6846/17 lma/la/bh 1 DGC 2B

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en) 6846/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 6. marts 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 28 COPS 74 CFSP/PESC 200 FREMP 20 DEVGEN 31 SOC 159 JAI 181 JEUN 30 ILO 3 Tidl. dok. nr.: 6203/17 COHOM 19 COPS 44 CFSP/PESC 134 FREMP 13 DEVGEN 21 SOC 84 JAI 108 JEUN 18 ILO 2 Vedr.: Revision af EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) Intet barn må lades i stikken I bilaget følger til delegationerne "Revision af EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) Intet barn må lades i stikken", som Rådet vedtog på samling den 6. marts /17 lma/la/bh 1 DGC 2B DA

2 BILAG Revision af EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) Intet barn må lades i stikken (Samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 6. marts 2017) Indhold 1. INDLEDNING... 3 A. Begrundelse... 3 B. Formål og anvendelsesområde PRINCIPPER FOR EU'S TILTAG... 6 A. FN's konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen)... 6 B. En rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne... 9 C. Mainstreaming PRIORITETER FOR EU'S ENGAGEMENT EU'S VÆRKTØJER TIL FREMME OG BESKYTTELSE AF BØRNS RETTIGHEDER OPERATIONELLE RETNINGSLINJER GENNEMFØRELSE OG EVALUERING AF DISSE RETNINGSLINJER Bilag I EU's retlige instrumenter og politikdokumenter Bilag II Liste over mål for bæredygtig udvikling og delmål med størst relevans for børn Bilag III EU-retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner /17 lma/la/bh 2

3 1. INDLEDNING A. Begrundelse Børns rettigheder er menneskerettigheder. De er uadskillelige, universelle og umistelige. Traktaten om Den Europæiske Union (Lissabontraktaten), der trådte i kraft i 2009, indeholder et udtrykkeligt tilsagn om at fremme beskyttelsen af børns rettigheder inden for rammerne af EU's interne og eksterne foranstaltninger (se bilag 1 for et overblik over EU's retlige instrumenter og retspolitik). Med disse retningslinjer bekræfter Den Europæiske Union sit tilsagn om overordnet at beskytte og fremme børns rettigheder i sin menneskerettighedspolitik udadtil i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil samt andre relevante internationale standarder og traktater. Over hele verden dør der hver dag børn, hovedsageligt af årsager, der kunne have været forebygget eller behandlet. Næsten halvdelen af alle dødsfald hos børn under 5 år skyldes underernæring. Verden over er fødslen af næsten 230 millioner børn under 5 år (ca. en ud af tre) aldrig blevet officielt registreret 1. Hvert femte minut dør et barn som følge af vold i hjemmet, skoler og lokalsamfund. På verdensplan har op mod en milliard drenge og piger i alderen 2-17 år været udsat for fysisk, seksuel eller psykisk vold inden for det seneste år 2. Børn er ofre for børnearbejde i forskellige former, navnlig de værste former. De kønsspecifikke risici for piger og drenge kræver særlig opmærksomhed. Børn er ofre for seksuel udnyttelse og misbrug. Piger og drenge kan være ofre for tidlige og tvungne ægteskaber, og piger kan blive udsat for skadelig praksis, f.eks. kønslemlæstelse af piger/kvinder. Alt for mange børn berøves en uddannelse af god kvalitet, og for øjeblikket går 124 millioner børn ikke i skole 3 og er uden ordentlig sundhedspleje og social omsorg. 1 Statistikker fra UNICEF's websted (oktober 2016), 2 Det globale partnerskab for afskaffelse af vold mod børn: evalence_consequences_a4.pdf. 3 UNESCO, 2015: /17 lma/la/bh 3

4 Børn i sårbare situationer, såsom børn, der lever i fattigdom eller i konfliktsituationer og skrøbelige situationer, børn med handicap, børn, der er berøvet deres frihed, eller som er i konflikt med loven, migrant- og flygtningebørn (på verdensplan er næsten 50 millioner børn migreret på tværs af grænserne eller er blevet fordrevet, og børn udgør nu halvdelen af alle flygtninge 4 ), uledsagede børn og børn uden familie, står over for særlige risici og udsættes for forskelsbehandling, marginalisering, institutionalisering og eksklusion. Siden vedtagelsen af retningslinjerne i 2007 er der sket en stor udvikling i relation til børns rettigheder på globalt plan samt i udviklingen af EU's politik udadtil vedrørende børn, hvilket nødvendiggør den nuværende revision af retningslinjerne. Alene i 2015 blev der vedtaget en række vigtige internationale aftaler, hvoraf 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 5, som giver tilsagn om at give børn og unge et omsorgsfuldt miljø, således at de fuldt ud kan udøve deres rettigheder og udnytte deres evner (punkt 25), og aftalen om udviklingsfinansiering 6 (Addis Abebahandlingsplanen) er særligt relevante. Et af de vigtigste principper, der ligger til grund for 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, er "ikke at lade nogen i stikken". Dette indebærer, at det internationale samfund og navnlig stater skal styrke indsatsen for at sikre, at alle har lige muligheder, og for at nå ud til de mest sårbare og marginaliserede. I september 2016 indkaldte FN's Generalforsamling for første gang til et topmøde på stats- og regeringschefniveau om store flygtninge- og migrantstrømme. Slutdokumentet, New Yorkerklæringen 7, indeholder tilsagn om beskyttelse af menneskerettighederne for alle flygtninge og migranter, uanset deres status. Tilsagnene går bl.a. ud på at sikre, at alle børn af migranter og flygtninge modtager undervisning ganske få måneder efter deres ankomst, at forebygge og imødegå seksuel og kønsbaseret vold og arbejde hen imod at sætte en stopper for tilbageholdelse af børn med henblik på at fastlægge deres migrationsstatus, at beskytte kvinders og pigers rettigheder og fremme deres mulighed for at deltage fuldt ud, på lige fod og på en meningsfuld måde i udarbejdelsen af løsninger. 4 "Uprooted: The growing crisis for refugee and migrant children", UNICEF (september 2016), s. 3 og 6. 5 Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 (UNGA A/RES/70/1). 6 Addis Abeba-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering (Addis Abebahandlingsplanen), A/RES/69/313, august New York-erklæringen om flygtninge og migranter, A/71/L.1* af 13. september /17 lma/la/bh 4

