No head injury is too trivial to ignore. Hippocrates f.kr.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "No head injury is too trivial to ignore. Hippocrates f.kr."

Stine Lindholm
5 år siden
Visninger:

1 No head injury is too trivial to ignore Hippocrates f.kr.

2 Tilbage i job med hjernerystelse Hjernerystelse og det neuropsykologiske arbejde

3 Hyppighed og prognose Hvert år pådrager mindst danskere sig en hjernerystelse. Ca. 90% er symptomfrie efter 12 måneder % har fortsat mén efter et år, og man kan så omtale tilstanden som postcommotionelt syndrom (PCS), eller senfølger efter hjernerystelse.

4 Diagnostiske kriterier ICD-10 diagnostiske kriterie for PCS (WHO, 1992) En anamnese med hovedtraume med tab af bevidsthed, efterfulgt af symptomdebut i en periode på op til 4 uger. (Oftest uden objektive fund fx hjerneskanning)

5 Mindst tre af de følgende symptomer skal være til stede 1. Klager over ubehagelige fornemmelser og smerter, så som hovedpine, svimmelhed, generel utilpashed, udtalt udmattelse/træthed, lydfølsomhed. 2. Følelsesmæssige forandringer så som irritabilitet, følelsesmæssig labilitet, og/eller en vis grad af depression og/eller angst. 3. Subjektive klager over koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær (uden objektive fund fra neuropsykologisk us.) 4. Insomni (søvnforstyrrelser) 5. Alkohol intolerance

6 Disse symptomer kan være ledsaget af følelser af depression eller angst, samt frygt for permanent hjerneskade. Sådanne følelser forstærker de oprindelige symptomer og en ond cirkel starter.

7 Samme symptombillede for hjernerystelse og postcommotionelt syndrom. Symptomer varierer i tid og styrke.

8 Kært barn, mange teorier Shearing lesions overrevne nervefiberforbindelser svt. Mild hjerneskade Diffus axonskade svt. Mild hjerneskade Inflammation i cellerne, ændret cerebral blodgennemstrømning o.a.

9 Hvem udvikler PSC? Dette er stadig til stor debat og der er ikke noget forskning som endegyldigt kan pege i den ene eller anden retning.

10 Psykologiske forklaringsmodeller Tidligere psykiske problemer og sygdom øger risikoen Tilstødt angst og depression vedligeholder PCS symptomer Stress øger risikoen for PCS Copingstil; dårlig copingstil øger risikoen for PCS

13 Sammenhæng med stress? Fysiske smertetilstande aktiverer vores nervesystem; kroppens alarmberedskab, som fortæller os at der er noget galt.

14 Stress Åndenød Frysen/svedeture Hjertebanken Vægttab Appetitløshed Tics Diarre/hyppig vandladning Mavesmerter Vrede/aggressivitet Ubeslutsomhed Uengageret Problemer med vedvarende koncentration Hovedpine Træthed Kvalme Smerter Svimmelhed Søvnløshed Nedsat sexlyst Kort lunte Forværring af kronisk sygdom Nedsat præstationsevne Koncentrationsbesvær Problemer med delt og skiftende opmærksomhed Ordfindingsbesvær Overbliksproblemer Problemer med planlægning Ængstelse Hurtig mental udtrætning Nedsat tempo PCS Lydfølsomhed Lysfølsomhed Synsproblemer Migræne Muskelspænding fx. nakke Problemer med lugtesangsans Alkohol intolerans

15 Der findes også mange behandlingsmuligheder, og det kan være svært for patienterne at orientere sig og finde det helt rigtige.

