13. juni 2012 Ref.: AKS J.nr.:

Transkript

1 Til akademisk råds medlemmer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Tlf Fax Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde Direkte tlf juni 2012 Ref.: AKS J.nr.: Indkaldelse til møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 20. juni 2012, kl , Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 3 Kristian Vagn Nielsen, Fakultetskontorets Økonomicenter deltager under punkt 4. Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 7 10A. Åbent møde Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 18. april 2012 Bilag : Referat fra akademisk råds møde Godkendelse af sommerprocedure i akademisk råd Bilag : Indstilling vedr. godkendelse af sommerprocedure i akademisk råd 4. Indledende drøftelse af budgetprincipper Orientering om status for strategi for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag : Implementering af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi Evt. kommende drøftelse i akademisk råd af erfaringer med school-strukturen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Rapport fra 2008 (side ) Forslag til ny organisering af uddannelserne ved De Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter (forventes ikke læst) Bilag b: Vedtægt for Aalborg Universitet. Udkast sendt til ministeriet den Lukket møde 7. Fortroligt Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 8. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. adjunktstilling indenfor Medical Informatics (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget

2 9. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. adjunktstilling indenfor Medical Decision Support (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Åbent møde 10. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden 4. april 11. juni Eventuelt Side 2 af

3 Til akademisk råds medlemmer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Tlf Fax Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde Direkte tlf april 2012 Ref.: AKS J.nr.: Foreløbigt referat fra møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 18. april 2012, kl , Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 3 Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Egon Toft (dekan, formand) x VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine Lasse Riis Østergaard Diana Stentoft Carsten Dahl Mørch Torben Moos Studenter repræsentanter: Kasper Bendix Johnsen Søren V. Knudsen Observatører: Else Ramsgaard (TAP) Susanne Nielsen Lundis (TAP) Kirstine Rosenbeck Gøeg (ph.d.-studerende) x x x x x x x x x x Øvrige deltagere: Christian Bøtcher Jacobsen, post.doc., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Kim Dremstrup, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt Kristian Vagn Nielsen, Fakultetskontorets Økonomicenter deltog under punkt 3. Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne 4-8. Bodil Brander Christensen, Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde, Ledelsessekretaritatet (referat) Mødet begyndte kl Mødet sluttede kl Næste møde afholdes:

4 Dagsorden: Åbent møde 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde Godkendelse af referat fra akademisk råds møde den 7. marts 2012 Bilag : Foreløbigt referat fra akademisk råds møde den 7. marts Temadrøftelse: Incitamenter hvad fremmer kvalitet, produktivitet og arbejdsglæde? Og hvordan kan / skal anvendelse af incitamenter være en del af ledelse? Punktet vil blive indledt med et oplæg ved Christian Bøtcher Jacobsen, post.doc., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Lukket møde 4. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 5. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. adjunktstilling indenfor Neural Engineering and invasive nerve electrodes (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 6. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. klinisk professor i Voksenpsykiatri (stillings nr. KP007) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 7. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. adjunktstilling indenfor Medicinsk Informatik (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 8. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Medical and Health Education (stillings nr ) ved Institut for Læring og Filosofi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 9. Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Sauro Emerick Salomoni, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Three-dimensional force variability: Assessment of impairments in motor control during fatique and pain. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 10. Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Jovana Kojovic, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Functional Electrical Therapy (FET) for the training of gait in patients with hemiplegia: Functional and physiological assessment. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Side 2 af

5 11. Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Jonas Worsøe, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Stimulation for faecal incontinence. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Åbent møde 12. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 7. december 2011 Bilag b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 7. december Eventuelt Referat: Åbent møde 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde Dekanen konstaterede: - At mødet er indkaldt med lovlig varsel. Dagsorden og bilag er udsendt onsdag den 11. april 2012 (5 hverdage før mødet) - At akademisk råd er beslutningsdygtigt idet alle medlemmer er til stede. Dagsordenen blev herefter godkendt. 2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde den 7. marts 2012 Bilag : Foreløbigt referat fra akademisk råds møde den 7. marts 2012 Der indkom følgende bemærkninger til referat fra akademisk råds møde den 7. marts 2012: Ad punkt 4: Det blev bragt i forslag, at akademisk råd drøfter tema omkring evaluering af Schools, herunder opfølgning på de økonomiske og administrative effekter samt kvalitet set ift. undervisningen. Akademisk råd tilsluttede sig en drøftelse af Schools og bakkede op om, at punktet skæres til på akademisk råds møde den 20. juni 2012 mhp. efterfølgende behandling på et møde i akademisk råd efter sommerferien. Dekanen opfordrede rådets medlemmer til at melde ind såfremt der kommer yderligere input til temadrøftelser. Ad punkt 16: Institut for Læring og Fysiologi rettes til Institut for Læring og Filosofi. Referat fra akademisk råds møde den 7. marts 2012 blev herefter godkendt. Side 3 af