5 Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik 8 fremhæver vigtigheden af målene for bæredygtig udvikling og tilsagnet om at integrere menneskerettighederne på alle politikområder i forbindelse med EU's optræden udadtil. På linje med den mangesidede tilgang til modstandsdygtighed eksisterer der endvidere et klart tilsagn om at fokusere på at uddybe arbejdet vedrørende uddannelse, kommunikation, kultur og ungdom. Europa-Kommissionens forslag til en ny europæisk konsensus om udvikling 9 understreger også dette tilsagn om at integrere menneskerettighederne og tilpasse EU's politik for udviklingssamarbejde til 2030-dagsordenen. Endvidere har EU givet tilsagn om at bevæge sig i retning af en rettighedsbaseret tilgang i sine operationelle aktiviteter (jf. afdeling 2B, En rettighedsbaseret tilgang) med vedtagelsen af EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2012) 10 og Rådets konklusioner om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde (maj 2014) 11. B. Formål og anvendelsesområde Formålet med disse "EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder" (i det følgende benævnt "retningslinjerne") 12 er at minde om internationale standarder vedrørende børns rettigheder og give praktisk vejledning til embedsmænd i EU's institutioner og EU-medlemsstaterne med henblik på i) at styrke deres rolle med hensyn til at fremme og beskytte børns rettigheder i EU's optræden udadtil ved at tilskynde til og støtte styrkelse af partnerlandenes egne ordninger og ii) yderligere at styrke deres samarbejde med internationale organisationer og organisationer i civilsamfundet En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik Forslag til en ny europæisk konsensus om udvikling Vores verden, vores værdighed, vores fremtid, COM(2016) 740 final af EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, dok /12, juni Rådets konklusioner om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, dok. 9987/14, maj Kommissionen har udviklet en værktøjskasse med vejledning til medarbejdere i at gennemføre en rettighedsbaseret tilgang, Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Værktøjskasse En rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde (SWD(2014) 152 final) (dok. 9489/14 af 5. maj 2014). Der henvises til bilag III for en liste over links til EU-retningslinjer, Kommissionens meddelelser og Rådets konklusioner, som supplerer retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder. 6846/17 lma/la/bh 5

6 For at opfylde sine tilsagn om at fremme og beskytte børns rettigheder fremmer EU de generelle gennemførelsesforanstaltninger i FN's konvention om barnets rettigheder som anført i generel bemærkning nr De generelle gennemførelsesforanstaltninger har til formål at fremme alle børns fulde udøvelse af alle rettighederne i konventionen gennem lovgivning, budgettildelinger, etablering af koordinerende og tilsynsførende organer statslige og uafhængige omfattende dataindsamling, oplysning og uddannelse samt udvikling og gennemførelse af passende politikker, tjenester og programmer. De generelle gennemførelsesforanstaltninger fungerer derfor som selve grundlaget for udøvelsen af børns rettigheder ved at sikre, at de nødvendige strukturer og ressourcer er på plads, gennem en systemstyrkende tilgang. I overensstemmelse med det vigtige tema i målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) har disse reviderede retningslinjer til formål, at "intet barn må lades i stikken", ved at anlægge en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til gennemførelsen af de generelle gennemførelsesforanstaltninger. De foranstaltninger, der er nødvendige for at nå dette mål, er fastsat i de operationelle retningslinjer, del PRINCIPPER FOR EU'S TILTAG A. FN's konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen) EU's politik vedrørende børns rettigheder er i høj grad styret af FN's børnekonvention. Alle EU's medlemsstater er parter i FN's børnekonvention, der er den mest ratificerede menneskerettighedstraktat nogensinde og på nuværende tidspunkt ratificeret af 196 deltagende stater. Det er den mest omfattende menneskerettighedstraktat og retsakt til fremme og beskyttelse af alle de rettigheder, der er relevante for børn, dvs. økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder. Denne konvention, der blev vedtaget i 1989, indeholder universelle standarder for pleje, behandling, overlevelse, udvikling, beskyttelse og deltagelse af alle børn. Den var det første internationale instrument, der udtrykkeligt anerkendte børn som sociale aktører og aktive indehavere af rettigheder. FN's konvention om barnets rettigheder definerer et barn som en person under 18 år. 13 FN's konvention om barnets rettigheder, generel bemærkning nr. 5 om generelle foranstaltninger til gennemførelse af konventionen om barnets rettigheder (artikel 4 og 42 og artikel 44, stk. 6), CRC/GC/2003/5 af 27. november /17 lma/la/bh 6

7 De fire generelle principper i FN's børnekonvention Gennemførelsen af FN's børnekonvention er styret af de fire generelle principper beskrevet nedenfor. Disse principper ligger til grund for fortolkningen og gennemførelsen af alle de øvrige artikler i konventionen og udgør selve grundlaget for en tilgang til børns rettigheder. Foruden andre relevante artikler i konventionen, de valgfrie protokoller og komitéens generelle bemærkninger 14 bør EU tage hensyn til disse fire generelle principper i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af sine politikker og tiltag vedrørende børns rettigheder. Artikel 2 Ikkeforskelsbehandling: Alle børn skal beskyttes mod alle former for forskelsbehandling på grundlag af deres og deres forældres race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, nationale, etniske eller sociale oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. Artikel 3 Barnets tarv: Barnets tarv skal komme i første række i alle tiltag vedrørende børn. (Jf. FN's børnekonvention, generel bemærkning nr , CRC/C/GC/14, 2013). 14 Komitéen for Barnets Rettigheder (CRC) er et organ bestående af uafhængige eksperter, der overvåger deltagerstaternes gennemførelse af FN's børnekonvention. Komitéen udsender generelle bemærkninger for at forklare og vejlede om gennemførelsen af FN's børnekonvention og de valgfrie protokoller hertil. Generelle bemærkninger er ikke bindende for deltagerstaterne. 15 Generel bemærkning nr. 14 (2013) om, at barnets tarv altid skal komme i første række (artikel 3, stk. 1)*, CRC/C/GC/ /17 lma/la/bh 7

