Samtalesaloner om væsentlige temaer

Transkript

1 Samtalesaloner 1 Samtalesaloner om væsentlige temaer Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 1 21/03/

2 2 Samtalesaloner Indhold 04 Hvad er samtalesaloner? 05 Hvad handler samtalerne om? 07 At tale sammen om værdifulde emner 09 Sådan foregår samtalesaloner 12 Komplet guide til planlægning af samtalesalon 1. Få rammerne på plads 2. Vælg et godt sted 3. Vælg dato og tidsplan 4. Lav et program 5. Bordværternes opgave 6. Invitationer 7. Forplejning og praktiske opgaver 8. Forberedelser på selve dagen Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 2 21/03/

3 Samtalesaloner 3 evt. illustration Samtalesaloner om væsentlige temaer Samtalesaloner gør os klogere på hinanden og os selv. Når vi skaber et fælles rum for samtaler om vigtige emner, er det berigende at blive inspireret af andre menneskers synspunkter og erfaringer. I en samtalesalon får vi mulighed for at tale om emner, vi normalt ikke taler med fremmede om, og vi kommer tættere på hinanden Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 3 21/03/

4 4 Samtalesaloner Hvad er samtale saloner? Samtalesaloner er arrangementer, hvor mennesker mødes og taler om et bestemt tema i mindre grupper. Emnerne kan eksempelvis være om demens, ældrepolitik, døden eller aktuelle emner i lokalsamfundet. En samtalesalon kan foregå over en kop kaffe, en frokost eller en middag i et lille fællesskab, hvor der er plads til at tale om et fælles emne. Forskellen på en samtalesalon og en kop kaffe med naboen er, at der på forhånd er tænkt på, hvordan vi skal gribe temaet an Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 4 21/03/

5 Samtalesaloner 5 Hvad handler samtalerne om? Det vigtigste ved en samtalesalon er, at den sætter tanker og ideer i gang hos deltagerne. Næsten alle temaer kan bruges til en samtalesalon, det er oplægget og spørgsmålene i samtalemenuen, som hjælper deltagerne i gang. Derfor er det vigtigt at forberede en samtalemenu med spørgsmål, der sætter vores tanker i gang om det valgte tema. Temaerne til en samtalesalon er eksempelvis emner, som vi bør tage hul på, fordi det er tabu, svært at tale om eller er noget vigtigt alle taler om, men ikke helt forstår. Det kan være: Fællesskab. Ensomhed. Døden. Livskvalitet. Alder. Demens. Sorg. Spørgsmålene Samtalemenuen indeholder spørgsmål, der retter sig mod et udvalgt emne. Spørgsmålene er netop lavet på forhånd, fordi det er lettere at tale om vanskelige emner ud fra allerede formulerede spørgsmål. Spørgsmålene hjælper deltagerne med at få hul på emner, som ofte kan være svære at tale om. Spørgsmål til en samtalemenu om demens kan fx være: Hvordan vil du forholde dig, hvis nogen fortæller dig, at de har demens? Hvad sker der, når mennesker oplever social isolation på grund af demens eller andre sygdomme? Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 5 21/03/

6 6 Samtalesaloner Denne vejledning til sam talesaloner skal hjælpe Ældre Sagens frivillige til at gøre det lettere at bringe mennesker sammen for at tale om væsentlige, aktuelle emner meget gerne i sam arbejde med andre lokalt. Spørgsmålene er formuleret på forhånd og giver os både mulighed for både at få et større perspektiv og for at få emnet helt tæt ind på livet. Det gør ikke noget, at nogle af spørgsmålene er svære at svare på. For når man sidder sammen i en samtalesalon, så opstår der en fælles åbenhed, så det bliver lettere at tale om det svære Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 6 I kan få hjælp og vejledning ved at kontakte sekretariatet. Til sidst i denne guide er der eksempler på samtalemenuer til forskellige emner. 21/03/