6 3. Temadrøftelse: Incitamenter hvad fremmer kvalitet, produktivitet og arbejdsglæde? Og hvordan kan / skal anvendelse af incitamenter være en del af ledelse? Punktet blev indledt med et oplæg v. Christian Bøtcher Jacobsen, post.doc., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Christian gennemgik i sin præsentation, at incitament-tænkning grundlæggende har sit udspring i økonomisk teori og har den præmis, at alle gerne vil have flere penge. Samt at ønsket adfærd kan opnås gennem belønning eller straf. I oplægget præsenterede Christian viden og undersøgelser om hvad der virker, og under hvilke omstændigheder incitamenter kan fremme ønsket adfærd / hæmme uønsket adfærd. Præsentationen vedlægges referatet. INCITAMENTER OG EFFEKTIVITET.pptx Christian sluttede med følgende konklusioner og anbefalinger: Incitamenter kan være nødvendige til at tilskynde medarbejdere til at arbejde hårdere eller på opgaver, som ikke umiddelbart er attraktive MEN der er en række faldgruber, som ledere bør være opmærksomme på særligt i videnstunge virksomheder, hvor medarbejderne vægter mange andre forhold end lønnen Meget tyder på, at det ikke er den pengemæssige værdi i incitamentet, som virker, men de normer og værdier, ledelsen får koblet til incitamentet. Med baggrund i oplægget, var der herefter en drøftelse af anvendelse af incitamenter, hvortil der blev bemærket følgende: Incitamenter er oftest knyttet til kvantitative resultater. Det kan have negative konsekvenser for kvaliteten. Det vil være hensigtsmæssigt hvis god kvalitet også kunne belønnes. Christian bemærkede, at det ofte er vanskeligt at måle kvalitet, hvorfor det kan være svært at anvende i en incitamentstænkning Hvilken indflydelse vil det have på dagligdagens opgaver såfremt man i højere grad indfører individuelle incitamenter vil det bremse op for nye tiltag? Christian bemærkede, at det handler meget om hvorledes man arbejder med incitamentsstrukturen, og hvordan det bæres frem i organisationen Findes der erfaringer med incitamentsstruktur på patenter mv.? Christian bemærkede, at han desværre ikke er bekendt hermed Hvordan virker incitamenter på ledelsesniveau på lederens evne til at skabe resultater? Christian henviste til en undersøgelse, hvor konklusionen var, at der ved administrative topposter ikke kan påvises positiv effekt af resultatløn Intentioner om at anvende incitamenter som et ledelsesinstrument kan være uden effekt eller eventuel have negativ effekt af de årsager, som Christian kom ind på i sit oplæg. Christian gjorde opmærksom på, at så kan en klar incitamentspolitik i stedet have en selektionsfunktion, dvs. personer som tiltrækkes af den givne incitamentsmodel vil søge job det pågældende sted, mens personer, som ikke kan identificere sig med en arbejdsplads med de værdier som en given incitamentspolitik afspejler, vil blive frastødt / søge bort Side 4 af

7 Der fremkom ønske om indførelse af incitamenter for TAP medarbejdere I det videre arbejde med fakultets- og institutudvikling vil incitamentstænkning som et ledelsesredskab blive vurderet med inddragelse af input fra Christians oplæg og den efterfølgende drøftelse. Institutleder Kim Dremstrup oplyste, at der på institutniveau er igangsat et samarbejde med Christian Bøtcher Jacobsen omkring incitamenter mhp. at få analyseret området yderligere. Dekanen takkede Christian for et godt oplæg samt for en efterfølgende god og spændende diskussion omkring incitamenter. Lukket møde 4. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV Dini Boer gjorde opmærksom på, at der i bilagsmaterialet Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget er sket en fejl, idet Margretha Ekebergh er Professor ved Borås Universitet og ved Linneús Univeritet. Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Professor, Egon Toft (formand), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Professor, Margaretha Ekebergh, Borås Universitet og Linneús Universitet Professor, Elisabeth Hall, Institut for Folkesundhed Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. 5. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. adjunktstilling indenfor Neural Engineering and invasive nerve electrodes (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Lektor, Natalie Mrachacz-Kersting (formand), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Lektor, Morten Haugland, Medotech A/S Lektor, Alexandra Vuckovic, Glasgow Universitet. 6. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. klinisk professor i Voksenpsykiatri (stillings nr. KP007) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Professor, Ole Kæseler Andersen (formand), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Professor, Hans-Christoph E. Steinhausen, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitet Side 5 af

8 Professor, Jan Mainz, Syddansk Universitet. 7. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. adjunktstilling indenfor Medicinsk Informatik (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Professor, Ann Bygholm (formand), Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Professor Göran Petersson, Linnaeus University, ehealth Institute, University of Kalmar Professor, Gunnar Hartvigsen, Department of Computer Science, University of Tromsø 8. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Medical and Health Education (stillings nr ) ved Institut for Læring og Filosofi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Professor, Lars Qvortrup (formand), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Professor, Charlotte Ringsted, Københavns Universitet Professor, Tim Dornan, Maastricht University. 9. Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Sauro Emerick Salomoni, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Three-dimensional force variability: Assessment of impairments in motor control during fatique and pain. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Sauro Emerick Salomoni. 10. Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Jovana Kojovic, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Functional Electrical Therapy (FET) for the training of gait in patients with hemiplegia: Functional and physiological assessment. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Jovana Kojovic. 11. Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Jonas Worsøe, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Stimulation for faecal incontinence. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Jonas Worsøe. Åbent møde 12. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden Side 6 af

