Fysikforsøg 9.kl. 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysikforsøg 9.kl. 2008"

Transkript

1 Fysikforsøg 9.kl Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5: Elfremstilling fra brint - brændselsceller Fysikrapport 6: Elfremstilling fra solen Hold 1: Yousef, Ahmad Hold 2: Zeinab, Ghofran Hold 3: Emir, Raja, Marwa Hold 4: Narjis, Enaam Hold 5: Amar, Leila Tir 6/11 Tir 6/11 Tor 8/11 Fre 9/11 Tor 15/11 Fre 16/11 Hold 1 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Hold 2 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Hold 3 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Hold 4 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Hold 5 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Når du forbereder dig til Fysikforsøgene Læs forsøgsvejledningen godt igennem dagen før og find ud af hvad der er praktiske forsøg og hvad der er teori og spørgsmål. Læs i bøgerne om det forsøget handler om (se sidst i vejledningen) tog prøv at besvare spørgsmålene på forhånd. Sørg for at bruge tiden i fysiklokalet effektivt, så du kan nå alle forsøg. Vent med at besvare spørgsmål til efter forsøgene er gennemført. Fysikrapport skal afleveres senest 1 uge efter forsøget blev udført. En fysikrapport skal altid indeholde følgende: Overskrift/forside: Her angiver du titlen på fysikrapporten, navnet på forfatterne, dato. 1) Indledning: Her fortæller du hvad der er formålet med rapporten, altså hvad du vil undersøge i rapporten (problemformulering). Problemformuleringen ser du i vejledningen til rapporten. Du skriver også om emnet generelt og hvor dit forsøg passer ind ) Materialer: Her forklarer du nøjagtig hvilke materialer og apparater du har brugt til forsøget/forsøgene. Husk at få alt med! Også ledninger, pærer, kar med vand m.m. 3) Metoder: Her forklarer du grundigt hvordan forsøget er stillet op og hvordan det er udført. Tegn forsøgsopstilling. 4) Resultater: Her beskriver du de resultater du har målt på forsøget. Lav f.eks. en tabel med måleresultater. Her skal du også udføre beregninger på resultaterne og måske tegne grafer. 5) Konklusion: Her fortæller du hvad resultaterne viser og forklarer hvorfor de viser det. Du skal også skrive om resultaterne er som du forventede eller de ikke er som du forventede og hvilke perspektiver de åbner! Du skal også påpege eventuelle fejlkilder / usikkerheder. Referencer: Her skriver du hvilke bøger, artikler eller hjemmesider du har brugt til rapporten.

2 Fysikforsøg nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 1.Fremstilling af elektricitet ved induktion Elektricitet fremstilles de fleste steder i verden ved at få en magnet til at rotere i en spole, også kaldet en dynamo eller en generator. Det varierende magnetfelt i generatoren inducerer en vekselstrøm i spolen. Der er mange måder at få generatoren til at dreje rundt på. Lande med store havområder og flade strækninger (f.eks Danmark) kan bruge vindmøller, hvor generatoren sidder i møllehuset. Lande med høje bjerge (Norge, Sverige, Frankrig m.fl.) har mulighed for at udnytte smeltevandet fra vinterens sne og is i bjergene. Floder som udspringer højt i bjergene eller vandfald kan drive en turbine og en generator rundt så der kan produceres strøm. Har man hverken vind eller vand kan man opvarme vand under tryk og få dampen til at drive en turbinen og generatoren. Det mest almindelige er at bruge kul(c), olie(c 15 H 32 ) eller naturgas(ch 4 ) til at opvarme vandet. Men alle brændstoffer kan anvendes: sprit, træ, halm, plastik m.m. Uanset hvad man bruger som brændstof, er det energiudviklingen fra den kemiske reaktion (f.x. C + O2 CO2 + E) der bringer vandet til kogning. Det er også muligt at anvende kernereaktioner (atomkraft) til at opvarme vandet. I denne rapport skal I undersøge hvordan elektricitet kan fremstilles 1) fra vand ved brug af et vandfald, en turbine og en generator. 2) ved opvarmning af vand under tryk i et lille kraftværk (dampmaskine). Både dampmaskinen og vandfaldet driver en generator, som I skal måle på. I skal måle både spænding og strømstyrke med multimeter og pc-oscilloskop. Multimeter bør der ikke være problemer med at tilslutte til generatoren på dampmaskinen og vandfaldet. Pc-måleudstyret forbindes således: generator Når USB-linket tilsluttes starter programmet automatisk op.

