Børn og Tryk! Bearbejdet af: Aise Bayrak E05 KA-fag fordybelses opgave: værksted Hindholm Socialpædagogiske Seminarium.
|
|
- Dagmar Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og Tryk! Bearbejdet af: Aise Bayrak E05 KA-fag fordybelses opgave: værksted
2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Emneformulering.2. Målgruppe Middel/metode.3. Forberedelser og processen...3. Processen..4. Grafikkens kunsthistorie og om linoleumssnit.5. Anerkendelsesteori 6. Malcolm Ross model. 7. Konklusion 10. Litteraturliste.11. 1
3 Indledning: Indenfor det skabende arbejde findes der mange måder at udtrykke sig på, der findes forskellige former/teknikker at vælge mellem. Vi har valgt at arbejde med tryk/ linoleums teknik som er et billede der bliver skåret ud med en kniv på et stykke linoleumsplade. Når man kommer maling på linoleumspladen og vender/glider det om på et papir bliver det til et maleri/billede. Vores tema i det pædagogiske projekt er identitet, interessen kommer fra vores besøg på Kunstmuseet Køge Skitsesamling - Bjørn Nørgaards gobeliner, hvor vi blev inspireret af hans værker som handlede om danmarkshistorien, identitet, samfund, kønsroller og symbolske tegn. Som pædagoger skal vi lære børnene at bruge deres kreative evner og give dem muligheden for at eksperimentere deres muligheder indenfor det kreative værksted, og få dem til at føle finheden til at være sig selv i en værksteds kultur. Vi er omgivet af traditioner og kulturer hver eneste dag, vi bruger dem og følger dem. Vi er i en tid, hvor teknologien har overtaget de fleste arbejdsprocesser, og hvor det hele foregår på computer. Derfor er det vigtigt at vi som kommende pædagoger beskytter/bevarer værkstederne som en del af vores kultur og kompetence givende/udviklende. Emneformulering: Hvordan kan vi som pædagoger være med til at støtte og udvikle at SFO børn bearbejder deres følelser og oplevelser gennem arbejde med tryk og tegninger? Målgruppe: Vores målgruppe er SFO børn på 9-11 år, to drenge og to piger. Grunden til vi har valgt at arbejde med denne aldersgruppe er fordi, linoleumssnit kræver hård håndkraft samt brug af de skarpe skære redskaber. Det er med vilje, vi har valgt at opdele to af det samme køn. Vi vil gerne se om der er en forskel på de to køns eksperiment og arbejdsindsats/arbejdsmetode i den skabende arbejdsproces. 2
4 Middel/metode: Vores mål med projektet er; at børnene skal have oplevelsen af at være skabende, som noget værdifuldt og kulturbærende, hvor vi mener, denne oplevelse er med til at øge og udvikle deres kompetencer samt bearbejdning af deres æstetik gennem tryk og tegninger. Vi har valgt at være støttende, lyttende, inspirerende, spørgende og fortællende, iagttagende, sætte billeder på deres fantasier og evner, kort sagt at være anerkendende, derfor vil vi bruge Berit Beas anerkendelsesteori som er almen teori. I vores pædagogiske projekt har vi brugt Malcolm Ross s model for undervisning i det skabende arbejde, modellen illustrerer/guider erhvervelsen af æstetisk kompetence op i en række indbyrdes delelementer, som han pointerer, at en undervisning skal bygges op omkring. Forberedelse og processen: På baggrund af vores middel/metode valg, har vi i processen været åbne, støttende og anerkendende overfor børnenes fantasier og oplevelser. Det er vigtigt at fokusere på at det er børnenes lyst og interesse det handler om via anerkendelsesteorien (Berit Bea), og at vælge det der er bedst for dem. Det er vigtigt, at man har nogle overvejelser, ideer, inspirationer, og at man forbereder sig til en aktivitet, så børnene kan blive inspireret til at være aktivt deltagende. På denne måde får børnene lyst til at udtrykke deres følelser, oplevelser, fantasi, selvopfattelse af omverden, familien, venner og om sig selv, hvilket er en æstetisk proces. Inden processen med brugergruppen, havde vi selv eksperimenteret med materialerne. Der findes mange forskellige tryk former. Vi har valgt at arbejde med linoleums tryk med børnene som er et dybtryk, (graverede linier fyldes af farve, som tages op af papir under trykningen)hvor motivet/tegningen tegnes derefter blyantstregerne skæres væk med en speciel kniv, hvorefter der males og trykkes til en tegning/billedet. Vi har også eksperimenteret med de forskellige tryk teknikker som er linoleumstryk, paptryk, og limtryk. Vi har valgt at lave vores værkstedsaktivitet/projekt i en SFO hvor Kasper har været i 1.lønnede praktik. Vi startede med at fortælle børnene, hvad vores projekt går ud på. Det er vigtigt for os, at børnene får mulighed for nysgerrighed til at eksperimentere sine fantasier, evner, og kreativitet i en æstetisk proces som denne, derfor har vi valgt at vise vores produkter (tegninger/billeder) af linoleums tryk. 3