9 I relation til en 2 måneders forlængelse af en tidsbegrænset Postdoc ansat, blev der spurgt til om medarbejdere vejledes i at især så korte kortidsansættelser kan være uhensigtsmæssige, fordi det så senere kan umuliggøre en forlængelse (regler om antal midlertidige ansættelser). Dekanen oplyste, at Fakultetskontorets HR-center tilstræber at vejlede de pågældende i sådanne sager. Det er i øvrigt et sagsområde for institutleder og tillidsrepræsentanter. b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 7. december 2011 Bilag b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 7. december 2011 Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. 13. Eventuelt Dekanen orienterede om opslag af fire kliniske professorater og bragte i forslag, at godkendelse af bedømmelsesudvalg rundsendes til akademisk råd i skriftlig høring, således disse kan nedsættes inden næste møde i akademisk råd den 20. juni Akademisk råd tilsluttede sig forslaget. Der var herefter en orientering om status for dimensionering af lægestuderendepladser. Halvårligt optag af medicinstuderende vil blive aktuelt såfremt AAU får godkendt tildeling af yderligere 50 pladser ellers fastholdes nuværende optag én gang årligt. Problematik omkring MedIS studerende, der ønsker at overgå til lægeuddannelsen på AAU eller andre steder, blev drøftet. Kasper Bendix Johnsen informerede om, at der er etableret et MedIS-råd, som er kommet godt i gang. MedIS-rådet er i gang med udarbejdelse af en anbefaling omkring forslag til forbedringer mht. klinikophold mv. Som det ser ud i dag er der desværre ikke plads til alle studerende. Søren V. Knudsen oplyste, at Medicinerrådet efterlyser en kontakt / samarbejde på tværs af de studerendes fagområder. En studenterpolitisk organisation under Studentersamfundet er under opbygning. Der blev rejst spørgsmål om hvorvidt der i 2012 vil blive adgangsbegrænsning på idrætsuddannelsen hvortil Dekanen svarede, at det vil der ikke. Dekanen orienterede herefter om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal afsøge mulighederne for etablering af en ny uddannelse indenfor biomedicin. Professor Svend Birkelund er formand for arbejdsgruppen. Side 7 af

10 Møde i akademisk råd. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: 3 den 20. juni 2012 Dagsordens punkt nr. 3: Godkendelse af sommerprocedure i akademisk råd Sagsbehandler: AKS Sagsfremstilling: grundet sommerferien foreslås skriftlig godkendelsesprocedure af sager vedrørende tildeling af ph.d.-grader samt nedsættelse af bedømmelsesudvalg til videnskabelige stillinger. Plan for udsendelse af sager til godkendelse foreslås som følgende: Den 6. august 2012: Den 7. august 2012: Den 14. august 2012: Deadline for fremsendelse af sager til behandling/godkendelse Udsendelse af sager (via ) til godkendelse i akademisk råd Akademisk råds deadline for eventuelle indsigelser til de fremsendte sager Vedlagte bilag: Ingen. Indstilling: Det indstilles at akademisk råd godkender sommerprocedure for 2012.

11 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Dokument dato: Dokumentansvarlig: bbc Senest revideret: Senest revideret af: Implementering af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets strategi ( består af en række mål, der tager afsæt i Strategi for Aalborg Universitet Arbejdet med strategien indeholder således i at gennemføre indsatser og tage initiativer, der kan indfri fakultetets mål og bidrage til indfrielse af AAU s mål. Der er følgende begreber i strategiarbejdet: Mål Indikatorer (hvad kan være en indikation på, at mål er nået?). Der kan være tale om: in-put indikatorer (f.eks. ressourcer der afsættes til pædagogisk kompetenceudvikling) out-put indikatorer (f.eks. antal ph.d.-grader) out-come (effekt) (f.eks. sundheden i Nordjylland) proces-indikatorer (f.eks. velfungerende aftagerpaneler) Succeskriterier (måltal) og milepæle (hvornår) Indsatser som peger frem mod mål / delmål. Indsatser kan beskrives som handlingsplaner eller projektplaner, hvor det også fremgår hvilke ressourcer (kompetencer, penge), der skal anvendes samt tidsplan. Handlingsplaner kan kvalitetssikres. Der er for hver indsats eller handlingsplan en ansvarlig Indikatorer og indsatser Strategiarbejdet skal spille sammen med AAU s strategi og Udkviklingskontrakt samt en række delstrategier på AAU-niveau (f.eks. internationaliseringsstrategi og ligestillingsstrategi). Der er endvidere eksterne strategier, som det kan være relevant at etablere sammenhæng til (f.eks. forskningsstrategi, Aalborg Sygehus og Region Nordjyllands sundhedsstrategi). Side 1 / 2

