Beskæftigelsesplan 2011

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2011

2 Side 2 af 49

3 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2011 er således en plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Hensigten med beskæftigelsesplanen er: Sikre fokus på jobcentrets mål Sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret Sikre en forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led, dvs. synliggøre beskæftigelsesministerens og kommunalbestyrelsens krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Vesthimmerland står overfor, tilrettelægges og fastsættes inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt målsætninger besluttet af kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune. Beskæftigelsesplanen er drøftet på en fælles temadag mellem beskæftigelsesudvalget og LBR. De to politiske fora er inddraget i tæt dialog om prioriteringer og rammer for jobcentrets arbejde i Beskæftigelsesplan 2011 indeholder relativt få mål og resultatkrav, som vil være omdrejningspunkt for indsatsen. Herudover bliver Beskæftigelsesplan 2011 operationaliseret i en produktionsplan med konkrete delmål. I forlængelse heraf udarbejdes en opfølgningsmanual, som sikrer løbende opfølgning på mål og resultatkrav. Herigennem holdes det ledelsesmæssige fokus, og der er mulighed for at indsatsen løbende kan justeres. Grundlaget for at udarbejde Beskæftigelsesplan 2011 er Resultatrevision 2009, Beskæftigelsesregionens analyserapport og Kontrakt 2011, samt statistisk materiale fra jobindsats.dk. Borgmester Knud Kristensen Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Hans Jørgen Kastberg Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune Side 3 af 49

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesministerens mål De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Arbejdskraftreserven Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Ungeindsatsen Integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Sygedagpenge Rettidighed Strategi og mål for den borgerrettede indsats Kontakten med borgerne Arbejdskraftreserven Tidlig og hyppigere kontakt Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fokus på bevilling af fleksjob Hurtig indsats efter bevilling af fleksjob Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr Ungeindsatsen Styrket indsats for at unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Opkvalificering af unge under 30 år Øget fokus på brug af revalidering Integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Fokus på at styrke indvandrere færdigheder og sprogkundskaber Sygedagpengeområdet Tidlig og forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne Fysisk træning Øget brug af delvis raskmelding TTA-projektet (Tilbage Til Arbejde) Kompetenceudvikling Rettidighed Omstrukturering af arbejdsgangene på kontanthjælpsområdet Side 4 af 49

5 Øget fokus på at skaffe relevante aktiveringstilbud Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Jobformidling og rekruttering Virksomhedskontakt Partnerskabsaftaler Virksomhedscentre Mentornetværk Netværkssamarbejde Strategi og mål for at inddrage andre aktører Regionale og statslige udbud Serviceudbud LVU udbud Jobcenter Vesthimmerlands udbud Afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Introduktionsprogram for flygtninge Fysisk træning Tilsyn med anden aktør Budget Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene til beskæftigelsesplan Kommunens mål i forhold til ministermålene Kommunens øvrige lokale mål Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tillæg nr. 3: Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Side 5 af 49

6 2. Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesplanen er på baggrund af en skabelon fra Arbejdsmarkedsstyrelsen opbygget på følgende måde: 1. Indledning 2. Beskæftigelsesplanens opbygning 3. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 4. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 5. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 6. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 7. Strategi og mål for at inddrage andre aktører 8. Budget Beskæftigelsesplan 2011 vil i afsnit 3 blive indledt med en kort beskrivelse af ministerens mål. Disse mål er det centrale omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen og således retningsgivende for jobcentrets arbejde i det kommende år. I afsnit 4 gives bud på de udfordringer, som vil være omdrejningspunkt for indsatsen i jobcentret i 2011 og årene fremover. Afsnit 5 beskriver jobcentrets mål og strategi for den borgerrettede indsats. Under hvert indsatsområde vil der være bud på, hvordan jobcentret vil tilrettelægge indsatsen for at leve op til beskæftigelsesministerens mål samt de mål, jobcentret selv har opsat på de lokale indsatsområder. Afsnit 6 beskriver jobcentrets mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats, samt hvordan den virksomhedsrettede indsats udmøntes og tilrettelægges, så det sikres, at jobcentret kan yde den bedst mulige service overfor virksomhederne Afsnit 7 indeholder en beskrivelse af målgrupper, som forventes at blive henvist til anden aktør, samt hvor står en andel der bliver henvist til anden aktør. Afsnit 8 indeholder budgettet for beskæftigelsesindsatsen, som først vil fremgå af den endelig plan ultimo 2010, idet det kommunale budget først udmeldes medio oktober. Side 6 af 49

7 3. Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren har i 2011 valgt at udpege fire landsdækkende indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen for derigennem at sikre, at jobcentrenes indsats i 2011 bliver så fokuseret som muligt. Følgende beskrives de udmeldte indsatsområder og mål fra ministeren kort: Indsatsområde 1: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Den overordnede opgave i forhold til dette indsatsområde er at sikre, at ledighedsperioden bliver så kort så muligt for at undgå en yderligere stigning i langtidsledigheden og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er centralt, at jobcentret igennem en aktiv og tidlig indsats undgår, at nyledige ikke bliver en del af arbejdskraftreserven. Det skal ske ved en synliggørelse af jobmulighederne, samtidigt med individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, som er rettet mod den enkelte lediges behov. Indsatsområde 2: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Det er centralt, at jobcentret fortsat har fokus på at flere borgere fastholdes i ordinær beskæftigelse og undgår at komme i permanent offentlig forsørgelse. Jobcentret har allerede iværksat en række initiativer, der medvirker til en begrænsning af personer på permanente forsørgelsesordninger. Der er blevet nedsat en fleksjobgruppe, der består af virksomhedskonsulenter og beskæftigelsesmedarbejdere, som udelukkende har fokus på fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere, og at det sikre en specifik og målrettet indsats. Samtidigt er der sket en skærpelse af kompetencen til at bevillige fleksjob, sideløbende med initiativer til at sikre en tidlig indsats for borgere, der modtager sygedagpenge. Side 7 af 49

8 Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i arbejde eller uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Ungeområdet har været en del af ministerens indsatsområder de seneste år, men i forhold til de tidligere år, er der i år fokus på alle unge, der er på offentlig forsørgelse og ikke kun a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Det medfører, at dele af strategien og indsatsen skal ændres i forhold til tidligere. En stor andel unge i Vesthimmerlands Kommune har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Flere undersøgelser viser, at unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse, blandt andet ved at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau. Indsatsområde 4: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. I forhold til ministerens 4. indsatsområde er det helt centralt, at sætte fokus på at styrke sprogundervisningen og indvandrernes forståelse af det danske samfund og medborgerskab. Da det er helt basalt for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarkedet og opnå varig beskæftigelse. Side 8 af 49

9 4. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I denne del bliver de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer gennemgået og der er fokus på beskæftigelsesministerens indsatsområder, samt øvrige lokale udfordringer. Derudover bliver udviklingen på det lokale arbejdsmarkedet blive gennemgået Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Siden slutningen af 2008 og frem til nu har arbejdsmarkedet gennemgået en markant ændring fra mangel på arbejdskraft til overskud af arbejdskraft. Denne udvikling er ikke gået udenom Vesthimmerland, som bliver fremhævet i den nedenstående graf, der viser ledighedsudviklingen for de forsikrede ledige i procent i Vesthimmerland sammenlignet med Region Nordjylland og hele landet. Ledighedsudviklingen for forsikrede ledige i procent af arbejdsstyrken: April Maj Juli September November Maj Juli September November Nordjylland Hele landet Vesthimmerland Kilde: Grafen viser, at ledigheden i Vesthimmerland igennem i de seneste 2 år har fulgt udviklingen både på regionalt og nationalt plan, men ledighedsniveauet i Vesthimmerland er blevet markant højere i perioden fra 2008 til 2010 og gået fra et niveau på 1,4% i juli 2008 til 6,9% i februar I den samme periode har ledighedsniveauet i Vesthimmerland ændret sig fra at ligge på niveau med hele landet til at ligge på niveau med Region Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland forventer, at ledigheden vil være svagt stigende i 2010, hvorefter den vil falde lidt i Den usædvanligt hårde vinter i starten af 2010 medførte en kraftigt stigning i antallet af ledige i Vesthimmerland, men i løbet af Side 9 af 49

10 foråret er ledigheden faldet til niveauet før vinteren til 5,5% i april, og det forventes, at ledigheden vil ligge på et stabilt niveau omkring 5% i resten af 2010 og dermed ikke stige, som Beskæftigelsesregionen forudsiger. Den nedenstående graf viser ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser i Vesthimmerland siden januar Ledighedsudviklingen fordelt på A-kasser (Fuldtidspersoner): April Maj Juli September November Maj Juli September November ASE FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Faglig Fælles (3F) A-kasse Kristelig A-Kasse Træ-Industri-Bygs A-Kasse Danske Lønmodtageres A-kasse FTF- A-kasse HK /Danmarks A-kasse Metalarbejdernes A-Kasse Kilde: Grafen viser, at 3F og til dels Kristelig A-kasses medlemmer er blevet hårdt ramt af ledighed. De to a-kasser har mange ufaglærte medlemmer, der er beskæftiget i industrien og produktionsvirksomheder. Især industrien og produktionsvirksomhederne har haft faldende beskæftigelse, og det har medført stigende ledighed hos 3F og Kristelig A-kasse. Denne udvikling hænger sammen med den erhvervsstruktur, der er i Vesthimmerland, hvor især brancherne indenfor industrien, landbruget, samt offentlig og privat service er dominerende. Vesthimmerland adskiller sig fra Region Nordjylland ved at industrien udgør en større andel, hvorved Vesthimmerland bliver lettere ramt, hvis der sker en nedgang i beskæftigelsen indenfor industrien. I 2009 udgjorde ufaglærte ca. 1/3 af de samlede antal beskæftigede, og det er især de ufaglærte, der er blevet ramt af ledighed som følge af faldet i beskæftigelsen. På den baggrund er det centralt, at der fremadrettet kommer øget fokus på uddannelse, da uddannelse medfører mindre risiko for at blive ramt af ledighed. I 2009 var der i alt i beskæftigelse og heraf var ca ufaglærte. Side 10 af 49

