Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet."

Transkript

1 Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November

2 2

3 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har været i Danmark gennem en lang periode. Udviklingen og ændringerne over tid vil blive belyst og der vil blive foretaget sammenligninger med en række lande. Der er udvalgt en række kræftformer og kriterierne for udvælgelsen har bl.a. været sammenlignelighed over tid og kræftformer af en vis størrelse og betydning med hensyn til dødsfald. Kræftgruppen indeholder mange kræftformer, som har vidt forskellige årsager og som også kan have haft vidt forskellige forløb gennem tiden. Der er udvalgt 12 kræftformer: mundhule og svælg, spiserør, mave, tyk og endetarm, bugspytkirtel, lunge, bryst (kvinder), livmoderhals, livmoder, æggestok, prostata og blære. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kirsten Zachariassen har stået for layout og opsætning. Resultaterne præsenteres første gang i Odense ved Kræftsymposium 09 arrangeret af Dagens Medicin. 3

4 4

5 Indhold Forord... 3 Indhold... 5 Sammenfatning... 7 Indledning... 9 Materiale og metode Resultater for 12 kræftformer Kræft i mundhule og svælg Spiserørskræft Mavekræft Tyk og endetarmskræft Bugspytkirtelkræft Lungekræft Brystkræft Livmoderhalskræft Livmoderkræft Æggestokkræft Prostatakræft Blærekræft Usikkerheder og forbehold

6 6

7 Sammenfatning Gennem de seneste 50 år har der for flere kræftformer været positive udviklinger i dødeligheden. For både mænd og kvinder har der været faldende dødeligheder for mavekræft og tyk og endetarmskræft. For mænd har der været faldende dødeligheder af lungekræft og for kvinderne for livmoderkræft og for livmoderhalskræft. Derimod har der været stigende dødeligheder af mundhulekræft og spiserørskræft. Den mest markante gruppe med stærkt stigende dødelighed er lungekræft for kvinder. For flere kræftformer har Danmarks placering i forhold til en række lande været dårlig siden 1950 erne. For lungekræft blandt mænd og for livmoderkræft har Danmark siden 1950 erne været i den dårligste halvdel blandt 20 lande, og for tyk og endetarm, bryst og livmoderhals endda meget tæt på at have haft den højeste dødelighed. For andre kræftformer har udviklingen været negativ i forhold til de andre lande. Det drejer sig om mundhule, spiserør, lunge (kvinder) og prostata. I forhold til syv nabolande er billedet i de seneste fem år også broget. For adskillige kræftformer som tyk og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft, lungekræft for kvinder, brystkræft, livmoderhalskræft, æggestokkræft og prostatakræft har Danmark den højeste dødelighed. For mavekræft har Danmark den laveste dødelighed og for andre kræftformer ligger vi i midterfeltet. Dødeligheden af lungekræft (kvinder) er meget høj i Danmark. Danske kvinder har siden 1990 haft den højeste dødelighed af lungekræft blandt 20 lande. Der er flere dødsårsager, som f.eks. mundhulekræft og spiserørskræft, hvor dødeligheden har været stigende i Danmark modsat mange andre lande. Disse udviklinger kan næppe vendes uden en kraftig indsats for at få reduceret tobaks og alkoholforbruget. Danmark er dog ikke dårligt placeret for alle dødsårsager. Danmark ligger pænt placeret hvad angår mavekræft. Der er næppe nogen enkel forklaring på, at dødeligheden for en række kræftformer er høj og har været høj i en årrække. Det kan være, fordi der er mange med kræftsygdom i Danmark, det kan være, fordi danske kræftpatienter kommer sent til læge, der kan være forsinkelser hos den praktiserende læge, udredningen kan være mangelfuld eller tage for lang tid og endelig kan behandlingen være ikke optimal eller ske for sent. Når man skal forklare den danske udvikling i kræftdødeligheden i et internationalt perspektiv, må man principielt kræve, at der foreligger sammenlignelige data, som kan kaste lys over, hvilke af de nævnte forklarende faktorer, der spiller den store rolle. Sådanne data er kun vanskeligt tilgængelige og det ligger uden for dette notats rammer at forklare den danske udvikling. Der er dog ingen tvivl om, at kræftdødeligheden kan reduceres væsentligt ved at eliminere højrisiko adfærd, som rygning, stort alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Dertil kommer muligheder for tidlig diagnose og behandling som led i befolkningsbaseret screening af henholdsvis bryst, tykog endetarm og livmoderhals. 7