3 Fysikforsøg nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Fremgangsmåde: 1) Klargør måleinstrumenter til brug: Multimeter og ledninger gøres klar. PC-oscilloskop gøres klar: PC startes (LANGT VÆK, 3 meter, FRA VANDET!!!!) og tilsluttes pasport USB link og pasport oscilloskop interface. Brug lange ledninger til vandfaldet. Prøv først at måle på en strømkilde, så du er sikker på du kan. 2) Find dampmaskine, sprittabletter (=kul), dynamo, drivrem (elastik), pære og ledninger frem og prøv at bygge en opstilling så der kan produceres strøm så pæren lyser. Når læreren har godkendt din opstilling kan du prøve at tænde 2 sprittabletter og placere dem under kedlen. Start et stopur og tag tid på hvor længe sprittabletterne brænder under kedlen. 3) Mens dampmaskinen varmer op kan I gøre vandfaldet klar. 4) Som vandfald kan bruges en løbende vandhane og en turbine (vandmølle) med generator. 5) Når dampmaskinen begynder at køre måles strømmen der produceres. Sørg for at måle både I og U under forsøget: Dampmaskine: Pc-oscilloskop: optag og print en periode. multimeter: U = I = Tid for ild under kedlen: 6) Lav derefter samme målinger på vandfaldet. Vandfald: Pc-oscilloskop: optag og print en periode. multimeter: U = I = 7) Husk at aftegne forsøgsopstillingerne og lave materialeliste. Resultatbearbejdning: I skal karakteriser den strøm dampmaskine og vandfald producerer, Dvs. finde Ueff, Ieff, Umax, Imax, P, f og T. Beregn hvor meget energi (joule) dampmaskinen producerer i den tid der er ild under kedlen. Beregn hvor mange procent af sprittabletternes energi der bliver omdannet til elektrisk energi. Beregn hvor meget energi vandfaldet producerer på samme tid som man fyrer under kedlen i dampmaskinen. Hvad kan du konkludere efter disse beregninger? Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af kraftværk og vandfald i elektricitetsfremstilling? Relevant litteratur: Prisma 9 kap6 + 7 (især s og )

4 Fysikforsøg nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Dampmaskinen Opstart af dampmaskinen: Hvis ikke kedlen er halvt fyldt med vand, åbnes ventilen og der påfyldes demineraliseret vand med sprøjteflaske. Ventilen skrues tæt efter brug. Skuffen til brænde trækkes ud og tilføres en sprittablet. En anden sprittablet holdes med en tang ind i en spritflamme. Når tabletten brænder i den ene ende lægges den ned i skuffen op ad den anden tablet og skuffen føres ind under kedlen. Når vandet begynder at koge, gives svinghjulet et skub og maskinen kører. Det er vigtigt at der ikke slipper damp ud for at trykket i kedlen holdes højt. Sørg derfor for alle ventiler er lukkede.

5 Fysikforsøg nr. 2, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Vekselstrøm og jævnstrøm Vekselstrøm skifter hele tiden retning og styrke. Strømstyrken stiger op til et maksimum og falder igen, hvorefter elektronerne vender og strømstyrken igen stiger til maksimum og igen falder til nul. Det kaldes en periode. Strømstyrken og spændingen i vekselstrøm kan derfor beskrives ved en bølgefunktion. I denne raport skal I undersøge vekselstrømmen der kommer fra strømforsyningen. Fremgangsmåde: 1)Tilslut en pære til en strømforsyning med 6V~. Mål både I= og U= i kredsløbet med et multimeter. Pæren lyset stærkt/svagt (udstreg det forkerte). Tilslut derefter oscilloskopet i parallelforbindelse. Indstil oscilloskopet så det viser en pæn periode (se næste side). Aftegn billedet på ternet papir. 2) Prøv nu at indskyde en diode i kredsløbet. Mål både I= og U= i kredsløbet med et multimeter. Pæren lyset stærkt/svagt (udstreg det forkerte). Hvorfor? Indstil igen oscilloskopet så det viser en pæn periode og tegn billedet nøjagtigt af på et stykke ternet papir. 3)Prøv nu at indskyde en brokobling i kredsløbet (se prisma 9 side 97 figur 156). Mål både I= og U= i kredsløbet med et multimeter. Pæren lyset stærkt/svagt (udstreg det forkerte). Hvorfor? Indstil igen oscilloskopet så det viser en pæn periode og tegn billedet nøjagtigt af på et stykke ternet papir. Resultatbearbejdning: Beregn effekten P i de 3 forsøg og forklar hvorfor pærerne lyser stærkt eller svagt. Se på tegningerne af oscilloskop billederne og beskriv strømmen (elektronernes bevægelse) i de tre tilfælde. Find Ueff, Ieff, Umax, Imax, P, f og T. Er det rigtigt at U eff = U max : 2? Kan du bevise det? Forklar hvordan en diode virker og om det passer med tegningen i forsøg 2. Forklar hvordan en brokobling virker og om det passer med tegningen i forsøg 3. Relevant litteratur: Prisma 9 kap6

6 Fysikforsøg nr. 2, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Sådan virker oscilloskopet Et oscilloskop viser vekselstrømsfunktionen på skærmen. Den vises som en U-t graf, altså et koordinatsystem, hvor U (spænding) er y-aksen og t (tiden) er x-aksen. 1) Tænd her! 2) Dette kabel tilsluttes kredsløbet med 3) Dette område styrer y aksen i koordinatsystemet på skærmen 4) Dette område styrer x-aksen i koordinatsystemet på Volts/div betyder antal volts pr. tern på y-aksen skærmen. Hvis man stiller den på.2 betyder det at hver tern er 0,2 volt. Time/div betyder tid pr

7 Fysikforsøg nr. 3, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Titrering måling af syre eller base indhold Når man skal finde mængden af et kemisk stof, kan man anvende titrering, fordi mange af de stoffer man ønsker at finde er syrer eller baser. I fødevarekontrollen undersøger man f.x. kød for indhold af salpetersyre, som er et konserveringsmiddel, eller sodavand for indhold af fosforsyre. I miljøkontrollen undersøger man f.x. regnvand for indhold af svovlsyre m.m. Overalt er der krav til grænseværdier(maksimalmængder) der skal overholdes for at beskytte mennesker. Kraftværker og biler udsender store mængder kuldioxid(co 2 ), svovldioxid(so 2 ) og nitrogendioxid(no 2 ) som alle er luftarter. Når de blandes med vand i luften dannes der kulsyre(h 2 CO 3 ), svovlsyre(h 2 SO 4 ) og salpetersyre (HNO 3 ). Denne syreregn giver miljøproblemer fordi syren ødelægger/nedbryder planter og bygninger. I skal undersøge den udleverede regnvandsprøve for syre. Titrering betyder måling af neutralisering. Man måler f.x. mængden af base der skal til for at neutralisere en syre. Når syren er neutraliseret betyder det at man har tilsat samme mængde base, som der var syre. Man har derfor målt syremængden! Bestemmelse af syreindholdet i regnvand. Problemformulering: Hvor stort er indholdet af svovlsyre i en udvalgt regnvandsprøve? Apparatur: Burette (50 ml), tragt, 2 stk 250 ml bægerglas, pc med ph-sensor. Kemikalier: 0,100 M NaOH-opløsning, regnvand, evt lakmus. Udførelse: Afmål ca. 100 ml regnvand og overfør dette til et 250 ml bægerglas. Opstil titreropstillingen. Monter buretten i holderen og fyld den op til 25 ml med 0,100 M NaOH-opløsning. Klargøring af ph-metret (pc, vælg programmet picoscope og ph-sensor). Titrer nu regnvandet med natriumhydroxid-opløsningen ved at tilsætte få dråber NaOH ad gangen indtil opløsningen er neutral. Husk af røre grundigt rundt efter hver dråbe. Pas på ikke at tilsætte for meget. Indstil evt.buretten til at dryppe med 1 dråbe pr. sekund og roter hele tiden bægerglasset. Vær klar til at lukke hanen når ph = 7. Efter endt titrering skal buretten skylles godt igennem med demineraliseret vand. Neutralt affald hældes i vasken. Syre og base skal hældes på særlige affaldsbeholdere. Burette med 0,1M NaOH stativ ph sensor til PC 100 ml regnvand Efterbehandling. 1) Beregn forbrug af 0,1M NaOH i ml 2) Beregn forbrug af NaOH i mol 3) Opskriv reaktionsligning for NaOH s raktion med svovlsyre 4) Beregn hvor mange mol svovlsyre der var i opløsningen. 5) Beregn hvor mange g svovlsyre der var i opløsningen. 6) Prøv evt. at bestemme fosforsyreindholdet i en cola. Relevant litteratur: NyPrisma 9 s. 9-23