11 Ledighedsudviklingen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige fordelt på køn (Fuldtidspersoner): April Maj Juli September November Maj Juli September November A-dagpenge Kvinder Kontant- og starthjælp Kvinder A-dagpenge Mænd Kontant- og starthjælp Mænd Kilde: Ledighedsudviklingen for forsikrede og ikke-forsikrede fordelt på alder (Fuldtidspersoner): April Maj Juli September November Maj Juli September November A-dagpenge: år A-dagpenge: Over 50 år Kontant- og starthjælp: år A-dagpenge: år Kontant- og starthjælp: år Kontant- og starthjælp: Over 50 år Kilde: Side 11 af 49

12 De to forrige grafer viser antallet af fuldtidsledige, forsikrede ledige og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i Vesthimmerland fordelt på køn og alder. Den første graf viser, at det hovedsageligt er mandlige a-dagpengemodtagere, som bliver ramt af ledighed, hvorimod kvindelige a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i mindre omfang bliver ramt af nedgang i beskæftigelsen. Denne udvikling kan forklares med, at en stor del af mændene er ansat indenfor industrien, hvor der har været en nedgang i beskæftigelsen. Den anden graf viser, at gruppen af a-dagpengemodtagere mellem 30 og 49 år udgør den største andel af ledige. Denne udvikling kan forklares med at disse udgør den største gruppe af arbejdsstyrken. Overordnet er der en tendens til, at udsvingene i ledighedsudviklingen for a-dagpengemodtagere følger den generelle ledighedsudvikling, hvorimod ledighedsudviklingen for kontant- og starthjælpsmodtagerne er mere konstant. De seneste års tendenser viser, at især a-dagpengemodtagere er blevet ramt af ledighed, og indenfor denne gruppe er det især ufaglærte mænd, som er blevet ledige. På trods af de seneste års stigende ledighed, er der en tendens til, at udviklingen er blevet mere stabil, og ledigheden er begyndt at falde igen. På den baggrund er der positive tendenser på det lokale arbejdsmarked i Vesthimmerland, men der er stadig mange udfordringer for jobcentret at tage hånd om i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Med udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder, resultatrevision for indsatsåret 2009 og drøftelser med LBR og Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune er de nedenstående indsatsområder blevet prioriteret som værende omdrejningspunkterne for indsatsen i Jobcenter Vesthimmerland i De vigtigste beskæftigelsesmæssige indsatsområder er: Arbejdskraftreserven Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Ungeindsatsen Integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Sygedagpenge Rettidighed Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven, det vil sige antallet af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed, er steget markant siden midten af 2008, hvor tallet var historisk lavt. Udviklingen er skitseret i den efterfølgende graf. Side 12 af 49

13 Arbejdskraftreserven (Fuldtidspersoner): April Februar April Maj Juni Juli August September Oktober November December Februar April Kontant- og starthjælp A-dagpenge Kilde: Beskæftigelsesregionen Udover at grafen viser en markant stigning i arbejdskraftreserven, viser grafen ligeledes at det er a-dagpengemodtagerne, som udgør den største del af arbejdskraftreserven, samt at antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere ligger på et stabilt niveau. Kriterierne for at måle arbejdskraftreserven er ændret i forhold til tidligere. I den tidligere definition indgår kun de jobklare fuldtidsledige, som har været ledige i 13 uger uden afbrydelse, hvilket medfører, at deltidsledige og personer, som eksempelvis har været på sygedagpenge en dag i de seneste 13 uger ikke indgår i arbejdskraftreserven. I den nye definition opgøres arbejdskraftreserven, som a-dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Samtidigt skal en person været beskæftiget i mere end 4 uger, før vedkommende ikke tæller med i arbejdskraftreserven. Har en person eksempelvis været ledig i 7 uger, efterfølgende i beskæftigelse i 3 uger og er blevet ledig igen, tæller de tre uger i beskæftigelse med i det samlede regnskab. Den nye definition vil medvirke til, at niveauet for arbejdskraftreserven vil øges i forhold til den tidligere definition, og dermed vil arbejdskraftreserven andel af det samlede antal ledige øges. Side 13 af 49

14 Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål: Arbejdskraftreserven stiger Den markante stigning i arbejdskraftreserven, som slog igennem hos a-dagpengemodtagere i slutningen af 2008, er blevet permanent og har været stigende igennem hele Både på kort og lang sigt er det en udfordring at hjælpe disse personer tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, og det er centralt, at der iværksættes en tidlig og målrettet indsats. Antallet af ufaglærte i arbejdskraftreserven er steget markant En nærmere analyse af tallene, viser at det især er de ufaglærte, der er omfattet af arbejdskraftreserven. Dette viser sig ved, at 3F og Kristelig A-kasse, som har mange ufaglærte medlemmer, klart er de a-kasser, som har flest medlemmer, der er omfattet af arbejdskraftreserven. I januar 2010 udgjorde 3F og Kristelig A-kasses medlemmer 44% af den samlede arbejdskraftreserve, hvilket svarer til 392 ledige ud af en samlet arbejdskraftreserve på 884 ledige. Det er en udfordring at få de mange ufaglærte ledige tilbage på arbejdsmarkedet og i mange tilfælde er der behov for et brancheskift, da der bliver færre beskæftigelsesmuligheder til ufaglærte i fremtiden. Mænd udgør den største del af arbejdskraftreserven. Udviklingen viser, at mændene udgør den største del af arbejdskraftreserven. Siden starten af 2008 og frem til januar 2010 er arbejdskraftreserven blevet mere end fordoblet, mens antallet af kvinder i arbejdskraftreserven kun er steget svagt, er antallet mænd i arbejdskraftreserven steget kraftigt. Den markante stigning i antallet af jobklare mænd kan forklares ved konjunkturændringerne, der først og fremmest har ramt produktionsvirksomheder, som typisk har ufaglært arbejdskraft ansat. Samtidigt er det hovedsageligt mænd over 40 år, som er blevet langtidsledige. På den baggrund ses der en udfordring i fremadrettet at reducere antallet af mænd i arbejdskraftreserven Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Jobcenter Vesthimmerland har i de seneste år haft store udfordringer med at nedbringe antallet af ledighedsydelsesmodtagere, og for at øge fokus har det været et særskilt lokal mål i Beskæftigelsesplan Overordnet set hænger de tre ydelsesgrupper sammen som forbundne kar, forstået på den måde at et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere gerne skulle medføre en stigning i antallet af fleksjobbere, da ledighedsydelse gives til personer, som er berettiget til et fleksjob. På den baggrund er det en udfordring at begrænse det samlede antal blandt de tre grupper. De følgende grafer viser henholdsvis antallet af ledighedsydelsesmodtagere, fleksjobbere og førtidspensionister. Side 14 af 49

15 Fleksjob og ledighedsydelse (Fuldtidspersoner): April Februar April Maj Juni Juli August September Oktober November December Februar April Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: Førtidspension (Fuldtidspersoner): April Februar April Maj Juni Juli August September Oktober November December Februar April Førtidspension Kilde: Side 15 af 49

16 Umiddelbart er udviklingen i de enkle målgrupper meget stabil, men antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligger på et alt for højt niveau, og især er det problematisk at der er mange sager over 18 måneder. Modsat ligger antallet af førtidspensioner på et lavt niveau sammenlignet med niveauet i klyngen. Hvis Vesthimmerland skulle på niveau med klyngen skulle antallet af førtidspensionister øges med 81 fuldtidspersoner. Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked: Antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligger på et for højt niveau Igennem de seneste år har antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligget på et for højt niveau. I gennemsnit har der været 150 modtagere af ledighedsydelse og heraf har i gennemsnit ca. 50 modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder. Det høje antal ledighedsydelsesmodtagere skyldes til dels konjunkturændringerne på arbejdsmarkedet, det har medført at der etableres færre nye fleksjob og en del fleksjobbere er blevet ramt af fyringsrunder. Jobcentret har gennemført en omstrukturering, som har medført, at der er blevet etableret en fleksjobgruppe, som udelukkende har fokus på ledighedsydelse og fleksjob. Ledighedsydelsesområdet er fortsat et centralt fokusområde i 2010 og Mangel på fleksjob Nedgangen i konjunkturerne på arbejdsmarkedet har medført, at en del fleksjob er forsvundet, og mange fleksjobbere er blevet fyret på grund af nedskæringer. På den baggrund bliver det en udfordring for jobcentret fremadrettet at etablere nye fleksjob Ungeindsatsen I forhold til tidligere er ungeindsatsen blevet udvidet til at omfatte alle målgrupper, hvor indsatsen tidligere kun var rettet mod a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Det bevirker, at ungeindsatsen bliver mere kompleks, og indsatsen skal målrettes mere specifikt mod de enkle målgrupper. Ungeområdet er et område, der har høj prioritet, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved den nye unge-pakke og de ændringer, der er kommet i lovgivningen, som medfører, at indsatsen overfor unge skal intensiveres og fremrykkes. Ledige unge skal til den første jobsamtale indenfor 1 måned, og de har ret til første tilbud indenfor 3 måneder. Samtidigt skal alle unge under 25 år uden udannelse have et uddannelsespåbud, hvilket skal være med til at sikre at alle unge får en kompetencegivende uddannelse. De to følgende grafer viser udviklingen i ungegruppen siden januar den sammenhæng er det interessant, at antallet af a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 67% fra 282 ledige i januar 2009 til 472 ledige i april Modsat er udviklingen i de øvrige grupper status quo og antallet er kun steget med 3% fra 276 ledige i januar 2009 til 285 i april På den baggrund kan det konkluderes, at det primært er a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, som er påvirkelig overfor konjunkturændringerne på arbejdsmarkedet. Den samlede ungegruppe udgøres i april 2010 af 757 fuldtidspersoner. Side 16 af 49

17 Unge under 30 år (Fuldtidspersoner): April Februar April Maj Juni Juli August September Oktober November December Februar April Kilde: A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sygedagpenge Førtidspension Unge under 30 år (Fuldtispersoner): April Februar April Maj Juni Juli August September Oktober November December Februar April Fleksjob Introduktionsydelse Ledighedsydelse Revalidering og forrevalidering Kilde: Side 17 af 49

