94) 77 (92) 78 (48) 79 (74) 80 (77) 81 (36) 82 (62) 83 (86) 84 (73) 85 (79) 86 (61) 87 (40) 88 (81) 89 (91) 90 (80) 91 (88) 92 (84) 93 (96) 94 (93) 95 (82) 96 (95) Billund Ikast-Brande Hedensted Odder Langeland Sorø Frederikshavn Herning Favrskov Middelfart Furesø Skive Varde Nyborg Holstebro Rebild Aabenraa Lyngby-Taarbæk Lemvig Vejen Silkeborg Struer Brønderslev Høje-Taastrup Fredericia Randers Svendborg Bornholm Skanderborg Horsens Viborg Herlev Assens Esbjerg Jammerbugt Glostrup Thisted Kolding Faxe Ringkøbing-Skjern Norddjurs Mariagerfjord Slagelse Kerteminde Tønder Sønderborg Vallensbæk Greve Vesthimmerland Vejle Holbæk Nordfyn Aarhus Odense Haderslev Morsø Lolland Køge Kalundborg Næstved Allerød Frederiksberg Aalborg Ballerup Frederikssund Ishøj Gladsaxe Rudersdal Samsø Hvidovre Lejre Halsnæs Vordingborg Hjørring Guldborgsund Gribskov Solrød Gentofte København Rødovre Faaborg-Midtfyn Ringsted Syddjurs Hillerød Roskilde Helsingør Hørsholm Albertslund Fredensborg Brøndby Stevns Tårnby Dragør Ærø Egedal Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 16

137 Jobcentrenes service over for virksomhederne Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de lokale jobcentres service over for virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (18) 3 (3) 4 (16) 5 (9) 6 (5) 7 (6) 8 (31) 9 (14) 10 (10) 11 (34) 12 (17) 13 (7) 14 (21) 15 (15) 16 (25) 17 (13) 18 (26) 19 (18) 20 (51) 21 (64) 22 (8) 23 (2) 24 (41) 25 (61) 26 (59) 27 (29) 27 (11) 29 (36) 30 (4) 31 (43) 32 (68) 33 (55) 33 (39) 35 (20) 35 (54) 37 (62) 38 (75) 39 (47) 40 (56) 40 (31) 40 (12) 43 (46) 44 (37) 45 (80) 46 (65) 47 (85) 47 (24) 49 (74) 50 (35) 51 (79) 52 (53) 53 (76) 54 (78) 55 (30) 56 (40) 57 (23) 57 (42) 59 (28) 60 (94) 61 (44) 62 (60) 63 (50) 64 (86) 65 (38) 66 (22) 67 (63) 68 (26) 69 (92) 70 (70) 71 (45) 72 (89) 73 (48) 74 (84) 75 (57) 76 (66) 76 (49) 78 (91) 79 (73) 80 (52) 81 (90) 82 (81) 83 (95) 84 (72) 85 (83) 86 (71) 87 (88) 88 (93) 88 (82) 90 (87) 91 (57) 92 (33) 93 (69) 94 (96) 95 (77) 96 (67) Ikast-Brande Langeland Odder Hedensted Brønderslev Lemvig Skive Favrskov Nyborg Sorø Vejen Billund Svendborg Rebild Skanderborg Randers Holstebro Assens Furesø Viborg Thisted Middelfart Lolland Nordfyn Slagelse Aabenraa Norddjurs Varde Silkeborg Morsø Frederikshavn Faxe Høje-Taastrup Vejle Herning Ringkøbing-Skjern Mariagerfjord Lyngby-Taarbæk Esbjerg Sønderborg Tønder Vesthimmerland Jammerbugt Horsens Gentofte Hvidovre Herlev Hjørring Vallensbæk Greve Kerteminde Fredericia Ishøj Guldborgsund Rudersdal Struer Glostrup Haderslev Vordingborg Allerød Aalborg Bornholm Holbæk Frederikssund Kolding Halsnæs Aarhus Faaborg-Midtfyn Solrød Gladsaxe Køge Frederiksberg Hillerød Lejre Odense Rødovre Samsø Gribskov Brøndby Kalundborg Fredensborg Næstved Ballerup Helsingør København Ringsted Syddjurs Roskilde Ærø Albertslund Stevns Hørsholm Egedal Dragør Tårnby Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Arbejdskraft 17

138 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Den kommunale sagsbehandling kan have stor betydning for virksomhedernes mulighed for at drive forretning i kommunen. Ventetid på behandlingen af miljøsager og byggesager kan betyde tab af ordrer, omsætning og arbejdspladser. Sygedagpengesager kan udgøre en stor administrativ byrde hos virksomhederne, og så længe refusionen ikke er gennemført, har virksomheden penge til gode, som der er brug for i virksomhedens drift. Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det derfor vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Den kompetente sagsbehandler kender virksomhedens behov og betragter den som en kunde og ikke et problem. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats for den kommunale sagsbehandling. Langeland og Hedensted kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Siden 2010 er det blevet til hele seks førstepladser og to andenpladser til Ikast-Brande i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunal sagsbehandling beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet 2 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 3 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret) På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast- Brande sig bedst, når det handler om sagsbehandlingen på miljø området. Når det gælder sagsbehandlingen i byggesager, er virksomhederne i Skive de mest positive over for kommunens indsats. Struer vurderes som de bedste til at håndtere virksomhedernes sygedagpengesager. Odsherred, Tårnby og København er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet den kommunale sagsbehandling lavest. 3,8 3,6 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 3,4 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for den kommunale sagsbehandling fra fordelt på de tre indikatorer. 3,0 2, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med sagsbehandlingen, end de var i Tilfredsheden er dog faldet lidt fra LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 18

139 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for kommunal sagsbehandling: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet, i byggesager og i sygedagpengesager. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (2) 3 (12) 4 (3) 5 (17) 6 (28) 7 (4) 7 (47) 9 (54) 10 (9) 11 (75) 11 (16) 13 (12) 14 (15) 15 (21) 16 (32) 17 (75) 17 (44) 19 (40) 20 (19) 20 (49) 22 (36) 23 (6) 24 (18) 25 (19) 25 (59) 27 (9) 28 (66) 29 (47) 29 (35) 31 (83) 31 (49) 33 (49) 34 (30) 34 (57) 36 (7) 36 (71) 38 (28) 39 (14) 40 (85) 40 (39) 42 (64) 42 (26) 44 (38) 44 (46) 44 (25) 47 (52) 48 (5) 49 (70) 50 (45) 51 (72) 52 (94) 53 (68) 54 (24) 55 (40) 56 (60) 57 (64) 57 (77) 59 (42) 59 (32) 61 (21) 62 (9) 62 (67) 64 (31) 65 (55) 66 (8) 67 (61) 68 (91) 69 (88) 69 (34) 71 (53) 72 (26) 73 (87) 74 (63) 75 (37) 76 (72) 77 (58) 78 (80) 79 (90) 79 (82) 81 (43) 82 (86) 82 (84) 84 (80) 85 (62) 85 (68) 87 (96) 88 (23) 89 (74) 90 (89) 91 (56) 92 (77) 93 (79) 94 (95) 95 (93) 96 (92) Ikast-Brande Langeland* Hedensted Slagelse Haderslev Norddjurs Ringkøbing-Skjern Vejle Aabenraa Skive Brønderslev Lemvig Herning Vordingborg Sorø Vejen Glostrup Viborg Mariagerfjord Frederikshavn Struer Ballerup Svendborg Middelfart Nyborg Næstved Assens Allerød Herlev Høje-Taastrup Rebild Vallensbæk Holbæk Holstebro Thisted Billund Horsens Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Faxe Fredericia Favrskov Furesø Hjørring Ishøj Skanderborg Gladsaxe Varde Dragør* Odense Gentofte Bornholm Esbjerg Guldborgsund Kalundborg Brøndby Kolding Sønderborg Jammerbugt Nordfyn Silkeborg Samsø* Syddjurs Greve Morsø Odder Randers Frederikssund Hvidovre Køge Tønder Hillerød Gribskov Egedal Lolland Rødovre Ærø* Hørsholm Kerteminde Aalborg Ringsted Frederiksberg Roskilde Albertslund Helsingør Rudersdal Solrød Halsnæs Fredensborg Aarhus Lejre Stevns Lyngby-Taarbæk København Tårnby Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 19

140 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (4) 3 (6) 4 (21) 5 (20) 6 (7) 7 (15) 8 (19) 9 (17) 10 (85) 11 (5) 12 (21) 12 (75) 14 (68) 14 (41) 16 (47) 17 (33) 18 (26) 19 (9) 20 (8) 21 (40) 22 (54) 23 (45) 24 (13) 25 (18) 26 (49) 27 (28) 28 (2) 28 (56) 28 (37) 31 (64) 32 (67) 33 (30) 34 (87) 35 (12) 36 (33) 37 (90) 38 (30) 39 (66) 40 (10) 41 (63) 42 (16) 43 (78) 44 (59) 44 (61) 46 (69) 47 (77) 47 (53) 47 (42) 47 (13) 51 (25) 52 (81) 53 (65) 54 (49) 55 (47) 56 (29) 57 (30) 58 (56) 59 (84) 60 (10) 61 (23) 62 (91) 63 (82) 64 (88) 65 (72) 66 (38) 67 (60) 68 (52) 69 (38) 70 (83) 71 (70) 72 (49) 73 (36) 74 (54) 75 (35) 76 (46) 77 (42) 77 (27) 79 (86) 80 (1) 81 (79) 82 (24) 82 (96) 84 (56) 85 (76) 86 (74) 87 (71) 88 (73) 89 (80) 90 (89) 91 (62) 92 (95) 93 (93) 94 (94) 95 (42) 96 (92) Ikast-Brande Skive Langeland Hedensted Haderslev Slagelse Nyborg Herning Frederikshavn Allerød Svendborg Vejen Aabenraa Vejle Viborg Ballerup Norddjurs Fredericia Sorø Ringkøbing-Skjern Vordingborg Herlev Brønderslev Assens Vesthimmerland Hjørring Billund Faaborg-Midtfyn Høje-Taastrup Odense Esbjerg Næstved Middelfart Dragør Furesø Guldborgsund Bornholm Gladsaxe Thisted Lemvig Horsens Varde Mariagerfjord Ishøj Morsø Holbæk Brøndby Favrskov Nordfyn Odder Kalundborg Sønderborg Jammerbugt Glostrup Randers Silkeborg Køge Kolding Hvidovre Vallensbæk Skanderborg Gribskov Frederiksberg Rebild Struer Greve Albertslund Holstebro Ærø Faxe Roskilde Gentofte Helsingør Ringsted Hillerød Fredensborg Lolland Rødovre Frederikssund Samsø Kerteminde Halsnæs Solrød Lejre Rudersdal Aalborg Tønder Syddjurs Aarhus Egedal Lyngby-Taarbæk København Tårnby Odsherred Stevns Hørsholm LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 20

141 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (4) 3 (5) 4 (6) 5 (26) 6 (10) 7 (31) 8 (7) 9 (69) 9 (12) 11 (3) 12 (14) 13 (50) 14 (7) 15 (68) 16 (23) 17 (42) 18 (22) 19 (67) 20 (20) 21 (19) 22 (27) 23 (9) 24 (16) 25 (65) 26 (2) 27 (13) 28 (40) 29 (45) 30 (11) 31 (29) 32 (25) 33 (41) 34 (44) 35 (55) 35 (34) 35 (63) 38 (47) 39 (31) 40 (55) 41 (73) 42 (15) 43 (28) 44 (35) 45 (52) 46 (48) 47 (33) 48 (77) 49 (64) 50 (57) 51 (36) 52 (20) 52 (59) 52 (62) 55 (50) 56 (24) 57 (71) 58 (16) 59 (43) 60 (46) 61 (18) 62 (36) 63 (49) 64 (80) 65 (84) 66 (78) 67 (75) 68 (61) 69 (58) 70 (29) 71 (36) 71 (53) 73 (80) 74 (69) 75 (71) 76 (95) 77 (76) 78 (79) 79 (80) 79 (36) 81 (96) 82 (80) 83 (60) 84 (54) 85 (88) 86 (86) 87 (74) 88 (91) 89 (66) 90 (93) 91 (84) 92 (90) 93 (94) 94 (87) 95 (92) 96 (89) Skive Ikast-Brande Slagelse Sorø Hedensted Lemvig Vejen Langeland Brønderslev Haderslev Ringkøbing-Skjern Herning Vallensbæk Billund Rebild Høje-Taastrup Viborg Middelfart Glostrup Norddjurs Vordingborg Vejle Assens Holstebro Struer Faaborg-Midtfyn Nyborg Næstved Vesthimmerland Hjørring Jammerbugt Ballerup Mariagerfjord Aabenraa Dragør Odense Thisted Horsens Greve Faxe Syddjurs Silkeborg Herlev Køge Holbæk Morsø Nordfyn Frederikssund Fredericia Kolding Frederikshavn Guldborgsund Tønder Ærø Favrskov Svendborg Gentofte Varde Gladsaxe Hillerød Skanderborg Ishøj Esbjerg Gribskov Allerød Kerteminde Lolland Aalborg Sønderborg Odder Furesø Randers Brøndby Ringsted Roskilde Solrød Helsingør Kalundborg Egedal Samsø Stevns Rødovre Fredensborg Halsnæs Hvidovre Rudersdal Albertslund Frederiksberg Lejre Bornholm Lyngby-Taarbæk Aarhus København Hørsholm Tårnby Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 21

142 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (19) 2 (7) 2 (2) 4 (47) 5 (8) 6 (45) 7 (9) 8 (40) 9 (49) 10 (17) 11 (83) 12 (57) 13 (88) 14 (77) 14 (39) 14 (5) 17 (13) 18 (94) 19 (11) 20 (85) 21 (35) 22 (44) 22 (26) 24 (27) 25 (56) 26 (81) 27 (14) 28 (17) 29 (20) 30 (1) 31 (24) 32 (63) 33 (22) 34 (5) 35 (84) 36 (86) 37 (68) 38 (96) 39 (70) 40 (20) 40 (69) 40 (41) 40 (43) 44 (45) 45 (23) 45 (64) 45 (31) 48 (49) 49 (90) 50 (11) 51 (91) 51 (78) 53 (62) 54 (65) 55 (32) 56 (32) 57 (76) 58 (71) 59 (10) 60 (37) 61 (59) 62 (48) 63 (3) 64 (30) 65 (29) 66 (49) 67 (49) 68 (54) 68 (34) 70 (36) 71 (75) 72 (27) 73 (25) 74 (15) 75 (61) 76 (79) 76 (73) 78 (87) 79 (55) 80 (42) 81 (60) 81 (16) 83 (38) 84 (3) 84 (81) 86 (58) 87 (72) 88 (95) 89 (49) 90 (65) 91 (74) 92 (93) 93 (67) 94 (92) 95 (89) 96 (80) Struer Ikast-Brande Langeland Aabenraa Hedensted Lemvig Slagelse Norddjurs Skanderborg Samsø Glostrup Vejle Faxe Gentofte Haderslev Mariagerfjord Ringkøbing-Skjern Bornholm Egedal Brønderslev Holbæk Furesø Holstebro Hørsholm Ishøj Favrskov Svendborg Allerød Kalundborg Vordingborg Frederikshavn Rebild Herning Varde Gladsaxe Horsens Hvidovre Vallensbæk Herlev Brøndby Næstved Syddjurs Thisted Ballerup Middelfart Sønderborg Tønder Skive Rødovre Hillerød Frederikssund Randers Viborg Sorø Assens Fredericia Esbjerg Kolding Odder Høje-Taastrup Gribskov Vejen Lolland Vesthimmerland Greve Nyborg Dragør Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Silkeborg Aalborg Rudersdal Nordfyn Billund Hjørring Odense Aarhus Kerteminde Frederiksberg Køge Morsø Ringsted Jammerbugt Halsnæs Roskilde Lyngby-Taarbæk Albertslund Solrød Lejre Stevns Ærø København Helsingør Fredensborg Tårnby Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunal sagsbehandling 22

143 SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Lokale skatter, afgifter og gebyrer er vigtige parametre for virksomhedernes konkurrenceevne og kan være med til at afgøre, hvor de ønsker at placere sig i landet. Erhvervsskatter som dækningsafgift og grundskyld påfører virksomhederne ekstra omkostninger og svækker den lokale konkurrenceevne. Det samme gælder forbrugsafgifter som vand- og spildevandsafgifter samt affald- og byggesagsgebyrer. Høje personskatter har en negativ effekt på arbejdsudbuddet, da de mindsker lysten til at yde en ekstra indsats, tage overarbejde, søge forfremmelser og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Hedensted er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer. Ikast-Brande og Favrskov kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. I 2016 løb Billund med førstepladsen, men de må i år nøjes med en flot fjerdeplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Skatter, afgifter og gebyrer beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter 2 Virksomhedernes tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) 3 Virksomhedernes tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Billund sig fortsat bedst, når det handler om niveauet for kommunens personskatter. Når det gælder kommunale erhvervskatter samt afgifter og gebyrer, vurderes Hedensted bedst af deres virksomheder. Egedal, København og Lyngby-Taarbæk er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer lavest. 3,4 3,2 Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) 3,0 2,8 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer fra fordelt på de tre indikatorer. 2, I 2017 er virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer på det højeste niveau, der er målt i undersøgelsens levetid. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 23

144 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for skatter, afgifter og gebyrer: Virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunale personskatter, erhvervsskatter samt afgifter og gebyrer. HEDENSTED En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (3) 2 (10) 3 (11) 4 (1) 5 (4) 6 (16) 7 (7) 7 (8) 9 (74) 10 (2) 11 (13) 12 (9) 13 (23) 14 (60) 15 (18) 15 (15) 17 (53) 18 (36) 19 (5) 19 (33) 21 (35) 22 (24) 23 (43) 24 (54) 25 (58) 26 (69) 26 (27) 28 (46) 29 (48) 29 (19) 31 (66) 32 (22) 33 (55) 34 (64) 35 (59) 36 (34) 36 (39) 38 (47) 39 (40) 40 (29) 41 (21) 42 (11) 42 (90) 44 (48) 45 (63) 46 (56) 46 (43) 48 (30) 49 (14) 50 (17) 51 (38) 52 (30) 52 (28) 54 (62) 55 (61) 56 (68) 57 (40) 58 (52) 59 (83) 60 (48) 61 (78) 62 (72) 63 (6) 64 (20) 65 (25) 66 (43) 67 (92) 68 (65) 69 (82) 70 (86) 71 (73) 71 (71) 73 (37) 74 (78) 74 (32) 74 (76) 77 (70) 77 (42) 79 (96) 79 (26) 81 (89) 81 (87) 83 (67) 83 (88) 83 (77) 86 (85) 87 (81) 88 (51) 89 (84) 90 (57) 91 (75) 92 (93) 93 (80) 94 (91) 95 (95) 96 (94) Hedensted Ikast-Brande Favrskov Billund Struer Odder Lemvig Skive Nyborg Varde Herning Vejen Norddjurs Thisted Holbæk Sorø Solrød Aabenraa Holstebro Svendborg Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skanderborg Gentofte Esbjerg Langeland* Viborg Bornholm Herlev Middelfart Frederikshavn Tønder Guldborgsund Hjørring Gribskov Haderslev Rebild Køge Brønderslev Slagelse Halsnæs Assens Frederikssund Lejre Fredericia Horsens Høje-Taastrup Morsø Jammerbugt Stevns Faaborg-Midtfyn Syddjurs Vordingborg Frederiksberg Randers Greve Vejle Odense Næstved Kalundborg Brøndby Furesø Samsø* Vesthimmerland Mariagerfjord Faxe Rødovre Kolding Hvidovre Roskilde Hillerød Sønderborg Ishøj Helsingør Nordfyn Tårnby Rudersdal Vallensbæk Fredensborg Lolland Allerød Aalborg Hørsholm Ringsted Aarhus Gladsaxe Ballerup Glostrup Kerteminde Ærø* Dragør* Albertslund Odsherred Lyngby-Taarbæk København Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 24 *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

