Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
|
|
- Freja Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen af skolereformen på Søndersøskolen er undersøgt. Resultatet af denne undersøgelse skal danne baseline for opfølgning for området de kommende år. Resultatet af denne undersøgelse indgår i skolens statusbeskrivelse og vedlægges som bilag. Fra undervisning til læring, status: I skoleåret 14/15 har hele skolens pædagogiske personale deltaget i et kompetenceudviklingsforløb: Læringsledelse, med fokus på at udvikle dette meget centrale område i skolereformen. Status er således, at opmærksomheden på vigtigheden af elevernes læringsudbytte er væsentligt skærpet, og at der er en meget synlig bevægelse i gang i forhold til at flytte fokus fra hvad der skal undervises i, i timerne til hvad eleverne skal lære i de enkelte undervisningsforløb. Se i øvrigt Den gode historie fra Søndersøskolen på dette område. Lærer / pædagog samarbejdet På Søndersøskolen har der gennem flere år været et rigtig godt samarbejde mellem lærere/pædagoger omkring inklusionsopgaver. Hos os er pædagogerne med i den understøttende undervisning og studietid (lektiecafé) i indskolingen. På mellemtrinnet deltager pædagogerne i studietiden på 4. og 5. årgang. I resten af skoleforløbet har vi pædagoger med omkring valgfag i madkendskab og idræt. Det er en udfordring for pædagogerne at gennemføre understøttende undervisning og studietid da lærerne har haft svært at finde tid til at samarbejde med pædagogerne omkring disse områder. Men fra begge faggrupper gøres der en ihærdig indsats for at få det til at fungere. I det kommende skoleår vil vi i højere grad tænke pædagogerne ind omkring den understøttende undervisning og lærerne i højere grad omkring varetagelse af studietiden. Tidligere fremmedsprog: Engelsk fra 1. klasse og 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse Denne tidligere sprogstart er løbet godt i gang og vi får fortsat positive tilbagemeldinger fra lærere, elever og forældre. Det har været en udfordring at få uddannede fransklærere til mellemtrinnet, men vi har løst det ved at lade udskolingslærere være med omkring melletrinnet på 5. og 6. årgang og så skal en lærer fra mellemtrinnet i gang med at tage linjefag eller tilsvarende i fransk. Vi har på 5. årgang afprøvet først at starte tysk/fransk til jul, og så til gengæld give eleverne to timer om ugen. For eleverne har det fungeret tilfredsstillende. Lektiehjælp og faglig fordybelse på Søndersøskolen kalder vi lektiehjælp for Studietid
2 Elever, forældre og medarbejdere er generelt meget positive over for dette element i skolereformen. Eleverne oplever dog, at der ikke altid er hjælp nok at få i studietiden, og at der ikke altid er arbejdsro i studietiden. Der er desuden et ønske fra forældresiden om at få mere fokus på faglig fordybelse som en del af studietiden, samt en højere grad af anvendelse af lærerressourcer i studietiden. Tilbagemeldingen fra medarbejdersiden har været, at studietiden primært har været brugt til, at eleverne kan arbejde med deres lektier, og i mindre grad til den faglige fordybelse, uafhængig af lektierne. Der har været udfordringer i forhold til organisering af studietiden, ligesom en del lærere oplever, at der ikke har været tilstrækkelig forberedelsestid til studietiden og den faglige fordybelse. Det har desuden været en udfordring for medarbejderne, hvis de faglige kompetencer på fagområderne ikke er til stede. Det har været positivt, at vi på skolen har udarbejdet et skriv til alle om formålet med studietiden og rammerne herfor. Det har været problematisk at studietiden i år er frivillig, fordi det begrænser hvilke lektier og hvilken faglig fordybelse, der kan igangsættes. Studietiden har været fordelt på for mange personer, så det har været svært at få aftaler om sammenhæng mellem lektier og faglig fordybelse. Det har været en udfordring for pædagogerne at have studietid, hvis de ikke er en del af den sammenhængende dagligdag og hvis de faglige kompetencer på fagområderne ikke er til stede Tiltag omkring Studietiden for næste skoleår: For at sikre en bedre faglig støtte og hjælp til