Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres"

Transkript

1 Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010

2 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode. (UNI-C, marts 2008: Andelen af unge, der enten er i gang eller har fuldført en ungdomsuddannelse i Odense, er på 84 %) Der indføres tolærerordninger i fagene dansk klasse og matematik klasse i løbet af 3 år. At der i Skolevæsenet sikres en handleplan for en tidlig indsats i forhold til alle de fagligt/socialt svage elever, og at den følges op gennem hele skoleforløbet. At der i løbet af de næste tre år er udarbejdet uddannelsesplaner for alle lærere, der sikrer relevant efteruddannelse i deres undervisningsfag. At alle tosprogede elever om 3 år undervises af lærere der som minimum har gennemført et 30-timers kursus i DSA. At økonomien til elever med særlige behov centraliseres og at specialskoler og skoler med specialklasser opretholdes og udvikles. At alle skoler i løbet af næste skoleår har mulighed for at tilbyde mindst 4 praktisk/musisk/kreative fag i udskolingen på baggrund af dialog med eleverne.

3 BAGGRUND Vi ved at økonomisk, social og kulturel kapital spiller en væsentlig rolle for børns og unges motivation for uddannelse. Vi ved at ca. 80 % af en ungdomsårgang klarer sig godt. Vi ved at der er en klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesbaggrund og den måde, deres børn klarer sig på i uddannelsessystemet. Vi ved at det kun er 64 % af de tosprogede elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi ved at drenge med anden (ikke-vestlig) kulturel baggrund end dansk har større frafald på ungdomsuddannelserne. Vi ved at to tredjedele af eleverne i folkeskolens specialklasser er drenge. Vi ved at det motiverer, når der stilles tydelige krav. Vi ved at masser af forskning underbygger ovenstående se mere i det medsendte bilag! Derfor vil vores primære fokus være på de 20 %, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kræver en tidlig indsats! Vi foreslår derfor: - tolærerordninger i indskolingen i fagene dansk og matematik for at sikre, at de basale færdigheder er på plads - målrettede tolærerordninger derefter, som hurtig og effektiv støtte i forhold til de elever, der ikke lever op til trinmålene efter 2. klasse i dansk/læsning og 3. klasse i matematik.

4 Hvad skal der til? Sammenhæng mellem klasserumsledelse, didaktik og relationer Fagligt og didaktisk veluddannede lærere inden for de områder de underviser i Støtte til fagligt svage elever organiseret på en måde, så eleverne ikke udelukkes fra de forskellige aktiviteter Lærerne har klare strukturerede planer og dagsordener for deres undervisning som leder mod fastlagte faglige mål. Undervisningen præges af åben kommunikationspraksis der bæres af klare regler - både frihed og tryghed som en forudsætning for elevernes aktive deltagelse Klassen og klasselærerne skaber faste strukturer, klare rammer og trygge relationer Kendte lærere skaber tryghed, især for elever med spinkle eller ringe netværk Kvalificerede og målrettede lektietilbud i lektiecafe I undervisningen skal lærerne udfordre, motivere og stille krav. Det er ligeledes vigtigt, at læreren gennem klasserumsledelse og udvikling af relationsarbejdet arbejder målrettet med, at der skabes lyst til og glæde ved at lære, så eleverne rustes til livslang læring. Uddannelse er den måske vigtigste faktor til at bryde negativ social arv og er en vigtig kilde til identitet og tilhørsforhold. Det aktive medborgerskab begynder og udvikles i klassen i den brede, almene og mangfoldige skole. Derfor kan det ikke understreges kraftigt nok at de faste læreres arbejde i klassen med sociale relationer, klasserumsledelse og fagligt didaktisk indhold er indbyrdes afhængige størrelser der kan ikke skilles ad. Den lokale folkeskole skal altid have som ambition, at den opleves som attraktiv af distriktets elever. I stedet for den delte skole eller sorteringsskole, skal vi skabe de bedste betingelser for den levende, eksperimenterende og mangfoldige lokale folkeskole.

5 Indskoling: Fokus på læsning i alle fag Det er afgørende vigtigt med en tidlig indsats. Hvis ikke elevens basale færdigheder som f.eks. læsning er på plads, bliver det fremover for tungt og besværligt for den pågældende elev og motivationen daler langsomt, men sikkert, gennem resten af skoleforløbet. Hermed er begyndelsen til den glidebane, vi skal undgå, allerede skabt. Derfor foreslås tolærerordninger i fagene dansk og matematik. Især de yngste elever har brug for faste og kendte fællesskaber med en struktureret tilrettelagt undervisning. Derfor er klassen og klasselærerne helt centrale. Opdeling, sortering og skiftende voksne vil derimod have store sociale omkostninger for de elever, der i forvejen har det sværest. Det gør sig i øvrigt gældende igennem hele skoleforløbet.