8 8

9 Indledning Der er enighed om, at udviklingen i sygelighed og dødelighed skal forstås ud fra en relativ kompleks forklaringsmodel, hvori indgår genetiske og biologiske forhold, befolkningens livsstil, sundhedsvaner og levevilkår samt sundhedsvæsenets forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats (se figur 1). Figur 1. Forklaringsmodel for sundhed og sygelighed den økonomiske og sociale fordeling af samfundets goder har haft betydning for kræftdødeligheden i vort samfund. Notatet omhandler udelukkende kræftdødsfald og dødeligheden vurderes i forhold til den totale befolkning. Dødsfaldene sættes ikke i relation til dem, der har en kræftsygdom, til dem der henvender sig til praktiserende læge eller til dem, der bliver opereret for deres kræftsygdom. Hvis analyserne viser, at kræftdødeligheden af en bestemt kræftform f.eks. er høj i Danmark at der er relativt mange dødsfald, kan disse analyser ikke udtale sig om, hvor problemet måtte ligge. Det kan jf. figur 2 være, fordi der er mange med kræftsygdom i Danmark, det kan være fordi danske kræftpatienter går sent til læge, der kan ske en ikke optimal behandling hos den praktiserende læge, udredningen kan være mangelfuld eller tage for lang tid og endelig kan behandlingen være ikkeoptimal eller være for sen. Det er derfor vigtigt at vurdere forekomst, dødelighed og overlevelse sammen, hvis man skal have det fulde billede. Figur 2. Forsinkelser fra symptom til diagnose og behandling af kræft Når man skal forklare den danske udvikling i kræftdødeligheden i et internationalt perspektiv, må man derfor principielt kræve, at der foreligger sammenlignelige data, som kan kaste lys over, hvilke af de nævnte forklarende faktorer, der spiller den store rolle. Sådanne data er kun vanskeligt tilgængelige og det ligger uden for dette notats rammer at forklare den danske udvikling. Det er sandsynligt, at udviklingen af vort sundhedsvæsen, den økonomiske udvikling, udviklingen i familiernes vilkår, miljøudviklingen, arbejdsmiljøudviklingen og 9

10 10

11 Materiale og metode Oplysningerne om kræftdødsfaldene stammer fra WHOs database over dødsfald og fra Nordcan. (Gerda Engholm, Jacques Ferlay, Niels Christensen, Freddie Bray, Marianne L. Gjerstorff, Åsa Klint, Jóanis E. Køtlum, Elínborg Ólafsdóttir, Eero Pukkala and Hans H. Storm (2009). NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Prediction in the Nordic Countries, Version 3.5. Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society (http://www.ancr.nu). Der er udvalgt 19 lande til sammenligningen med Danmark. Det er store OECD lande. Der sammenlignes med tre nordiske lande: Norge Sverige Finland, fire vesteuropæiske lande: Storbritannien Irland Holland Belgien, fire centraleuropæiske lande: Tyskland Frankrig Schweiz Østrig, fire sydeuropæiske lande: Italien Grækenland Spanien Portugal, og fire ikke europæiske lande: USA Canada Australien New Zealand. Storbritannien omfatter England, Wales, Skotland og Nordirland. Tyskland omfatter Vesttyskland i årene og fra 1990 og frem det forenede Tyskland. Det betød, at i 1990 blev Vesttysklands befolkning på 63 millioner suppleret med 16 millioner fra det tidligere DDR. Der foreligger ikke data for alle landene for nøjagtig de samme årstal, tabel 1. For tre kræftformer er det kun muligt at følge udviklingen i en mindre del af perioden. Tabel 1. Perioder hvor oplysninger om kræftdødsfald foreligger for de enkelte lande Første år Sidste år Danmark Finland Norge Sverige Belgien Irland Holland Storbritannien Østrig Frankrig Tyskland Schweiz Grækenland Italien Portugal Spanien Australien Canada New Zealand USA Der foretages tre typer af analyser. I den ene analysetype sammenlignes Danmark med alle øvrige 19 lande. Der beregnes, hvilken placering Danmark har i forhold de øvrige lande. Placering nummer 1 svarer til at have den laveste dødelighed og placering 20 svarer til at have den højeste dødelighed. Disse beregninger foretages i seks perioder 1950 erne, 1960 er,, 2000 erne. Det bemærkes, at der kun er 19 lande i den sidste periode, da Belgien kun har data til og med

12 I en anden type analyser sammenlignes Danmark med syv nabolande, nemlig de tre nordiske lande samt Storbritannien, Holland, Tyskland og Frankrig. Denne sammenligning foretages i enkelt periode I en tredje analyse sammenlignes Danmark udelukkende med de tre nordiske lande og der præsenteres dødeligheder for hvert enkelt kalenderår. Alle sammenligninger er foretaget for aldersgruppen år. Der er kun få dødsfald før 35 års alderen og det antages normalt, at usikkerheden på dødsattesterne er større hos de ældste, hvor der er flere konkurrerende dødsårsager. Det er kendt, at det specielt er i disse aldersgrupper, at Danmark har en høj dødelighed sammenlignet med andre lande. Analyserne præsenteres aldersstandardiseret, således at fundne forskelle ikke skyldes forskelle i aldersstrukturen mellem lande eller mellem forskellige perioder. I alle aldersstandardiseringer er anvendt direkte standardisering med den europæiske standardbefolkning med følgende vægte: Aldersgruppe Vægt I alt 100 Ved grupperingen af kræftdødsfald er anvendt koder ifølge tabel 2. Tabel 2. Anvendte ICD koder for de enkelte kræftformer ICD 6/7 ICD 8 ICD 9 ICD 10 Kræft i mundhule og svælg C00 C14 Kræft i spiserøret C15 Kræft i maven C16 Tyk og endetarmskræft C18 C21 Kræft i bugspytkirtlen C25 Lungekræft C34 Brystkræft C50 Livmoderhalskræft C53 Livmoderkræft , C54 C55 Æggestokkræft C56 Prostatakræft C61 Blærekræft C67 12