8 Artikel 6 Retten til livet, overlevelse og udvikling: Børn har ret til livet, og de deltagende stater skal i videst muligt omfang sikre et barns overlevelse og fulde udvikling. Artikel 12 Respekt for børns synspunkter: Alle børn, der er i stand til at udforme deres egne synspunkter, skal sikres retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. (Jf. FN's børnekonvention, generel bemærkning CRC/C/GC/12, 2009). Valgfri protokoller 17 til konventionen Der er tre valgfrie protokoller til konventionen: i) den valgfrie protokol vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (173 deltagende stater), ii) den valgfrie protokol vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter (165 deltagende stater) og iii) den valgfrie protokol vedrørende en kommunikationsprocedure (29 deltagende stater). Ratifikation og gennemførelse af den valgfrie protokol vedrørende en kommunikationsprocedure giver børn ret til at indgive klage vedrørende specifikke krænkelser af deres rettigheder i henhold til konventionen og de første to valgfrie protokoller hertil. Det viser endvidere vilje til at fremme og beskytte alle aspekter af børns rettigheder som fastsat i FN's børnekonvention, navnlig artikel 12 om respekt for barnets synspunkter Generel bemærkning nr. 12 (2009) om barnets ret til at blive hørt, CRC/C/GC/12. Valgfrie protokoller til menneskerettighedstraktater er traktater i sig selv, som er åbne for undertegnelse, tiltrædelse eller ratifikation af de lande, der er parter i hovedtraktaten. 6846/17 lma/la/bh 8

9 Disse instrumenter giver sammen med andre internationale og regionale standarder vedrørende børns rettigheder, herunder de standarder, som Europarådet har vedtaget, et solidt grundlag for, at alle børn kan nyde godt af menneskerettighederne uden forskelsbehandling. De udgør samtidig en referenceramme for fremme og overvågning af fremskridtene med hensyn til at udøve børns rettigheder. Der er også gjort store fremskridt med den voksende ratifikation og gennemførelse af ILOkonvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (180 deltagende stater) og ILOkonvention nr. 138 om en mindstealder for adgang til beskæftigelse og arbejde (169 deltagende stater). B. En rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne I EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 18, der blev vedtaget i juni 2012, forpligtede EU sig til at bevæge sig i retning af en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne. I 2014 vedtog Kommissionen med henblik på at operationalisere denne forpligtelse et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder en "værktøjskasse" til gennemførelse af den rettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne 19. Denne tilgang er en arbejdsmetode, der bygger på integration af menneskerettigheder (jf. afdeling C nedenfor) ved at indarbejde standarder og principper for menneskerettigheder som både et middel til og et mål for samarbejde og integrere overholdelsen af menneskerettighederne i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle politikker og programmer. Den rettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, bygger på menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og principperne om deltagelse, ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed og ansvarlighed EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, dok /12, juni Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Værktøjskasse En rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde (SWD(2014) 152 final) (dok. 9489/14 af 5. maj 2014). 6846/17 lma/la/bh 9

10 Principperne for den rettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, afspejler de fire vejledende principper for FN's børnekonvention, der udgør en tilgang til børns rettigheder. Definitionen på en tilgang til børns rettigheder som fastsat i FN's børnekonvention, generel bemærkning nr En tilgang til børns rettigheder er en tilgang, der fremmer udøvelsen af alle børns rettigheder som fastsat i konventionen ved at udvikle kapaciteten hos de ansvarshavende til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til at overholde, beskytte og opfylde rettighederne (artikel 4) og kapaciteten hos rettighedshaverne til at gøre krav på deres rettigheder med udgangspunkt i retten til ikkeforskelsbehandling (artikel 2), hensynet til barnets tarv (artikel 3, stk. 1), livet, overlevelse og udvikling (artikel 6) og respekt for barnets synspunkter (artikel 12). Børn har også ret til at blive vejledt og støttet i udøvelsen af deres rettigheder af omsorgspersoner, forældre og personer i lokalsamfundet på en måde, der svarer til den løbende udvikling af barnets evner (artikel 5). Denne tilgang til børns rettigheder er holistisk og lægger vægt på at støtte styrker og ressourcer hos selve barnet og i alle de sociale systemer, som barnet er en del af, dvs. familie, skole, lokalsamfund, institutioner, religiøse og kulturelle systemer (fremhævelse med fed tilføjet). 20 Generel bemærkning nr. 13 (2011) om barnets ret til beskyttelse mod alle former for vold, CRC/C/GC/ /17 lma/la/bh 10

