Beskæftigelsesplan 2010

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2010

2 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2010 er således en plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Hensigten med beskæftigelsesplanen er: Sikre fokus på jobcentrets mål Sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret Sikre en forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led, dvs. synliggøre beskæftigelsesministerens og kommunalbestyrelsens krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Vesthimmerland står overfor, tilrettelægges og fastsættes inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt målsætninger besluttet af kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune. Beskæftigelsesplanen er drøftet på en fælles temadag mellem beskæftigelsesudvalget og LBR. De to politiske fora er inddraget i tæt dialog om prioriteringer og rammer for jobcentrets arbejde i Beskæftigelsesplan 2010 indeholder relativt få mål og resultatkrav, som vil være omdrejningspunkt for indsatsen. Herudover bliver beskæftigelsesplan 2010 operationaliseret i en produktionsplan med konkrete delmål for de enkelte teams. I forlængelse heraf udarbejdes en opfølgningsmanual, som sikrer løbende opfølgning på mål og resultatkrav. Herigennem holdes det ledelsesmæssige fokus, og der er mulighed for at indsatsen løbende kan justeres. Grundlaget for at udarbejde beskæftigelsesplan 2010 er Resultatrevision 20, Analyserapport 20 og Kontrakt 2010 fra Beskæftigelsesregionen samt statistisk materiale fra jobindsats.dk. Kaj Schou Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Søren P. Johansen Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesministerens mål De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Arbejdskraftreserven Sygedagpengeområdet Ungeindsatsen Ledighedsydelse Rettidighed Strategi og mål for den borgerrettede indsats Kontakten med borgerne Arbejdskraftreserven Tidlig og effektiv indsats Tilbud om opkvalificering Indsats for unge fra arbejdskraftreserven Sygedagpengeområdet Tidlig og forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne Fysisk træning Øget brug af delvis raskmelding Tiltag for sygemeldte selvstændige Ungeindsatsen Projekt Ungdomsuddannelse til alle Opkvalificering af unge under 30 år Ledighedsydelse Fokus på bevilling af fleksjob Hurtig indsats efter bevilling af fleksjob Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr Rettidighed Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Jobformidling Virksomhedskontakt Partnerskabsaftaler

4 6.4. Virksomhedscentre Udenlandsk arbejdskraft Mentornetværk Netværkssamarbejde Strategi og mål for at inddrage andre aktører Regionale og statslige udbud Serviceudbud LVU udbud Hurtig i gang udbud Jobcenter Vesthimmerlands udbud Udbud 1: Afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Udbud 2: Samtaleforløb for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere Udbud 3: Introduktionsprogram for flygtninge Udbud 4: Fysisk træning Tilsyn med anden aktør Budget Bilag Bilag A Fakta om arbejdskraftreserven Bilag B Fakta om sygedagpenge Bilag C Fakta om unge Bilag D Fakta om ledighedsydelse Bilag E Fakta om rettidighed

5 2. Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesplanen er på baggrund af en skabelon fra Arbejdsmarkedsstyrelsen opbygget på følgende måde: 1. Indledning 2. Beskæftigelsesplanens opbygning 3. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 4. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 5. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 6. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 7. Strategi og mål for at inddrage andre aktører 8. Budget 9. Bilag Beskæftigelsesplan 2010 vil i afsnit 3 blive indledt med en kort beskrivelse af ministerens mål. Disse mål er det centrale omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen og således retningsgivende for jobcentrets arbejde i det kommende år. I afsnit 4 gives bud på de udfordringer, som vil være omdrejningspunkt for indsatsen i jobcentret i 2010 og årene fremover. Afsnit 5 beskriver jobcentrets mål og strategi for den borgerrettede indsats. Under hvert indsatsområde vil der være bud på, hvordan jobcentret vil tilrettelægge indsatsen for at leve op til beskæftigelsesministerens mål samt de mål, jobcentret selv har opsat på de lokale indsatsområder ledighedsydelse og rettidighed. Afsnit 6 beskriver jobcentrets mål og strategi for den virksomhedsvendte indsats samt hvordan den virksomhedsvendte indsats udmøntes og tilrettelægges så det sikres, at jobcentret medvirker til, at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. Afsnit 7 indeholder en beskrivelse af målgrupper, som forventes at blive henvist til anden aktør og volumen af disse. Budget for beskæftigelsesindsatsen vil først fremgå af den endelig plan ultimo 20 idet det kommunale budget først udmeldes medio oktober. 5

6 3. Beskæftigelsesministerens mål Ligesom de foregående år har beskæftigelsesministeren valgt at udmelde tre landsdækkende indsatsområder og mål for derigennem at sikre, at jobcentrenes indsats i 2010 bliver så fokuseret som muligt. På baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedet samt sikre kontinuitet og fokus i jobcentrenes indsats i 2010 har beskæftigelsesministeren valgt at bibeholde de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål fra 20. Følgende beskrives de udmeldte indsatsområder og mål fra ministeren kort: Indsatsområde 1: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Den overordnede opgave i forhold til dette indsatsområde er at sikre, at ledige fra arbejdskraftreserven 1 hurtigst muligt bliver selvforsørgende. Jobcentret vil i 2010 have fokus på, at arbejdsmarkedsparate ledige, der har kvalifikationer inden for områder med gode eller rigtige gode beskæftigelsesmuligheder, kommer hurtigst muligt i job, også selvom der er lavkonjunktur. Jobcentret vil endvidere have fokus på ledige fra arbejdskraftreserven, som har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Disse ledige kan have behov for understøtning til afklaring af egne kvalifikationer og evt. opkvalificering, der er målrettet beskæftigelse indenfor områder med mangel på arbejdskraft. Indsatsområde 2: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 1 Arbejdskraftreserven: Antal personer (både passive og personer i aktivering), der (a) modtager a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, (b) er i matchkategori 1-3, (c) er fuldtidsledige den sidste hele uge i den valgte måned og (d) har været fuldtidsledige de sidste 12 uger forud herfor. Der er således tale om arbejdsmarkedsparate ledige, som har været ledige i 13 uger uden afbrydelser. Dage med sygdom, ferie med løn fra tidligere arbejdsgiver eller midlertidigt arbejde afbryder ledighedsforløbet. Personer uden matchkategori indgår som arbejdsmarkedsparate, hvis de er tilmeldt som ledige i jobcentret. (Jobindsats.dk) 6