8 Fysikforsøg nr. 3, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Om mol: Mol er en angivelse af mængden af molekyler. 1 mol er 6, molekyler. Molær er en koncentrationsangivelse. 1 M (udtales en molær ) betyder 1 mol stof pr. liter. Et grundstofs atommasse måles i U (unit) eller i g/mol. Grundstoffet H (hydrogen) har atommassen 1 g/mol Grundstoffet Na (natrium) har atommassen 23 g/mol Grundstoffet O (oxygen) har atommassen 16 g/mol Molekylet NaOH (natriumhydroxid) har derfor atommassen = 40 g/mol. Det betyder at 1 mol (altså 6, molekyler) NaOH vejer 40g. Når man har en opløsning af NaOH i vand på 1 M betyder det altså 1 mol NaOH pr. liter vand. Det svarer altså til 40 g NaOH i en liter vand. Hvis man har en opløsning af NaOH i vand der er 0,1 M betyder det 0,1 mol NaOH pr. liter vand. Det svarer til 4 g NaOH i en liter vand. Mol og titrering: Lad os se på en titrering af en ukendt mængde saltsyre med 0,1 M NaOH. Til titreringen brugte vi 15 ml 0,1M NaOH. Det vil sige at vi har brugt 15 ml af en opløsning, hvori der var 0,1 mol NaOH pr. liter. Det vil sige 0,0001 mol NaOH pr. ml. Der må altså være 0,0015 mol NaOH i de 15 ml vi har brugt. Nu kan vi opskrive reaktionsligningen for titreringen: NaOH + HCl NaCl + H 2 O Det betyder at, hvis vi blander 1 mol natriumhydroxid med 1 mol saltsyre (ens mængder) får vi dannet 1 mol salt (natriumchlorid) og 1 mol vand. Når vi ved titreringen har brugt 0,0015 mol natriumhydroxid betyder det at der også har været 0,0015 mol saltsyre og at vi har fået dannet 0,0015 mol salt og vand. Vi ved altså at der var 0,0015 mol HCl i den ukendte mængde saltsyre. Det kan derefter omregnes til gram saltsyre. Hvordan?... Hvis man ved en titrering har sådan en reaktionsligning: 3 NaOH + H 3 PO 4 Na 3 PO H 2 O Betyder det at 3 mol natriumhydroxid reagerer med 1 mol fosforsyre og danner 1 mol salt og 3 mol vand. Altså mængder i forholdet 3:1. Hvis vi igen har brugt 0,0015 mol natriumhydroxid til titreringen, har der været 1/3 så meget fosforsyre i opløsningen, dvs. 0,0005 mol.

9 Fysikforsøg nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Radioaktiv stråling Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s ). Det opstår også når atomer spaltes og bliver til nye atomer, som det sker ved atomkraft. I atomkraftværker bruger man varmen fra atomspaltninger til at opvarme vandet i kedlen, som driver turbine og generatoren fremstiller strøm. De radioaktive stoffer du skal arbejde med i disse forsøg skal behandles med omtanke. De må ikke rettes mod andre personer, de er farlige at få ind i kroppen og skal opbevares låst inde. Dette er symbolet for radioaktive stråling: De radioaktive stoffer som udsender den radioaktive stråling opbevares i glasrør og står i en glasholder. Det radioaktive stof er i metaldelen af glasrøret. Der findes tre slags radioaktive stoffer, nogen der udsender alfa(α)-stråling, nogen der udsender beta(β)-stråling og nogen der udsender gamma(γ)-stråling. Sørg for kilden altid er skruet fast i en kildeholder og aldrig ligger på bordet!! Når du skal arbejde med disse kilder skal du bruge denne opstilling: GM røret der kan måle strålingen er tilsluttet en tæller. I vores forsøg bruger vi computeren som tæller. Radioaktiv stråling er som små geværkugler der bliver skudt ud. Tælleren tæller hvor mange skud der kommer pr. tid. Her skruer du kilden fast når du skal lave forsøg med den. Her kan du hænge forskellige materialer op Relevant litteratur: NyPrisma 9 s.58-81