eleverne i studietiden, vil det i det kommende skoleår alene være lærere, der varetager studietiden Studietiden vil i det kommende skoleår ikke altid ligge som afslutning på en skoledag, som det gør i år, fordi det i indeværende skoleår har været et frivilligt tilbud. Det betyder, at personalegruppen omkring den enkelte årgang mere fleksibelt selv kan beslutte, hvor elever og voksne sammen får det bedste udbytte af placeringen af studietiden i løbet af skoledagen Det faktum, at studietiden fra det kommende skoleår bliver obligatorisk for alle elever vil også betyde, at man særligt omkring den faglige fordybelse, bedre kan koble og sammentænke det med den almindelige undervisning Endelig vil ledelsen sikre, at lærerne får mere tid til at forberede studietiden og den faglige fordybelse Motion og bevægelse - gennemsnit 45 minutters dagligt bevægelse Elever, forældre og medarbejdere er generelt meget positive omkring dette element i reformen. En del elever og forældrene giver udtryk for, at de oplever, at der mangler bevægelse i timerne i forhold til de krav til bevægelse, der stilles efter skolereformen. Medarbejdergruppen oplever, at bevægelse i undervisningen medtænkes, men at lærerne nok ikke er tilstrækkelig skarpe omkring definitionen af, hvornår der er tale om bevægelse i undervisningen. Det er meget forskelligt fra årgang til årgang, hvor man
3 ligger i forhold til de 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen. Generelt er der mest bevægelse i undervisningen i indskolingen og mindre op igennem skoleforløbet. Bevægelse i undervisningen foregår inden for disse tre områder af bevægelse: Bevægelse med henblik på at få rørt sig og få pulsen op, bevægelse som en integreret del af læringsforløbene og bevægelse som en kort brainbraiker med fokus på afveksling i undervisningen. Bevægelsen foregår ude som inde. Og så er der fag som sløjd, madkundskab og idræt, hvor bevægelse er en naturlig del af selve undervisningen. Tiltag inden næste skoleår i forhold til bevægelse i undervisningen: Der vil blive udarbejdet et skriv, til brug for medarbejdere, elever og forældre, med en mere grundig beskrivelse af: a) Hvad der forstås ved bevægelse i undervisningen, b) Hvordan vi skelner mellem forskellige typer af bevægelse i undervisningen, c)hvornår og hvordan det forgår og endelig, d) Helt konkret eksempler fra alle afdelinger på bevægelse i undervisningen Der vil løbende på personalemøder blandt lærere og pædagoger blive drøftet, hvordan man arbejder, samarbejder, idéudveksler og udvikler bevægelsen i undervisningen. I dialog med personalegrupperne vil vi også beslutte, om der er brug for en mere målrettet kursusindsats for området. Den åbne skole Skolens samarbejde med det omgivende samfund Når der arbejdes med elementer af åben skole indgår det som en del af de læringsmål, der er opstillet for undervisningen enten i de enkelte fag eller i forhold til elevernes personlige, alsidige udvikling. Det vil sige aktiviteterne knytter sig til de faglige mål og understøtter de konkrete læringsmål. Pædagogerne peger på, at den åbne skole med fordel kan inddrages i den hele dag. Konkrete eksempler på forløb under åben skole: Heerup-museum projekt i indskolingen med billedkunst og dansk Cirkus i skolen i indskolingen besøg på cirkusmuseet Brug af badmintontilbud i indskolingen Miss Makuba om ulandskalenderen til hele indskolingen Partnerskab med basket aftaler med mellemtrin og udskoling omkring den fysiske aktivitet og om sprog og historie. 6 ugers forløb, hvor den enkelte klasse har temaet i 6 timer om ugen Partnerskab med tenninsklubben Besøg af håndboldklubben på 4. årgang en hel dag Pileflet i sløjd på 4. årgang Cykelprojekt innovativt projekt, hvor eleverne skulle fremstille egne cykler. 3 uger på 6. årgang med instruktører udefra Igangsat samarbejde på 1. og 5. årgang med Jens Werners danseskole Kajakinstruktion valgfag i udskolingen Deltagelse i kidsvolley (1.-6. årgang) Deltagelse i Fun cup (5. og 6. årgang) Understøttelse af udemiljøet m. visuelle læringsmidler Samarbejde med Hjortøgaard blandt lærerne og 6. årgang har lavet høslæt Madkundskab har været på besøg på en økologisk gård Samarbejde med kommunens klima og miljøambassadør om økologi i hjemkundskab
