Almen praksis uddannelsesophold for tutorlæger og uddannelseslæger

Transkript

1 Almen praksis uddannelsesophold for tutorlæger og uddannelseslæger Indholdsfortegnelse Introduktion...2 Start i praksis...2 Arbejdstid og tilrettelæggelse...2 Lægevagter...2 Adresseændring...4 Løn og ansættelseskontrakt...4 Målbeskrivelse, uddannelsesprogram og logbog...5 Kurser...7 Evaluering...9 Ferie...10 Barsel...7 Fravær...8 Merit og dispensation...13 Forsikring...9 Godkendelse...9 Problemer...15 Kontaktpersoner...16 Revideret udgave Februar 2012

2 Introduktion Velkommen til almen medicin i Region Hovedstaden. Denne information er rettet mod basislæger (praksisreservelæger), uddannelseslæger i introduktionsstilling (Ilæger) og hoveduddannelse (H-læger) samt tutorer indenfor det almen medicinske speciale, og indeholder svar på mange af de spørgsmål, der dukker op i løbet af et uddannelsesforløb. Start i praksis Uddannelseslægerne fordeles af Sekretariatet blandt tutorlægerne i Region Hovedstaden. For turnus- og basislægernes vedkommende er udgangspunktet for fordelingen af praksis: Praksis geografiske placering i forhold til hospitalsansættelserne Praksis kapacitet og ledighed Turnus/basislægen skal, senest 3 mdr. inden ansættelsen påbegyndes, kontakte tutorlægen for at aftale arbejdstider, ferie og for at afstemme forventninger til ansættelsen. Introduktions og hoveduddannelseslægerne har forud for fordelingen søgt stillingerne elektronisk efter opslag og er blevet vurderet af et ansættelsesudvalg. Ved tildeling af I-forløb og H-forløb bliver de bedst kvalificerede ansøgere indkaldt til samtale med ansættelsesudvalget. Fordelingen til praksis/forløb sker i henhold til en prioriteret liste udarbejdet af ansættelsesudvalget. Forud for endelig ansættelse skal I-lægen og H-lægen tage kontakt til tutorlægen for at aftale arbejdstider, ferie og for at afstemme forventninger til ansættelsen. Det er af de almen medicinske uddannelseskoordinatorer (AMU) og de lokale praksisreservelæge-koordinatorer (PRLK) besluttet, at man ikke kan placeres i en praksis, der ejes af den nærmeste familie eller ved egen praktiserende læge. Arbejdstid og tilrettelæggelse Inden uddannelseslægen påbegynder arbejdet i praksis, skal tutorlægen udlevere et uddannelsesprogram, der indeholder en beskrivelse af praksis, information om arbejdsforhold og supervision. 2

3 Uddannelsesprogrammet er udarbejdet af tutorlægen og er godkendt af PRLK og AMU. Herudover skal der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for uddannelseslægens ansættelse. Uddannelsesplanen er uddannelseslægens ansvar, og skal udarbejdes i samarbejde med tutorlægen. Som udgangspunkt må uddannelseslægen ikke være alene i praksis. Praksis skal kunne fungere uden uddannelseslægens arbejdskraft, og uddannelseslægen må ikke tildeles arbejdsopgaver, der har funktion af vikar for tutorlægen. Den ugentlige arbejdstid i praksis er på 37 timer, og som hovedregel arbejdes der ikke på lørdage, søndage samt helligdage. Varigheden af en arbejdsdag er minimum 6 timer og maksimum 13 timer. Uddannelseslægens arbejde tilrettelægges som selvstændige arbejdsopgaver under supervision af tutorlægen. Lægevagter I introduktionsstillingen skal uddannelseslægen opnå 12 timers følge-køre-kons vagter I fase 1 skal uddannelseslægen opnå 24 timers køre-kons-vagter I fase 2 skal uddannelseslægen opnå 24 timers selvstændige vagter I fase 3 skal uddannelseslægen opnå 96 timers køre-kons-visitations vagter Er der tale om ansættelse af en fase 1-læge skal praksis være opmærksom på, at uddannelseslægen returnerer til praksis i fase 2. I de mellemliggende 30 måneders hospitalsansættelse skal uddannelses-lægen have én returdag til praksis om måneden. Det er hensigtsmæssigt at lave en fast aftale om, hvilken dag i måneden der er retur-dag, så både hospitalsafdelingen, tutorlægen og uddannelseslægen ikke er i tvivl om hvilken dag, der er retur-dag. Vær i den forbindelse opmærksom på, at uddannelses-lægen på dette tidspunkt er ansat på en hospitalsafdeling og det derfor i princippet er hospitalsafde-lingens arbejdstider, der er udgangspunktet for den daglige arbejdstid. Uddannelsesprogram for praksisreservelæger er en del af det generelle uddannelsesprogram for basis-læger i Region Øst. Uddannelseslægerne får en kopi tilsendt af Sekretariatet, men det kan også findes på Sekretariatets hjemmeside (se Klinisk Basisuddannelse Klinisk Basisuddannelse links nederst på siden Uddannelsesprogram, Klinisk Basisuddannelse, Region Øst). Evalueringsskema E er målrettet opholdet i almen praksis og findes også på Sekretariatets hjemmeside. 3