16 Fysioterapeuter Kiropraktorer Neurooptometrister Osteopater Kranio-sakral terapeuter Smerteklinikker Neuropsykologer Privatpraktiserende læge Rheumatologer Neurologer

17 fortsat Akupunktører Body SDS Somatic Experience Hypnoterapi Bindevævstræning Yoga Kliniske Psykologer Neurotræning Hjernemad

18 Mange eksperter Mange skrøner meget lidt evidens.

19 Men hvad virker?

20 Tidlig diagnose Rådgivning om symptomer og forventet (gode) prognose Normalisering og afdramatisering af symptomer Gradvis tilbagevenden til aktiviteter og roller i livet. Teknikker til at kunne håndtere stress Mulighed for nem og hurtig adgang til hjælp i den akutte og subakutte fase. Henvisning til tværfagligt team ved komplicerede sager Mild fysisk træning (blid motion)

21 Nærende aktiviteter Naturen: sid i den, gå i den, svøm i den, dyrk den etc. Kreative sysler: Havearbejde, madlavning, bage, tegne, male, skrive, strikke, sy, digte etc. Blid Motion: gåture, yoga, lette stræk-bøj øvelser, svømning, cykling Intellektuelle: Lydbøger, podcasts, rolig musik f.eks. klassisk Meditation, mindfulness, aktiviteter der giver ro for sanserne (øre, øjne, taktilt, bevægelse) Hvile, power -naps, sidde i en god stol.

22 Hvornår tilbage i arbejde? Og hvordan?

23 Når man har haft 2-4 uger med flere gode end dårlige dage (5:7), kan mange starte forsigtigt op med respekt og hensynstagen for ens (svingende) tilstand.

24 Eksempel på tilbagevendingsplan

25 Hvad er en pause?

26 Hjernen er et fantastisk organ som i mange tilfælde kan finde omveje og kompensere ved skader og sygdomme. Men for at kunne gøre dette skal den have de bedste betingelser herfor.

27 Nul stress Hvile og ro Nærende aktiviteter Tid

29 At leve med post-commotionelt syndrom er, at leve i en hverdag hvor alle livsområder er påvirket. Som tiden går fra skadestidspunktet påvirkes flere og flere livsområder negativt.

30 Fritidsliv Forældreskab Identitet Ægteskab PCS Psyke Socialliv Arbejdsliv

31 Hvad gør man så?

32 Case Linda er 32 år, blev færdig som Cand. Jur.- som 29 årig. Bor sammen med sin kæreste. Parret har ingen børn. Linda arbejdede ca. 40 timer ugentligt frem til hjernerystelsen, hvor hun blev påkørt af en bil, da hun kom kørende på cykel. Linda fortæller at hun elsker sit arbejde og sit aktive liv generelt, og at hun ikke følte sig stresset på ulykkestidspunktet. Hun ønsker bare at komme tilbage i arbejde snarest muligt. Linda får, af lægen, besked på, at gå hjem og hvile sig til hun får det bedre. Hun hører dog andre fortælle at man bare skal i gang - hvilket stemmer mest overens med hendes egen mavefornemmelse for, hvordan man bedst kommer sig.

33 Hun finder derfor den gyldne mellemvej; hviler sig i 30 dage (hvil og nærende aktiviteter), og starter så symptomfrit op på arbejde igen på fuld tid. Igennem første uge vender symptomerne tilbage. Linda registrerer det, men tænker at det nok går væk igen. Hun er glad for at være tilbage og hun oplever at der er store forventninger til hende i hendes job. Efter én uge må hun fuldtidssygemelde sig med symptomer værre end ved ulykkestidspunktet og med en stor mistro til egen mavefornemmelse. Hun søger på nettet, hvilket øger forvirringen, da der er mange modsatrettede råd. Hendes egen mavefornemmelse duede ikke og hun kan ikke få klar besked om, hvad der er det rigtige at gøre. Linda føler sig nu desperat og oplever for første gang i sit liv angst. Hun føler sig presset.

34 Leveregler Perfektionisten: Man skal altid yde sit bedste. Bagatellisering af egne behov: Andres behov er vigtigere end mine egne

35 Coping strategier Jeg træner mig bare igennem det, så plejer det at gå væk. Nu er jeg syg resten af livet og der er intet jeg kan gøre (beskytter sig mod skuffelse)

36 Ender oftest med et stillingtagen til ens værdigrundlag i livet, Hvad er vigtigst for mig? Hvad definerer et godt liv for mig?

Relaterede dokumenter

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en