ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
|
|
- Laurits Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole 1
2 CLIL-teamet på Københavns Professionshøjskole (ARC): Anne Gregersen Hvem er vi? Robert Lee Revier Catherine Watson 2
3 Den nationale sprogstrategi 7. Flere skal kombinere deres kernefaglighed med stærke sprogkompetencer Der er mange muligheder for at styrke fremmedsprogene i reformens nuværende elementer, f.eks. i de vide rammer for valgfag og udskolingslinjer samt i reformens tiltag om den åbne skole, som skal åbne skolen over for omgivelserne. De videregående uddannelsesinstitutioner opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier med angivelse af, hvordan der prioriteres og arbejdes med fremmedsprog på uddannelsesinstitutionen, herunder hvordan fremmedsprog integreres i de studerendes kernefagligheder. 3
4 Sprogstrategien på Københavns Professionshøjskole Sprogstrategien Er under udvikling Nuværende tiltag på KP ALTE forløbet (Advanced Language Teacher Education) en uddannelse for studerende som specialiserer sig som sproglærere CLIL (Content and Language Integrated Learning) et specialiseringsmodul for studerende med ikke-sproglige undervisningsfag 4
5 Content and Language Integrated Learning (CLIL) Definitioner af CLIL 1. En måde at undervise skolefag på gennem et fremmedsprog som eleverne stadigvæk er i gang med at tilegne sig. Sproglig støtte ydes parallelt med undervisning i skolefaget. ( Hard CLIL ) 2. En måde at undervise i et fremmedsprog på gennem undervisning i et specialiseret fagligt indhold. ( Soft CLIL ) (Bentley 2010, The TKT Course CLIL Module, s.5-6) 5
6 Hvorfor CLIL? Sprog er nøglen til verden anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog (2011, 18) Manglende engelskkundskaber lægger ganske enkelt en dæmper på den mulige livsudfoldelse i en verden, der bliver mere international. (s.18) 6
7 Hvorfor CLIL? Sprog er nøglen til verden anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog (2011, 18) Rapportens anbefalinger på folkeskoleniveau: At der etableres forsøg med nye undervisningsformer i fremmedsprog i folkeskolen. At folkeskolerne får mulighed for, på frivillig basis, at oprette udskolingslinjer i klasse, herunder bl.a. en såkaldt international linje, hvor der undervises på engelsk. 7
8 Rammeforsøg fra 2014/15 og 2015/16 (UVM) Evaluering af rammeforsøg i folkeskolen (Undervisningsministeriet/Epinion 2017) Rammeforsøg bl.a. internationale udskolingslinjer Rammeforsøgets mål: Styrke den internationale vinkel og fremmedsprog i undervisningen Fremme elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer Fremme elevernes motivation og lyst til at lære, deres alsidige udvikling samt uddannelsesparathed. 8
9 Erfaringer fra skolen Evaluering af rammeforsøg i folkeskolen (Undervisningsministeriet/Epinion 2017) 15 skoler blev tilmeldt rammeforsøget for internationale udskolingsklasser i klasse med opstart i 2014/2015. Flertallet af skolerne under rammeforsøget, og særligt skoler med overvejende engelsksproget undervisning, har en generel oplevelse af, at eleverne opnår en stærk engelsksproget faglighed (s.34). Eleverne i de internationale udskolingsklasser i signifikant højere grad oplever en udvikling i den støtte og inspiration de får fra deres lærere, samt at der er ro og orden i klasserne, når der sammenlignes med de øvrige elever på årgangen (s.36). 9
10 Udfordring i skolen: Lærerkapacitet Evaluering af rammeforsøg i folkeskolen (Undervisningsministeriet/Epinion 2017, s.26-29) Lærerengagement en forudsætning Ansættelse og fastholdelse af udenlandske lærere Kulturmødet kan skygge for det faglige indhold Fagkombinationen en sjældenhed 10
11 Derfor CLIL i læreruddannelsen Et specialiseringsmodul i CLIL på Københavns Professionshøjskole Lærerstuderende tilbydes en startmulighed for at kvalificere sig til bl.a. undervisning på internationale udskolingslinjer (fag + sprog) Tilbydes især lærerstuderende som IKKE har et fremmedsprogsfag som undervisningsfag Tiltænkt studerende som er interesserede i at kunne undervise i deres ikkesproglige undervisningsfag på engelsk eller andre fremmedsprog 11
12 Fagundervisning i udskolingen gennem engelsk Indhold: sprogfærdighedsområderne lytte, tale, samtale, læse og skrive i relation til fagligt indhold fagspecifik sprogudvikling i forhold til elevernes læringsforudsætninger og potentialer sproglig og faglig målsætning og evaluering i fagundervisning identificering af den del af målsproget, som er en forudsætning for lærerens organisering af læring af fagligt indhold identificering af den del af målsproget, som er en forudsætning for elevernes læring, bearbejdelse og kommunikation om fagligt indhold teknikker til synliggørelse af fagligt centralt sprog, herunder både fagspecifikt og akademisk ordforråd læringsaktiviteter til stimulering af sproglig bevidsthed og understøttelse af sprogudvikling i relation til fagligt indhold læringsaktiviteter til understøttelse af bearbejdelse og forståelse af fagligt indhold, herunder faglige tekster læringsaktiviteter til stimulering af sproglig produktion og læring af fagligt indhold samspil mellem sprogsyn, sproglæringssyn, faglæringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser, herunder EU's retningslinjer for CLIL NB: IKKE fokus på det kulturelle/interkulturelle aspekt 12