7 Samtalesaloner 7 At tale sammen er væsentligt, vedkommende og værdifuldt En god måde at reflektere over livets mange spørgsmål Erfaringen viser, at samtalesaloner skaber et trygt rum, som passer til det at tale om noget, der er væsentligt. Formen og stemningen hjælper med til, at man føler sig tryg, også selvom emnerne kan være svære at tale om. Deltagerne kan være både unge, voksne og ældre, som deler deres tanker om temaet i et fælles rum. Her er der plads til at dele forskellige holdninger og tanker og få ny inspiration. Mange får også ideer til, hvordan de bagefter kan tage hul på at tale om emnet med familien og i andre sammenhænge. Måltidet er en god ramme til at få snakken i gang At være samlet omkring bordet til lidt at spise og drikke er en god ramme for at få snakken i gang. Når vi samles omkring mad og drikke, er det ofte forbundet med noget rart og godt. Det drejer sig nemlig ikke kun om maden, men også om det sociale. Om et fællesskab, som er afvæbnende og åbner for nye input, ny inspiration og nye indsigter Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 7 21/03/

8 8 Samtalesaloner Samtalesalonerne kan arran geres på flere måder Vi mødes over en kop kaffe en enkel måde at gøre det på. Kan arrangeres både som eftermiddagskaffe/kage eller et aftenkaffe arrangement på hverdage eller i weekender. Vi mødes over en frokost er samtalesaloner over en let frokost. Kan fx fungere godt som et weekendarrangement Vi mødes over en middag er et godt samlingspunkt, som kan foregå både hverdage og weekender. Det kræver dog mere planlægning og ressourcer. Der er mange andre muligheder alt efter årstid eller anledninger. Ideen er, at serveringen sætter en hyggelig, åben og tryg ramme, som man er fælles om Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 8 21/03/

9 Samtalesaloner 9 Sådan foregår samtalesaloner Skab nogle gode rammer Samtalesalonerne foregår ved, at deltagerne bliver placeret i små grupper med højst 4 personer ved hvert bord. Smukke borde er med til at sætte den gode stemning fra starten af. Lokalet skal være stort nok til at rumme det nødvendige antal borde. Akustikken og belysningen skal være god i rummet, så vi kan se og høre hinanden ved bordene. Dårlige plads-, lys- og lydforhold kan ødelægge et ellers godt arrangement. Et godt værtsskab Vi anbefaler, at der ved hvert bord sidder en bordvært, fx en frivillig fra Ældre Sagen, som er med til at skabe en tryg stemning, åbne dialogen og holde samtalen på sporet. Det er vores erfaring, at det skaber de bedste rammer for denne type af samtaler. Læs om bordværtens rolle på side xx. Se instruktion til samtalemenuen på side xx Læs om planlægning og forberedelser på side xx evt. illustration Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 9 21/03/

10 10 Samtalesaloner En inspirerende optakt Som optakt til samtalesalonen er det en god ide at have et oplæg eller andet, der passer til samtalesalonens tema. Det kan inspirere deltagerne til de efterfølgende samtaler. Det kan fx være oplæsning fra en bog, et musikstykke, fællessang eller et oplæg fra en lokalkendt person, debattør, musiker, kunstner, præst eller politiker. Det må gerne være et utraditionelt eller humoristisk indlæg eller andet, som kan åbne for samtalerne eller bryde tabuer. Læs mere om at sammensætte programmet på side xx Introduktion til samtalerne Samtalerne foregår ud fra nogle spørgsmål, som deltagerne får udleveret i form af en samtalemenu, der ligger på bordene sammen med en instruktion. Det er altid en god ide, at gennemgå instruktionen for alle, inden samtalesalonen begynder. Deltagerne skal vide, at det, der bliver talt om ved bordene, ikke kommer videre, og at I derfor ikke afslutter med en fælles opsamling om, hvad der er sagt i grupperne. Se eksempler på samtalemenuer på side xx På Frivilligportalen er der en skabelon til jeres egen samtalemenu. evt. illustration Samtaler ved bordene Deltagerne ved bordet vælger på skift et spørgsmål fra samtalemenuen, som de gerne vil tale om. Alle ved bordet skal have mulighed for at vælge mindst et af spørgsmålene fra menuen, som de skal tale om ved bordet. Spørgsmålene hjælper deltagerne med at få taget hul på emnet. Bordværten hjælper med at holde fokus på emnet og er med til at støtte, hvis emnet ikke er så let at tale om Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 10 21/03/

11 Samtalesaloner 11 Samtalerne varer ca. en time Der er omkring minutter til at tale om hvert spørgsmål, og samtalerne varer ca. en time i alt. Det er et passende tidsrum for, hvor længe man kan tale fokuseret om et emne. I kan vælge at bruge længere eller kortere tid på samtalerne, alt afhængig af, hvad I synes passer til jeres arrangement. Det er ikke meningen, at man skal nå igennem alle spørgsmålene, men derimod at man dvæler og giver sig tid til at tale om de ca. 4-5 spørgsmål, som man kan nå på en time. Bordværterne styrer tiden I kan vælge at lade bordværterne styre tiden til hvert spørgsmål, eller I kan beslutte at ringe med en klokke, når de første 15 minutter er gået, og igen efter 30 min., 45 min. og når timen er gået. Sørg for en god afslutning Lav en kort afrunding for alle deltagerne til sidst. Hvis der er nogle af deltagerne, som gerne vil fortælle om, hvordan det har været at deltage, må de selvfølgelig rigtigt gerne det. Se instruktion til samtalerne på side xx Erfaringerne fra samtalesalonerne viser, at man får talt og tænkt over emnerne på en helt anden måde, når man tager sig tid til at dvæle ved spørgsmålene og giver plads til pauser Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 11 21/03/

12 12 Samtalesaloner Komplet guide til planlægning af samtalesalon evt. illustration 1 Få rammerne på plads Aftal med bestyrelsen i jeres lokalafdeling, at I ønsker at afholde en samtalesalon og hvilket tema I har valgt. Beslut, om det skal være et kaffe-arrangement eller spisearrangement, hvor mange deltagere I forventer (typisk personer). Afklar budgettet for arrangementet med bestyrelsen. Medregn udgifter til fx annoncering, gæsteoptræden, lokaleleje, mikrofon, projektor, højtalere, materialer, navneskilte og forplejning. Undersøg, om det er muligt at søge midler til afholdelse af arrangementet hos Ældre Sagens Sekretariat. Find et par ekstra frivillige, som har lyst til at være med til at planlægge og arrangere samtalesalonen, så I er flere om det. Find ud af, hvilke frivillige, som kan være med på dagen. Antallet skal passe med, at der sidder én frivillig med ved hvert bord Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 12 21/03/

13 Samtalesaloner 13 2 Vælg et godt sted Vælg et centralt sted, som er nemt at finde og let tilgængeligt for deltagerne Lokalet skal passe til ca personer, maks. 50. Det skal være muligt at stille bordene op i små saloner (grupper à 4 personer), og der skal være god plads mellem bordene. Belysningen og akustikken må gerne bidrage til en rar og hjemlig stemning fx at der er lamper over bordene fremfor lysstofrør i loftet. 3 Vælg dato og tidspunkt Vælg en dato, der giver jer tid til planlægningen. Det er vigtigt at være i god tid, så I kan nå at reklamere for arrangementet og tage kontakt til de relevante personer. (Vi foreslår, at I afsætter minimum 4 uger). Vælg dato og tidspunkt ud fra en vurdering af, at det vil passe til arrangementets form og kunne tiltrække tilstrækkeligt med deltagere. Skal det være et kaffearrangement en tirsdag eftermiddag? En søndagsfrokost eller middagsmad torsdag aften? Passer jeres valg af sted til tidspunktet? (Et centralt beliggende sted kan ofte godt bære et fyraftens- eller et aftenarrangement fra kl. 17). Book lokalet/stedet til den ønskede dato Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 13 21/03/