145 Niveauet for kommunens personskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (18) 3 (7) 4 (9) 5 (24) 6 (6) 7 (5) 8 (17) 9 (16) 10 (8) 11 (43) 12 (60) 13 (12) 14 (10) 15 (2) 16 (15) 17 (83) 18 (46) 19 (61) 20 (3) 21 (38) 22 (36) 23 (47) 24 (13) 25 (67) 25 (11) 27 (28) 28 (25) 28 (72) 30 (64) 30 (59) 32 (39) 33 (49) 34 (52) 35 (69) 36 (27) 36 (42) 38 (66) 39 (35) 40 (68) 41 (74) 42 (62) 43 (44) 44 (14) 44 (21) 46 (92) 47 (19) 48 (87) 49 (55) 50 (69) 50 (54) 52 (23) 53 (56) 54 (45) 55 (56) 55 (20) 55 (72) 58 (22) 59 (33) 60 (58) 61 (41) 62 (65) 63 (50) 64 (71) 65 (32) 66 (40) 67 (75) 68 (85) 69 (29) 70 (47) 71 (78) 72 (52) 73 (77) 73 (91) 73 (80) 76 (76) 77 (89) 78 (63) 79 (31) 80 (51) 81 (82) 82 (86) 83 (33) 84 (36) 85 (26) 86 (89) 87 (30) 88 (96) 89 (79) 90 (84) 91 (81) 92 (95) 93 (4) 94 (93) 95 (94) 96 (88) Billund Ikast-Brande Hedensted Gentofte Herlev Lemvig Struer Favrskov Odder Skive Bornholm Thisted Vejen Frederiksberg Varde Herning Nyborg Greve Solrød Holstebro Aabenraa Rebild Ringkøbing-Skjern Tønder Frederikshavn Vejle Viborg Holbæk Næstved Esbjerg Skanderborg Norddjurs Køge Randers Svendborg Morsø Silkeborg Tårnby Haderslev Hjørring Furesø Brønderslev Halsnæs Sorø Stevns Frederikssund Middelfart Rødovre Gribskov Brøndby Faaborg-Midtfyn Vordingborg Guldborgsund Hørsholm Fredericia Kalundborg Roskilde Jammerbugt Lejre Høje-Taastrup Horsens Hillerød Kolding Aarhus Assens Slagelse Aalborg Ringsted Mariagerfjord Rudersdal Kerteminde Faxe Allerød Hvidovre Langeland Sønderborg Albertslund Odense Ishøj Syddjurs Ærø Gladsaxe Nordfyn Vallensbæk Glostrup Helsingør Vesthimmerland Fredensborg Lolland Ballerup Lyngby-Taarbæk København Samsø Egedal Dragør Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 25

146 Kommunale erhvervsskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (18) 3 (21) 4 (11) 5 (6) 6 (2) 7 (14) 8 (74) 9 (55) 10 (9) 11 (33) 12 (11) 13 (16) 13 (25) 15 (51) 16 (7) 17 (3) 18 (17) 19 (23) 20 (24) 20 (31) 22 (43) 23 (3) 24 (36) 25 (33) 26 (38) 27 (37) 28 (22) 29 (67) 30 (5) 31 (39) 32 (26) 33 (49) 34 (46) 34 (29) 36 (50) 37 (54) 38 (42) 39 (28) 40 (60) 41 (10) 41 (30) 41 (56) 41 (45) 45 (52) 46 (32) 47 (61) 48 (47) 49 (20) 50 (79) 51 (15) 52 (57) 53 (44) 54 (8) 55 (27) 56 (68) 56 (64) 58 (48) 59 (13) 60 (77) 61 (66) 62 (69) 63 (40) 64 (59) 65 (76) 65 (58) 67 (94) 68 (80) 69 (73) 70 (65) 71 (61) 72 (71) 73 (40) 74 (82) 75 (33) 76 (18) 77 (53) 78 (80) 79 (70) 80 (78) 81 (87) 82 (89) 83 (74) 84 (72) 85 (96) 86 (61) 87 (86) 88 (95) 89 (91) 90 (84) 91 (90) 92 (83) 93 (85) 94 (93) 95 (88) 96 (92) Hedensted Odder Sorø Favrskov Struer Billund Ikast-Brande Nyborg Langeland Lemvig Norddjurs Skive Holbæk Svendborg Thisted Vejen Varde Middelfart Herning Silkeborg Solrød Esbjerg Holstebro Aabenraa Guldborgsund Bornholm Skanderborg Gribskov Frederikshavn Halsnæs Rebild Tønder Ringkøbing-Skjern Haderslev Viborg Horsens Køge Faxe Morsø Herlev Assens Brønderslev Lejre Slagelse Hjørring Høje-Taastrup Fredericia Vordingborg Jammerbugt Frederikssund Vesthimmerland Furesø Syddjurs Lolland Mariagerfjord Kalundborg Odense Faaborg-Midtfyn Stevns Brøndby Greve Gentofte Nordfyn Vejle Frederiksberg Sønderborg Rødovre Hillerød Randers Kolding Dragør Vallensbæk Glostrup Hvidovre Ærø Samsø Ishøj Rudersdal Ballerup Aarhus Roskilde Helsingør Tårnby Hørsholm Fredensborg Odsherred Ringsted Næstved Egedal Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Allerød Kerteminde København Aalborg Albertslund LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 26

147 Kommunale afgifter og gebyrer Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (22) 3 (7) 4 (6) 5 (2) 6 (58) 7 (26) 8 (5) 9 (10) 10 (1) 11 (4) 12 (58) 13 (13) 14 (16) 15 (23) 16 (73) 17 (19) 18 (27) 18 (18) 20 (36) 21 (25) 21 (14) 23 (46) 24 (17) 25 (11) 26 (58) 27 (44) 28 (57) 29 (9) 30 (8) 31 (55) 32 (20) 32 (58) 34 (64) 35 (35) 36 (58) 37 (88) 37 (48) 39 (42) 40 (81) 41 (34) 41 (15) 43 (28) 44 (21) 44 (33) 46 (29) 47 (51) 48 (66) 48 (31) 50 (47) 51 (72) 52 (96) 53 (41) 54 (32) 55 (53) 56 (45) 57 (30) 58 (65) 58 (38) 60 (52) 61 (49) 62 (63) 63 (38) 64 (91) 64 (50) 66 (83) 67 (86) 68 (24) 69 (37) 69 (71) 71 (74) 72 (54) 73 (89) 74 (56) 75 (79) 76 (70) 77 (82) 78 (87) 79 (90) 80 (67) 81 (77) 82 (12) 83 (38) 84 (80) 85 (76) 86 (77) 87 (69) 88 (84) 89 (74) 90 (93) 91 (94) 92 (68) 93 (43) 94 (85) 95 (95) 96 (92) Hedensted Favrskov Skive Ikast-Brande Struer Langeland Odder Billund Lemvig Samsø Varde Nyborg Norddjurs Herning Sorø Gentofte Ringkøbing-Skjern Silkeborg Slagelse Skanderborg Holbæk Syddjurs Aabenraa Svendborg Vejen Solrød Viborg Hjørring Holstebro Assens Esbjerg Odense Thisted Guldborgsund Middelfart Fredericia Gribskov Lejre Høje-Taastrup Frederikssund Brønderslev Jammerbugt Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Haderslev Stevns Helsingør Horsens Køge Frederikshavn Næstved Fredensborg Tønder Vordingborg Herlev Randers Halsnæs Hvidovre Ishøj Bornholm Kalundborg Kolding Mariagerfjord Allerød Rebild Brøndby Aalborg Vallensbæk Nordfyn Sønderborg Gladsaxe Morsø Roskilde Vejle Ringsted Rudersdal Ballerup Frederiksberg Rødovre Hillerød Greve Lolland Faxe Kerteminde Furesø Aarhus Dragør Odsherred Glostrup Lyngby-Taarbæk København Hørsholm Ærø Tårnby Egedal Albertslund LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Skatter, afgifter og gebyrer 27

148 FYSISK PLANLÆGNING En forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe arbejdspladser, er, at det er muligt at udvide produktionen. Det er derfor vigtigt, at kommunen har erhvervsgrunde med plads til udvikling. Den lokale byplanlægning skal give plads til både by- og erhvervsudvikling. Hvis byplanlægningen ikke også tager højde for erhvervslivet, kan virksomhederne ende med placeringer langt væk fra kunder og arbejdskraft. Fysisk planlægning er derfor vigtig for en god erhvervspolitik og bør komme til udtryk i kommuneplaner og strategier. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats inden for fysisk planlægning. Sorø og Hedensted kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Siden 2010 er det blevet til hele syv førstepladser til Ikast-Brande i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Fysisk planlægning beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at have erhvervsgrunde med plads til udvikling 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de to enkelte indikatorer, er det også virksomhederne i Ikast-Brande, der er mest positive over for kommunens indsats. Ærø, Lejre og Halsnæs er de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens indsats inden for fysisk planlægning lavest. 3,8 3,7 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling 3,6 3,5 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats inden for fysisk planlægning fra fordelt på de to indikatorer. 3,4 3,3 3, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med både indsatsen for at have erhvervsgrunde med plads til udvikling, samt at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling, end de var i Siden 2016 er tilfredsheden dog faldet lidt på begge områder. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 28

149 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for fysisk planlægning: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at sikre, at der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling, samt at planlægningen giver plads til både by- og erhvervsudvikling. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (26) 3 (10) 4 (3) 5 (6) 5 (5) 7 (6) 8 (25) 9 (51) 10 (6) 11 (2) 12 (4) 13 (41) 14 (28) 15 (21) 16 (28) 17 (40) 18 (34) 19 (24) 20 (12) 21 (27) 22 (53) 23 (6) 24 (37) 25 (11) 26 (39) 27 (36) 28 (17) 29 (66) 29 (33) 31 (54) 31 (18) 33 (31) 34 (52) 35 (19) 36 (49) 37 (60) 38 (68) 39 (16) 40 (35) 41 (31) 42 (59) 43 (14) 43 (60) 43 (64) 46 (43) 47 (55) 48 (44) 49 (22) 50 (15) 51 (55) 52 (45) 53 (63) 54 (13) 55 (45) 56 (30) 57 (83) 57 (70) 59 (67) 60 (23) 61 (37) 62 (48) 63 (82) 63 (42) 65 (20) 65 (65) 67 (58) 68 (69) 69 (49) 70 (72) 71 (71) 72 (57) 72 (60) 74 (79) 75 (93) 76 (45) 77 (84) 78 (77) 79 (86) 80 (72) 80 (86) 82 (81) 83 (75) 84 (91) 85 (91) 86 (88) 86 (95) 86 (80) 89 (93) 90 (78) 91 (76) 92 (85) 92 (90) 94 (72) 94 (88) 96 (96) Ikast-Brande Sorø Hedensted Rebild Herning Odder Fredericia Langeland* Nyborg Brønderslev Middelfart Vejen Slagelse Skive Esbjerg Sønderborg Mariagerfjord Billund Høje-Taastrup Lolland Tønder Odense Ishøj Horsens Lemvig Frederikshavn Aabenraa Holstebro Frederikssund Jammerbugt Hjørring Kolding Varde Ballerup Randers Vordingborg Ringsted Thisted Ringkøbing-Skjern Morsø Næstved Struer Holbæk Samsø* Viborg Guldborgsund Norddjurs Favrskov Haderslev Køge Vejle Svendborg Herlev Skanderborg Nordfyn Greve Gladsaxe Silkeborg Kalundborg Faaborg-Midtfyn Assens Allerød Bornholm Hillerød Vesthimmerland Aalborg Syddjurs Hvidovre Glostrup Kerteminde Aarhus Furesø Lyngby-Taarbæk Roskilde Gribskov Faxe Rødovre Brøndby Stevns Helsingør København Fredensborg Egedal Rudersdal Solrød Frederiksberg Gentofte Tårnby Dragør* Albertslund Hørsholm Odsherred Vallensbæk Halsnæs Lejre Ærø* *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 29

150 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at sikre, at der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (2) 3 (24) 4 (7) 5 (6) 6 (11) 7 (4) 8 (67) 9 (44) 10 (15) 11 (5) 12 (3) 13 (12) 14 (30) 15 (51) 16 (43) 17 (36) 18 (40) 19 (17) 20 (34) 21 (8) 22 (38) 23 (60) 24 (27) 25 (33) 26 (13) 27 (18) 28 (23) 29 (42) 30 (22) 31 (61) 32 (10) 33 (52) 34 (53) 35 (37) 36 (28) 37 (54) 37 (39) 39 (31) 40 (21) 41 (20) 42 (29) 42 (9) 44 (59) 45 (35) 46 (57) 46 (46) 48 (65) 49 (47) 50 (14) 51 (49) 52 (16) 53 (64) 54 (25) 55 (81) 56 (31) 57 (26) 58 (58) 59 (55) 60 (48) 61 (56) 62 (45) 63 (63) 64 (68) 65 (19) 66 (72) 67 (61) 68 (92) 69 (66) 70 (50) 71 (85) 72 (77) 73 (70) 74 (41) 75 (69) 76 (79) 77 (90) 78 (73) 79 (74) 80 (91) 81 (82) 82 (84) 83 (88) 84 (89) 85 (94) 86 (75) 87 (80) 88 (76) 88 (77) 90 (71) 91 (86) 92 (82) 93 (87) 94 (95) 95 (93) 96 (96) Ikast-Brande Odder Sorø Fredericia Herning Hedensted Rebild Samsø Nyborg Langeland Vejen Middelfart Brønderslev Sønderborg Mariagerfjord Slagelse Skive Vordingborg Esbjerg Horsens Lemvig Odense Hjørring Tønder Høje-Taastrup Randers Aabenraa Lolland Billund Ringkøbing-Skjern Frederikssund Holbæk Jammerbugt Struer Ringsted Svendborg Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Holstebro Kolding Favrskov Ishøj Thisted Morsø Ballerup Varde Viborg Norddjurs Næstved Vejle Faaborg-Midtfyn Silkeborg Skanderborg Bornholm Køge Assens Kalundborg Aalborg Greve Allerød Hillerød Nordfyn Hvidovre Vesthimmerland Kerteminde Syddjurs Gladsaxe Aarhus Glostrup Stevns Helsingør Herlev Faxe Furesø Roskilde Gribskov Lyngby-Taarbæk Brøndby København Rødovre Fredensborg Solrød Dragør Rudersdal Egedal Odsherred Albertslund Tårnby Halsnæs Lejre Vallensbæk Hørsholm Gentofte Frederiksberg Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 30

151 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (10) 3 (4) 4 (34) 5 (42) 6 (12) 7 (6) 7 (56) 9 (13) 10 (11) 11 (9) 12 (2) 13 (27) 14 (8) 15 (38) 16 (30) 16 (26) 18 (5) 19 (22) 20 (18) 21 (25) 22 (32) 23 (21) 24 (20) 25 (44) 26 (29) 27 (45) 27 (33) 29 (16) 30 (67) 31 (64) 32 (55) 33 (53) 34 (43) 35 (14) 36 (69) 37 (3) 37 (35) 39 (52) 40 (60) 41 (31) 42 (46) 43 (76) 44 (77) 45 (58) 46 (28) 47 (7) 48 (17) 49 (62) 50 (59) 51 (49) 51 (15) 53 (18) 54 (69) 55 (23) 56 (57) 57 (39) 58 (72) 59 (23) 60 (51) 61 (37) 62 (50) 63 (66) 64 (35) 65 (63) 66 (61) 67 (41) 68 (85) 69 (47) 70 (40) 71 (80) 72 (93) 73 (87) 74 (71) 75 (73) 76 (79) 77 (53) 78 (82) 79 (47) 80 (83) 81 (89) 82 (75) 83 (78) 84 (86) 85 (88) 86 (68) 87 (84) 88 (65) 89 (92) 90 (95) 91 (81) 92 (94) 93 (90) 94 (74) 95 (91) 96 (96) Ikast-Brande Hedensted Rebild Sorø Langeland Herning Brønderslev Nyborg Odder Fredericia Ishøj Middelfart Billund Vejen Slagelse Esbjerg Skive Lolland Høje-Taastrup Holstebro Frederikshavn Sønderborg Varde Kolding Ballerup Mariagerfjord Herlev Tønder Jammerbugt Odense Frederikssund Aabenraa Næstved Horsens Lemvig Thisted Køge Morsø Viborg Norddjurs Nordfyn Hjørring Gladsaxe Ringsted Vejle Randers Skanderborg Greve Favrskov Struer Guldborgsund Ringkøbing-Skjern Haderslev Kalundborg Holbæk Vordingborg Allerød Silkeborg Vesthimmerland Assens Hillerød Syddjurs Svendborg Faaborg-Midtfyn Aalborg Hvidovre Lyngby-Taarbæk Bornholm Glostrup Furesø Roskilde Gribskov Rødovre Aarhus Kerteminde Brøndby Faxe København Samsø Frederiksberg Gentofte Egedal Fredensborg Rudersdal Stevns Helsingør Tårnby Hørsholm Solrød Vallensbæk Albertslund Dragør Lejre Halsnæs Odsherred Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Fysisk planlægning 31