13 Resultater for 12 kræftformer I det følgende afsnit vises resultaterne for de udvalgte 12 kræftformer. Præsentationerne er bygget op efter samme model. Først vises Danmark sammenlignet med de tre nordiske lande for mænd og for kvinder. Disse analyser vises for hvert enkelt kalenderår. Dernæst vises resultaterne for Danmark i forhold til syv nabolande for perioden Den sidste tabel viser Danmarks placering blandt 20 lande fra 1950 erne og frem til 2000 erne. Til sidst angives for hver kræftform nogle vigtige årsager og nogle behandlingsmuligheder. De udvalgte grupper har meget forskellig størrelse. Tabel 3 viser det totale antal dødsfald for disse grupper i tre år, 1955, 1980 og De udvalgte grupper har også en meget forskellig overlevelse efter at kræftdiagnosen er stillet. Tabel 4 viser 5 års overlevelsen for mænd og kvinder baseret på kræfttilfælde fra perioden Variationen er fra 2 % for bugspytkirtelkræft til op i nærheden af 70 % for brystkræft, livmoderkræft og livmoderhalskræft. Tabel 3. Antal dødsfald for mænd og kvinder for udvalgte dødsårsager 1955, 1980 og 2005 Mænd Kvinder Kræft i mundhule og svælg Kræft i spiserøret Kræft i maven Tyk og endetarmskræft Kræft i bugspytkirtlen Lungekræft Brystkræft Livmoderhalskræft Livmoderkræft Æggestokkræft 403 Prostatakræft Blærekræft Dødsfald i alt Tabel 4. Aldersjusteret 5 års observeret overlevelse (%) Mænd Kvinder Kræft i munden Kræft i spiserøret 4 7 Kræft i maven Tyktarmskræft Endetarmskræft Kræft i bugspytkirtlen 2 2 Lungekræft 6 6 Brystkræft 68 Livmoderhalskræft 63 Livmoderkræft 70 Æggestokkræft 29 Prostatakræft 28 Blærekræft Al kræft (undtagen hud) Storm HH, Engholm G. Ugeskr Læger 2002;164: Storm HH, Engholm G. Overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 1981 til 1997 og fulgt til år 2001 tabeller. 13

14 Kræft i mundhule og svælg Danmark havde i 1950 erne, 1960 erne og i første halvdel af 1970 erne en lavere dødelighed end Norge, Sverige og Finland. Det gjaldt både mænd og kvinder. Fra midten af 1970 erne steg dødeligheden markant i Danmark og i slutningen af perioden var dødeligheden dobbelt så høj som i midten af 1970 erne. For både mænd og kvinder var dødeligheden til slut i perioden klart højere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Figur 3. Dødeligheden af kræft i mundhule og svælg. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Mænd, år, aldersstandardiserede rater pr Figur 4. Dødeligheden af kræft i mundhule og svælg. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

15 I alle lande er dødeligheden af mundhulekræft væsentlig højere blandt mænd end blandt kvinder. Specielt franske mænd har nu en meget høj hyppighed. Dødeligheden er generelt høj i de central og sydeuropæiske lande. Op til 1980 havde danske mænd en meget lav dødelighed, men derefter er dødeligheden steget mere i Danmark end i de andre lande, og Danmark slutter omkring midten blandt de 20 lande fra 1990 erne. Dødeligheden er generelt lav hos kvinderne. Men mens danske kvinder lå midt i gruppen af lande frem til 1980, har danske kvinder i 1990 erne den højeste dødelighed af mundhulekræft blandt de 20 lande. Figur 5. Dødeligheden af kræft i mundhule og svælg. Danmarks i forhold til syv nabolande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 5. Dødeligheden af kræft i mundhule og svælg Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til kræft i mundhule og svælg Tobak er årsagen til de fleste tilfælde af kræft i munden. Et stort tobaksforbrug gennem længere tid øger risikoen mest. Hvis man drikker alkohol har man større risiko for at få kræft i munden, sammenlignet med hvis man ikke drikker alkohol. Risikoen stiger med mængden man indtager. Behandling af kræft i mundhule og svælg Kræft i mundhulen kan behandles med operation, strålebehandling eller kemoterapi. 15

16 Spiserørskræft Danmark, Norge og Sverige havde frem til midten af 1970 erne den samme konstante dødelighed for både mænd og kvinder. Fra midten af 1970 erne steg dødeligheden markant i Danmark og i slutningen af perioden var dødeligheden dobbelt så høj som i midten af 1970 erne. For både mænd og kvinder var dødeligheden til slut i perioden klart højere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Finland lå meget højt i starten af perioden, men i de seneste 30 år for mænd og de seneste 15 år for kvinder har Finland haft den samme dødelighed som Norge og Sverige. Figur 6. Dødeligheden af spiserørskræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Mænd, år, aldersstandardiserede rater pr Figur 7. Dødeligheden af spiserørskræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