18 Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål: Antallet af unge a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er stigende Antallet af ledige unge a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere har været stigende siden januar Det er væsentligt at have fokus på denne gruppe både de jobklare og de indsatsklare. Hvis disse unge er ledige i for lang tid, er der risiko for, at de bliver langtidsledige og kommer længere væk fra arbejdsmarkedet og dermed mister muligheden for at blive selvforsørgende. En stor gruppe af unge er på sygedagpenge og førtidspension En forholdsvis stor gruppe af de unge er på sygedagpenge og førtidspension, i alt udgør denne gruppe 26% af den samlede ungegruppe, hvorfor det er centralt at sætte fokus på, at tilgangen til disse målgrupper begrænses. Samtidigt skal baggrunden for at de unge kommer på førtidspension og sygedagpenge klarlægges. Fokus på at flere unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Der er mange unge som starter på en uddannelse, men aldrig får gennemført uddannelsen. Det høje frafald skyldes i de fleste tilfælde ikke mangel på faglige kvalifikationer, men derimod skyldes det dels mangel på sociale kompetencer og dels personlige problemer. På den baggrund er det helt centralt at sætte fokus på at flere unge får de rette sociale og faglige kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Fokus på at højne uddannelsesniveauet blandt unge Der er en markant forskel i uddannelsesniveauet mellem de beskæftigede, de ledige og den gruppe, der er udenfor arbejdsstyrken. 1 Samlet set er det dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, der har det laveste uddannelsesniveau, efterfulgt af de ledige. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at hæve uddannelsesniveauet blandt de unge såvel forsikrede som ikke forsikrede Integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Det sidste af ministerens indsatsområder har fokus på integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. I april 2010 var det samlede antal i denne gruppe 198 fuldtidsledige, og i den følgende graf er det skitseret, hvordan de fordeler sig i de enkle målgrupper. Det der springer mest i øjnene i den sammenhæng er, at ca. 1/3 er på førtidspension. Den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er på ca. 600 og dermed er ca. 1/3 på offentlig forsørgelse. Jobcentrets hovedmålgruppe i denne sammenhæng er de borgere, som er på introduktionsydelse og starthjælp, da de øvrige målgrupper er omfattet af indsatsen målrettet a-dagpenge, sygedagpenge, fleksjob osv. Hvert år får jobcentret tildelt et antal kvoteflygtninge og i 2011 er jobcentrets kvote på 40, heraf 30 voksne og 10 børn. 1 f.eks. personer i kommunal aktivering, på sociale pensioner og med en lang række problemer der er alvorligere end almindelig arbejdsløshed, det betyder, at de i social- og arbejdsmarkedssystemet er blevet vurderet som ikke-jobklare, hvilket er ensbetydende med en vanskeligere vej tilbage til arbejdsmarkedet end ved almindelig ledighed. Side 18 af 49

19 Kvoteflygtningene modtager introduktionsydelse i de første 3 år de er i landet og herefter får de starthjælp. Ikke vestlige indvandrere og efterkommere (Fuldtidspersoner): April Februar April Maj Juni Juli August September Oktober November December Februar April Kilde: A-dagpenge Kontant- og starthjælp Introduktionsydelse Førtidspension Øvrige (Sygdagepenge, Revalidering, Ledighedsydelse og Fleksjob) Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål: Sikre at de ikke-vestlige indvandrere får de rette færdigheder til at begå sig på arbejdsmarkedet Det er helt centralt, at jobcentret har fokus på, at indvandrerne får tilegnet sig de rette færdigheder, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet. I den sammenhæng er sprogundervisning et vigtigt redskab, da det er en forudsætning, at indvandrerne kan beherske det danske, hvis de skal begå sig på arbejdsmarkedet. Udover tilegnelse af sprogkundskaber mangle nogle af indvandrerne helt basale færdigheder for kunne begå sig i det danske samfund og jobcentret bruger mange ressourcer på at hjælpe og støtte især flygtning med at blive etableret. Overordnet set handle det i høj grad om at fylde indvandrerne på med færdigheder og det er en udfordring, da indvandrerne i forvejen mangler mange færdigheder for at kunne begå sig både på arbejdsmarkedet og samfundet generelt. Der henvises til afsnit 5.5 på side 30 for information om indsatsen Side 19 af 49

20 Sygedagpenge Sygedagpengeområdet er ikke længere en del af ministerens indsatsområder, men jobcentret vil fortsat sætte fokus på dette område, ved fokus på nedbringelse af sygefraværet samt forkortelse af varigheden. Den efterfølgende graf viser, at sygedagpengeområdet har været inde i en stabil udvikling i det seneste år. For sygedagpengeforløb mellem uger og over 52 uger gælder det, at udviklingen har ligget på et jævnt niveau, og der er en tendens til, at antallet af forløb mellem 27 og 52 uger er faldende i starten af Antallet af sygedagpengeforløb mellem 0-8 uger og 9-26 uger svinger mere, men i forhold til januar 2010 er det samlede antallet faldet i marts På baggrund af udviklingen i den seneste periode kan det konkluderes, at sygedagpengeområdet er inde i en positiv udvikling. Dette kan dog betyde en stigning i ledighedsydelse og kontanthjælp, som følger af de forbundne kar. Sygedagpenge (Berørte personer): Februar April Maj Juni Juli August September Oktober November December Februar 0-8 uger 9-26 uger uger Over 52 uger Kilde: Lokale udfordringer i forhold til indsatsområdet: Bibeholdelse af den positive udvikling sygedagpengeområdet Vesthimmerland har gennemgået en positiv udvikling på sygedagpengeområdet i den seneste periode, og det samlede antal af sygedagpengesager er faldet. For bibeholde denne positive udvikling, skal jobcentret fortsat have fokus på at udvikle indsatsen på sygedagpengeområdet. Udviklingen af indsatsen har medført, at jobcentret i 2009 er blevet en del af TTA-projektet (Tilbage Til Arbejde), som har til formål at sikre en Side 20 af 49

21 hurtigere udredning af de langvarige sygedagpengesager, hvilket vil medføre en tidligere tilbagevending til arbejdsmarkedet. Fokus på reduktion af den gennemsnitlige varighed I 2009 var den gennemsnitlige varighed for et sygedagpengeforløb 33 uger. Det er et højt niveau, og dermed er der et potentiale for at sænke den gennemsnitlige varighed. På den baggrund vil jobcentret sætte fokus på at reducere den gennemsnitlige varighed, ved både at sikre, at de sygemeldte kommer tidligere på arbejdsmarkedet. Et af redskaberne i denne sammenhæng er TTA-projektet, samt ved nedbringelse af antallet af sager over 52 uger Rettidighed Jobcenter Vesthimmerland skal sikre, at minimumskravene i forhold til aktivering og afholdelse af jobsamtaler overholdes. Det er vigtigt at have fokus på rettidigheden, da en høj rettidighed er et udtryk for, at de ledige får de tilbud, de har krav på. Samtidigt er det med til at sikre en aktiv indsats, hvorved færre ledige vil være passive og så og sige blive holdt til ilden. Aktiviteterne skal have fokus på at tilføre den enkelte kompetencer som bringer borgeren nærmere selforsørgelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har opstillet målsætningen, at minimum 90% af alle a- dagpengemodtagere skal have deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For kontant- og starthjælpsmodtagere er målsætningen, at minimum 90% af jobsamtalerne, 80 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til jobklare og 75% af første- og gentagne aktiveringstilbud til ikke-jobklare gives til tiden. Rettidighed: Samtaler April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ferbuar April A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Side 21 af 49

22 Rettidighed: 1. Aktiveringstilbud April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ferbuar April A-dagpenge Jobklare kontant- og starthjælp Indsatsklare kontant- og starthjælp Kilde: Rettidighed: 2. Aktiveringstilbud April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ferbuar April A-dagpenge Jobklare kontant- og starthjælp Indsatsklare kontant- og starthjælp Kilde: Side 22 af 49

23 På trods af øget antal a-dagpengemodtagere har rettidigheden for samtaler ligget på et stabilt niveau omkring 90% i det seneste år. For kontant- og starthjælpsmodtagerne gælder det, at rettidigheden igennem en lang periode har ligget på et lavt niveau. På den baggrund indgik jobcentret i et rettidighedsprojekt i vinteren 2009/2010 finansieret af Beskæftigelsesregion Nordjylland, med henblik på at forbedre rettidigheden. Projektet har medført en række ændringer af organisationen, der blandt andet har betydet ændrede sagsgange og oprettelsen af et kompetencecenter. Resultaterne af dette projekt skal begynde at vise sig i løbet af sommeren og efteråret Udsvingene i aktiveringskurverne er markante, og det skyldes, at der i perioder kun er få personer, som skal aktiveres, hvorved manglende afgivelse af bare få aktiveringstilbud, betyde en lav rettidighed. Men generelt er der flere ledige, som skal aktiveres, og det skyldes blandt andet, at nye regler har medført, at unge under 30 år indenfor de første 13 ugers ledighed, skal have et aktiveringstilbud i minimum 26 uger. Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked: Øge antallet af afholdte samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere Rettidigheden for afholdte samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere har igennem en lang periode ligget på et lavt niveau på omkring 60%, hvilket ligger langt fra kravet om en rettidighed på 90%. Fremadrettet bliver det en udfordring for jobcentret, at overholde rettidighedskravene på dette område. Jobcentret er i gang med at tilpasse organisationen med henblik på at forbedre rettidigheden. Mangel på aktiveringstilbud Den tidligere indsats og nye krav til aktivering har medført, at det er vanskeligt at skaffe den mængde af aktiveringstilbud, der er behov for. Ofte har det ikke været muligt at aktivere ledige, da der ikke har været et relevant tilbud. På den baggrund bliver det en udfordring fremadrettet løbende at optimere tilbudsviften og have de rette tilbud til rådighed for at overholde rettidigheden. Side 23 af 49

24 5. Strategi og mål for den borgerrettede indsats I denne del bliver strategien for den borgerrettede indsats gennemgået Kontakten med borgerne I kontakten med borgeren arbejder Jobcenter Vesthimmerland ud fra følgende holdninger: Der skal være en indgang for alle borgere til jobcentret uanset henvendelsesårsag. Borgeren vil normalt være i stand til selv at finde job osv. Arbejdet på jobcentret er derfor som hovedregel organiseret efter princippet om hjælp til selvhjælp. Specielt arbejdet i Jobbutikken, som betjener de jobklare ledige, er organiseret efter dette princip. Den enkelte borgeres situation og baggrund skal respekteres samtidig med, at der skal stilles målrettede og meningsfulde krav til den enkelte borger, så vedkommende hurtigst muligt kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal ske en tidlig indsats, så borgeren hurtigst muligt kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan evt. ske gennem virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller brug af voksenlærlingeordningen. Det skal undgås, at der sker en marginalisering af den enkelte eller af grupper af borgere. Jobcentret anvender bl.a. FVU-undervisning i indsatsen med henblik på kompetenceløft og hvilket vil fremme den lediges mulighed for job. Det er vigtigt, at der er en helhed og sammenhæng i opgavevaretagelsen, så borgeren hele tiden kan se den røde tråd i indsatsen. Det tilstræbes, at borgerne oplever indsatsen både fagligt professionelt og individuelt tilpasset den enkeltes behov Arbejdskraftreserven Udfordringerne for Jobcenter Vesthimmerland i forhold til ministerens mål 1 vedrørende arbejdskraftreserven er følgende: Arbejdskraftreserven stiger Antallet af ufaglærte i arbejdskraftreserven er steget Antallet af mænd i arbejdskraftreserven er steget Den ændrede opgørelsesmetode for arbejdskraftreserven har medført, at niveauet for arbejdskraftreserven er blevet højere, og dermed bliver flere fra 2011 omfattet af arbejdskraftreserven. Men den ændrede opgørelsesmetode bærer ikke hele skylden for stigningen i arbejdskraftreserven. Det er primært antallet af a- dagpengemodtagere, som er steget i arbejdskraftreserven og heraf er det især ufaglærte og mænd, som er blevet en del af arbejdskraftreserven. På den baggrund skal indsatsen rettes mod disse målgrupper. Jobcenter Vesthimmerlands mål for arbejdsmarkedsreserven: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 700 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 15% fra 824 personer i december 2009 til 700 personer i december Side 24 af 49

25 For at opnå dette vil indsatsen i forhold til de jobklare ledige være centreret omkring følgende: Tidlig og hyppigere kontakt Tilbud om opkvalificering, brancheskift og jobrotation Tidlig og hyppigere kontakt Jobcenter Vesthimmerland vil prioritere en tidlig og hyppigere kontakt og rådgivning til de ledige. Det skal medvirke til at forebygge ledighed og undgå, at nyledige opnår 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Indsatsen vil ligeledes sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse nedbringes. Kontakten tager udgangspunkt i borgernes egne ressourcer, hvorved indsatsen kan tilpasses borgernes ønsker og evner. Derudover skal den parallelle indsats styrkes ved f.eks. at kombinere brugen af praktik og mentor, hvis det er nødvendigt i forhold til at støtte og hjælpe en borger til ordinær beskæftigelse. Det er vigtigt, at de ledige bevarer kontakten til arbejdsmarkedet, for jo længere tid de er væk fra arbejdsmarkeder, desto svære bliver det at komme tilbage igen. På den baggrund er det centralt, at jobcentret satser på de virksomhedsrettede tilbud, da det styrker de lediges kontakt til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftreserven omfatter de jobklare, og dermed er de ledige jobklare og kræver ikke ekstra støtte i form af mentor eller andet. Det medfører, at der skal satses på virksomhedspraktik, uddannelse, samt privat og offentlig løntilskud, som aktiveringsredskaber til denne målgruppe Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation En stor gruppe af de ledige i arbejdskraftreserven er ufaglærte og i mange tilfælde kan der være behov for opkvalificering for at de give de ledige de rette redskaber til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenter Vesthimmerland vil tilbyde en målrettet opkvalificering i form af øget brug af virksomhedsrettede redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud. Udover opkvalificering vil disse redskaber bidrage med netværk og kontakter, der kan understøtte den lediges vej tilbage i job. Alternativt vil der med udgangspunkt i den lediges behov blive tilbudt opkvalificerende forløb i form af uddannelse og kurser, herunder også særligt tilrettelagte forløb i samarbejde med virksomhederne indenfor brancher, hvor Arbejdsmarkedsbalancen viser mangel på arbejdskraft. Dette vil blive givet enten via en fremrykket indsats tidligt i ledighedsforløbet eller som et ret og pligt tilbud. For andre vil der være behov for et brancheskift. Et brancheskift kan være nødvendigt, hvis den ledige har kvalifikationer, som ikke efterspørges på arbejdsmarkedet, eller fordi der er høj ledighed indenfor pågældendes fagområde. Jobcenter Vesthimmerland anvender i den forbindelse en række indsatser, som beror på en vurdering i den konkrete sag. For nogle vil der være behov for at snuse til nye fagområder enten via løntilskud eller praktik. For andre vil uddannel- Side 25 af 49

26 se/opkvalificering indenfor områder med meget gode beskæftigelsesmuligheder eller flaskehalse være en mulighed. I 2010 er der opstartet et jobrotationsprojekt indenfor sundhedsområdet, hvor ufaglærte får en 1-årig uddannelse som social- og sundhedshjælper. Jobcenter Vesthimmerland vil fremadrettet iværksætte jobrotationsforløb indenfor andre områder, og formålet er at opkvalificere ufaglærte ledige og dermed give dem bedre muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det vil ligeledes blives sat fokus på rotationsprojekter, der er rettet mod faglærte, som har behov for opkvalificering og projekter på private virksomheder Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Udfordringerne for dette indsatsområde er som følger: Antallet af ledighedsydelsesmodtagere ligger på et for højt niveau Mangel på fleksjob Udviklingen indenfor målgrupperne, som indsatsområdet omfatter, har været forskellig, antallet af fleksjobbere og førtidspensionister har ligget på et jævnt niveau igennem en lang periode, mens niveauet for ledighedsydelse har ligget på et højt niveau. Derudover er der i høj grad tale om forbundne kar mellem de tre ydelsesområder, og det kan medføre at en reduktion på en ydelse medvirker til en stigning på en af de andre ydelser. Jobcenter Vesthimmerlands mål for personer på permanente offentlige forsørgelse: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 2434 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning/fald på 0% fra 2434 personer i december 2009 til 2434 personer i december Antallet af personer på ledighedsydelse skal begrænses til 100 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. et fald på 36,7% fra 158 personer i december 2009 til 100 personer i december Antallet af personer på fleksjob skal begrænses til 448 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 9,8% fra 408 personer i december 2009 til 448 personer i december Antallet af personer på førtidspension skal begrænses til 1886 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 1% fra 1868 personer i december 2009 til 1886 personer i december For at opnå disse mål vil indsatsen i forhold til personer på permanente forsørgelsesordninger være centreret omkring følgende: Side 26 af 49

27 Fokus på bevilling af fleksjob Tidlig indsats efter bevilling af fleksjob Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr Fokus på bevilling af fleksjob I Vesthimmerland ender nn forholdsvis stor andel af ledighedsydelsesforløbene med en varighed over 18 mdr. med pension. Jobcentret vil så vidt muligt undgå dette, ved at sætte fokus på processen for tilkendelse af fleksjob. Her skal det sikres, at den pågældendes arbejdsevne er tilstrækkeligt afprøvet. Endvidere skal der i vid udstrækning foretages en realistisk og ikke kun teoretisk vurdering af den reelle sandsynlighed for, at pågældende med sin restarbejdsevne og ressourcer vil kunne bestride et fleksjob Hurtig indsats efter bevilling af fleksjob Jobcentret har iværksat en række aktiviteter og tiltag for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob. Der er blevet etableret en fleksjobgruppe, som udelukkende skal have fokus på fleksjob og ledighedsydelse, og det har medført, at området har fået tilført ekstra medarbejderressourcer, hvilket der bør have en positiv effekt på området. Fleksjobgruppen består af både virksomhedskonsulenter og beskæftigelsesmedarbejdere. Fleksjobgruppen har fokus på en hurtig og tidlig indsats, som medvirker til en tidligere afklaring af borgerne med henblik på at få klarhed over, hvilke behov borgerne har og hvilke initiativer, der bør iværksættes, så borgerne bliver klar til at varetage et fleksjob. Initiativerne kan vedrøre genoptræning, kompetenceudvikling, mentorstøtte og andre relevante initiativer. I 2010 og 2011 arbejdes der videre med nye tiltag på området. Der iværksættes en ny metode til at hjælpe borgeren i fleksjob med det samme efter tilkendelse af fleksjob. Hvis borgeren efter jobcentrets første indsats ikke kommer i fleksjob, kan denne visiteres til anden aktør. Borgeren vil altid få tilbud om anden aktør efter 6 måneder på ledighedsydelse. Efter 12 måneder har kommunen pligt til at henvise til en anden aktør Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr. Kommunen mister den statslige refusion, hvis en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder. Derfor er det vigtigt både i forhold til den enkelte borger og kommunens økonomi at personer på ledighedsydelse hurtigst muligt kommer i fleksjob eller får afklaret det videre forløb, hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt for borgeren at komme i fleksjob. En stor andel af Jobcenter Vesthimmerlands ledighedsydelsesforløb har en varighed over 18 måneder. Selvom det er lykkes at nedbringe antallet, er der fortsat mange ledighedsydelsesforløb med en varighed over 18 måneder. Side 27 af 49