5 Processen: Skrevet af; Aise Bayrak E05 Som inspiration til børnene havde vi allerede inden vi tog på besøg i sfo en lavet et linoleumstryk af den grimme ælling (H.C. Andersens eventyr). Dette valgte vi at gøre for at kunne inspirere børnene allerede fra starten af. Vi inddrog børnene i eventyret i det at vi stillede dem en masse spørgsmål, så de faktisk mere eller mindre fortalte historien selv. Børnene deltog meget aktivt, og havde et stort engagement i eventyret. Grunden til vi har valgt eventyret den grimme ælling, er fordi der blandt andet den grimme ællings ønske om at blive til en smuk svane, her træder identiteten frem. Vi spurgte børnene, hvad de ville fortælle om sig selv, det kan fx være; om deres familie, venner, forældre eller ønsker som at være en prinsesse/ prins, følelser, oplevelser eller deres fantasi. Da linoleums redskaberne kræver hårdere håndkraft og styring, har vi lært dem at bruge redskaberne rigtigt så de ikke skær sig. Vi har valgt at børnene skal arbejde med grundfarverne (Rød, Gul og Blå), så de kan få oplevelsen af hvad der sker når man blander farverne. Vi har vist dem farvecirklen med grundfarverne/primær farver, så de kan få et indblik i, at blande farver. Derefter gik børnene i gang med at tegne deres skitser ud fra temaet. Da de var færdige med at tegne deres skitser skulle de tegne det ned på linoleumspladen, og derefter snitte den har de eksperimenteret med farverne. Da børnene trykkede deres linoleums plader til billeder var de helt stolte af deres produkt. 4
6 Meget kort om grafikkens kunst historie og om linoleumssnit: Modsætning til malerkunsten og billedhuggerkunsten, er grafik en ung kunstart. Den ældste kendte grafik er et træsnit fra bogen Diamond Satras. Den er kinesisk og er dateret 868 og træsnittet opbevares i British Museum. Det ældste, træsnit i Europa stammer fra 1418 og forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af en gruppe på fire helgener. Dette opbevares på Det kongelige Bibliotek i Bruxelles. Den første grafisk skole i Danmark hed Kunstakademiet i København og grundlæggeren var Aksel Jørgensen. De grafikere som har præget udviklingen i Danmark er Søren Hjort Nielsen, Henry Heerup og Palle Nielsen. 1 Der findes forskellige teknikker inden for grafikkens verden, men vi har valgt arbejde med linoleumsteknikken som er opfundet i Linoleumssnit har mange fordele, den er billigt og letter at arbejde i samt en gammel tradition. 1 Holstein, Bent (1970) Lær grafik, Berlingske Forlag. Side 121 5
7 Anerkendelses teori: Som vi har ovennævnt i vores middel/metode, har vi som pædagoger en stor opgave i at hjælpe, støtte og vejlede børnene. Det kan man blandt andet gøre ved at være anerkendende, vise børnene respekt og tilgodese deres behov i det daglige arbejde. Berit Baes definition på anerkendelse er, respekt og ligeværdighed. Anerkendelse er en livsholdning, et ideal, som vi kan stræbe imod. 2 Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger har evnen til at være anerkendende overfor barnets kompetencer, signaler, og reaktioner. Anerkendelse kommet til udtryk gennem kommunikation, men er ikke en særlig kommunikationsform, teknik eller metode. Berit Baes anerkendende væremåder er noget vi pædagoger skal have med i kufferten, for kunne identificere barnets signaler, behov og sætte os ind i dets situation/følelser. 3 Forståelse og indlevelse - Få fat i barnets oplevelser, følelser, meninger og intentioner. - Aktiv lytning Bekræftelse - At være deltagende i barnets oplevelser. - At spejle barnets oplevelser og følelser, så det mærker dem mere tydeligt - Ris og ros er den voksens vurdering, tager ikke afsæt i barnets egen oplevelse Åbenhed - At give kontrollen til barnet. - Følge barnet, være til rådighed Selvrefleksion og afgrænsning, er at kunne skelne mellem sig selv og barnets oplevelser, intentioner og følelser. Hvis barnet kan mærke at han/hun bliver accepteret, set, og forstået, er man på vej mod anerkendelse. 2 Ritchie, Tom, Relationer i psykologien, Billesø og Baltzer, 2005, 1.udg., 1 oplag. 3 Ritchie, Tom, Relationer i psykologien, Billesø og Baltzer, 2005, 1.udg., 1 oplag. 6