4 Besøg på skolelandbruget (indskoling og mellemtrin) Besøg på jernalderhuset og naturskolen (mellemtrinnet) Ny Cirkus har besøgt 7. årgang Coach for én dag til 9.klasse. med Martin Brolin Aftale med Call me Tal ordentligt det koster ikke noget på trivselsdagen Besøg fra forsvaret Checkpoint one, psykiatrifonden, udskolingen Juniorforløb/pædagogpraktik, i samarbejde med Ungdomsskolen, udskolingen Lektietræning til skolens basiselever gennem Ungdomsskolen, udskolingen Besøg af udvekslingsstudenter på 8. årgang Besøg i Folketinget, 9. årgang Stompshow for hele skolen Forfatterbesøg på PLC til de tre afdelinger Bedsteforældrebesøg til uge 41, skolens 200 års jubilæum Klassebesøg af forældremed relevante faglige temaer (alle årgange) Samarbejdsmøder med musikskolen, men forløb afvikles først i Mange ekskursioner i både nærområdet og Storkøbenhavn, alle årgange Flere valgfag og valgfag fra 7. klasse Vi har valgt at give et bredt tilbud af fag, med både fysisk udfoldelse, intellektuel fordybelse samt kreativ udfoldelse. Der er opsat overordnede læringsmål for de enkelte fag i det informationsmateriale elever og forældre fik ud i forbindelse med ønsker om valgfag. Der er behov for at få præciseret og kommunikeret ud til elever og forældre, hvilket indhold der kan og skal ligge i valgfagene, for det står tilsyneladende ikke helt klart for alle. Gennem elevrådet vil klasserne i udskolingen fortsat blive inddraget i arbejdet med at vælge, hvilke valgfag der skal være muligheder for at få på årgang. På de tre årgange tilbydes nedenstående valgfag i dette skoleår: 7. årgang 1. periode 2. periode Friluftsliv og vandsport Outdoor adrenalin Genrekendskab Historisk formidling Praktisk naturfag Matematik på spil 8. årgang 1. periode 2. periode Molekylær gastronomi + English litteratur Adventure race Molekylær gastronomi + engelsk Den faglige film 1 Adventure race Den faglige film 2 Spansk Spansk 9. årgang
5 1. periode 2.periode Lego mindstorm Lego Mindstorm Madkundskab økologi Madkundskab mad og traditioner Højniveau samfundsfag Yoga Den gode historie: Fra undervisning til læring På Søndersøskolen har vi et helt særligt fokus på følgende fire områder i forhold til skolereformens implementering: Evidens Klasseledelse Læringsmål Lærer/pædagogsamarbejdet. Alle fire områder indgår i det kompetenceudviklingsforløb, som hele det pædagogiske personale har været med i, i år, nemlig forløbet Læringsledelse. Helt centralt i dette kompetenceudviklingsforløb er bevægelsen i at flytte sit pædagogiske og didaktiske fokus fra undervisning til læring. Formålet med forløbet har for det pædagogiske personale været: at tilegne sig en evidensbaseret viden om, hvad der virker i undervisningen at få konkrete værktøjer til at arbejde med tydelighed og struktur i timen, tydelige mål og formativ evaluering og den gode feedback at øge bevidstheden om egen praksis og udviklingen af denne at øge samarbejdet i teamet omkring arbejdet med læringsledelse at udvikle en fælles pædagogisk praksis på skolen Kurset har bidraget til, at der i organisationen er et mere skærpet fokus på vigtigheden af at arbejde med denne synlige læring i dagligdagen, hvilket i praksis afspejler sig ved følgende tiltag og følgende udfordringer: Alle lærere starter undervisningsforløb i alle fag med at opstille tydelige læringsmål for forløbet. Mange starter hver time med at genopfriske timens læringsmål, hvis man er i et fortsat undervisningsforløb. Alle lærere arbejder i dagligdagen med evaluering og feedback, som en del af undervisningen Der arbejdes konkret med læringsmål og evaluering/feedback på den måde, at der startes med opstilling af læringsmål, herefter gennemgås selve programmet og timens aktiviteter. Endelig er der taget stilling til, hvordan feedback og evaluering skal foregå. Udfordringen for mange er fortsat at få nedbrudt læringsmålene i kriterier/delmål til elevsprog, og at få integreret evaluering og feedback som en naturlig og bevidst del af undervisningen. Hele dette tema er hele lærergruppen på kursus i, i indeværende skoleår.