4 En beskrivelse af forholdene i den pågældende praksis udleveres af tutorlægen. Oplysning om uddannelsesprogram for introduktionsstilling i almen medicin samt fase 1, 2 og 3 i almen praksis findes på (se Uddannelsesprogrammer). Generel information om tutorlægens rolle og funktion findes på (se Uddannelse For tutorlæger Vejledning for tutorlæger). Adresseændring Sker der ændringer i adresse/mail skal dette meddeles Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse samt til afdelingen/lønkontor/praksis. Vær opmærksom på at mailadressen er Sekretariatets primære kontaktmetode. Det er derfor vigtigt, at vi har opdaterede oplysninger. Løn og ansættelseskontrakt Praksisreservelæger, introduktionslæger samt fase 1-læger er ansat af Region Hovedstaden, men arbejdsstedet er praksis eller hospital. Henvendelser vedrørende konkrete ændringer af uddannelses-forløb skal rettes til Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse. Løn- og ansættelsesvilkår reguleres af gældende overenskomst, og når ansættelsesaftalen er indgået, er den som udgangspunkt ufravigelig. Henvendelser vedrørende ansættelsesbrev, løn og overenskomst-mæssige regler skal rettes til de respektive personaleafdelinger. Tutorlægen kan finde information om gældende overenskomst for uddannelseslæger, løntabeller, skema til ansættelseskontrakt og ansøgningsskema om finansiering af uddannelsesamanuenser på (se Praksis PLO Praksisamanuensis). Praksisreservelæger Lønudbetalingen til praksisreservelægen varetages af personaleafdelingen ved den sidste hospitals-ansættelse. Det er Koncern Praksis under Region Hovedstaden, der står for udbetalingen af honorar til tutorlægen. Kontaktperson: Hanne Saaby Holmgaard tlf , hanne.saaby.holmgaard@regionh.dk 4

5 Introduktionslæger Ansættelses- og uddannelsesaftale henter uddannelseslægen på Introduktionslæger modtager efter anvisning fra Sekretariatet et ansættelsesbrev fra personaleafdelingen på det hospital, hvor praksis naturligt er hjemhørende. Lønudbetalingen varetages af samme personaleafdeling og finansieres 100% af Region Hovedstaden. Hoveduddannelseslæger Ansættelses- og uddannelsesaftale henter uddannelseslægen på Det er personaleafdelingen på det hospital, hvor uddannelseslægen har sin første hospitalsansættelse, der laver ansættelsesbrevet samt varetager lønudbetalingen for de første 6 måneders praksisophold (fase 1) samt 1. hospitalsansættelse i hoveduddannelsesforløbet. I fase 2 er det tutorlægen selv, der udarbejder ansættelseskontrakt og udbetaler løn til uddannelseslægen. Tutorlægen får refunderet 68% af lønudgiften af Region Hovedstaden. I fase 3 er det ligeledes tutorlægen selv, der udarbejder ansættelseskontrakt og udbetaler løn til uddannelseslægen, og får i den forbindelse refunderet 61% af lønudgiften. Alle tutorlæger kan få refusion af udbetalt løn til hoveduddannelseslæger under barsel. Kontaktperson fra Koncern Praksis er Hanne Saaby Holmgaard tlf , hanne.saaby.holmgaard@regionh.dk Målbeskrivelse, uddannelsesprogram og logbog Alle lægelige uddannelser har en målbeskrivelse. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet den for Klinisk Basisuddannelse og Dansk Selskab for Almen Medicin har formuleret målbeskrivelsen for introduktions- og hoveduddannelse i almen medicin. En målbeskrivelse indeholder de kompetencer uddannelseslægen skal tilegne sig i løbet af henholdsvis Klinisk Basisuddannelse, introduktions- og hoveduddannelse. For hver enkelt kompetence angives der endvidere en læringsmetode og én eller flere evalueringsmetoder. 5