11 "EU" henviser til embedsmænd fra EU-institutionerne og EU's medlemsstater. I overensstemmelse med ovenstående er de principper, der styrer EU's tiltag vedrørende børns rettigheder som støtte til vores partnerlande med henblik på at gennemføre de generelle gennemførelsesforanstaltninger følgende: Menneskerettighedernes legalitet, universalitet og udelelighed alle tiltag, der gennemføres af EU og partnerlandene, skal være i overensstemmelse med FN's børnekonvention. For at give et eksempel herpå skal et partnerland sikre, at lovgivningen opfylder bestemmelserne i FN's børnekonvention. En grundlæggende tilgang EU bør samarbejde med partnerlandene med henblik på at afhjælpe de grundlæggende årsager til, at en rettighed ikke respekteres, beskyttes og opfyldes. En vurdering af børns rettigheder vil gøre det muligt for landet at kortlægge de krænkelser, der finder sted (hvad, over for hvem, hvor, hvorfor, i hvilket omfang osv.), og på dette grundlag kan landet med EU's bistand fokusere på at løse de grundlæggende årsager til krænkelserne 21. En systemstyrkende tilgang EU bør fokusere på at støtte partnerlandene for at styrke deres systemer og bør så vidt muligt undgå etablering af eller støtte til parallelle foranstaltninger eller strukturer (f.eks. gennem finansiering af en lang række forskellige projekter). Partnerlandene er de vigtigste samtalepartnere for EU i dets bestræbelser på at håndtere børns rettigheder af den simple årsag, at de som parter i FN's børnekonvention er den vigtigste aktør, der har til ansvar at udøve børns rettigheder inden for deres jurisdiktion. EU vil derfor fokusere på at bistå partnerlandene med at styrke hvert element i systemet som fastsat i de generelle gennemførelsesforanstaltninger, så alle rettigheder for alle børn i højere grad respekteres, beskyttes og opfyldes. Langsigtede og bæredygtige løsninger EU's optræden udadtil bør, samtidig med at de sigter mod øjeblikkelige forbedringer for de berørte børn, resultere i langsigtede, bæredygtige og positive forandringer for børn. Med henblik på at opnå en større virkning og et varigt udbytte er det vigtigt at fokusere på arbejdet med de ansvarshavende for at styrke de eksisterende systemer. 21 Et overblik over landekontekstanalyser for så vidt angår børns rettigheder findes i modul 1 i EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder: Integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejde, /17 lma/la/bh 11

12 Deltagelse og myndiggørelse EU bør arbejde sammen med partnerlande for at forbedre børns mulighed for at deltage i beslutningstagning og processer, der vedrører dem, på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau, i overensstemmelse med artikel 12 i FN's børnekonvention og generel bemærkning nr. 12. EU bør sigte mod at øge de ansvarshavendes bevidsthed om behovet for at høre børn og fremme forbedrede styringsstrukturer i overensstemmelse hermed. På denne måde vil børn blive yderligere myndiggjort og lære vigtige livsfærdigheder. EU bør sigte mod at rådføre sig med lokale organisationer, der arbejder med børn, for at sikre den bedste måde at bidrage til fremme af børns rettigheder på lokalt plan. Ikkeforskelsbehandling/lighed EU bør arbejde sammen med partnerlande for at sikre større lighed mellem alle børn ved at tage fat på diskriminerende love, politikker og praksisser og ved at fokusere på de mest marginaliserede børn. EU vil være meget omhyggelig med at undgå, at eksisterende forskelsbehandling, herunder kønsbaseret forskelsbehandling, utilsigtet bliver styrket, og snarere prioritere de mest marginaliserede for at mindske kløften for dem, der sakker længst bagud, ved at tage fat på de grundlæggende årsager og foreslå varige løsninger. Ansvarlighed og adgang til retsstaten EU's tiltag skal have til formål at forbedre partnerlandenes ansvarlighed og gennemsigtighed over for børn, deres familier og samfund for så vidt angår disse landes bestræbelser på at opfylde børns rettigheder. For at rettigheder kan give mening, skal effektive retsmidler være tilgængelige med henblik på at afhjælpe krænkelser. EU bør med sine tiltag tilstræbe at være særlig opmærksom på at sikre, at der findes effektive, børnespecifikke procedurer, som børn og deres repræsentanter har adgang til. Gennemsigtighed og adgang til oplysninger: EU's tiltag bør have til formål at forbedre gennemsigtigheden af partnerlandenes bestræbelser på at opfylde børns rettigheder og bidrage til at sikre børns frihed til at søge, modtage og videregive oplysninger i overensstemmelse med FN's børnekonvention. Med henblik på at myndiggøre børn skal de f.eks. have adgang til alderssvarende oplysninger, idet der lægges særlig vægt på kønsbaseret forskelsbehandling. EU kan øge partnerlandenes bevidsthed om behovet for at tilvejebringe sådanne oplysninger på alle områder, herunder i forbindelse med budgetbeslutninger og -udgifter. Det er også vigtigt, at udviklingsprogrammer og -projekter er gennemsigtige, og at oplysninger er tilgængelige og stilles til rådighed for rettighedshavere. 6846/17 lma/la/bh 12

13 Sammenhængende politik vedrørende børns rettigheder EU bør tilstræbe at sikre, at ingen politik eller tiltag inden for en sektor (f.eks. handel, energi, migration osv.) underminerer børns rettigheder, men at politikker og tiltag ideelt set støtter udøvelsen af rettighederne. Dette repræsenterer princippet om ikke at forvolde skade. Forbindelser mellem den rettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, og ligestilling Køn er en integreret del af den rettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, og EU er fortsat engageret i fremme, beskyttelse og gennemførelse af alle menneskerettighederne samt fuldstændig og effektiv gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og ICPD's handlingsprogram samt resultaterne af konferencerne til revision heraf og er fortsat engageret i seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder (SRSR) i denne forbindelse 22 samt konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, EU's strategi for lige muligheder for kvinder og mænd, EU's samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed og EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet dagsordenen for bæredygtig udvikling er en vigtig nylig tilføjelse til den internationale konsensus om betydningen af at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og af overholdelse, beskyttelse og opfyldelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og som en ramme for gennemførelse heraf. 22 Rådets konklusioner om kønsaspektet inden for udvikling, maj 2015, dok. 9242/ /17 lma/la/bh 13