152 BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER En attraktiv erhvervskommune er også åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. Kommunerne varetager i dag en lang række opgaver, som private virksomheder også kan udføre. Det gælder for eksempel at anlægge og holde grønne arealer og veje vedlige, at drive plejehjem og kantine og at gøre rent. Forsinkede betalinger fra kommunen medfører øgede administrative byrder i forbindelse med indkrævning af restancer og svækker virksomhedernes likviditet. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Langeland er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens brug af private leverandører. Hedensted og Fredericia kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Odder, som sidste år lå nr. 1, ligger i 2017 på en 15.-plads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Brug af private leverandører beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog) 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens overholdelse af betalingsfrister På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de to enkelte indikatorer, ligger Fredericia på en førsteplads, når det kommer til udbudsprocessen over for private leverandører, mens Hørsholm ligger på førstepladsen ift. kommunens overholdelse af betalings frister. Odsherred, Ærø og Albertslund er de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens brug af private leverandører lavest. 3,8 Kommunens udbudsproces over for private leverandører 3,6 Kommunens overholdelse af betalingsfrister 3,4 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens brug af private leverandører fra fordelt på de to indikatorer. 3,0 2,8 2, Fra er der sket et fald i tilfredsheden med kommunens udbudsproces over for private leverandører. Når det kommer til kommunens overholdelse af betalingsfrister, er virksomhederne blevet mere tilfredse dog med et lille fald fra 2016 til LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 xxx Brug af 32 private leverandører 32

153 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for brug af private leverandører: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører og kommunens overholdelse af betalingsfrister. LANGELAND En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (33) 2 (5) 3 (4) 4 (18) 5 (63) 6 (7) 7 (91) 8 (68) 8 (13) 10 (29) 11 (10) 12 (51) 13 (22) 14 (42) 15 (1) 16 (36) 17 (9) 18 (2) 19 (41) 20 (73) 21 (59) 22 (15) 22 (27) 22 (25) 25 (3) 26 (19) 27 (65) 27 (6) 29 (60) 30 (24) 31 (57) 32 (52) 33 (38) 34 (66) 34 (22) 34 (39) 37 (70) 38 (19) 39 (60) 40 (14) 41 (43) 42 (85) 43 (33) 44 (25) 45 (49) 45 (43) 45 (33) 48 (28) 49 (76) 50 (88) 51 (30) 52 (55) 52 (96) 54 (58) 55 (11) 55 (52) 57 (63) 58 (85) 58 (66) 60 (31) 60 (74) 62 (80) 63 (45) 64 (37) 64 (32) 66 (21) 67 (45) 68 (56) 69 (11) 70 (7) 71 (74) 72 (82) 73 (48) 73 (77) 75 (79) 76 (68) 77 (72) 78 (94) 79 (47) 79 (40) 81 (81) 82 (93) 83 (60) 84 (82) 85 (91) 86 (16) 87 (70) 88 (87) 89 (16) 90 (50) 91 (84) 92 (90) 93 (95) 94 (88) 94 (52) 96 (77) Langeland* Hedensted Fredericia Svendborg Nyborg Ikast-Brande Vallensbæk Sorø Varde Aabenraa Greve Gladsaxe Vejen Høje-Taastrup Odder Herning Skanderborg Billund Struer Allerød Gentofte Assens Holstebro Middelfart Vordingborg Slagelse Favrskov Tønder Guldborgsund Mariagerfjord Køge Frederikshavn Sønderborg Horsens Hørsholm Vesthimmerland Norddjurs Haderslev Viborg Skive Morsø Herlev Kolding Kalundborg Fredensborg Lyngby-Taarbæk Silkeborg Brøndby Tårnby Hvidovre Ringkøbing-Skjern Faaborg-Midtfyn Thisted Esbjerg Holbæk Randers Vejle Frederikssund Kerteminde Ishøj Odense Rødovre Bornholm Frederiksberg Rudersdal Solrød Næstved Dragør* Lolland Furesø Aalborg Faxe Hjørring Lemvig Nordfyn Helsingør Ringsted Ballerup Gribskov Jammerbugt Roskilde Rebild Hillerød Egedal Aarhus Halsnæs Syddjurs Brønderslev Glostrup Samsø* Stevns Lejre København Albertslund Ærø* Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Brug af private leverandører 33

154 Kommunens udbudsproces over for private leverandører Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (43) 3 (83) 4 (8) 5 (6) 6 (40) 7 (67) 8 (4) 9 (19) 9 (5) 9 (93) 12 (22) 13 (42) 14 (15) 15 (11) 15 (3) 17 (31) 18 (43) 19 (37) 20 (73) 21 (43) 22 (17) 23 (10) 24 (2) 25 (20) 26 (43) 27 (57) 28 (32) 29 (26) 30 (16) 31 (43) 32 (74) 33 (96) 34 (14) 35 (95) 36 (9) 37 (41) 38 (53) 39 (78) 40 (57) 41 (13) 42 (43) 42 (25) 42 (28) 42 (21) 42 (64) 42 (39) 42 (7) 49 (23) 50 (82) 51 (91) 52 (33) 53 (71) 54 (54) 55 (81) 56 (55) 57 (30) 58 (59) 59 (83) 60 (65) 61 (89) 62 (43) 63 (29) 64 (43) 65 (33) 66 (60) 67 (70) 68 (77) 69 (74) 70 (88) 70 (66) 72 (72) 73 (69) 74 (35) 75 (24) 76 (90) 77 (43) 78 (36) 79 (18) 80 (27) 81 (68) 81 (61) 83 (76) 84 (62) 84 (38) 86 (83) 87 (79) 88 (79) 89 (63) 90 (56) 91 (83) 92 (43) 93 (87) 94 (12) 95 (92) 96 (94) Fredericia Langeland Vallensbæk Ikast-Brande Hedensted Svendborg Sorø Billund Høje-Taastrup Morsø Nyborg Aabenraa Vejen Middelfart Haderslev Odder Varde Horsens Struer Herlev Køge Vesthimmerland Tønder Greve Herning Frederikshavn Gentofte Randers Kolding Slagelse Solrød Gladsaxe Dragør Skanderborg Allerød Holstebro Sønderborg Vejle Frederikssund Favrskov Skive Brøndby Holbæk Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Norddjurs Ringkøbing-Skjern Vordingborg Assens Hvidovre Thisted Ishøj Guldborgsund Tårnby Helsingør Odense Kalundborg Esbjerg Fredensborg Viborg Rødovre Gribskov Næstved Hjørring Silkeborg Faxe Ringsted Rebild Jammerbugt Ballerup Aalborg Nordfyn Lemvig Faaborg-Midtfyn Bornholm Aarhus Hørsholm Rudersdal Furesø Lolland Hillerød Samsø Brønderslev Frederiksberg Halsnæs Syddjurs Stevns Egedal Roskilde Kerteminde Lejre Glostrup København Ærø Albertslund Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Brug af private leverandører 34

155 Kommunens overholdelse af betalingsfrister Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overholdelse af betalings frister. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (9) 2 (27) 3 (16) 4 (10) 5 (28) 6 (28) 7 (36) 7 (6) 9 (21) 10 (14) 11 (23) 12 (46) 13 (26) 14 (59) 15 (87) 16 (42) 17 (5) 18 (40) 19 (51) 20 (69) 21 (66) 22 (49) 23 (52) 24 (32) 25 (58) 26 (10) 27 (71) 28 (1) 29 (37) 30 (32) 31 (64) 31 (43) 33 (35) 34 (13) 35 (16) 35 (24) 37 (67) 38 (3) 38 (22) 40 (31) 41 (61) 42 (62) 43 (91) 44 (39) 44 (30) 46 (70) 47 (55) 48 (12) 49 (84) 50 (92) 51 (16) 52 (56) 53 (16) 53 (62) 55 (83) 56 (60) 57 (56) 58 (25) 59 (32) 60 (82) 60 (90) 62 (44) 62 (72) 64 (77) 65 (14) 66 (37) 67 (75) 68 (94) 69 (75) 70 (86) 71 (81) 71 (68) 73 (52) 74 (49) 75 (87) 76 (65) 77 (4) 78 (79) 79 (73) 80 (7) 81 (2) 82 (80) 83 (48) 84 (47) 85 (45) 85 (96) 87 (87) 88 (7) 89 (95) 90 (85) 91 (78) 92 (16) 93 (74) 94 (93) 95 (40) 96 (52) Hørsholm Langeland Hedensted Varde Nyborg Gladsaxe Greve Svendborg Assens Fredericia Skanderborg Guldborgsund Ikast-Brande Sorø Vallensbæk Allerød Vordingborg Aabenraa Herning Kerteminde Favrskov Holstebro Viborg Mariagerfjord Gentofte Vejen Faaborg-Midtfyn Odder Silkeborg Slagelse Høje-Taastrup Struer Sønderborg Frederiksberg Fredensborg Kalundborg Norddjurs Billund Tønder Rudersdal Bornholm Frederikshavn Tårnby Middelfart Skive Køge Esbjerg Lolland Hvidovre Thisted Furesø Lyngby-Taarbæk Brøndby Rødovre Odense Vesthimmerland Næstved Ringkøbing-Skjern Ishøj Horsens Roskilde Kolding Aalborg Lemvig Holbæk Haderslev Nordfyn Faxe Egedal Herlev Frederikssund Vejle Hjørring Hillerød Ballerup Ringsted Jammerbugt Morsø Randers Halsnæs Glostrup Aarhus Syddjurs Gribskov Helsingør Rebild Brønderslev Solrød København Lejre Stevns Dragør Albertslund Ærø Samsø Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Brug af private leverandører 35

156 KOMMUNENS IMAGE Et godt image er afgørende for kommunens evne til at fastholde og tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere. Det er vigtigt, at kommunen forstår at sælge sig som et attraktivt sted at arbejde og drive virksomhed, så det bliver nemmere for virksomhederne at skaffe de medarbejdere, de skal bruge, og så der skabes et levende erhvervsliv i kommunen. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Ikast-Brande og Sorø er i 2017 de kommuner, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens image. Hedensted og Herning kommer ind på en delt tredjeplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunens image beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast-Brande sig bedst, når det handler om at fastholde og tiltrække virksomheder til kommunen, mens Sorø vurderes som den bedste kommune til at fastholde og tiltrække borgere. Odsherred, Stevns og Egedal er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens image lavest. 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og virksomheder i årene fordelt på de to indikatorer. I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække både borgere og virksomheder, end de var i Også fra er tilfredsheden stigende. 2, LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 36

157 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for kommunens image: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. IKAST-BRANDE SORØ En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 1 (7) 3 (10) 3 (3) 5 (2) 6 (16) 7 (6) 8 (3) 9 (24) 10 (5) 10 (15) 12 (62) 12 (12) 14 (8) 15 (8) 16 (30) 17 (27) 18 (24) 19 (51) 19 (39) 19 (14) 22 (18) 22 (17) 24 (20) 25 (38) 25 (34) 27 (46) 28 (27) 29 (22) 30 (10) 31 (36) 32 (88) 33 (13) 34 (29) 35 (53) 36 (53) 36 (51) 38 (44) 38 (43) 38 (18) 41 (59) 42 (61) 43 (63) 43 (32) 43 (21) 46 (34) 46 (65) 48 (56) 49 (32) 50 (91) 50 (79) 52 (41) 53 (30) 54 (87) 55 (40) 56 (70) 57 (48) 58 (44) 59 (50) 60 (74) 61 (37) 62 (41) 62 (63) 62 (76) 65 (55) 66 (72) 66 (81) 68 (75) 68 (81) 70 (49) 71 (23) 72 (71) 73 (90) 73 (77) 75 (66) 75 (59) 75 (46) 78 (80) 79 (73) 79 (78) 81 (26) 81 (86) 83 (94) 84 (83) 85 (92) 86 (84) 87 (57) 88 (85) 88 (57) 90 (69) 90 (95) 92 (68) 93 (89) 94 (67) 95 (93) 96 (96) Ikast-Brande Sorø Hedensted Herning Køge Høje-Taastrup Horsens Skanderborg Billund Middelfart Vejen Nyborg Rebild Lyngby-Taarbæk Hillerød Odder Vejle Viborg Brønderslev Jammerbugt Kolding Furesø Herlev Aalborg Fredericia Holstebro Esbjerg Favrskov Kalundborg Holbæk Frederiksberg Bornholm Greve Gladsaxe Slagelse Rødovre Solrød Allerød Mariagerfjord Vallensbæk Frederikshavn Silkeborg Guldborgsund Ishøj Aarhus Ballerup Odense Frederikssund Varde Langeland* Sønderborg Aabenraa Samsø* Lemvig Ringsted Næstved Hvidovre Nordfyn Roskilde Randers Glostrup København Ringkøbing-Skjern Ærø* Lejre Haderslev Tønder Assens Fredensborg Halsnæs Gentofte Hjørring Dragør* Helsingør Faaborg-Midtfyn Tårnby Vesthimmerland Gribskov Lolland Skive Hørsholm Vordingborg Thisted Svendborg Morsø Syddjurs Brøndby Norddjurs Rudersdal Kerteminde Struer Albertslund Faxe Egedal Stevns Odsherred *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 37

158 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (11) 3 (4) 4 (6) 5 (7) 6 (3) 7 (9) 8 (2) 9 (8) 10 (26) 11 (5) 12 (17) 13 (10) 14 (14) 15 (13) 16 (16) 17 (18) 18 (12) 19 (25) 20 (72) 21 (15) 22 (47) 23 (24) 24 (46) 25 (33) 26 (22) 26 (32) 28 (42) 29 (40) 30 (19) 31 (31) 32 (21) 32 (20) 34 (48) 35 (85) 36 (26) 37 (57) 38 (39) 38 (56) 40 (41) 41 (37) 42 (69) 43 (75) 44 (67) 44 (38) 46 (91) 47 (29) 48 (50) 48 (88) 50 (81) 51 (36) 52 (34) 53 (58) 54 (45) 55 (35) 56 (60) 57 (76) 58 (66) 59 (63) 60 (49) 61 (55) 62 (68) 63 (62) 64 (53) 65 (30) 65 (59) 67 (82) 68 (61) 69 (72) 70 (42) 71 (78) 72 (51) 73 (65) 74 (64) 75 (23) 76 (93) 77 (52) 78 (42) 79 (90) 80 (92) 81 (96) 81 (54) 83 (72) 84 (80) 85 (71) 86 (70) 87 (87) 88 (84) 89 (89) 90 (77) 91 (79) 92 (86) 93 (28) 94 (95) 95 (82) 96 (94) Ikast-Brande Sorø Herning Høje-Taastrup Hedensted Køge Vejen Middelfart Skanderborg Billund Lyngby-Taarbæk Rebild Hillerød Horsens Kalundborg Herlev Fredericia Kolding Esbjerg Nyborg Greve Odder Ishøj Frederikshavn Vejle Ballerup Viborg Holstebro Slagelse Holbæk Favrskov Furesø Gladsaxe Jammerbugt Langeland Aalborg Brønderslev Frederiksberg Odense Mariagerfjord Aabenraa Sønderborg Lemvig Guldborgsund Varde Solrød Aarhus Allerød Bornholm Næstved Hvidovre Glostrup Frederikssund Ringkøbing-Skjern Vallensbæk Rødovre Silkeborg Tønder Ringsted Lolland Haderslev Randers Assens Hjørring Gentofte Nordfyn Fredensborg Faaborg-Midtfyn Skive Vesthimmerland Vordingborg København Roskilde Halsnæs Hørsholm Thisted Lejre Brøndby Morsø Struer Dragør Tårnby Norddjurs Gribskov Rudersdal Albertslund Helsingør Syddjurs Svendborg Kerteminde Egedal Faxe Samsø Stevns Ærø Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 38

159 Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (7) 2 (3) 3 (1) 4 (50) 5 (14) 5 (5) 7 (8) 7 (38) 9 (4) 10 (30) 11 (29) 12 (9) 13 (46) 14 (11) 15 (21) 16 (39) 17 (17) 18 (19) 19 (20) 19 (25) 21 (23) 22 (15) 23 (80) 24 (49) 25 (10) 26 (6) 27 (28) 28 (27) 28 (44) 30 (32) 31 (64) 32 (17) 33 (43) 34 (12) 35 (24) 36 (2) 37 (70) 38 (59) 39 (58) 40 (16) 41 (51) 42 (42) 43 (56) 43 (34) 45 (26) 46 (37) 47 (69) 48 (34) 49 (31) 50 (63) 51 (68) 52 (13) 53 (81) 54 (40) 55 (55) 56 (60) 57 (75) 58 (54) 59 (73) 60 (61) 60 (94) 60 (91) 63 (48) 64 (45) 65 (34) 66 (79) 67 (65) 68 (41) 69 (71) 70 (72) 71 (67) 72 (85) 72 (78) 74 (82) 75 (22) 75 (88) 77 (74) 78 (53) 79 (86) 80 (65) 81 (33) 82 (93) 83 (57) 84 (90) 85 (84) 86 (77) 87 (47) 88 (62) 89 (87) 90 (76) 91 (83) 92 (89) 93 (95) 94 (52) 95 (92) 96 (96) Sorø Ikast-Brande Horsens Nyborg Hedensted Køge Herning Samsø Skanderborg Høje-Taastrup Billund Rebild Brønderslev Middelfart Vejen Jammerbugt Aalborg Odder Furesø Vejle Viborg Lyngby-Taarbæk Bornholm Rødovre Hillerød Vallensbæk Holstebro Favrskov Silkeborg Frederiksberg Ærø Kolding Allerød Solrød Herlev Holbæk Esbjerg Fredericia Frederikssund Aarhus Mariagerfjord Gladsaxe Guldborgsund Roskilde Ringsted Kalundborg Slagelse Nordfyn Varde Lejre Odense Greve Sønderborg København Næstved Hvidovre Randers Aabenraa Frederikshavn Helsingør Langeland Lemvig Ballerup Ishøj Halsnæs Dragør Tårnby Glostrup Gribskov Fredensborg Svendborg Haderslev Ringkøbing-Skjern Assens Gentofte Tønder Syddjurs Vesthimmerland Hjørring Faaborg-Midtfyn Hørsholm Thisted Kerteminde Morsø Vordingborg Skive Rudersdal Albertslund Norddjurs Brøndby Faxe Stevns Struer Egedal Lolland Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens image 39

160 KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Gode basisydelser som børnepasning og skoler er afgørende for kommunens evne til at tiltrække og fostre kvalificerede medarbejdere. Gode pasningsmuligheder kan være med til at gøre den lokale arbejdskraft mere fleksibel, og en god kommunal indsats i folkeskolen sikrer, at den fremtidige lokale arbejdskraft har de fornødne grundlæggende færdigheder som f.eks. at læse, skrive og regne. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Samsø er igen i år den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens velfærdsservice. Ikast-Brande indtager andenpladsen, og Favrskov opnår en tredjeplads efter en fremgang på 14 pladser i forhold til HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunens velfærdsservice beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider) 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast-Brande sig bedst, når det handler om adgang til børnepasning i kommunen, mens Samsø fastholder sidste års førsteplads på spørgsmålet om folkeskolen. Vordingborg, Lolland og Næstved er i nævnte rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens velfærdsservice lavest. 3,8 3,7 Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) Folkeskole 3,6 3,5 3,4 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for adgang til børnepasning og for folkeskolen i årene fordelt på de to indikatorer. 3,3 3, I 2017 er virksomhedernes tilfredshed med kommunens velfærdsservice nogenlunde på niveau med sidste år, hvilket er det højeste niveau i undersøgelsens levetid. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 40