12 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Da der er tale om et ungt fakultet, er der forsknings-, uddannelsesmæssigt og organisatorisk allerede igangsat en række initiativer, som er rettet mod strategiens mål, og som indskrives som indsatser i strategien. Strategiperiodens afslutning markerer den endelige milepæl. Der kan endvidere fastsættes årlige milepæle (2012, 2013, 2014, 2015). Ikke alle indikatorer egner sig til årlige målinger, og da det i øvrigt også er ressourcekrævende at foretage målinger, bliver der kun for udvalgte fastlagt årlige mål-tal. Ved overgang fra ét strategiår til det næste træffes der beslutning om hvilke indikatorer, der skal fastlægges succeskriterier for. SUND ledelsesgruppen har i foråret arbejdet med at fastlægge relevante indikatorer, udvalgte 2012-mål samt igangsætte indsatser. Side 2 / 2

13 Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Tlf Fax februar 2012 Ref.: pfr J.nr.: Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet Oversigt (indhold) Kapitel 1. Hjemsted og formål mv Kapitel 2. Bestyrelsen... 2 Kapitel 3. Ledelse... 3 Videnskabelig ledelse... 4 Rektor og prorektor... 4 Dekan og prodekan... 5 Statens Byggeforskningsinstituts direktør... 5 Institutleder... 6 Studieleder... 6 Ph.d.-studieleder (ph.d.-skoleleder)... 7 Administrativ ledelse... 7 Universitetsdirektør... 7 Overbibliotekar... 7 Kapitel 4. Organisation og administration... 7 Akademisk råd... 8 Institutråd... 9 Studieråd... 9 Studienævn... 9 Ph.d.-udvalg Aftagerpaneler Kapitel 5. Valg Kapitel 6. Regnskab og revision Kapitel 7. Vedtægtsændringer og ikrafttrædelse I medfør af 13, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 med senere ændringer, fastsættes:

14 Kapitel 1. Hjemsted og formål mv. 1. Aalborg Universitet er en selvejende, statsfinansieret institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Stk. 2. Universitetets hjemsted og værneting er Aalborg Kommune. 2. Aalborg Universitet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret videregående uddannelse indtil højeste internationale niveau. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister efter aftale med denne. Stk. 2. Aalborg Universitet skal ud fra et globalt perspektiv og inden for universitetets fagområder samarbejde nationalt og internationalt og gennem sine uddannelser og forskning tilvejebringe og formidle ny viden og skabe resultater, der kan fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central videns- og kulturbærende institution udveksle viden med og bidrage til kompetenceudviklingen i det omgivende samfund og medvirke til at fremme en fri og saglig offentlig debat. Stk. 3. Aalborg Universitet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og sikre høj videnskabsetisk standard og skal tillige formidle kendskabet til videnskabens metoder og resultater samt tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Kapitel 2. Bestyrelsen 3. Bestyrelsen sammensættes af 11 medlemmer, hvoraf 6 (eksterne) medlemmer udpeges i overensstemmelse med stk. 3-6, og 5 (interne) medlemmer vælges i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og kapitel 5. Stk. 2. De interne medlemmer vælges henholdsvis af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, af og blandt det teknisk-administrative personale samt af og blandt de studerende i forholdet 2:1:2. Bestyrelsen kan forud for udskrivning af valg beslutte, at der ikke kan vælges mere end en repræsentant for det videnskabelige personale fra hvert videnskabeligt hovedområde, i hvilken forbindelse to eller flere hovedområder efter bestyrelsens nærmere bestemmelse kan anses for værende samme hovedområde. Medlemmerne vælges for en periode på 4 år, dog således at repræsentanter for de studerende har en valgperiode på 2 år med forskudt valg. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen kan, jf. kapitel 5, fastsætte nærmere regler om supplering. Stk. 3. Medmindre der er tale om forlængelse af et eksternt medlems funktionsperiode, jf. stk. 6, offentliggør bestyrelsen ledige, eksterne mandater i et opslag på universitetets hjemmeside med angivelse af, hvilke kvalifikationer kandidater skal opfylde, samt en frist, inden for hvilken forslag til kandidater skal være universitetet i hænde. I forbindelse med fastlæggelsen af kvalifikationskriterierne sikres det, at bestyrelsens sammensætning afspejler universitetets samlede opgaver, og at de eksterne medlemmer tilsammen har indsigt i forhold vedrørende forskning, uddannelse, vidensformidling og vidensudveksling samt erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Det sikres desuden, at de eksterne medlemmer kommer fra forskellige sektorer, at der i bestyrelsen er en afbalanceret repræsentation i forhold til dels regionale og nationale aktiviteter og dels køn, samt at udenlandsk forsknings- og uddannelseserfaring er repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne må ikke repræsentere særlige interesseorganisationer, men skal virke for fremme af Aalborg Universitets interesser. Stk. 4. Indstillinger om udpegning af nye eksterne bestyrelsesmedlemmer afgives af bestyrelsen som Indstillingsorgan. Enhver person kan til dette organ indgive begrundede forslag til kvalificerede kandidater bilagt kandidaternes cv og kontaktinformationer. De indkomne forslag vurderes af bestyrelsen under iagttagelse af fuld diskretion og fortrolighed, hvorefter der for hvert ledigt mandat indstilles en kvalificeret kandidat til det i stk. 5 nævnte organs godkendelse. Stk. 5. Udpegning af eksterne medlemmer foretages, jf. dog stk. 6, af et stående udvalg betegnet Udpegningsorganet, der nedsættes med i alt tre medlemmer. Udover formanden for universite- 2