28 Der er blevet etableret 20 kommunale fleksjob, som er målrettet personer, der har været på ledighedsydelse i over 18 måneder. Derudover vil der være an afklaring af alle i gruppen med henblik på førtidspension, hvilket vil medføre en stigning i antallet af personer på førtidspension. I forhold til førtidspension er det vigtigt at notere, at Vesthimmerlands Kommune har et efterslæb på antallet af tilkendte førtidspensioner og ligger under niveauet i andre sammenlignelige kommuner. Samlet set vil indsatsen medføre en reduktion i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Udgangspunktet er, at ledighedsydelsesmodtagerne skal i et fleksjob, som de kan varetage og ligger indenfor deres tidligere arbejdsområde. Samtidigt skal indsatsen styrkes med henblik på at finde private fleksjobpladser Ungeindsatsen Følgende udfordringer er centrale i forhold til ungeindsatsen: Antallet af unge ledige a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er stigende En stor gruppe af de unge er på sygedagpenge og førtidspension Fokus på at flere unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Fokus på at højne uddannelsesniveauet blandt unge Fokus på at nyuddannede får mulighed for at få fodfæste på dét arbejdsmarked de er uddannet til Konjunkturændringerne har medvirket til at især antallet af unge a- dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er steget I velfærdsreformen fra 2006 er der opsat de klare mål, at 85% af de unge under 25 år i 2010 samt 95% i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det særlige ved denne udfordring er bl.a., at et stort antal af de unge i Vesthimmerland søger ind på en erhvervsuddannelse. På landsplan er der generelt et stort frafald fra erhvervsuddannelserne, hvilket betyder, at der er færre unge under 25 år i Vesthimmerland, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en stor udfordring at begrænse antallet af ledige unge under 30 år i Vesthimmerland og sikre, at en større andel af de unge under 25 år gennemfører en ungdomsuddannelse. Jobcenter Vesthimmerlands mål for ungeindsatsen : Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 600 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 15,8% fra 713 personer i december 2009 til 600 personer i december Der henvises til afsnit på side 16 for yderligere statistik om ungegruppen. For at opnå dette vil indsatsen være centreret omkring følgende: Styrket indsats for at unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Opkvalificering af unge under 30 år Øget fokus på brug af revalidering Side 28 af 49

29 Styrket indsats for at unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Der er mange unge, som starter på en ungdomsuddannelse, men aldrig får gennemført en uddannelse. Undersøgelser har vist, at det i de fleste tilfælde ikke skyldes mangel på faglige evner og færdigheder, men derimod skyldes mangel på sociale færdigheder og kompetencer. Derfor er det nødvendigt at øge fokus på at styrke de unges sociale færdigheder og kompetencer for at mindske frafaldet. Jobcenter Vesthimmerland har tidligere været en del af Projektet Ungdomsuddannelse Til Alle (UTA). Formålet med dette projekt er, at der styrke samarbejdet mellem Vesthimmerlands Kommune og aktører på uddannelsesområdet sammen i et målrettet, forpligtende og udviklingsorienteret samarbejde med fokus på, at unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette være sig blandt andet gennem udvikling af nye samarbejdsmodeller mellem relevante aktører med henblik på at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse. Projektet skal ligeledes, ved at arbejde tværgående, inddragende og erfaringsbaseret, initiere nye bud på, hvilke handlinger der kan medvirke til at nå målet om ungdomsuddannelse til alle. Der er på baggrund heraf valgt at fokusere på følgende overordnede indsatsområder i projektet: Fastholdelse i uddannelse Jobs med uddannelsesperspektiv Udviklingsforløb frem mod kompetencegivende uddannelse Projektet har udmøntet sig i række konkrete initiativer, som skal iværksættes i 2010 og Initiativerne omhandler blandt andet et fælles mentorkorps, der støtter unge i gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, et særligt tilrettelagt forløb der støtter unge mødre i at bibeholde tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked, åben anonym rådgivning på uddannelsesinstitutionerne som skal støtte frafaldstruede unge med mindre sociale og psykiske problemstillinger. Derudover vil Jobcenter Vesthimmerland etablere en ungeenhed i jobcentret, som skal sikre en tværgående og sammenhængende ungeindsats i kommunen og styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og erhvervspolitiske aktører. Det skal udmønte sig i en fælles uddannelsespolitik. Ungepakken medfører, at jobcentret får ansvaret for de årige, hvilket vil medvirke til, at jobcentret får mulighed for at starte en tidligere indsats i forhold til de unge, som mangler færdigheder i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse Opkvalificering af unge under 30 år Det er en stor udfordring at påvirke den gruppe af ledige unge, som allerede har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, til at påbegynde en ungdomsuddannelse. For den gruppe, som ikke umiddelbart kan eller vil påbegynde uddannelse, skal der fra jobcentrets side tages initiativ til forløb, som på sigt kan medføre uddannelsesforløb eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan eksempelvis være opkvalificerende forløb, virksomhedspraktik indenfor nye brancher eller andet. Overordnet set er det vigtigt at der tages udgangspunkt i den enkelte lediges behov, og at der bliver tilrettelagt Side 29 af 49

30 et forløb, som er skræddersyet til den ledige. For unge over 25 år skal voksenlærlingeordningen så vidt muligt anvendes indenfor områder, hvor Arbejdsmarkedsbalancen viser mangel på arbejdskraft Øget fokus på brug af revalidering Revalidering er godt redskab til at støtte unge sygedagpengemodtagere og kontantog starthjælpsmodtagere i at tage en uddannelse. På den baggrund skal Jobcenter Vesthimmerland styrke indsatsen for udnytte mulighederne i revalideringsbestemmelserne til fulde, og samlet set vil det medvirke til at øge uddannelsesniveauet i Vesthimmerland Integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Udfordringen i forhold til integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er: Sikre at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere får de rette færdigheder til begå sig på arbejdsmarkedet. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Vesthimmerlands Kommune er ikke særlig stor, og i alt udgør gruppen ca. 600 personer, og heraf er ca. 1/3 på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Jobcenter Vesthimmerlands mål for integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 175 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 5 % fra 184 december 2009 til 175 december For at opnå dette vil indsatsen være centreret omkring følgende: Fokus på at styrke indvandrernes færdigheder og sprogkundskaber Fokus på at styrke indvandrere færdigheder og sprogkundskaber Hvis indvandrere og efterkommere skal kunne begå sig på det danske arbejdsmarked er det helt essentielt at de behersker det danske sprog, og får undervisning i medborgerskab og samfundsforståelse. På den baggrund vil Jobcenter Vesthimmerland fremadrettet styrke sprogundervisningen, men sprogundervisningen kan ikke stå alene og det er vigtigt at kombinere undervisningen med virksomhedsrettetede forløb. Det kunne eksempel være i en virksomhedspraktik eller i et virksomhedscenter, hvor der bliver tilkoblet en mentor til at støtte og vejlede borgerne. Udover sprogundervisningen kombineret med virksomhedsrettede forløb har jobcentret fokus på at hjælpe og støtte de især de flygtninge, som mangler helt basale færdigheder, for at kunne begå sig i det danske samfund. Konkret hjælper jobcentret denne gruppe med at blive etableret i forhold til blandt andet bolig, daginstitution og andre ting, som er basalt for at kunne begå sig i det danske samfund og dermed også på arbejdsmarkedet. Side 30 af 49

31 For at styrke opkvalificeringen af indvandrerne samarbejder jobcentret med en anden aktør om opkvalificeringen af flygtningenes faglige, sociale og sproglige kompetencer. Formålet med samarbejdet er at de ledige skal får en samfundsmæssige forståelse, hvorved de får bedre muligheder for at komme i beskæftigelse Sygedagpengeområdet Jobcenter Vesthimmerland har følgende udfordringer i forhold til sygedagpengeområdet: Bibeholdelse af den positive udvikling på sygedagpengeområdet Fokus på reduktion af den gennemsnitlige varighed De overstående udfordringer er et udtryk for, at udviklingen på sygedagpengeområdet har gået i den rigtige retning igennem en længere periode, og antallet af sygedagpengeforløb er faldet. Men det er fortsat vigtigt at sætte fokus på dette område og tilpasse indsatsen mod at nedbringe antallet yderligere og i forhold til de udfordringer der løbende opstår. Jobcenter Vesthimmerlands mål for sygedagpengeområdet: Antallet af sygedagpengemodtagere skal begrænses til 620 personer (berørte personer) i december 2011, svt. et fald på 7,5% fra 670 personer i december 2009 til 620 personer i december Antallet af sygedagpengeforløb på over 52 uger skal begrænses til 70 personer (berørte personer) i december 2011, svt. et fald på 18,6% fra 86 personer i december 2009 til 70 personer i december For at opnå dette vil indsatsen i forhold til sygedagpengemodtagere være centreret omkring følgende: Tidlig og forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne Fysisk træning Øget brug af delvis raskmelding TTA-projektet (Tilbage Til Arbejde) Kompetenceudvikling Tidlig og forebyggende indsats Jobcenter Vesthimmerland fortsætter i 2011 med den tidlige indsats i forhold til nye sygemeldte. Dette indebærer afholdelse af informationsmøder og udfærdigelse af opfølgningsplaner så tidligt i sygeforløbet som muligt og gerne inden 4 6 uger fra første fraværsdag. Side 31 af 49

32 Det er vigtigt så tidligt i forløbet som muligt at fokusere på muligheden for midlertidig eller permanent omplacering i virksomhederne, arbejdspladsindretning og 56- aftaler for at mindske varigheden i sygedagpengesagerne. Fokus på fakta om de sygemeldte som køn, alder, hvilken branche og A-kasse de kommer fra, hvorvidt de kommer fra ledighed eller ansættelse og sygdomsårsag er vigtige i den fremtidige indsats. Fokus på faktaoplysninger kan i samarbejde med A- kasserne og virksomhederne anvendes i den forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne A-dagpengemodtagere udgør en uforholdsmæssig høj andel af kommunens sygedagpengesager. Jobcenter Vesthimmerland vil styrke samarbejdet med A-kasserne ved at afholde en konference med fokus på sygedagpengeområdet og brugen af mulighedserklæringer Fysisk træning Øget fokus på, at borgeren som sygemeldt er aktiv bl.a. i form af fysisk træning for at formindske sygeperioden. I 2008 påbegyndte Jobcenter Vesthimmerland samarbejde med en ekstern leverandør omkring fysisk træning for bl.a. sygedagpengemodtagere. Projekt Fysisk Træning har været en stor succes og det fortsætter i 2011, hvor sygedagpengemodtagerne kan følge forløb med 10 timers fysisk træning og teori om ugen. Således er projektet formet til at leve op til de nye krav om aktivering af sygedagpengemodtagere Øget brug af delvis raskmelding Igennem de seneste år har jobcentret haft fokus på øget brug af delvis raskmelding og i 2011 vil jobcentret fortsat i sygedagpengesager arbejde for at borgeren så vidt muligt bliver delvis raskmeldt. Andelen af delvis raskmeldte udgøres af i alt 15%, af det samlede antal sygemeldte på 468 personer. Redskabet er positivt i forhold til at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og nedbringer ligeledes den gennemsnitlige udgift på den enkelte sygedagpengesag. Der er flere opmærksomhedspunkter, som den enkelte borger skal være opmærksom på i forbindelse med en delvis raskmelding. På den baggrund vil jobcentret sætte fokus på at skærpe kommunikationen til delvist raskmeldte borgere TTA-projektet (Tilbage Til Arbejde) Omdrejningspunktet i TTA-projektet er den tværfaglige indsats, som inkluderer alle parter i en borgers sygedagpengesag, og som kan bidrage til den sygemeldtes tilbagevenden til arbejde. Dette koordineres direkte i jobcentret. Herunder med internt brug af psykolog, fysioterapeut, arbejdsmediciner samt psykiater. I TTA-projektet er en del af behandlingssystemet, som medvirker til at udrede og afklare, internt placeret i Jobcentret, som en aktiv udførende del i en borgers sygedagpengesag. Indsatsen i TTA-projektet er derfor en minimering af arbejdsgange, som bidrager til en kortere sagsbehandlingstid, herunder en optimal udnyttelse af de social- og sundhedsfaglige fagligheder, og dermed undgås langsommelige, eksterne parallelforløb, da disse i TTA-projektet håndteres internt. Side 32 af 49