17 I alle lande er dødeligheden af spiserørskræft væsentlig højere blandt mænd end blandt kvinder. Specielt franske og britiske mænd har nu en meget høj hyppighed. Op til 1980 havde danske mænd en relativt lav dødelighed, men derefter er dødeligheden steget mere i Danmark end i de andre lande, og Danmark slutter i den dårligste tredjedel blandt de 20 lande fra 1990 erne. Dødeligheden er generelt lav hos kvinderne. Danske kvinder har for det meste ligget i den dårligste halvdel, og sidst i perioden har kun Holland, Irland og Storbritannien en højere dødelighed. Figur 8. Dødeligheden af spiserørskræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 6. Dødeligheden af spiserørskræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til spiserørskræft Rygere har større risiko for at udvikle kræft i spiserøret end ikke rygere. Jo mere man ryger, jo større er risikoen. Et stort forbrug af alkohol øger også risikoen. Hvis man både ryger og har et stort alkoholforbrug øges risikoen særlig meget. Overvægtige personer har en øget risiko for at få kræft i spiserøret. Det drejer sig om en særlig type af spiserørskræft (adenocarcinomer), og sidder hyppigst i den nederste del af spiserøret. Behandling af spiserørskræft Hvis det er muligt, vil man som regel blive opereret. I nogle tilfælde er det nødvendigt at mindske kræftknuden med kemoterapi og strålebehandling, før man får foretaget operation. Operation anses stadig for at være standardbehandlingen af kræft i spiserøret. Erfaringer tyder dog på, at nogle patienter i stedet for operation kan få en kombinationsbehandling med kemoterapi og strålebehandling. 17

18 Mavekræft Dødeligheden af mavekræft er aftaget dramatisk, ikke kun i Danmark, og for alle fire nordiske lande har der været tale om et jævnt fald siden 1950 erne. Danmark og Sverige har i hele perioden for både mænd og kvinder haft den laveste dødelighed. Dødeligheden er dobbelt så høj blandt mænd som blandt kvinder. I Danmark var dødeligheden 6 7 gange højere i starten af perioden i forhold til slutningen af perioden. Figur 9. Dødeligheden af mavekræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Mænd, år, aldersstandardiserede rater pr Figur 10. Dødeligheden af mavekræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

19 I alle lande er dødeligheden af mavekræft noget højere blandt mænd end blandt kvinder. Specielt Portugal har en meget høj dødelighed, mens USA har en meget lav. Både mænd og kvinder i Danmark har siden 1950 ligget pænt omkring den bedste tredjedel. I den sidste del af perioden har USA, Australien og Schweiz for både mænd og kvinder en lavere dødelighed end Danmark. Incidensen falder svarende til dødeligheden og årsagerne må tilskrives flere faktorer, som ændret kost, behandling af Helikobakter med penicillin, mere præcis diagnostik med allokering til spiserør, tarm og bugspytkirtel. Figur 11. Dødeligheden af mavekræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 7. Dødeligheden af mavekræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til mavekræft Infektion med bakterien Helicobacter pylori i mavesækken øger risikoen for at udvikle kræft i mavesækken. Meget tyder på, at overdreven indtagelse af saltet mad også øger risikoen. Behandling af mavekræft Operation er standardbehandlingen af kræft i mavesækken, så hvis det er muligt, vil man som regel blive opereret. Meget tyder også på, at høj indtagelse af grillede og røgede fødevarer øger risikoen. Rygere har også en øget risiko. 19

20 Tyk og endetarmskræft I internationale sammenligninger betragtes de to kræftformer ofte samlet, da der kan være problemer med afgrænsningen. Dødeligheden i Danmark er høj sammenlignet med de tre nordiske lande. Det gælder både mænd og kvinder, og sådan har det været siden 1950 erne. Der har dog været et ikke ubetydeligt fald i dødeligheden i Danmark (og I Norge) i de seneste 10 år, og der er tegn på, at forskellen mellem Danmark og de tre nordiske lande mindskes. Dødeligheden er % højere blandt mænd end blandt kvinder. Figur 12. Dødeligheden af tyk og endetarmskræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Mænd, år, aldersstandardiserede rater pr Figur 13. Dødeligheden af tyk og endetarmskræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

21 Kønsforskellen er ikke så stor for denne kræftform. I de lande, hvor dødeligheden er højest, er raten dobbelt så høj som i de lande, hvor dødeligheden er lavest. New Zealand har den højeste, Grækenland den laveste dødelighed. Den danske dødelighed af tarmkræft er meget høj i forhold til de andre. Blandt mændene har kun Irland, udover New Zealand, i den sidste periode en højere dødelighed end danskerne, og blandt kvinderne har kun New Zealand en højere dødelighed. Den danske dødelighed af tarmkræft har lige siden 1950 erne hørt til de allerhøjeste. Det observerede fald kan tilskrives bedre kirurgisk behandling, som først sent blev indført i Danmark. Danmark har haft en meget høj incidens af tyk og endetarmskræft. Figur 14. Dødeligheden af tyk og endetarmskræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 8. Dødeligheden af tyk og endetarmskræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til tyk og endetarmskræft Overvægt øger risikoen for at udvikle kræft i tyktarmen. Til gengæld beskytter fysisk aktivitet. Sammenhængen med overvægt og kræft i endetarmen er dog ikke lige så overbevisende som for tyktarmskræft. Alkohol øger risikoen for tarmkræft.kilde: Behandling af tyk og endetarmskræft Man behandler primært kræft i tyk og endetarm ved at fjerne kræften ved en operation, men strålebehandling og kemoterapi kan også være en del af behandlingen. 21