14 14 Samtalesaloner 4 Lav et program for jeres samtalesalon Hvem tager imod deltagerne? Tænk over, hvordan I som værter tager bedst muligt imod deltagerne, så de føler sig velkomne. Hvem byder velkommen, og hvad vil I sige? Fortæl hvorfor det er vigtigt at have fokus på emnet og hvorfor skal vi tale om det? Det vil være godt for samtalen, at deltagerne skriver deres fornavn på et navneskilt ved bordet. Overvej, hvordan I sætter en god stemning fra starten af. Deltagerne er spændte på, hvad der skal ske, og det er derfor en god ide, at sætte scenen for det, som deltagerne skal tale om i samtalesalonerne. Det kan fx være oplæsning oplæg fra en lokalkendt debattør, politiker, kunstner, musiker, præst, sygeplejerske, noget musik, et filmklip eller andet. Det vigtigste er, at I får skabt en fælles ramme for deltagerne i forhold til dagens emne. Lav aftale med den ønskede oplægsholder. Hvem skal introducere samtalesalonerne med samtalemenu og instruktion? Hvem styrer tidsplanen? Vigtige elementer i instruktionen: Fortæl, at salonerne er fortrolige samtaler mellem deltagerne ved hvert bord. Fortæl, at der ikke vil blive en fælles opsamling efter samtalerunderne om, hvad de har talt om. Fortæl, at der sidder en bordvært ved hvert bord, og at samtalerne varer en time. Fortæl, at det er vigtigt, at man holder sig til det valgte spørgsmål i hver runde. Læg vægt på, at deltagerne ikke nødvendigvis skal nå gennem alle spørgsmålene, men at de skal bruge tid på at få talt ordentligt om de spørgsmål, de vælger. Se et eksempel på instruktion til samtalesalonen på side xx Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 14 21/03/

15 Samtalesaloner 15 To forslag til program Samtalesalon om demens Velkomst og en vand Inspirationsoplæg (fx demenskoordinator, pårørende, sang, musik, film, digt, oplæsning eller andet?) Pause. Tag kaffe og kage med hen til bordet Introduktion til samtalesalon Kaffe/kage og samtale ved bordene Afrunding og tak for i dag Samtalesalon om værtsskab Velkomst og en vand Inspirationsoplæg (fx forfatter, forening, sang, musik, film, digt, oplæsning, andet?) Pause. Tag mad og drikke med hen til bordet Introduktion til samtalesalon Middag og samtalesalon Afslutning og tak for i dag Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 15 21/03/

16 16 Samtalesaloner 5 Bordværterne har en vigtig opgave Bordværterne er afgørende for, at deltagerne får en god oplevelse. Derfor skal der være en frivillig fra Ældre Sagen som bordvært ved hvert bord. Bordværterne skal være velforberedte til rollen, og må ikke være i tvivl om afviklingen af samtalesalonen. Det er derfor vigtigt, at bordværterne mødes inden arrangementet og gennemgår deres roller og opgaver. Bordværterne sørger for at: skabe en tryg stemning, åbne samtalen og holde samtalen på sporet være med på lige fod med deltagerne. Bordværten er ikke en ekspertperson, der har alle svarene. bryde isen, og få samtalen godt i gang ved at være den første, som vælger et spørgsmål, hvis der ikke er andre ved bordet, der har lyst til at starte. hjælpe deltagerne med at holde fokus på emnet. Hvis samtalen kører ud på et sidespor, skal bordværten forsøge at få den tilbage på emnet eller foreslå, at I går videre til et nyt spørgsmål. bidrage til den gode stemning ved bordet nogle deltagere er måske følelsesmæssigt involveret i emnet, og det kan derfor være en tryghed, at bordværten er der med ro og nærvær. styre tiden og sørge for, at alle ved bordet, får taletid, så det ikke kun er en eller to personer, der hele tiden taler. Se instruktion til samtalemenu side xx Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 16 21/03/