10 Fysikforsøg nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Forsøg 1: Måling af baggrundsstrålingen: 1) Placer afstandsindikatoren på kildeholderen til 10 cm og stram skruen. 2) Før GM røret op til kildeholdere, så den netop rører kildeholderen og er centreret ud for den. 3) Løsen skruen til kildeholderen og skub den til 11 cm, så der er er 1 cm mellem kilde og holder. 4) Tilslut GM-røret til digital adapteren. 5) Tilslut digital adapteren til usb-linket. 6) Tænd computer 8. 7) Tilslut usb-linket til computer 8 og DataStudie starter automatisk op. 8) Klik OK og vælg sensoren pulstælling 9) Klik på opsætning og indstil konstanter til 10,000 10) Luk opsætning og klik start. Nu tæller computeren antal henfald på 10 sekunder. Tallene er udtryk for baggrundsstrålingen. Når computeren har målt strålingen 3x10sek trykkes på stop og tallene føres ind i tabellen: Måling nr gsn Impulser (skud) Forsøg 2: Måling af alfa, beta og gamma stråling: 1) Hent en radioaktiv kilde hos din lærer. Hold kilden mindst ½ m fra dig selv og andre personer, så du og andre ikke rammes af strålingen. 2) Skru kilden op i kildeholderen og klik på start. Før tallene ind i tabellen nedenfor. Prøv derefter at indskyde forskellige filtre. Kilde: Måling nr gsn Uden filter 1 stk. papir 10 stk papir Aliminium Bly mm Levende væv

11 Fysikforsøg nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Kilde: Måling nr gsn Uden filter 1 stk. papir 10 stk papir Aliminium Bly mm Levende væv Kilde: Måling nr gsn Uden filter 1 stk. papir 10 stk papir Aliminium Bly mm Levende væv Forsøg 3: Prøv nu at undersøge om radioaktiv stråling kan bruges som sensor i elektriske kredsløb, f.x. ved opfyldning af beholdere: Opstil et forsøg hvor der er et bæger placeret mellem GM røret og den radioaktive kilde. Når man fylder vand i bægeret skal man stoppe når GM røret bliver tavst. Sammenlign forsøget med det tidligere forsøg, hvor bimetal anvendes som sensor i en brandalarm. Overvej hvilken kilde det vil være smart at bruge. Udfyld tabellen: Kilde: Måling nr gsn Uden vand Med vand Resultatbearbejdning: Hvorfor skal man måle 3 gange og tage gennemsnit? Hvad kan alfa-stråling trænge igennem? Hvad kan beta-stråling trænge igennem? Hvad kan gamma-stråling trænge igennem? Sammenlign bimetal-forsøget med opfyldnings-forsøget. Er der radioaktiv stråling i vores omgivelser? Hvilke anvendelsesmuligheder er der for radioaktiv stråling i industrien? Hvordan opstår der radioaktiv stråling ved atomkraft?