15 tets bestyrelse består organet af to medlemmer udpeget for en funktionsperiode på 4 år, med mulighed for genudpegning i yderligere 4 år, af bestyrelserne for henholdsvis the European Consortium of Innovative Universities og universitetets alumneforening, i hvilken forbindelse ansatte eller studerende ved universitetet hverken kan udpeges eller deltage i udpegningen. Udpegningsorganet kan afvise eller godkende indstillede kandidater. Stk. 6. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på 4 år, således at udskiftningstakten sikrer kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Der kan ske genudpegning, dog kan ingen være medlem af bestyrelsen i mere end 8 år eller udpeges eller genudpeges efter at være fyldt 70 år. Medfører genudpegning, at et medlems funktionsperiode forlænges uden afbrydelse, kan genudpegningen foretages af bestyrelsen i dens egenskab af Indstillingsorgan uden inddragelse af Udpegningsorganet. Udtræder et medlem, før vedkommendes funktionsperiode udløber, udpeges et nyt medlem for den resterende periode i overensstemmelse med den i stk. 3-5 angivne procedure. 4. Bestyrelsen vælger med simpelt flertal en formand blandt de eksterne medlemmer. Stk. 2. Der tilstræbes den størst mulige åbenhed om bestyrelsens virke. Bestyrelsens møder og materiale hertil er således offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, herunder især af hensyn til enkeltpersoner eller kontraktforhandlinger, findes nødvendigt at behandle en sag for lukkede døre eller undtage materialet fra offentligheden. Øvrige bestemmelser herom fastsættes i bestyrelsens forretningsorden. Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt sin egen forretningsorden. 5. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 2. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virksomhed, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer, og indgår en udviklingskontrakt med ministeren om universitetets virksomhed med mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges særlig vægt. Stk. 3. Bestyrelsen indgår en rammeaftale om varetagelse af myndighedsopgaver med relevante ministerier. Stk. 4. Bestyrelsen ansætter rektor, prorektor(er) samt universitetsdirektør, jf. kapitel 3. Stk. 5. Bestyrelsen lægger rammerne for samspillet mellem bestyrelsen og rektor. Rektor stiller administrativ bistand til rådighed for bestyrelsen. Stk. 6. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne herfor, og underskriver årsregnskabet. Stk. 7. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen godkender dispositioner om køb, salg og belåning af fast ejendom. Stk. 8. Bestyrelsen nedsætter, jf. kapitel 4, en styregruppe for Statens Byggeforskningsinstitut og godkender vedtægt for denne. Stk. 9. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Kapitel 3. Ledelse 6. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Studerende og medarbejdere inddrages i væsentlige beslutninger i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 4. 3

16 Stk. 2. Rektor nedsætter en direktion bestående af lederne af universitetets hovedområder samt andre personer efter rektors nærmere bestemmelse. Rektor leder direktionen og uddelegerer arbejdsopgaver og ansvar til dens medlemmer. 7. Et ansættelsesudvalg nedsat efter bestemmelser i nærværende kapitel har til opgave samlet at vurdere kvalifikationerne hos ansøgerne og føre samtale med udvalgte ansøgere. Medmindre andet fremgår, nedsættes udvalget med repræsentation af det videnskabelige personale, det tekniskadministrative personale og de studerende. Stk. 2. Videnskabelige ledere skal være anerkendte forskere, hvorfor det kræves, at en ansøger til en stilling som videnskabelig leder er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau og gennem en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning. Er en ansøger ikke tidligere af et sagkyndigt udvalg blevet bedømt som kvalificeret til en stilling på tilstrækkeligt niveau, nedsætter den ansættende enhed et udvalg til at bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Udvalget skal nedsættes på en sådan måde, at det besidder samme kompetencer som et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Videnskabelig ledelse Rektor og prorektor 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor samt en eller flere prorektorer. Ansættelse sker efter offentligt opslag og for en af bestyrelsen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse. Afskedigelse kan ske efter gældende regler, dog for så vidt angår afskedigelse af prorektor(er) alene efter indstilling fra rektor. Stk. 2. Ansættelse af rektor sker efter indstilling fra et af bestyrelsen nedsat ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med bestyrelsesformanden eller et andet eksternt bestyrelsesmedlem som formand. Ansættelsesudvalget indstiller indtil tre kvalificerede kandidater til stillingen. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvem der skal ansættes. Stk. 3. Ansættelse af prorektor(er) sker efter indstilling fra rektor, som til vurdering af ansøgerne nedsætter et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med rektor som formand. Rektor indstiller en kvalificeret ansøger til bestyrelsens beslutning. Stk. 4. Rektor og prorektor(er) skal hver især være anerkendte forskere, jf. 7, stk. 2, inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor og prorektor(er) skal have evner for og erfaring med ledelse og organisering af uddannelses- og forskningsmiljøer, have undervisningserfaring, have indsigt i nationale og internationale universitetsforhold og i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund. Stk. 5. Prorektor er rektors stedfortræder. Ansættes mere end en prorektor, udpeger rektor en af dem som stedfortræder. 9. Rektor varetager den daglige ledelse af universitetet. Rektor godkender alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet, jf. dog 5, stk. 3, tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. 5, stk. 7, og træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, vedtægt eller delegationsinstruks er henlagt til andre. Stk. 2. Rektor ansætter en dekan for hvert videnskabeligt hovedområde, en direktør for Statens Byggeforskningsinstitut samt en overbibliotekar som leder af universitetsbiblioteket. Stk. 3. Rektor fastlægger retningslinjer for universitetets daglige ledelse og fastlægger ledelseskompetence i delegationserklæringer. Stk. 4. Rektor udarbejder forslag til bestyrelsen til retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling og fastsætter universitetets interne organisation inden for de rammer, bestyrelsen har fastsat. 4