7 De mange personer på sygedagpenge udgør en potentiel arbejdskraft. En intensiv indsats i jobcentret vil kunne bidrage til, at flere sygedagpengemodtagere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcentret vil i 2010 have fokus på den tidlige indsats overfor sygedagpengemodtagere og samtidig gøre en indsats for at reducere langvarige sygedagpengeforløb. En målrettet indsats er nødvendig for at modvirke, at sygedagpengemodtagere ender på førtidspension eller på anden måde på kanten af arbejdsmarkedet. Regeringen har samtidig som målsætning, at sygefraværet på landsplan skal nedbringes med 20 % frem til Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. En stor andel unge i Vesthimmerlands Kommune har kun grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Flere undersøgelser viser, at unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere ledigheden blandt unge, såvel forsikrede som ikke forsikrede. Dette bl.a. ved at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau. Udviklingen ultimo 20 og primo 20 viser en markant stigning i antallet af ledige unge, og det er i særdeleshed antallet af ledige unge mænd, som stiger. 7

8 4. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I denne del bliver de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer gennemgået og der er fokus på beskæftigelsesministerens indsatsområder, samt øvrige lokale udfordringer. Derudover bliver udviklingen på det lokale arbejdsmarkedet kort skitseret Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Vesthimmerland er ligeledes som resten af landet blevet ramt af en markant stigning i ledigheden. Den stigende ledighed startede i sidste del af 20 og er forsat med at stige i første del af 20. Denne udvikling kommer efter en periode, hvor ledigheden har været på et historisk lavt niveau, og i januar 20 var antallet af beskæftigede i Nordjylland det højeste i over 10 år. Nedenstående graf viser ledighedsudviklingen for de forsikrede ledige i procent i Vesthimmerland sammenlignet med Region Nordjylland og hele landet. Ledighedsudviklingen for de forsikrede ledige i procent jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- Hele landet Nordjylland Vesthimmerland Kilde: Grafen viser, at ledigheden lå på 1,2 % i juli 20 og herefter begynder den at stige i løbet af efteråret og henover vinteren for at toppe i marts 20, hvor ledigheden var steget til 5,1 %. Det er især ufaglærte mænd, som er blevet ramt af ledighed og indenfor denne gruppe specielt unge under 30 år og under 50 år. Denne tendens underbygges af de to nedenstående grafer. Graferne viser antallet af fuldtidsledige forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Vesthimmerland fordelt på køn og alder. 8

9 Ledighedsudviklingen for forsikrede og ikke forsikrede ledige i Vesthimmerland - Alder (fuldtidsledige) jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- Kontant og starthjælp - under 30 år A-dagpenge - under 30 år Kontant og starthjælp - over 30 år A-dagpenge - over 30 år Kilde: Ledighedsudviklingen for forsikrede og ikke-forsikrede i Vesthimmerland - Køn (fuldtidsledige) jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- A-dagpenge - Kvinder A-dagpenge - Mænd Kontant og starthjælp - Kvinder Kontant og starthjælp - Mænd Kilde: 9

10 Alle tre grafer viser tydeligt, at den stigende ledighed er opstået meget hurtigt. Denne udvikling har skabt og vil skabe store udfordringer for Vesthimmerlands Kommune i en periode, hvor der samtidigt kommer mange ændringer i rammevilkårene på blandt andet sygedagpengeområdet, ungeområdet og i forbindelse med etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem. Den følgende prognose fra Beskæftigelsesregionen viser, at Vesthimmerlands Kommune indenfor en overskuelige fremtid vil få mangel på arbejdskraft. Den følgende figur viser, at Vesthimmerland vil komme til at mangle arbejdskraft i 2020, hvis beskæftigelsesniveauet i 2007 fastholdes. Fremskrivning af arbejdsstyrken i Vesthimmerland Beregnet arbejdsstyrke Beskæftigelse i 2007 (16-64 år) Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland Det er vigtigt at pointere, at figuren er en fremskrivning og dermed ikke er statisk. Den stigende ledighed i 20 og 20 medfører et fald i beskæftigelsen og dermed vil niveauet for beskæftigelsen (den vandrette kurve) forskyde sig nedad i nærmeste fremtid. Men overordnet set viser figuren, at i det langsigtet perspektiv bliver mangel på arbejdskraft en udfordring for Vesthimmerland Kommune De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Med udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder, resultatrevision for indsatsåret 20 og drøftelser med LBR og Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune er de nedenstående udfordringer blevet prioriteret som værende omdrejningspunkterne for indsatsen i Jobcenter Vesthimmerland i

11 De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer er: Arbejdskraftreserven Sygedagpengeområdet Ungeindsatsen Ledighedsydelse Rettidighed I det følgende bliver der gjort en status på udviklingen og udfordringerne på de enkelte områder. Jobcentrets indsats på de enkelte områder vil fremgå i afsnit Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven, det vil sige antallet af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed, er steget markant siden midten af 20, hvor tallet har været historisk lavt. Udviklingen er skitseret i den nedenstående graf, som viser udviklingen i arbejdskraftreserven. Se endvidere fakta om arbejdskraftreserven i bilag A. Udviklingen i arbejdskraftreserven (fuldtidsledige) jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål: Arbejdskraftreserven stiger Den markante stigning i arbejdskraftreserven slog igennem hos a-dagpengemodtagere i november 20 og hos arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i februar 20. Der er blevet mange ledige på kort tid, og det er en udfordring at hjælpe disse personer tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 11

12 Antallet af kontanthjælpsmodtagere match 3 er fordoblet Siden januar 20 er antallet af kontanthjælpsmodtagere match 3 mere end fordoblet. Hos a-dagpengemodtagere er matchgruppe 1 fordoblet siden januar 20. Det betyder, at en større gruppe af kontanthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven er længere fra arbejdsmarkedet, mens der er flest a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven, som er forholdsvist tæt på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring at bringe de mange kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 3 tættere på arbejdsmarkedet, så de kan blive en del af arbejdsstyrken. Antallet af mænd i arbejdskraftreserven er steget markant Den markante stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate mænd kan forklares ved konjunkturændringerne, der først og fremmest har ramt produktionsvirksomheder, som typisk har ufaglært arbejdskraft ansat. Dette stemmer overens med stigninger i antallet af ledige i A-kasserne 3F, Metalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Bygs A- kasse, som kendetegnes ved medlemmer med ingen eller kort kompetencegivende uddannelse. Det er en udfordring at reducere det stigende antal mænd under 50 år i arbejdskraftreserven. Bibeholdelse af faldet i antal kvinder i arbejdskraftreserven Der har tidligere været en overvægt af kvinder i arbejdskraftreserven, men i løbet af 20 er antallet af ledige kvinder faldet, og i marts 20 er der færre kvinder end mænd i arbejdskraftreserven. Konjunkturændringerne har først og fremmest ramt produktionsvirksomheder og ikke den offentlige sektor og servicefagene, hvor mange kvinder typisk er ansat. Dette kan muligvis forklare, hvorfor der ikke har været en stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate kvinder i arbejdskraftreserven. I 20 og 2010 er det en udfordring at bibeholde den positive udvikling for gruppen af kvinder i arbejdskraftreserven Sygedagpengeområdet Der er fortsat megen politisk og administrativ fokus på sygedagpengeområdet. Opmærksomheden skyldes i særdeleshed, at udgifterne på området har været stigende gennem de sidste år, ligesom de sygemeldte udgør en potentiel arbejdsstyrke. Beskæftigelsesministeriet har i 20 som konsekvens af ovenstående udsendt en national handlingsplan på området. Se endvidere fakta om sygedagpengeområdet i bilag B. Omdrejningspunktet i handlingsplanen er centreret omkring 4 områder: Forebygge sygefravær Fremme en tidlig indsats Fokus på at syge skal være aktive under sygemeldingen Bedre samspil mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Udover de 4 ovenstående punkter kommer der en del ændringer i rammevilkårene på sygedagpengeområdet. De nye regler medfører, at det økonomiske incitament til at få aktiveret sygedagpengemodtagere bliver øget. Der gives 65 % i refusion, hvis de er i aktivering og 35 %, hvis de ikke er i aktivering. 12

13 Sygedagpengeforløb over 26 uger jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- Kilde: Ovenstående graf viser udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger i Vesthimmerlands Kommune. Den efterfølgende graf viser den overordnede udvikling på sygedagpengeområdet. Udviklingen i sygedagpenge jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb uger uger Over 52 uger Kilde: 13

14 Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål: Bibeholdelse af faldet i antal sygedagpengeforløb over 26 uger Vesthimmerland har gennemgået en positiv udvikling på sygedagpengeområdet i 20. Forår 20 blev der iværksat forskellige tiltag på området for at mindske antallet af sygedagpengesager med lang varighed. I den forbindelse er der blevet gennemført en omorganisering i sygedagpengeteamet bl.a. med etablering af en visitationsgruppe. Endvidere er en del af kompetencerne til forlængelse af sygedagpengeforløb flyttet fra beskæftigelsesmedarbejderen til teamlederen. I 20 og 2010 skal den gode udvikling fortsætte, og der skal i høj grad være fokus på forløb over 26 uger. Antallet af mandlige sygedagpengemodtagere med forløb over 26 uger stiger Trods det samlede fald i antallet af sygedagpengeforløb ses et stigende antal mandlige sygedagpengemodtagere med forløb på over 26 uger. Der er fortsat en overvægt at kvindelige sygedagpengemodtagere i forhold til mandlige, men det er en udfordring at sikre, at antallet af mandlige sygedagpengemodtagere ikke fortsætter med at stige Ungeindsatsen Der er har været en kraftig stigning i antallet af ledige unge i den seneste periode og især unge mænd er blevet ledige. Nedenstående graf viser antallet af ledige under 30 år. Se endvidere fakta om ungeområdet i bilag C. Udviklingen i antallet af unge under 30 år (fuldtidsledige) jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- I alt A-dagpenge Kontanthjælp mv. Kilde: 14

15 Fremadrettet kommer der ændringer i lovgivningen, som medfører, at indsatsen overfor unge skal intensiveres og fremrykkes. Ledige unge skal til den første jobsamtale indenfor 1 måned, og de har ret til første tilbud indenfor 3 måneder. Samtidigt skal uddannelse opprioriteres. Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål: Antallet af unge ledige under 30 år stiger Antallet af ledige under 30 er steget markant, og det er væsentligt at have fokus på denne gruppe både de arbejdsmarkedsparate og de ikke arbejdsmarkedsparate. Hvis disse unge er ledige i for lang tid er der risiko for at de bliver langtidsledige og kommer længere væk fra arbejdsmarkedet og dermed muligheden for at blive selvforsørgende. Antallet af unge mandlige a-dagpengemodtagere stiger markant Konjunkturændringerne har i særdeleshed sat sit spor på gruppen af unge mandlige a-dagpengemodtagere. Det er denne gruppe som i højkonjunkturen typisk har valgt arbejde som ufaglært frem for uddannelse. Udfordringen ligger nu i at hjælpe denne gruppe tilbage på arbejdsmarkedet enten via brancheskift til job med større beskæftigelsesmuligheder eller motivere til uddannelse. Fokus på at højne uddannelsesniveauet blandt unge Der er en markant forskel i uddannelsesniveauet mellem de beskæftigede og de ledige og den gruppe, der er udenfor arbejdsstyrken. 2 Samlet set er det dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, der har det laveste uddannelsesniveau, efterfulgt af de ledige. Uden for arbejdsstyrken er det helt op til 68 %, der kun har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, blandt de ledige er det 57 % og blandt de beskæftigede er tallet nede på 28 %. På den baggrund er det centralt at der bliver sat fokus på at øge uddannelsesniveauet, da uddannelse medfører en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er mange udfordringer i forhold til at højne uddannelsesniveauet, blandt andet er det vanskeligt at få ledige A-dagpengemodtagere til at tage en uddannelse, da det medfører at de i nogle tilfælde skal gå fra en ydelse på dagpenge til SU. Dermed spiller økonomien en stor rolle i denne sammenhæng. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere ledigheden blandt de unge, såvel forsikrede som ikke forsikrede ved bl.a. at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau. 2 f.eks. personer i kommunal aktivering, på sociale pensioner og med en lang række problemer der er alvorligere end almindelig arbejdsløshed, det betyder, at de i social- og arbejdsmarkedssystemet er blevet vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate, hvilket er ensbetydende med en vanskeligere vej tilbage til arbejdsmarkedet end ved almindelig ledighed. 15

