Afgørelse. efter i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009):

Transkript

1 MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 4. december 2009 J.nr. MKN Afgørelse efter i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009): Miljøklagenævnet stadfæster Ribe Amts afgørelse af 24. oktober 2006 om tilladelse til indvinding af overfladevand til Kærgård Fiskeri med 213 l/s med ændret affattelse af vilkår 1 og 2, ophævelse af vilkår 3 samt nye vilkår 7 og 8, jf. nedenfor side 17-18: Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Sagens indbringelse for nævnet... 2 Redegørelse for sagen... 2 Klagen til nævnet... 9 Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Miljøklagenævnets bemærkninger Miljøklagenævnets afgørelse Afgørelsen er truffet af ankechef, cand.jur. Jørgen Bjerring uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. vandforsyningslovens 75, stk. 1, og miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3.

2 - 2 - Sagens indbringelse for nævnet Den 24. oktober 2006 meddelte Ribe Amt tilladelse til indvinding af overfladevand til Kærgård Fiskeri efter i lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning med senere ændringer. Tilladelsen er offentliggjort den 25. oktober Med skrivelse af 17. november 2006 har Danmarks Sportsfiskerforbund klaget over tilladelsen. Klagen er indkommet rettidigt, og Danmarks Sporsfiskerforbund er klageberettiget i henhold til vandforsyningslovens 80, stk. 2. Sagen er overført fra Skov- og Naturstyrelsen til Miljøklagenævnet, og afgørelsen i sagen skal træffes efter de hidtil gældende regler, jf. 6, stk. 5 og 6, i lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. Redegørelse for sagen Beliggenhed og ejerforhold Kærgård Fiskeri er beliggende på adressen Stenbæksvej 13, 7200 Grindsted i Billund Kommune og har matrikelnummer 4n, Hinnum By, Grindsted. Dambruget er ejet af Blåhøj Fiskeri I/S, Præstegårdsvej 9, 7330 Brande. Dambrugets indretning og produktion Kærgård Fiskeri er indrettet som et traditionelt jorddambrug med 10 damme. Kærgård Fiskeri indtager vand fra Simmelbæk, hvor der er etableret et hovedstemmeværk, og dambruget har sit vandindtag umiddelbart opstrøms dette ved den sydlige brink. Fra dambrugets fødekanal ledes det indtagne vand til 6 damme (21 m x 6,5 m), der ligger i retning nord-syd med indløb i den sydlige ende. Vandet fra dammene ledes til en mindre afløbskanal og videre herfra til en sidegren af dambrugets fødekanal. Fra sidegrenen ledes vandet videre til 4 damme, der parvist ligger i forlængelse af hinanden i øst-vestlig retning (de to østligste: 65 m x 7 m, de to vestligste: 73 m x 7 m). Fra udløbet af de to vestligste damme løber vandet til dambrugets bagkanal og samme sted løber vandet fra fødekanalen via en rørføring til bagkanalen. I dambrugets bagkanalen er der en returpumpe, der kan pumpe vand fra bagkanalen op i fødekanalens sidegren (returpumpning). Returpumpekapaciteten er på maksimalt 70 l/s. Fra dambrugets bagkanal løber vandet til dambrugets bundfældningsbassin, der har en beregnet kapacitet på 213 l/s.

3 - 3 - Dambruget kan fjerne CO 2 og tilføre ilt til vandet via padelhjuls-beluftere, der kan flyttes rundt til de forskellige bassiner på dambruget. Fra bundfældningsbassinet løber vandet ud i Simmelbæk ca. 100 m nedstrøms stemmeværket. Dambrugets fiskebestand har i perioden fra været på mellem 5 og 24 tons fisk. Kendelse Dambruget er etableret i henhold til landvæsensnævnskendelse af 9. marts Dambrugsbekendtgørelsen Dambruget har ifølge afgørelse fra Miljøklagenævnet af 29. januar 1992 tilladelse til at anvende 33 tons foder pr. år. Ved afgørelse af 15. december 1989 fra Ribe Amt har Kærgård Fiskeri tilladelse til at aflede 213 l/s pr. år. Miljøgodkendelse Kærgård Fiskeri har ansøgt Ribe Amt om miljøgodkendelse ved skrivelse af 29. december Dambruget er endnu ikke miljøgodkendt. Natur og planforhold Simmelbæk løber ca. 18 km nedstrøms Kærgård Fiskeri sammen med Påbøl Bæk (umiddelbart opstrøms Hoven) og bliver herefter til Hoven Å, der 2,5 km længere nedstrøms løber til Omme Å. Omme Å løber ca. 16 km længere nedstrøms ud i Skjern Å, der efter ca. 14 km løber ud i Ringkøbing Fjord. Simmelbæk har en medianminimums-vandføring (Q mm ) på ca. 110 l/s opstrøms dambruget (station vejbro syd for Nørreager). Oplandet til Kærgård Fiskeri, der giver anledning til denne vandføring, er på 28,5 km 2. Medianminimumsvandføringen blev fastsat i Hedeselskabets rapport Bestemmelse af vandføringens medianminimum i nedbørs-områderne 25, 30 og 39, Mellem dambrugets ind- og udløb er en strækning i Simmelbæk med reduceret vandføring på ca. 100 m (målt via Denne strækning samt strækningerne opstrøms indløbet og nedstrøms udløbet har målsætningen B2 (Laksefiskevand), jf. Regionplan 2005, kortbilag 7: Vandløb, søer og kystvande. Regionplan 2005 (skema 30.2, s. 199) angiver, at kravet til vandløbskvalitet for vandløb med B2-målsætning mindst er en faunaklasse 5. Dette svarer til den generelle sammenhæng mellem kvalitetsmålsætninger i vandløb og faunaklasse angivet i Miljøministeriets vejledning om biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, jf. vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 5, Der er ikke fastsat DVFI-målsætningsklasse eller optimal faunaklasse ved Kærgård Fiskeri. Faunaklassen var i Simmelbæk op- og nedstrøms Kærgård Fiskeri i årene følgende:

4 - 4 - Dato DVFI, Simmelbæk, nedstrøms Kærgård Fiskeri DVFI, Simmelbæk, opstrøms Kærgård Fiskeri Det nuværende stemmeværk giver anledning til en opstemning af vandet på ca. 1 meter med en opstuvningszone opstrøms i Simmelbæk på ca. 250 m. Udover en ungfiskesluse findes der ingen fiske- eller faunapassage ved stemmeværket. I Simmelbæk ligger yderligere et dambrug med spærrende opstemning (Hjortlund Dambrug). Ribe Amts Regionplan fastsætter (s. 197) blandt andet følgende retningslinje, 30.1, for vandløb (s. 197): Vandløbene i Ribe Amt skal normalt sikres et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Målsætningerne for vandløbene er vist på kortbilag 7. På kontrolstationerne omkring Kongeåens Dambrug, Nørå Dambrug og Tvilho Dambrug fastsættes den optimale faunaklasse til 7 og målsætningsklassen til mindst faunaklasse 5, dog må der ikke ske en forringelse af faunaklassen som følge af dambrugenes udledning. I regionplanen (s. 198) er tilkendegivet følgende vedrørende indvinding af overfladevand til dambrug: I forbindelse med fornyelse af dambrugenes tilladelser til vandindtag fra vandløbene (i 2005) vil det i henhold til bestemmelserne i vandforsyningsloven blive lagt til grund, at der altid skal opretholdes en vandføring svarende til mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbene. Af redegørelsen (s ) for regionplanens retningslinjer omkring vandløb fremgår blandt andet: De mange opstemninger ved dambrugene udgør spærringer for vandløbsfaunaens passage forbi dambrugene. Både opstemning og det store vandindtag har hidtil været medvirkende til at bryde kontinuiteten i vandløbene, hvorfor den generelle målsætning ikke har været opfyldt. Den negative effekt forstærkes yderligere, når der, som det ofte er tilfældet, ligger flere dambrug efter hinanden ved samme vandløb. Det har vist sig, at selv hvor der er etableret fisketrapper eller lignende udgør disse en væsentlig hindring for den frie passage, idet kun en mindre andel af fiskene når frem til gydeområderne, der ofte er beliggende øverst i vandsystemerne. Nyere undersøgelser har endvidere vist, at nedtrækkende ungfisk af laks og havørred i mange tilfælde ikke kan vandre forbi dambrugene, og på trods af at dambrugene er afgitret i overensstemmelse lovgivningen, ender en stor del af ungfiskene alligevel i fiskedammene.

5 - 5 - Efter henstilling fra Ministeriet for Fødevareerhverv, Landbrug og Fiskeri har de jyske amter sammen med Dansk Dambrugerforening m.fl. i det såkaldte Faunapassageudvalg foretaget et udredningsarbejde vedrørende faunapassage, afgitring og fornyelse af dambrugenes vandindvindingstilladelser i Faunapassageudvalget, som afrapporterede sit arbejde februar 2004, havde bl.a. følgende anbefalinger: - Udvalget, bortset fra Dansk Dambrugerforening, anbefaler at indvinding af overfladevand til dambrug bør begrænses til en fast vandmængde, der kun udgør en mindre del af vandløbets samlede vandføring. Den samlede vandindvinding bør ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring. Ved vandløb med meget stabil vandføring bør vandindtaget dog være noget mindre. - Udvalget bortset fra Dansk Dambrugerforening anbefaler, at vandindvindingen til dambrug foretages på anden måde end ved opstemning, f.eks. ved oppumpning, på glat strøm, gennem dræn eller lignende. Faunapassageudvalgets rapporter, som bl.a. kan ses på amtets hjemmeside, indeholder endvidere forslag til konkrete løsningsmodeller for tilfredsstillende faunapassage. Herefter (s. 203) fremsættes i Regionplan 2005 følgende tilkendegivelse: Ved nye tilladelser til indvinding af overfladevand vil Ribe Amt sikre, at der er tilstrækkeligt med vand i vandløbet mellem dambrugenes indløb og udløb, så den generelle fiskevandsmålsætning for vandløbene kan overholdes. Det betyder, at der overalt skal være tilstrækkeligt med vand i vandløbet, at der skal være et varieret dyre- og planteliv i vandløbene uden om dambrugene og at vandindvindingen i sig selv ikke må hindre faunapassagen. Omme Å indgår ca. 24 km nedstrøms Kærgård Fiskeri i habitatområde H60 (Borris Hede), der er en del af det internationale naturbeskyttelses nr. 67 (Borris Hede), jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Omme Å indgår ca. 35 km nedstrøms dambruget i habitatområder H61 (Skjern Å), der er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde nr (Skjern Å, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen). Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord. Fjorden indgår i habitatområde H62 (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen), der er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde nr (Skjern Å, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen). Indvinding af overfladevand Dambrugets hidtidige retsgrundlag for indvinding af overfladevand var kendelse af 9. marts 1964, hvorefter dambruget havde ret til at indvinde hele den vandmængde, der nåede frem til stemmeværket. På baggrund af vandforsyningslovens almindelige bestemmelser om bortfald og tilbagekaldelse af eksisterende vandindvindingsrettigheder, jf. lovens 32 og 86, ansøgte Kærgård Fiskeri den 28. oktober 2004 Grindsted Kommune om tilladelse til indvinding af overfladevand. Der er ansøgt om at måtte indtage hele vandløbets vandføring, dog med efterladelse af halvdelen af medianminimum til vandløbet. Indvindingen ønskes foretaget ved den eksisterende opstemning og det eksisterende indtag.

6 - 6 - Der er ikke redegjort for dambrugets vandbehov i ansøgningen, men angivet at dambruget indtager op til 213 l/s svarende til den højest tilladte afledning. Vandforbruget på Kærgård Fiskeri baseret på dambrugets egenkontrol har i perioden fra varieret mellem 80 og 230 l/s (20 målinger). Ved skrivelse af 24. oktober 2006 har Ribe Amt givet tilladelse til indvinding af overfladevand til Kærgård Fiskeri. Følgende fremgår af tilladelsen: 1. Afgørelse I medfør af 20 i miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning meddeles Kærgård Fiskeri hermed tilladelse til indvinding af vand til dambrugsdrift fra Simmelbæk. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: 1. Tilladelsen er tidsbegrænset med udløb den 1. januar Tilladelsen bortfalder dog tidligere, såfremt der efter gældende regler herom tages skridt til etablering af faunapassage ved dambrugets opstemningsanlæg. Tilladelsen bortfalder således, når tilladelsesmyndigheden på dette tidspunkt på ny har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om tilladelse til vandindvinding. 2. Der må indvindes maksimalt 213 l/s ~ 767 m3/time. Dog skal der straks efter meddelelsen af denne tilladelse til enhver tid efterlades en restvandføring på mindst 55 l/s i vandløbet forbi dambruget, svarende til halvdelen af medianminimumsvandføringen, Q mm. Hensynet til restvandføringen går forud for indvindingen. 3. Indvindingen skal gradvist nedbringes, når vandføringen i vandløbet opstrøms indvindingsanlægget er mindre end 268 l/s, således at vandføringen i vandløbet forbi dambruget altid udgør mindst 55 l/s. 4. Indvindingen skal ophøre helt, når vandføringen i vandløbet opstrøms indvindingsstedet kommer under 55 l/s, svarende til halvdelen af medianminimumsvandføringen, Q mm. 5. Dambruget skal nærmere redegøre for, hvorledes man sikrer, at der til enhver tid ledes mindst 55 l/s videre forbi dambruget. Redegørelsen skal være godkendelsesmyndigheden i hænde senest den 31. marts Redegørelsen, som skal bilægges nødvendige tegninger, skal godkendes af godkendelsesmyndigheden og udgør en del af grundlaget for denne tilladelse. (Løsningen bør ikke basere sig på en jævnlig og manuel justering af eksempelvis koten på stemmeværkets overfaldskanter). Hvis der i denne forbindelse er behov for ændringer i vandløbets skikkelse - forløb, bredde, bundkote, og skråningsanlæg - må disse ikke foretages, uden der forinden er opnået tilladelse efter vandløbsloven. I givet fald fremsendes forslag til regulering af vandløbet. 6. Dambruget skal etablere en måleanordning, så dambrugets vandindtag kontinuert registreres. Registreringen af vandindtaget skal løbende kunne aflæses som l/s, og registreringerne skal løbende gemmes som m 3 /døgn. Vandføringsdata skal opbevares for mindst 2 år og skal på forlangende udleveres til tilsynsmyndigheden. Dambruget skal redegøre for udformning og placering af måleanordningen. Redegørelsen skal bilægges nødvendige tegninger og være godkendelsesmyndigheden i hænde senest den 31. marts Redegørelsen og måleanordningen skal godkendes af godkendelsesmyndigheden og udgør en del af grundlaget for denne tilladelse. I vilkår 5 og 6 fremgår det, at der skal fremsendes visse redegørelser til godkendelsesmyndigheden. I den forbindelse kan det oplyses, at Ribe Amt er godkendelsesmyndighed indtil den 1. januar Herefter vil det være Billund Kommune, der er godkendelsesmyndighed. Tilladelsen til indvinding af vand forudsætter, at der foretages en effektiv afgitring af indvindingsanlægget efter anvisning fra Fiskeridirektoratet, jf. bl.a. skrivelse af 2. marts 2006 fra Fiskeridirektoratet om vandringer hos vigtige ferskvandsfisk og deres betydning for afgitringsforhold ved vandindtag og udløb fra vandløb. Tilladelsen foregriber ikke, at der i forbindelse med en senere godkendelse af dambruget efter miljøbeskyttelsesloven kan stilles yderligere krav til forbruget af vand.

7 - 7 - Det bemærkes, at senere ændringer af indvindingsanlæggets placering, indretning og dimensioner kræver fornyet behandling efter vandforsyningsloven. Endvidere bemærkes, at tilsidesættelse af de stillede vilkår og forudsætninger kan indebære, at tilladelsen tilbagekaldes uden erstatning, jf. vandforsyningslovens Grundlag for afgørelsen Ansøgningen Kærgård Fiskeri ejes af Blåhøj Fiskeri I/S, Præstegårdsvej 9, 7330 Brande. Dambruget er beliggende ved Simmelbæk på matr. 4n, Hinnum By, Grindsted i Grindsted Kommune. Dambruget har den 28. oktober 2004 søgt om fornyet tilladelse til at indvinde vand fra Simmelbæk til brug ved opdræt af fisk. Vandindvindingen ønskes foretaget ved hjælp af den eksisterende opstemning og det eksisterende indtag, jf. vedlagte situationsplan (bilag 1). Dambrugets hidtidige vandindvindingsrettigheder udløb ifølge vandforsyningslovens 86, stk. 4, den 1. april Der er ansøgt om tilladelse til at indtage den til enhver tid forekommende vandføring, dog således, at der altid efterlades en vandmængde svarende til halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet uden om dambruget. Der er ikke redegjort nærmere for vandbehovet. Dambrugets drift i øvrigt er ikke beskrevet særskilt i ansøgningen, herunder hvorledes overskydende vand sendes gennem stemmeværket og videre i vandløbet. Dambrugets ejer begrunder den ansøgte vandmængde med, at det i perioder er nødvendigt at indtage hele bækkens vandføring for at opretholde en økonomisk drift af dambruget. Beskrivelse af dambrug og vandindvinding Kærgård Fiskeri er indrettet med 10 jorddamme/kanaler. Vandindvindingen foretages ved opstemning af Simmelbæk. Ved stemmeværket findes dambrugets vandindtag hvorfra vandet via én fødekanal ledes til dammene. Fra dammene ledes vandet via én bagkanal til et bundfældningsbassin hvorfra det udledes til Simmelbæk. Dambruget har tilladelse fra landvæsensnævnet til at foretage opstemning af vandet til brug for indvinding til dambrugsdrift. Det nuværende stemmeværk giver typisk anledning til en opstemning på ca. 1 m, og denne opstemning resulterer i en opstuvningszone på ca. 250 m opstrøms i Simmelbæk. Der er anlagt en fisketrappe af kammertypen. Dambruget skal holde fisketrappen åben i tiden 1. november 31. januar. Dambrugets tilladte årlige foderforbrug er i Miljøklagenævnets afgørelse af 29. januar 1992 fastsat til 33 tons. Af Ribe Amts afgørelse (15. december 1989) efter dambrugsbekendtgørelsen fremgår det, at der maksimalt må afledes en vandmængde på 213 l/s gennem renseforanstaltningerne. Vandføringsforhold i Simmelbæk Af Hedeselskabets rapport Bestemmelse af vandføringens medianminimum i nedbørsområderne 25, 30 og 39, Ribe Amt 2001, fremgår, at oplandet til Kærgård Fiskeri er ca. 27 km 2 der umiddelbart opstrøms dambrugets indløb giver anledning til en medianminimumsvandføring på ca. 110 l/s. Simmelbæk mellem dambrugets indløb og udløb Strækningen mellem dambrugets indløb og udløb er ca. 110 m. Målsætning Simmelbæk er opstrøms og nedstrøms dambruget målsat som LAKSEFISKEVAND B2, jf. Ribe Amts regionplan. For strækningen mellem dambrugets indløb og udløb er der fastsat en lempet målsætning: VANDLØB PÅVIRKET AF VANDINDVINDING. Denne målsætning er fastsat, da vandløbets vandføring i store dele af året er reduceret betydeligt som følge af dambrugets indvinding.