8 Malcolm Ross model: Vi mener, at der bag en arbejdsmodel altid er en grundlæggende teori, der dækker helhedsforståelsen for at anvende æstetiske/skabende arbejdsprocesser. Ifølge Malcolm Ross er det primært det følelsesmæssige, der bliver udviklet og bearbejdet gennem æstetisk virksomhed og håndværksmæssig kompetencer. Vi vil kort forklare Malcolm Ross model i det følgende afsnit, og se vores forløb i relation til dette. 4 Legen: Legen er grundlaget for alt skabende arbejde. Børn og voksne er mest kreative, når de leger og mennesker, dem der ikke leger, er ikke stand ti at være skabende mener Malcolm Ross. Det er barnet i os selv, som vi giver udtryk for via æstetiske virksomhed. Børnene havde legen/lysten til at deltage i vores projekt, de havde selv valgt at være en del af vores proces. De har også givet stort udtryk for deres begejstring, fx når de havde fri fra skolen kom de løbende ind og de gik heller ikke før vi stoppede, en af pigerne sagde jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi jeg har glædet mig så meget. Børnene havde frirum til at eksperimentere med materialerne og redskaberne, for de kunne have følelsen og oplevelsen af at udtrykke deres æstetiske kundskaber. Leg Sansning Fantasi Indre billederr Impuls media Håndværksmæssig kunnen 4 Austring, Bennyé D & Merete Sørensen (2006) Æstetik og læring grundbogen om æstetiske læreprocesser, 1.udgave, 1 oplag. Side
9 Impulsen: Drivkraften i æstetisk arbejdsproces er impulsen, det vil sige lysten til at skabe. Impulsen/drivkraften kan komme fra natur, hverdagsliv, kultur, medie, og fantasi. Vi har vist og snakkede om vores eksperimenter/produkter af linoleumsteknikken, hvor børnene fik smag og inspiration til at være skabende. Vi startede projektet med at fortælle eventyret Den grimme ælling for at møde børnene og give en forståelse for hvad ordet identitet betyder (fortælling om sig selv). Meningen var at vi via vores tryk og tegninger af den grimme ælling ville imødekomme børnene. Vi fortalte historien og stoppede i historien og spurgte børnene om nogle ting i eventyret som alle børnene kunne svare på. Børnene var meget ivrige efter at svare og de overtog langsomt fortællingen af historien. Her kunne vi se at børnenes fortælling var impulsen til det videre forløb. Sansning: Det er gennem sanserne vi oplever vores omverden og den æstetik. Sanserne er den eneste berøringsflade vi har med verden udenom. Der er via sanserne vi giver udtryk for vores æstetiske kundskaber. I vores proces, introducerede vi børnene for materialerne og viste dem hvordan man skulle håndtere disse redskaber. Derefter gav vi børnene muligheden for at afprøve og eksperimentere nogle materialer som farver, linoleums knive, så de fik en fornemmelse og sansning for disse redskaber. Da børnene havde eksperimenteret med farverne og skærings processen på prøvepladen, gik de i gang med skitse processen, hvor de bearbejdede deres æstetik, hvilket er udtryk for deres følelser og oplevelser. Fantasi: Fantasi hjælper os til at skabe billeder af de usete verdener og fremtidens muligheder. Den bevidste udvikling af børns fantasi er dermed en forberedelse til den højere forestillingsevne og en af kreativitetens vigtigste egenskaber. Fantasi er vores indre/ydre billeder som vi kan give udtryk gennem skabende arbejdsprocesser. 8
10 Eventyret og vores produkter har givet et skub i børnenes impuls til at få fantasi og kreativitet. Ude fra børnenes tegninger kunne vi se, at de gav udtryk for deres følelser, oplevelser og fantasi ved at tegne en bjørn, hest, køkken og en bil. Media: Det er vigtigt for os som kommende pædagoger at være kulturformidler for det skabende værksteds arbejde med børn/unge. Derfor er det nødvendigt at vi som kulturformidlere har færdigheder indenfor værkstedsfaget, før vi kan formidle det vider. Man skal have kendskab til de forskellige redskaber og kende historien til det valgte værksteds projekt/proces. Vores media var eventyret og billeder af den grimme ælling som vi selv har snittet i linoleum. På denne måde gav vi børnene impulsen, så de kunne fortælle/tegne deres identitet(fortælling om sig selv osv). Håndværksmæssig kunnen: Man skal have kompetencer og færdigheder inden for de teknikker som man anvender i den skabende arbejdsproces. Da vi har selv har eksperimenteret med materialerne og afprøve tryk teknikken, havde vi kendskab til at formidle og hjælpe børnene med at komme i gang. Vi har lært dem at bruge de forskellige skære redskaber og anvendelses muligheder. Malcolm Ross s model illustrerer, at udviklingen af kreativitet og tilegnelsen af formsproglige kompetencer foregår i en proces, der tager udgangspunkt i impuls og finder sit udtryk i en legende atmosfære i det, Malcolm Ross og Winnicott kalder det potentielle rum, med inddragelse af fantasi sansning, mediering og håndværksmæssig kompetence. 