Teknologi i sundheds- professioner og praksis

Transkript

1 SUNDHEDSUDDANNELSERNES NATIONALE FØLGEGRUPPER Teknologi i sundheds- professioner og praksis Projektbeskrivelse Udviklingsprojektet gennemføres med støtte fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse i et samarbejde mellem professionshøjskolerne: Københavns Professionshøjskole VIA University College Professionshøjskolen Absalon UC Lillebælt UCN UC SYD April 2018

2 Teknologi i sundheds-professioner og praksis Indhold 1. Baggrund Ny teknologi som en del af et fremtidsscenarie for fremtidens sundhedsvæsen Kompetencekrav til femtidens sundhedsprofessionelle Formål Projektets elementer Fase 1: Desk research Fase 2: Afdækning af teknologifokus i sundhedsuddannelserne Fase 3: Udviklings- og forskningsprojekter Fase 4: Videndeling og afrapportering Tidsplan Organisering Økonomi... 6

3 1. Baggrund Udvikling af nye uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger til 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i 2016 byggede på tre grundlagsdokumenter, der tilsammen udstak retningen for en fælles udvikling af de pågældende uddannelser. Grundlagsdokumenterne beskriver blandt andet de ændrede kompetencebehov som følge af ændret arbejdsmarked samt obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper. Teknologikompetencer blev ikke medtaget som et pejlemærke i de fælles retningspapirer, men der er formuleret mål for læringsudbytte i uddannelsesbekendtgørelserne i forhold til anvendelse af professionsrelevant teknologi. Idet teknologi ikke indgår som et element i de fælles retningspapirer er teknologi ikke medtaget som et af de pejlemærker, som de nationale følgegrupper har valgt at monitorere. Reformarbejdets nationale styregruppe har efterfølgende besluttet, at teknologi også skal indgå som et pejlemærke i monitoreringsarbejdet. I december 2017 har Styrelsen for Forskning og Uddannelse imødekommet en ansøgning om støtte til projekt Teknologi i sundhedsprofessioner og praksis med et tilsagn om tilskud på op til kr. 2 mio. kr. Ansøgningen er imødekommet med henblik på at accelerere implementeringen af professionsrelevant teknologi i de professionsfaglige grunduddannelser og skabe relevant efter- og videreuddannelse, der kan øge professionsrelevante teknologikompetencer hos sundhedsprofessionelle. Projektet forventes at kunne bidrage med større professionsparathed indenfor teknologiområdet for studerende og med løft af teknologikompetencer hos sundhedsuddannede i praksis gennem relevante efter- og videreuddannelsesinitiativer. 1.1 Ny teknologi som en del af et fremtidsscenarie for fremtidens sundhedsvæsen Anbefalingerne i rapporten Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet, 2015 tager udgangspunkt i et scenarie om fremtidens sundhedsvæsen Scenariet er et af resultaterne af fremsynsprocessen der beskriver en række centrale tendenser og deres betydning for udviklingen på sundhedsområdet og i sundhedsvæsnet i 2025 og implicit betydningen for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Sundhedsvæsnet er i 2025 helt overordnet set stærkt påvirket af udviklingen i fire centrale samfundsforhold, hvor det ene forhold er den teknologiske udvikling. I rapporten fremhæves følgende: Det tredje forhold er en massiv anvendelse af ny teknologi, herunder etableringen af ICT-systemer med valide patientdata i offentlige og private databaser og en intens interesse på konvergerende medicinske teknologier (f.eks. sensorer til selvovervågning) robotter og bionics/proteser, nanomedicin og neurovidenskab (s.9). I 2025 er det forventningen, at sundhedsvæsnet har formået at udnytte de store teknologiske potentialer, udnyttet de mange nye muligheder og tacklet de mange udfordringer. Teknologi har mange facetter lige fra, hvordan teknologi skal bruges og udvikles, til undervisning og vejledning af borgere og kommercialisering af nye teknologier. I bestræbelserne på at styrke borgerinddragelsen er der i fremsynet regnet med, at der internt de fleste steder i sundhedsvæsnet er tilknyttet medarbejdere, der arbejder med udvikling, implementering og anvendelse af teknologier, der både støtter borgere/patienter i arbejdet med egen sundhed og sygdom og lever op til sundhedsvæsnets kvalitets- og sikkerhedskrav (s.40). Anbefalingerne i uddannelsesfremsynet støttes op af anbefalingerne i rapporten Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle. Rapporten peger blandt andet på, de udvidede muligheder og udvidet behov for bredere og mere heterogen vifte af services og tjenester, der blandt andet er en følge af effekterne af nye sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Hensigten er, at svarene på ovennævnte scenarie skal adresseres i forbindelse med implementering af de sundhedsfaglige studieordninger fra Kompetencekrav til femtidens sundhedsprofessionelle Som en del af uddannelsesbekendtgørelsernes læringsudbytter indgår der målformuleringer ift at anvende, vurdere og selvstændigt håndtere professionsrelevante teknologier herunder informations- og kommunikationsteknologi. Med udgangspunkt i førnævnte rapporter kan der mere præcist peges på, at fremtidens sundhedsfaglige dimittender skal have kompetence til selvstændigt: At anvende eksemplariske professionsfaglige sundhedsteknologier og velfærdsteknologier