8 - 8 - Habitatområde Dambruget er beliggende ved Simmelbæk der ca. 20 km nedstrøms dambruget udløber i Omme Å der er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde, habitatområde, jf. habitatbekendtgørelsen. Den nedre del af Omme Å indgår i udpegningsområde nr. 61 Skjern Å - hvor udpegningsgrundlaget med relevans for det vandige miljø er: Laks, Havlampret, Flodlampret, Bæklampret, Odder, Grøn Kølleguldsmed, Vandranke og Vandløb med vandplanter. Anden vandindvinding Dambruget har ikke anden indvinding af vand end overfladevand. Udtalelser i forbindelse med sagens behandling Grindsted Kommune har den 17. november 2004 udtalt til ansøgningen, at kommunen forventer at den afgivne vandmængde vil blive givet over hovedstemmeværket igennem en godkendt fiske- og faunapassage. Amtet har tidligere udsendt et udkast til afgørelsen. Dambruget har på den foranledning fremsendt bemærkninger, som dog ikke har givet anledning til væsentlige ændringer i forhold til det udsendte udkast. Det bemærkes dog, at udkastets vilkår 7 er udeladt i den endelige afgørelse. 3. Miljømæssig vurdering og begrundelse for afgørelsen Ved afgørelser efter vandforsyningsloven skal der tages hensyn til såvel naturbeskyttelsesmæssige, miljømæssige som erhvervsmæssige interesser ved vandløbet, jf. vandforsyningslovens formålsbestemmelser. Vurdering af det ansøgte vandbehov Der er ikke i ansøgningen redegjort nærmere for dambrugets behov for vandindvinding. Der er således udelukkende henvist til, at det, for at opretholde en økonomisk drift af dambruget, er nødvendigt at indtage hele vandmængden i bækken, dog undtaget lovens krav til frivand. På grundlag af generel viden om vandforbrug på dambrug er det opgjort, at et traditionelt dambrug svarende til Kærgård Fiskeri - kan drives på en økonomisk forsvarlig måde med et vandforbrug på ca. 2 l/s pr. tons årligt foderforbrug. På dette grundlag vurderer amtet, at Kærgård Fiskeri kan drives forsvarligt med et vandforbrug på ned til ca. 66 l/s. Af dambrugets egenkontrolanalyser fra (14 stk.) fremgår, at vandføringen gennem dambruget har varieret mellem l/s. Ud over den begrænsning der ligger i renseforanstaltningernes hydrauliske kapacitet, har Ribe Amt, for nuværende, ikke fundet grundlag for yderligere reduktion af vandindtaget til dambruget. Indvindingens omfang, placering og udformning Indvindingsstedet ønskes placeret i det nuværende indtag. Da der ikke er fremsendt tegninger over selve indretningen, er der stillet vilkår om, at der efterfølgende fremsendes tegninger, der skal godkendes inden indvindingsanlægget evt. bygges om og tages i brug. Det bemærkes, at opfyldelse af vilkårene nr. 3 og 4 kan nødvendiggøre løbende monitering af vandføring i åen. Det bemærkes ligeledes, at der skal redegøres for, hvordan man i forbindelse med vandføringer under 268 l/s vil sikre et reduceret vandindtag samt sikre, at der til stadighed ledes en vandføring på mindst 55 l/s gennem stemmeværket og fisketrappen. I henhold til regionplanen skal der ved nye vandindvindingstilladelser tages stilling til påvirkningen af vandløbet. Den tilladte vandmængde på 213 l/s, og kravet om videreførelse af minimum 55 l/s forbi dambruget, vil på kort sigt betyde en vis forbedring af vandføringsforholdene i vandløbet mellem stemmeværket og dambrugets udløb. Afgitring Det er en forudsætning for udnyttelsen af denne tilladelse, at der foretages en afgitring i overensstemmelse med Fiskeridirektoratets anvisninger. Konsekvensvurdering i forhold til regionplanens målsætninger og habitatbestemmelser. Regionplanens målsætning for Simmelbæk (LAKSEFISKEVAND B2) forudsætter bl.a. at der skabes fri passage for fisk fra havet til de øverste dele af vandsystemet, samt at der er egnede gyde- og opvækstområder.

9 - 9 - Opfyldelse af den generelle målsætning fordrer også, at der er tilstrækkelig med vand i vandløbet, så der kan foregå et naturligt op- og nedtræk af fisk og anden fauna. Det er amtets vurdering, at den ansøgte vandindvinding (metode og vandmængde i sammenhæng) vil udgøre en hindring for opnåelse af ovennævnte mål. Til grund for denne vurdering indgår bl.a., at vandindtaget bryder vandløbets kontinuitet, og at opstemningen uanset tilstedeværelse af en fisketrappe - udgør en næsten fuldstændig spærring for fiskenes vandringsmuligheder. Desuden vil opstemningen, efter amtets vurdering, medføre øget dødelighed på nedtrækkende fiskeyngel. Effekterne forstærkes yderligere af, at der i samme vandløb i Ribe amt er 1 dambrug med spærrende opstemninger. Habitatbekendtgørelsens 4 bestemmer bl.a., at der ikke må gives tilladelser, som kan skade områderne eller de arter, som har givet anledning til habitatudpegningen. Amtet vurderer i den konkrete sag, at vandindvindingen foretages så langt opstrøms det nedstrøms beliggende habitatområde, at indvindingen ikke vil være til væsentlig skade for arterne. For så vidt angår opstemningen, finder amtet, at den bør fjernes/nedlægges snarest muligt, men amtet vurderer samtidig, at dette kan afvente den statslige planlægning og indsats efter miljømålsloven efter Denne planlægning forventes således at skulle indeholde en strategi for afvikling af opstemninger. Af samme årsag har amtet ikke inddraget afgitringsspørgsmålet, idet afgitringsbekendtgørelsens standardkrav vurderes at være tilstrækkelige i godkendelsens løbetid. For ikke at virke hindrende for de nødvendige indgreb efter miljømålsloven finder amtet, at tilladelsen skal tidsbegrænses til 1. januar Amtet finder endvidere, at det samtidig gennem vilkår bør sikres, at spørgsmålet om vandindvinding kan tages op til fornyet behandling, såfremt der på et tidligere tidspunkt tages skridt til etablering af faunapassage ved dambruget. Klagen til nævnet Danmarks Sportsfiskerforbund har ved skrivelse af 17. november 2006 klaget over Ribe Amts tilladelse til indvinding af overfladevand til Kærgård Fiskeri. Af klagen fremgår følgende: Danmarks Sportsfiskerforbund indgiver hermed klage til Skov- og Naturstyrelsen over ovennævnte afgørelse fra Ribe Amt med påstand om, at afgørelsen erklæres ugyldig, og sagen tilbagevises til fornyet behandling i amtet. Efter forbundets opfattelse afspejler tilladelsen ikke i tilstrækkeligt omfang lovbekendtgørelsens bestemmelser om, at vandindvindingstilladelsen skal gives bl.a. under hensyntagen til dambrugenes dokumenterede behov for vand. Det fremgår af tilladelsen, at dambrugene ikke har dokumenteret et sådant behov. Tværtimod vil dambruget med den tilladte fodermængde på 33 tons kunne drives forsvarligt med en vandmængde svarende til maksimalt ca. 66 1/sek. i henhold til amtets vurdering af, at ca. 2 1/sek. pr. tons foder vil give en forsvarlig drift, hvilket altså må være dambrugets reelle behov. Trods det har amtet valgt at give en vandindvindingstilladelse svarende til godt og vel 3 ½ gange det reelle behov. Amtet erkender, at tilladelsen til vandindvindingen, både indvindingsmetode og vandmængde i sammenhæng, vil udgøre en hindring for opnåelse af regionplanens mål. Afslutningsvist tillader forbundet sig at henviser til, at det i vandforsyningsloven er angivet, at der som udgangspunkt skal gives tilladelse til indvinding af vand fra vandløb med mindre, der er væsentlige samfundsmæssige interesser, der forhindrer det. Hvis der er væsentlige modhensyn, kan der i tilladelsen til vandindvinding stilles vilkår om en anden indvindingsmåde end den eksisterende.