22 Bugspytkirtelkræft Forløbet for dødeligheden af bugspytkirtelkræft har haft et ensartet forløb for både mænd og kvinder i de fire nordiske lande. Dødeligheden i Danmark er især hos kvinder en anelse højere end i de tre øvrige nordiske lande. Først har der været tale om en stigning, og derefter en stagnation eller et svagt fald. Figur 15. Dødeligheden af bugspytkirtelkræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Mænd, år, aldersstandardiserede rater pr Figur 16. Dødeligheden af bugspytkirtelkræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

23 Kønsforskellen er ikke så stor for denne kræftform. Den danske dødelighed af bugspytkirtelkræft er høj i forhold til andre lande. Sammenlignet med de syv nabolande har Danmark både hos mænd og kvinder den højeste dødelighed. Også i forhold til alle 20 lande har Danmark tæt på den højeste dødelighed. Figur 17. Dødeligheden af bugspytkirtelkræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 9. Dødeligheden af bugspytkirtelkræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd 16 Kvinder 19 Årsager til kræft i bugspytkirtlen Tobaksrygning er den bedst kendte årsag til kræft i bugspytkirtlen. Omkring 25 pct. af alle tilfælde tilskrives rygning. Personer med kronisk betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis) har en forhøjet risiko for at få kræft i bugspytkirtlen. Kronisk betændelse i bugspytkirtelen kan have flere årsager, specielt eet stort længerevarende alkoholforbrug. Behandling af bugspytkirtelkræft Operation er den mest anvendte behandling for kræft i bugspytkirtlen. Om man kan blive opereret afhænger først og fremmest af kræftknudens størrelse og placering, samt om kræften har spredt sig. Både fedme og sukkersyge synes at øge risikoen. 23

24 Lungekræft En enkelt adfærd rygning er ansvarlig for mindst 85 % af alle lungekræfttilfælde. At undgå rygning og udsættelse for andres røg er nøglen til at reducere dødeligheden af lungekræft. For lungekræft er der store forskelle mellem landene og mellem mænd og kvinder. For mændene har der været en stigende lungekræftdødelighed siden Denne stigning er på forskellige tidspunkter afløst af et fald. Siden midten af 1980 erne har Danmark haft den højeste dødelighed blandt de fire nordiske lande. Niveauet for kvinderne er lavere, men der har stort set gennem hele perioden været tale om en stigende dødelighed. Dødeligheden blandt danske kvinder ligger langt over niveauet for de tre øvrige nordiske lande. Figur 18. Dødeligheden af lungekræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Mænd, år, aldersstandardiserede rater pr Figur 19. Dødeligheden af lungekræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

25 Dødeligheden af lungekræft blandt mænd varierer relativt lidt mellem landene. Forskellen mellem kvinderne er langt større. Sverige ligger lavt hos mændene, mens Spanien og Portugal ligger lavest hos kvinderne, men dødeligheden er også lav for kvinder i de andre sydeuropæiske lande. Danske mænd har ligget i den dårligste halvdel siden 1950, mellem plads 10 og 14. Danske kvinder har siden 1950 ligget i den dårligste tredjedel, og fra 1990 erne har danske kvinder haft den højeste lungekræftdødelighed blandt de 20 lande, hvilket svarer til rygemønsteret. Figur 20. Dødeligheden af lungekræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 10. Dødeligheden af lungekræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til lungekræft Mere end 90 procent af alle tilfælde af lungekræft skyldes tobak. Risikoen øges jo mere man ryger. En storryger har omtrent 20 gange øget risiko i forhold til en ikke ryger. Undersøgelserne har vist, at luftforurening øger risikoen for lungekræft med cirka 30 procent. Det svarer til risikoen for at udvikle lungekræft ved passiv rygning. Risikoen for at få lungekræft på grund af luftforurening er dog minimal i forhold til risikoen for at få lungekræft på grund af rygning. Behandling af lungekræft Behandlingen af lungekræft kan være operation, kemoterapi eller strålebehandling. Nogen gange kombineres de forskellige behandlinger. 25

26 Brystkræft En række faktorer er forbundet med udvikling af brystkræft, som er meget sjælden hos mænd. Sygdommen er hyppigere hos kvinder, der tidligt har fået menstruation og sent er gået i overgangsalder, ligesom sygdommen ses hyppigere hos kvinder som ikke har født børn, eller som har født deres første barn i en sen alder. Alkohol har stor betydning, men også for lidt frugt og grønt, inaktivitet, overvægt og arvelige forhold har betydning, mens der ikke er enighed om betydningen af tobak Men sammenlignet med risikofaktorer for andre sygdomme er sammenhængene relativt svage og det betyder, at det er svært at forebygge sygdommen. Danmark har en høj dødelighed af brystkræft. Dødeligheden har ikke ændret sig meget i de fire nordiske lande, men Danmark har siden 1950 haft den klart højeste dødelighed og højeste incidens. Figur 21. Dødeligheden af brystkræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