161 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for velfærdsservice: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning og folkeskole. SAMSØ En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (1) 2 (4) 3 (17) 4 (85) 4 (4) 6 (7) 7 (6) 7 (77) 9 (8) 9 (31) 9 (2) 9 (26) 13 (36) 14 (17) 15 (8) 16 (34) 16 (28) 18 (64) 19 (12) 20 (54) 21 (26) 21 (80) 23 (73) 24 (57) 25 (8) 25 (50) 27 (8) 27 (61) 27 (25) 27 (22) 31 (47) 31 (50) 33 (38) 34 (44) 35 (63) 36 (24) 37 (40) 38 (30) 38 (59) 40 (52) 41 (52) 42 (79) 43 (64) 43 (37) 43 (86) 46 (55) 46 (15) 48 (40) 49 (20) 50 (59) 51 (39) 52 (66) 53 (13) 53 (43) 55 (15) 56 (42) 57 (28) 58 (74) 59 (17) 59 (57) 61 (32) 62 (35) 63 (32) 63 (70) 65 (82) 66 (46) 66 (68) 68 (20) 69 (77) 69 (62) 71 (74) 71 (45) 73 (96) 74 (66) 75 (86) 76 (22) 77 (92) 77 (72) 79 (76) 80 (93) 81 (81) 81 (70) 83 (14) 83 (90) 85 (86) 86 (89) 87 (69) 87 (49) 89 (83) 90 (3) 91 (48) 92 (94) 93 (94) 94 (84) 95 (56) 96 (91) Samsø* Ikast-Brande Favrskov Morsø Vallensbæk Hedensted Gentofte Lejre Billund Herning Odder Sorø Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Vejen Brønderslev Jammerbugt Allerød Struer Silkeborg Gladsaxe Roskilde Haderslev Gribskov Langeland* Aabenraa Furesø Rødovre Skanderborg Varde Skive Svendborg Mariagerfjord Vejle Lemvig Solrød Fredericia Sønderborg Tønder Kerteminde Viborg Middelfart Esbjerg Holstebro Stevns Guldborgsund Høje-Taastrup Slagelse Hørsholm Glostrup Rudersdal Køge Ringsted Syddjurs Kalundborg Aalborg Ringkøbing-Skjern Thisted Fredensborg Frederikshavn Nordfyn Kolding Horsens Ærø* Helsingør Assens Randers Herlev Hillerød Nyborg Holbæk Vesthimmerland Bornholm Albertslund Halsnæs Rebild Faaborg-Midtfyn Tårnby Ballerup Frederikssund Norddjurs Aarhus Ishøj Odense Odsherred Hjørring Greve Hvidovre Faxe Dragør* Brøndby Egedal København Næstved Lolland Vordingborg *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 41

162 Adgang til børnepasning Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (5) 2 (7) 3 (1) 4 (91) 5 (7) 6 (2) 7 (13) 8 (21) 8 (82) 8 (11) 11 (44) 11 (6) 11 (7) 14 (33) 15 (7) 16 (15) 17 (56) 18 (45) 19 (37) 20 (34) 21 (83) 22 (62) 23 (53) 24 (39) 25 (26) 26 (21) 27 (77) 28 (35) 29 (18) 30 (24) 31 (64) 32 (80) 33 (41) 34 (28) 35 (58) 36 (36) 37 (29) 38 (67) 39 (60) 40 (25) 41 (59) 42 (47) 43 (43) 44 (55) 45 (14) 46 (75) 47 (20) 48 (23) 49 (51) 50 (95) 51 (54) 52 (57) 53 (46) 54 (60) 54 (86) 56 (19) 57 (77) 58 (12) 59 (52) 60 (68) 61 (68) 62 (49) 63 (16) 64 (29) 65 (42) 66 (85) 67 (31) 68 (63) 68 (65) 70 (17) 71 (32) 72 (89) 73 (76) 74 (4) 75 (90) 76 (87) 77 (88) 78 (71) 79 (40) 80 (94) 81 (73) 82 (91) 82 (79) 84 (74) 85 (26) 86 (72) 87 (48) 87 (38) 89 (80) 90 (93) 91 (66) 92 (50) 93 (70) 94 (84) 95 (96) 96 (3) Ikast-Brande Sorø Samsø Morsø Billund Odder Hedensted Favrskov Lejre Vejen Frederiksberg Struer Vallensbæk Herning Gentofte Varde Rødovre Tønder Jammerbugt Brønderslev Roskilde Silkeborg Aabenraa Fredericia Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Allerød Gribskov Furesø Holstebro Haderslev Lemvig Vejle Slagelse Skive Skanderborg Solrød Svendborg Glostrup Sønderborg Viborg Guldborgsund Mariagerfjord Esbjerg Kalundborg Middelfart Langeland Ringsted Kerteminde Bornholm Assens Frederikshavn Syddjurs Albertslund Stevns Nordfyn Halsnæs Høje-Taastrup Køge Hillerød Randers Aalborg Ringkøbing-Skjern Herlev Rudersdal Ærø Vesthimmerland Holbæk Nyborg Fredensborg Horsens Faaborg-Midtfyn Thisted Ishøj Hjørring Odsherred Helsingør Norddjurs Kolding Frederikssund Ballerup Egedal Aarhus Greve Rebild Faxe Brøndby Hørsholm Næstved Odense Tårnby Lolland Hvidovre Vordingborg København Dragør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 42

163 Folkeskole Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (17) 3 (12) 4 (6) 5 (5) 6 (7) 7 (28) 7 (2) 7 (7) 10 (13) 11 (63) 12 (79) 13 (54) 14 (23) 15 (3) 16 (20) 17 (29) 18 (18) 19 (46) 20 (78) 21 (16) 22 (35) 23 (14) 24 (32) 25 (81) 25 (37) 27 (50) 28 (41) 29 (70) 30 (9) 31 (51) 32 (55) 33 (24) 34 (47) 35 (87) 36 (49) 37 (25) 38 (38) 39 (32) 40 (19) 41 (74) 42 (62) 43 (26) 44 (47) 45 (76) 46 (67) 47 (26) 48 (81) 49 (66) 50 (21) 51 (35) 52 (69) 53 (39) 54 (42) 55 (40) 56 (30) 57 (57) 58 (53) 59 (45) 60 (10) 61 (72) 61 (75) 61 (55) 64 (22) 65 (15) 66 (43) 67 (58) 68 (59) 69 (11) 70 (68) 71 (83) 72 (80) 73 (60) 74 (32) 75 (77) 76 (4) 77 (71) 78 (61) 79 (89) 80 (44) 80 (91) 82 (84) 83 (65) 84 (90) 85 (92) 86 (86) 87 (31) 88 (52) 89 (85) 90 (73) 90 (96) 92 (93) 93 (88) 94 (64) 95 (94) 96 (95) Samsø Favrskov Lyngby-Taarbæk Gentofte Vallensbæk Ikast-Brande Herning Hørsholm Langeland Hedensted Lejre Morsø Allerød Frederiksberg Odder Billund Brønderslev Jammerbugt Sorø Haderslev Vejen Mariagerfjord Skanderborg Gladsaxe Gribskov Svendborg Silkeborg Skive Roskilde Furesø Aabenraa Kerteminde Høje-Taastrup Vejle Stevns Lemvig Struer Rudersdal Sønderborg Solrød Middelfart Rødovre Varde Viborg Esbjerg Thisted Kolding Køge Guldborgsund Fredensborg Aalborg Helsingør Ringkøbing-Skjern Fredericia Syddjurs Horsens Glostrup Slagelse Holstebro Ringsted Tønder Tårnby Ærø Kalundborg Rebild Nordfyn Nyborg Frederikshavn Herlev Randers Odense Holbæk Vesthimmerland Hvidovre Hillerød Dragør Ballerup Aarhus Frederikssund Assens Faaborg-Midtfyn Norddjurs Greve København Faxe Odsherred Ishøj Brøndby Hjørring Albertslund Halsnæs Bornholm Næstved Lolland Vordingborg Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunens velfærdsservice 43

164 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN En god dialog mellem virksomheder og kommunens politikere og embedsmænd er vigtigt for virksomhederne, når de f.eks. skal planlægge fremtidige investeringer i virksomheden. Her er det vigtigt, at væsentlig information fra kommunen formidles hurtigt og klart således, at virksomhederne har et overblik over fremtidsplanerne i kommunen og mulighed for at agere derefter. En god dialog mellem erhvervsliv og kommune kan også være med til skabe forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter samt finde løsninger på udfordringerne. På den måde kan det kommunale arbejde understøtte gode vilkår for erhvervslivet i kommunen. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Hedensted er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med information og dialog mellem erhvervslivet og kommunen. Ikast-Brande og Sorø kommer ind på en delt andenplads. Ser man på de tre enkelte indikatorer, tager Hedensted tre førstepladser, mens Sorø tager to andenpladser og Ikast-Brande en enkelt andenplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Information og dialog med kommunen beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne 2 Virksomhedernes tilfredshed med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 3 Virksomhedernes tilfredshed med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Egedal, Odsherred og Stevns er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet information og dialog med kommunen lavest. 3,6 3,5 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd 3,3 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med information og dialog mellem erhvervslivet og kommunen fordelt på de tre indikatorer. 3,1 3, I 2017 er virksomhederne lidt mindre tilfredse med information og dialog med kommunen end i 2016, men mere tilfredse end i årene LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 44

165 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for information og dialog med kommunen: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne samt dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere og embedsmænd. HEDENSTED En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (2) 2 (5) 2 (1) 4 (3) 5 (7) 6 (49) 7 (13) 8 (29) 8 (19) 10 (10) 11 (4) 12 (28) 13 (15) 14 (9) 15 (20) 16 (26) 17 (53) 18 (22) 19 (47) 20 (40) 21 (35) 22 (37) 23 (36) 24 (16) 25 (74) 25 (10) 27 (13) 28 (24) 29 (21) 30 (12) 31 (47) 31 (52) 33 (38) 34 (31) 35 (43) 36 (22) 36 (32) 38 (26) 39 (34) 40 (60) 41 (25) 42 (49) 43 (45) 44 (66) 45 (43) 45 (71) 47 (70) 48 (42) 49 (46) 50 (17) 51 (39) 52 (89) 53 (63) 54 (65) 55 (85) 56 (18) 57 (30) 58 (7) 59 (67) 60 (55) 61 (83) 61 (62) 63 (49) 64 (86) 64 (73) 66 (58) 66 (60) 68 (56) 69 (6) 70 (59) 71 (69) 72 (79) 73 (54) 74 (88) 75 (78) 76 (75) 77 (57) 78 (87) 78 (76) 80 (84) 81 (32) 82 (71) 83 (81) 84 (68) 85 (41) 85 (64) 87 (91) 87 (92) 89 (77) 90 (80) 90 (96) 92 (90) 93 (95) 94 (81) 95 (93) 96 (93) Hedensted Ikast-Brande Sorø Odder Nyborg Langeland* Høje-Taastrup Assens Ishøj Skive Varde Struer Herning Jammerbugt Holstebro Middelfart Herlev Slagelse Vejen Næstved Frederikshavn Horsens Lemvig Brønderslev Frederikssund Kolding Billund Svendborg Ringkøbing-Skjern Skanderborg Favrskov Viborg Hjørring Silkeborg Fredericia Holbæk Vordingborg Haderslev Tønder Nordfyn Vesthimmerland Esbjerg Randers Odense Helsingør Hvidovre Rebild Mariagerfjord Morsø Furesø Vejle Allerød Guldborgsund Aabenraa Thisted Samsø* Kalundborg Greve Ballerup Norddjurs Gribskov Køge Faaborg-Midtfyn Kerteminde Sønderborg Frederiksberg Aalborg Gladsaxe Solrød Syddjurs Bornholm Glostrup Vallensbæk Faxe Fredensborg Aarhus Hillerød Ringsted Rødovre Roskilde Halsnæs Hørsholm Brøndby Lyngby-Taarbæk Lolland Ærø* Dragør* Lejre Gentofte Albertslund Tårnby Rudersdal København Stevns Odsherred Egedal *Dragør, Langeland, Samsø og Ærø har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 45

166 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for formidling af væsentlig information til virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (1) 3 (10) 4 (14) 5 (4) 6 (27) 7 (26) 8 (21) 9 (8) 10 (12) 11 (52) 12 (20) 13 (39) 14 (49) 15 (31) 16 (13) 17 (43) 18 (40) 19 (19) 20 (7) 21 (34) 22 (47) 23 (77) 24 (41) 25 (5) 26 (44) 27 (56) 27 (3) 29 (10) 30 (46) 31 (29) 32 (36) 33 (18) 34 (68) 35 (28) 36 (22) 37 (9) 38 (42) 39 (87) 39 (24) 41 (16) 42 (33) 43 (52) 44 (6) 45 (59) 46 (23) 46 (30) 46 (49) 49 (35) 49 (32) 51 (78) 52 (92) 53 (64) 54 (61) 55 (60) 56 (57) 56 (25) 58 (48) 58 (70) 60 (64) 61 (58) 61 (54) 61 (73) 64 (75) 65 (37) 66 (16) 67 (66) 68 (74) 69 (45) 70 (55) 71 (72) 72 (62) 73 (38) 74 (89) 75 (90) 76 (69) 77 (63) 78 (80) 79 (85) 80 (49) 81 (79) 82 (66) 82 (86) 84 (71) 85 (76) 86 (82) 87 (81) 88 (15) 89 (95) 90 (84) 91 (91) 92 (93) 93 (94) 94 (83) 95 (96) 96 (88) Hedensted Sorø Skive Ikast-Brande Odder Nyborg Langeland Ishøj Varde Jammerbugt Herlev Høje-Taastrup Assens Struer Holstebro Herning Middelfart Vejen Svendborg Brønderslev Favrskov Horsens Frederikssund Slagelse Billund Hjørring Hvidovre Solrød Skanderborg Viborg Frederikshavn Lemvig Tønder Rebild Næstved Silkeborg Furesø Vordingborg Allerød Vesthimmerland Helsingør Randers Gladsaxe Kolding Esbjerg Frederiksberg Haderslev Samsø Holbæk Ringkøbing-Skjern Thisted Kerteminde Ballerup Morsø Glostrup Fredericia Mariagerfjord Faaborg-Midtfyn Køge Nordfyn Guldborgsund Odense Aabenraa Fredensborg Vejle Greve Syddjurs Hørsholm Kalundborg Aalborg Sønderborg Brøndby Vallensbæk Gribskov Lyngby-Taarbæk Aarhus Norddjurs Faxe Bornholm Halsnæs Ringsted Hillerød Roskilde Gentofte Rødovre Albertslund Ærø Lolland København Rudersdal Lejre Dragør Tårnby Stevns Odsherred Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 46

167 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (1) 3 (5) 4 (2) 5 (18) 6 (11) 7 (27) 8 (5) 9 (13) 10 (4) 11 (29) 12 (54) 13 (15) 13 (21) 15 (17) 16 (41) 17 (9) 18 (42) 19 (43) 20 (22) 21 (14) 22 (39) 23 (26) 24 (20) 25 (33) 26 (31) 26 (24) 28 (47) 29 (28) 30 (23) 31 (64) 32 (25) 33 (8) 33 (32) 33 (52) 36 (18) 37 (45) 38 (59) 39 (34) 40 (67) 41 (53) 42 (49) 43 (12) 44 (48) 45 (30) 46 (35) 47 (66) 48 (58) 49 (36) 50 (44) 51 (79) 52 (40) 53 (46) 54 (37) 55 (63) 56 (87) 57 (60) 58 (50) 59 (73) 59 (71) 61 (51) 62 (84) 62 (77) 64 (85) 65 (56) 66 (16) 67 (65) 68 (7) 69 (54) 70 (73) 71 (90) 72 (78) 73 (80) 74 (37) 75 (70) 76 (83) 77 (68) 78 (75) 78 (69) 80 (57) 81 (61) 82 (85) 83 (62) 84 (10) 85 (91) 86 (91) 86 (96) 86 (81) 89 (72) 90 (89) 91 (82) 92 (93) 93 (76) 94 (94) 95 (88) 96 (95) Hedensted Sorø Ikast-Brande Odder Struer Høje-Taastrup Assens Nyborg Jammerbugt Varde Ishøj Langeland Herning Middelfart Holstebro Næstved Holbæk Fredericia Frederikshavn Skive Kolding Herlev Brønderslev Ringkøbing-Skjern Silkeborg Lemvig Slagelse Vejen Vordingborg Horsens Frederikssund Haderslev Billund Hjørring Viborg Skanderborg Nordfyn Favrskov Vesthimmerland Odense Svendborg Mariagerfjord Greve Morsø Tønder Kalundborg Helsingør Køge Esbjerg Vejle Gribskov Randers Bornholm Norddjurs Guldborgsund Thisted Aabenraa Aalborg Rebild Sønderborg Syddjurs Faxe Hvidovre Allerød Faaborg-Midtfyn Furesø Ballerup Samsø Vallensbæk Aarhus Glostrup Kerteminde Roskilde Halsnæs Frederiksberg Rødovre Gladsaxe Fredensborg Hørsholm Hillerød Lyngby-Taarbæk Ringsted Lolland Solrød Lejre Dragør Tårnby Ærø Gentofte Rudersdal Albertslund Brøndby Stevns København Odsherred Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 47