10 Det fremgår endvidere af lovens 22 og af Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af forbundets klagesag mod Idom Dambrug 15. juni 2006, at der ikke er grundlag i selve vandforsyningslovens 22 for at give hensynet til dambruget en fortrinsrang frem for de samfundsmæssige hensyn. Da regionplanens målsætninger (vandløbet er B2 målsat) er retningsgivende for de samfundsmæssige interesser, amtet skal tilgodese, må det klart konkluderes, at der her er tale om så væsentlige modhensyn, at amtet kan stille vilkår om vandindvindingsmetode, jf. bemærkningerne til vandforsyningsloven, og samtidig indlede en sag om nedlæggelse af opstemningerne, jf. vandløbslovens bestemmelser herom. Efter forbundets opfattelse kan både dambrugenes behov for vand og de samfundsmæssige hensyn forenes ved at indvinde vand uden opstemning til sikring af fri faunapassage. Forbundet skal derfor anmode Skov- og Naturstyrelsen om at annullere den foreliggende tilladelse. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen I skrivelse af 4. juli 2007 til ejeren af Kærgård Fiskeri har Billund Kommune indskærpet at vilkårene 5 og 6 i tilladelse til indvinding af overfladevand til dambruget skal efterkommes indenfor en måned efter skrivelsens afsendelse. Klagen af 17. november 2006 fra Danmarks Sportsfiskerforbund er sendt i partshøring til dambrugets ejer den 14. juli Ejeren har ikke haft nogen bemærkninger til klagen. Miljøklagenævnet har i forbindelse med behandling af sagen indhentet data for dambrugets vandforbrug baseret på dambrugets egenkontroloplysninger og årsindberetninger i perioden (20 målinger), der viste et vandforbrug på mellem 80 og 230 l/s. Dansk Akvakultur blev ved skrivelse af 24. februar 2009 partshørt over disse data og forespurgt til dambrugets vandbehov. I skrivelse af 9. marts 2009 til Miljøklagenævnet har Nielsen Consulting fremsendt følgende bemærkninger til Miljøklagenævnet til de pågældende data: Under henvisning til Miljøklagenævnets brev til Kærgård Fiskeri, dateret den 24. februar Fremsendes hermed supplerende oplysninger i sagen. I forbindelse med et specifikt dambrugs vandbehov, set som vandindvinding fra åen er dette afhængig af følgende faktorer her kan nævnes: Temperatur Vandets kvalitet Fodringsintensitet Fiskestørrelse Stående bestand af fisk på dambruget Det er således ikke umiddelbart muligt, at sammenkæde oplysninger fra dambrugets egenkontrol med det nødvendige vanforbrug i prøvetagningsdøgnet uden, at kende de driftsmæssige konditioner i prøvetagningsdøgnet. Da vandet skal betragtes som en ressource til fremføring af den nødvendige mængde ilt til fiskene, og samtidig som transportør af affaldsstoffer fra fisken, til renseforanstaltningerne på dambruget., er svingningerne i

11 vandforbruget i prøvetagningsdøgnene mere et udtryk for det indkomne vands kvalitet og fiskebesætningens størrelse i prøvetagningsdøgnet end behovet for eksakt vandmængde i prøvetagningsdøgnet. I de efterfølgende afsnit er der redegjort for forholdene omkring fiskenes iltforbrug og dermed behovet for vand. Beregningerne tager dog udgangspunkt i en repræsentativ situation på Kærgård fiskeri. Fiskens energi kommer som bekendt fra tre næringsstoffer i foderet: fedt, protein og kulhydrat. Hos rovfisk er det især fedt og overskudsprotein, der giver fisken energi. Energien frigøres ved omsætning af én eller flere af næringsstofferne, og bliver først her tilgængelig for fisken, under fiskens omsætning af de tre komponenter forbruget ilt, forbruget af ilt er korreleret til, temperatur, fiskestørrelse og fodringsintensitet. Fiskestørrelsen Energibehovet og dermed iltbehovet er naturligvis større for en stor fisk sammenlignet med en mindre artsfælle. Laver man derimod en relativ sammenligning således, at ét kilo store fisk sammenlignes med ét kilo små fisk, forholder det sig lige omvendt. Her har små fisk et højere energiforbrug per vægtenhed, og dermed også behov for mere vand med en given iltmætning. Ifølge From og Rasmussen s vækstmodel (1984) har en 10 grams fisk, som ikke er fodret, et iltforbrug ved 12 C ca. 150 mgo 2 per kg fisk pr. time. En 100 grams fisk bruger ca. 90 mg O 2 per kg fisk per time.. Fodringsintensitet. Foderfirmaer og konsulenter har lavet tabeller og regneark til beregning af fiskens iltforbrug under fodring, så opdrætteren kan sikre at vandet har et tilstrækkeligt højt iltindhold. Kort tid efter et måltid topper iltforbruget sædvanligvis ved et 2 til 3 højere gange højere niveau end før. Eksempler på energislugende processer i foderomsætningen er fordøjelsen i mave-tarmkanal, optagelse over tarmen, forøget proteinsyntese/-nedbrydning og tilvækst. Hvor længe iltoptagelsen er forhøjet afhænger af måltidets størrelse, sammensætning og temperaturen, men typisk tager det 1-2 døgn inden iltoptagelsen falder til et stabilt hvileniveau. Ørredens iltforbrug ved 12 0 C ved forskellig fodringsintensitet og fiske størrelsen 450,0 400,0 350,0 mg ilt/kg fisk/time 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 f = 1,0 f = 0,8 f = 0,6 0, Fiskestørelse i gram Regnbueørredens iltforbrug falder med fiskestørrelsen ved ens temperatur. Iltbehovet stiger ved øget fodringsintensitet ( f=0,6; f=0,8; f=1,0 efter From og Rasmussen vækst model (1984). Ovenstående illustrerer fiskenes iltforbrug men, tager ikke højde for ilt mætningen i vandet som fiskene opholder sig i. DIFTA har fundet en klar sammenhæng mellem minimums iltmætningen i vandet, foderkvotient og vækstpotentiale og temperatur. I nedenstående graf fremgår denne sammenhæng, grafen indeholder endvidere oplysninger om iltindholdet ved 85 % iltmætning, som anses for at være repræsentativt for vandet i vore vandløb i dagtimerne:

12 Optimalt iltniveau koreleret til temperatur for 100 gram, ørreder 14,00 12,00 10,00 Optimalt iltniveau 85 % mætning mg/l 8,00 6,00 4,00 2,00 0, Temperatur Det optimale iltniveau er defineret ved at være det laveste niveau hvor fiskene stadig kan opretholde en iltmætning I blodet på 95 % Dette niveau overskrides sjældent da en overskridelse har en direkte negativ indflydelse på driftsøkonomien på dambruget. Den mængde ilt der kan anvendes til fiskenes forbrug, skal således komme fra forskellen mellem det indkomne vands iltindhold og kurven der angiver det optimale niveau for økonomisk vækst ved den givne temperatur. Dette under forudsætning af at dambruget ikke har etableret nogen form for iltning eller beluftning af vandet. Under forudsætning af, at iltindholdet i indløbsvandet er den eneste forsyning af ilt til fiskene, kan det nødvendige vandbehov til hvert tons fisk beregnes ved at sammenholde de to grafer. Vandforbruget ved 12 0 C og et foderniveau på 0,8 er vist for forskellige fiskestørrelser i nedenstående tabel: Fiskestørrelse mg O2 Nødvendigt vand gram kg fisk/time l/s ,8 35, ,9 30, ,5 27, ,0 26, ,7 25, ,7 24, ,5 23, ,3 22, ,1 22, ,5 21, ,4 21, ,8 20, ,5 20, ,5 20, ,7 20, ,2 19, ,8 19, ,6 19, ,6 19, ,6 18, ,8 18, ,1 18, ,5 18, ,9 18, ,5 18,00

13 Ved den angivne temperatur og en stående bestand på dambruget på kg fisk med en gennemsnitsvægt på 100 gram kan den nødvendige vandmængde der er nødvendig for at forsyne fiskene med ilt. beregnes til 19 tons x 21,76 l/s/ t = ca. 413 l/s. Kærgård fiskeris vandindvindingstilladelse giver dambruget ret til, indvinding af op til 213 l/s, under hensyntagen til lovens krav om afgivelse af ½ af medianminimumsvandføringen i dette tilfælde 55 l/s. I ovenstående eksempel kan dambrugets iltunderskud beregnes til følgende: Fiskenes behov: kg fisk * 208,5 mg/ilt time = mg ilt time Iltindhold i indløbsvand v/ 85 % mætning 9,15 mg/l Nødvendigt iltindhold for økonomisk vækst 6,49 mg/l Ilt til forbrug 213 l/s * 3600 s * 2,66 mg/l = mg ilt/time Iltunderskudet kan herefter beregnes til: mg ilt/time mg ilt/time = mg ilt/time 2,0 kg ilt pr time. En mængde ilt svarende til iltunderskuddet, skal derfor tilføres enten ved beluftning eller tilførsel af rent ilt., begge metoder er forbundet med økonomiske omkostninger. Kærgård dambrug har dog gennem de senere år ved hjælp af returpumpning af op til 70 l/s samt etablering af decentral beluftning, justeret dambrugets drift til den meddelte vandindvindingstilladelse på maksimalt 213 l/s. Således at dambruget for nuværende er i stand til at imødegå driftssituationer, hvor indvinding af den fulde vandmængde ikke af hensigtsmæssig oftest pga. det indkomne vands kvalitet. En sådan situation er naturligvis ikke hensigtsmæssig, da returpumpning og beluftningskapaciteten er begrænset, en sådan situation vil næsten altid medføre en reduktion i den udfodrede mængde foder, hvilket resultere i et økonomisk tab for dambruget. Samtidig vil en reduceret vandindvinding påføre dambruget øgede udgifter i form at øget energiforbrug, hvilket implicit også medføre øgede emissioner af CO 2. En begrænsning af dambruget nuværende vandindvindingstilladelse vil påføre dambruget uacceptable omkostninger til øget energiforbrug, og samtidig belaste atmosfæren med en øget CO 2 udledning. I skrivelse af 30. oktober 2007 har Billund Kommune foretaget VVM-screening af projektet til indvinding af overfladevand fra Simmelbæk til brug for dambrugsdrift på Kærgård Fiskeri og på baggrund af screeningen truffet afgørelse om, at projektet for vandindvinding på dambruget ikke er underlagt VVM-pligt. Kommunens afgørelse herom er ikke påklaget til Naturklagenævnet. Miljøklagenævnets bemærkninger Bemærkninger til dambrugets retsgrundlag Den foreliggende sag har den retlige baggrund, at Kærgård Fiskeris ret til vandindvinding bortfaldt den 1. april 2005, jf. vandforsyningslovens 86, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 491 af 10. december 1979 om ikrafttræden af lov om vandforsyning, og at dambruget har ansøgt Ribe Amt om ny tilladelse til vandindvinding, jf. vandforsyningslovens 20. Det følger af vandforsyningslovens 22, stk. 2, at der herefter skal meddeles en ny vandindvindingstilladelse til Kærgård Fiskeri i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. lovens 1 og 2, er til hinder herfor. Adgangen til at meddele tilladelse begrænses endvidere af vandforsyningslovens 22, stk. 4, 3. punktum,