16 Ledighedsydelse Antallet af personer på ledighedsydelse i Vesthimmerland har været stigende igennem 20. Nedenstående graf viser antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Se endvidere fakta om ledighedsydelse i bilag D. Udviklingen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere (fuldtidspersoner) jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- Kilde: Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked: Antallet af ledighedsydelsesmodtagere stiger Det høje antal ledighedsydelsesmodtagere og den markante procentvise stigning på området i 20 skyldes til dels konjunkturændringerne på arbejdsmarkedet. Der etableres færre nye fleksjob, dem der har fleksjob bliver ramt af fyringsrunder, og der er fortsat nytilkendelser af fleksjob. Dette betyder, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere stiger. Jobcentret har i 20 og 20 iværksæt tiltag for at hjælpe flere i fleksjob og begrænse antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Resultatet af indsatsen har været synlig siden februar 20, hvor antallet af ledighedsydelsesmodtagere er begyndt at falde. Ledighedsydelsesområdet er fortsat et centralt fokusområde i 20 og 2010 og der planlægges en indsats for aktivt at hjælpe ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob indenfor de første uger efter bevillingen af fleksjob. ¾ dele af ledighedsydelsesmodtagerne er kvinder Der er flest kvindelige modtagere af ledighedsydelse. Det er en udfordring at finde fleksjob, som svarer til den restarbejdsevne, de kvindelige ledighedsydelsesmodtagere har. Der skal sættes fokus på at begrænse antallet af kvinder på ledighedsydelse. 16

17 Rettidighed Jobcenter Vesthimmerland skal sikre den fremtidige rettidighed i forhold til aktivering og afholdelse af jobsamtaler. Arbejdsmarkedsstyrelsen har opstillet målsætningen, at minimum 90 % af alle a-dagpengemodtagere skal have deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For kontant- og starthjælpsmodtagere er målsætningen, at minimum 90 % af jobsamtalerne, 80 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate gives til tiden. For kontanthjælpsmodtagere er rettidighedsopgørelserne ikke korrigeret for personer, der er fritaget for det individuelle kontaktforløb som følge af fx sygdom, barsel mv. Nedenstående graf viser antallet af ledige under 30 år. Se endvidere fakta om rettidighed i bilag E. A-dagpenge - rettidighedsopgørelse i procent jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- Jobsamtaler til tiden Gentagne aktiveringstilbud til tiden Første aktiveringstilbud til tiden Kilde: 17

18 Kontanthjælp - rettidighed i procent jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- Jobsamtaler til tiden Første aktiveringstilbud til tiden Gentagne aktiveringstilbud til tiden Kilde: Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked: Rettidighedstallene er baseret på ganske få personer. Således vil en stigning eller et fald på fx 2 personer resulterer i store procentvise udsving. Rettidighed for a-dagpengemodtagere For a-dagpengemodtagere er rettidigheden på et tilfredsstillende niveau, men det gode niveau skal opretholdes og der er plads til forbedringer. Rettidigheden for gentagne aktiveringstilbud er faldet siden 20, men den gennemsnitlige rettidighed for 20 ligger på 88 %. Rettidighed for kontanthjælpsmodtagere Rettidigheden på jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere ligger langt under målet på 90 %. Der skal ligges en indsats for at højne rettidigheden. Der skal dog henledes opmærksomhed på, at der ligger større udfordringer i at nå målet på 90 % på kontanthjælpsområdet da sygemeldte og ledige på barsel ikke regnes med i rettidighedstallene. Rettidigheden i forhold til aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere ligger på et tilfredsstillende niveau, som fortsat skal opretholdes. I afsnit 5.6 bliver indsatsen vedrørende rettighed gennemgået. 18

19 5. Strategi og mål for den borgerrettede indsats I den del bliver strategien for den borgerrettede indsats gennemgået Kontakten med borgerne I kontakten med borgeren arbejder Jobcenter Vesthimmerland ud fra følgende holdninger: Der skal være en indgang for alle borgere til jobcentret uanset henvendelsesårsag. Borgeren vil normalt være i stand til selv at finde job osv. Arbejdet på jobcentret er derfor som hovedregel organiseret efter princippet om hjælp til selvhjælp. Specielt arbejdet i Jobbutikken, som betjener de arbejdsmarkedsparate ledige, er organiseret efter dette princip. Den enkelte borgeres situation og baggrund skal respekteres samtidig med, at der skal stilles målrettede og meningsfulde krav til den enkelte borger, så vedkommende hurtigst muligt kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal ske en tidlig indsats, så borgeren hurtigst muligt kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan evt. ske gennem virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller brug af voksenlærlingeordningen. Det skal undgås, at der sker en marginalisering af den enkelte eller af grupper af borgere. Jobcentret anvender bl.a. FVU-undervisning i indsatsen med henblik på kompetenceløft og dermed fremme den lediges mulighed for job. Det er vigtigt, at der er en helhed og sammenhæng i opgavevaretagelsen, så borgeren hele tiden kan se den røde tråd i indsatsen. Det tilstræbes, at borgerne oplever indsatsen både fagligt professionelt og individuelt tilpasset den enkeltes behov. I det følgende beskrives Jobcenter Vesthimmerlands mål og strategi for den borgerrettede indsats med udgangspunkt i de førnævnte udfordringer jævnfør afsnit Arbejdskraftreserven Som nævnt i afsnit er udfordringerne for Jobcenter Vesthimmerland i forhold til ministerens mål 1 vedrørende arbejdskraftreserven følgende: Arbejdskraftreserven stiger Antallet af kontanthjælpsmodtagere match 3 er fordoblet Antallet af mænd i arbejdskraftreserven er steget markant Bibeholdelse af faldet i antal kvinder i arbejdskraftreserven For at begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven mest muligt har Jobcenter Vesthimmerland på a-dagpengeområdet en særlig udfordring i forhold til ufaglærte mænd under 50 år. På kontanthjælpsområdet ligger den særlige udfordring i forhold til ledige fra matchgruppe 3, der kun vurderes at matche arbejdsmarkedets behov delvist. Endvidere er det en udfordring at sikre, at antallet af kvinder i arbejdskraftreserven ikke begynder at stige igen. 19