5 5 Austring, Bennyé & Merete Sørensen (2006) Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser, 1.udgave.1.oplag/ Hans Reitzels forlag. Side
11 Konklusion Vi støttede og udviklede børnene med Berit Bae s anerkendende teori samt Malcolm Ross model for udvikling af æstetisk virksomhed. Berit Bea s definition på anerkendelse er respekt og ligeværdighed, anerkendelsen kommer til udtryk gennem kommunikationen, men er ikke en særlig kommunikationsform, teknik eller metode. Vi har i vores projekt støttet børnene ved at være anerkendende dvs vi har hjulpet børnene med at lære hvordan man bruger de forskellige redskaber, og hjulpet dem med at sætte ord på deres følelser, oplevelser og fantasier. Vi gav børnene mulighed og rumlighed for at udtrykke sig, hvor vi var meget aktivt støttende, lyttende og lod børnene komme til orde. Børnene har igennem processen gav udtryk for deres selv opfattelse af sig selv, dvs en del af deres identitet. Samt fået kendskab til de forskellige redskaber, materialer og metoder. Ved at anvende Malcolm Ross model, har vi fået indsigt og forståelse for de elementer der indgår i en æstetisk proces. At kunne udtrykke evner, følelser, fantasi og noget om sig selv er en æstetisk proces/bearbejdning. Vi kan hermed konkludere at den æstetiske proces som børnene gennemgik, har været det enkelte barns indre følelser, selv opfattelse af sig selv og fantasi bearbejdning. Vores antagelser bygger på iagttagelser, fordi det er svært at sætte ord på noget som har foregået inde i barnets indre verden. Vi mener børnene har fået en succesoplevelse, da de gav udtryk for deres æstetiske bearbejdning og håndtering af de forskellige redskaber. De har også givet stort udtryk for denne følelse, her kan vi blandt andet nævne nogle sætninger som børnene sagde. En af pigerne sagde jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi jeg har glædet mig så meget, derudover sagde børnene tak fordi de måtte være med i vores projekt. Det er vigtigt vi som kommende pædagoger har evnen til at kunne formidle omkring den valgte aktivitet og gøre den inspirerende så børnene får lyst til at være deltagende i sådan en aktivitet, hvilket betyder at vi skal have en baggrundsviden og interesse omkring den valgte aktivitet. Da vi også har en rolle som kulturformidler er det vigtigt at bibeholde og bevare vores kultur og traditioner, en af dem er værksteds aktiviteterne. Kultur og traditioner er blevet skabt af mennesker i menighed med historisk baggrund, derfor er det vigtigt at gøre brug af disse traditioner. Her kan vi nævne nogle af de vigtigste traditioner, juleklip, påskeklip og fastelavn som har en historisk betydning. Anslag i alt
12 Den primære kilde er altid den blandt de bevarede kilder, som er først i forhold til emnet Mogens Eilertsen (1981), Billeder på papir, grafik og gamle tryk, Frydenlund. Billesø og Baltzer (2005) Relationer i psykologien, 1.udg., 1 oplag. Austring, Bennyé & Merete Sørensen (2006) Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreproccer, 1.udgave.1.oplag/ Hans Reitzels forlag. Judy Martin, Håndbog i grafiske teknikker en grundig indføring i de grafiske teknikker med praktiske vejledning i form af trin-for-trin anvisninger, Gyldendal. Jørgen Wendelboe & Djon Stagis, (1973) Ide bog til formning. Holstein, Bent (1970) Lær grafik, Berlingske Forlag. Andersen, Sven Jørn (1985) Grafik i skolen, Herning papirforretning. Sneum, Gunnar (1979) Tegning til tryk om materialernes og farvernes virkning, Gyldendalske Boghandel. Video film af grafikkerne Jane Mus 11
Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereINDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2:... 1 EMNEAFGRÆNSNING:... 1 BEGREBSAFKLARING:... 1 KREATIVITET:... 2 VÆRKSTEDSFAGLIGE METODER:...
