Supplerende forsøg til fysikrapporter el-lære 9.kl. marts 2011
|
|
- Kaj Gustav Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supplerende forsøg til fysikrapporter el-lære 9.kl. marts 2011 Elev hold 1: Mostafa, Noor Elev hold 2: Ahmad, Mahdi Elev hold 3: Sajad, Amin Elev hold 4: Jafar, Mohammad Elev Hold 5: Sara, Taha, Hoda Elev Hold 6: Sanna, Zahra Fysikforsøg 1: Drivhuseffekt Fysikforsøg 2: Titrering Fysikforsøg 3: Fremstilling af strøm fra sol Fysikforsøg 4: Halveringstid Fysikforsøg 5: Brintbilen og dampmaskinen Fysikforsøg 6: Røgrensning Ons 6/4 Tir 12/4 Ons 13/4 Tir 19/4 Ons 20/4 Tir 26/4 Hold 1 Forsøg nr. 1 Forsøg nr. 2 Forsøg nr. 3 Forsøg nr. 4 Forsøg nr. 5 Forsøg nr. 6 Hold 2 Forsøg nr. 2 Forsøg nr. 3 Forsøg nr. 4 Forsøg nr. 5 Forsøg nr. 6 Forsøg nr. 1 Hold 3 Forsøg nr. 3 Forsøg nr. 4 Forsøg nr. 5 Forsøg nr. 6 Forsøg nr. 1 Forsøg nr. 2 Hold 4 Forsøg nr. 4 Forsøg nr. 5 Forsøg nr. 6 Forsøg nr. 1 Forsøg nr. 2 Forsøg nr. 3 Hold 5 Forsøg nr. 5 Forsøg nr. 6 Forsøg nr. 1 Forsøg nr. 2 Forsøg nr. 3 Forsøg nr. 4 Hold 6 Forsøg nr. 6 Forsøg nr. 1 Forsøg nr. 2 Forsøg nr. 3 Forsøg nr. 4 Forsøg nr Når du forbereder dig til Fysikforsøgene Læs forsøgsvejledningen godt igennem dagen før og find ud af hvad der er praktiske forsøg og hvad der er teori og spørgsmål. Læs i bøgerne om det forsøget handler om (se sidst i vejledningen) og prøv at besvare spørgsmålene på forhånd. Sørg for at bruge tiden i fysiklokalet effektivt, så du kan nå alle forsøg. Vent med at besvare spørgsmål til efter forsøgene er gennemført. Besvarelse af spørgsmålene skal afleveres på mail (mwh@alhikma.dk) senest 1 uge efter forsøget blev udført. Mailens emne skal være: Hold x forsøg y, hvor x er holdnummer og y er forsøgsnummer. Du slipper altså for at lave fysikforsøger til disse forsøg! Men sørg for at besvare spørgsmålene grundigt!
2 FysikForsøg nr. 1, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Drivhuseffekt (CO 2 betinget) Forsøg 1a Drivhuseffekten kan måles Materialer: PC fysik2 med temperaturfølere To koniske kolber 250 ml Infrarød varmelampe 4M HCl Akvarium Kuldioxid (trykflaske) Parafilm (to stykker 5x5 cm) Fremgangsmåde: 1. Gør computer fysik2 klar (start den i windows) til måling af temperatur med de to temperaturfølere (hvide ledninger med sorte spidser). Åbn programmet picoscope. Pas på ikke at varme temperaturfølerne med hænderne, de skal håndteres helt ens. 2. Tag 2 stk 250 ml kolber, der er helt ens. Afkalk begge kolber med ca. 10 ml 4M HCl og skyl dem grundigt i vand. Fyld et akvarium med vand og læg kolberne ned i og lade dem fylde med vand. 3. Den ene kolbe holdes under vandet med åbningen nedad mens du fylder den med kuldioxid fra trykflasken. Den er fyldt når det bobler ved siden af. Løft den op over vandoverfladen, stadig med åbningen nedad, og lad vandet dryppe af i 1 sekund og sæt parafilm over. Sæt kolben på bordet og skriv nr. 1 på. Den anden kolbe skal have nøjagtig samme behandling, bortset fra at den ikke skal fyldes med kuldioxid. Den fyldes automatisk med atmosfærisk når den løftes op over vandet. Kolben med atmosfærisk luft er nr Nu listes der forsigtigt en temperaturføler ned i hver kolbe uden at luftarterne slipper ud. Parafilm bruges til at tætne kolberne. Læg mærke til nummeret på føleren og på kolben. 5. I Picoscope kan du følge temperaturen i de to kolber. 6. Placer de to kolber i samme afstand fra den slukkede varmelampe (30-40 cm). Tænd lampenn og følg temperaturudviklingen i 15 min: Tid (min) 0 (start) Temp ( C) Kolbe 1 (CO2) Temp ( C) Kolbe 1 (luft) Resultatbearbejdning: 1. Hvilken kolbe bliver varmest? 2. Stemmer det med dine forventninger? 3. Hvad beviser forsøget? 4. Hvilke fejlkilder er der i forsøget? 5. Hvorfor er det så vigtigt at begge kolber behandles helt ens? 6. Gør rede for den CO2 betingede drivhuseffekt. 7. Hvordan adskiller den drivhuseffekt sig fra den CFC betingede drivhuseffekt?
3 FysikForsøg nr. 1, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Forsøg 1b Planter optager kuldioxid Materialer: 3 reagensglas 100 ml måleglas Bægerglas Sølvpapir 3 propper eller parafilm Reagensglasstativ Slange Lampe Fremgangsmåde: 1. Lav 50 ml CO 2 indikator i fortynding 1:10 i et bægerglas 2. Pust gennem opløsningen gennem en plastikslange i 5 min. 3. Fordel opløsningen i de tre reagensglas så hvert reagensglas er 2/3 fyldt. 4. Placer en ca. 10 cm lang vandpest i to af glassene. 5. Pak det ene glas ind i sølvpapir. 6. Lad glassene stå til næste dag med lys på og udfyld skemaet. Farve ved forsøgets start Farve næste dag Glas 1 Glas 2 Glas 3 Resultatbearbejdning: 1. Hvad betyder hvis CO2-indikatoren skifter farve fra gul til rød? 2. Hvad sker der i glas 1? 3. Hvad sker der i glas 2? 4. Hvad sker der i glas 3? 5. Hvad er konklusionen på forsøget? 6. Hvordan kan denne viden bruges i forbindelse med løsningen af drivhusproblemerne? 7. Hvad kan man ellers gøre ved drivhuseffekten?
4 FysikForsøg nr. 1, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Drivhuseffekt debatten: Du har lavet et forsøg der viser at CO2 absorberer lysenergi (solstråling). Det kan betyde at en øget mængde CO2 i atmosfæren vil føre til et klima med højere temperaturer og dermed drivhuseffekt. Men hvor stor betydning har CO2 for vores klima? Hvis vi skal besvare det spørgsmål, må vi vide hvilke andre faktorer der påvirker vores klima og hvordan temperaturen har svinget i fortiden: 1) Er det normalt at temperaturen stiger og falder? Hvis det er normalt har temperaturstigningerne de sidste 200 år måske intet (eller kun lidt) med CO2 at gøre. Her ser du temperaturen de sidste 200 år og CO2 koncentrationen i atmosfæren: Ser der ud til at være en sammenhæng mellem CO2 og temperatur? Her ser du temperatur og CO år tilbage i tiden. Hvilken sammenhæng er der? Er det CO2 der får temperaturen til at stige eller er det temperaturen der får CO2 til at stige?
5 FysikForsøg nr. 1, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 4 Men hvad med temperaturen for 1000 år siden? Til højre ser du nogle forskeres undersøgelser af temperaturen. De undersøger bl.a. iskerner (C-14) og årringe i træer for at bestemme temperaturen. Er de enige? Hvordan kan graferne anvendes i argumentationen? Relevant litteratur: 6 siders tillæg om kulstofkredsløbet til fysikrapporter
6 FysikForsøg nr. 2, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Titrering måling af syre eller base indhold Forsøg1:Når man skal finde mængden af et kemisk stof, kan man anvende titrering, fordi mange af de stoffer man ønsker at finde er syrer eller baser. I fødevarekontrollen undersøger man f.x. kød for indhold af salpetersyre, som er et konserveringsmiddel, eller sodavand for indhold af fosforsyre. I miljøkontrollen undersøger man f.x. regnvand for indhold af svovlsyre m.m. Overalt er der krav til grænseværdier (maksimalmængder) der skal overholdes for at beskytte mennesker. Kraftværker og biler udsender store mængder kuldioxid(co 2 ), svovldioxid(so 2 ) og nitrogendioxid(no 2 ) som alle er luftarter. Når de blandes med vand i luften dannes der kulsyre(h 2 CO 3 ), svovlsyre(h 2 SO 4 ) og salpetersyre (HNO 3 ). Denne syreregn giver miljøproblemer fordi syren ødelægger/nedbryder planter og bygninger. I skal undersøge den udleverede regnvandsprøve for syre. Titrering betyder måling af neutralisering. Man måler f.x. mængden af base der skal til for at neutralisere en syre. Når syren er neutraliseret betyder det at man har tilsat samme mængde base, som der var syre. Man har derfor målt syremængden! Bestemmelse af syreindholdet i regnvand. Problemformulering: Hvor stort er indholdet af svovlsyre i en udvalgt regnvandsprøve? Apparatur: Burette (50 ml), tragt, 2 stk 250 ml bægerglas, pc med usblink og ph-sensor. Kemikalier: 0,100 M NaOH-opløsning, regnvand, evt lakmus. Udførelse: Afmål ca. 100 ml regnvand og overfør dette til et 250 ml bægerglas. Opstil titreropstillingen. Monter buretten i holderen og fyld den op til 25 ml med 0,100 M NaOH-opløsning. Klargøring af ph-metret (pc, vælg programmet picoscope og ph-sensor). Titrer nu regnvandet med natriumhydroxid-opløsningen ved at tilsætte få dråber NaOH ad gangen indtil opløsningen er neutral. Husk af røre grundigt rundt efter hver dråbe. Pas på ikke at tilsætte for meget. Indstil evt.buretten til at dryppe med 1 dråbe pr. sekund og roter hele tiden bægerglasset. Vær klar til at lukke hanen når ph = 7. Efter endt titrering skal buretten skylles godt igennem med demineraliseret vand. Neutralt affald hældes i vasken. Syre og base skal hældes på særlige affaldsbeholdere. Burette med 0,1M NaOH stativ ph sensor til PC 100 ml regnvand Resultatbearbejdning. 1) Beregn forbrug af 0,1M NaOH i ml 2) Beregn forbrug af NaOH i mol 3) Opskriv reaktionsligning for NaOH s raktion med svovlsyre 4) Beregn hvor mange mol svovlsyre der var i opløsningen. 5) Beregn hvor mange g svovlsyre der var i opløsningen. 6) Prøv evt. at bestemme fosforsyreindholdet i en cola.
7 FysikForsøg nr. 2,, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Prøv at måle indholdet af syre i sodavand og sammenlign med positivlisten (google). Gentag spørgsmål 1-6 på forrige side. Forsøg2: Neutralisation af syre (Prisma 9 s. 35 og s ) 1. Tag et reagensglas og tilsæt 3 ml 1M HCl og 5 dråber lakmus. Tilsæt 2,5 ml 1M NaOH og dryp derefter langsomt den sidste ca. 0,5 ml i. Ved farveskift er opløsningen neutraliseret. Mål ph: Prøv en anden indikator, hvad betyder farverne? 2. Normalt dannes der kun vand og salt ved en neutralisation, men denne reaktion er lidt anderledes. Du skal opstille to reagensglas som på tegningen. Reagensglas B skal være lille, uden prop og fyldt med vand og stå på hovedet i et bægerglas med vand. Slangen skal ligge løst ind i reagensglasset. Reagensglas A skal stå i et stativ og være forsynet med en prop med et hul og en slange der slutter tæt. I glasset skal der være et stykke tavlekridt (calciumkarbonat) og 5 ml 1M HCl. Når glas B er tømt for vand løftes glasset uden at luftarten i glasset falder ud og der tilsættes et par dråber CO2 indikator og glasset rystes. Resultatbearbejdning: 1) Opskriv reaktionsligning for neutralisation af Natriumhydroxid med salpetersyre. 