14 C. Mainstreaming Mainstreaming går ud på systematisk at integrere børns rettigheder i alle EU's politikker, tiltag og programmer. Det medfører, at integration af børns rettigheder rækker ud over de traditionelle sektorer med fokus på børn såsom ernæring, sundhed og uddannelse og når ud til andre sektorer såsom energi, landbrug, transport, handel og investeringer, udviklingssamarbejde, humanitær bistand, infrastruktur, klimaændringer og miljø. Der er meget få, om nogen, politikker eller programmer, der er neutrale med hensyn til børn: De fleste påvirker børn direkte eller indirekte, positivt eller negativt. De fleste sektorer, hvis ikke alle, er endvidere indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden. Hvis vi skal levere faktiske resultater i forbindelse med børns rettigheder, skal alle sektorer yde et bidrag. Med henblik herpå understreger disse retningslinjer betydningen af at integrere børns rettigheder i alle sektorer og al programmering og fremhæver det væsentlige værktøj "EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder: integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejde" 23. EU og UNICEF er gået sammen om at udvikle dette innovative værktøj. Værktøjskassen blev lanceret i 2013 og indeholder praktisk vejledning i, hvordan børns rettigheder effektivt kan integreres og anvendes på tværs af bilaterale og multilaterale udviklingsbistandsprogrammer. Den indeholder mere end 80 innovative værktøjer og praktisk vejledning i form af otte tematiske moduler, der vedrører børns rettigheder inden for udviklingsprogrammering og sektorpolitikker, børns deltagelse, konsekvensanalyser, samarbejde med civilsamfundet, børns rettigheder i forbindelse med samfundsregulering, krisesituationer og budgetlægning. Den er et uvurderligt værktøj for embedsmænd i EU-institutionerne, EU-medlemsstaterne og alle udviklingsaktører. En oversigt over værktøjskassen findes online på engelsk, fransk og spansk: Der er også oprettet et websted for at fremme uddannelsesworkshops, der afholdes i EU's delegationer for alle udviklingspartnere: Her findes værktøjskassen på arabisk, engelsk, fransk, portugisisk, spansk og tysk. 23 EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder: integrering af børns rettigheder i udviklingssamarbejde /17 lma/la/bh 14

15 3. PRIORITETER FOR EU'S ENGAGEMENT At støtte og tilskynde partnerlande til at opfylde deres retlige forpligtelser for at fremme gennemførelsen af FN's børnekonvention og dens tre valgfrie protokoller samt andre internationale og regionale instrumenter og standarder vedrørende børns rettigheder. Især at bevidstgøre om, tilskynde til og støtte ratificeringen af den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder om en procedure for henvendelser 24 (tredje valgfri protokol til FN's børnekonvention), der trådte i kraft den 14. april At øge bevidstheden om og fremme en bedre forståelse af principperne og bestemmelserne i FN's børnekonvention, dens tre valgfrie protokoller og generelle bemærkninger samt andre internationale og regionale instrumenter og standarder med relevans for børns rettigheder, både i partnerlandene og blandt EU-personale på alle niveauer, herunder blandt personale, der ikke arbejder direkte med børns rettigheder. At fortsætte en rettighedsbaseret tilgang til gennemførelsen af de generelle foranstaltninger til gennemførelse af FN's børnekonvention som anført i generel bemærkning nr. 5, der til alle tider er styret af de fire generelle principper i FN's børnekonvention, nemlig ikkeforskelsbehandling, barnets tarv, barnets overlevelse og udvikling samt barnets deltagelse, for at sikre, at alle børn fuldt ud nyder godt af alle rettigheder i konventionen. At øge bevidstheden og fremme ligestilling mellem alle drenge og piger ved at lægge særlig vægt på at tackle kønsbaseret forskelsbehandling og sikre myndiggørelse af piger. At forbedre sammenhængen i EU's optræden udadtil vedrørende børn. At fremme synergi og forstærke det interinstitutionelle samarbejde, herunder med hensyn til initiativer, som fremmes af Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vedrørende børns rettigheder og med hensyn til EU's optræden udadtil vedrørende børn og tiltag, der gennemføres af EU's medlemsstater. 24 Den tredje valgfrie protokol til FN's børnekonvention er en international menneskerettighedstraktat, der giver FN's Komité for Barnets Rettigheder (Komitéen) mulighed for at behandle klagepunkter om krænkelse af børns rettigheder. Børn vil kun kunne rette henvendelse til FN, hvis det nationale retssystem ikke har kunnet afhjælpe krænkelsen. 6846/17 lma/la/bh 15

16 At supplere og forstærke EU's igangværende indsats i multilaterale fora og give børns rettigheder større vægt på den internationale dagsorden med henblik på at fremme udøvelsen heraf og forebygge krænkelser af børns rettigheder over hele verden. At støtte gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med særligt fokus på de mål, der er mest relevante for børn (se bilag II). Disse retningslinjer vil udgøre et supplement til al anden EU-indsats med henblik på at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. 4. EU'S VÆRKTØJER TIL FREMME OG BESKYTTELSE AF BØRNS RETTIGHEDER EU har en bred vifte af værktøjer og finansieringsinstrumenter til at fremme og forsvare børns rettigheder. Med henblik på at behandle børns rettigheder effektivt og sikre bæredygtig udvikling må EU sikre en sammenhængende og komplementær brug af sine forskellige instrumenter. Politiske dialoger giver mulighed for regelmæssigt at drøfte bilaterale, regionale og internationale spørgsmål af fælles interesse med partnerlandene under formelle rammer. Selv om disse dialoger ikke udelukkende har fokus på menneskerettighederne, findes der mekanismer, såsom strukturerede dialoger, til at rejse spørgsmål om menneskerettigheder, herunder børns rettigheder. Menneskerettighedsdialoger 25 har fokus på menneskerettigheder. Deres vigtigste formål er at sikre, at EU kan dele sine bekymringer over menneskerettighedskrænkelser med partnerlandene, indsamle oplysninger og forsøge at forbedre menneskerettighedssituationen i det berørte partnerland. Ud over dialoger på EU-plan fører medlemsstaterne også dialoger på nationalt plan med partnerlandene. Dialoger bør, når det er relevant, omfatte børns rettigheder og navnlig fremme de forskellige systemiske elementer, som et land skal styrke for at udøve børns rettigheder (beskrevet i afdeling 6 i de operationelle retningslinjer). Drøftelserne bør være baseret på en analyse af situationen for børns rettigheder i det pågældende land og fremhæve de væsentligste krænkelser og bekymringer, som børn oplever. 25 EU fører menneskerettighedsdialoger og har underudvalgsmøder eller konsultationer vedrørende menneskerettighederne med over 40 lande verden over. 6846/17 lma/la/bh 16

17 Erklæringer og demarcher er også vigtige værktøjer til at øge bevidstheden om børns rettigheder og internationale normer og standarder vedrørende fremme og beskyttelse heraf. De kan give muligheder for at fremme gennemførelsen af FN's børnekonvention og dens tre valgfrie protokoller. Børns rettigheder afspejles og behandles også i EU's landestrategier for menneskerettigheder og demokrati. EU-delegationerne kan prioritere visse spørgsmål, og i mange strategier er børns rettigheder fremhævet som en prioritet. Selv hvis dette ikke er tilfældet, anerkender EU, at det er et spørgsmål, der berører mange områder. Landestrategierne giver anledning til at foretage en tilbundsgående analyse af børns situation i et givet land og identificere mulige mangler og de tiltag og mekanismer, som er nødvendige for at sikre beskyttelsen af børns rettigheder. EU anvender sit bilaterale og multilaterale samarbejde til at fremme og beskytte børns rettigheder gennem komplementær brug af EU's geografiske og tematiske finansieringsinstrumenter i samarbejde med de nationale myndigheder, FN, civilsamfundet og andre partnere. Den nylige strategi handel for alle 26 udstikker en ambitiøs og omfattende dagsorden til sikring af, at økonomisk vækst går hånd i hånd med social retfærdighed, overholdelse af menneskerettighederne og høje arbejdstager- og miljøstandarder. GSP+ 27 er EU's vigtigste handelspolitiske instrument, der har til formål at fremme overholdelse af de grundlæggende internationale standarder inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i udviklingslandene. Det giver ensidig og generøs markedsadgang til sårbare udviklingslande, der forpligter sig til at ratificere og effektivt gennemføre de 27 centrale internationale konventioner. 28 Konventionen om barnets rettigheder (1989) og konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (1999) er blandt de 27 centrale konventioner under GSP+-ordningen. Det er en incitamentbaseret ordning, der regelmæssigt overvåges for at støtte og anspore udviklingslandene til at forfølge en bæredygtig udviklingskurs Handel for alle. En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik, oktober GSP+-landene omfatter til dato Armenien, Bolivia, Filippinerne, Georgien, Kap Verde, Kirgisistan, Mongoliet, Pakistan og Paraguay. Syv menneskerettighedserklæringer fra FN, otte konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om arbejdstagerrettigheder, otte multilaterale miljøaftaler og fire erklæringer om god regeringsførelse. 6846/17 lma/la/bh 17

18 Nylige EU-frihandelsaftaler indeholder endvidere retligt bindende bestemmelser om arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse. Forbud mod børnearbejde som defineret af ILO indgår udtrykkelig i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i alle handelsaftaler, der for nylig er forhandlet mellem EU og partnerlandene. Inddragelsen af civilsamfundet, herunder civilsamfundsaktører med fokus på børn, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, har central betydning for en vellykket gennemførelse af disse handelsinstrumenter og bidrager til at identificere problemer og fremtidige indsatsområder. Civilsamfundet i EU og vores partnerlande har også regelmæssige muligheder for at holde fælles møder med henblik på at drøfte relevante spørgsmål. 5. OPERATIONELLE RETNINGSLINJER Den operative del af retningslinjerne fastlægger metoder og midler til at arbejde effektivt hen imod fremme og beskyttelse af børns rettigheder i partnerlandene og de skridt, som EU vil tage med bedst mulig brug af alle de værktøjer, der er beskrevet ovenfor. Den tager hensyn til en lang række foranstaltninger, som Komitéen for Barnets Rettigheder har identificeret som nødvendige for en effektiv gennemførelse af FN's børnekonvention. Disse "generelle gennemførelsesforanstaltninger" 29, som de kaldes, dækker de lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger, som stater skal indføre for at gennemføre de rettigheder, der er indeholdt i FN's børnekonvention. Gennemførelsen af de generelle gennemførelsesforanstaltninger bør til alle tider være styret af de fire generelle principper i FN's børnekonvention (jf. afdeling 3). Ved at gennemføre en systemstyrkende tilgang behandler stater hele spektret af børns rettigheder, eftersom en systemtilgang sigter mod at beskytte alle rettigheder for alle børn, herunder og navnlig de mest sårbare og marginaliserede børn såsom internt fordrevne eller migrant- og flygtningebørn, herunder uledsagede børn, børn med handicap eller børn, der tilhører en minoritetsgruppe. Den tager også hensyn til de forskellige køns- og aldersspecifikke behov hos piger og drenge. 29 FN's Komité for Barnets Rettigheder udarbejdede generel bemærkning nr. 5 (2003) som svar på artikel 4 i FN's børnekonvention. Den beskriver deltagerstaternes forpligtelser til at udarbejde foranstaltninger til gennemførelse af FN's børnekonvention, som er blevet kendt som "generelle gennemførelsesforanstaltninger". 6846/17 lma/la/bh 18