27 For brystkræft er der forholdsvis beskedne forskelle mellem landene med de laveste og landene med de højeste dødeligheder. Danmark har siden 1950 haft en af de allerhøjeste dødeligheder blandt de 20 lande, og i de sidste to perioder fra 1990 erne har Danmark haft den højeste dødelighed. Figur 22. Dødeligheden af brystkræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 11. Dødeligheden af brystkræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til brystkræft Hormoner (østrogen) spiller en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft. Udover arvelighed har forbruget af alkohol, kost og motionsvaner samt natarbejde også betydning for risikoen. Faktorer, der øger risikoen: Tidlig pubertet høj alder ved første fødsel sen overgangsalder (menopause) hormontilskud efter overgangsalderen alkohol overvægt efter overgangsalderen fysisk inaktivitet natarbejde ioniserende stråling Behandling af brystkræft Når diagnosen er stillet, er behandlingen af brystkræft oftest først en operation. Afhængig af sygdomsstadiet får man ofte også strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen. 27

28 Livmoderhalskræft Tidligere havde danske kvinder en markant højere dødelighed end kvinder i de tre øvrige nordiske lande på grund af livmoderhalskræft. Men siden 1960 erne har der været tale om et meget kraftigt fald i dødeligheden i Danmark og i slutningen af perioden er Danmark på niveau med Norge og dødeligheden er ikke meget højere end i Sverige og Finland. Dødeligheden i Danmark er nu 4 5 gange lavere end den var i 1960 erne. Figur 23. Dødeligheden af livmoderhalskræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

29 Selvom dødeligheden er faldet dramatisk i Danmark er Danmark stadig et land med en af de allerhøjeste dødeligheder. Figur 24. Dødeligheden af livmoderhalskræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 12. Dødeligheden af livmoderhalskræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med Human Papillomavirus (HPV). HPVinfektion er en seksuelt overført sygdom, som ikke giver symptomer. Hos en mindre gruppe kvinder kan HPV infektionen blive kronisk, hvilket kan føre til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft. Undersøgelser har også vist, at der er sammenhæng mellem udvikling af kræft i livmoderhalsen og rygning. Der findes ingen behandling for HPV infektion, men der er nu udviklet en vaccine mod HPV. Behandling af livmoderhalskræft Behandlingen afhænger af hvilket stadie, der er tale om det vil sige, hvor udbredt kræften er. Har man livmoderhalskræft i stadium IA, består behandlingen enten i en kegleoperation eller en operation, hvor man får fjernet livmoderen. I nogle tilfælde kan man få en operation, så man stadig kan få børn senere hen. Har man livmoderhalskræft i stadium IB, vil man som regel få fjernet livmoderen og lymfeknuderne i bækkenet (radikal operation). Har man livmoderhalskræft i stadium II, III eller IV får man tilbudt strålebehandling samtidig med kemoterapi. 29

30 Livmoderkræft Tidligere havde danske kvinder en markant højere dødelighed end kvinder i de tre øvrige nordiske lande på grund af livmoderkræft. Men siden 1960 erne har der været tale om et meget kraftigt fald i dødeligheden i Danmark og i slutningen af perioden er Danmark på niveau med de øvrige nordiske lande. Dødeligheden i Danmark er nu 3 4 gange lavere end den var i 1960 erne. Figur 25. Dødeligheden af livmoderkræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

31 For livmoderkræft er der forholdsvis små forskelle mellem landene med de laveste dødeligheder og landene med de højeste dødeligheder. Danmark har i hele perioden ligget placeret i midten sammenlignet med andre lande. Figur 26. Dødeligheden af livmoderkræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 13. Dødeligheden af livmoderkræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til livmoderkræft Kræft i livmoderen rammer primært kvinder efter overgangsalderen. Kendte risikofaktorer, som i forskellig grad øger risikoen for livmoderkræft: Lang tids østrogenpåvirkning Menstruation i ung alder og sen overgangsalder Barnløshed Fedme øger risikoen P piller mindsker risikoen Motion mindsker risikoen Stress mindsker risikoen Behandling af livmoderkræft Kræft i livmoderslimhinden behandles først og fremmest med operation. Det kan være nødvendigt at supplere med kemoterapi og eventuelt strålebehandling afhængig af, hvor udbredt sygdommen er. Hvis sygdommen er meget fremskreden, eller hvis lægerne skønner, at det er for risikabelt at operere, bliver man oftest tilbudt kemoterapi. Hormonbehandling kan også komme på tale. 31

32 Æggestokkræft Forløbet for dødeligheden af æggestokkræft har haft et ensartet forløb i de fire nordiske lande. Dødeligheden i Danmark har været en anelse højere, men forskellen er dog mindsket i slutningen af perioden. Først har der været tale om et nogenlunde konstant forløb, og derefter et svagt fald. Figur 27. Dødeligheden af æggestokkræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