168 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (4) 3 (7) 4 (60) 5 (2) 6 (12) 7 (22) 8 (6) 9 (9) 10 (28) 11 (8) 12 (11) 13 (20) 14 (26) 15 (5) 16 (24) 17 (23) 18 (49) 19 (21) 20 (53) 21 (59) 22 (15) 23 (43) 24 (64) 25 (37) 26 (14) 27 (42) 28 (34) 29 (13) 30 (30) 30 (76) 30 (47) 33 (35) 34 (43) 35 (45) 35 (38) 37 (71) 38 (46) 39 (56) 40 (19) 41 (33) 42 (32) 43 (61) 44 (40) 45 (29) 46 (58) 47 (31) 48 (54) 49 (26) 50 (62) 51 (64) 52 (57) 53 (74) 54 (51) 55 (77) 56 (68) 57 (90) 58 (18) 58 (1) 60 (36) 61 (73) 62 (63) 63 (39) 64 (83) 65 (10) 66 (68) 67 (79) 68 (87) 69 (72) 69 (86) 71 (64) 72 (55) 73 (70) 74 (52) 75 (41) 76 (88) 77 (78) 78 (89) 78 (81) 80 (80) 81 (17) 82 (25) 83 (84) 84 (48) 85 (91) 86 (94) 87 (16) 88 (75) 89 (50) 90 (82) 91 (85) 92 (93) 93 (92) 94 (64) 95 (95) 96 (96) Hedensted Ikast-Brande Odder Langeland Sorø Høje-Taastrup Herning Nyborg Skive Assens Ishøj Slagelse Holstebro Middelfart Varde Struer Ringkøbing-Skjern Vejen Kolding Næstved Herlev Jammerbugt Lemvig Nordfyn Frederikshavn Skanderborg Horsens Fredericia Svendborg Billund Frederikssund Viborg Haderslev Favrskov Esbjerg Hjørring Odense Silkeborg Tønder Brønderslev Vordingborg Holbæk Randers Vejle Furesø Norddjurs Vesthimmerland Mariagerfjord Morsø Guldborgsund Rebild Aabenraa Hvidovre Helsingør Gribskov Ballerup Allerød Kalundborg Samsø Faaborg-Midtfyn Sønderborg Vallensbæk Hillerød Thisted Greve Aalborg Kerteminde Faxe Bornholm Ringsted Rødovre Syddjurs Frederiksberg Køge Gladsaxe Glostrup Aarhus Brøndby Roskilde Fredensborg Halsnæs Ærø Dragør Lolland Lejre Tårnby Solrød Albertslund Lyngby-Taarbæk Gentofte Stevns Rudersdal København Hørsholm Odsherred Egedal LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Information og dialog med kommunen 48

169 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR De kommunale rammevilkår er vigtige for virksomhedernes udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Derfor suppleres spørgeskemaundersøgelsen med 11 statistiske indikatorer, hvor både de faktiske værdier samt ændringen over tre år på de enkelte indikatorer indgår. Det giver i alt 22 indikatorer. Formålet med at inddrage ændringen over en treårig periode er at belønne kommunerne for at gøre en kontinuerlig indsats over tid for at forbedre de kommunale rammevilkår. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunale rammevilkår beskriver kommunens gennemsnitlige placering på 22 officielle statistiske indikatorer. 11 indikatorer udgøres af det senest tilgængelige data for følgende rammevilkår: 1 Erhvervsfrekvens 2 Konkurrenceudsættelse LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 Køge er i år den kommune, som tager førstepladsen på de kommunale rammevilkår efter en fremgang på 14 pladser siden sidste år. Sidste års vinder Greve ligger i år nr. 2, og tredjepladsen indtages af Ikast-Brande, som er gået en enkelt plads frem. Guldborgsund, Norddjurs og Ærø er i nævnte rækkefølge de kommuner, som scorer lavest på de kommunale rammevilkår. 3 Skat/service-forhold 4 Kommunal udskrivningsprocent 5 Antal indpendlere 6 Grundskyldspromille 7 Dækningsafgiftspromille 8 Andel årige med en uddannelse efter grundskolen 9 Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse ) Beskæftigelse i privat sektor 1 Nystartede virksomheder pr indbyggere De resterende 11 indikatorer udgøres af ændringen i overnævnte rammevilkår over de seneste tre år med tilgængeligt data. Alle indikatorer er officielle statistiske indikatorer, som på hver sin måde beskriver erhvervsforholdene i kommunen. En kommunes samlede placering er et gennemsnit af placeringerne på alle 22 indikatorer, som alle vægter lige meget i den samlede placering i kategorien Kommunale rammevilkår. Kommunale rammevilkår udgør en tredjedel af kommunens samlede placering i Lokalt Erhvervsklima. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 49

170 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 22 statistiske indikatorer. KØGE 1 (15) 2 (1) 3 (4) 4 (9) 5 (3) 6 (2) 7 (18) 7 (16) 9 (6) 10 (5) 11 (7) 12 (11) 13 (12) 14 (35) 14 (13) 14 (8) 17 (19) 18 (10) 19 (71) 20 (14) 21 (44) 22 (24) 23 (32) 24 (39) 25 (26) 26 (52) 27 (51) 28 (48) 29 (20) 30 (30) 31 (74) 32 (32) 33 (29) 34 (75) 35 (23) 36 (38) 37 (53) 38 (84) 39 (53) 40 (22) 41 (42) 41 (62) 43 (58) 44 (40) 45 (60) 45 (78) 47 (68) 48 (45) 49 (49) 50 (65) 51 (17) 52 (57) 53 (43) 54 (45) 55 (36) 56 (59) 57 (27) 58 (21) 59 (30) 60 (37) 61 (28) 62 (50) 63 (87) 64 (62) 65 (69) 65 (24) 67 (60) 68 (56) 69 (41) 70 (70) 71 (47) 72 (34) 73 (66) 74 (76) 75 (67) 76 (86) 77 (82) 78 (79) 78 (80) 80 (83) 81 (64) 82 (72) 83 (55) 84 (81) 85 (77) 86 (94) 87 (85) 88 (90) 89 (93) 90 (73) 91 (88) 92 (88) 93 (91) 94 (91) 95 (95) 96 (96) Køge Greve Ikast-Brande Høje-Taastrup Skanderborg Allerød Stevns Tårnby Billund Solrød Middelfart Hedensted Gladsaxe Glostrup Herning Rebild Frederiksberg Rudersdal Horsens Vejen Vejle Silkeborg Kolding Favrskov Hørsholm Ishøj Brøndby Gentofte Gribskov Herlev Halsnæs Dragør Frederikssund Morsø Rødovre Ballerup Roskilde Brønderslev Hvidovre Hillerød Holstebro Skive Lemvig Lyngby-Taarbæk Egedal Lejre Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Faxe Aarhus Thisted Ringsted Vesthimmerland Esbjerg Varde Ringkøbing-Skjern Aabenraa Furesø Nordfyn Jammerbugt Fredensborg Tønder Kerteminde Slagelse Albertslund Vallensbæk Samsø Viborg Odder Aalborg Fredericia Holbæk Sorø Nyborg København Mariagerfjord Haderslev Randers Syddjurs Helsingør Assens Kalundborg Odense Næstved Svendborg Sønderborg Odsherred Bornholm Vordingborg Struer Hjørring Langeland Lolland Ærø Norddjurs Guldborgsund LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 50

171 Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens for årige 2015 (pct.). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. En høj erhvervsfrekvens afspejler en forholdsvis stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft i kommunen. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (7) 7 (9) 7 (10) 9 (10) 9 (8) 11 (6) 12 (13) 12 (14) 14 (10) 15 (15) 16 (17) 17 (16) 18 (19) 19 (20) 20 (18) 20 (21) 22 (26) 23 (22) 23 (22) 25 (22) 25 (22) 25 (27) 28 (28) 29 (28) 30 (35) 30 (34) 32 (32) 32 (28) 34 (32) 34 (35) 34 (28) 37 (39) 37 (35) 39 (40) 39 (44) 41 (42) 41 (41) 43 (44) 44 (46) 44 (35) 44 (47) 47 (48) 47 (42) 49 (50) 50 (48) 51 (52) 52 (52) 53 (62) 53 (56) 55 (52) 56 (51) 56 (58) 58 (56) 58 (52) 60 (58) 61 (58) 61 (61) 63 (72) 64 (70) 64 (64) 66 (63) 66 (67) 66 (69) 69 (67) 70 (77) 71 (75) 72 (65) 72 (72) 74 (72) 75 (70) 75 (65) 77 (75) 77 (77) 79 (79) 80 (80) 81 (82) 82 (80) 83 (84) 84 (82) 85 (86) 86 (88) 87 (85) 88 (89) 89 (89) 90 (87) 91 (92) 91 (91) 93 (93) 94 (95) 95 (94) 96 (96) Egedal Allerød Vallensbæk Dragør Solrød Rebild Hedensted Lejre Hillerød Skanderborg Favrskov Greve Tårnby Furesø Frederikssund Hørsholm Rudersdal Glostrup Gribskov Billund Varde Køge Silkeborg Vejen Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Rødovre Herlev Holstebro Roskilde Vejle Frederiksberg Gentofte Fredensborg Ringsted Stevns Gladsaxe Ikast-Brande Faxe Hvidovre Herning Lemvig Høje-Taastrup Kolding Odder Viborg Helsingør Middelfart Halsnæs Sorø Ballerup Vesthimmerland Mariagerfjord Syddjurs Holbæk Brønderslev Skive Horsens Nordfyn Jammerbugt Assens Næstved Samsø Esbjerg Thisted Hjørring København Randers Faaborg-Midtfyn Ishøj Aabenraa Frederikshavn Kerteminde Tønder Fredericia Struer Haderslev Slagelse Morsø Albertslund Aalborg Sønderborg Kalundborg Norddjurs Brøndby Odsherred Bornholm Aarhus Nyborg Svendborg Guldborgsund Vordingborg Odense Ærø Langeland Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 51

172 Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Ændring i erhvervsfrekvens for årige fra 2012 til 2015 (procentpoint). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommunerne på 25.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (3) 2 (8) 3 (6) 4 (8) 4 (3) 6 (18) 6 (11) 6 (39) 6 (39) 6 (18) 11 (48) 11 (6) 11 (11) 14 (29) 14 (11) 14 (39) 14 (65) 14 (53) 19 (29) 19 (1) 19 (39) 19 (18) 19 (18) 19 (74) 25 (18) 25 (37) 25 (11) 25 (39) 25 (18) 25 (8) 25 (60) 25 (18) 25 (48) 25 (39) 35 (5) 35 (65) 35 (18) 35 (80) 35 (11) 35 (65) 35 (65) 42 (29) 42 (53) 42 (11) 42 (89) 42 (29) 42 (11) 42 (18) 42 (29) 42 (65) 51 (18) 51 (76) 51 (76) 51 (60) 51 (80) 51 (29) 51 (48) 51 (53) 51 (60) 51 (39) 51 (74) 62 (65) 62 (29) 62 (29) 62 (53) 62 (53) 62 (80) 62 (89) 69 (18) 69 (39) 69 (80) 69 (60) 73 (65) 73 (92) 73 (92) 76 (2) 76 (48) 76 (80) 76 (80) 80 (92) 80 (53) 80 (76) 80 (65) 80 (53) 85 (37) 85 (65) 85 (92) 88 (60) 88 (76) 88 (39) 91 (80) 91 (91) 93 (80) 93 (80) 95 (48) 96 (96) Samsø Albertslund Rødovre Morsø Odsherred Ballerup Esbjerg Køge Ringsted Sorø Hvidovre Ishøj Aarhus Greve Helsingør Horsens Randers Roskilde Faxe Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Halsnæs Høje-Taastrup Lejre Allerød Fredensborg Gladsaxe Hedensted Herning Rebild Skive Tårnby Vejle Aabenraa Bornholm Gribskov Herlev Lemvig Rudersdal Syddjurs Vesthimmerland Fredericia Holstebro Hørsholm Kerteminde København Lyngby-Taarbæk Middelfart Silkeborg Thisted Egedal Glostrup Guldborgsund Holbæk Mariagerfjord Skanderborg Solrød Sønderborg Tønder Vejen Aalborg Brøndby Favrskov Furesø Kolding Odder Ringkøbing-Skjern Slagelse Billund Hillerød Kalundborg Nordfyn Ikast-Brande Nyborg Viborg Dragør Frederikssund Norddjurs Odense Assens Frederikshavn Haderslev Lolland Stevns Langeland Næstved Varde Svendborg Vordingborg Ærø Brønderslev Gentofte Hjørring Jammerbugt Vallensbæk Struer -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 52

173 Konkurrenceudsættelse Indikator for konkurrenceudsættelse 2016 (pct.). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. En stor konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på opgaverne. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. 1 (1) 2 (2) 3 (5) 4 (6) 5 (4) 5 (3) 5 (10) 8 (11) 9 (8) 10 (9) 11 (12) 11 (6) 13 (17) 14 (37) 14 (15) 16 (19) 17 (72) 18 (12) 18 (38) 20 (24) 21 (62) 21 (22) 21 (26) 21 (16) 25 (36) 26 (12) 27 (31) 28 (57) 29 (66) 30 (21) 31 (22) 32 (46) 32 (29) 34 (28) 34 (43) 34 (19) 37 (24) 37 (64) 39 (44) 39 (83) 41 (54) 41 (47) 41 (31) 44 (35) 45 (52) 45 (40) 47 (47) 47 (31) 49 (90) 49 (51) 51 (40) 52 (18) 52 (52) 52 (38) 55 (70) 55 (44) 55 (57) 55 (26) 59 (57) 60 (47) 61 (54) 62 (54) 63 (67) 63 (64) 63 (31) 66 (76) 67 (94) 68 (61) 68 (67) 70 (62) 71 (87) 72 (67) 73 (29) 74 (40) 75 (57) 75 (74) 75 (76) 78 (93) 78 (74) 80 (71) 81 (78) 81 (86) 83 (73) 84 (83) 84 (79) 84 (47) 87 (80) 88 (81) 89 (92) 90 (83) 91 (81) 92 (88) 93 (88) 94 (91) 95 (95) 96 (96) Gribskov Jammerbugt Hørsholm Odsherred Greve Solrød Vesthimmerland Holbæk Allerød Ringsted Frederikssund Hillerød Stevns Herlev Køge Vordingborg Brønderslev Holstebro Slagelse Halsnæs Egedal Fredensborg Gentofte Odder Frederiksberg Guldborgsund Silkeborg Aalborg Vejle Odense Middelfart Høje-Taastrup Ikast-Brande Furesø Kolding Varde Morsø Sorø Favrskov Skanderborg Næstved Thisted Viborg Kalundborg Assens Lolland Faaborg-Midtfyn Vejen Glostrup Herning Aabenraa Albertslund Gladsaxe Rødovre Billund Faxe Hjørring Ishøj Rudersdal Nordfyn Esbjerg Struer Bornholm Lejre Syddjurs Horsens Frederikshavn Ringkøbing-Skjern Roskilde Brøndby Mariagerfjord Hedensted Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Ballerup Haderslev Helsingør Tønder Aarhus København Fredericia Svendborg Dragør Kerteminde Randers Samsø Norddjurs Lemvig Sønderborg Rebild Langeland Nyborg Skive Hvidovre Tårnby Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 53

174 Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2013 til 2016 (procentpoint). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommunen på 75.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (3) 2 (73) 3 (90) 4 (1) 5 (15) 6 (32) 7 (40) 8 (6) 9 (9) 9 (2) 11 (8) 12 (10) 13 (20) 14 (26) 15 (7) 16 (53) 17 (12) 17 (59) 19 (46) 19 (5) 21 (13) 21 (46) 23 (18) 24 (13) 25 (40) 25 (15) 27 (24) 28 (22) 29 (79) 30 (32) 31 (20) 31 (77) 33 (53) 33 (38) 35 (87) 36 (58) 37 (4) 37 (10) 37 (73) 40 (32) 40 (40) 40 (50) 40 (32) 44 (28) 44 (37) 44 (18) 47 (77) 47 (56) 49 (88) 49 (73) 49 (25) 52 (36) 53 (83) 53 (67) 53 (84) 53 (63) 57 (28) 57 (69) 59 (69) 59 (50) 59 (26) 62 (73) 62 (38) 62 (17) 65 (65) 66 (50) 67 (67) 67 (45) 67 (46) 70 (84) 71 (60) 71 (71) 73 (90) 74 (40) 75 (53) 76 (40) 76 (60) 78 (79) 78 (88) 80 (22) 80 (93) 82 (65) 82 (30) 82 (94) 82 (30) 86 (71) 86 (95) 88 (56) 88 (63) 90 (46) 91 (81) 92 (62) 93 (92) 94 (82) 95 (84) 96 (96) Gribskov Halsnæs Brønderslev Greve Skanderborg Frederikshavn Herlev Allerød Nordfyn Rødovre Middelfart Odsherred Tønder Egedal Ikast-Brande Glostrup Hjørring Vordingborg Mariagerfjord Ringsted Frederikssund Høje-Taastrup Hørsholm Jammerbugt Bornholm Slagelse Næstved Aabenraa Assens Lolland Fredericia Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Thisted Helsingør Stevns Guldborgsund Hillerød Aalborg Faxe Ringkøbing-Skjern Sorø Vesthimmerland Kalundborg Solrød Viborg Furesø Kerteminde Billund Kolding Køge Gentofte Fredensborg Haderslev Horsens Svendborg Odder Tårnby Gladsaxe Holbæk Norddjurs Favrskov Rudersdal Varde Brøndby Dragør Nyborg Odense Silkeborg Ærø Herning Skive Lemvig Rebild Vejen Albertslund Hvidovre Sønderborg Aarhus Vallensbæk Vejle Ballerup Esbjerg Langeland Struer Hedensted Lejre Morsø Syddjurs Ishøj Roskilde Holstebro Randers Lyngby-Taarbæk Samsø København LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 54

175 Skat/service-forhold Skat/service-forhold 2017 (gns. 1,00). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. 1 (1) 1 (3) 1 (3) 4 (1) 4 (7) 6 (10) 6 (5) 6 (5) 9 (10) 9 (10) 9 (8) 9 (10) 9 (8) 14 (10) 14 (18) 14 (18) 14 (10) 18 (10) 18 (18) 18 (23) 18 (31) 18 (18) 18 (23) 24 (31) 24 (62) 24 (23) 24 (48) 24 (23) 24 (31) 30 (31) 30 (23) 30 (10) 30 (48) 30 (31) 30 (31) 30 (18) 30 (23) 30 (23) 30 (23) 30 (31) 41 (31) 41 (48) 41 (31) 41 (31) 41 (48) 41 (31) 41 (48) 41 (31) 41 (31) 41 (31) 41 (48) 41 (48) 53 (62) 53 (48) 53 (89) 53 (62) 53 (62) 53 (48) 53 (62) 53 (48) 53 (78) 53 (31) 53 (78) 53 (48) 53 (48) 53 (78) 53 (48) 53 (62) 53 (62) 53 (62) 53 (62) 72 (48) 72 (62) 72 (62) 72 (31) 72 (31) 72 (78) 72 (78) 72 (62) 72 (62) 72 (62) 72 (62) 72 (78) 72 (78) 72 (78) 72 (78) 72 (62) 88 (78) 88 (78) 90 (93) 90 (93) 90 (89) 90 (93) 90 (89) 90 (89) 96 (93) Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Allerød Glostrup Billund Furesø Hørsholm Ballerup Brøndby Greve Ikast-Brande Solrød Dragør Gladsaxe Herlev Roskilde Hillerød Høje-Taastrup Køge Morsø Skanderborg Aarhus Albertslund Frederiksberg Frederikssund Hvidovre Slagelse Tårnby Egedal Fredensborg Gribskov Halsnæs Herning Kolding Odder Odense Skive Stevns Aabenraa Helsingør Holstebro Ishøj Jammerbugt Lejre Rebild Ringkøbing-Skjern Rødovre Thisted Tønder Vejen Aalborg Brønderslev Esbjerg Faxe Fredericia Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Hedensted Hjørring Horsens Kalundborg København Lemvig Middelfart Norddjurs Nyborg Struer Vallensbæk Vejle Viborg Assens Bornholm Favrskov Kerteminde Langeland Lolland Mariagerfjord Nordfyn Næstved Odsherred Randers Silkeborg Svendborg Syddjurs Sønderborg Varde Haderslev Holbæk Ringsted Samsø Sorø Vesthimmerland Vordingborg Ærø Guldborgsund 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 55