19 Den følgende afdeling behandler de enkelte systemdele og beskriver de tiltag, som EU bør gennemføre, og tiltag, som EU bør samarbejde med partnerlandene om for at opnå en bedre beskyttelse af alle børns rettigheder. A. Lovgivning og politik Tiltag, der har til formål at fremme og beskytte børns rettigheder, skal være klart funderet i national lovgivning og ledsaget af politikker og retningslinjer, der støtter gennemførelsen. Det er afgørende, at al national lovgivning og alle nationale politikker er i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's børnekonvention og dens valgfrie protokoller. Dette kan opnås enten ved at indarbejde disse bestemmelser direkte i national ret eller ved at tilpasse national ret i overensstemmelse med internationale forpligtelser. EU bør støtte og tilskynde partnerlandene til at: tiltræde, ratificere og efterleve og/eller gennemføre og håndhæve de relevante internationale og regionale instrumenter og standarder 30 til fremme og beskyttelse af børns rettigheder, især FN's børnekonvention og dens tre valgfrie protokoller, ILOkonvention nr. 138 og 182 revidere og ophæve forbehold, som landet har taget med hensyn til FN's børnekonvention og dens tre valgfrie protokoller støtte vedtagelsen og revisionen af national lovgivning og relaterede administrative retningslinjer for at sikre, at de er forenelige med de relevante internationale normer og standarder vedrørende børns rettigheder, især FN's børnekonvention og dens valgfrie protokoller. Revisionen skal tage hensyn til konventionen i sin helhed og artikel for artikel samt anerkende, at menneskerettigheder er indbyrdes forbundne og udelelige 30 Andre menneskerettighedskonventioner, -standarder og -principper påvirker endvidere børns rettigheder og kan medtages for at håndtere de mange former for forskelsbehandling, som børn møder, f.eks. konventionen om flygtninges retsstilling og protokollen dertil, konventionen om rettigheder for personer med handicap og Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. 6846/17 lma/la/bh 19

20 gennemgå og revidere relevant lovgivning vedrørende retssystemets funktion og børns adgang til retsvæsenet for at: forbyde og straffe krænkelser af børns rettigheder, herunder i straffelovgivningen sikre, at personer, der er skyldige i krænkelser af børns rettigheder, retsforfølges sikre, at alle børn har lige adgang til retfærdige, hurtige og effektive retsmidler for at afhjælpe krænkelser udvikle børnevenlige procedurer med henblik på børns deltagelse i retssager, der er forbundet med efterforskning og retsforfølgning af krænkelser af børns rettigheder sørge for restitution, rehabilitering og social reintegration af børn, hvis rettigheder er blevet krænket, og fremme adgang til hjælpetjenester for ofre udvikle alternativer til tilbageholdelse af børn, navnlig når børn er idømt lange straffe EU understreger betydningen af at fremme alternativ børnepleje og give børn passende støtte, så de kan deltage i samfundslivet og have adgang til almene tjenester. EU fremmer FN's retningslinjer om alternativ børnepleje, der nævner betydningen af at forebygge, at familier og børn adskilles fra hinanden, og af at tilvejebringe passende alternativ pleje og beskyttelse af børn, der mangler forældreomsorg, gennem nøje fastlæggelse af, hvad der er i deres bedste interesse. 6846/17 lma/la/bh 20

21 B. Nationale strategier/dokumenter og handlingsplaner EU bør slå til lyd for, at der udvikles omfattende og rettighedsbaserede nationale strategier med udgangspunkt i FN's børnekonvention. En effektiv strategi er nødt til at forholde sig til situationen for alle børn og til alle rettigheder i FN's børnekonvention og må udvikles gennem en høringsproces, bl.a. med børn og unge. Der bør lægges særlig vægt på at identificere og prioritere marginaliserede og ugunstigt stillede grupper af børn såvel som børn i sårbare situationer for at sikre, at intet barn lades i stikken. Der bør især fokuseres på kønsrelevante spørgsmål. For at give autoritet til strategien bør den godkendes på højeste regeringsniveau og knyttes til national udviklingsplanlægning og inkluderes i national budgetlægning. De nationale handlingsplaner bør indeholde konkrete og realistiske mål vedrørende hele spektret af økonomiske, sociale og kulturelle samt civile og politiske rettigheder for alle børn 31. EU bør støtte og tilskynde partnerlandene til at: vedtage en national strategi til fremme, beskyttelse og udøvelse af børns rettigheder høre det lokale civilsamfund, relevante FN-agenturer og andre relevante multilaterale aktører, børn og unge i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af en sådan strategi og/eller handlingsplaner sikre, at strategien bygger på en børnerettighedsbaseret og kønsspecifik analyse af forholdene for landets børn, og at der tages hensyn til de afsluttende bemærkninger fra Komitéen for Barnets Rettigheder. C. Bilateralt og multilateralt samarbejde Samarbejdet om at støtte og tilskynde partnerlandene til at gennemføre børns rettigheder antager mange former, der spænder fra finansiel eller teknisk støtte til samarbejde med andre interessenter i partnerlandet eller i internationale fora. 31 Jf. generel bemærkning nr. 5 (2003), generelle gennemførelsesforanstaltninger for konventionen om barnets rettigheder, s /17 lma/la/bh 21

22 EU bør: sætte skærpet fokus på børns rettigheder i alle EU's eksterne forbindelser og samarbejdsinitiativer og fremme en sammenhængende og komplementær tilgang bringe børns rettigheder på bane i alle dialoger, i forhandlinger om handel m.v., i programplanlægningsdrøftelser, i landestrategier for menneskerettigheder og demokrati, i samarbejde med partnerlandet om 2030-agendaen osv. Samarbejde med civilsamfundet Partnerlandene bør indgå i et tæt samarbejde med NGO'er i den bredeste forstand, idet deres autonomi respekteres; disse omfatter f.eks. ikkestatslige menneskerettighedsorganisationer, børneog ungdomsstyrede organisationer og ungdomsgrupper, forældre- og familiegrupper, trossamfund, akademiske institutioner og faglige sammenslutninger. EU bør: arbejde tæt sammen med civilsamfundsorganisationer, både for at forstå de vigtigste problemer, børn oplever med hensyn til krænkelser af deres rettigheder og hindringer for udøvelsen af disse, samt for at finde de bedste løsninger. Et sådant samarbejde med civilsamfundet bør også tjene til at fremme et mere gunstigt klima for civilsamfundsaktører. EU bør tilskynde partnerlandene til at: arbejde tæt sammen med civilsamfundsorganisationer. Disse omfatter ikkestatslige menneskerettighedsorganisationer, børne- og ungdomsstyrede organisationer og ungdomsgrupper, forældre- og familiegrupper, trossamfund, akademiske institutioner og faglige sammenslutninger, fagforeninger, erhvervssammenslutninger og miljøorganisationer føre dialog med NGO'er i indrapporteringsprocesserne vedrørende gennemførelsen af den nationale strategi eller de nationale handlingsplaner og med hensyn til indrapporteringen til FN's Komité for Barnets Rettigheder. 6846/17 lma/la/bh 22