6 Målbeskrivelsen for Klinisk Basisuddannelse findes på (se Uddannelse og autorisation Klinisk Basisuddannelse Målbeskrivelse) og målbeskrivelse for introduktionsstilling og hoveduddannelse findes på Alle tutorer skal udarbejde et uddannelsesprogram, som er et specifikt dokument for praksis. Uddannelsesprogrammet illustrerer, hvordan de nødvendige kompetencer opnås i løbet af ansættelsen samt, hvordan disse skal evalueres. Når et uddannelsesforløb fordeler sig på flere ansættelser, er det særligt vigtigt, at uddannelsesprogrammet tydeligt specificerer, i hvilken praksis eller på hvilken afdeling hver enkelt kompetence skal opnås. Derudover indeholder det samlede uddannelsesprogram også et præsentationsafsnit om praksis/afdelingen og et afsnit om, hvordan introduktion og evalueringssamtaler foregår. Praksisreservelæger og introduktionslæger får udleveret uddannelsesprogrammet af tutorlægen. For hoveduddannelseslæger udleveres de afdelingsspecifikke dele af uddannelsesprogrammet af de pågældende afdelinger/praksis. Resten af uddannelsesprogrammet findes på (se Introduktionsstilling eller Fase 1, 2 & 3). Ud over det generelle uddannelsesprogram for praksis eller hospitalsafdeling skal du også have en individuel uddannelsesplan. Den individuelle uddannelsesplan, som er målrettet den enkelte uddannelseslæge, udarbejdes af tutorlæge/ afdelingslæge sammen med uddannelseslægen. Porteføljen er uddannelseslægens personlige dokument som blandt andet indeholder en logbog, hvori samtlige kompetencer skal attesteres. I-læger og H- læger bruger den elektroniske logbog og er selv ansvarlige for at oprette en konto på I logbogen skal hver kompetence godkendes og kun uddannelsesansvarlige overlæger eller vejleder med underskriftskompetence kan foretage godkendelsen. Logbogen for introduktionsuddannelsen skal anvendes som dokumentation for godkendt introduktionsuddannelse, når der ansøges om et hoveduddannelseforløb. På tilsvarende vis skal logbogsdelen fra både introduktions- og hoved-uddannelse bruges, når der søges om speciallægeautorisation hos Sundhedsstyrelsen. 6

7 Adgang til den elektroniske logbog: uddannelseslægen og tutorlægen/uddannelsesansvarlige overlæge skal selv oprette sig som bruger af logbogen, for at kunne få godkendt kompetencerne. Du finder siden her: Kurser Det er uddannelseslægens eget ansvar at orientere sig om gældende obligatoriske kurser. Uddannelseslægen kan ikke få godkendt sin uddannelse uden at have deltaget i de anviste kurser. Udover de obligatoriske kurser er der i løbet af uddannelsen andre obligatoriske aktiviteter i form af introduktionsdage, undervisningsdage, temadage, netværksmøder, supervisionsgrupper, lægevagtskursus samt lægevagtskørsel. Du kan få et overblik over aktiviteterne samt hvornår i uddannelsesforløbet de er placeret i Kursushæftet for Region Hovedstaden. Fra 1. august 2010 skal aktiviteterne underskrives af kursusholder forud for godkendelse af uddannelses-elementet. Kursushæftet finder du på Almen Praksis-Tutorlæger Region Hovedstaden. Praksisreservelæger Praksisreservelægen skal indenfor den første måned, de er ansat i praksis tilmelde sig kurset i patientkommunikation, se oversigt herunder. Kurser for basislæger Kursus Tidspunkt Antal Kursussted Tilmelding og dage information Akut kursus modul I 1. måned 2 DIMS OBS- automatisk tilmelding! Akut kursus modul 2 2. måned 2 DIMS OBS- automatisk tilmelding! Pædagogik I 3. måned 2 CEKU OBS- automatisk tilmelding! Patientkommunikation 2. ophold 3 CEKU Herudover arrangerer den lokale praksisreservelægekoordinator en introduktionsdag og nogle undervisningsdage, hvortil der er mødepligt. Disse kursusdage annonceres på (se Kurser Temadage, Introdage, Netværksdage) samt på > Fyam > se Regionerne Region Hovedstaden. 7