6 Mellemtrin: Fokus på naturfag På mellemtrinnet skal elevernes faglige niveau i læsning konsolideres og automatiseres. Læsningen skal udbygges med læsevedligeholdelse, læseforståelse samt faglig læsning. For elever der ikke har nået de forventede mål i dansk og matematik opereres med målrettede tolærerordninger, f.eks. AKT- lærere, læsevejledere, matematikvejledere. så der hurtigt kan iværksættes tiltag og kontinuerligt følges op på de pågældende elevers faglige og sociale problemfelter, samt at den faglige undervisning understøttes begrebsmæssigt på elevernes 1. sprog. Det er vigtigt at timetallet på mellemtrinnet ikke udsultes. De naturvidenskabelige fag rummer et potentiale for at bryde den sociale arv. Natur og teknik motiverer også vilde drenge og elever med anden etnisk baggrund. Det forudsætter dog at undervisningen tilrettelægges fysiskeksperimenterende, hvilket igen forudsætter at lærerne er fagligt klædt på til opgaven. Den praktiske natur- og teknikundervisning skal følges op med konkrete krav: Hvis natur og teknik bliver sådan noget, hvor Brian og Ahmed kan hygge sig ved at bruge deres hænder, skal det sikkert nok give bedre trivsel, men det giver ikke mønsterbrud eller flere naturvidenskabelige kompetencer, siger Frans Ørsted. Det er afgørende, at man ikke forveksler praktisk med ateoretisk. Det handler om at motivere de utilpassede elever gennem nogle praktiske metoder uden at slække for meget på kravene. Kommunens nuværende tilbud i undervisning som på f.eks. Naturskolen Vigelsø skal gøres gratis. Vi kan ikke holde til, at det er den enkelte skoles eller klasses økonomi, der er afgørende for, om klassen har mulighed for at få udbytte af denne undervisning.

7 Udskoling: Fra praksis til teori Trinmålene er fortsat pejlemærkerne gennem udskolingen. Det er vigtigt at der målrettet og kontinuerligt følges op på de elevernes faglige og evt. sociale problemfelter. Dette gives fortsat den nødvendige støtte for at opnå målene. Det er af afgørende betydning, at udskolingsdelen også tilgodeser den gruppe af elever, der er mere praktisk orienteret - dvs. elever der ikke søger ind på gymnasiale uddannelser, men f.eks. på tekniske skoler. Oven på de seneste års faglige og boglige opstramninger er især de praktisk/musiske og praktiske valgfag i udskolingen snævret ind eller helt forsvundet. Det betyder, at der er elever som ikke udfordres i forhold til deres resurser og potentialer. Disse elever har brug for at knytte teori og praksis tæt sammen for overhovedet at kunne se en mening med det de foretager sig. Gennem centralt tildelte udviklingspuljer vil skolerne - i dialog med eleverne - målrettet kunne fokusere på praktiske og temaprægede undervisningsaktiviteter, der vil kunne understøtte denne udfordring.

8 AFSLUTNING Det er afgørende at det enkelte barn modtager det rette undervisningstilbud. Hvis Odense Kommune vil styrke kvaliteten i undervisningen, skal man derfor være bevidst om afdækning af lærernes reelle efteruddannelsesbehov. Det er ligeledes vigtigt at man ikke nedlægger eller omfordeler resurser fra det specialpædagogiske område til almendelen pga. af effektiviseringer og trængt økonomi i kommunen. Eleverne fra det specialpædagogiske område har brug for mindre enheder og flere lærerresurser end almendelen. En sådan beslutning vil på ingen måde bære hen imod målet om Odense Kommunes Ungestrategi om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende vigtigt at holde fokus på de 20 %, således at alle elever kan blive udfordret i Fremtidens Skole i Odense. Bilag vedlagt: Morgendagens skole 10 skarpe om undervisning

Hverdagens velfærd: Hold sammen på Danmark

Hverdagens velfærd: Hold sammen på Danmark Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 Juni 2010 Hverdagens velfærd: Hold sammen på Danmark MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING NR. 5 JUNI 2010 Profilær 2 Profilskoler. Specialiserede folkeskoler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune.

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. Processen frem mod en endnu bedre udskoling er skudt godt i gang og der iværksættes forskellige tiltag på de enkelte overbygningsskoler i løbet af de kommende

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO

Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Hovedområde Beskrevet problematik fra kommentarerne Handleplan Tilfredshed med undervisningen Undervisningens kvalitet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

København, 15. september 2010

København, 15. september 2010 København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske

Læs mere

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N

A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N A LLE ELEVER SKAL HAV E ET S T ØRRE UDBYTTE AF U N D ERVISNINGEN Statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret folkeskolens interessenter til Marienborg møder i januar 2010. De følges op af et 360 graders

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere