Fysikforsøg 9.kl. 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysikforsøg 9.kl. 2008"

Transkript

1 Fysikforsøg 9.kl Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5: Elfremstilling fra brint - brændselsceller Fysikrapport 6: Elfremstilling fra solen Hold 1: Yousef, Ahmad Hold 2: Zeinab, Ghofran Hold 3: Emir, Raja, Marwa Hold 4: Narjis, Enaam Hold 5: Amar, Leila Tir 6/11 Tir 6/11 Tor 8/11 Fre 9/11 Tor 15/11 Fre 16/11 Hold 1 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Hold 2 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Hold 3 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Hold 4 Rapport nr. 4 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Hold 5 Rapport nr. 5 Rapport nr. 6 Rapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3 Rapport nr. 4 Når du forbereder dig til Fysikforsøgene Læs forsøgsvejledningen godt igennem dagen før og find ud af hvad der er praktiske forsøg og hvad der er teori og spørgsmål. Læs i bøgerne om det forsøget handler om (se sidst i vejledningen) tog prøv at besvare spørgsmålene på forhånd. Sørg for at bruge tiden i fysiklokalet effektivt, så du kan nå alle forsøg. Vent med at besvare spørgsmål til efter forsøgene er gennemført. Fysikrapport skal afleveres senest 1 uge efter forsøget blev udført. En fysikrapport skal altid indeholde følgende: Overskrift/forside: Her angiver du titlen på fysikrapporten, navnet på forfatterne, dato. 1) Indledning: Her fortæller du hvad der er formålet med rapporten, altså hvad du vil undersøge i rapporten (problemformulering). Problemformuleringen ser du i vejledningen til rapporten. Du skriver også om emnet generelt og hvor dit forsøg passer ind ) Materialer: Her forklarer du nøjagtig hvilke materialer og apparater du har brugt til forsøget/forsøgene. Husk at få alt med! Også ledninger, pærer, kar med vand m.m. 3) Metoder: Her forklarer du grundigt hvordan forsøget er stillet op og hvordan det er udført. Tegn forsøgsopstilling. 4) Resultater: Her beskriver du de resultater du har målt på forsøget. Lav f.eks. en tabel med måleresultater. Her skal du også udføre beregninger på resultaterne og måske tegne grafer. 5) Konklusion: Her fortæller du hvad resultaterne viser og forklarer hvorfor de viser det. Du skal også skrive om resultaterne er som du forventede eller de ikke er som du forventede og hvilke perspektiver de åbner! Du skal også påpege eventuelle fejlkilder / usikkerheder. Referencer: Her skriver du hvilke bøger, artikler eller hjemmesider du har brugt til rapporten.

2 Fysikforsøg nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 1.Fremstilling af elektricitet ved induktion Elektricitet fremstilles de fleste steder i verden ved at få en magnet til at rotere i en spole, også kaldet en dynamo eller en generator. Det varierende magnetfelt i generatoren inducerer en vekselstrøm i spolen. Der er mange måder at få generatoren til at dreje rundt på. Lande med store havområder og flade strækninger (f.eks Danmark) kan bruge vindmøller, hvor generatoren sidder i møllehuset. Lande med høje bjerge (Norge, Sverige, Frankrig m.fl.) har mulighed for at udnytte smeltevandet fra vinterens sne og is i bjergene. Floder som udspringer højt i bjergene eller vandfald kan drive en turbine og en generator rundt så der kan produceres strøm. Har man hverken vind eller vand kan man opvarme vand under tryk og få dampen til at drive en turbinen og generatoren. Det mest almindelige er at bruge kul(c), olie(c 15 H 32 ) eller naturgas(ch 4 ) til at opvarme vandet. Men alle brændstoffer kan anvendes: sprit, træ, halm, plastik m.m. Uanset hvad man bruger som brændstof, er det energiudviklingen fra den kemiske reaktion (f.x. C + O2 CO2 + E) der bringer vandet til kogning. Det er også muligt at anvende kernereaktioner (atomkraft) til at opvarme vandet. I denne rapport skal I undersøge hvordan elektricitet kan fremstilles 1) fra vand ved brug af et vandfald, en turbine og en generator. 2) ved opvarmning af vand under tryk i et lille kraftværk (dampmaskine). Både dampmaskinen og vandfaldet driver en generator, som I skal måle på. I skal måle både spænding og strømstyrke med multimeter og pc-oscilloskop. Multimeter bør der ikke være problemer med at tilslutte til generatoren på dampmaskinen og vandfaldet. Pc-måleudstyret forbindes således: generator Når USB-linket tilsluttes starter programmet automatisk op.

3 Fysikforsøg nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Fremgangsmåde: 1) Klargør måleinstrumenter til brug: Multimeter og ledninger gøres klar. PC-oscilloskop gøres klar: PC startes (LANGT VÆK, 3 meter, FRA VANDET!!!!) og tilsluttes pasport USB link og pasport oscilloskop interface. Brug lange ledninger til vandfaldet. Prøv først at måle på en strømkilde, så du er sikker på du kan. 2) Find dampmaskine, sprittabletter (=kul), dynamo, drivrem (elastik), pære og ledninger frem og prøv at bygge en opstilling så der kan produceres strøm så pæren lyser. Når læreren har godkendt din opstilling kan du prøve at tænde 2 sprittabletter og placere dem under kedlen. Start et stopur og tag tid på hvor længe sprittabletterne brænder under kedlen. 3) Mens dampmaskinen varmer op kan I gøre vandfaldet klar. 4) Som vandfald kan bruges en løbende vandhane og en turbine (vandmølle) med generator. 5) Når dampmaskinen begynder at køre måles strømmen der produceres. Sørg for at måle både I og U under forsøget: Dampmaskine: Pc-oscilloskop: optag og print en periode. multimeter: U = I = Tid for ild under kedlen: 6) Lav derefter samme målinger på vandfaldet. Vandfald: Pc-oscilloskop: optag og print en periode. multimeter: U = I = 7) Husk at aftegne forsøgsopstillingerne og lave materialeliste. Resultatbearbejdning: I skal karakteriser den strøm dampmaskine og vandfald producerer, Dvs. finde Ueff, Ieff, Umax, Imax, P, f og T. Beregn hvor meget energi (joule) dampmaskinen producerer i den tid der er ild under kedlen. Beregn hvor mange procent af sprittabletternes energi der bliver omdannet til elektrisk energi. Beregn hvor meget energi vandfaldet producerer på samme tid som man fyrer under kedlen i dampmaskinen. Hvad kan du konkludere efter disse beregninger? Hvilke fordele og ulemper er der ved brug af kraftværk og vandfald i elektricitetsfremstilling? Relevant litteratur: Prisma 9 kap6 + 7 (især s og )

4 Fysikforsøg nr. 1, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Dampmaskinen Opstart af dampmaskinen: Hvis ikke kedlen er halvt fyldt med vand, åbnes ventilen og der påfyldes demineraliseret vand med sprøjteflaske. Ventilen skrues tæt efter brug. Skuffen til brænde trækkes ud og tilføres en sprittablet. En anden sprittablet holdes med en tang ind i en spritflamme. Når tabletten brænder i den ene ende lægges den ned i skuffen op ad den anden tablet og skuffen føres ind under kedlen. Når vandet begynder at koge, gives svinghjulet et skub og maskinen kører. Det er vigtigt at der ikke slipper damp ud for at trykket i kedlen holdes højt. Sørg derfor for alle ventiler er lukkede.

5 Fysikforsøg nr. 2, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Vekselstrøm og jævnstrøm Vekselstrøm skifter hele tiden retning og styrke. Strømstyrken stiger op til et maksimum og falder igen, hvorefter elektronerne vender og strømstyrken igen stiger til maksimum og igen falder til nul. Det kaldes en periode. Strømstyrken og spændingen i vekselstrøm kan derfor beskrives ved en bølgefunktion. I denne raport skal I undersøge vekselstrømmen der kommer fra strømforsyningen. Fremgangsmåde: 1)Tilslut en pære til en strømforsyning med 6V~. Mål både I= og U= i kredsløbet med et multimeter. Pæren lyset stærkt/svagt (udstreg det forkerte). Tilslut derefter oscilloskopet i parallelforbindelse. Indstil oscilloskopet så det viser en pæn periode (se næste side). Aftegn billedet på ternet papir. 2) Prøv nu at indskyde en diode i kredsløbet. Mål både I= og U= i kredsløbet med et multimeter. Pæren lyset stærkt/svagt (udstreg det forkerte). Hvorfor? Indstil igen oscilloskopet så det viser en pæn periode og tegn billedet nøjagtigt af på et stykke ternet papir. 3)Prøv nu at indskyde en brokobling i kredsløbet (se prisma 9 side 97 figur 156). Mål både I= og U= i kredsløbet med et multimeter. Pæren lyset stærkt/svagt (udstreg det forkerte). Hvorfor? Indstil igen oscilloskopet så det viser en pæn periode og tegn billedet nøjagtigt af på et stykke ternet papir. Resultatbearbejdning: Beregn effekten P i de 3 forsøg og forklar hvorfor pærerne lyser stærkt eller svagt. Se på tegningerne af oscilloskop billederne og beskriv strømmen (elektronernes bevægelse) i de tre tilfælde. Find Ueff, Ieff, Umax, Imax, P, f og T. Er det rigtigt at U eff = U max : 2? Kan du bevise det? Forklar hvordan en diode virker og om det passer med tegningen i forsøg 2. Forklar hvordan en brokobling virker og om det passer med tegningen i forsøg 3. Relevant litteratur: Prisma 9 kap6

6 Fysikforsøg nr. 2, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Sådan virker oscilloskopet Et oscilloskop viser vekselstrømsfunktionen på skærmen. Den vises som en U-t graf, altså et koordinatsystem, hvor U (spænding) er y-aksen og t (tiden) er x-aksen. 1) Tænd her! 2) Dette kabel tilsluttes kredsløbet med 3) Dette område styrer y aksen i koordinatsystemet på skærmen 4) Dette område styrer x-aksen i koordinatsystemet på Volts/div betyder antal volts pr. tern på y-aksen skærmen. Hvis man stiller den på.2 betyder det at hver tern er 0,2 volt. Time/div betyder tid pr

7 Fysikforsøg nr. 3, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Titrering måling af syre eller base indhold Når man skal finde mængden af et kemisk stof, kan man anvende titrering, fordi mange af de stoffer man ønsker at finde er syrer eller baser. I fødevarekontrollen undersøger man f.x. kød for indhold af salpetersyre, som er et konserveringsmiddel, eller sodavand for indhold af fosforsyre. I miljøkontrollen undersøger man f.x. regnvand for indhold af svovlsyre m.m. Overalt er der krav til grænseværdier(maksimalmængder) der skal overholdes for at beskytte mennesker. Kraftværker og biler udsender store mængder kuldioxid(co 2 ), svovldioxid(so 2 ) og nitrogendioxid(no 2 ) som alle er luftarter. Når de blandes med vand i luften dannes der kulsyre(h 2 CO 3 ), svovlsyre(h 2 SO 4 ) og salpetersyre (HNO 3 ). Denne syreregn giver miljøproblemer fordi syren ødelægger/nedbryder planter og bygninger. I skal undersøge den udleverede regnvandsprøve for syre. Titrering betyder måling af neutralisering. Man måler f.x. mængden af base der skal til for at neutralisere en syre. Når syren er neutraliseret betyder det at man har tilsat samme mængde base, som der var syre. Man har derfor målt syremængden! Bestemmelse af syreindholdet i regnvand. Problemformulering: Hvor stort er indholdet af svovlsyre i en udvalgt regnvandsprøve? Apparatur: Burette (50 ml), tragt, 2 stk 250 ml bægerglas, pc med ph-sensor. Kemikalier: 0,100 M NaOH-opløsning, regnvand, evt lakmus. Udførelse: Afmål ca. 100 ml regnvand og overfør dette til et 250 ml bægerglas. Opstil titreropstillingen. Monter buretten i holderen og fyld den op til 25 ml med 0,100 M NaOH-opløsning. Klargøring af ph-metret (pc, vælg programmet picoscope og ph-sensor). Titrer nu regnvandet med natriumhydroxid-opløsningen ved at tilsætte få dråber NaOH ad gangen indtil opløsningen er neutral. Husk af røre grundigt rundt efter hver dråbe. Pas på ikke at tilsætte for meget. Indstil evt.buretten til at dryppe med 1 dråbe pr. sekund og roter hele tiden bægerglasset. Vær klar til at lukke hanen når ph = 7. Efter endt titrering skal buretten skylles godt igennem med demineraliseret vand. Neutralt affald hældes i vasken. Syre og base skal hældes på særlige affaldsbeholdere. Burette med 0,1M NaOH stativ ph sensor til PC 100 ml regnvand Efterbehandling. 1) Beregn forbrug af 0,1M NaOH i ml 2) Beregn forbrug af NaOH i mol 3) Opskriv reaktionsligning for NaOH s raktion med svovlsyre 4) Beregn hvor mange mol svovlsyre der var i opløsningen. 5) Beregn hvor mange g svovlsyre der var i opløsningen. 6) Prøv evt. at bestemme fosforsyreindholdet i en cola. Relevant litteratur: NyPrisma 9 s. 9-23

8 Fysikforsøg nr. 3, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Om mol: Mol er en angivelse af mængden af molekyler. 1 mol er 6, molekyler. Molær er en koncentrationsangivelse. 1 M (udtales en molær ) betyder 1 mol stof pr. liter. Et grundstofs atommasse måles i U (unit) eller i g/mol. Grundstoffet H (hydrogen) har atommassen 1 g/mol Grundstoffet Na (natrium) har atommassen 23 g/mol Grundstoffet O (oxygen) har atommassen 16 g/mol Molekylet NaOH (natriumhydroxid) har derfor atommassen = 40 g/mol. Det betyder at 1 mol (altså 6, molekyler) NaOH vejer 40g. Når man har en opløsning af NaOH i vand på 1 M betyder det altså 1 mol NaOH pr. liter vand. Det svarer altså til 40 g NaOH i en liter vand. Hvis man har en opløsning af NaOH i vand der er 0,1 M betyder det 0,1 mol NaOH pr. liter vand. Det svarer til 4 g NaOH i en liter vand. Mol og titrering: Lad os se på en titrering af en ukendt mængde saltsyre med 0,1 M NaOH. Til titreringen brugte vi 15 ml 0,1M NaOH. Det vil sige at vi har brugt 15 ml af en opløsning, hvori der var 0,1 mol NaOH pr. liter. Det vil sige 0,0001 mol NaOH pr. ml. Der må altså være 0,0015 mol NaOH i de 15 ml vi har brugt. Nu kan vi opskrive reaktionsligningen for titreringen: NaOH + HCl NaCl + H 2 O Det betyder at, hvis vi blander 1 mol natriumhydroxid med 1 mol saltsyre (ens mængder) får vi dannet 1 mol salt (natriumchlorid) og 1 mol vand. Når vi ved titreringen har brugt 0,0015 mol natriumhydroxid betyder det at der også har været 0,0015 mol saltsyre og at vi har fået dannet 0,0015 mol salt og vand. Vi ved altså at der var 0,0015 mol HCl i den ukendte mængde saltsyre. Det kan derefter omregnes til gram saltsyre. Hvordan?... Hvis man ved en titrering har sådan en reaktionsligning: 3 NaOH + H 3 PO 4 Na 3 PO H 2 O Betyder det at 3 mol natriumhydroxid reagerer med 1 mol fosforsyre og danner 1 mol salt og 3 mol vand. Altså mængder i forholdet 3:1. Hvis vi igen har brugt 0,0015 mol natriumhydroxid til titreringen, har der været 1/3 så meget fosforsyre i opløsningen, dvs. 0,0005 mol.

9 Fysikforsøg nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr Radioaktiv stråling Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s ). Det opstår også når atomer spaltes og bliver til nye atomer, som det sker ved atomkraft. I atomkraftværker bruger man varmen fra atomspaltninger til at opvarme vandet i kedlen, som driver turbine og generatoren fremstiller strøm. De radioaktive stoffer du skal arbejde med i disse forsøg skal behandles med omtanke. De må ikke rettes mod andre personer, de er farlige at få ind i kroppen og skal opbevares låst inde. Dette er symbolet for radioaktive stråling: De radioaktive stoffer som udsender den radioaktive stråling opbevares i glasrør og står i en glasholder. Det radioaktive stof er i metaldelen af glasrøret. Der findes tre slags radioaktive stoffer, nogen der udsender alfa(α)-stråling, nogen der udsender beta(β)-stråling og nogen der udsender gamma(γ)-stråling. Sørg for kilden altid er skruet fast i en kildeholder og aldrig ligger på bordet!! Når du skal arbejde med disse kilder skal du bruge denne opstilling: GM røret der kan måle strålingen er tilsluttet en tæller. I vores forsøg bruger vi computeren som tæller. Radioaktiv stråling er som små geværkugler der bliver skudt ud. Tælleren tæller hvor mange skud der kommer pr. tid. Her skruer du kilden fast når du skal lave forsøg med den. Her kan du hænge forskellige materialer op Relevant litteratur: NyPrisma 9 s.58-81

10 Fysikforsøg nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Forsøg 1: Måling af baggrundsstrålingen: 1) Placer afstandsindikatoren på kildeholderen til 10 cm og stram skruen. 2) Før GM røret op til kildeholdere, så den netop rører kildeholderen og er centreret ud for den. 3) Løsen skruen til kildeholderen og skub den til 11 cm, så der er er 1 cm mellem kilde og holder. 4) Tilslut GM-røret til digital adapteren. 5) Tilslut digital adapteren til usb-linket. 6) Tænd computer 8. 7) Tilslut usb-linket til computer 8 og DataStudie starter automatisk op. 8) Klik OK og vælg sensoren pulstælling 9) Klik på opsætning og indstil konstanter til 10,000 10) Luk opsætning og klik start. Nu tæller computeren antal henfald på 10 sekunder. Tallene er udtryk for baggrundsstrålingen. Når computeren har målt strålingen 3x10sek trykkes på stop og tallene føres ind i tabellen: Måling nr gsn Impulser (skud) Forsøg 2: Måling af alfa, beta og gamma stråling: 1) Hent en radioaktiv kilde hos din lærer. Hold kilden mindst ½ m fra dig selv og andre personer, så du og andre ikke rammes af strålingen. 2) Skru kilden op i kildeholderen og klik på start. Før tallene ind i tabellen nedenfor. Prøv derefter at indskyde forskellige filtre. Kilde: Måling nr gsn Uden filter 1 stk. papir 10 stk papir Aliminium Bly mm Levende væv

11 Fysikforsøg nr. 4, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Kilde: Måling nr gsn Uden filter 1 stk. papir 10 stk papir Aliminium Bly mm Levende væv Kilde: Måling nr gsn Uden filter 1 stk. papir 10 stk papir Aliminium Bly mm Levende væv Forsøg 3: Prøv nu at undersøge om radioaktiv stråling kan bruges som sensor i elektriske kredsløb, f.x. ved opfyldning af beholdere: Opstil et forsøg hvor der er et bæger placeret mellem GM røret og den radioaktive kilde. Når man fylder vand i bægeret skal man stoppe når GM røret bliver tavst. Sammenlign forsøget med det tidligere forsøg, hvor bimetal anvendes som sensor i en brandalarm. Overvej hvilken kilde det vil være smart at bruge. Udfyld tabellen: Kilde: Måling nr gsn Uden vand Med vand Resultatbearbejdning: Hvorfor skal man måle 3 gange og tage gennemsnit? Hvad kan alfa-stråling trænge igennem? Hvad kan beta-stråling trænge igennem? Hvad kan gamma-stråling trænge igennem? Sammenlign bimetal-forsøget med opfyldnings-forsøget. Er der radioaktiv stråling i vores omgivelser? Hvilke anvendelsesmuligheder er der for radioaktiv stråling i industrien? Hvordan opstår der radioaktiv stråling ved atomkraft?