17 Samtalesaloner 17 6 Invitation til arrangementet Gør opmærksom på arrangementet i den lokale presse. Brug vores skabelon til pressemeddelelse, som findes på Frivilligportalen under vågetjenesten Hvem skal tage imod tilmeldinger? På telefon eller mail? Sørg for at besvare tilmeldingerne. Sæt en tilmeldingsfrist af hensyn til planlægning og forplejning. Inviter en lokal journalist med på dagen, så der bliver omtale efter arrangementet også. Deltager de ikke, så aftal, at I selv indsender et foto og en kort tekst efter arrangementet. Tal med hinanden om andre steder, hvor I også kan informere og invitere: opslag på biblioteket, frivilligcentret, indkøbssteder, i lokalradioen eller som en invitation via Facebook, som alle nemt kan dele med netværket. Har I nogle gode kontakter, som kan hjælpe med at sprede budskabet? Hvem sørger for det? Overvej, om der er nogle særlige personer, I skal informere og invitere. Borgmesteren, ældrechefen, personale på ældrecentrene eller andre? evt. illustration Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 17 21/03/

18 18 Samtalesaloner 7 Forplejning og praktiske opgaver Hvilken forplejning skal deltagerne have? Vand, kaffe, kage, frokost, middag, drikkevarer eller andet? Hvem sørger for bestilling og indkøb? Tænk over, hvordan I vil dække bordene. Det kunne fx være med en hvid dug og/eller en blomst for at skabe en hyggelig stemning? Er der tallerkener, kopper, bestik m.m. på stedet? Hvem skaffer duge, servietter og blomster til bordene? Hvem dækker op og klargør lokalet? Hvem sørger for at medbringe materialer om vågetjenesten til evt. interesserede? Hvem printer og medbringer samtalemenu, instruktion til samtalesalon og sørger for, at der er navneskilte/bordkort? Hvem ringer til oplægsholder i god tid før arrangementet for at bekræfte jeres aftale, sted og tidspunkt og evt. behov for særligt udstyr? Hvem sender en velkomsthilsen til deltagerne nogle dage før for at bekræfte aftalen, tidspunkt, sted og evt. praktisk info om parkering og adgangsforhold? (En bekræftelse sikrer stort fremmøde, og I undgår, at deltagere ikke dukker op, fordi de har glemt det eller er i tvivl om arrangementet bliver gennemført, eller hvor det er). Skal I bruge en dirigentklokke til at styre tiden med? Hvilke tekniske hjælpemidler har I evt. brug for, og hvem sørger for at bestille det? (fx mikrofon, filmlærred, projektor, højtalere eller andet) Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 18 21/03/

19 Samtalesaloner 19 evt. illustration 8 Forberedelserne på selve dagen På selve dagen er der forskellige praktiske opgaver. Fordel på forhånd opgaverne imellem jer i frivilliggruppen. Placer bordene, så de passer til deltagerantallet. Deltagerne kan placeres ved bordene på to måder: 2 deltagere og 1 bordvært eller 3 deltagere og 1 bordvært. Det skaber de bedste forudsætninger for en tryg og fortrolig samtale, hvor alle kan høre hinanden. Er der flere omkring bordet, kan det være svært at høre hinanden, og der er måske ikke taletid nok til alle. Borddækning: dug, kopper, tallerkener, service, blomster, servietter. Klargøre bord/buffet til frokost, middagsmad eller kage. Klargøre scene /område til gæsteoptrædende. Test af teknik. Klargør informationsmateriale om Ældre Sagen og jeres lokale aktiviteter. Klargøring af samtalesaloner: Uddeling af samtalemenuer og instruktionen til samtalesalonerne (deles ud, når samtalesalonerne præsenteres) Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 19 21/03/

20 Held og lykke med jeres samtalesaloner Hvis I har spørgsmål eller vil dele jeres erfaringer om jeres samtalesaloner, så kontakt xxxx Snorresgade København S Værtskab_samtalesalon hæfte_pilot.indd 20 21/03/