33 Det forventes, at effekten af TTA-projektet er en markant nedsættelse af en borgers sygedagpengeperiode. Der kan ikke forventes færre sygedagpengesager, men den koordinerende, tidlige og tværfaglige indsats skal udover at nedbringe sygedagpengeperioden være medvirkende til at alle sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes med arbejdsfastholdelse, herunder med optik på at tilbagefaldet til sygedagpengesystemet for den enkelte borger minimeres Kompetenceudvikling I samarbejde med BDO har jobcentret iværksat et kompetenceudviklingsprojekt, hvor formålet er at styrke og sikre en ensartet faglige linje på sygedagpengeområdet. Det skal ved en styrkelse af det faglige niveau og igennem faglig sparring, hvor medarbejderne sammen med en konsulent fra BDO gennemgå forskellige sager. I gennemgangen af sager er der fokus på varighedsbegrebet og uarbejdsdygtighedsbegrebet. Resultatet af kompetenceudviklingen skal udmønte sig i ensartet faglig linje med borgeren i centrum Rettidighed I forhold til rettidighed i indsatsen er der en række minimumskrav i lovgivningen der skal opfyldes, bl.a. hvor ofte a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler samt tilbud om aktivering. Jobcentret har følgende udfordringer i forhold til at opfylde rettidighedskravene: Øge antallet af afholdte samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere Mangel på aktiveringstilbud Overholdelse af rettidigheden er en central udfordring for Jobcenter Vesthimmerland. Jobcentret har haft en positiv udvikling i forhold til at overholde rettidighedskravene i forbindelse med jobsamtaler og afgivelse af første og gentaget aktiveringstilbud. Jobcenter Vesthimmerlands mål i forhold til rettidighed på jobsamtaler og aktiveringstilbud: 90% af alle a-dagpengemodtagere have deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud rettidigt. 90% af alle kontant- og starthjælpsmodtagere have deres jobsamtaler rettidigt. 80% af alle jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere have deres første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud rettidigt. 75% af alle indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere have deres første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud rettidigt. For at opnå dette vil indsatsen være centreret omkring følgende: Side 33 af 49

34 Omstrukturering af arbejdsgangene på kontanthjælpsområdet Øget fokus på at skaffe relevante aktiveringstilbud Omstrukturering af arbejdsgangene på kontanthjælpsområdet Jobcenter Vesthimmerland har igennem en længere periode haft vanskeligt ved at overholde kravene til rettidighed vedr. afholdelse af samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere. Det har medført, at jobcentret indgik i et rettidighedsprojekt finansieret af Beskæftigelsesregion Nordjylland, hvor konsulentfirmaet BDO analyserede hele indsatsen på kontant- og starthjælpsområdet, hvilket resulterede i en række initiativer, som jobcentret har iværksat i løbet af foråret Initiativerne er som følger: 1. jobsamtale afholdes som visitationssamtale. Etablering af et kompetencecenter (CKA) CKA startede op den 1. maj 2010, og udgangspunktet for CKA er at afklare og styrke de lediges kompetencer med henblik at komme i ordinær beskæftigelse eller i et uddannelsesforløb. CKA s overordnede opgave er at udvikle og gennemføre målrettede aktiviteter for borgere tilknyttet Jobcentret aktiviteter der supplerer sagsbehandlingen med de forløb, der er nødvendige for den enkelte borgers afklaring, hurtigst mulige vej til job/uddannelse samt personlige kompetenceudvikling. CKA etableres på baggrund af følgende: En mere tidssvarende og målrettet opkvalificering af arbejdskraft En forventet effektivisering af udnyttelsen af såvel aktivbevillingen, som budget til opkvalificering/afklaring- og vejledningsforløb i henhold til LAB-loven En effektiv straksaktivering CKA skal både medvirke til at udvikle og udbygge virksomheders og andre interessenters aktive medvirken, og danne ramme for aktiviteter, der løbende kan tilpasses og matche aktuelle behov i målgrupperne og i forhold til situation og krav på arbejdsmarkedet. CKA udgør en ekstraordinær indsats i forhold til jobcentret, idet det sikrer: Hurtigst mulig afklaring af borgerens kompetencer, ressourcer og behov Afklaring og etablering af korteste vej til job / uddannelse Effekten af dette projekt skal være en klar forbedring af rettidigheden i løbet 2010, og den fulde effekt vil vise sig i starten af Øget fokus på at skaffe relevante aktiveringstilbud Den stigende ledighed og nye krav om tidligere aktivering for unge under 30 år har medført et stigende pres på de eksisterende aktiveringstilbud og ofte har de ikke været tilstrækkelige, hvilket blandt andet har medført et fald i rettidigheden for 1. aktiveringstilbud til a-dagpengemodtagere. Det har medført, at jobcentret har iværksat en analyse af aktiveringsindsatsen, finansieret af LBR, med henblik på klarlægge hvilke aktiveringstilbud der er behov for i Side 34 af 49

35 forhold til de enkelte målgrupper. Resultaterne af analysen kan bruges til at tilpasse jobcentret tilbudsvifte, så redskabssammensætningen matcher målgruppernes behov. Side 35 af 49

36 6. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne er et helt centralt omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vesthimmerland prioriterer indsatsen ud fra følgende strategi: Styrket kontakt til erhvervslivet skal være omdrejningspunktet for at rekruttering, opkvalificering og kompetenceudvikling sker i et tæt samarbejde. På den måde kan vi være med til at sikre at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Jobcentrets kontakt med virksomhederne er tilrettelagt ud fra princippet hjælp til selvhjælp, hvilket betyder, at jobcentret skal understøtte virksomhederne til i så høj grad som muligt selv at kunne håndtere rekrutteringen gennem Jobnet. Den virksomhedsrettede indsats har på flere områder været en succes, og mange virksomheder vil gerne tage et ansvar og hjælpe mennesker, som både står langt væk eller tæt på arbejdsmarkedet med komme tilbage igen. Det har blandt andet vist sig ved at mange virksomheder og offentlige institutioner har ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, og derudover er der blevet oprettet mange virksomhedscentre. Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet En effektiv beskæftigelsesindsats forudsætter, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er så gennemsigtig som overhovedet muligt. Jo flere jobannoncer der lægges ind på Jobnet, jo større mulighed er der for at præsentere ledige for konkrete jobåbninger og på den måde øge muligheden for, at virksomhederne får et tilstrækkeligt antal ansøgere at vælge mellem. Jobcenter Vesthimmerland vil i 2011 prioritere en god og opsøgende virksomhedskontakt ved blandt andet at følge op på ledige ordrer på Jobnet samt tilbyde virksomhederne assistance til at besætte de jobs, som virksomhederne ikke kan klare selv. Jobcentret vil endvidere medvirke til at størst mulig andel af de vakante job i Vesthimmerland annonceres i Jobnets jobbank. Jobcentret vil løbende overvåge virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem virksomhedsbesøg og i jobannoncer i dagpressen, fagblade, jobbanker på internettet etc. og på den baggrund tilbyde virksomheder med rekrutteringsbehov hjælp til at annoncere de vakante jobs på Jobnet Jobformidling og rekruttering Efter en lang periode med stigende ledighed er der begyndt at komme tegn på, at billedet er begyndt og vende, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved at flere virksomheder er begyndt at efterspørge arbejdskraft igen. Dermed er behovet for hjælp til rekruttering og jobformidling blevet større. Det medfører, at jobcentret skal være mere aktivt i forhold til at understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft ved at tilpasse jobformidlingen efter virksom- Side 36 af 49

37 hedernes ønsker og behov. Konkret vil jobcentret etablere en gruppe af kontaktpersoner, som kan rykke ud til virksomhederne og understøtte rekrutteringen af arbejdskraft Virksomhedskontakt Erhvervslivet i Vesthimmerland deltager aktivt i det rummelige arbejdsmarked og jobcentret har prioriteret en forebyggende virksomhedsindsats, som vil fortsætte fremadrettet. Det er afgørende, at Jobcenter Vesthimmerland løbende tilrettelægger den opsøgende virksomhedskontakt således, at der gennemføres mange førstegangsbesøg, og kredsen af virksomheder der samarbejdes med udvides. Jobcentret skal opsøge ekspansive virksomheder eller andre interessante virksomheder, set fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt, som Jobcentret ikke allerede har et formaliseret samarbejde med. Førstegangsbesøg må aldrig blive rituelle, men skal have en reel anledning og et seriøst indhold. Forventningsafstemning er et nøgleord i førstegangsbesøgene. Virksomhederne skal have klar besked om, hvad de kan forvente sig. De skal vide, at ikke alle ledige som udgangspunkt er lige motiverede og kvalificerede til jobbet. Jobcentret vil gøre det klart, at formålet med placeringen er at give den ledige en chance på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at jobcentret synliggør de muligheder, der er for virksomhederne til at understøtte beskæftigelsesindsatsen og dermed medvirke til at understøtte det rummelige arbejdsmarked, samt at tage et socialt ansvar. Virksomhederne kan understøtte beskæftigelsesindsatsen ved blandt andet at oprette aktiveringspladser som løntilskudspladser, voksenlærepladser, praktikpladser, virksomhedscentre, fleksjobpladser samt andre former for aktiveringsmuligheder. Det er jobcentrets opgave at klarlægge for virksomhederne, hvordan aktiveringsmulighederne adskiller sig fra hinanden, og hvilke muligheder der er for mentorer på virksomhederne. Samtidigt er det vigtigt at bevare og vedligeholde kontakten til virksomhederne, da virksomhederne er en vigtig medspiller i den aktive beskæftigelsesindsats Partnerskabsaftaler Jobcenter Vesthimmerland har etableret et tæt samarbejde med en række udvalgte virksomheder gennem indgåelse af partnerskabsaftaler. Der er tale om partnerskabsaftaler, som skal være til gensidig fordel for virksomheden og jobcentret. Jobcenter Vesthimmerland indgår partnerskabsaftaler med virksomheder, hvor jobcentret tilbyder service i forhold til bl.a. rekruttering, mens virksomhederne til gengæld forpligter sig til at ansætte eksempelvis ledige med andre problemer end ledighed eller f.eks. forebyggelse af sygefravær. Partnerskabsaftalerne er modulopbygget, så de kan tilpasses de enkelte virksomheders behov. Et modul kan omhandle udvidet rekrutteringsservice, et andet kan være forebyggelse og håndtering af sygefravær og et tredje modul ansættelse af ledige med andre problemer end ledighed. Side 37 af 49