17 Stk. 5. Rektor indstiller universitetets budget til bestyrelsens godkendelse og underskriver årsrapporten. Stk. 6. Rektor nedsætter et akademisk råd for hvert videnskabeligt hovedområde samt for Statens Byggeforskningsinstitut. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd eller overtage dettes opgaver. Stk. 7. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Stk. 8. Rektor nedsætter meritankenævn. Stk. 9. Rektor fastsætter regler for udpegning af ph.d.-vejledere. Dekan og prodekan 10. For hvert videnskabeligt hovedområde ansætter rektor en dekan efter offentligt opslag og for en af rektor fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse. Til vurdering af ansøgerne nedsætter rektor et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med rektor som formand. Rektor kan bringe dekanens ansættelse til ophør efter gældende regler. Stk. 2. Dekanen kan udpege og afsætte en eller flere prodekaner, som skal godkendes af rektor, og som efter nærmere aftale med dekanen bistår denne med ledelsen af hovedområdet. Stk. 3. Dekanen og prodekanerne skal hver især være anerkendte forskere, jf. 7 stk. 2, inden for et af hovedområdets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse og ledelse, have ledelsesevner, undervisningserfaring og erfaring med et universitets samspil med det omgivende samfund. 11. Dekanen varetager ledelsen af hovedområdet, sikrer sammenhængen mellem hovedområdets forskning, uddannelse og myndighedsopgaver og sikrer kvaliteten og den strategiske udvikling heraf, herunder på tværs af områder. Stk. 2. Dekanen opretter efter delegation fra rektor en ph.d.-skole for det videnskabelige hovedområde. Dekanerne og Statens Byggeforskningsinstituts direktør kan aftale, at en ph.d.-skole skal omfatte flere videnskabelige hovedområder og faglige enheder. Rektor kan efter indstilling fra dekanen godkende, at der oprettes mere end en ph.d.-skole under hovedområdet, hvis skolen ellers vil omfatte flere end 200 ph.d.-studerende. Stk. 3. Dekanen opretter og nedlægger efter delegation fra rektor studienævn og ph.d.-udvalg. Dekanen kan i særlige tilfælde opløse ph.d.-udvalg og studienævn eller overtage disses opgaver. Stk. 4. Dekanen ansætter en institutleder ved hvert af fakultetets institutter, udpeger studieledere og ph.d.-studieledere (ph.d.-skoleledere), godkender formand og næstformand for studienævn og udpeger formand og næstformand for ph.d.-udvalg. Stk. 5. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnene. Stk. 6. Dekanen følger op på evalueringer af uddannelser og ph.d.-skolernes aktiviteter. Statens Byggeforskningsinstituts direktør 12. Statens Byggeforskningsinstitut varetager opgaver på såvel hovedområde- som institutniveau og ledes af en direktør, der ansættes af rektor efter offentligt opslag. Til vurdering af ansøgerne nedsætter rektor et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med rektor som formand og med repræsentation af en dekan samt instituttets styregruppe, medarbejdere og ledelse. Rektor kan bringe direktørens ansættelse til ophør efter gældende regler. Stk. 2. Direktøren skal være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, inden for et af instituttets fagområder og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af myndighedsopgaver. 13. Direktøren varetager ledelsen af Statens Byggeforskningsinstitut og sikrer sammenhæng i og kvalitet af instituttets opgaver. Direktøren har ansvaret for at sikre kvalitetsudviklingen af insti- 5