20 Jobcenter Vesthimmerlands mål for arbejdsmarkedsreserven: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til 450 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december For at opnå dette vil indsatsen i forhold til arbejdsmarkedsparate ledige være centreret omkring følgende: Tidlig og effektiv indsats Tilbud om opkvalificering Indsats for unge fra arbejdskraftreserven Tidlig og effektiv indsats Jobcenter Vesthimmerland vil prioritere en tidlig og effektiv rådgivning om arbejde eller uddannelse, for herigennem at forebygge ledighed og undgå, at nyledige opnår 3 måneders sammenhængende ledighed. Indsatsen vil ligeledes sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed nedbringes. Den tidlige indsats finder sted i Jobbutikken, som er jobcentrets hjerte, der møder de ledige, når de kommer for at søge råd og vejledning eller for at melde sig ledig. I Jobbutikken er der fokus på at understøtte ledige i selv at finde job. Således lægges der op til, at alle arbejdsmarkedsparate, så vidt muligt, skal vendes i døren med konkrete jobs i hånden. For ledige dagpengemodtagere, overdrages hele målgruppen til hurtig i gang indsatsen til anden aktør. Formålet med indsatsen er, at personerne får den nødvendige understøtning og vejledning i tilrettelæggelsen af den enkeltes jobsøgningsstrategi for derigennem at sikre motivationen fra første ledighedsdag. For uddybning af indsatsen henvises til afsnit For ledige kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate, igangsættes via jobklub en hurtig erhvervsrettet indsats primært rettet mod job eller uddannelse på ordinære vilkår. For arbejdsmarkedsparate ledige i matchgruppe 3 har det været en stor succes at anvende de nyetablerede virksomhedscentre i Vesthimmerland. Jobcenter Vesthimmerland blev i 20 en del af Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprojekt omkring etablering af virksomhedscentre. Et virksomhedscenter består af en gruppe på mindst fire kontanthjælpsmodtagere, som løser arbejdsopgaver for virksomheden, samtidig med at der sker en afklaring eller opkvalificering af den enkelte. Jobcentret har aftale med 10 virksomheder, hvor kontanthjælpsmodtagere fra matchkategori 3-5 udsluses til forskellige aktiviteter Tilbud om opkvalificering For ledige, som efter de første tidlige indsatser, jf. ovenstående, ikke er kommet i beskæftigelse, og som dermed er i risiko for langtidsledighed, vil Jobcenter Vesthimmerland tilbyde en målrettet opkvalificering i form af øget brug af virksomhedsrettede 20

21 redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud. Udover opkvalificering vil disse redskaber bidrage med netværk og kontakter, der kan understøtte den lediges vej tilbage i job. Alternativt vil der med udgangspunkt i den lediges behov blive tilbudt opkvalificerende forløb i form af uddannelse og kurser, herunder også særlige tilrettelagte forløb i samarbejde med virksomhederne indenfor brancher, hvor Arbejdsmarkedsbalancen viser mangel på arbejdskraft. Dette vil blive givet enten via en fremrykket indsats tidligt i ledighedsforløbet eller som et ret og pligt tilbud. For andre vil der være behov for et brancheskift. Et brancheskift kan være nødvendigt, hvis den ledige har kvalifikationer, som ikke efterspørges på arbejdsmarkedet, eller fordi der er høj ledighed indenfor pågældendes fagområde. Jobcenter Vesthimmerland anvender i den forbindelse en række indsatser, som beror på en vurdering i den konkrete sag. For nogle vil der være behov for at snuse til nye fagområder enten via løntilskud eller praktik. For andre vil uddannelse/opkvalificering indenfor områder med meget gode beskæftigelsesmuligheder eller flaskehalse være en mulighed Indsats for unge fra arbejdskraftreserven Jobcenter Vesthimmerland prioriterer indsatsen for arbejdsmarkedsparate unge i arbejdskraftreserven højt. Det er essentielt at hjælpe unge ledige til på sigt at blive selvforsørgende så de kan opretholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor arbejdes der målrettet for at højne uddannelsesniveauet blandt unge, hvilket beskrives nærmere jævnfør afsnit 5.4 om ungeindsatsen. Herunder beskrives ligeledes planer for tiltag, der skal fastholde unge gravide og mødre på arbejdsmarkedet. Denne gruppe udgør en væsentlig del af kvinderne i arbejdsmarkedsreserven Sygedagpengeområdet Som nævnt i afsnit er udfordringerne for Jobcenter Vesthimmerland i forhold til ministerens mål 2 vedrørende sygedagpengeområdet følgende: Bibeholdelse af faldet i antal sygedagpengeforløb over 26 uger Antallet af mandlige sygedagpengemodtagere med forløb over 26 uger stiger For at sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger nedbringes, har Jobcenter Vesthimmerland en udfordring i forhold til at fastholde og videreudvikle de tiltag fra 20 og 20, som allerede har vist sig at være en succes. Endvidere er det en central udfordring, at sætte fokus på tiltag, som kan nedbringe det stigende antal mandlige sygedagpengemodtagere. Jobcenter Vesthimmerlands mål for sygedagpengeområdet: Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes til 250 forløb i december