2) Hvad sker der i glas A? Og hvorfor? 3) Hvilken luftart dannes i glas B? Hvordan beviser du det? 4) Opskriv reaktionsligningen for neutralisation af saltsyre med kalk. 5) Hvordan kan det bruges i forbindelse med løsning af problemerne med syreregn? Relevant litteratur: NyPrisma 9 s. 9-23
8 FysikForsøg nr. 2,, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Om mol: Mol er en angivelse af mængden af molekyler. 1 mol er 6, molekyler. Molær er en koncentrationsangivelse. 1 M (udtales en molær ) betyder 1 mol stof pr. liter. Et grundstofs atommasse måles i U (unit) eller i g/mol. Grundstoffet H (hydrogen) har atommassen 1 g/mol Grundstoffet Na (natrium) har atommassen 23 g/mol Grundstoffet O (oxygen) har atommassen 16 g/mol Molekylet NaOH (natriumhydroxid) har derfor atommassen = 40 g/mol. Det betyder at 1 mol (altså 6, molekyler) NaOH vejer 40g. Når man har en opløsning af NaOH i vand på 1 M betyder det altså 1 mol NaOH pr. liter vand. Det svarer altså til 40 g NaOH i en liter vand. Hvis man har en opløsning af NaOH i vand der er 0,1 M betyder det 0,1 mol NaOH pr. liter vand. Det svarer til 4 g NaOH i en liter vand. Mol og titrering: Lad os se på en titrering af en ukendt mængde saltsyre med 0,1 M NaOH. Til titreringen brugte vi 15 ml 0,1M NaOH. Det vil sige at vi har brugt 15 ml af en opløsning, hvori der var 0,1 mol NaOH pr. liter. Det vil sige 0,0001 mol NaOH pr. ml. Der må altså være 0,0015 mol NaOH i de 15 ml vi har brugt. Nu kan vi opskrive reaktionsligningen for titreringen: NaOH + HCl NaCl + H 2 O Det betyder at, hvis vi blander 1 mol natriumhydroxid med 1 mol saltsyre (ens mængder) får vi dannet 1 mol salt (natriumchlorid) og 1 mol vand. Når vi ved titreringen har brugt 0,0015 mol natriumhydroxid betyder det at der også har været 0,0015 mol saltsyre og at vi har fået dannet 0,0015 mol salt og vand. Vi ved altså at der var 0,0015 mol HCl i den ukendte mængde saltsyre. Det kan derefter omregnes til gram saltsyre. Hvordan?... Hvis man ved en titrering har sådan en reaktionsligning: 3 NaOH + H 3 PO 4 Na 3 PO H 2 O Betyder det at 3 mol natriumhydroxid reagerer med 1 mol fosforsyre og danner 1 mol salt og 3 mol vand. Altså mængder i forholdet 3:1. Hvis vi igen har brugt 0,0015 mol natriumhydroxid til titreringen, har der været 1/3 så meget fosforsyre i opløsningen, dvs. 0,0005 mol.
9 FysikForsøg nr. 3,, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr El-fremstilling fra sol - solceller Læs om hvordan solceller fungerer på hjemmesiden: solcelle.htm I skal undersøge hvor meget strøm i kan få ud af en eller flere solceller. I skal bruge kassen med solceller og en stærk 500W lampe. Hold altid solcellerne mindst 15 cm fra lampen. En solceller er, når solen skinner på den, nærmest at betragte som et batteri. Man kan derfor sætte solcellerne sammen og få et stærkere batteri. Sørg derfor for at + og på solcellerne forbindes rigtigt. Fremgangsmåde: 1) Udvælg to solceller og mål U, I og P. Er det jævn eller vekselstrøm? Undersøg om lysets indstrålingsvinkel og afstanden fra lyskilden har betydning for solcellens effekt. Kan solcellen drive en lille elmotor? Test diagram Vinkel Afstand U I P Solcelle 1 90 º 10 cm Solcelle 1 90 º 20 cm Solcelle 1 45 º 10 cm 2) Prøv af sammenkoble to solceller (som man gør med batterier) i serie og parallel Forbindelse diagram U I P To batterier i serie To solceller i serie forbindelse og mål igen U, I og P. Sørg for at indstrålingsvinkel og afstand er den samme i forsøgene. Prøv også med batterier. HUSK: Når du måler strømstyrke kortslutter du kredsløbet, så du må kun måle i kort tid (max. 5 sek) inden du afbryder kredsløbet. Tegn diagram. Udfyld skemaet.
10 FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Forbindelse diagram U I P To batterier i parallel forb. To solceller i parallel forb. 3) Prøv at forbinde oscilloskopet til en solcelle og forklar kurven. 4) Prøv om du kan få solcellen til at elektrolysere vand til brint og ilt. Resultatbearbejdning: 1. Hvor meget strøm kan solcellerne levere? 2. Hvilken slags strøm producerer cellerne? 3. Hvordan skal indstrålingsvinklen være? 4. Hvordan skal de forbindes? 5. Hvordan kan man karakterisere strømmen fra en solcelle? 6. Hvordan adskiller den sig fra strømmen fra strømforsyningen? 7. Kunne solcellen få motoren til at køre. Hvorfor/hvorfor ikke? 8. Hvilke fordele og ulemper er der ved solceller? 9. Hvilke perspektiver er der i solcelleteknologien? Forberedelse: 1) Læs Forsøgens vejledning igennem og noter de praktiske ting der skal gennemføres i timen. 2) Læs hjemmesiden: og de næste 3 teori-sider i vejledningen. 3) Læs hjemmesiden: 4) Se filmen viden om brintsamfundet på DRs hjemmeside:
11 FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Solcelle teknologi: En solcelle skal virke som en elektronpumpe, der får elektroner til at bevæge sig fra solcellens top til dens bund. Når elektronerne bevæger sig i solcellen, skubber de til elektronerne i ledningen. Det er jo elektronernes kinetiske energi som giver gnidnigsmodstand i glødetråden og får den til at lyse. Når elektronerne flytter sig fra det øverste lag til det nederste lag, bliver det nederste lag minus(-) og det øverste lag plus(+). Men hvad får elektronerne til at bevæge sig når solens lys rammer solcellen. For at få svar på det må vi se på en lidt mere detaljeret tegning: Solcellen er som et batteri, der er opbygget af 4 forskellige lag. Det øverste og nederste lag ("backing plate") er der hvor elektronerne løber ind og ud af solcellen. N-laget består af en blanding af grundstofferne Silicium (Si) og Arsen (As). P-laget består af en blanding af Silicium (Si) og Aluminium (Al). De to lag er adskilt af et smalt bånd (på tegningen "barrier junction"). N-laget har overskud af elektroner og P-laget har underskud elektroner. Det gør at elektroner bevæger sig fra N-laget gennem "barrier junction" til P-laget. På denne måde bliver N-laget til plus (+) og P-laget til minus (-). Når sollyset siver ned i solcellen og rammer P-laget vil de mange elektroner blive revet løs og bevæge sig rundt i P-laget og nogle af dem vil løbe tilbage til N-laget igen. Men sætter man en ledning på kan man få elektronerne til at løbe igennem den i stedet. Og så er solcellen skabt!