176 Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Ændring i skat/service-forhold fra 2014 til 2017 (procentpoint). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Kommunerne på 42.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (3) 2 (3) 2 (3) 4 (67) 4 (67) 4 (15) 4 (26) 4 (15) 4 (26) 4 (1) 4 (2) 4 (15) 4 (67) 14 (26) 14 (50) 14 (26) 14 (15) 14 (26) 14 (50) 14 (26) 14 (26) 14 (67) 14 (50) 14 (3) 14 (67) 14 (26) 14 (3) 14 (67) 14 (3) 14 (50) 14 (26) 14 (15) 14 (15) 14 (26) 14 (26) 14 (3) 14 (3) 14 (67) 14 (26) 14 (3) 14 (88) 42 (67) 42 (26) 42 (26) 42 (3) 42 (67) 42 (67) 42 (26) 42 (3) 42 (26) 42 (15) 42 (50) 42 (67) 42 (50) 42 (50) 42 (50) 42 (26) 42 (67) 59 (88) 59 (15) 59 (50) 59 (50) 59 (50) 59 (50) 59 (3) 59 (67) 59 (26) 59 (88) 59 (88) 59 (26) 59 (50) 59 (15) 59 (26) 59 (26) 59 (26) 59 (67) 59 (67) 59 (15) 79 (26) 79 (50) 79 (93) 79 (15) 79 (93) 79 (67) 79 (50) 79 (67) 79 (26) 79 (67) 79 (96) 79 (67) 79 (50) 92 (67) 92 (93) 92 (67) 95 (88) 96 (50) Billund Faxe Aabenraa Frederiksberg Glostrup Haderslev Halsnæs Ikast-Brande Morsø Rebild Skive Slagelse Sønderborg Ballerup Brøndby Brønderslev Favrskov Faaborg-Midtfyn Gladsaxe Herning Holstebro Horsens Hvidovre Jammerbugt Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Norddjurs Nyborg Roskilde Silkeborg Skanderborg Solrød Svendborg Syddjurs Thisted Tønder Tårnby Viborg Ærø Aarhus Frederikshavn Frederikssund Hedensted Kerteminde Kolding Køge Næstved Odder Odense Ringkøbing-Skjern Ringsted Rudersdal Rødovre Stevns Vejen Vesthimmerland Aalborg Albertslund Assens Dragør Egedal Fredensborg Fredericia Gribskov Helsingør Hillerød Høje-Taastrup København Lemvig Lolland Nordfyn Odsherred Randers Sorø Varde Vejle Vordingborg Allerød Bornholm Esbjerg Furesø Gentofte Greve Hjørring Ishøj Kalundborg Lejre Samsø Struer Vallensbæk Guldborgsund Herlev Holbæk Hørsholm Langeland -0,05-0,04-0,03-0,02-0,01 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 56

177 Kommunal udskrivningsprocent Kommunal udskrivningsprocent Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. Lave skatter tilskynder til en øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. 1 (1) 2 (2) 2 (2) 4 (5) 5 (4) 6 (6) 7 (7) 8 (7) 8 (7) 10 (11) 10 (10) 12 (11) 13 (13) 13 (15) 15 (14) 16 (18) 16 (17) 18 (18) 18 (18) 18 (18) 21 (22) 21 (22) 23 (24) 23 (24) 25 (26) 25 (26) 25 (26) 25 (26) 25 (15) 25 (26) 25 (26) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 32 (32) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 37 (38) 43 (44) 43 (44) 43 (44) 43 (44) 47 (48) 47 (48) 47 (48) 47 (48) 51 (52) 51 (52) 51 (52) 51 (32) 51 (52) 51 (52) 51 (52) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 58 (58) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 64 (64) 72 (72) 72 (72) 74 (74) 74 (74) 74 (74) 77 (77) 77 (77) 79 (79) 79 (79) 79 (79) 79 (79) 83 (83) 83 (83) 83 (83) 86 (86) 86 (86) 88 (88) 88 (88) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 94 (94) 96 (96) Rudersdal Frederiksberg Gentofte Tårnby Hørsholm Vejle Glostrup Herlev Lyngby-Taarbæk Gladsaxe København Greve Allerød Brøndby Aarhus Høje-Taastrup Solrød Billund Gribskov Slagelse Dragør Furesø Herning Køge Ishøj Kalundborg Kolding Næstved Odense Ringkøbing-Skjern Stevns Holbæk Ikast-Brande Odder Vallensbæk Varde Horsens Lejre Lemvig Roskilde Vejen Vordingborg Fredensborg Holstebro Struer Tønder Frederikssund Hedensted Helsingør Aalborg Ballerup Fredericia Hvidovre Rebild Silkeborg Skive Thisted Albertslund Esbjerg Hillerød Norddjurs Randers Aabenraa Egedal Favrskov Halsnæs Jammerbugt Rødovre Skanderborg Sønderborg Viborg Middelfart Morsø Hjørring Mariagerfjord Syddjurs Nordfyn Samsø Assens Faxe Faaborg-Midtfyn Ærø Bornholm Frederikshavn Kerteminde Guldborgsund Haderslev Nyborg Sorø Odsherred Ringsted Svendborg Brønderslev Lolland Vesthimmerland Langeland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 57

178 Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2014 til 2017 (procentpoint). Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. Kommunerne på 11.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (1) 2 (4) 3 (4) 4 (17) 4 (4) 4 (4) 7 (17) 7 (4) 7 (12) 7 (12) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (86) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (12) 11 (17) 11 (2) 11 (96) 11 (17) 11 (4) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (12) 11 (2) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (91) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (4) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (4) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (91) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (12) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 11 (17) 85 (83) 85 (83) 85 (83) 88 (86) 88 (86) 88 (86) 91 (17) 91 (90) 93 (91) 93 (91) 93 (91) 93 (17) Billund Tårnby Glostrup Brøndby Gladsaxe Haderslev Høje-Taastrup Lejre Nordfyn Viborg Allerød Assens Ballerup Bornholm Brønderslev Dragør Egedal Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Greve Gribskov Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lemvig Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Nyborg Næstved Odder Odsherred Randers Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Svendborg Sønderborg Thisted Tønder Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Vordingborg Ærø Aalborg Aarhus Esbjerg Syddjurs Aabenraa Hjørring Lolland Ringkøbing-Skjern Rebild Struer Albertslund Guldborgsund Norddjurs Odense -0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 58

179 Indpendling Andel indpendlere i kommunen 2015 (pct.). Antal personer, der arbejder i kommunen, men som bor i en anden kommune, i pct. af personer med arbejde i kommunen. En høj indpendling afspejler en kommune, der er i stand til at tiltrække medarbejdere fra andre kommuner. Samtidig kan en stor indpendling indikere, at kommunen tiltrækker flere virksomheder, end den har arbejdsstyrke til. 1 (1) 2 (2) 3 (4) 4 (3) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (10) 10 (9) 11 (11) 12 (12) 13 (14) 14 (13) 15 (15) 16 (16) 17 (17) 18 (18) 19 (21) 20 (19) 21 (20) 22 (22) 23 (24) 24 (23) 25 (25) 26 (26) 27 (27) 28 (28) 29 (29) 30 (32) 31 (31) 32 (34) 33 (33) 34 (30) 35 (35) 36 (37) 37 (36) 38 (38) 39 (40) 40 (39) 41 (41) 42 (43) 43 (42) 44 (44) 45 (45) 46 (47) 47 (46) 48 (48) 49 (49) 50 (53) 51 (51) 52 (50) 53 (52) 54 (54) 55 (55) 56 (59) 57 (57) 58 (60) 59 (58) 60 (62) 61 (56) 62 (64) 63 (61) 64 (66) 65 (65) 66 (63) 67 (67) 68 (68) 69 (70) 70 (71) 71 (69) 72 (72) 73 (73) 74 (74) 75 (75) 76 (76) 77 (78) 78 (77) 79 (79) 80 (82) 81 (80) 82 (83) 83 (81) 84 (84) 85 (85) 86 (87) 87 (88) 88 (86) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Glostrup Albertslund Ballerup Brøndby Herlev Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Hvidovre Vallensbæk Allerød Frederiksberg Gentofte Rødovre Tårnby Ishøj Rudersdal Hørsholm Greve Hillerød Furesø Solrød Roskilde Fredensborg Egedal Ringsted Køge Dragør Lejre Sorø Ikast-Brande Billund Skanderborg København Favrskov Kerteminde Fredericia Rebild Middelfart Frederikssund Hedensted Kolding Faxe Brønderslev Vejle Vejen Struer Faaborg-Midtfyn Horsens Mariagerfjord Holbæk Nyborg Helsingør Assens Holstebro Herning Odense Nordfyn Syddjurs Odder Stevns Slagelse Aarhus Gribskov Haderslev Viborg Aabenraa Jammerbugt Vesthimmerland Silkeborg Kalundborg Næstved Varde Vordingborg Randers Aalborg Esbjerg Skive Svendborg Ringkøbing-Skjern Odsherred Morsø Halsnæs Norddjurs Frederikshavn Langeland Hjørring Lemvig Tønder Lolland Guldborgsund Thisted Sønderborg Samsø Ærø Bornholm LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 59

180 Ændring i indpendling over de sidste tre år Ændring i indpendlere til kommunen fra 2012 til 2015 (procentpoint). Antal personer, der arbejder i kommunen, men som bor i en anden kommune, i pct. af personer med arbejde i kommunen. 1 (2) 2 (12) 3 (61) 4 (3) 5 (18) 6 (1) 7 (13) 8 (16) 9 (10) 10 (35) 11 (8) 12 (58) 13 (5) 14 (21) 15 (55) 16 (6) 17 (20) 18 (15) 19 (14) 20 (22) 21 (9) 22 (32) 23 (30) 24 (19) 25 (25) 26 (34) 27 (11) 28 (45) 29 (29) 30 (40) 31 (23) 32 (63) 33 (37) 34 (53) 35 (28) 36 (78) 37 (38) 38 (60) 39 (43) 40 (7) 41 (27) 42 (57) 42 (46) 44 (36) 45 (39) 46 (67) 47 (52) 48 (85) 49 (87) 50 (64) 51 (24) 52 (72) 53 (44) 54 (48) 55 (41) 56 (47) 57 (76) 58 (62) 59 (31) 60 (59) 60 (42) 62 (70) 63 (68) 64 (50) 65 (74) 66 (65) 67 (80) 68 (26) 69 (4) 70 (54) 71 (81) 72 (82) 73 (56) 74 (66) 75 (17) 76 (71) 77 (49) 78 (89) 79 (73) 80 (84) 81 (95) 82 (92) 83 (91) 84 (86) 85 (69) 86 (77) 87 (33) 88 (51) 89 (88) 90 (94) 91 (79) 92 (90) 93 (75) 94 (83) 95 (96) 96 (93) Dragør Middelfart Kerteminde Vejen Ikast-Brande Jammerbugt Høje-Taastrup Slagelse Aabenraa Langeland Haderslev Rebild Greve Billund Mariagerfjord Stevns Varde Faaborg-Midtfyn Skanderborg Silkeborg Nordfyn Brønderslev Hedensted Esbjerg Vejle Holbæk Frederikssund Ringkøbing-Skjern Svendborg Faxe Vallensbæk Samsø Hvidovre Gribskov Hillerød Favrskov Sorø Morsø Kolding Gladsaxe Odder Ringsted Vesthimmerland Herning Syddjurs Ballerup Lolland Ishøj Gentofte Køge Albertslund Helsingør Lemvig Holstebro Assens Roskilde Egedal Aalborg Fredensborg Furesø Kalundborg Hjørring Odense Skive Herlev Aarhus Tårnby Struer Nyborg Frederiksberg Horsens Næstved Glostrup Randers Fredericia Rudersdal Solrød Bornholm Viborg Brøndby Halsnæs Guldborgsund Norddjurs Lyngby-Taarbæk Sønderborg Tønder Thisted Odsherred Frederikshavn Hørsholm Lejre Vordingborg Allerød Rødovre København Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 60

181 Grundskyldspromille Grundskyldspromille Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. En høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 (11) 12 (13) 13 (12) 14 (14) 15 (15) 16 (19) 17 (16) 18 (17) 19 (18) 20 (20) 21 (21) 22 (22) 23 (23) 24 (24) 25 (25) 26 (26) 27 (27) 28 (28) 29 (29) 29 (29) 31 (31) 32 (32) 33 (33) 34 (34) 35 (35) 36 (36) 37 (37) 38 (38) 39 (39) 40 (40) 41 (41) 42 (42) 43 (43) 44 (44) 45 (45) 46 (46) 47 (47) 48 (56) 49 (48) 49 (48) 49 (48) 49 (48) 49 (48) 54 (53) 55 (54) 56 (55) 57 (57) 58 (58) 59 (59) 60 (60) 61 (61) 62 (62) 63 (63) 64 (64) 65 (65) 66 (66) 67 (67) 68 (70) 69 (68) 70 (69) 71 (71) 72 (72) 73 (73) 74 (74) 75 (75) 76 (76) 77 (77) 78 (78) 79 (79) 80 (80) 81 (81) 82 (82) 83 (83) 84 (84) 85 (85) 86 (86) 87 (87) 88 (88) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) 91 (91) Gentofte Greve Hedensted Aabenraa Ikast-Brande Vejen Billund Brøndby Herning Hillerød Skive Solrød Køge Tønder Middelfart Lyngby-Taarbæk Furesø Stevns Odense Hørsholm Assens Horsens Allerød Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Struer Rudersdal Gladsaxe Favrskov Svendborg Holbæk Viborg Thisted Egedal Tårnby Holstebro Herlev Roskilde Haderslev Vallensbæk Langeland Aarhus Høje-Taastrup Fredensborg Skanderborg Morsø Ringsted Frederiksberg Faxe Glostrup Ishøj Kolding Næstved Dragør Esbjerg Slagelse Sorø Fredericia Rebild Aalborg Sønderborg Vejle Nyborg Randers Lemvig Lejre Silkeborg Helsingør Mariagerfjord Ballerup Gribskov Hvidovre Frederikshavn Nordfyn Ærø Kerteminde Odder Samsø Rødovre Ringkøbing-Skjern Brønderslev Varde Vordingborg Guldborgsund Frederikssund Jammerbugt Lolland Bornholm Syddjurs Albertslund Halsnæs Hjørring Kalundborg København Norddjurs Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 61

182 Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Ændring i grundskyldspromille fra 2014 til 2017 (promillepoint). Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. Kommunerne på 14.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (17) 2 (4) 3 (5) 4 (3) 5 (9) 6 (6) 7 (9) 8 (11) 9 (7) 10 (12) 11 (2) 11 (13) 13 (8) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (14) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (1) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (15) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (16) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (96) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 14 (17) 93 (92) 94 (93) 95 (94) 96 (95) Aabenraa Helsingør Frederiksberg Nordfyn Lyngby-Taarbæk Faxe Favrskov Viborg Greve Dragør Hvidovre Slagelse Solrød Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Egedal Esbjerg Fredensborg Fredericia Frederikshavn Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Haderslev Halsnæs Hedensted Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Vordingborg Ærø Aalborg Aarhus Guldborgsund Hjørring Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern -3,5-3,0-2,5-2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 62

183 Dækningsafgiftspromille Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på førstepladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. En høj dækningsafgift svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (56) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (58) 1 (1) 1 (1) 1 (64) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (57) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 60 (64) 60 (60) 62 (59) 63 (64) 64 (62) 65 (61) 66 (62) 67 (64) 68 (68) 69 (69) 70 (71) 71 (70) 72 (72) 73 (75) 74 (73) 75 (76) 75 (79) 77 (74) 78 (76) 78 (81) 78 (76) 81 (82) 81 (80) 83 (83) 84 (84) 85 (84) 86 (86) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) 87 (87) Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Herning Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Odder Odsherred Rebild Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Næstved Odense Kerteminde Ringsted Greve Vejle Randers Frederiksberg Egedal Aalborg Kolding Aarhus Furesø Fredericia Helsingør Fredensborg Høje-Taastrup Roskilde Allerød Dragør Ishøj Gladsaxe Hillerød Brøndby Vallensbæk København Glostrup Albertslund Ballerup Gentofte Herlev Hvidovre Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 63

184 Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2014 til 2017 (promillepoint). Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på 29.-pladsen har værdien nul og har derfor ingen bjælke. 1 (15) 2 (1) 3 (3) 4 (2) 5 (4) 6 (5) 7 (6) 8 (7) 9 (9) 10 (9) 11 (22) 12 (13) 13 (23) 13 (31) 13 (31) 16 (16) 17 (14) 18 (23) 18 (9) 18 (23) 18 (19) 18 (18) 23 (17) 24 (8) 25 (27) 26 (28) 26 (28) 28 (30) 29 (31) 29 (19) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (9) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (19) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (23) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) 29 (31) Kalundborg Halsnæs Ringsted Frederikssund Horsens Nyborg Vejle Kolding Silkeborg Furesø Høje-Taastrup Middelfart Fredensborg Fredericia Næstved Sorø Sønderborg Dragør Frederiksberg Greve Ishøj Odense Roskilde Helsingør Gladsaxe Brøndby Vallensbæk Glostrup Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brønderslev Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Gentofte Gribskov Guldborgsund Haderslev Hedensted Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Hvidovre Hørsholm Ikast-Brande Jammerbugt Kerteminde København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Morsø Norddjurs Nordfyn Odder Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Rudersdal Rødovre Samsø Skanderborg Skive Slagelse Solrød Stevns Struer Svendborg Syddjurs Thisted Tønder Tårnby Varde Vejen Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 64