18 tuttets opgaver og skal sikre, at instituttets medarbejdere bidrager til uddannelse efter nærmere aftale med studieledere, ph.d.-studieledere og dekaner. Stk. 2. En faglig enhed på Statens Byggeforskningsinstitut ledes af en sektorchef, som varetager den faglige enheds daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver, og følger op på evalueringer af enhedens opgaver. Stk. 3. Direktøren ansætter sektorchefer efter offentligt opslag. Til vurdering af ansøgerne nedsætter direktøren et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med direktøren som formand og med repræsentation fra sektorchefgruppen, det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale. En sektorchef skal så vidt muligt være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af myndighedsopgaver. Direktøren kan bringe en sektorchefs ansættelse til ophør efter gældende regler. Institutleder 14. For hvert af hovedområdets institutter ansætter dekanen en institutleder efter offentligt opslag og for en af dekanen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse. Til vurdering af ansøgerne nedsætter dekanen et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med dekanen som formand. Dekanen kan bringe institutlederens ansættelse til ophør efter gældende regler. Stk. 2. Institutlederen skal være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, med indsigt i instituttets faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring. 15. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse og administration, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Stk. 2. Det videnskabelige personale har forskningsfrihed og kan i overensstemmelse hermed forske frit inden for instituttets faglige område og forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke af institutlederen efter delegation fra rektor er pålagt at løse bestemte opgaver. Sådanne opgaver må dog ikke over længere tid pålægges det videnskabelige personale i hele arbejdstiden, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed. Stk. 3. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning, sikrer, at instituttet kan levere forskningsbaseret undervisning til relevante uddannelser, og følger i samarbejde med studienævn og studieleder op på evaluering af uddannelse og undervisning inden for de områder, hvor instituttet leverer undervisning. Studieleder 16. Dekanen udpeger og afsætter en studieleder for hver skole, jf. 22, stk. 3, efter indstilling fra de berørte studienævn. Hvor flere studienævn indgår i en skole, indstilles en eller flere studieledere, der kan varetage hvervet som studieleder for alle studienævn under skolen. Dekanen kan afvise kandidater, som ikke har de nødvendige kvalifikationer for at varetage hvervet som studieleder, kan foretage et selvstændigt valg blandt flere indstillede kandidater og kan i forbindelse med udpegning af en studieleder se bort fra indstillingen fra enkelte studienævn. Stk. 2. Studielederen skal være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, med indsigt i de berørte studienævns faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring. Er der flere studienævn under skolen, kan studielederen ikke samtidig være medlem af et eller flere af disse. 17. Studielederen har ansvar for og varetager følgende opgaver: 1) Udvikling og implementering af politikker og strategier for skolen. 2) Sekretariatsbetjening af skolens studienævn, herunder bistand til udarbejdelse af studieordninger samt forberedelse af studienævnenes sager. 3) Indstilling af budget for skolen og dens studienævn til dekanen. 4) Koordination af skolens udadrettede aktiviteter. 5) Koordination af skolens kvalitetssikringsaktiviteter. 6

19 6) Varetagelse af tværgående opgaver efter dekanens nærmere bestemmelse. Stk. 2. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Stk. 3. Studielederen forestår i samarbejde med de berørte studienævn planlægningen og den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Stk. 4. Studielederen skal sammen med relevante institutledere og studienævn følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Stk. 5. Studielederen har ansvar for, at skolens uddannelser er omfattet af et eller flere aftagerpaneler, jf. 30. Ph.d.-studieleder (ph.d.-skoleleder) 18. Dekanen udpeger og afsætter en ph.d.-studieleder for hver ph.d.-skole. Stk. 2. Ph.d.-studielederen skal være en anerkendt forsker, jf. 7, stk. 2, og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse samt indsigt i ledelse. 19. Ph.d.-studielederen udpeger ph.d.-vejledere og godkender ph.d.-studerende efter indstilling fra repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget. Stk. 2. Ph.d.-studielederen forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget såvel planlægning af skolens uddannelsesaktiviteter som løbende evalueringer af skolens aktiviteter og afgiver indstilling til dekanen om opfølgning på evalueringer. Administrativ ledelse Universitetsdirektør 20. Universitetets administration virker til støtte for rektor og ledes af en universitetsdirektør, som ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Stillingen opslås offentligt, og til vurdering af ansøgerne nedsætter rektor et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med rektor som formand og med repræsentation af administrationens medarbejdere og ledelse samt en dekan. Bestyrelsen kan bringe universitetsdirektørens ansættelse til ophør efter indstilling fra rektor og efter gældende regler. Overbibliotekar 21. Universitetets biblioteks- og dokumentationstjeneste varetages af et universitetsbibliotek, der ledes af en overbibliotekar. Overbibliotekaren ansættes af rektor efter offentligt opslag. Til vurdering af ansøgerne nedsætter rektor et ansættelsesudvalg, jf. 7, stk. 1, med rektor som formand, med repræsentation af bibliotekets medarbejdere og ledelse samt fakulteterne og efter ansættelsesudvalgets vurdering med deltagelse af ekstern biblioteksfaglig ekspertise. Rektor kan bringe overbibliotekarens ansættelse til ophør efter gældende regler. Kapitel 4. Organisation og administration 22. Aalborg Universitets forskning, undervisning og uddannelse organiseres i hovedområder/fakulteter, institutter, skoler og studienævn samt ph.d.-skoler og ph.d.-udvalg. Retningslinjer og rammer for universitetets organisation fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Stk. 2. Hovedområder, fakulteter og institutter oprettes og nedlægges af bestyrelsen. Stk. 3. For Statens Byggeforskningsinstitut nedsætter bestyrelsen en styregruppe, som har til opgave inden for universitetets strategiske rammer at sikre, at instituttets strategi og overordnede prioritering af opgaver, herunder myndighedsopgaver, tilgodeser samfundets og erhvervslivets interesser. Bestyrelsen godkender en vedtægt for styregruppen. 7