8 Introduktionslæger Der er 2 generelle obligatoriske kurser for introduktionslæger: Kurser for introduktionslæger Kursus Tidspunkt Antal dage Kursussted Tilmelding og information Pædagogik II Introstilling 2 CEKU Herudover arrangerer de lokaler AMU er og DYNAMU er temadage og netværksmøder. Information om disse kurser findes på > Fyam > Se Regionerne Region Hovedstaden samt på (se Kurser Temadage, Introdage, Netværksdage). Hoveduddannelseslæger I løbet af hoveduddannelsen skal uddannelseslægen følge 2 generelle obligatoriske kurser: Kurser i hoveduddannelsen Kursus Tidspunkt Antal dage Kursusst Tilmelding og Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 Hovedudd annelsen Hovedudd annelsen Hovedudd annelsen ed information 2 DIMS h.dk/dims/menu/a ktiviteter/kurser/o bligatoriske+kurser+ for+læger/ 3 Sundheds - styrelsen DIMS h.dk/dims/menu/a ktiviteter/kurser/o bligatoriske+kurser+ for+læger/ Forskningstræning i hoveduddannelsen. Se i almen medicin. Herudover arrangerer de lokaler AMU er og DYNAMU er temadage og netværksmøder. Information om disse kurser findes på > Fyam > se Regionerne Region Hovedstaden. 8

9 Desuden er det vigtigt, at hoveduddannelseslægen er opmærksom på de obligatoriske specialespecifikke kurser. Information om disse kurser findes på (se København Kursusprogrammer) Foruden de obligatoriske kurser findes der en del valgfrie kurser, som uddannelseslægen selv finansierer. Deltagelse i ikke-obligatoriske kurser sker efter aftale med hospitalsafdelingen eller praksis. Uddannelseslægen har ikke krav på at få fri og deltagelse i valgfrie kurser medregnes i den samlede fraværsprocent. Evaluering Evaluering for læger under uddannelse er inddelt i to hovedområder: 1. Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion. 2. Tutorlægens evaluering af uddannelseslægens tilegnelse af kompetencer. Tutorlægen kan eventuelt inddrage andre personer i evalueringsproceduren f.eks. praksisreservelægekoordinator eller AMU. I den forbindelse afholdes minimum tre samtaler, herunder introduktions-, midtvejs- og slutevalueringssamtale. Uddannelseslægen evaluerer uddannelsesstedet ud fra 24 spørgsmål om uddannelsesstedets uddannelsesfunktion, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Dette foregår for alle uddannelseslæger i det elektroniske evalueringssystem Udannelseslægen bliver automatisk bedt evaluere alle ansættelser 14 dage før ansættelsen slutter og systemet rykker for en evaluering i op til 6 måneder efter afsluttet uddannelse. Tutorlægen modtager automatisk en med evalueringen vedhæftet som en pdf-fil, når evalueringen er afleveret i systemet. Alle henvendelser vedrørende den elektroniske evaluering skal ske til Sekretariatet. Praksis skal evalueres før Attestation for tidsmæssigt gennemført element kan underskrives. 9