185 Uddannelsesniveau Andel årige med en uddannelse efter grundskolen i 2016 (pct.). En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (3) 4 (3) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 10 (12) 12 (11) 13 (13) 13 (15) 15 (13) 16 (16) 17 (18) 18 (17) 19 (19) 20 (20) 21 (22) 22 (21) 23 (23) 24 (24) 25 (25) 26 (25) 26 (28) 26 (27) 29 (32) 30 (28) 31 (30) 31 (30) 33 (33) 34 (34) 35 (35) 36 (37) 37 (37) 38 (35) 39 (39) 40 (41) 40 (42) 40 (42) 43 (44) 43 (45) 43 (39) 46 (45) 47 (47) 48 (48) 49 (49) 50 (49) 50 (49) 50 (52) 53 (54) 53 (53) 55 (57) 56 (54) 56 (59) 56 (54) 59 (58) 60 (60) 61 (62) 62 (62) 62 (60) 64 (67) 64 (65) 66 (64) 66 (65) 68 (67) 69 (72) 69 (72) 69 (67) 69 (70) 73 (74) 73 (71) 75 (76) 76 (75) 77 (79) 77 (77) 79 (84) 80 (77) 80 (86) 80 (80) 80 (82) 84 (80) 84 (82) 86 (87) 87 (85) 87 (87) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 93 (93) 95 (93) 96 (96) Gentofte Rudersdal Hørsholm Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Allerød Furesø Dragør Aarhus Egedal København Hillerød Roskilde Skanderborg Solrød Lejre Gladsaxe Vallensbæk Odder Fredensborg Favrskov Greve Silkeborg Aalborg Odense Frederikssund Rebild Syddjurs Ærø Svendborg Gribskov Helsingør Viborg Vejle Middelfart Kolding Herlev Sønderborg Ballerup Holstebro Køge Tårnby Glostrup Hvidovre Rødovre Horsens Herning Samsø Randers Esbjerg Faaborg-Midtfyn Sorø Brønderslev Ringsted Ringkøbing-Skjern Holbæk Kerteminde Næstved Varde Hedensted Hjørring Halsnæs Aabenraa Lemvig Stevns Haderslev Nyborg Assens Frederikshavn Høje-Taastrup Mariagerfjord Skive Nordfyn Vejen Faxe Fredericia Jammerbugt Thisted Ikast-Brande Billund Bornholm Guldborgsund Norddjurs Slagelse Tønder Vesthimmerland Albertslund Vordingborg Struer Kalundborg Odsherred Brøndby Ishøj Langeland Morsø Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 65

186 Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Ændring i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen fra 2013 til 2016 (procentpoint). 1 (4) 1 (9) 1 (9) 1 (4) 5 (17) 5 (58) 5 (4) 5 (8) 5 (2) 5 (9) 11 (1) 11 (4) 11 (2) 11 (9) 15 (31) 15 (24) 15 (9) 15 (31) 15 (31) 15 (9) 15 (17) 15 (72) 23 (24) 23 (9) 23 (24) 23 (24) 23 (24) 28 (17) 28 (31) 28 (17) 28 (46) 28 (9) 28 (17) 28 (46) 28 (58) 28 (46) 28 (31) 38 (17) 38 (40) 38 (31) 38 (46) 38 (46) 38 (40) 38 (24) 38 (31) 38 (66) 47 (66) 47 (17) 47 (66) 47 (46) 47 (46) 47 (46) 47 (31) 47 (24) 47 (80) 56 (46) 56 (31) 56 (66) 56 (40) 56 (58) 56 (58) 56 (46) 63 (93) 63 (58) 63 (40) 63 (72) 63 (72) 63 (40) 63 (66) 63 (85) 63 (72) 63 (46) 63 (58) 74 (80) 74 (80) 74 (72) 74 (72) 78 (89) 78 (72) 78 (85) 78 (46) 78 (66) 78 (40) 84 (91) 84 (58) 84 (80) 84 (80) 84 (58) 89 (89) 89 (72) 89 (93) 92 (96) 92 (85) 92 (85) 95 (91) 96 (93) Frederikshavn Ikast-Brande Samsø Vesthimmerland Bornholm Kerteminde Lemvig Randers Rebild Tårnby Ishøj Jammerbugt Vejen Aalborg Assens Favrskov Herning Holstebro Middelfart Norddjurs Ringkøbing-Skjern Ærø Hjørring Horsens Nordfyn Skive Thisted Esbjerg Greve Halsnæs Hvidovre København Odense Sorø Stevns Struer Varde Brøndby Hedensted Nyborg Silkeborg Skanderborg Syddjurs Tønder Vejle Vordingborg Ballerup Billund Brønderslev Glostrup Kolding Langeland Lolland Mariagerfjord Morsø Dragør Høje-Taastrup Køge Næstved Ringsted Rødovre Viborg Faxe Fredericia Faaborg-Midtfyn Gladsaxe Haderslev Herlev Kalundborg Odder Odsherred Solrød Aarhus Frederikssund Helsingør Hillerød Roskilde Gribskov Holbæk Lejre Sønderborg Vallensbæk Aabenraa Fredensborg Frederiksberg Guldborgsund Lyngby-Taarbæk Slagelse Allerød Furesø Gentofte Hørsholm Rudersdal Svendborg Egedal Albertslund 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 66

187 Erhvervsbygninger Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. Et stort erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 (11) 12 (13) 13 (14) 14 (16) 15 (15) 16 (17) 17 (18) 18 (12) 19 (19) 20 (20) 21 (21) 22 (23) 23 (22) 24 (24) 25 (29) 26 (25) 27 (27) 28 (25) 29 (28) 30 (30) 31 (32) 32 (34) 33 (36) 34 (31) 35 (33) 36 (35) 37 (38) 38 (42) 39 (37) 40 (40) 41 (41) 42 (43) 43 (44) 44 (45) 45 (49) 46 (39) 47 (47) 48 (46) 49 (48) 50 (50) 51 (52) 52 (51) 53 (53) 54 (54) 55 (55) 56 (56) 57 (57) 58 (58) 59 (64) 60 (61) 61 (63) 62 (59) 63 (60) 64 (66) 65 (65) 66 (68) 67 (62) 68 (67) 69 (69) 70 (70) 71 (72) 72 (71) 73 (73) 74 (75) 75 (74) 76 (76) 77 (77) 78 (78) 79 (80) 80 (79) 81 (81) 82 (82) 83 (85) 84 (84) 85 (83) 86 (86) 87 (87) 88 (88) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Frederiksberg København Frederikshavn Ishøj Glostrup Albertslund Fredericia Billund Ikast-Brande Aabenraa Vesthimmerland Morsø Esbjerg Ringsted Nyborg Tønder Herning Rødovre Vejen Thisted Ringkøbing-Skjern Brøndby Køge Hedensted Kolding Randers Viborg Samsø Roskilde Nordfyn Høje-Taastrup Skive Varde Silkeborg Middelfart Hvidovre Herlev Ærø Aalborg Holbæk Vejle Mariagerfjord Kerteminde Lemvig Faaborg-Midtfyn Assens Skanderborg Horsens Holstebro Aarhus Brønderslev Odense Haderslev Rebild Lejre Tårnby Hjørring Faxe Næstved Lolland Struer Bornholm Favrskov Langeland Slagelse Norddjurs Svendborg Hillerød Gladsaxe Guldborgsund Kalundborg Lyngby-Taarbæk Sønderborg Ballerup Sorø Odder Fredensborg Helsingør Jammerbugt Vordingborg Gentofte Stevns Allerød Syddjurs Rudersdal Frederikssund Solrød Egedal Greve Hørsholm Furesø Halsnæs Vallensbæk Gribskov Dragør Odsherred LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 67

188 Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse fra 2014 til 2017 (procentpoint). Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. 1 (1) 2 (5) 3 (31) 4 (3) 5 (24) 6 (9) 7 (70) 8 (8) 9 (29) 10 (10) 11 (14) 12 (13) 13 (42) 14 (23) 15 (18) 16 (16) 16 (4) 18 (35) 19 (12) 20 (39) 21 (7) 22 (6) 23 (15) 24 (58) 24 (49) 26 (10) 27 (2) 27 (16) 29 (34) 30 (38) 31 (55) 31 (21) 33 (45) 33 (41) 35 (27) 35 (26) 37 (28) 38 (36) 39 (72) 40 (52) 41 (25) 42 (30) 43 (74) 44 (56) 45 (53) 46 (31) 47 (22) 48 (87) 49 (50) 50 (40) 51 (19) 52 (63) 52 (57) 54 (63) 55 (80) 56 (46) 57 (19) 58 (61) 58 (31) 60 (36) 61 (60) 62 (82) 63 (54) 64 (78) 65 (44) 66 (86) 67 (62) 68 (73) 69 (59) 70 (84) 71 (66) 72 (48) 73 (76) 74 (43) 74 (76) 76 (67) 77 (51) 78 (92) 79 (83) 80 (68) 81 (79) 82 (81) 83 (74) 84 (91) 85 (47) 86 (63) 87 (89) 88 (71) 89 (88) 90 (68) 91 (90) 92 (85) 93 (93) 94 (94) 95 (96) 96 (95) Frederikshavn Stevns Hedensted Ringkøbing-Skjern Ishøj Hørsholm Næstved Lejre Faaborg-Midtfyn Dragør Gribskov Lemvig Varde Lolland Vallensbæk Jammerbugt Køge Haderslev Holbæk Høje-Taastrup Hvidovre Guldborgsund Ærø Brøndby Struer Bornholm Egedal Faxe Greve Tårnby Allerød Kalundborg Norddjurs Syddjurs Sønderborg Thisted Ballerup Randers Rebild Odsherred Frederikssund Fredensborg Furesø Kerteminde Morsø Ikast-Brande Tønder Kolding Slagelse Odder Hjørring Billund Herlev Halsnæs Nordfyn Rudersdal Solrød Brønderslev Vesthimmerland Langeland Samsø Vejen Esbjerg Ringsted Skanderborg Gentofte Silkeborg Albertslund Viborg Skive Herning Aalborg Nyborg Roskilde Aabenraa Middelfart Svendborg Glostrup Mariagerfjord Vordingborg Vejle Favrskov Lyngby-Taarbæk Odense Rødovre Holstebro Helsingør Horsens Aarhus Gladsaxe Assens Hillerød Sorø Fredericia København Frederiksberg -0,8-0,7-0,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 68

189 Beskæftigelse i privat sektor Andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder 2015 (pct.). En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. 1 (2) 2 (1) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (7) 7 (8) 8 (6) 9 (10) 10 (9) 11 (11) 12 (12) 13 (17) 14 (15) 15 (13) 16 (16) 17 (20) 18 (21) 19 (14) 20 (19) 21 (23) 22 (18) 23 (24) 24 (28) 25 (27) 26 (26) 27 (22) 28 (46) 29 (38) 30 (29) 31 (32) 32 (34) 33 (31) 34 (25) 35 (33) 36 (37) 37 (36) 38 (41) 39 (50) 40 (42) 41 (44) 42 (35) 43 (39) 44 (48) 45 (47) 46 (40) 47 (43) 48 (52) 49 (53) 50 (30) 51 (55) 52 (54) 53 (49) 54 (57) 55 (45) 56 (58) 57 (51) 58 (63) 59 (56) 60 (59) 61 (65) 62 (64) 63 (60) 64 (61) 65 (67) 66 (69) 67 (62) 68 (68) 69 (73) 70 (71) 71 (75) 72 (72) 73 (74) 74 (76) 75 (81) 76 (66) 77 (70) 78 (77) 79 (83) 80 (82) 81 (78) 82 (80) 83 (79) 84 (84) 85 (91) 86 (85) 87 (87) 88 (86) 89 (89) 90 (90) 91 (88) 92 (92) 93 (94) 94 (93) 95 (95) 96 (96) Høje-Taastrup Tårnby Billund Albertslund Ikast-Brande Ballerup Gladsaxe Vejen Ringkøbing-Skjern Rødovre Fredericia Hedensted Greve Kerteminde Brøndby Rudersdal Kalundborg Rebild Lemvig Kolding Morsø Struer Skanderborg Herning Allerød Vesthimmerland Ringsted Ishøj Nordfyn Tønder Varde Silkeborg Thisted Aabenraa Assens Esbjerg Horsens Køge Hørsholm Mariagerfjord Favrskov Faxe Syddjurs Sønderborg Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Vejle Middelfart Samsø Vallensbæk Solrød Stevns Egedal Glostrup Skive Gribskov Lolland Langeland København Brønderslev Norddjurs Frederikssund Helsingør Hjørring Aarhus Gentofte Furesø Randers Haderslev Nyborg Lejre Lyngby-Taarbæk Hvidovre Halsnæs Ærø Viborg Holstebro Odsherred Odder Aalborg Bornholm Odense Fredensborg Herlev Holbæk Sorø Vordingborg Dragør Hillerød Guldborgsund Svendborg Roskilde Næstved Slagelse Frederiksberg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 69

190 Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Ændring i andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder fra 2012 til 2015 (procentpoint). 1 (1) 2 (12) 3 (16) 4 (3) 5 (11) 6 (19) 7 (4) 8 (79) 9 (15) 10 (66) 11 (25) 12 (18) 13 (22) 14 (8) 15 (5) 16 (14) 17 (51) 18 (33) 19 (28) 20 (59) 21 (10) 22 (47) 23 (27) 24 (64) 25 (87) 25 (48) 27 (34) 28 (63) 29 (54) 30 (17) 31 (7) 32 (32) 33 (90) 34 (55) 35 (2) 36 (43) 37 (13) 38 (35) 39 (40) 40 (49) 41 (20) 42 (57) 43 (26) 44 (23) 45 (39) 46 (41) 47 (37) 48 (6) 49 (45) 50 (89) 51 (30) 52 (52) 53 (29) 54 (95) 55 (53) 56 (9) 57 (88) 58 (24) 59 (56) 60 (31) 61 (77) 62 (71) 63 (83) 64 (68) 65 (75) 66 (21) 67 (65) 68 (73) 69 (86) 70 (46) 71 (61) 72 (62) 73 (70) 74 (74) 75 (72) 76 (67) 77 (44) 78 (92) 79 (78) 80 (36) 81 (82) 82 (84) 83 (60) 84 (50) 85 (91) 86 (69) 87 (96) 88 (42) 89 (80) 90 (85) 91 (93) 92 (38) 93 (94) 94 (81) 95 (76) 96 (58) Gladsaxe Allerød Høje-Taastrup Frederikshavn Esbjerg Lolland Hillerød Ishøj Albertslund Halsnæs Fredensborg Tårnby Sorø Nyborg Skanderborg Fredericia Køge Odsherred Vordingborg Randers Stevns Haderslev Svendborg Rebild Herlev Nordfyn Hvidovre Morsø Skive Kalundborg Lemvig Aarhus Kerteminde Brønderslev Helsingør Vejle Rudersdal Ringkøbing-Skjern Billund Middelfart Vesthimmerland Hjørring Guldborgsund Greve København Aalborg Thisted Samsø Sønderborg Vallensbæk Hedensted Herning Vejen Hørsholm Egedal Faxe Furesø Faaborg-Midtfyn Solrød Bornholm Gentofte Odder Varde Horsens Ikast-Brande Odense Silkeborg Næstved Lejre Frederikssund Rødovre Kolding Slagelse Norddjurs Langeland Ballerup Tønder Favrskov Syddjurs Gribskov Roskilde Mariagerfjord Viborg Frederiksberg Holstebro Holbæk Dragør Struer Assens Lyngby-Taarbæk Glostrup Aabenraa Jammerbugt Brøndby Ringsted Ærø -2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 70

191 Nystartede virksomheder pr indbyggere Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen i Et stort antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (1) 2 (3) 3 (4) 4 (2) 5 (25) 6 (11) 7 (5) 8 (28) 9 (8) 10 (7) 11 (34) 12 (27) 13 (20) 14 (41) 15 (52) 16 (16) 17 (14) 18 (10) 19 (15) 20 (6) 21 (19) 22 (37) 23 (32) 24 (58) 25 (26) 26 (17) 27 (42) 28 (21) 29 (23) 30 (22) 31 (40) 32 (31) 33 (36) 34 (35) 35 (86) 36 (50) 37 (9) 38 (49) 39 (67) 40 (18) 41 (28) 42 (24) 43 (48) 44 (38) 45 (57) 46 (45) 47 (13) 48 (39) 49 (65) 50 (77) 51 (61) 52 (53) 53 (72) 54 (78) 55 (68) 56 (43) 57 (12) 58 (76) 59 (71) 60 (33) 61 (63) 62 (93) 63 (64) 64 (46) 65 (89) 66 (44) 67 (55) 68 (60) 69 (75) 70 (47) 71 (81) 72 (88) 73 (70) 74 (56) 75 (59) 76 (66) 77 (92) 78 (30) 79 (54) 80 (73) 81 (69) 82 (62) 83 (51) 84 (82) 85 (84) 86 (83) 87 (79) 88 (74) 89 (87) 90 (85) 91 (90) 92 (80) 93 (91) 94 (94) 95 (96) 96 (95) Gentofte Rudersdal København Hørsholm Dragør Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Albertslund Aarhus Glostrup Samsø Rødovre Roskilde Køge Horsens Vejle Greve Kolding Skanderborg Allerød Hedensted Solrød Herning Stevns Brøndby Høje-Taastrup Favrskov Aalborg Rebild Vallensbæk Hillerød Silkeborg Ballerup Gladsaxe Lejre Viborg Herlev Esbjerg Syddjurs Tårnby Middelfart Ikast-Brande Odense Hvidovre Helsingør Randers Furesø Gribskov Holstebro Ishøj Frederikssund Varde Halsnæs Brønderslev Ringsted Fredericia Fredensborg Egedal Skive Holbæk Ringkøbing-Skjern Nyborg Hjørring Billund Langeland Frederikshavn Jammerbugt Slagelse Odder Svendborg Kerteminde Morsø Faxe Assens Aabenraa Faaborg-Midtfyn Lemvig Thisted Mariagerfjord Vejen Nordfyn Næstved Sorø Vordingborg Vesthimmerland Haderslev Odsherred Struer Sønderborg Tønder Guldborgsund Norddjurs Kalundborg Ærø Bornholm Lolland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 71