33 For æggestokkræft er der forholdsvis små forskelle mellem landene med de laveste dødeligheder og landene med de højeste dødeligheder. Danmark har en af de højeste dødeligheder sammenlignet med de øvrige lande. Figur 28. Dødeligheden af æggestokkræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 14. Dødeligheden af æggestokkræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder 18 Årsager til æggestokkræft Der er en sammenhæng mellem hormonelle faktorer og udvikling af kræft i æggestokkene, og i et mindre antal tilfælde (5 10 procent) kan sygdommen være arvelig. I de fleste tilfælde er det dog ikke muligt at angive nogen årsag. Kræft i æggestokkene er lidt hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn, sammenlignet med kvinder der har født mange børn. Behandling af æggestokkræft Operation er den mest anvendte behandling for kræft i æggestokkene, og næsten alle tilbydes kemoterapi efter operationen. Hvis kræften er afgrænset til æggestokkene, vil man efter operation have stor sandsynlighed for at blive helbredt for sygdommen, hvis kræftcellerne ikke er meget ondartede. Der synes at være en sammenhæng med både højde og overvægt i forhold til æggestokkræft. Høje kvinder og kvinder med BMI over 30 (fedme) har således en forøget risiko. 33

34 Prostatakræft Forløbet for dødeligheden af prostatakræft har haft et ensartet forløb i de fire nordiske lande. Først har der været tale om et nogenlunde konstant forløb, derefter en svag stigning og til slut i perioden et svagt fald. Der er kun små forskelle mellem landene. Figur 29. Dødeligheden af prostatakræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

35 For prostatakræft er der forholdsvis små forskelle mellem landene med de laveste dødeligheder og landene med de højeste dødeligheder. Danmark har frem til 1980 erne ligget placeret omkring midten, men har mod slutningen en af de højeste dødeligheder. Figur 30. Dødeligheden af prostatakræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 15. Dødeligheden af prostatakræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd Kvinder Årsager til prostatskræft Man ved meget lidt om, hvilke faktorer der har betydning for, hvorfor prostatakræft opstår, men det tyder på, at risikoen påvirkes af det miljø, man lever i. Flytter man fra et område med lav forekomst til et område med en høj forekomst af sygdommen, øges risikoen nemlig for at udvikle prostatakræft. Forskerne skønner, at prostatakræft er arvelig i mindre end 10 pct. procent af alle tilfælde. Nyere forskning peger mod, at risikoen for udvikling af prostatakræft er let øget hos overvægtige og fede mænd. Behandling af prostatakræft Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Hos mellem pct. af de mænd, der får konstateret prostatakræft, er sygdommen ikke livstruende. Hvis man i en høj alder får konstateret en relativ godartet prostatakræft, er det almindeligt ikke at blive behandlet. Dette skyldes, at både helbredende og lindrende behandling har bivirkninger, som kan give flere problemer end sygdommen i sig selv. Behandling af prostatakræft består som regel af operation, strålebehandling og medicinsk behandling. 35

36 Blærekræft Forløbet for dødeligheden af blærekræft har haft et ensartet forløb for både mænd og kvinder i de fire nordiske lande. Dødeligheden har dog for både mænd og kvinder været faldende i de seneste år. Men det er karakteristisk, at dødeligheden konstant har været næsten dobbelt så høj i Danmark som i de øvrige tre nordiske l Figur 31. Dødeligheden af blærekræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Mænd, år, aldersstandardiserede rater pr Figur 32. Dødeligheden af blærekræft. Danmark sammenlignet med tre nordiske lande Kvinder, år, aldersstandardiserede rater pr

37 Danmark har en af de højeste dødeligheder af blærekræft, og det gælder både mænd og kvinder. Figur 33. Dødeligheden af blærekræft. Danmarks placering blandt 20 lande Alder år, aldersstandardiserede rater pr Tabel 16. Dødeligheden af blærekræft Danmarks placering blandt 20 lande (1 bedst, 20 dårligst). Alder år, aldersstandardiserede rater pr Mænd 18 Kvinder 19 Årsager til blærekræft Den hyppigste, kendte årsag til blærekræft er tobaksrygning. Tobaksrygning er skyld i ca. en tredjedel af alle tilfælde af blærekræft. Visse kemikalier f.eks. på arbejdspladsen øger også risikoen for at udvikle kræft i blæren. Behandling af blærekræft Man kan blive behandlet for kræft i blæren på flere måder. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og ens almene helbredstilstand. Behandling af blærekræft kan være bortskrælning af kræftknuden ved en kikkertoperation, skylning af blæren med Calmettevaccine eller kemoterapi, fjernelse af blæren ved operation samt strålebehandling eller kemoterapi. 37