Læs mereKreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson
Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.
Læs mereBabysnegl og Benny. Navn: Janni Juul Larsen Hold: 09M DKK Eksamen 2011 UCL Jelling Vejleder: Britta Høy
Babysnegl og Benny Navn: Janni Juul Larsen Hold: 2011 UCL Jelling Vejleder: Britta Høy Janni Juul Larsen Indholdsfortegnelse Indledning.s. 3 Problemformulering..s. 3 Narrativ struktur og begær s. 4 Egenfortælling...s.
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereÆstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018
Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePraktikopgave Dialogisk læsning
Praktikopgave Dialogisk læsning Anslag: 13.062 Navn: Casper Bendixen Studienr: PK14R2003 Underskrift Studietovholder(e): Solveig K. Jensen & Michael B. Korn Praktidsted: Børnehuset ved Åen Praktivejleder:
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereMia Uglsøe og Michael Baadsgaard. Vejleder: Zizi Maja Junge. Pit opgave
Vejleder: Zizi Maja Junge Pit opgave Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metodeovervejelse... 3 Det uformelle rum... 3 Relationsdannelse... 5 Pædagogens rolle... 5 Flow... 6 Æstetik...
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereFortæl din livshistorie på en kreativ måde
Fortæl din livshistorie på en kreativ måde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Diakonhøjskolen 6. semester Afleveret den. 12. oktober Vejleder Kirsten Kühne Anslag 14.997 Fortæl din
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereNATUR TIL KULTUR NATURSMYKKER OG TILBEHØR
NATUR TIL KULTUR NATURSMYKKER OG TILBEHØR Gruppe C - Cæcille Winkel, Dorte Lynge, Katrine Rosendahl Olsen, Line Langstrup Petersen Titelblad Årgang 12S - VNT 4. Semester 2014 Pædagoguddannelsen UCSJ, Campus
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning.
Indholdsfortegnelse: Indledning: Problemformulering: Metode: Cirkuskultur: Æstetik Socialisering: Perspektivering af æstetiske læreprocesser: Didaktiske overvejelser: Empiri: Analyse: Konklusion: Indledning.
Læs mereSTESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER
STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mere- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereHvordan kan man gennem animation og dramaleg, styrke børnehavebarnets sociale kompetencer?
Indledning Drama kan på mange måder bruges som et redskab, der kan styrke barnets kompetencer og selvværd gennem leg og samspil med andre. Vi har valgt at arbejde med animationsteater og dramalege i forhold
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs merePædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide
Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs merePartnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen
Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereEN VÆRDIBASERET SKOLE
Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereWorkshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen. Konference d. 24. januar 2014
Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen Konference d. 24. januar 2014 Projektets opbygning Første fokusområde: Pædagogers arbejde med læring 4 gange med alle SFO- og
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs mereKrop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog.
Modul 2 børnehaven Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Fokuspunkter Fællesskab/ venskaber Periode Maj-august 2017 ( dette modul starter når vores største børn overgår til SFO) Tovholdere
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSigne s Signe dagpleje
Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs mereHvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePraktikopgave i 1. Løn, Malene Ehlers Hold 06A
Kreativ for børn med Indlæringsvanskeligheder. Praktik opgave i 1. Løn Afleveringsdato 17. december 2007 Udarbejdet af: Malene Ehlers, Hold 06A Studievejleder: Anne Bloch Ballerup Pædagog Seminarium 1
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereBrumbassens - Pædagogiske læreplaner
Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende
Læs mereLÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN
LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereÆstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon
Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mere