22 For at opnå dette vil indsatsen i forhold til sygedagpengemodtagere være centreret omkring følgende: Tidlig og forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne Fysisk træning Øget brug af delvis raskmelding Tiltag for sygemeldte selvstændige Tidlig og forebyggende indsats Jobcenter Vesthimmerland fortsætter i 2010 med den tidlige indsats i forhold til nye sygemeldte. Dette indebærer afholdelse af informationsmøder og udfærdigelse af opfølgningsplaner så tidligt i sygeforløbet som muligt og gerne inden 4 6 uger fra første fraværsdag. Det er vigtigt så tidligt i forløbet som muligt at fokusere på muligheden for midlertidig eller permanent omplacering i virksomhederne, arbejdspladsindretning og 56-aftaler for at mindske varigheden i sygedagpengesagerne. Fokus på fakta om de sygemeldte som køn, alder, hvilken branche og A-kasse de kommer fra, hvorvidt de kommer fra ledighed eller ansættelse og sygdomsårsag er vigtige i den fremtidige indsats. Fokus på fakta oplysninger kan i samarbejde med A- kasserne og virksomhederne anvendes i den forebyggende indsats Tættere samarbejde med A-kasserne A-dagpengemodtagere udgør en uforholdsmæssig høj andel af kommunens sygedagpengesager. I Vesthimmerland er 17 % af sygedagpengemodtagerne ledige (KMD, Essentia). Jobcenter Vesthimmerland har i samarbejde med Driftregionen udarbejdet en analyse, som giver overblik over sammensætningen af ledige sygedagpengemodtagere og skaber et fælles grundlag for samarbejde mellem A-kasser og jobcenter. Jobcenter Vesthimmerland har i 20 taget de første skridt til et tættere samarbejde med A-kasserne ved at udarbejde ovennævnte analyse og afholde en konference mellem A-kasser og Jobcentret. Konferencen havde fokus på ledige sygedagpengemodtagere og samarbejdet mellem A-kasser og Jobcenter. Konferencen var startskuddet for et nyt og bedre samarbejde mellem A-kasserne og jobcentret. I 20 og 2010 arbejder Jobcentret videre på at udvikle samarbejdet gennem jævnlige temadage, hvor bl.a. et formaliseret samarbejde skal opbygges Fysisk træning Øget fokus på, at borgeren som sygemeldt er aktiv bl.a. i form af fysisk træning for at formindske sygeperioden. I 20 påbegyndte Jobcenter Vesthimmerland samarbejde med en ekstern leverandør omkring fysisk træning for bl.a. sygedagpengemodtagere. Projekt Fysisk træning har været en stor succes og det fortsætter i 20 og 2010 i en udvidet form, hvor sygedagpengemodtagerne kan følge forløb med 10 timers fysisk 22

23 træning og teori om ugen. Således er projektet formet til at leve op til de nye krav om aktivering af sygedagpengemodtagere, der træder i kraft i Øget brug af delvis raskmelding I 20 har jobcentret haft fokus på øget brug af delvis raskmelding og i juni 20 er 13 % af det samlede antal sygedagpengemodtagere delvis raskmeldt. I 2010 vil jobcentret fortsat i sygedagpengesager arbejde for at borgeren så vidt muligt bliver delvis raskmeldt. Redskabet er positivt i forhold til at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og nedbringer ligeledes den gennemsnitlige udgift på den enkelte sygedagpengesag. Der er flere opmærksomhedspunkter, som den enkelte borger skal være opmærksom på i forbindelse med en delvis raskmelding. På den baggrund vil jobcentret sætte fokus på at skærpe kommunikationen til delvis raskmeldte borger Tiltag for sygemeldte selvstændige Jobcenter Vesthimmerland sætter i 20 og 2010 fokus på den høje andel af selvstændige erhvervsdrivende blandt kommunens sygedagpengesager. Det skal afklares hvilke initiativer, der kan sættes i værk på området hvilket vil ske i et tæt samarbejde med de relevante A-kasser Ungeindsatsen Som nævnt i afsnit er udfordringerne for Jobcenter Vesthimmerland i forhold til ministerens mål 3 vedrørende ungeindsatsen følgende: Antallet af unge ledige under 30 år stiger Antallet af unge mandlige a-dagpengemodtagere stiger markant Fokus på at højne uddannelsesniveauet blandt unge Konjunkturændringerne har ramt gruppen af unge hårdt. Dette ses ved en markant stigning i antallet af ledige i denne gruppe. Det er i særdeleshed antallet af unge mandlige a-dagpengemodtagere som er steget med rekordfart. I velfærdsreformen fra 2006 er der opsat de klare mål, at 85 % af de unge under 25 år i 2010, samt 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det særlige ved denne udfordring er bl.a., at et stort antal af de unge i Vesthimmerland søger ind på en erhvervsuddannelse. På landsplan er der generelt et stort frafald fra erhvervsuddannelserne, hvilket betyder, at der er færre unge under 25 år i Vesthimmerland, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en stor udfordring, at begrænse antallet af ledige unge under 30 år i Vesthimmerland og sikre, at en større andel af de unge under 25 år gennemfører en ungdomsuddannelse. Jobcenter Vesthimmerlands mål for ungeindsatsen: Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til 440 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december