38 Der skal løbende være en vurdering af indholdet af de enkelte partnerskabsaftaler. Således vil jobcentret og virksomheden løbende evaluere udbyttet og samarbejdsformen i partnerskabsaftalerne. Tilgangen til partnerskabsaftalen er fra Jobcentrets side, at aftalen som udgangspunkt skal have et element af hvad kan vi gøre for dig. Hermed bliver strategien, at den service som Jobcentret yder i forhold til den enkelte virksomhed gerne skulle udmunde i et godt funderet samarbejde med virksomheden. Som tidligere nævnt er nogle af de personer, der skal placeres på arbejdsmarkedet ikke umiddelbart jobklare. Jobcentret vil derfor indgå aftale med enkelte virksomheder om et meget tæt samarbejde, hvor personer med behov for arbejdsprøvning eller afklaring kan arbejde i en periode. Disse virksomhedsaftaler er et meget vigtigt redskab i arbejdet på at få gruppen af svage ledige ud på arbejdsmarkedet. Jobcentret har udover virksomhedscentrene udarbejdet aftaler med en række virksomheder omkring afklaring af borgere på sygedagpenge. Fælles for aftalerne, er at de indeholder præcise beskrivelser af forventninger om samarbejdet. De indeholder beskrivelse af arbejdsopgave og formål, og de beskriver kravet om at virksomheden udpeger en mentor på virksomheden. Jobcentret uddanner den/de udpegede mentorer og honorerer virksomheden for medgået tid efter en gennemsnitsbetragtning Virksomhedscentre Jobcenter Vesthimmerland er af den overbevisning, at opkvalificering og afklaring af den enkelte borger skal ske så tæt på virksomhederne som overhovedet muligt. Jobcenter Vesthimmerland blev i 2008 en del af arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprojekt omkring etablering af virksomhedscentre. Et virksomhedscenter består af en gruppe på mindst fire kontanthjælpsmodtagere, som løser arbejdsopgaver for virksomheden. Arbejdsopgaverne kan være mangeartede, men fælles for dem er, at det er opgaver, som har værdi for både den ledige og virksomheden. Jobcentret har lavet aftale med 25 virksomheder om i alt 96 faste pladser, hvor hovedsageligt indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og i mindre omfang sygedagpengemodtagere samt indvandrere udsluses til forskellige aktiviteter. Omdrejningspunktet er en rummelig virksomhed, hvor en eller flere af de ansatte vil indgå i en mentorrolle i forhold til borgeren. Virksomhedscentrene har været en stor succes, og en af forudsætningerne for virksomhedscentrenes succes er, at jobcentret er i stand til at mobilisere gode ildsjæle på virksomhederne, der vil tage sig af de ledige, som i en kortere eller længere periode skal optrænes til at deltage på arbejdsmarkedet. Derfor vil jobcentret målrettet udbygge og vedligeholde korpset af mentorer på virksomhederne samt udbygge erfaringsgrundlag mellem de allerede uddannede mentorer. Endvidere vil jobcentret fortsætte med at øge indsatsen og i højere grad arbejde for, at flere virksomheder deltager i afprøvning og opkvalificering. Ved at give ledige tilbud på en rigtig virksomhed, udfordres den enkelte person og hermed vedligeholdes og udbygges dennes ressourcer. I Jobcenter Vesthimmerland er det et krav at ledige, som er klar til arbejdsmarkedet, skal have tilbudt en plads på et virksomhedscenter indenfor 14 dage. Side 38 af 49

39 Strategien fordrer at jobcentret har en parathed og en forventningsafstemning med en række virksomheder, der vil indgå i samarbejdet med at vedligeholde og udbygge kvalifikationerne hos de ledige. Fremadrettet vil jobcentret udbygge virksomhedscentrene, så de kommer til at vedrøre flere af jobcentrets målgrupper. Samtidigt skal virksomhedscentrene ses i en sammenhæng med de partnerskabsaftaler jobcentret har indgået med forskellige virksomheder og projekt virksomhed i virksomheden Mentornetværk Etablering af netværk mellem virksomhedernes mentorer er en højtprioriteret del af indsatsen. Jobcenter Vesthimmerland har ca. 50 uddannede mentorer på en række virksomheder, der dagligt har med kandidater fra jobcentret at gøre. Den grundlæggende mentoruddannelse rækker et stykke, men det er jobcentrets ønske at videreudvikle både uddannelse for den enkelte mentor og mentornetværket mellem virksomhederne Netværkssamarbejde Arbejdsmarkedet slutter ikke ved kommunegrænsen. Det er derfor nødvendigt at fastholde og udbygge samarbejdet med de omkringliggende jobcentre for derigennem at skabe mulighed for at udveksle erfaringer vedrørende udviklingen på arbejdsmarkedet og samtidig lave fælles tiltag i forhold til fælles udfordringer, der rækker ud over det enkelte jobcenter. Jobcentret har et godt samarbejde med de øvrige himmerlandske jobcentre. Det betyder bl.a. at jobcentercheferne mødes kvartalsvis for at træffe beslutninger om fælles tiltag. Senest har Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland på teamlederniveau etableret netværk på den virksomhedsrettede del. Jobcentret vil fremadrettet prioritere dette samarbejde samt udbygge samarbejdet med jobcentrene fra Aalborg, Jammerbugt, Viborg og Skive. Side 39 af 49

40 7. Strategi og mål for at inddrage andre aktører Jobcenter Vesthimmerland har i de seneste år anvendt anden aktør i et stort omfang. Det gælder både i forhold til antallet af borgere, der er overdraget til andre aktører og omfanget af målgrupper, hvor andre aktører bliver anvendt til at varetage dele af beskæftigelsesindsatsen. De seneste års markante anvendelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen skyldes for det første den stigende ledighed og for det andet, at Jobcenter Vesthimmerland har udbudt dele af beskæftigelsesindsatsen. Baggrunden for det øgede samarbejdet skyldes de gode erfaringer, som Jobcentret har haft med anden aktør. Jobcentret betragter anden aktør som en aktiv og nødvendig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret vurderer, at hovedårsagen til det gode samarbejde er, at jobcentret løbende har kontakt med anden aktør bl.a. via kvartalsvise tilsynsmøder, i forbindelse med A-kasse samarbejdet og i den daglige kontakt mellem jobcentret og anden aktør. Fremadrettet vil jobcentret fortsat vægte det positive og konstruktive samarbejde. Fremadrettet vil jobcentret tilpasse samarbejdet med anden aktør i forhold til ledighedsudviklingen og det generelle behov. Derudover er foretaget ændringer i jobcentrets aktiveringsstrategi, hvilket har medført, at en større del af indsatsen bliver varetaget i eget regi i det nyoprettede kompetencecenter (CKA). Fremadrettet vil de ledige blive overdraget til anden aktør på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet, og dermed vil jobcentret ikke længere anvende hurtig i gang udbuddet. I det følgende vil jobcentrets strategi og mål for anvendelsen af anden aktør i 2011 blive gennemgået. Gennemgangen er opdelt i to grupper, hvor den første del har fokus på de regionale og statslige udbud, og den anden del har fokus på jobcentrets egne udbud Regionale og statslige udbud Jobcenter Vesthimmerland anvender følgende regionale og statslige udbud og udbuddene er målrettet de forsikrede ledige: Beskæftigelsesregionernes serviceudbud Beskæftigelsesregionernes LVU udbud I 2010 har jobcentret indgået delaftaler med aktører under det nye serviceudbud og LVU udbud. Overordnet set forventer jobcentret at ca. 1/3 af de ledige skal overdrages til de to udbud i Udover de to udbud vil jobcentret forholde sig muligheden for at anvende øvrige andre aktører, hvis der opstår behov for det Serviceudbud Jobcenter Vesthimmerland har indgået delaftaler med 3 aktører i henhold til de gældende rammeaftaler under Beskæftigelsesregionernes serviceudbud, som løber frem til den 31. oktober Side 40 af 49