12 FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 4
13 FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 5
14 FysikForsøg nr. 4, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s ). De radioaktive stoffer du skal arbejde med i disse forsøg skal behandles med omtanke. De må ikke rettes mod andre personer, de er farlige at få ind i kroppen og skal opbevares låst inde. Dette er symbolet for radioaktive stråling: Cs-137 henfalder langsomt (30,25 år) til Ba-137. Barium 137 henfalder derefter med en kort henfaldstid. Du skal i dette forsøg undersøge denne halveringstid. 4. Henfaldstid Beholderen med Cs-137 gennemskylles med en væske som opløser Ba-137 og trækker det ud sammen med væsken. Væsken indeholder så Ba BEMÆRK! Dette udtræk må du ikke selv gøre, det SKAL din lærer gøre!!!!! Udtræksvæsken med Ba- 137 får du derefter udleveret i et reagensglas. Materialer: GM rør PC m. usb link Stativ Fremgangsmåde: 1. Sørg for at computeren og gm-røret er helt klar til måling og foretag en måling af baggrundsstrålingen: Tilslut GM-røret til digital adapteren. Tilslut digital adapteren til usb-linket. Tilslut usb-linket til computeren og DataStudie starter automatisk op. Klik OK og vælg sensoren pulstælling Klik på opsætning og indstil konstanter til 10,000 Luk opsætning og klik start. Nu tæller computeren antal henfald på 10 sekunder. Tallene er udtryk for baggrundsstrålingen. Når computeren har målt strålingen 3x10sek trykkes på stop og tallene føres ind i tabellen: Måling nr gsn Impulser (skud) 2. Når du får reagensglasset udleveret, skal du hurtigt sætte det op i et stativ foran GM-røret. 3. Tryk start på computeren og lad den lave 10sek målinger i mindst 20 minutter. 4. Gem og print data. Tegn counts som funktion af tiden Resultatbearbejdning: 1. Bestem stoffets halveringstid. 2. Beregn halveringstiden og sammenlign med tabelværdien (google!) 3. Opskriv kernereaktionen for henfaldet af Cs-137 til Ba Hvilken slags stråling kommer der fra Cs-137? 5. Hvilken slags stråling kommer der fra Ba-137? 6. Hvordan kan man bruge halveringstiden til aldersbestemmelse af arkærologiske fund (Prisma9 s )? 7. Hvad er en kædereaktion, giv eksempel. 8. Hvordan virker en atomreaktor? 9. Hvordan virker en moderator? Og Hvorfor beriger man uran? Relevant litteratur: NyPrisma 9 s de 3 næste teorisider
15 FysikForsøg nr. 4, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2
16 FysikForsøg nr. 4, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3
17 FysikForsøg nr. 4, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 4
18 Fysikforsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Brintbil og dampmaskine Prøv Brintbilen og dampmaskinen (se næste side)! Brintbilen: Bestanddele: Bil med fyldningsventil og tømningsventil og bundknap Brint tankstation med fyldningsventil Sprøjte med slange og fyldningsventil Solcelle Fjernbetjening til indstilling af strømretning Fremgangsmåde: 1. Sørg for de 5 genstande ikke er forbundet 2. Hæld deminiraliseret vand på tankstationen og tænd på DC 3. Lad tankstationen køre i 5 minutter 4. Sørg for bilens bundknap er på off 5. Tryk sprøjten i bund (0ml) og sæt den i bilens fyldningsventil 6. Træk langsomt og forsigtigt stemplet ud til 4 ml og slip (tømmer ballonnen i bilen) 7. Tag sprøjten ud af fyldningsventilen igen 8. Tilslut tankstationen til bilens fyldningsventil. Lad bilen fylde i ca. 3 minutter. 9. Afbryd IKKE forbindelsen til tankstationen, men sluk tankstationen. 10. Sæt bilens bundknap på warm up (den grønne lampe på bilen blinker) 11. Når lampen holder op med at blinke sættes bilens bundknap på off. 12. Tænd tankstationen igen og fyld ballonnen i 3 min. 13. Sluk tankstationen og afbryd forbindelsen til bilen. 14. Sæt bilens bundknap på on og kør med bilen via. fjernbetjeningen. 15. Når bilen ikke kan køre mere, tøm ballonen på bilens tømningsventil og start evt. forfra. (Prøv evt. om du kan få solcellen til at køre tankstationen) Husk! At tømme tankstationen inden du lægger den på plads! Resultatbearbejdning: 1) Kører brint-bilen på jævnstrøm eller vekselstrøm? 2) Hvad sidder der inde i tankstationen (tegn skematisk tegning)? 3) Hvad sker der i tankstationen? (kemisk reaktion) 4) Hvorfor skal tankstationen køre i 5 min? 5) Forklar hvordan bilen fungerer (studer tegninger på næste side)? (giv en detaljeret gennemgang!) 6) Hvorfor er punkt 10 vigtigt? 7) Hvilke fordele og ulemper er der ved brintbiler? 8) Hvordan fungerer en katalysator? 9) Hvilke forurenende luftarter dannes der i en almindelig benzindrevet bil (ny prisma 9 s )? Forberedelse: 1) Læs Forsøgens vejledning igennem og noter de praktiske ting der skal gennemføres i timen. 2) Læs de 4 næste teori-sider i vejledningen. 3) Læs ny prisma 9 s ) Læs hjemmesiden: 5) Se filmen viden om brintsamfundet på DRs hjemmeside:
19 Fysikforsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Læg mærke til slangerne og sorte (-) og røde (+) Ledninger.