13 Fagundervisning i udskolingen gennem engelsk Indhold: sprogfærdighedsområderne lytte, tale, samtale, læse og skrive i relation til fagligt indhold fagspecifik sprogudvikling i forhold til elevernes læringsforudsætninger og potentialer sproglig og faglig målsætning og evaluering i fagundervisning identificering af den del af målsproget, som er en forudsætning for lærerens organisering af læring af fagligt indhold identificering af den del af målsproget, som er en forudsætning for elevernes læring, bearbejdelse og kommunikation om fagligt indhold teknikker til synliggørelse af fagligt centralt sprog, herunder både fagspecifikt og akademisk ordforråd læringsaktiviteter til stimulering af sproglig bevidsthed og understøttelse af sprogudvikling i relation til fagligt indhold læringsaktiviteter til understøttelse af bearbejdelse og forståelse af fagligt indhold, herunder faglige tekster læringsaktiviteter til stimulering af sproglig produktion og læring af fagligt indhold samspil mellem sprogsyn, sproglæringssyn, faglæringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser, herunder EU's retningslinjer for CLIL NB: IKKE fokus på det kulturelle/interkulturelle aspekt 13
14 Erfaringer og udfordringer i læreruddannelsen 1. Modulet er blevet taget godt i mod hos de studerende 2. Manglende kendskab til CLIL (blandt danske lærerstuderende) 3. Afhængighed af internationale udvekslingsstuderende meget få danske studerende melder sig 14
15 Initiativer udover specialiseringsmodulet Nationale netværk: Initiativer til at etablere netværk bl.a. med skoler som arbejder med forløb/projekter på engelsk og andre fremmedsprog i udskolingen Mulige aktiviteter: afdækning af folkeskolens nuværende CLIL praksis og behov for videre opkvalificering, workshops til fælles udvikling Internationale netværk: Initiativ til at etablere interessenetværk med institutioner i (især) Europa, fx Holland, Spanien, Tyskland, Georgien og Ukraine Planer om at ansøge om et strategisk partnerskabsprojekt (Erasmus +) i samarbejde med Ilia State University i Georgien og to andre samarbejdspartnere fra EU Mulighed for at etablere kontakt til eksterne partnere (gennem teammedlemmers andre forbindelser) fx i Latinamerika 15
16 Oplæggets kilder Bentley. (2010). The TKT Course CLIL Module. Cambridge: CUP. Sprog er nøglen til verden anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog (2011) Evaluering af rammeforsøg i folkeskolen (Undervisningsministeriet/Epinion 2017) Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet (Undervisningsministeriet, November 2011) 16
17 Udvalg af litteratur brugt i modulet Ball, Kelly & Clegg. (2015). Putting CLIL into practice. Oxford. Coyle, Marsh & Hood. (2010). Content and language integrated learning. Cambridge: Cambridge University Press. Dale, van der Es & Tanner. (2011). CLIL Skills. European Platform internationalizing education. Echevarria, Vogt & Short. (2017). Making content comprehensible for English learners: The SIOP model. International edition. London: Pearson. Genesee & Hamayan. (2016). CLIL in Context Practical Guidance for Educators. Cambridge: CUP. Mehisto & Ting. (2017). CLIL essentials for secondary school teachers. Cambridge: CUP. 17
18 Tak for i dag! 18
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole CLIL-teamet
Læs mereNyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012
Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mere1. Fokus på faglig progression og et ensartet sprogsyn
Sprogstrategien: Arbejdsgruppens anbefalinger Nedenstående anbefalinger er resultatet af arbejdsgruppens drøftelser og det arbejde som gruppen har udført i efteråret 2016. Anbefalingerne ser udfordringer
Læs mereKlarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune
Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereSproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus
Gør tanke til handling VIA University College Sproglærerprofilen på Læreruddannelsen i Aarhus -et eksempel på faglig fordybelse i læreruddannelsen Line Møller Daugaard & Kim Egeskov Læreruddannelseskonferencen
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL
DEN PÅ FOURFELDTSKOLEN IN TER NA T IO NAL UDFORDRINGER & UDSYN Den internationale linje er Fourfeldtskolens tilbud til elever i overbygningen der ønsker ekstra udfordringer, større fokus på engelsk og
Læs mereGlobalisering er en del af Aalborg tekniske gymnasiums strategiske handleplan og skal anvendes som styringsinstrument henimod at:
Tillæg til TECH Colleges Globaliseringsstrategi for Aalborg tekniske gymnasium 2019- Globalisering - et strategisk indsatsområde for Aalborg tekniske gymnasium. Baggrund: AATG har siden 2006 arbejdet målrettet
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereBrobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt. Petra Daryai-Hansen
Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt i tysk Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereNetværk om ny praksis
7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde
Læs mereRettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.