10 For yderligere information om evaluering af uddannelseslægens tilegnelse af kompetencer henvises til Kompetencevurdering i speciallægeuddannelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se Uddannelse og Autorisation Special og Videreuddannelse Læge Vejledninger vedr. speciallægeuddannelsen). Ferie Som udgangspunkt afholdes uddannelseslægens ferie samtidigt med tutorlægens, hvis der er tale om en solopraksis, og praksis derfor er lukket i tutorlægens ferie. Ifølge ferieloven har man krav på 5 ugers ferie i hvert ferieår (plus 5 feriefridage). De 3 uger skal placeres i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september. I den resterende del af ferieåret fra 1. oktober til 30. april fordeles de sidste 2 uger. Placering af ferien sker efter aftale med arbejdsgiveren, der så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagers ønske. Dog kan hensyn til virksomhedens drift og opnåelse af uddannelseslægens kompetencer få indflydelse på placeringen af ferien. I tilfælde af at afholdelse af ferie skaber problemer i relation til uddannelseslægens kompetenceopnåelse, skal tutorlægen konkret redegøre for hvad der betinger afvisning af ønsket ferie, herunder hvilke kompetencer der konkret er tale om og at en alternativ arbejdstilrettelæggelse ikke er en mulig løsning. Ferie skal altid meldes til personaleafdelingen. Hvis uddannelseslægen ikke har ferie til gode, og derfor ikke kan tilrettelægge ferie samtidig med at praksis er ferielukket, så skal tutorlægen i samarbejde med uddannelseslægen finde en anden uddannelsesrelevant ansættelse i den periode, hvor praksis er lukket. Denne ansættelse kan være et fokuseret ophold i speciallægepraksis eller et ophold på en hospitalsafdeling. Da det er vigtigt, at der opnås kompetencer fra målbeskrivelsen under anden ansættelse, kan Praksisreservelægekoordinator eller AMU i den forbindelse bruges som konsulent (men de kan ikke hjælpe med at finde en ansættelse). Nærmere information om afholdelse af ferie kan fås ved at kontakte personaleafdelingen eller Lægeforeningen. 10

11 Barsel Alle uddannelseslæger skal orientere tutorlæge/hospitalsafdeling om barsel senest 3 måneder før termin. Derudover skal der gives besked til Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse. Hoveduddannelseslæger skal endvidere huske at orientere de hospitalsafdelinger, som bliver berørt af barselsorloven. Barselsorloven skal søges via personaleafdelingen ved det hospital, som varetager lønudbetalingen i den pågældende periode (sidste hospitalsansættelse for praksisreservelægers vedkommende). Vejledning og administration vedr. ansøgninger og overenskomstmæssige regler varetages af personaleafdelingen. Alle instanser kan få refusion af udbetalt løn under barsel. Hvis uddannelseslægen ønsker at vende tilbage til samme praksis efter barsel, bør dette aftales inden barslen påbegyndes, både med tutorlægen og Sekretariatet. Som udgangspunkt genindtræder hoveduddannelseslæger i det oprindelige forløb efter endt barsel. De manglende elementer placeres således i forlængelse af de oprindeligt planlagte hospitalsansættelser inden fase 2 påbegyndes. Senest 8 uger efter fødslen skal alle uddannelseslæger meddele Sekretariatet, hvornår uddannelsen forventes at blive genoptaget, så erstatningsansættelse/r kan planlægges. Ved fædreorlov skal Sekretariatet ligeledes orienteres, idet der skal planlægges erstatnings-ansættelser for den (de) pågældende perioder. Nedenfor findes oversigtsskema for henholdsvis barsel og adoption. Generel vejledning om barsel og fraværsregler herunder også fædreorlov findes på lægeforeningens hjemmeside (se Yngre læger Skal du på barsel? KTO/KL s Aftale om fravær af familiemæssige årsager, Barselsaftalen 2008). 11