20 FysikForsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Dampmaskinen Opstart af dampmaskinen: Hvis ikke kedlen er halvt fyldt med vand, åbnes ventilen og der påfyldes demineraliseret vand med sprøjteflaske. Ventilen skrues tæt efter brug. Skuffen til brænde trækkes ud og tilføres en sprittablet. En anden sprittablet holdes med en tang ind i en spritflamme. Når tabletten brænder i den ene ende lægges den ned i skuffen op ad den anden tablet og skuffen føres ind under kedlen. Hold hovedet væk fra kedlen, da der er højt tryk og kogende vand!!!!! Når vandet begynder at koge, gives svinghjulet et skub og maskinen kører. Det er vigtigt at der ikke slipper damp ud for at trykket i kedlen holdes højt. Sørg derfor for alle ventiler er lukkede. Resultatbearbejdning: 1. Hvilke ligheder og forskelle er der ved fremstilling af elektricitet fra Brint og ved induktion? 2. Hvor sker der energitab? 3. Hvor meget strøm producerer den? 4. Hvor stort er energitabet (forskellen mellem energiinput og energioutput)?
21 Fysikforsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 4
22 Fysikforsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 5
23 Fysikforsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 6
24 Fysikforsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 7
25 Fysikforsøg nr. 5, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 8
26 FysikForsøg nr. 6, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Røgrensning Til vandluftpumpe A B Kraftværker, som laver elektricitet ved forbrænding, har brug for at rense røgen før den ledes ud i omgivelserne. De stoffer man ønsker at fjernes fra røgen er især CO 2, NO 2, SO 2 og røgpartikler (snavs), læs mere om dette i lærebogen (fotokopierne). I dette forsøg skal vi prøve at fjerne SO 2 fra røgen. Forsøg 1: Opstil forsøget som vist på tegningen øverst. Forbrændingsskeen og tragten kan du spænde op i et stativ. Sørg for god afstand mellem ske og tragt, så tragten ikke smelter. I kolbe A opløser du 1 spsk calciumhydroxid i 150 ml vand. I kolbe B tilsætter du 50 ml 10% H 2 O 2, 50 ml 4M HCl (se nederst til højre) samt 10 ml 0,5M BaCl 2. Tilslut kolben til vandstrålesuget. På den måde bliver røgen suget gennem tragten ned i gennem væsken i kolbe A og videre i gennem væsken i kolbe B og ud i vasken. MATERIALER Brintoverilte H 2 O 2 10% Saltsyre, HCL, 4M Bariumchlorid, BaCl 2 0,5M Calciumhydroxid, Ca(OH) 2 Svovl Forbrændingsske 2 koniske kolber 2 propper med to huller Plasticslanger Tragt Spritbrænder Vandluftpumpe Stinkskab Start uret nu! Fyld nu forbrændingsskeen halvt op med svovl og antænd den med en gasbrænder. Rensning af røgen sker nu i kolbe A. Kolbe B fungerer som mål for hvor ren røgen er. Hvis der slipper Svovldioxid gennem kolbe A og videre til kolbe B afsløres det ved at væsken i kolbe B bliver hvid. Væsken i kolbe B fungerer altså som indikator for om røgen er blevet ren. Noter hvor længe kolbe B er om at blive hvid. Forsøg 2: Prøv nu at gentage forsøget, men fjern rensefiltret (kolbe A) og udskift væsken i kolbe B med en frisk indikator. Noter igen hvor længe kolbe B er om at blive hvid. Resultatbearbejdning: 1) Hvad viser forsøget? 2) Opskriv reaktionsligningen for afbrænding af svovl på forbrændingsskeen: 3) Opskriv reaktionsligningen for røgrensningsprocessen i kolbe A: 4) Opskriv reaktionsligningen for indikatoren i kolbe B: 5) Hvad kan man bruge rensningsproduktet i kolbe A til? 6) Hvorfor dannes der SO 2 når kul, olie og gas afbrændes. 7) Hvorfor dannes der NO 2 når kul, olie og gas afbrændes. 8) Hvilken syreregn dannes der når NO 2 slipper ud i atmosfæren og reagerer med regnvandet: NO 2 + H 2 O + O 2 (færdiggør reaktionsligningen) 9) Hvilken syreregn dannes der når NO 2 slipper ud i atmosfæren og reagerer med regnvandet: SO 2 + O 2 (færdiggør reaktionsligningen) Fortsættes..