4 At anvende telesundhedsløsninger, telemedicin og informations- og kommunikationsteknologi som støtteværktøjer i kommunikationen og samarbejdet med patienterne. At gennemføre teknologistøttet vejledning, rådgivning og undervisning af borgere, patienter og pårørende i mestring af egen livssituation, sundhed og sygdom At medvirke til at fremme innovation ift. nye sundhedsteknologier og service`s som en del af egen professionelle praksis. At forholde sig konstruktivt kritisk til sundhedsteknologi, så teknologien tilpasses mennesket og ikke omvendt. 2. Formål Formålet med projektet er at accelerere implementeringen af professionsrelevant teknologi i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og skabe grundlag for relevant efter- og videreuddannelse, der kan øge professionsrelevante teknologikompetencer hos sundhedsprofessionelle. Målet er desuden: At skabe et solidt fundament og en fælles forståelsesramme for en fokuseret indsats i- og på tværs af de 9 sundhedsuddannelser og Professionshøjskolesektoren. At sikre systematisk monitorering af sektorens bidrag til at løfte et ændret kompetencebehov inden for professionsrelevant teknologi som følge af et ændret arbejdsmarked. At opsamle viden, koordinere og dokumentere arbejdet med implementering af professionsrelevant teknologi i sundhedsuddannelserne og sikre videndeling og dokumentation med henblik på øget fælles læring. Projektets forventede effekter er, at der bliver skabt grundlag for et løft: Af professionsrelevante kompetencer hos studerende på professionsrettede sundhedsuddannelser, der øger de studerendes professionsparathed i forhold til relevante teknologier. Af professionsrelevante teknologikompetencer hos sundhedsprofessionelle i praksis gennem relevant efter- og videreuddannelse 3. Projektets metodiske elementer 1 I det følgende gennemgås projektets elementer inddelt i overordnede faser. EVA gennemfører fase 1 og 2 i projektet samt faciliterer afsættet til fase 3 gennem opstilling af forandringsteori. 3.1 Fase 1: Desk research Der gennemføres en desk research med fokus på udvalgte nationale rapporter, der belyser ændrede kompetencebehov ift. teknologianvendelse som følge af ændret arbejdsmarked. Litteratursøgning Analyse og opstilling af pejlemærker (+ forskningsmæssig kvalificering) Workshop: Fastlæggelse af undersøgelsestemaer i samarbejde med deltagere fra de 6 professionshøjskoler samt repræsentanter fra aftagerfelter. 3.2 Fase 2: Afdækning af teknologifokus i sundhedsuddannelserne Afdækning af de 9 sundhedsuddannelsers aktuelle teknologifokus i og på tværs af Professionshøjskolesektoren. Uddannelsernes teknologifokus vil blive undersøgt på tre niveauer. Teknologifokus på de enkelte sundhedsuddannelser Teknologifokus på tværs af sundhedsuddannelserne på den enkelte professionshøjskoler Teknologifokus i sundhedsuddannelserne på tværs af de enkelte professionshøjskoler. 1. Metoden og detaljeret tidsplan er uddybet i projektbeskrivelse fra EVA.

5 Figur 1: Afdækning af teknologifokus i sundhedsuddannelserne 3.3 Fase 3: Udviklings- og forskningsprojekter Med udgangspunkt i desk researchen (fase 1) og afdækningen af sundhedsuddannelsernes aktuelle teknologifokus (fase 2) opstilles en forandringsteori (EVA). Forandringsteorien skal danne afsæt for initiering af et eller flere forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af sektoren. Projektet/projekterne skal samle viden fra forskning og praksis om nye professionsrelevante teknologier og i forlængelse heraf: Pege på metoder til implementering af de nye teknologier i uddannelsesforløbene for sundhedsuddannelserne. Pege på teknologididaktiske kompetencer, der skal løftes hos ansatte og bidrage til at løfte de studerendes professionsrettede teknologikompetencer. Pege på relevante indsatsområder for efter- og videreuddannelsestilbud til sundhedsprofessionelle, der dermed får mulighed for opkvalificering med henblik på en bedre teknologiforståelse og anvendelse ud fra en borgercentreret tilgang. 3.4 Fase 4: Videndeling og afrapportering Afrapportering og diverse videndelingsaktiviteter. Der planlægges blandt andet en national videnkonference som afslutning på projektet. 4. Tidsplan Projektet afvikles i følgende fire faser: 5. Organisering Formandsgruppen for de 9 nationale følgegrupper fungerer som styregruppe for projektet. En af formændene for følgegrupperne tildeles et særligt ledelsesansvar for projektet. Der udpeges en projektmedarbejder fra den professionshøjskole, som den ledelsesansvarlige kommer fra. Der afholdes et opstartsmøde med Styrelsen for Forskning og Uddannelse ved projektstart og derefter et årligt statusmøde frem til projektets afslutning. Formålet med statusmøder er at følge status for omfang og fremdrift i de aktiviteter, som styrelsen har ydet tilskud til.

6 Figur 2: Projektorganisering 6. Økonomi Projektet har et samlet budget på kr. 3.5 mio., der finansieres som følgende: Tilskud fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse på kr. 2.0 mio. Professionshøjskolernes egenfinansiering på kr.1.5 mio. Egenfinansieringen fordeles mellem professionshøjskolerne jf. aftalt fordelingsnøgle. Specificeret budget foreligger.