12 Ved fødsel Fraværsret Samlet barsel for begge forældre tilsammen 8 uger før, op til 80 (108) uger efter fødsel, hvis begge forældre bruger hele fraværsretten (forlænger orloven) Før fødsel: Efter fødsel: Mor Mor 8 uger 14 uger + op til 32 (40/46) uger Efter fødsel: Far 2 uger + op til 32 (40/46) uger Efter fødsel: Fælles Løn 42 uger 8 uger 14 uger + 6 uger 2 uger + 6 uger 6 uger efter barnets 14. uge Pension/ Pensionsalder Der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i den lønnede del af orloven samt i den ulønnede del af dagpengeperioden efter fødslen Dagpengerefu sion I perioder med sædvanlig løn modtager arbejdsgiveren dagpenge i refusion, dog ikke i perioden 8-4 uger før forventet fødsel. Moderen har 4 ugers dagpengeret før fødslen og 14 ugers dagpengeret efter fødslen. Faderen har 2 ugers dagpengeret i de første 32 ugers dagpengeret efter den 14. uge. Efter afholdelse af perioder med løn vil der hvis begge forældre er omfattet af aftalen, være 14 (28 /34) ugers fuld dagpengeret tilbage Fravær Uddannelseslægen må maksimalt have 10% fravær i sin ansættelse. Ved fravær svarende til mere end 10% af ansættelsens varighed, forlænges uddannelsestiden med den samlede fraværsperiode. Ved fravær forstås fraværsperioder på grund 12

13 af sygdom, graviditet, barsel, omsorgsdage, eget læge- eller tandlægebesøg, barns sygedag, adoption eller andre særlige grunde. Kursusaktivitet ud over obligatoriske kurser tæller som fravær. Ferie og tillidsmandsarbejde tæller ikke som fravær. Fravær over 10% skal meddeles til Sekretariatet, så en forlængelse af ansættelsen kan planlægges. Det er tutorlægens eller hospitalsafdelingens ansvar at orientere Sekretariatet. Det er på grund af reglerne om fravær vigtigt at lave klare aftaler om arbejdstider, ferie og andet fravær fra begyndelsen af ansættelsen. I en 6-måneders hospitalsansættelse må uddannelseslægen højst have 18 fraværsdage inkl. weekend og i en halvårlig praksisansættelse må fraværet ikke overstige 13 hverdage. Information om erstatningsansættelse se (se Generelt om uddannelsen Erstatningsansættelse - Ad Hoc klassifikation) Sundhedsstyrelsens regler om fravær er meget klare og kan findes i 13 i Bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se Speciallægeuddannelsen). Merit og dispensation Såfremt en uddannelseslæge har opnået kompetencer der dækker kravene til introduktionsstillingen eller dækker kravene til et eller flere af uddannelseselementerne i hoveduddannelsen, kan der søges om merit. Der kan kun søges om meritoverførsel, hvis den stilling der søges merit fra er en klassificeret stilling (=uddannelsesstilling). Undtaget herfor er kompetencer opnået uden for Danmark. Ved ansøgningen skal der vedlægges dokumentation, der viser, at ansøgeren har opnået de kompetencer, der er tilknyttet den stilling, der søges merit for; dokumentation der viser, at der er tale om en uddannelsesstilling (=attestation for tidsmæssigt gennemført /CS-bilag) og hvoraf det også fremgår, hvor mange måneder der er gennemført.) Sekretariatet videresender ansøgningen til faglig vurdering hos regionens postgraduate kliniske lektorer såfremt der i vurderingen skal indgå faglige skøn. Efterfølgende meddeler Sekretariatet, om der kan gives merit/dispensation for det søgte. 13

14 Ansøgeren skal herefter såfremt der foreligger en kontrakt - søge om fritagelse. Søgning om fritagelse skal sendes til den konkrete arbejdsplads, samt til den region du er ansat i. Det er afdelingens afgørelse hvorvidt den vil fritstille dig. Vær opmærksom på, at der ikke kan søges merit for elementer i Turnus/Klinisk Basisuddannelse. Ansøgning om merit indsendes til Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse. Yderligere information om merit findes på det enkelte speciale almen medicin merit og dispensation. Forsikring Kontakt Lægeforeningen på tlf eller på dadl@dadl.dk hvis du har specifikke spørgs-mål til forsikring både i forhold til forsikring af materiel og patientbehandling. Godkendelse Praksisreservelæger skal i løbet af ansættelsen i praksis have godkendt og underskrevet de kompetencemål i Logbog for den kliniske basisuddannelse, som er relevante for ansættelsen i praksis. Evalueringsskema E i basislægernes uddannelsesprogram fortæller nærmere om disse kompetencer. Længden af ansættelsen godkendes på Attestation for tidsmæssigt gennemført element som basislægen finder i sin KBU-mappe. Introduktions og hoveduddannelseslæger skal have godkendt og underskrevet samtlige kompetencer i løbet af uddannelsen, som er tilknyttet henholdsvis praksis og hospitalsafdelingerne. Foruden godkendte kompetencer skal uddannelseslægen også have godkendelse for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement. Det foregår ved tutorlægens underskrift på Sundhedsstyrelsens skema Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement. Skemaet findes på Uddannelse og autorisation Special- og videreuddannelse Læge Attestation for tidsmæssig gennemført uddannelseselement. For uddannelseslæger i introduktionsstilling gælder det at tutorlægen skal udfylde Fagligt vurderings-skema. Skemaet skal vedhæftes ved ansøgning til hoveduddannelse. 14