14 der fastsætter, at der ved tilladelse til indvinding af overfladevand til dambrug altid skal opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet. Vandforsyningslovens 22, stk. 4, 3. punktum, er indsat ved lov nr. 402 af 14. juni 1995 om ændring af lov om vandløb og vandforsyningsloven. Af motiverne til den lov fremgår udtrykkeligt, at tidsbegrænsningen i vandforsyningslovens 86, stk. 4, alene vedrører dambrugenes ret til vandindvinding og således ikke de opstemningsrettigheder, der måtte danne grundlag for dambrugenes vandindtag fra vandløbene. Ændringer, herunder nedlæggelse, af opstemningsanlæg skal i givet fald gennemføres efter vandløbslovens 37 a eller 48. Ændring eller nedlæggelse af opstemningsanlægget ved Kærgård Fiskeri forudsætter således, at der rejses en sag herom efter vandløbslovens regler eller eventuelt naturbeskyttelseslovens 19 f. Miljøklagenævnet skal således alene tage stilling til, om der er grundlag for at meddele en ny vandindvindingstilladelse til Kærgård Fiskeri, og i bekræftende fald i hvilket omfang. Det forhold, at den miljøtekniske redegørelse, der er knyttet til Ribe Amts tilladelse, indeholder en samlet fremstilling af de påvirkninger af miljøet, som vandindvinding og opstemning er årsag til, bevirker ingen ændring heri. Nævnet må herved tage udgangspunkt i, at Ribe Amts afgørelse er i overensstemmelse med retningslinjerne i amtets Regionplan 2005, der aktuelt har status som landsplandirektiver, jf. planlovens 3, stk. 1, og 3, stk. 1, i lov. nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning. Bemærkninger til generelle antagelser om vandbehov Danmarks Sportsfiskerforbund anfører i klagen, at Kærgård Fiskeri i henhold til Ribe Amts vurdering vil kunne drives forsvarligt med en vandmængde svarende til 66 l/s, idet en produktion af 33 tons på et traditionelt dambrug forsvarligt kan ske med en vandmængde svarende til maksimalt 2 l/s pr. ton foder. Forbundet anfører endvidere, at Kærgård Fiskeri ikke har dokumenteret sit vandbehov. Hertil bemærkes, at Miljøklagenævnet i praksis, se nævnets afgørelse af 2. juli 2009 i j.nr. MKN om Mosevang Dambrug, ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for at lægge sådanne generelle antagelser om vandbehov til grund ved den konkrete behandling af tilladelse til indvinding af overfladevand på et traditionelt dambrug. Bemærkninger til dambrugets vandbehov Med hensyn til den tilladte vandmængde bemærkes, at det retlige udgangspunkt ifølge vandforsyningsloven 22, stk. 2, er, at der alene skal meddeles tilladelse til den vandmængde, som Kærgård Fiskeri har behov for. Ribe Amt har i behandlingen af Kærgård Fiskeris ansøgning om vandindvinding inddraget dambrugets egenkontrolmålinger, som viser, at vandforbruget på dambruget i perioden har varieret mellem 80 og 230 l/s (14 målinger). I Ribe Amts tilladelse angives imidlertid, at amtet ikke har fundet grundlag for at begrænse indvindingsmængden, udover hvad der følger af rensningsforanstaltningernes hydrauliske kapacitet, som er fastsat til 213 l/s. Miljøklagenævnet har i praksis, jf. afgørelse af 27. februar 2006 om Risbjerg Dambrug (j.nr. MKN ) antaget, at en vandindvindingstilladelse skal bygge på en vurdering af, hvilken

15 vandmængde der er behov for til det ansøgte formål, og at der i sager, der vedrører forlængelse af en eksisterende tilladelse, endvidere efter en konkret vurdering må tages stilling til, hvilke praktiske muligheder ansøgeren i givet fald har for at begrænse indvindingen, og hvilke samfundsmæssige hensyn der måtte tale for en begrænsning af indvindingen, jf. herved vandforsyningslovens 1 og 2. Nævnet har endvidere antaget, at en afgørelse om miljøgodkendelse skal hvile på en vurdering af, om vedkommende projekt bygger på anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi, herunder med hensyn til at begrænse anvendelsen af råstoffer og andre ressourcer, og at der med hensyn til dambrug i øvrigt er tale om, at vandindvinding, vandføringskapacitet, fastlæggelse af renseevne, recirkulering, fastsættelse af udlederkrav, afledning m.v. hænger nøje sammen. Kærgård Fiskeris egenkontrolmålinger viser et vandforbrug mellem 80 og 230 l/s i perioden fra Nævnet bemærker, at dambruget alene har tilladelse til at aflede 213 l/s, hvorfor målingen på 230 l/s ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af dambrugets tilladelse til indvinding af overfladevand. Nævnet har derfor lagt egenkontrolmålingerne mellem 80 og 200 l/s til grund ved sagens behandling. Nielsen Consulting har på Kærgård Fiskeris vegne fremsendt en række bemærkninger om dambrugets vandbehov. Det anførte beror på en række generelle og i forhold til dambrugets faktiske forbrug, urealistiske beregningsforudsætninger. Der er således efter nævnets opfattelse ikke tale om faktiske oplysninger eller vurderinger af dambrugets vandforbrug, som har kunnet lægges til grund for nævnets afgørelse. På denne baggrund finder Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Ribe Amt har lagt til grund for fastsættelsen af den vandmængde, som Kærgård Fiskeri må indvinde. Bemærkninger til tidsbegrænsning Ifølge vandforsyningsloven 22, stk. 2, meddeles tilladelse til indvinding af overfladevand på dambrug højest for et tidsrum på 10 år. Af vilkår 1 i amtets tilladelse fremgår: 1. Tilladelsen er tidsbegrænset med udløb den 1. januar Tilladelsen bortfalder dog tidligere, såfremt der efter gældende regler herom tages skridt til etablering af faunapassage ved dambrugets opstemningsanlæg. Tilladelsen bortfalder således, når tilladelsesmyndigheden på dette tidspunkt på ny har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om tilladelse til vandindvinding. Den fastsatte tidsbegrænsning er i tilladelsen begrundet i hensynet til planlægning og en forventet indsats efter miljømålsloven efter Miljøklagenævnet har i praksis, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 15. august 2008 om Vingsted Dambrug (j.nr. MKN ), antaget at tidsbegrænsning i vandindvindingstilladelsen skal fastsættes under hensyntagen til den overordnede planlægning efter miljømålsloven, således at udnyttelsen af vandforekomster, herunder indvinding af overfladevand til dambrugsdrift, kan samordnes med de konkrete administrative tiltag. Tidsbegrænsningen af den fornyede tilladelse til indvinding af overfladevand bør herudover fastsættes i forhold til, at Kærgård Fiskeris hidtidige retsgrundlag for indvinding af overfladevand bortfaldt den 1. april 2005.