24 For at opnå dette vil indsatsen i forhold til unge være centreret omkring følgende: Projekt Ungdomsuddannelse til alle Opkvalificering af unge under 30 år Projekt Ungdomsuddannelse til alle På baggrund af ungemålene i velfærdsreformen fra 2006 har Jobcenter Vesthimmerland iværksat Projektet Ungdomsuddannelse til alle. Formålet med dette projekt er, at der initieres et samarbejde mellem Vesthimmerland Kommune og aktører på uddannelsesområdet sammen i et målrettet, forpligtende og udviklingsorienteret samarbejde med fokus på, at unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette være sig blandt andet gennem udvikling af nye samarbejdsmodeller mellem relevante aktører med henblik på at øge antallet af unge med en ungdomsuddannelse. Projektet skal ligeledes ved at arbejde tværgående, inddragende og erfaringsbaseret initiere nye bud på, hvilke handlinger der kan medvirke til at nå målet om ungdomsuddannelse til alle. Der er på baggrund heraf valgt at fokusere på følgende overordnede indsatsområder i projektet: Fastholdelse i uddannelse Jobs med uddannelsesperspektiv Udviklingsforløb frem mod kompetencegivende uddannelse I 20 og 2010 arbejdes der på at påbegynde diverse konkrete tiltag som fx: et fælles mentorkorps der støtter unge i gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, et særligt tilrettelagt forløb der støtter unge mødre i at bibeholde tilknytning til uddannelsessystem eller arbejdsmarked, 17½ års samtaler for unge med en sag i socialafdelingen, der sikrer en glidende overgang mellem socialafdeling og beskæftigelsesafdeling, åben anonym rådgivning på uddannelsesinstitutionerne som skal støtte frafaldstruede unge med mindre sociale og psykiske problemstillinger Opkvalificering af unge under 30 år Det er en stor udfordring at påvirke den gruppe af ledige unge, som allerede har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, til at påbegynde en ungdomsuddannelse. For den gruppe, som ikke umiddelbart kan eller vil påbegynde uddannelse, skal der fra jobcentrets side tages initiativ til forløb, som på sigt kan medføre uddannelsesforløb eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan eksempelvis være opkvalificerende forløb, virksomhedspraktik indenfor nye brancher eller andet. Overordnet set er det vigtigt at der tages udgangspunkt i den enkelte lediges behov og der bliver tilrettelagt et forløb, som er skræddersyet til den ledige. For unge over 25 år skal voksenlærlingeordningen så vidt muligt anvendes indenfor områder, hvor Arbejdsmarkedsbalancen viser mangel på arbejdskraft. Endvidere justeres indsatsen for gruppen af unge under 30 år efter de nye regler på ungeområdet, som træder i kraft pr. 1. august 20. For øge indsatsen for de unge under 30 år har jobcentret afsat midler til et projektet målrettet mod de unge. Det er hensigten, at indsatsen skal iværksættes i løbet af ef- 24

25 teråret 20 og skal udmøntes i et samarbejde med en anden aktør. Anden aktør skal i et samarbejde med den enkelte ledige finde frem til de muligheder, som den ledige har og tilrettelægge et forløb, som kan medvirke til at bringe den ledige tilbage til arbejdsmarkedet Ledighedsydelse Som det fremgår af afsnit har Vesthimmerland et stigende antal modtagere af ledighedsydelse. Antallet af ledighedsydelsesmodtagere er endvidere højere i Vesthimmerland end hos andre jobcentre i Nordjylland. Derfor er det er en særlig udfordring at nedbringe antallet af ledighedsydelsesmodtagere og hjælpe personer på ledighedsydelse ud i fleksjob. Jobcenter Vesthimmerlands mål for ledighedsydelse: Antallet af ledighedsydelsesmodtagere nedbringes til 91 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december For at opnå dette vil indsatsen i forhold til ledighedsydelsesområdet være centreret omkring følgende: Fokus på bevilling af fleksjob Tidlig indsats efter bevilling af fleksjob Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr Fokus på bevilling af fleksjob En forholdsvis stor andel af ledighedsydelsesforløbene med en varighed over 18 mdr. i Vesthimmerland ender med pension. Jobcentret vil så vidt muligt undgå dette, ved at sætte fokus på processen for tilkendelse af fleksjob. Her skal det sikres, at den pågældendes arbejdsevne er tilstrækkeligt afprøvet. Endvidere skal der i vid udstrækning foretages en realistisk og ikke kun teoretisk vurdering af den reelle sandsynlighed for at pågældende med sin restarbejdsevne og ressourcer vil kunne bestride et fleksjob Hurtig indsats efter bevilling af fleksjob Jobcentret har i 20 iværksæt en række aktiviteter og tiltag for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob. I 20 arbejdes der videre med nye tiltag på området. Der iværksættes en ny metode til at hjælpe borgeren i fleksjob med det samme efter tilkendelse af fleksjob. Jobcentret er i 20 påbegyndt en fleksjobkampagne, hvor 80 virksomheder besøges af virksomhedskonsulenter med det formål at etablere fleksjobs. Endvidere fordobles antallet af ledighedsydelsesmodtagere i forløb hos anden aktør. Hvis borgeren efter jobcentrets første indsats ikke kommer i fleksjob, kan denne visiteres til anden aktør. Borgeren vil altid få tilbud om anden aktør efter 6 måneder på ledighedsydelse. Efter 12 måneder har kommunen pligt til at henvise til en anden aktør. 25

26 Fokus på ledighedsydelsesforløb over 18 mdr. Kommunen mister den statslige refusion, hvis en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder. Det er derfor vigtigt både i forhold til den enkelte borger og kommunens økonomi, at personer på ledighedsydelse hurtigst muligt kommer i fleksjob eller får afklaret det videre forløb, hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt for borgeren at komme i fleksjob. En stor andel af Jobcenter Vesthimmerlands ledighedsydelsesforløb har en varighed over 18 måneder. Selvom det er lykkedes at nedbringe antallet, er der fortsat mange ledighedsydelsesforløb med en varighed over 18 måneder. Derfor vil jobcentret i 20 og 2010 iværksætte en målrettet indsats bestående af øget ledelsesmæssig fokus samt strammere styring og opfølgning på indsatsen for derigennem at nedbringe antallet af de meget lange ledighedsydelsesforløb Rettidighed I forhold til rettidighed i indsatsen er der en række minimumskrav i lovgivningen der skal opfyldes, bl.a. hvor ofte A-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler samt tilbud om aktivering. Overholdelse af rettidigheden er en central udfordring for Jobcenter Vesthimmerland. Jobcentret har haft en positiv udvikling i forhold til at overholde rettidighedskravene i forbindelse med jobsamtaler og afgivelse af første og gentaget aktiveringstilbud jf. afsnit 4.2.5, men det er til stadig et område med væsentlig forbedringspotentiale. Jobcenter Vesthimmerlands mål i forhold til rettidighed på jobsamtaler og aktiveringstilbud: I 2010 skal 90 % af alle a-dagpengemodtagere have deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. I 2010 skal 90 % af alle kontant- og starthjælpsmodtagere have deres jobsamtaler til tiden. I 2010 skal 80 % af alle arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere have deres første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. I 2010 skal 75 % af alle ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere have deres første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For at opnå dette vil indsatsen være centreret omkring følgende: Stram styring og tæt opfølgning på administration og registreringspraksis Varer på hylderne bred redskabsvifte 26