12 Fysikforsøg nr. 5, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr El-fremstilling fra brint - brændselsceller Brugen af Brint i fremstillingen af strøm er en af de nyeste metoder. Man mener i dag at den teknologi helt vi overtage energiforsyningen i nær fremtid. Store bil firmaer forsker meget i brugen af brint som brændstof i biler. Læs om hvordan brændselsceller fungerer på hjemmesiden: fuelcell.htm I skal undersøge hvor meget strøm i kan få ud af en brændselscelle (se bilag) ved at forsyne den med brint og ilt. Slanger Elektrolysekar Brændselscelle + - Fremgangsmåde: Brændselscellen (til højre) producerer elektricitet ligesom et batteri, hvis den forsynes løbende med brint og ilt, f.x. fra et elektrolysekar (til venstre). Elektrolysekarret fyldes 3/4 med vand og 30 ml svovlsyre og tilsluttes en strømforsyning på 6V. Herved sønderdeles vand i sine bestanddele: Ved + dannes Ved dannes Placer et låg med luftopsamler over elektrolysekarret og forbind slangerne til de rigtige steder på brændselscellen!!!!! Sæt en lille letløbende el-motor eller en letlysende pære på strømudtaget på brændselscellen. Brændselscellen skal lige køre 5 minutter før den fungerer godt. Hvorfor? Mål den strøm (både I, U og P) brændselscellen producerer. Veksle Jævn. I= U= P= Motoren kører Pæreren lyser Resultatbearbejdning: Hvor meget strøm kan brændselscellen levere? Kunne brændselscellen få motoren til at køre og pæreren til at lyse. Hvorfor? Bruges der mere eller mindre strøm til elektrolysen i forhold til hvad brændselscellen fremstiller? Nu er det jo ikke så smart at bruge strøm til at lave strøm med. Hvad kunne man gøre i stedet for at få brændselscellen til at lave strøm? Hvilke fordele og ulemper er der ved brændselsceller? Hvilke perspektiver er der i brændselscelleteknologien? Relevant litteratur: - fys/kem/bio - fysik - brændselscelle Prisma kemi 8/9 s Søg selv mere på internettet.

13 Fysikforsøg nr. 5, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Brændselscelle teknologi En brændselscelle skal ligesom en solcelle og et batteri fungere som en elektronpumpe. Det drejer sig om at skabe et område med minus(-) og et område med plus(+). Så kan man sætte en ledning imellem og udnytte strømmen af elektroner. Ved minus-elektroden sendes brint (H 2 ) ind. Brint afgiver sine elektroner og omdannes selv til en brintion. Elektrolyt-laget mellem elektroderne er en tyk væske (gel), som H + ionerne kan bevæge sig igennem, men elektronerne ikke kan. Elektronerne må bevæge sig gennem ledningen og gennem pæren. Når elektronerne igen mødes med H + ionerne og Oxygen ved plus-elektroden omdannes de til vand og varme, som ledes væk, mens nyt brint ledes til minus-elektroden. De kemiske reaktionsligninger for brændselscellen kan skrives sådan: Minus-elektrode: H 2 -> 2H + + 2e - Plus-elektrode: 4H + + 4e - + O 2 -> 2H 2 O

14 Fysikforsøg nr. 6, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr El-fremstilling fra sol - solceller Læs om hvordan solceller fungerer på hjemmesiden: solcelle.htm I skal undersøge hvor meget strøm i kan få ud af en eller flere solceller. I skal bruge kassen med solceller og en stærk 500W lampe. Hold altid solcellerne mindst 15 cm fra lampen. En solceller er, når solen skinner på den, nærmest at betragte som et batteri. Man kan derfor sætte solcellerne sammen og få et stærkere batteri. Sørg derfor for at + og på solcellerne forbindes rigtigt. Fremgangsmåde: 1) Udvælg to solceller og mål U, I og P. Er det jævn eller vekselstrøm? Undersøg om lysets indstrålingsvinkel og afstanden fra lyskilden har betydning for solcellens effekt. Kan solcellen drive en lille elmotor? Test diagram Vinkel Afstand U I P Solcelle 1 90 º 10 cm Solcelle 2 90 º 10 cm Solcelle 2 45 º 10 cm Solcelle 2 90 º 20 cm 2) Prøv af sammenkoble to solceller (som man gør med batterier) i serie og parallel forbindelse og mål igen U, I og P. Sørg for at indstrålingsvinkel og afstand er den samme i forsøgene. Prøv også med batterier. HUSK: Når du måler strømstyrke kortslutter du kredsløbet, så du må kun måle i kort tid (max. 5 sek) inden du afbryder kredsløbet. Tegn diagram. Udfyld skemaet. Forbindelse diagram U I P To batterier i serie To solceller i serie

15 Fysikforsøg nr. 6, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Forbindelse diagram U I P To batterier i parallel forb. To solceller i parallel forb. Resultatbearbejdning: Hvor meget strøm kan solcellerne levere? Hvordan skal de forbindes? Kunne solcellen få motoren til at køre. Hvorfor? Hvilke fordele og ulemper er der ved solceller? Hvilke perspektiver er der i solcelleteknologien? Relevant litteratur: - fys/kem/bio - fysik - solcelle. Søg selv mere på internettet.