27 FysikForsøg nr. 6, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 10) Hvordan man kan fjerne NO 2 fra røgen? (skriv bl.a. reaktionsligning) 11) Ved afbrænding af kul dannes også store mængder røgpartikler. Hvor store er de i forhold til CO 2 NO 2 og SO 2 molekyler? 12) Hvordan kan man fjerne disse røgpartikler fra røgen? (brug din viden fra 7. Klasse) 13) CO 2 danner også en lille smule syreregn: CO 2 + H 2 O H 2 CO 3 (færdiggør reaktionsligningen) 14) H 2 CO 3 hedder kulsyre og kendes fra bl.a. sodavand. Det er en meget svag syre, så den giver kun meget lidt syreregn. 15) Hvilken syre er mest dissocieret, kulsyre eller svovlsyre? (brug din viden fra 8. Klasse) 16) Sæt kulsyre, svovlsyre og salpetersyre i styrkeorden, med den stærkeste syre først: 17) H 2 CO 3 hedder kulsyre og kendes fra bl.a. sodavand. Det er en meget svag syre, så den giver kun meget lidt syreregn. Læs ny prisma 9 s
Fysikforsøg 9.kl. 2008
Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5:
Læs mere3. Radioaktiv Henfaldstid
FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du
Læs mereFysikrapporter el-lære 9.kl.
Fysikrapporter el-lære 9.kl. Fremstilling af elektricitet: Fysikrapport 1: Fremstilling af strøm fra vand og kul. Fysikrapport 2: Karakteristik af vekselstrøm. Fysikrapport 3: Fremstilling af strøm fra
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereModul 3-4: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs merePreview from Notesale.co.uk Page 11 of 51
Centrifugalpumpe: Den kan flytte større mængder vand. Den kan ikke selv suge vandet til sig. (ikke selvansugende). Den skal spædes med vand for, at kunne køre. Hvis man får en større løftehøjde kan man
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereIdeer til halv-åbne opgaver
Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereHæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?
Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereModul 3-5: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs merePolære og ikke polære væsker
Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereDokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max
Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereDen mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver
Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereSyrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereAlgedråber og fotosyntese lærervejledning
Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereHvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen
Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereFotosyntese, ånding og kulstofskredsløb
Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...
Læs mereKemiøvelser (til eleverne)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereOlfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereFremstilling af 0,5 g salt
Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereAlkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereForsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Læs mereFysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereKemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.
Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,
Læs mereV 50/60Hz 120W
STØVSUGER MODEL: 17Z0C Best.nr. 1025 BRUGSANVISNING 220-240V 50/60Hz 120W Denne model er kun beregnet til brug i privat husholdning LÆS DENNE BRUGSANVISNING GRUNDIGT IGENNEM FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM TIDEN MÅL MED FORLØBET Når forløbet
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereDigital dataopsamling hvordan og hvorledes?
2019-02-25 / Ulrik Bing, Virum Skole Digital dataopsamling hvordan og hvorledes? Dataopsamling er at vi kan samle data fra forsøg, der enten skal køre længe, resultaterne kommer meget hurtigt eller bare
Læs mereProduktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion
Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen
Læs mereFysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse
Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...
Læs mereTræpille transportsystem fra EKOPO- WER er den nemmeste måde at holde pillemagasinet fyldt op.
Træpille transportsystem fra EKOPO- WER er den nemmeste måde at holde pillemagasinet fyldt op. Ekosupply transportsystem, flytter automatisk dine træpiller fra din eksterne beholder og til dit forbrugsmagasin.
Læs mereForløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet
Læs mereDataopsamling øvelser
Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side
Læs mereTRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE
TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før ibrugtagning af ismaskinen. Gem brugervejledningen til senere brug. BESKRIVELSE AF ISMASKINEN 1. Øverste kappe 2.
Læs mere