16 Miljøklagenævnet har herudover i praksis antaget, at der i tilladelser til indvinding af overfladevand kan fastsættes vilkår om, at indvindingsmængden begrænses i det omfang, godkendelsesmyndigheden i forbindelse med behandling af dambrugets miljøgodkendelse fastlægger, at en forsvarlig drift af dambruget kan ske med en mindre vandmængde, jf. afgørelse af 27. februar 2006 om Risbjerg Dambrug (j.nr. MKN ). Miljøklagenævnet finder derfor, at tilladelsen bør tidsbegrænses til 1. april 2015, og at affattelsen af vilkår 1 i øvrigt bør ændres til følgende: Vilkår 1. Tilladelsen til indvinding af overfladevand er tidsbegrænset til 1. april Ønsker ejeren af Kærgård Fiskeri efter dette tidspunkt at indvinde overfladevand til dambrugets drift, skal ansøgning om fornyelse af tilladelsen være indsendt senest 1. april Tilladelsen bortfalder dog tidligere, såfremt der efter gældende regler herom tages skridt til etablering af faunapassage ved dambrugets opstemningsanlæg. Tilladelsen bortfalder således, når tilladelsesmyndigheden på dette tidspunkt på ny har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om tilladelse til vandindvinding. Indvindingsmængden kan ligeledes begrænses i det omfang, godkendelsesmyndigheden i forbindelse med en behandling af dambrugets miljøgodkendelse fastlægger, at en forsvarlig drift af dambruget kan ske med en mindre vandmængde. Bemærkninger til vilkår om efterladelse af halvdelen af medianminimum Tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug er omfattet af vandforsyningsloven 22, stk. 4. Bestemmelsen lyder: Stk. 4. En tilladelse efter 20 til indvinding af grundvand skal angive en tilladelig vandspejlssænkning eller eventuelt en tilladelig vandmængde pr. time. For indvinding af overfladevand fastsættes en tilladelig vandmængde pr. time, og tilladelsen kan indeholde oplysning om den minimumsvandføring eller minimumsvandstand, som kommunalbestyrelsen kan kræve opretholdt. Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet. 22, stk. 4, 2. punktum, indeholder en generel adgang for kommunalbestyrelsen til at fastsætte og opretholde en minimumsvandføring i vandløbet. Denne adgang antager Miljøklagenævnet skal udnyttes ved, at der i tilladelser til dambrug stilles konkrete vilkår, hvis indhold er i overensstemmelse med det almindelige, forvaltningsretlige bestemthedskrav. Miljøklagenævnet har i praksis, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 15. august 2008 om Vingsted Dambrug (j.nr. MKN ), anset dette bestemthedskrav for tilsidesat, hvis tilladelsens adressat ikke har nogen indflydelse på vilkårets overholdelse. I den foreliggende sag har Ribe Amt fastsat følgende vilkår: 2. Der må indvindes maksimalt 213 l/s ~ 767 m3/time. Dog skal der straks efter meddelelsen af denne tilladelse til enhver tid efterlades en restvandføring på mindst 55 l/s i vandløbet forbi dambruget, svarende til halvdelen af medianminimumsvandføringen, Qmm. Hensynet til restvandføringen går forud for indvindingen. Der kan imidlertid som følge af naturlige variationer forekomme tilfælde, hvor vandføringen umiddelbart opstrøms dambrugets vandindtag er under halvdelen af medianminimum. Det er således utvivlsomt, at Kærgård Fiskeri ikke i alle tilfælde har indflydelse på, om vandføringen i vandløbet er mindst 55 l/s. Miljøklagenævnet finder derfor anledning til at ændre affattelsen af vilkår 2 til følgende: 2. Dambrugets indtag af vand skal sikre: - at der maksimalt indvindes 213 l/s ~ 767 m 3 /time

17 at der efterlades mindst 55 l/s i vandløbet, samt den del af vandføringen, der overstiger den tilladte indvindingsmængde. Til sikring af de nødvendige foranstaltningers gennemførelse fastsættes derfor som vilkår 7 og 8 følgende: Vilkår 7. I det omfang dambrugets nuværende indtag af vand ikke sikrer overholdelse af vilkår 2, skal ejeren af Kærgård Fiskeri senest 4 måneder efter Miljøklagenævnets afgørelse indsende projekt til ændring af dambrugets vandindtag. Vilkår 8. Senest 4 måneder efter, at de nødvendige administrative afgørelser foreligger, skal foranstaltningerne til sikring af vilkårenes overholdelse være gennemførte. I Ribe Amts afgørelse er angivet følgende vilkår 3: 3. Indvindingen skal gradvist nedbringes, når vandføringen i vandløbet opstrøms indvindingsanlægget er mindre end 268 l/s, således at vandføringen i vandløbet forbi dambruget altid udgør mindst 55 l/s. Hertil bemærkes at vilkårets angivelser allerede følger af vilkår 2, hvorfor nævnet anser vilkår 3 for overflødigt. Miljøklagenævnets afgørelse Miljøklagenævnet stadfæster Ribe Amts afgørelse af 24. oktober 2006 om tilladelse til indvinding af overfladevand til Kærgård Fiskeri med følgende affattelse af vilkår: 1. Tilladelsen til indvinding af overfladevand er tidsbegrænset til 1. april Ønsker ejeren af Kærgård Fiskeri efter dette tidspunkt at indvinde overfladevand til dambrugets drift, skal ansøgning om fornyelse af tilladelsen være indsendt senest 1. april Tilladelsen bortfalder dog tidligere, såfremt der efter gældende regler herom tages skridt til etablering af faunapassage ved dambrugets opstemningsanlæg. Tilladelsen bortfalder således, når tilladelsesmyndigheden på dette tidspunkt på ny har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om tilladelse til vandindvinding. Indvindingsmængden kan ligeledes begrænses i det omfang, godkendelsesmyndigheden i forbindelse med en behandling af dambrugets miljøgodkendelse fastlægger, at en forsvarlig drift af dambruget kan ske med en mindre vandmængde. 2. Dambrugets indtag af vand skal sikre: - at der maksimalt indvindes 213 l/s ~ 767 m 3 /time - at der efterlades 55 l/s i vandløbet, samt den del af vandføringen, der overstiger den tilladte indvindingsmængde. 3. (Slettes) 4. (Uændret). 5. (Uændret). 6. (Uændret). 7. I det omfang dambrugets indtag af vand ikke sikrer overholdelse af vilkår 2, skal ejeren af Kærgård Fiskeri senest 4 måneder efter Miljøklagenævnets afgørelse indsende projekt til Billund Kommune til ændring af dambrugets indtag af vand, jf. vandforsyningslovens 21.

18 Senest 4 måneder efter, at de nødvendige administrative afgørelser foreligger, skal foranstaltningerne til sikring af vilkårenes overholdelse være gennemførte. P.N.V. Jørgen Bjerring

19 Denne afgørelse er sendt pr. brev til: Blåhøj Fiskeri I/S, Præstegårdsvej Brande. og pr. til: Nielsen Consulting v/ Peder Nielsen pederni@pc.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportfiskerforbundet.dk Billund Kommune kommunen@billund.dk