23 Internationalt samarbejde og samarbejde med andre aktører Artikel 4 i FN's børnekonvention fastsætter, at "[m]ed hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal deltagerstaterne gennemføre sådanne forholdsregler, i videst muligt omfang inden for de ressourcer, der er til rådighed, og hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt samarbejde" (fremhævelse med fed tilføjet). Partnerlandene kan drage fordel af teknisk bistand i forbindelse med gennemførelsen af konventionen, f.eks. fra De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF), FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) og andre FN-organer. EU bør: støtte det arbejde, der udføres af relevante internationale og regionale aktører vedrørende børns rettigheder, navnlig FN-organer og traktatorganer, især Komitéen for Barnets Rettigheder, FN's særlige procedurer og mekanismer, navnlig den særlige rapportør om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og FNgeneralsekretærens særlige repræsentanter for børn i væbnede konflikter og vold mod børn støtte relevante FN-organisationer såsom ILO, OHCHR, UNFPA, UNHCR, UNICEF, UN Women, OCHA, IOM og WHO støtte regionale mekanismer som f.eks. Europarådet, OSCE, Det Europæiske Netværk af Børneombudsmænd i Europa osv. fortsætte med at fremlægge den årlige resolution om barnets rettigheder sammen med de latinamerikanske stater, både i FN's Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet. EU opfordrer løbende stater til at undertegne, ratificere og gennemføre FN's børnekonvention og dens valgfrie protokoller. EU bør støtte og tilskynde partnerlandene til at: efterkomme anmodninger fra internationale menneskerettighedsorganer, navnlig fra Komitéen for Barnets Rettigheder, om beskyttelsesforanstaltninger, domme, afgørelser og henstillinger 6846/17 lma/la/bh 23

24 samarbejde med de relevante FN-menneskerettighedsmekanismer og -procedurer, herunder FN's Komité for Barnets Rettigheder, tematiske mekanismer samt landemekanismer, navnlig hvis de er relevante for at fremme og beskytte børns rettigheder samarbejde med regionale mekanismer for at sikre, at børns rettigheder fremmes og overholdes, herunder ved at overvåge fremskridtene. Samarbejde med Europarådets relevante mekanismer og fremme overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser med hensyn til børns rettigheder. D. Mobilisering af finansielle ressourcer, sikring af effektiv fordeling, virkning og anvendelse FN's børnekonventions generelle bemærkning nr. 19 (2016) om offentlig budgetlægning for udøvelse af børns rettigheder kommer med henstillinger til deltagerstaterne om, hvordan alle rettigheder under konventionen skal udøves, navnlig rettighederne for børn i sårbare situationer 32, gennem effektive, fair, gennemsigtige og bæredygtige offentlige budgetbeslutninger. FN's børnekonventions generelle bemærkning nr. 19 bygger på børnekonventionens generelle bemærkning nr. 5 om de generelle gennemførelsesforanstaltninger, idet lovgivning, politikker og programmer ikke kan gennemføres, hvis der ikke mobiliseres og afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer, og disse ikke anvendes på ansvarlig, effektiv, fair, gennemsigtig og bæredygtig vis. Prioriteterne for budgetbevilling og budgetudgifter skal fastlægges, idet barnets tarv skal komme i første række. 32 Som foreskrevet i generel bemærkning nr. 19, CRC/C/GC/19, 2016, afsnit 3, er "børn i sårbare situationer" børn, som er særligt udsatte for krænkelser af deres rettigheder, herunder, men ikke alene, børn med handicap, børn i flygtningesituationer, børn fra minoritetsgrupper, børn, der lever i fattigdom, børn i alternativ pleje og børn i konflikt med loven. 6846/17 lma/la/bh 24

25 EU bør: fortsat støtte børns rettigheder i programplanlægningen via en treleddet tilgang, o o o som fremmer alle børns rettigheder i EU's politiske dialoger som integrerer børns rettigheder i alle projekter og programmer (med EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder som referencevejledning) som støtter specifikke projekter og programmer for børn sikre en bedre og mere effektiv fordeling og anvendelse af ressourcer i gennemførelsen af ovennævnte treleddede tilgang, idet det samtidig sikres, at ressourcerne får optimal indvirkning på børns rettigheder gennem en komplementær brug af EU's geografiske og tematiske instrumenter og metoder sigte på at forbedre koordinering og sammenhæng mellem finansieringsaktiviteter, herunder fælles programplanlægning og fælles aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører, samt i Den Europæiske Unions overordnede optræden udadtil vedrørende børns rettigheder udnytte EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder til at styrke børnespecifik programplanlægning på tværs af alle sektorer og lægge særlig vægt på gennemgang af budgetstøtteprogrammer, som kan være blevet udviklet uden direkte analyse af børns rettigheder fortsat sikre, at kønsopdelte konsekvensanalyser tager højde for børns rettigheder, når det er relevant, i overensstemmelse med kravet om bedre regulering af vurderingen af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i forbindelse med EU's støtteprogrammer i EU's optræden udadtil tilskynde til og udforske muligheden for at kræve, at NGO'er og internationale organisationer, der arbejder direkte med børn, vedtager politikker for beskyttelse af børn (som f.eks. omfatter sikkerhedsundersøgelse af medarbejdere, undervisning, indberetningsmekanismer osv.). 6846/17 lma/la/bh 25