12 Fysikforsøg nr. 5, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr El-fremstilling fra brint - brændselsceller Brugen af Brint i fremstillingen af strøm er en af de nyeste metoder. Man mener i dag at den teknologi helt vi overtage energiforsyningen i nær fremtid. Store bil firmaer forsker meget i brugen af brint som brændstof i biler. Læs om hvordan brændselsceller fungerer på hjemmesiden: fuelcell.htm I skal undersøge hvor meget strøm i kan få ud af en brændselscelle (se bilag) ved at forsyne den med brint og ilt. Slanger Elektrolysekar Brændselscelle + - Fremgangsmåde: Brændselscellen (til højre) producerer elektricitet ligesom et batteri, hvis den forsynes løbende med brint og ilt, f.x. fra et elektrolysekar (til venstre). Elektrolysekarret fyldes 3/4 med vand og 30 ml svovlsyre og tilsluttes en strømforsyning på 6V. Herved sønderdeles vand i sine bestanddele: Ved + dannes Ved dannes Placer et låg med luftopsamler over elektrolysekarret og forbind slangerne til de rigtige steder på brændselscellen!!!!! Sæt en lille letløbende el-motor eller en letlysende pære på strømudtaget på brændselscellen. Brændselscellen skal lige køre 5 minutter før den fungerer godt. Hvorfor? Mål den strøm (både I, U og P) brændselscellen producerer. Veksle Jævn. I= U= P= Motoren kører Pæreren lyser Resultatbearbejdning: Hvor meget strøm kan brændselscellen levere? Kunne brændselscellen få motoren til at køre og pæreren til at lyse. Hvorfor? Bruges der mere eller mindre strøm til elektrolysen i forhold til hvad brændselscellen fremstiller? Nu er det jo ikke så smart at bruge strøm til at lave strøm med. Hvad kunne man gøre i stedet for at få brændselscellen til at lave strøm? Hvilke fordele og ulemper er der ved brændselsceller? Hvilke perspektiver er der i brændselscelleteknologien? Relevant litteratur: - fys/kem/bio - fysik - brændselscelle Prisma kemi 8/9 s Søg selv mere på internettet.

13 Fysikforsøg nr. 5, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Brændselscelle teknologi En brændselscelle skal ligesom en solcelle og et batteri fungere som en elektronpumpe. Det drejer sig om at skabe et område med minus(-) og et område med plus(+). Så kan man sætte en ledning imellem og udnytte strømmen af elektroner. Ved minus-elektroden sendes brint (H 2 ) ind. Brint afgiver sine elektroner og omdannes selv til en brintion. Elektrolyt-laget mellem elektroderne er en tyk væske (gel), som H + ionerne kan bevæge sig igennem, men elektronerne ikke kan. Elektronerne må bevæge sig gennem ledningen og gennem pæren. Når elektronerne igen mødes med H + ionerne og Oxygen ved plus-elektroden omdannes de til vand og varme, som ledes væk, mens nyt brint ledes til minus-elektroden. De kemiske reaktionsligninger for brændselscellen kan skrives sådan: Minus-elektrode: H 2 -> 2H + + 2e - Plus-elektrode: 4H + + 4e - + O 2 -> 2H 2 O

14 Fysikforsøg nr. 6, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr El-fremstilling fra sol - solceller Læs om hvordan solceller fungerer på hjemmesiden: solcelle.htm I skal undersøge hvor meget strøm i kan få ud af en eller flere solceller. I skal bruge kassen med solceller og en stærk 500W lampe. Hold altid solcellerne mindst 15 cm fra lampen. En solceller er, når solen skinner på den, nærmest at betragte som et batteri. Man kan derfor sætte solcellerne sammen og få et stærkere batteri. Sørg derfor for at + og på solcellerne forbindes rigtigt. Fremgangsmåde: 1) Udvælg to solceller og mål U, I og P. Er det jævn eller vekselstrøm? Undersøg om lysets indstrålingsvinkel og afstanden fra lyskilden har betydning for solcellens effekt. Kan solcellen drive en lille elmotor? Test diagram Vinkel Afstand U I P Solcelle 1 90 º 10 cm Solcelle 2 90 º 10 cm Solcelle 2 45 º 10 cm Solcelle 2 90 º 20 cm 2) Prøv af sammenkoble to solceller (som man gør med batterier) i serie og parallel forbindelse og mål igen U, I og P. Sørg for at indstrålingsvinkel og afstand er den samme i forsøgene. Prøv også med batterier. HUSK: Når du måler strømstyrke kortslutter du kredsløbet, så du må kun måle i kort tid (max. 5 sek) inden du afbryder kredsløbet. Tegn diagram. Udfyld skemaet. Forbindelse diagram U I P To batterier i serie To solceller i serie