16 Fysikforsøg nr. 6, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Solcelle teknologi: En solcelle skal virke som en elektronpumpe, der får elektroner til at bevæge sig fra solcellens top til dens bund. Når elektronerne bevæger sig i solcellen, skubber de til elektronerne i ledningen. Det er jo elektronernes kinetiske energi som giver gnidnigsmodstand i glødetråden og får den til at lyse. Når elektronerne flytter sig fra det øverste lag til det nederste lag, bliver det nederste lag minus(-) og det øverste lag plus(+). Men hvad får elektronerne til at bevæge sig når solens lys rammer solcellen. For at få svar på det må vi se på en lidt mere detaljeret tegning: Solcellen er som et batteri, der er opbygget af 4 forskellige lag. Det øverste og nederste lag ("backing plate") er der hvor elektronerne løber ind og ud af solcellen. N-laget består af en blanding af grundstofferne Silicium (Si) og Arsen (As). P-laget består af en blanding af Silicium (Si) og Aluminium (Al). De to lag er adskilt af et smalt bånd (på tegningen "barrier junction"). N-laget har overskud af elektroner og P-laget har underskud elektroner. Det gør at elektroner bevæger sig fra N-laget gennem "barrier junction" til P-laget. På denne måde bliver N-laget til plus (+) og P-laget til minus (-). Når sollyset siver ned i solcellen og rammer P-laget vil de mange elektroner blive revet løs og bevæge sig rundt i P-laget og nogle af dem vil løbe tilbage til N-laget igen. Men sætter man en ledning på kan man få elektronerne til at løbe igennem den i stedet. Og så er solcellen skabt!

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3 Indhold Introduktion til arbejdet med dataopsamling.......3 Kommentarer til øvelserne..................4 Øvelserne 11. Alfapartikler.......................6 12. Baggrundsstrålingens variation............7

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Termodynamisk oplader

Termodynamisk oplader 2014 Termodynamisk oplader Anja Neergaard, Johanne Meidal, Freja Mølgaard og Louise Elvstrøm Hjallerup Skole 24-02-2014 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Beskrivelse af opladeren

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid

KONSTANT REGN 6 BETJENINGSVEJLEDNING VERSION 18 DATO 20-1-95 UDLÆSNING I DISPLAY. - Indtrækshastighed. - Total vandingstid UDLÆSNING I DISPLAY - Indtrækshastighed - Total vandingstid - Længde af den udtrukne slange - For- og eftervanding valgt - Tryk sensor - Stop sensor - Hastigheds sensor - Motor 1, motor der regulere turbinen

Læs mere

12V - 24V funktionstester

12V - 24V funktionstester 12V - 24V funktionstester Funktionstesteren kan udføre følgende 6 funktioner: 1. Polaritets test. 2. Gennemgangs test. 3. Komponent aktivering når den er afmonteret. 4. Komponent aktivering kun med plus

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Produktorientering. Solarbatteriet er specielt konstrueret til at afgive hele sin energi med konstant høj spænding.

Produktorientering. Solarbatteriet er specielt konstrueret til at afgive hele sin energi med konstant høj spænding. Et strømanlæg består af 3-4 hovedkomponenter: Solpanel / solpaneler Laderegulator Solarbatteri Inverter (omformer 12 volt til 230 volt vekselstrøm) Produktorientering Solpanelet omdanner solens stråleenergi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Betjeningsvejledning. Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24. Til ejeren

Betjeningsvejledning. Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24. Til ejeren Betjeningsvejledning Gaskedel Milton SmartLine HR 24 Milton SmartLine Combi HR 24 Til ejeren Vigtige generelle tips Gaskedlen må kun bruges i henhold til formålet, og betjeningsvejledningen skal overholdes

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk

LEIF KOCH A/S - Rugvænget 31-2630 Taastrup - Fon: 70 23 98 98 - Fax: 70 20 41 01 - mailto@leifkoch.dk - www.leifkoch.dk Brugermanual AQUA M100 D Side 1 af 11 I N D H O L D S I D E Beskrivelse 3 1.1 Alment 3 2. Data 3 2.1 Tekniske Data 3 2.2 Indhold i sættet 4 3. Grafik 4 3.1 Display 4 3.2 Beskrivelse af centralenheden 5

Læs mere