Rettelsesblad til Studieordning for Master i Gymnasiepædagogik 2009, revideret 2012 Gælder for studerende der har påbegyndt uddannelsen i efteråret 2012 og senere Didaktik-linjen vedr. Gruppeprøver Rettelser
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereNTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Læs mereEvaluering af tidlig engelskundervisning
Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark Tidlig engelskundervisning er et varmt politisk emne, og i debatten om folkeskolereformen har dette emne haft en fremtrædende rolle. I 2011 anbefalede
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL
DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE #MAKETHEWORLDYOURPLAYGROUND Er du nysgerrig på verden og andre kulturer? Er du interesseret i at komme i kontakt
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereUdviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje
Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,
Læs mereStrategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet
R 5 G Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet E N G L I S 2 H H 4 S P 3 F R A N Ç A I 8 S Ñ O 8 V E 4 L N K 5 S 0
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereEvaluering af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole
af Fokuspunkter skoleåret 2015/16 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Internationalt samarbejde et er at styrke skolens internationale profil samt at videreføre
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereIntegration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier
Integration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier Ana Kanareva-Dimitrovska Ana Kanareva-Dimitrovska Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest) Det Europæiske Center for Moderne
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereAnvendelsesorientering i fremmedsprog. Økologi og bæredygtighed i Tyskland. Sankt Annæ Gymnasium Det frie Gymnasium
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereInternational strategi
INTERNATIONALISERING International strategi 2015-2020 Pædagoguddannelserne Odense, Svendborg og Jelling Muligheder og udfordringer i det multikulturelle samfund! Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision...
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereInternationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk
Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereStatusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereLæreruddannelseskonference. Tværprofessionelt samarbejde i musikfaget v. Erik Heiberg Lyhne og Steen Lembcke
Læreruddannelseskonference 2019 Tværprofessionelt samarbejde i musikfaget v. Erik Heiberg Lyhne og Steen Lembcke Program 1. Præsentation og overblik over de erfaringer der er indhøstet indtil nu 2. Deltagerne
Læs mereSprogbeskrivelser og IUP'er
Sprogbeskrivelser og IUP'er Hvorfor er det vigtigt? Hvordan gennemføres, analyseres og implementeres de i undervisningen? Arbejdsplan Lovgrundlaget Bekendtgørelse og Faghæfte 19 Begrebsafklaring sprogvurering-sprogbeskrivelse
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse
Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+
Læs mereFKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1
FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side
Læs mereVelkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.)
8F5Q-6737-FFHT E-mail ars@cc.au.dk 8F5Q-6737-FFHT Velkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.) Kære ansøger Dette skema skal udfyldes,
Læs mereVelkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.)
P92R-SGWK-HNHE Velkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.) Kære ansøger Dette skema skal udfyldes, når du vil ansøge NCFF om økonomisk
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Sproglærerprofilen. VIA Læreruddannelsen i Aarhus
Gør tanke til handling VIA University College Sproglærerprofilen VIA Læreruddannelsen i Aarhus 2019-2020 1 Fremtidens sproglærer! En globaliseret verden stiller store krav til sproglige og kulturelle kompetencer.
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mere45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereStatusrapport 2017: GLOBAL HOUSE
Statusrapport 2017: GLOBAL HOUSE Vision: Børnene i Sønderborg Kommune skal gennem progression og tværfaglighed arbejde med det globale perspektiv i fagene for at kunne agere som globale medborgere. Gennem
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG PROGRAM VELKOMST ved Jon Gade, uddannelsesleder FÆLLESSANG INFORMATION OM LÆRERUDDANNELSEN RAMMERNE FOR LÆRERUDDANNELSEN
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP
FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP UDFORDRINGEN TALLENE TALER: ELEVER MED DANSK SOM ANDET
Læs mereSå snak dog! mundtlighed i sprogundervisningen
Så snak dog! mundtlighed i sprogundervisningen Sproglærerforeningens sprogkonference 2020 torsdag den 26. marts 2020 kl. 10 16.30 i Vejle Musikteater, Vedelsgade 25, 7100 Vejle Konferencen vil være en
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget
SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mere