27 Stram styring og tæt opfølgning Jobcenter Vesthimmerlands udfordring i forhold til opfyldelse af rettidighed er ikke et øget aktiveringsomfang men en særlig problemstilling omkring at aktivere de rigtige borgere på det rigtige tidspunkt. Jobcentret har i den forbindelse udviklet styrings og opfølgningsværktøjer til brug for den enkelte medarbejders håndtering af indsatsen. Endvidere arbejdes der på at videreudvikle opfølgningsværktøjer i ITsystemerne for på den måde at sikre den korrekte registreringspraksis. Varer på hylderne bred redskabsvifte En anden faktor der er væsentligt i forhold til opfyldelse af rettidighed er, at der er en differentieret redskabsvifte samt varer på hylderne specielt i forhold til løntilskud og fleksjob. Jobcentret har med succes i 20 og 20 gennemført kampagner, hvor et eksternt konsulentfirma har mødebooket aftaler med potentielle arbejdsgivere. Denne metode ønsker jobcentret fortsat at videreføre i

28 6. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne er et helt centralt omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vesthimmerland prioriterer indsatsen ud fra følgende strategi: Styrket kontakt til erhvervslivet skal være omdrejningspunktet for at rekruttering, opkvalificering og kompetenceudvikling sker i et tæt samarbejde. På den måde kan vi være med til at sikre at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for. Jobcentrets kontakt med virksomhederne er tilrettelagt ud fra princippet hjælp til selvhjælp. Hvilket betyder, at jobcentret skal understøtte virksomhederne til i så høj grad som muligt selv at kunne håndtere rekrutteringen gennem Jobnet. Den virksomhedsrettede indsats har på flere områder været en succes. Især projektet med virksomhedscentrene, som beskrives nærmere længere ned i afsnittet, har givet gode resultater. Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet En effektiv beskæftigelsesindsats forudsætter, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er så gennemsigtig som overhovedet muligt. Jo flere jobannoncer, der lægges ind på Jobnet, jo større mulighed er der for at præsentere ledige for konkrete jobåbninger og på den måde øge muligheden for, at virksomhederne får et tilstrækkeligt antal ansøgere at vælge mellem. Jobcenter Vesthimmerland vil i 2010 prioritere en god og opsøgende virksomhedskontakt ved blandt andet at følge op på ledige ordrer på Jobnet samt tilbyde virksomhederne assistance til at besætte de job, som virksomhederne ikke kan klare selv. Jobcentret vil endvidere medvirke til, at størst mulig andel af de vakante job i Vesthimmerland annonceres i Jobnets jobbank. Jobcentret vil løbende overvåge virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem virksomhedsbesøg og i jobannoncer i dagpressen, fagblade, jobbanker på Internettet, etc. og på den baggrund tilbyde virksomheder med rekrutteringsbehov hjælp til at annoncere de vakante job på Jobnet. Mål: I 2010 skal gennemsnitlig 7 % af samtlige jobnetordre i Nordjylland være i Vesthimmerland. 28

29 6.1. Jobformidling Den stigende ledighed har medført, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er faldet markant og dermed er behovet for jobformidling faldet. Jobcentret skal understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft ved at tilpasse jobformidlingen efter virksomhedernes ønsker og behov Virksomhedskontakt Erhvervslivet i Vesthimmerland deltager aktivt i det rummelige arbejdsmarked og i 20 har jobcentret prioriteret en forebyggende virksomhedsindsats, som vil fortsætte i Jobcentret tilbyder virksomhederne i Vesthimmerland konsulentbistand til udarbejdelse af politikker indenfor det rummelige arbejdsmarked, som fx en sygefraværs-, senior-, misbrugs- eller graviditetspolitik. Samtidig afholdes en række kurser om den gode sygesamtale, misbrug, kost og motion mm. Formålet er, at give virksomhederne en række konkrete handleredskaber. I 20 vil der endvidere blive søgt midler fra forebyggelsesfonden til en indsats for læsesvage i job. Projektet forventes gennemført i Det er afgørende, at Jobcenter Vesthimmerland løbende tilrettelægger den opsøgende virksomhedskontakt således, at der gennemføres mange førstegangsbesøg og kredsen af virksomheder, der samarbejdes med udvides. Jobcentret skal opsøge ekspansive virksomheder eller andre interessante virksomheder, set fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt, som Jobcentret ikke allerede har et formaliseret samarbejde med. Det betyder at der i nogen omfang skal ses bort fra fremstilling og industri samt byggebranchen. Førstegangsbesøg må aldrig blive rituelle, men skal have en reel anledning og et seriøst indhold. Forventningsafstemning er et nøgleord i førstegangsbesøgene. Virksomhederne skal have klar besked om, hvad de kan forvente sig. De skal vide, at ikke alle ledige som udgangspunkt er lige motiverede og kvalificerede til jobbet. Jobcentret vil gøre det klart, at formålet med placeringen er at give den ledige en chance på arbejdsmarkedet. De ændrede vilkår på arbejdsmarkedet har medført, at virksomhedskontakten i højere grad er rettet mod at få etableret løntilskudspladser, voksenlærepladser, praktikpladser og fleksjobpladser end tidligere. Samtidigt er det vigtigt at bevare og vedligeholde kontakten til virksomhederne, da virksomhederne er vigtig medspiller i den aktive beskæftigelsesindsats. Mål: I 2010 skal jobcentret gennemfører 250 førstegangsbesøg på virksomheder i Vesthimmerland. 1 29