6 Det er en udfordring for mange at få nedbrudt læringsmålene i mere differentierede elevmål for grupper i klassen eller for den enkelte elev. Der er spire hos pædagogerne i forhold til at arbejde målrettet med klassens og elevens læringsmål Der arbejdes i alle afdelinger med tydelig klasseledelse, og nedenstående er udtryk for nogle af de områder vi ønsker at være skarpe omkring, og som vi ved er med til at øge elevernes udbytte af undervisningen: At der er en tydelig opstart med et tydeligt mål og plan for timen At der gives korte og tydelige beskeder At der er klare regler og forventninger At der er god variation og eleverne er aktive At eleverne trænes i at tænke over egen læring samt evaluere sig selv at der er en tydelig afslutning af timen Nu skal der arbejdes på at få fastholdt og forankret denne praksis i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. I det kommende skoleår inddrager vi arbejdet med læringsledelse i årsplanlægningen, i udarbejdelse af årsplaner og i kompetenceudvikling omkring arbejdet med at nedbryde de nye fælles mål i måltaksonomier for de enkelte årgange. I første omgang skal dette taksonomiarbejde ske omkring fagene dansk, matematik og elevens personlige, alsidige udvikling. Lene Heckmann, som har været vores konsulent omkring dette forløb har haft ca. 30 lærere fra Norge herude på skolen og følge undervisningen i årgang en formiddag, med fokus på at se, hvordan vi på Søndersøskolen arbejder med synlig læring. Tilbagemeldingen fra Lene til os var følgende så vi er bestemt godt på vej i denne bevægelse: Hej Kirsten Her skal lyde et kæmpe stort skulderklap til jer:) WOW hvor vi var imponeret over det, vi så i går. Nordmændene var så fornøjet og sagde "De er jo så KÆMPE flinke" på at synliggøre målene og involvere eleverne i processen. Vi kommer uden tvivl igen:) Hils alle der stod op for denne udfordring og sig tusinde tak fra mig. Venlig hilsen, Lene Heckmann
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereUdskolingen har kun pædagoger med i bevægelsesmoduler, og det fungerer godt.
Statusbeskrivelse fra Syvstjerneskolen maj 2015 Overgangen fra undervisning til læring Vi har i flere år arbejdet med målfastsættelse, evaluering, klasseledelse m.m., så der er nu tale om en udbygning.
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereReformen og undervisning i fremmedsprog
Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereStatus på folkeskolereformen i Odense
Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereUdbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14
Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereVelkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen
Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole
Læs mereLektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen
1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereForældreposten marts 2014
Forældreposten marts 2014 Skolereformen Reserver allerede nu tirsdag den 3. juni klokken 17 18.30. Her inviterer skolen alle forældre til information om de ændringer, der sker for jeres børn i det kommende
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereNyhedsbrev. Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk
Nyhedsbrev Søndersøskolen august 2013 www.soendersoe-vaerloese.dk Søndersøskolen lige nu hvad er vi optaget af? Sikke en sommer;-). Det er længe siden vi sidst har haft så pragtfuldt et sommervejr, som
Læs mereSkolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30
Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse den understøttende undervisning
Spørgeskemaundersøgelse den understøttende undervisning Nedenstående tabel viser, hvordan de enkelte skoler har valgt at anvende den understøttende undervisning dette skoleår. Procenterne skal tages med
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereOpklarende spørgsmål/svar til dagsordenen omkring rengøringen: Der er afsat 10 dages ekstra rengøring.
Skolebestyrelsesmøde Dagsorden Tirsdag den 12. august 2014 kl. 17.30-20.00 Konferencelokalet Møde nr. 1 Indkaldte: Christian Riise, Kari Astrid Thynebjerg, Kirsten Dahl Hæstrup, Michael Blomsterberg, Steen
Læs mereDet fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende
Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereUndersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).
Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereInspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereReferat fra fællesbestyrelsen. Onsdag d. 29. oktober 2014 kl. 19.00 21.30.
HERSKINDSKOLEN LADINGVEJ 16, HERSKIND 8464 GALTEN herskindskolen@skanderborg.dk www.herskindskolen.dk Referat fra fællesbestyrelsen. Onsdag d. 29. oktober 2014 kl. 19.00 21.30. Tilstede: Nordlyset: Jens
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.
Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen
Læs mereKære forældre. 2. september 2013
2. september 2013 Kære forældre Med dette forældrenyt vil vi gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til et nyt og forhåbentlig spændende, inspirerende og udbytterigt skoleår. Rigtig mange af jer
Læs mereSølvgades Skole. 3. juni 2015
Referat af skolebestyrelsens årsmøde d. 30. maj 2015 Årsmødet blev indledt med en velkomst af skolebestyrelsesformand Signe Christensen. Formandens beretning Signe Christensen skitserede de vigtigste sager
Læs mereVelkommen til info aften vedr. læringsreformen
Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform
Læs mereFørste skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:
PALS: Skolen arbejder med modellen PALS se skolens hjemmeside. Ved introduktionsmødet til 0. klasse orienteres om PALS. Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mereLemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013
Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mere