15 Fysikforsøg nr. 6, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 2 Forbindelse diagram U I P To batterier i parallel forb. To solceller i parallel forb. Resultatbearbejdning: Hvor meget strøm kan solcellerne levere? Hvordan skal de forbindes? Kunne solcellen få motoren til at køre. Hvorfor? Hvilke fordele og ulemper er der ved solceller? Hvilke perspektiver er der i solcelleteknologien? Relevant litteratur: - fys/kem/bio - fysik - solcelle. Søg selv mere på internettet.

16 Fysikforsøg nr. 6, El-lære, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 3 Solcelle teknologi: En solcelle skal virke som en elektronpumpe, der får elektroner til at bevæge sig fra solcellens top til dens bund. Når elektronerne bevæger sig i solcellen, skubber de til elektronerne i ledningen. Det er jo elektronernes kinetiske energi som giver gnidnigsmodstand i glødetråden og får den til at lyse. Når elektronerne flytter sig fra det øverste lag til det nederste lag, bliver det nederste lag minus(-) og det øverste lag plus(+). Men hvad får elektronerne til at bevæge sig når solens lys rammer solcellen. For at få svar på det må vi se på en lidt mere detaljeret tegning: Solcellen er som et batteri, der er opbygget af 4 forskellige lag. Det øverste og nederste lag ("backing plate") er der hvor elektronerne løber ind og ud af solcellen. N-laget består af en blanding af grundstofferne Silicium (Si) og Arsen (As). P-laget består af en blanding af Silicium (Si) og Aluminium (Al). De to lag er adskilt af et smalt bånd (på tegningen "barrier junction"). N-laget har overskud af elektroner og P-laget har underskud elektroner. Det gør at elektroner bevæger sig fra N-laget gennem "barrier junction" til P-laget. På denne måde bliver N-laget til plus (+) og P-laget til minus (-). Når sollyset siver ned i solcellen og rammer P-laget vil de mange elektroner blive revet løs og bevæge sig rundt i P-laget og nogle af dem vil løbe tilbage til N-laget igen. Men sætter man en ledning på kan man få elektronerne til at løbe igennem den i stedet. Og så er solcellen skabt!

3. Radioaktiv Henfaldstid

3. Radioaktiv Henfaldstid FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du

Læs mere

Fysikrapporter el-lære 9.kl.

Fysikrapporter el-lære 9.kl. Fysikrapporter el-lære 9.kl. Fremstilling af elektricitet: Fysikrapport 1: Fremstilling af strøm fra vand og kul. Fysikrapport 2: Karakteristik af vekselstrøm. Fysikrapport 3: Fremstilling af strøm fra

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max

Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max Dokumentation til Kemi for dummies Mike, Mark, Ida, Daniel og Max 1 Indskanning af vores krav til posterne, skrevet på papir: Første udkast til et design af vores poster: Det første udkast er en hurtig

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3 Indhold Introduktion til arbejdet med dataopsamling.......3 Kommentarer til øvelserne..................4 Øvelserne 11. Alfapartikler.......................6 12. Baggrundsstrålingens variation............7

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

RØREMASKINE SM-168 BRUGSANVISNNG

RØREMASKINE SM-168 BRUGSANVISNNG RØREMASKINE SM-168 BRUGSANVISNNG Tak fordi du valgte at købe dette SJÖBO kvalitetsprodukt. Inden brug bedes du læse brugsanvisningen grundigt igennem. Kassens indhold 1 stk. Røremaskine 1 stk. Skål 1 stk.

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650

Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Oversigt over forsøg:

Oversigt over forsøg: Oversigt over forsøg: Baggrundsstråling Undersøgelse af alfastråler Undersøgelse af betastråler Undersøgelse af gammastråler Undersøgelse af klippe Undersøgelse af Seltin Halveringstid med terninger Side

Læs mere