41 Under serviceudbuddet henviser jobcentret følgende målgrupper: Målgruppe A: årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målgruppe B: årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målgruppe C: årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller en forældet uddannelse. Målgruppe D: årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målgruppe E: Personer, der er fyldt 55 år. For alle målgrupper gælder det, at de ledige overdrages til anden aktør i en periode på 52 uger. Ledige i målgruppe A og B henvises så tidligt som muligt i ledighedsforløbet, og jobcentrets strategi er at de ledige bliver henvist efter 8 ugers ledighed. Ledige i målgruppe C, D og E kan tidligst blive henvist efter 3 måneders ledighed og jobcentrets strategi er at de ledige bliver henvist efter 5-6 måneders ledighed. Baggrunden for denne strategi er, at de fleste ledige selv finder arbejde indenfor de første måneder, mens de der er ledige i en længere periode har behov for en styrket indsats, hvis de skal tilbage i beskæftigelse. Jobcentret at henvise 300 personer til serviceudbuddet i 2011 Mål: I 2011 henviser jobcentret 300 personer til serviceudbuddet LVU udbud Jobcenter Vesthimmerland har indgået delaftale med 1 aktør i henhold til de gældende rammeaftaler under Beskæftigelsesregionernes LVU udbud, som løber frem til den 28. februar Under LVU udbuddet henviser jobcentret følgende målgrupper: Målgruppe 1: Ledige LVU ere under 30 år. Målgruppe 2: Ledige LVU ere der er 30 år eller derover. For begge målgrupper gælder det, at de ledige overdrages til anden aktør i en periode på 52 uger. For ledige LVU ere under 30 år gælder det, at de senest skal henvises efter 6 ugers ledighed, og for ledige LVU ere der er 30 år eller derover gælder det at de senest skal henvises efter 3 måneders ledighed. Gruppen af ledige LVU ere er ikke særlig stor i Vesthimmerland og på den baggrund forventer jobcentret at følge de seneste års udvikling, hvilket medfører at jobcentret henviser 10 ledige til LVU udbuddet. Mål: I 2011 henviser jobcentret 10 personer til LVU udbuddet. Side 41 af 49

42 7.2. Jobcenter Vesthimmerlands udbud I vinteren 2008/2009 gennemførte Jobcenter Vesthimmerland en udbudsrunde for en række delområder i beskæftigelsesindsatsen, og der er indgået rammeaftaler og delaftaler med en række aktører. Siden da har jobcentret ændret strategien, og fremadrettet vil jobcentret varetage en større del af indsatsen i eget regi. I den følgende del vil de tilbageværende udbud, som jobcentret anvender, blive gennemgået Afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Målgruppen er modtagere af ledighedsydelse og kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til et fleksjob og som har et længere ledighedsforløb. Formålet med forløbet er, at få afklaret de ledige så de hurtigere kan komme i et fleksjob. I forløbet skal der tages udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov, og det er hensigten, at den enkelte flytter fokus fra en identitet som ledig til i stedet at fokusere på jobmuligheder. Det er et succeskriterium, at minimum 65% af deltagerne får et fleksjob og fleksjobbet skal vare over 3 måneder. Mål: Introduktionsprogram for flygtninge Målgruppen er flygtninge og andre, som er omfattet af integrationsloven. Målgruppen har stor aldersspredning, og de uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer rækker fra analfabeter til uddannede med erhvervserfaring. Introduktionsprogrammet kan vare op til 6 måneder med mulighed for forlængelse. Der ugentlige timeantal er på 14 timer fordelt over 2 dage, de øvrige 3 dage i ugen er deltagerne på sprogskole. Formålet er at afdække og udvikle deltagernes faglige, sociale og sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Endvidere skal deltagerne opnå en samfundsmæssig forståelse, så de kan fungere i en hverdag i Danmark med deres familie. Succeskriteriet er, at mindst 50% af deltagerne er startet i virksomhedspraktik indenfor 3 måneder. Deltagerne skal hurtigst muligt opnå selvforsørgelse gennem ordinært arbejde, voksenlærlingeforløb eller SU berettiget uddannelse. Mål: I 2011 henviser jobcentret 84 modtagere af ledighedsydelse og kontanthjælp til afklarings- og jobsøgningsforløbet. I 2011 henviser jobcentret 30 flygtninge til introduktionsprogrammet Fysisk træning Målgruppen er sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen er bred i forhold til sociale belastninger, tilknytning til arbejdsmarkedet og helbred. Side 42 af 49

43 Forløbet kan vare op til 3 måneder med mulighed for forlængelse. Generelt kan længden variere meget, da træningsforløbet altid planlægges individuelt efter den enkeltes behov. Det ugentlige timeantal kan være op til 10 timer. Formålet med træningen er, at deltagerne efterfølgende kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Det er hensigten, at forløbet skal forbedre deltagernes helbredsmæssige situation. Succeskriteriet for sygedagpengemodtagere er, at 65% i risikokategori 1 raskmeldes indenfor 3-4 uger, og 50% i risikogruppe 2-3 indenfor 12 uger kan deltage i virksomhedspraktik, delvis genoptage arbejdet eller raskmeldes.. For jobklare kontanthjælpsmodtagere er succeskriteriet, at mindst 65% indenfor 3-4 uger kan starte i virksomhedspraktik, uddannelse, ordinært job mv. For indsatsklare og midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere er succeskriteriet, at mindst 50% indenfor 20 uger kan starte i virksomhedspraktik, uddannelse, ordinært job mv. Mål: I 2011 henviser jobcentret 80 fuldtidspersoner i målgruppen til fysisk træning Tilsyn med anden aktør Jobcenter Vesthimmerland vil løbende i 2011 føre tilsyn med de valgte aktører, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsynsmodel, med det formål at: Sikre, at aktørerne leverer de ydelser, som er aftalt i kontrakterne og med den aftalte kvalitet Sikre, at aktørerne i deres beskæftigelsesindsats overholder gældende regler og retningslinjer Sikre, at aktørerne præsterer gode effekter og resultater, herunder kvalitet. Jobcentret har erfaret at den konstruktive tilgang til tilsynsmøderne, hvor dialog og samarbejde er nøgleordene er med til at sikre, at anden aktør leverer de ydelser, som er aftalt. I udgangspunktet afholdes der kvartalsvise tilsynsbesøg med anden aktør, men hvis der er behov for det, tager jobcentret på ekstraordinære tilsynsbesøg. For at sikre, at tilsynet bliver stringent og systematisk udført anvender Jobcenter Vesthimmerland den samme grundskabelon til de tilsyn, der skal føres med anden aktør. Grundskabelonen indeholder følgende hovedpunkter. De fysiske rammer Opfyldelse af minimumskrav Opfølgning på indsatsen Anden aktørs administration Side 43 af 49

44 Kravene til aktørerne afhænger af, hvilket udbud de er omfattet af. Grundskabelonen er således meget bred og vil blive tilpasset de enkelte aktører. Tilsynet foretages som udgangspunkt kvartalsvis, og intensiveres hvis Anden aktørs resultater udebliver. Side 44 af 49

45 8. Budget Side 45 af 49

46 9. Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene til beskæftigelsesplan Kommunens mål i forhold til ministermålene Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 700 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 15% fra 824 personer i december 2009 til 700 personer i december Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 2434 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning/fald på 0% fra 2434 personer i december 2009 til 2434 personer i december Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 600 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 15,8% fra 713 personer i december 2009 til 600 personer i december Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 175 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svt. et fald på 5 % fra 184 december 2009 til 175 december Kommunens øvrige lokale mål Antallet af personer på ledighedsydelse skal begrænses til 100 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. et fald på 36,7% fra 158 personer i december 2009 til 100 personer i december Antallet af personer på fleksjob skal begrænses til 448 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 9,8% fra 408 personer i december 2009 til 448 personer i december Antallet af personer på førtidspension skal begrænses til 1886 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svt. en stigning på 1% fra 1868 personer i december 2009 til 1886 personer i december Antallet af sygedagpengemodtagere skal begrænses til 620 personer (berørte personer) i december 2011, svt. et fald på 7,5% fra 670 personer i december 2009 til 620 personer i december Antallet af sygedagpengeforløb på over 52 uger skal begrænses til 70 personer (berørte personer) i december 2011, svt. et fald på 18,6% fra 86 personer i december 2009 til 70 personer i december Side 46 af 49

47 90% af alle a-dagpengemodtagere have deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud rettidigt. 90% af alle kontant- og starthjælpsmodtagere have deres jobsamtaler rettidigt. 80% af alle jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere have deres første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud rettidigt. 75% af alle indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere have deres første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud rettidigt. I 2011 henviser jobcentret 300 personer til serviceudbuddet. I 2011 henviser jobcentret 10 personer til LVU udbuddet. I 2011 henviser jobcentret 84 modtagere af ledighedsydelse og kontanthjælp til afklarings- og jobsøgningsforløbet. I 2011 henviser jobcentret 30 flygtninge til introduktionsprogrammet. I 2011 henviser jobcentret 80 fuldtidspersoner i målgruppen til fysisk træning. Side 47 af 49

48 10. Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Vesthimmerland, som der er beskrevet i Beskæftigelsesplan Udgangspunktet for LBR s virksomhedsrettede initiativer i 2011 er Beskæftigelsesplan 2011 og Beskæftigelsesministerens udmelding i forhold til hvilke indsatsområder LBR s midler kan anvendes til, udmeldingen er som følger: At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatsen overfor de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, hvor den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse. At de lokal beskæftigelsesråd afsætter midler til jobcenterkoordinatorer af mentornetværk og til drift af netværksmøder og til kurser til virksomhedsmentorer. Med det udgangspunkt vil LBR understøtte etableringen af mentornetværk og uddannelse af mentorer. Samtidigt vil LBR iværksætte initiativer der kan understøtte sygemeldtes tilbagekomst til arbejdsmarkedet. Side 48 af 49

49 11. Tillæg nr. 3: Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Som et led i aftalen stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 2010 blev der afsat en bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud. For Vesthimmerlands Kommune betyder det konkret at der i perioden december 2010/januar 2011 til og med 31. december 2013 ansættes en virksomhedskonsulent der skal arbejde med en håndholdt indsats for målgruppen, særligt med fokus på de forsikrede ledige A-dagpengemodtagere. Det betyder helt konkret indsatsen styrkes og går fra 1 virksomhedskonsulent på området til 2 konsulenter. Begge konsulenter skal arbejde med en styrket indsats i forhold til etablering af virksomhedspraktik, privat løntilskud, VEUD samt rotationsprojekter i Vesthimmerlands Kommune. Virksomhedsrettet aktivering. Virksomhedspraktik og privat løntilskud Offentlig løntilskud August 2010 August 2011 August 2012 December fuldtidspersoner 113 fuldtidspersoner 89 fuldtidspersoner ( = + 10 % i forhold 2010) 113 fuldtidspersoner 97 fuldtidspersoner ( = + 20% i forhold til 2010) 113 fuldtidspersoner 121 fuldtidspersoner ( = + 50 % i forhold til 2010) 113 fuldtidspersoner Side 49 af 49