192 Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen fra 2013 til (93) 2 (88) 3 (7) 4 (55) 5 (3) 6 (67) 7 (51) 8 (38) 9 (10) 10 (41) 11 (1) 12 (8) 13 (5) 14 (26) 15 (77) 16 (20) 17 (23) 18 (18) 18 (12) 20 (96) 21 (60) 22 (37) 23 (25) 24 (46) 25 (6) 26 (48) 27 (61) 28 (49) 29 (29) 30 (2) 31 (94) 32 (28) 33 (33) 34 (17) 35 (52) 36 (79) 37 (40) 38 (75) 39 (70) 40 (39) 41 (68) 42 (90) 43 (57) 44 (14) 45 (11) 46 (73) 47 (27) 48 (13) 49 (44) 50 (50) 51 (15) 52 (82) 53 (83) 54 (36) 55 (58) 56 (69) 57 (95) 58 (43) 59 (34) 60 (71) 61 (63) 62 (19) 63 (89) 64 (62) 65 (53) 66 (74) 67 (22) 68 (76) 69 (54) 70 (4) 71 (66) 72 (56) 73 (30) 74 (35) 75 (92) 76 (47) 77 (72) 78 (78) 79 (20) 80 (9) 81 (80) 82 (84) 83 (32) 84 (64) 85 (91) 86 (65) 86 (42) 88 (31) 89 (87) 90 (85) 91 (81) 92 (16) 93 (45) 94 (86) 95 (24) 96 (59) Dragør Albertslund Samsø Brøndby Gentofte Stevns Horsens Lyngby-Taarbæk Rudersdal Roskilde Glostrup Allerød Rebild Brønderslev Lemvig Vejle Aarhus Fredericia Frederiksberg Lejre Nyborg Hjørring Halsnæs Syddjurs Tårnby Esbjerg Langeland Gladsaxe Rødovre Vallensbæk Køge Holstebro Frederikshavn Ballerup Favrskov Tønder Skive Ishøj Solrød Faaborg-Midtfyn Morsø Kerteminde Silkeborg Kolding Høje-Taastrup Ringkøbing-Skjern Svendborg Nordfyn Greve Hedensted Holbæk Frederikssund Sønderborg Middelfart Randers Bornholm Egedal Slagelse Skanderborg Odense Guldborgsund København Ikast-Brande Vejen Jammerbugt Vordingborg Aalborg Gribskov Odder Thisted Aabenraa Viborg Næstved Hvidovre Hillerød Ringsted Herning Haderslev Herlev Varde Helsingør Faxe Struer Kalundborg Odsherred Billund Sorø Furesø Vesthimmerland Norddjurs Hørsholm Fredensborg Lolland Mariagerfjord Assens Ærø -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Kommunale rammevilkår 72

193 Appendiks 1: METODE I Lokalt Erhvervsklima 2017 indgår samtlige danske kommuner med undtagelse af Læsø og Fanø. I alt 96 kommuner er med i undersøgelsen. 1. Datagrundlag I vurderingen af det lokale erhvervsklima indgår to typer data: 1. Officiel statistik fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet (de kommunale nøgletal) og Det Centrale Virksomhedsregister. 2. Kvalitative målinger af erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats på 22 områder af erhvervsmæssig karakter. Målingerne af erhvervslivets tilfredshed er indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til virksomheder virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Se appendiks 2 for nærmere beskrivelse af indikatorerne og kildehenvisninger. 2. Beregning af kommunernes placering Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes faktiske placering på undersøgelsens 44 indikatorer Placering på indikatorer om tilfredshed På indikatorerne fra spørgeskemaundersøgelsen angiver virksomhederne, hvor tilfredse de er med den kommunale indsats på 21 udvalgte indsatsområder samt kommunens overordnede erhvervsvenlighed. For hver indikator vejes virksomhedernes tilfredshed sammen til en samlet kommunal score på en skala fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Besvarelserne Ved ikke indgår ikke i beregningerne. Alle virksomheder indgår med samme vægt. Scoren på de enkelte indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter scorens værdi Placering på statistiske indikatorer Fra officielle statistiske kilder hentes data for 11 statistiske indikatorer. Der indgår kun indikatorer, som har relevans for at vurdere det kommunale erhvervsklima, og hvor der findes data for alle kommuner omfattet af undersøgelsen. For hver af de statistiske indikatorer indgår den faktiske værdi og ændringen i procentpoint/promillepoint over de sidste tre år. I forhold til ændringen i antal nystartede virksomheder pr indbyggere er det dog den faktiske ændring over de sidste tre år, der indgår. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 1: Metode 73

194 Værdien på de enkelte statistiske indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter værdi. For nogle indikatorer er det godt med en høj værdi, og for andre er det godt med en lav værdi (se appendiks 2 for en beskrivelse af indikatorerne) Identiske værdier Scorer flere kommuner samme værdi på en indikator, vil de opnå samme placering, svarende til den bedst mulige. Hvis f.eks. kommunerne ligger helt lige, bliver de alle placeret som nr. 11, da der kun findes ti kommuner, der gør det bedre. Kommune nr. 16 bliver tildelt en placering som nr. 16, da der er 15 kommuner, der klarer sig bedre Sammenvejning af placeringer Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes placering på undersøgelsens 44 indikatorer. Kommunernes placering bliver sammenvejet efter følgende vægtfordeling: 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen. 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indsatsområder. Indsatsområderne er fordelt på ni forskellige fagområder, hvor hvert fagområde tillægges 1/9 vægt uanset antallet af indsatsområder. Indsatsområderne tildeles lige stor vægt inden for det enkelte fagområde. Denne vægtning er valgt, fordi det vurderes, at den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen er en stærk indikator for, hvordan virksomheden oplever, at kommunen klarer sig i forhold til erhvervsvenlighed. Nærmere undersøgelse af datasættet viser, at den overordnede vurdering stemmer godt overens med virksomhedernes vurdering af de øvrige indikatorer. Hvis man benytter et simpelt gennemsnit til at regne rangeringerne ud, har det desuden ingen betydning for de bedst og dårligst placerede kommuner. Derfor vurderes det, at den benyttede vægtning bedst beskriver det erhvervsklima, som virksomhederne oplever. For hver kommune beregnes den overordnede placering ved et vægtet gennemsnit af kommunens placeringer på undersøgelsens 44 indikatorer efter vægtnøglen, der ses i skemaet på næste side. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer og dermed klarer sig godt. I Svenskt Näringslivs Företagsklimat benyttes en lignende metode, hvor hver kommune tildeles point efter placeringen på hver indikator. Pointene sammenvejes efter en vægtnøgle, der minder om den, DI benytter. 3. Ændringer i forhold til tidligere undersøgelser Der er lavet to ændringer i den faste del af spørgeskemaet. I undersøgelsen fra 2016 var det første spørgsmål under Image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen. Det er i 2017 ændret til Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen. I 2016 var det andet spørgsmål under Image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. Det er i 2017 ændret til Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 1: Metode 74

195 Vægtgrundlag for Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik Arbejdskraft Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Kommunens erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Brug af private leverandører Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister Kommunens image Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning Folkeskole Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Rammevilkårene ud fra statistiske parametre Erhvervsfrekvens Ændring de sidste tre år i erhvervsfrekvens Indikator for konkurrenceudsættelse Ændring de sidste tre år i indikator for konkurrenceudsættelse Skat/service-forhold Ændring de sidste tre år i skat/service-forhold Kommunal udskrivningsprocent Ændring de sidste tre år i kommunal udskrivningsprocent Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring de sidste tre år i grundskyldspromille Dækningsafgiftspromille Ændring de sidste tre år i dækningsafgiftspromille Andel af årige med en uddannelse efter grundskolen Ændring de sidste tre år i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen Erhvervsbygninger Ændring de sidste tre år i erhvervsbygninger Beskæftigelse i privat sektor Ændring de sidste tre år i beskæftigelse i privat sektor Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring de sidste tre år i nystartede virksomheder pr indbyggere Vægt i pct. 100,00 pct. 33,33 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 1: Metode 75

196 Appendiks 2: DATABESKRIVELSE I det følgende beskrives den data, som Lokalt Erhvervsklima 2017 er baseret på. 1. Spørgeskemaundersøgelse: Lokalt Erhvervsklima 2017 Den kvalitative statistik er indsamlet via et landsdækkende spørgeskema. Spørgeskemaet er sendt ud til virksomheder i perioden ultimo marts til primo juni I alt virksomheder har besvaret spørgeskemaet. Der er indsamlet mindst 30 svar i hver kommune med undtagelse af Samsø, Ærø, Langeland og Dragør (henholdsvis 10, 13, 17, 21 svar). Undersøgelsen viser virksomhedernes tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. For hver kommune har virksomhederne angivet, hvor tilfredse de er med kommunens indsats. Besvarelserne skaleres fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Ved ikke indgår ikke i sammenvejningen. Hver virksomhed vægter lige meget Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Overordnet vurdering af de kommunale rammevilkår Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. Kommentar: Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne overordnet set er tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. Kommentar: Virksomheder er afhængige af et velfungerende lokalt vejnet, således at medarbejdere og produkter effektivt og hurtigt kan transporteres fra A til B. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunal kollektiv trafik Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. Kommentar: En velfungerende kommunal kollektiv trafik øger mobiliteten og gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft. Virksomheder, der ikke har en velfungerende adgang til kollektiv trafik, er ikke så attraktive for pendlere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 76

197 Arbejdskraft Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Kommentar: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Jobcentrenes service over for virksomhederne Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de lokale jobcentres service over for virksomhederne. Kommentar: Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere for virksomheder at få besat ledige stillinger. Perioder med ubesatte stillinger resulterer i tabt produktion og værdiskabelse. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret). Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. Kommentar: Høje personskatter har en negativ effekt på det kvalitative og kvantitative arbejdsudbud (mindsker lysten til at yde en ekstra indsats, tage overarbejde, søge forfremmelser og stå til rådighed for arbejdsmarkedet). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). Kommentar: Høje kommunale erhvervsskatter påfører virksomhederne ekstra omkostninger og svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 77

198 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). Kommentar: Høje kommunale afgifter og gebyrer påfører virksomhederne ekstra omkostninger og gør det dyrere at placere produktionen i kommunen, hvilket svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at sikre erhvervsgrunde med plads til udvikling. Kommentar: Udbuddet af lokale erhvervsgrunde med plads til udvikling er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde vækstvirksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. Kommentar: Den lokale byplanlægning skal give plads til både by- og erhvervsudvikling. Hvis byplanlægningen ikke også tager højde for erhvervslivet, kan virksomhederne ende med placeringer langt væk fra kunder og arbejdskraft. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Brug af private leverandører Kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog). Kommentar: Brug af private leverandører sikrer en mere effektiv konkurrence, hvor lokale virksomheder kan byde ind på kommunale arbejdsopgaver. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens overholdelse af betalingsfrister Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overholdelse af betalingsfrister. Kommentar: Forsinkede betalinger fra kommunen medfører øgede administrative byrder i forbindelse med indkrævning af restancer og svækker virksomhedernes likviditet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens image Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. Kommentar: Kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye virksomheder afspejler, om den kommunale indsats er tilfredsstillende for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. Kommentar: Kommuner, der er i stand til at fastholde og tiltrække nye borgere, er med til at sikre et lokalt eksistensgrundlag for virksomhederne gennem tilstedeværelsen af lokal arbejdskraft og forbrugere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 78

199 Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider) Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider). Kommentar: Er den kommunale adgang til børnepasning i top, kan det være med til at gøre den lokale arbejdskraft mere fleksibel. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Folkeskole Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen. Kommentar: En god kommunal indsats i folkeskolen sikrer, at den fremtidige lokale arbejdskraft har de fornødne grundlæggende færdigheder (læse, skrive, regne osv.). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for formidling af væsentlig information til virksomhederne. Kommentar: Væsentlige informationer fra kommunen skal formidles hurtigt og klart, således at virksomhederne har mulighed for at agere og tilrette arbejdet derefter. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale politikere er lydhøre over for erhvervs livets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Beskrivelse: Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale embedsmænd er lydhøre over for erhvervslivets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima Officielle statistiske indikatorer Den officielle statistik indsamles fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet (de kommunale nøgletal) og Det Centrale Virksomhedsregister. For hver af de statistiske indikatorer indgår den faktiske værdi og ændringen i procentpoint/promillepoint over de sidste tre år. I forhold til ændringen i antal nystartede virksomheder pr indbyggere er det dog den faktiske ændring over de sidste tre år, der indgår. Erhvervsfrekvens Beskrivelse: Erhvervsfrekvens for årige Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En høj erhvervsfrekvens afspejler en forholdsvis stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere at finde arbejdskraft i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS200). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 79

200 Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i erhvervsfrekvens for årige fra 2012 til Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En stigende erhvervsfrekvens afspejler forbedrede muligheder for rekrutteringer inden for kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS200). Indikator for konkurrenceudsættelse Beskrivelse: Indikator for konkurrenceudsættelse 2016 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommentar: En stor konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2013 til Kommentar: En øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Skat/service-forhold Beskrivelse: Skat/service-forholdet 2017 udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, og den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Kommentar: Et lavt skat/service-forhold afspejler en omkostningsbevidst kommune, der pålægger sine borgere og virksomheder færrest mulige omkostninger. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i skat/service-forholdet fra 2014 til Kommentar: Et reduceret skat/service-forhold afspejler en mere omkostningsbevidst kommune, der pålægger færre omkostninger på sine borgere og virksomheder i forhold til serviceniveauet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Kommunal udskrivningsprocent Beskrivelse: Den kommunale udskrivningsprocent 2017 afspejler de kommunale personskatter. Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2014 til Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 80

201 Andel indpendlere i kommunen Beskrivelse: Antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune, i pct. af personer med arbejdssted i kommunen Kommentar: En høj indpendling afspejler en kommune, der er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner gennem et stærkt lokalt erhvervsklima. En stor indpendling kan indikere, at kommunen tiltrækker flere virksomheder, end den har arbejdsstyrke til. En stor indpendling kan samtidig afspejle, at den tilgængelige arbejdskraft i kommunen ikke er tilstrækkelig. Men dette forhold fanges delvist i erhvervsfrekvensen, og derfor anses en stor indpendling som positivt. Kilde: Danmarks Statistik (PEND101 og RAS301). Ændring i indpendling over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune, i pct. af personer med arbejdssted i kommunen fra 2012 til Kommentar: En større indpendling afspejler en kommune, der er bedre i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner. Kilde: Danmarks Statistik (PEND101 og RAS301). Grundskyldspromille Beskrivelse: Grundskyldspromille Kommentar: En kommune med en høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i grundskyldspromille fra 2014 til Kommentar: Hæves den kommunale grundskyldspromille, vil det svække de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Dækningsafgiftspromille Beskrivelse: Dækningsafgiftspromille Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2014 til Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Andel årige med en uddannelse efter grundskolen Beskrivelse: Andel af årige med en uddannelse efter grundskolen i Kommentar: En uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 81

202 Ændring i andel årige med en uddannelse efter grundskolen over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i andel af årige med en uddannelse efter grundskolen fra 2013 til Kommentar: Et stigende uddannelsesniveau afspejler forbedrede muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i området. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Beskrivelse: Fabrikker, værksteder o.l., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. og uspecificeret transport og handel i procent af kommunens samlede bygningsmasse Kommentar: Et stort erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB12). Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i fabrikker, værksteder o.l., el-, gas-, vand- og varmeværker, anden bygning til produktion, transport- eller garageanlæg, bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. og uspecificerede transport og handel i procent af kommunens samlede bygningsmasse fra 2014 til Kommentar: Et voksende erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB12). Beskæftigelse i privat sektor Beskrivelse: Andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder Kommentar: En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RAS301). Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder fra 2012 til Kommentar: En stigende privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RAS301). Nystartede virksomheder pr indbyggere Beskrivelse: Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen Kommentar: Et stort antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistik (BY2 tidligere FOLK1). Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år Beskrivelse: Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr indbyggere i kommunen fra 2013 til Kommentar: Et stigende antal nystartede virksomheder pr indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister og Danmarks Statistik (BY2 tidligere FOLK1). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2017 Appendiks 2: Databeskrivelse 82

203 Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic ISBN:

204 Erhvervsklimaet i kommunerne er afgørende for, at danske virksomheder fremover kan klare sig i den internationale konkurrence. Og det har kommunerne og erhvervslivet en fælles interesse i. Lokalt Erhvervsklima 2017 kortlægger erhvervsklimaet i 96 af Danmarks 98 kommuner. Resultaterne bygger på svar fra virksomheder og data fra en række offentlige statistikker. Lokalt Erhvervsklima 2017 er et værktøj for politikere, embedsmænd og virksomheder i arbejdet med at skabe de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed. Lokalt Erhvervsklima 2017 gør det muligt at sammenligne den enkelte kommunes præstationer med andre og se, hvor der i særlig grad er behov for initiativer. Dansk Industri H. C. Andersens Boulevard København V di.dk di@di.dk

205 Bilag: 7.2. Kommuneark Norddjurs.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 13. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

206 NORDDJURS SOM ERHVERVSKOMMUNE 2017/2018 Nr. 84 Selv om man som kommune forsøger at gøre det bedre på en række områder, så er det ikke altid nok. I Norddjurs har kommunen fået positive tilbagemeldinger fra virksomheder ved at opnå fremgang i undersøgelsen på seks af de ni områder, hvor virksomhederne bedømmer kommunens indsats. Men til gengæld får kommunen et ordentlig dyk nedad på Overordnet erhvervsvenlighed og ligger samtidig på den næstlaveste placering på de statistiske indikatorer. Og da de to størrelser tæller hver en tredjedel af det samlede resultat, sender de dermed Norddjurs ned på en 84. plads. På et meget vigtigt område er kommunen gået frem i undersøgelsen, og det er på Arbejdskraft med 24 pladser opad. Det er netop et område, som virksomhederne i kommunen vurderer som det næstvigtigste for kommunen at gøre noget ved. I en tid med stor travlhed på virksomhederne kan manglen på medarbejdere i nogle tilfælde føre til, at virksomheden må takke nej til ordrer. Bedste placering: Nr. 6 (+22 pladser ift. 2016) i Kommunal sagsbehandling Største fremgang: Nr. 37 (+33 pladser ift. 2016) i Brug af private leverandører Laveste placering: Nr. 95 (0 pladser ift. 2016) i Statistiske indikatorer Største tilbagegang: Nr. 83 (-29 pladser ift. 2016) i Overordnet tilfredshed Udviklingen i kommunens lokale erhvervsklima Samlet placering ,0 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 Overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden Norddjurs Hele landet Figuren viser Norddjurs Kommunes samlede placering i undersøgelsen. Spændet går fra en plads som nr. 1 til en sidsteplads som nr. 96. Figuren viser virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i kommunen og på landsplan. Skalaen går fra 1-5 med 5 som højeste score. Om Lokalt Erhvervsklima 2017 DI har undersøgt virksomhedernes tilfredshed med det lokale erhvervsklima. På tværs af 96 kommuner har i alt virksomheder besvaret et spørgeskema, der sammenholdes med 22 statistiske parametre. I Norddjurs Kommune er der indhentet svar fra 60 ud af 227 adspurgte virksomheder. Besvarelserne repræsenterer arbejdspladser, hvilket svarer til ca. 18,4 pct. af de privat beskæftigede i kommunen. Se alle resultater under di.dk/le Kontaktinfo: Konsulent Gordon Trier Holm, DI Randers-Norddjurs. Mail: gth@di.dk tlf