15 Information om speciallægeautorisation kan findes på Sekretariatets hjemmeside (se Generelt om uddannelsen Speciallægeautorisation). Hvis kompetencerne i de enkelte dele af uddannelsen af en eller anden grund ikke opnås, skal uddannelseslægen ansættes i en erstatningsansættelse således, at uddannelseslægen får mulighed for at opnå de manglende kompetencer. Det er uddannelseslægens eget ansvar at opbevare de underskrevne dokumentationer samt at fremsende disse til Sundhedsstyrelsen for endelig godkendelse til hhv. selvstændigt virke og speciallægeautorisation i almen medicin. Problemer Hvis der opstår problemer under ansættelsen i praksis, f.eks. i form af mangelfuld uddannelse eller arbejdstidsproblemer, er det vigtigt, at der bliver taget hånd om problemerne med det samme. Hvis det ikke er muligt for tutorlægen og uddannelseslægen at løse problemerne kan uddannelseslægen og/eller tutor kontakte den tilknyttede AMU eller PRLK. Uddannelseslægen er endvidere velkommen til at kontakte de nedenstående med andre faglige spørgsmål. Kontakt nedenstående i god tid og senest ved midtvejsevalueringen, hvis der er formodning om, at uddannelseslægen ikke vil få sin ansættelse godkendt. Kontaktpersonerne fordeler sig efter område: Praksis i Nordsjælland. Jesper Lundh (AMU): lundh@dadlnet.dk Per Høeg (AMU): perhoeg@dadlnet.dk Jørgen Kappelgaard (PRLK): j.kappelgaard@dadlnet.dk Esben Krogh Hall-Andersen (DYNAMU): esbenkp@gmail.com Praksis i indre København: Jesper Nielsen (PRLK): Doc2r@dadlnet.dk Karen Hansen (AMU): p002364_kh@darwin.dk Mette Buhl (AMU): mettebuhl@adslhome.dk Mette Bjørn Kristensen: (DYNAMU): mbk2812@hotmail.com 15

16 Praksis i ydre København: Gitte Gunnersen (AMU): gitte.gunnersen@privat.dk Christian Hermann (AMU): c.hermann@dadlnet.dk Trine Rønnov (PRLK): roennov@dadlnet.dk Anders Lander (DYNAMU): anderslander@regionh.dk Praksis på Bornholm: Anette Boll Møller(AMU & PRLK): anette.moeller@dadlnet.dk AMU erne og PRLK erne er ansat af Region Hovedstaden, så i nogle mere vanskelige tilfælde kan det være en god ide, at uddannelseslægen kontakter Yngre Lægers Fællestillidsrepræsentant. Hvis et vanskeligt forløb skønnes kun at kunne blive løst ved at ændre på uddannelsesforløbet skal Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse informeres. Kontaktpersoner Ud over de faglige kontaktpersoner (se ovenfor) er tutorlæger og uddannelseslæger velkomne til at kontakte Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse. Praksisreservelæger (Klinisk Basisuddannelse generelt) Barbara Bøgsted Knudsen: bbk@regionh.dk, telefon Solvej Davidsen: soda@regionh.dk, telefon Almen medicin, introduktionsstillinger & hoveduddannelsesforløb Mette Hansen: mette.hansen@regionh.dk, telefon Lisbeth Selchau-Hansen: lsh@regionh.dk, telefon