20 Stk. 4. Studienævn for fagligt beslægtede uddannelser organiseres i skoler, som godkendes af rektor efter indstilling fra dekanen. Hver skole ledes af en studieleder. Stk. 5. Rektor kan i øvrigt, inden for universitetslovens rammer, oprette centre til varetagelse af midlertidige opgaver på tværs af den eksisterende organisation. Akademisk råd 23. For hvert videnskabeligt hovedområde nedsætter rektor et akademisk råd bestående af 15 eller 8 medlemmer. Dekanen er født medlem af rådet, mens de resterende medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, samt af og blandt de studerende i forholdet 5:2. Repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen, jf. nærmere kapitel 5. Stk. 2. For Statens Byggeforskningsinstitut nedsætter rektor et akademisk råd bestående af 5 medlemmer. Direktøren er født medlem af rådet, mens de resterende medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende. Repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen. Stk. 3. Akademisk råd fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor, dog således at rådet med simpelt flertal vælger en formand blandt sin midte, og således at rådet indkalder to eller flere repræsentanter for det tekniskadministrative personale til at deltage som observatører i møderne. 24. De akademiske råd for de videnskabelige hovedområder har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard og har herunder til opgave: 1) at godkende strategiplan for hovedområdet efter indstilling fra dekanen og inden for rammerne af den strategi, der fastlægges på institutionsniveau, 2) at drøfte og indstille budget for hovedområdet til dekanen, herunder i forhold til stillingsallokeringer, 3) at nedsætte sagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger, 4) at tildele ph.d.- og doktorgrader, 5) at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed, 6) at afgive udtalelser vedrørende den fysiske udbygning, 7) at arbejde for diversitet og ligebehandling i forskning og undervisning samt 8) at rådgive dekanen i spørgsmål om kvalitetssikring af ph.d.-uddannelser og øvrige uddannelser ved hovedområdet. Stk. 2. Det akademiske råd for Statens Byggeforskningsinstitut har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard og har herunder til opgave 1) at drøfte og udtale sig om hovedområdets strategiplan, centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder, planer for vidensudveksling og myndighedsrådgivning, 2) at drøfte og udtale sig om budget for hovedområdet, 3) at nedsætte sagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger, 4) at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed, 5) at afgive udtalelser vedrørende den fysiske udbygning samt 6) at arbejde for diversitet og ligebehandling i forskning og undervisning. Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af betydning for hovedområdets eller den faglige enheds virksomhed og har pligt til at drøfte akademiske forhold, som rektor, direktøren eller dekanen forelægger. Akademisk råd kan drøfte, hvorvidt forskningsfriheden generelt eller konkret respekteres under hovedområdet, og kan afgive udtalelse herom. 8

21 Institutråd 25. Institutlederen nedsætter et institutråd, som har til opgave: 1) at godkende strategiplan for instituttet efter indstilling fra institutlederen og inden for rammerne af den strategi, der fastlægges på hovedområdeniveau, 2) at drøfte og indstille budget for instituttet til institutlederen, herunder i forhold til prioritering af stillinger, 3) at kvalitetssikre og -udvikle studiemiljøet, 4) at drøfte lokalefordeling samt 5) at drøfte og indstille principperne for sammensætning af sagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger. Stk. 2. Institutrådet består af et af institutlederen fastsat antal medlemmer, dog ikke over 13. Institutlederen er født medlem af og formand for rådet. De øvrige medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, af og blandt det tekniskadministrative personale samt af og blandt de studerende i forholdet 2:1:1. Repræsentanterne for det videnskabelige og det teknisk-administrative personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen. Stk. 3. Institutrådet fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor. Studieråd 26. For hver skole, jf. 22, stk. 3, nedsættes et rådgivende organ betegnet studieråd sammensat af studielederen samt formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Studielederen er formand for studierådet. Stk. 2. Studierådet har til opgave: 1) at styrke samarbejdet mellem uddannelserne på tværs af skolens studienævn, 2) at udtale sig til studielederen om skolens strategiske udvikling, 3) at udtale sig til studielederen om den interne fordeling af skolens ressourcer samt anvendelsen heraf samt 4) at rådgive studielederen på centrale områder inden for skolen. Stk. 3. Studierådet kan udtale sig om alle forhold af væsentlig betydning for skolens virksomhed og har pligt til at drøfte forhold, som studielederen forelægger. Stk. 4. Studierådet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor. Studienævn 27. Dekanen opretter og nedlægger studienævn, der omfatter en eller flere uddannelser eller uddannelsesdele, og som sekretariatsbetjenes af skolen, jf. 22, stk. 3. Stk. 2. Et studienævn består af et af dekanen fastsat antal medlemmer, dog ikke under 4 og ikke over 12. Medlemmerne vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.- studerende, og af og blandt de studerende i forholdet 1:1. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen. Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte med simpelt flertal en formand blandt det videnskabelige personale og en næstformand blandt de studerende, som begge skal godkendes af dekanen. Formanden leder studienævnets møder, som studielederen kan deltage i som observatør, hvis vedkommende ikke selv er medlem af studienævnet. Studienævnet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor. 9