38 38

39 Usikkerheder og forbehold Dødsattesten Alle analyserne i dette kapitel bygger på medicinske informationer fra dødsattesterne. Udover de statistiske usikkerheder kan der være andre grunde til varsomhed med tolkningen af analyserne, såsom ufuldstændige kliniske informationer omkring dødsfaldet eller diagnostiske fejl. Derudover kan ændringer i teknologi, procedurer og diagnostiske metoder indvirke på kvaliteten af indholdet på dødsattesten. Et andet væsentligt problem er pålideligheden af informationerne fra dødsattesterne. Der er velkendte problemer, men de forsøges minimeret ved i denne rapport, at betragte lande der har en meget lang tradition for udfyldelse af dødsattester. En stor del af unøjagtighederne ved kodningen af dødsattesterne kan undgås ved at anvende grupper af dødsårsager og derved gøre det muligt at foretage meningsfulde sammenligninger. Ofte antages, at der kan være vanskeligheder med diabetes, demens, senilitet, symptomer og dårligt definerede tilstande, mens kræftdiagnoser normalt betragtes som mere pålidelige. Der vil altid være problemer, når der sammenlignes internationalt. F.eks. kan de kriterier, der anvendes til at angive om et dødsfald var forsætligt (selvmord eller mord) eller uforsætligt (ulykke) variere mellem lande, selvom den samme sygdomsklassifikation anvendes. Der kan mangle information på dødsattesten til at afgøre, om dødsfaldet er forsætligt eller der kan bevidst gives vildledende oplysninger af offer, gerningsmand eller den person, der udfærdiger dødsattesten. De ændringer, der introduceres ved klassifikationsskift kan i høj grad afhænge af lægernes vaner og af forskelle mellem lande. Det har også været anført, at engelske læger har en præference for sygdomme i luftvejene, mens franske læger foretrækker sygdomme i fordøjelsesorganerne. Udover at der altid skal anføres den tilgrundliggende dødsårsag på dødsattesten, kan der angives en eller to medvirkende årsager. Undertiden kan kvaliteten måske lide under, at udfærdigelse af dødsattester opfattes som ikke meriterende rutinearbejde, et lavt prioriteret arbejde. Under læsning af kurverne er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis man observerer en stigende dødelighed, kan det ikke umiddelbart afgøres, om det skyldes en aktuel stigning i sygeligheden eller en ændret diagnosticering. Omvendt kan en aftagende dødelighed betyde en reel aftagende sygelighed, en forbedret behandling eller måske en ændring i den måde sygdommen opdages på. Sygdomsklassifikationer Den internationale sygdomsklassifikation International Classification of Diseases (ICD), udarbejdet af WHO, anvendes til at beskrive dødeligheden. Systemet grupperer sygdomme og dødsårsager, så dødeligheder kan sammenlignes mellem lande og over tid. ICD har fungeret i over 100 år og er blevet revideret ca. hvert 10. år i takt med en øget medicinsk viden, som giver anledning til flere detaljer. Revisionerne vanskeliggør sammenligningerne over tid. Undertiden gives der også nye regler for valg af den tilgrundliggende dødsårsag. Endelig kan nationale regler påvirke sammenligneligheden med andre lande. Da der er langt flere koder i de senere versioner end i de tidlige, findes der ikke nogen entydig oversættelse mellem de enkelte koder i de forskellige ICD revisioner. Men heller ikke de enkelte koder i den første revision (med kun få koder) kan direkte henføres til et antal koder i de senere revisioner. Det er vigtigt at gruppere dødsårsa 39

40 gerne for at imødegå de problemer, som de skiftende klassifikationer har medført. Man skal dog altid være opmærksom på det, der sker mellem to klassifikationsskift. Undertiden foretages en dobbeltkodning, hvorved et antal dødsattester kodes først efter den udgåede klassifikation og derefter efter den nye. Men der er en lang række forhold, der gør det vanskeligt at foretage sammenligninger mellem lande og over tid. Flere publikationer gennem tiden peger på upræcise diagnoser, og også bedømmelsen af den tilgrundliggende dødsårsag varierer senest er Danmark gået over til at bruge computergenereret dødsårsag ved brug af programmet ACME der som konsekvens af kræftsygdomme med lang overlevelse kan betyde at disse underrepræsenteres i forhold til den registrering, der skete tidligere. Rent teknisk er det undertrykkelse af kræftdiagnoser, der indføres i kommentarfeltet som f.eks. prostatakræft. Kodningen i de enkelte lande kan spille en rolle for sammenligneligheden mellem landene. F.eks. kan valget af den tilgrundliggende årsag variere mellem lande. Det er den tilgrundliggende årsag, der vises i statistikkerne, og WHO har regler for, hvordan den tilgrundliggende årsag vælges. Den vælges som den sygdom eller skade, der starter rækken af sygelige tilstande, der direkte fører til døden eller ydre omstændigheder ved en ulykke eller voldshandling, som var årsag til den fatale skade. Også de informationer statistikproducenten har adgang til og kvaliteten af dette materiale kan påvirke sammenligneligheden. Ligeledes kan der være nationale traditioner for valget af den tilgrundliggende årsag. F.eks. anvendes diagnosen symptomer og mangelfuldt definerede tilstande meget hyppigt i Danmark og med en øget hyppighed gennem de seneste år frem til 1996, hvorefter hyppigheden igen er faldet. Også nationale forskelle i obduktionsrater kan påvirke pålideligheden af diagnoserne og dermed mindske sammenligneligheden. 40

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år Dødeligheden i gennem 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Knud Juel gennem Dødeligheden i 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: international, sammenligning, sundhed,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm KRÆFTENS BEKÆMPELSE FADL S FORLAG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Forfattere: Overlæge Inge Haunstrup

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere