NOTAT. Bilag 1 Forslag til CO 2 -reducerende tiltag i Gladsaxe Kommune i GLADSAXE KOMMUNE Miljøudvalget

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Miljøudvalget Bilag 1: Forslag til CO2-reducerende tiltag i Gladsaxe Kommune NOTAT Dato: Af: Anne Lone Lindqvist Bilag 1 Forslag til CO 2 -reducerende tiltag i Gladsaxe Kommune i 2012 Miljøudvalget Sag nr. 89, bilag 1 Dette notat er en oversigt over forslag til initiativer i 2012, som forvaltningen alt andet lige har vurderet, vil kunne lede til størst mulig CO 2 -reduktion i Gladsaxe Kommune, hvis de gennemføres. Oversigten er et oplæg til at drøfte, hvilke initiativer der bør sættes i værk i 2012 for de 2 mio. kr., som er afsat i budgettet 2012, som følge af budgetnote 16 (Budgetaftale ). Ordlyden af budgetnote 16 er: I CO2-handlingsplanen indgår et forslag om termografisk luftfotografering af Gladsaxe med henblik på at informere borgerne om de enkelte ejendommes varmespild. I 2011 vil Gladsaxe Kommune undersøge erfaringerne med termografering i andre kommuner, herunder sammenhængen mellem økonomi og effekt. Undersøgelsen vil danne baggrund for at vurdere, om termografering skal indgå som element i kommunens energivejledning til borgerne. Der gennemføres forsøg med solceller og økonomi samt effekt ved at udskifte vejbelysningen på de tidligere amtsveje vil ligeledes blive undersøgt. Termografering via overflyvning er fremsat som forslag 1. Derefter følger en række øvrige forslag til indsatsområder for at nedsætte CO 2 -udledningen. Termografering indgår som element i flere af disse forslag. Forslag 4 beskriver indsats for at udskifte vejbelysningen på de tidligere amtsveje. Forsøg med solceller sker, når Gladsaxe Kommune renoverer tagene på kommunens ejendomme. For eksempel bliver solceller integreret i et nyetableret ovenlysvindue i en institution på Tobaksvej, ligesom der bliver installeret solceller på hele den sydvendte del at taget på boldhallen på Bagsværd nye skole. I budget 2012 er afsat midler til at energirenovere institution på Oktobervej og til solceller/-paneler på Gladsaxe Rådhus. Indsatsområderne i dette notat er udvalgt efter en eller flere af følgende parametre: 1. At der er stort potentiale for CO 2 -besparelser 2. At der er stor sandsynlighed for at opnå CO 2 -besparelserne 3. At indsatsen bygger videre på kommunens hidtidige indsats for fjernvarme, energibesparelser og øvrigt miljøarbejde. Indholdet i dette notat er: Forslag 1 - Overflyvningstermografering af alle bygninger i kommunen... 3 Forslag 2 Arrangement for boligejere om energibesparelser... 3 Forslag 3 - Energivejledning til boligselskaber... 4 Forslag 4 Energivejledning til virksomheder... 5 Forslag 5 Vejbelysning... 6 Forslag 6 Mobilitet og transport... 6 Forslag 7 - Partnerskab i Gate J. nr.

2 Bilag - Termografering og erfaringer med brug af termografering... 8 Når der er udvalgt endelige indsatsområder for 2012, vil beskrivelsen af indsatsen blive kvalificeret yderligere. Det skal bemærkes, at den beregnede CO 2 -reduktion for hvert initiativ er et udtryk for den CO 2 - reduktion, som fremgår af CO 2 -handlingsplanens bilag 1, hvor de enkelte indsatsområders forventede CO 2 -reduktion er beregnet. Vi har ikke beregnet yderligere på den forventede reduktion af de konkrete initiativer, som beskrives i dette notat. Tabellen nedenfor er en oversigt over de tiltag, som er beskrevet i notatet. Oversigt over forslag til indsats i relation til CO2-reduktion og sandsynlighed for målbare resultater Forslag Indsatsforslag Nr. 1 Overflyvningstermografering af alle bygninger i kommunen CO2-reduktion (beregnet) Sandsynlighed for målbare resultater tons/år Lav 2 Arrangement for boligejere om energibesparelser 3 Energivejledning til boligselskaber Ikke opgjort Max tons/år Lav Mellem 4 Energivejledning til virksomheder tons/år Mellem 5 Vejbelysning 90 tons/år Høj 6 Mobilitet og transport 110 tons/år Lav 7 Partnerskab i Gate 21 Ikke opgjort Lav J. nr. 2

3 Forslag 1 - Overflyvningstermografering af alle bygninger i kommunen Kommunen overflyves og bygningerne fotograferes med et kamera, der er følsomt overfor infrarød stråling. Termograferingen viser, hvor bygningerne har et varmetab, for eksempel på grund af manglende isolering. Resultatet af overflyvningen lægges på gladsaxe.dk, så borgerne har adgang til oplysningerne. Dette forslag indgår eksplicit i Budgetnote 16. Derfor er der vedlagt et bilag med en mere udførlig beskrivelse af termografering og erfaringerne med brug af termografering til sidst i dette notat. Beregnet CO 2 -reduktion: tons pr. år. (jf. CO 2 -handlingsplanen) Sandsynlighed for målbare resultater: Lav Fordele: - Den enkelte boligejer kan se et billede, der indikerer omfanget af varmetabet fra egen bygning eventuelt set i sammenhæng med andre bygninger (om end billedet ikke vil være helt retvisende). - Det kan gøre husejere opmærksomme på problemstillingen omkring varmetab, så de bliver motiveret til at gennemføre energibesparelser. - Teknikken er ikke tilstrækkeligt udviklet til at give et retvisende billede af varmetabet fra bygninger (Se Bilaget til dette katalog). Resultatet vil derfor ikke kunne bruges til direkte at sammenligne varmetabet fra forskellige bygninger eller til at udpege særlige indsatsområder. (Det vurderes, at teknikken om 3-4 år vil være tilstrækkelig udviklet til at leve op til disse krav.) - Boligejere ved generelt godt, hvor varmetabet fra egne bygninger er, men de mangler motivation, viden mv. til at prioritere forskellige indsatsområder for at kunne/ville foretage de nødvendige tiltag. For at skabe reelle energibesparelser skal termograferingen derfor følges op af rådgivning eller vejledning, samt eventuelt kunne bruges til at sammenligne de forskellige bygningers varmetab. - Potentialet for at spare CO 2 er først for alvor til stede, når billedmaterialet suppleres med en vejledningsindsats. Derfor er det ikke vurderingen, at investeringen i thermografering fra luften i sig selv vil lede til CO 2 -reduktion i betydeligt omfang. Forslag 2 Arrangement for boligejere om energibesparelser Det er væsentligt at inspirere og vejlede boligejere i miljørigtige handlinger i hverdagen. I grøntidecenter kan borgerne allerede i dag både komme forbi og ringe med spørgsmål om blandt andet energitiltag og -besparelser. For at sætte et yderligere målrettet fokus på boligejernes muligheder for at energibesparelser, energirenoveringer mv. kan Gladsaxe Kommune invitere til et større arrangement om energibesparelser i egen bolig. Arrangementet kan med inspiration fra informationsmødet om regnvand i 2011 have en karakter, hvor der både er faglige oplæg om fordele og muligheder ved energiregnskaber og energirenovering mv. og mulighed for at møde fagfolk, håndværkere og producenter, der kan give konkret inspiration og hjælp til at komme i gang med forskellige løsninger til energibesparelser. Beregnet CO 2 -reduktion: Ikke opgjort Sandsynlighed for målbare resultater: Lav J. nr. 3

4 Fordele: - Målrettet fokus på boligejernes muligheder for at gennemføre energibesparelser. - Mulighed for at samle faglige kapaciteter på området, så borgerne både kan få nye perspektiver på generelle muligheder for energibesparelser og kan få en direkte og konkret drøftelse af muligheder for deres ejendom. - Kun boligejere, som i forvejen er motiveret for energibesparelser vil deltage. Forslag 3 - Energivejledning til boligselskaber Boligselskaberne i Gladsaxe udgør et stort potentiale for CO 2 -reduktion, dels fordi de som organisationer repræsenterer mange beboere og stor bygningsmasse, men også fordi de erfaringsmæssigt har et stort uudnyttet potentiale for energibesparelser. Erfaringer med indsatsen for energibesparelser i Danmark de seneste år viser, at information og udsigt til lavere varme/elregninger ikke er tilstrækkeligt til at befolkningen foretager de nødvendige energitiltag. I dag har Energiselskaberne succes med at få slutbrugerne til at foretage energibesparelser, blandt andet fordi de både yder rådgivning og tilskud. Derfor går dette forslag på at en målrettet indsats for at boligselskabernes afdelingsbestyrelser en øjenåbner for de potentielle besparelser, energiforbedringer medfører. Afsættet vil være at synliggøre boligselskabernes forbrug og omkostninger til energi efterfulgt af dialog om muligheder. Elementerne i indsatsen vil være: - Præsentation af energiregnskaber som et redskab til at synliggøre energiforbruget og skabe detaljeret viden om hvor energien bruges. - Fokus på energiregnskabernes indhold og betydning, samt på muligheder for at gennemføre energirenoveringer. - Ved siden af den generelle information og videndeling i netværket får de enkelte medlemmer tilbud om at få udarbejdet et konkret energiregnskab for boligselskabets afdelinger. - Som opfølgning og for i videst muligt omfang at sikre at viden omsættes til energiforbedringer - og tilbydes en grundig energigennemgang, herunder termografering, og efterfølgende vejledning. Vejledningen er rettet mod at boligselskabsafdelingerne bliver i stand til at prioritere og gennemføre de højst prioriterede energirenoveringer i løbet af 3-5 år. Mulighederne for at modtage tilskud til energibesparelser via energiselskabernes opkøb af energibesparelser skal indgå som led i energibesparelserne. - For at sætte fokus på energibesparelserne og understøtte engagementet kan der eventuelt udskrives en konkurrence mellem flere boligselskabsafdelinger om for eksempel gode ideer til energibesparelser, hvem der opnår flest ideer eller størst besparelse mv. Ved kontakten til boligselskaberne vil vi gøre brug af de eksisterende kanaler som Klimanetværket KlimaKlar for boligselskaber og grøntidecenter, ligesom for eksempel den årlige styringsdialog vil kunne bruges som dialogskabende værktøj. Beregnet CO 2 -reduktion: tons pr. år. (jf CO 2 -handlingsplanen) ( Mindre da der er tale om pilotprojekt) Sandsynlighed for målbare resultater: Mellem J. nr. 4

5 Fordele: - Boligselskaberne udgør en væsentlig del af Gladsaxe Kommunes borgere og bygningsmasse - Beslutningstagerne i boligselskaberne modtager uvildig, professionel hjælp til både konkrete energiforhold og til prioritering mv. - Der kan via netværket i Klimaklar ske en synergieffekt med hensyn til viden og engagement i energibesparelser mellem boligselskaberne - Konkurrencen mellem sammenlignelige boligselskaber kan motivere til kreativitet og bedre resultater/større CO 2 -reduktion - Initiativet bygger på hidtidige erfaringer om at tilskud og vejledning giver energibesparelser - Initiativet bygger videre på den nuværende ordning hvor borgere og virksomheder kan søge tilskud til energibesparelser gennem Gladsaxe Fjernvarme - Boligselskaberne kan have lange og komplicerede beslutningsgange, hvilket kan sinke gennemførelsen af energitiltag - Gladsaxe Kommune har ikke direkte indflydelse på at CO 2 -reducerende tiltag faktisk bliver gennemført. Forslag 4 Energivejledning til virksomheder På baggrund af energiselskabernes positive erfaringer med at yde rådgivning og tilskud, at kan Gladsaxe Kommune i 2012 vælge at give virksomheder et tilbud om tilskud til energivejledning af den enkelte virksomhed. Tilbuddet vil følge op på den generelle viden virksomhederne typisk allerede har og på at virksomhederne i Klimaklar i 2011 har gennemgået mulighederne for energi-regnskaber. Energivejledningen skal bestå af: - Et tilskud til et energisyn af en energirådgiver (hvor termografering vil være et relevant redskab at gøre brug af) - Efterfølgende vejledning i prioritering af indsatsen - Muligheden for at få tilskud til gennemførte energibesparelser via energiselskabernes tilskudsordning til energiforbedringer skal indgå som et element i motiveringen til at gennemføre energibesparelserne. Ved kontakten til virksomhederne vil vi gøre brug af Klimanetværket KlimaKlar for virksomheder, samarbejde med Erhvervsrådet og øvrige kommunale instanser der har kontakt til virksomhederne. Beregnet CO 2 -reduktion: tons pr. år. (jf CO 2 -handlingsplanen) Sandsynlighed for målbare resultater: Mellem Fordele: - Virksomhederne udgør en væsentlig del af Gladsaxe Kommunes bygningsmasse - Virksomhederne modtager uvildig, professionel hjælp til både konkrete energiforhold og til prioritering mv. - Der kan eventuelt via netværket i Klimaklar ske en synergieffekt med hensyn til viden og engagement i energibesparelser mellem virksomhederne - Initiativet bygger på hidtidige erfaringer om at tilskud og vejledning giver energibesparelser - Initiativet bygger videre på den nuværende ordning hvor borgere og virksomheder kan søge tilskud til energibesparelser gennem Gladsaxe Fjernvarme J. nr. 5

6 - Gladsaxe Kommune har ikke direkte indflydelse på at CO 2 -reducerende tiltag faktisk bliver gennemført. Forslag 5 Vejbelysning Gladsaxe Kommune har fået udarbejdet et detaljeret forslag til energi og C0 2 reduktioner fra vejbelysningen af Dong Energy, som er kommunens leverandør på området. Den mest cost-effektive udskiftning, der giver kommunen færrest udgifter er, at udskifte ca. 900 forældede belysningsarmaturer og udvidelse af eksisterende natdæmpning. Trafik- og Teknikudvalget har besluttet at udskifte forældede lysarmaturer og at foreslå Miljøudvalget at dække merudgiften til at anskaffe nye energieffektive lysarmaturer fra CO2-puljen. Beregnet CO 2 -reduktion: 90 tons pr. år. (130 tons jf. CO 2 -handlingsplanen) Investering: kr. Sandsynlighed for målbare resultater: Høj Fordele: - Den opnåede CO 2 -reduktion er en realitet, når udskiftningen er gennemført. - CO 2 -reduktionen er forholdsvis lav. Forslag 6 Mobilitet og transport Gladsaxe er centralt trafikknudepunkt i hovedstadsområdet. En indsats på transportområdet kan sætte fokus på de muligheder, der er for at understøtte alternative transportformer til privatbilisme. Mobilitetsplanlægning er et godt redskab til at målrette denne indsats. I 2011 gennemfører en stor virksomhed i Gladsaxe en større kortlægning af medarbejdernes transportvaner med henblik på, at gøre det mere attraktivt at anvende kollektiv transport og cykel. Gladsaxe Kommunes forventes at understøtte virksomhedens planer med fysiske tiltag som digital stoppestedsinformation og informationstavler, forbedring af busstoppestedsmiljøer, forbedret cykelparkering mv. Mobilitetsprojektet i 2011 kan ses som et pilotprojekt som skaber erfaringer til at Gladsaxe Kommune understøtter mobilitetsplanlægning til andre virksomheder i I 2012 vil Gladsaxe Kommune undersøge potentialet for at udvide kendskabet og brugen af mobilitetsundersøgelser, samt understøtte de initiativer, der kan fremmer brugen af offentlige transportmidler og cykeltrafik. - Mobilitetsplan for (evt. dele af) Gladsaxe Kommune som virksomhed - Indsats for el-biler - Bedre vilkår for cykeltrafik, herunder vedligeholdelse af cykelsubsite - Katalog over brugbare virkemidler for at påvirke trafikken i Gladsaxe Beregnet CO 2 -reduktion: 110 tons pr. år Sandsynlighed for målbare resultater: Lav J. nr. 6

7 Fordele: - Mobilitetsplanlægningen kan skabe fokus på og dialog om mulighederne for at bruge den kollektive trafik og cykeltrafik. - Der kan forventes at opnå en forholdsvis lille CO 2 -reduktion for investeringen. Forslag 7 - Partnerskab i Gate 21 Gate 21 er en institution der samler offentlige aktører, erhvervsliv og vidensinstitutioner med opgaver og kompetencer indenfor miljø, energi og klima. Formålet er, at samarbejde om at udvikle, afprøve og demonstrere innovative, grønne løsninger indenfor områder som byggeri, transport, byudvikling og energiforsyning. Gladsaxe Kommune er i 2011 blevet medlem af Gate 21. Medlemsordningen forventes dog at ophøre, hvorefter der kun vil være mulighed for at deltage i Gate 21 som partner. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden sender udkast til klimastrategi for hovedstadsområdet i høring i november Gate 21 forventes at spille en rolle i dele af implementeringen af klimastrategien. Beregnet CO 2 -reduktion: Ikke opgjort. Investering: Min kr. om året. Omkostningerne dækker alene partnerskabet. Dertil kommer omkostninger til arbejdstimer samt eventuel egenfinansiering i de projekter, som vi vælger at engagere os i. Sandsynlighed for målbare resultater: Lav Fordele: - Da klimaudfordringen går på tværs af kommune-, erhvervs- og faggrænser kan det forekomme oplagt at løfte indsatsen i et forum som går på tværs af de traditionelle grænser - Ved at deltage i projekter i Gate 21-regi vil Gladsaxe Kommune medvirke i projekter med større volumen og en bredere vifte af partnere end det vil være muligt som enkelt-kommune at præstere - Gennem partnerskabet kan der hentes fondsstøtte til at gennemføre lokale aktiviteter - Partnerskab af Gate 21 sender et signal om at Gladsaxe Kommune er med i front på CO 2 -området - Da Gate 21 er bygget om omkring større projekter med ekstern medfinansiering, er der ofte tale om et længere planlægnings- og ansøgningsforløb, før de enkelte projekter kommer i gang. Dermed arbejdes der i længere tidsperspektiver. - Det kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres, hvor store CO 2 -besparelser der opnås for indsatsen. Reduktionen vil være afhængig af, hvilke projekter der sættes i værk, og på hvilken måde de gennemføres. For eksempel er det ikke sikkert, at vi kan nå at gennemføre projekter via partnerskabet, som afsluttes i Det faste bidrag er forholdsvist højt, og omkostningen er ikke direkte forbundet med CO 2 -reduktioner. Effekten er knyttet til de projekter, vi efterfølgende vælger at investere i. J. nr. 7

8 Bilag - Termografering og erfaringer med brug af termografering Hvad er termografering? Termografering er en fotografering med et kamera, der er følsomt overfor infrarød stråling (varmestråling). Termografering af bygninger viser således hvor bygningerne har et varmetab, for eksempel på grund af dårlig isolering. Termograferingsbillederne kan vise varmetabet fra bygningerne både oppefra og fra siden, afhængig af den valgte metode. Formålet med termografering fra luften vil typisk være, at udarbejde et varmeatlas, hvor borgere, virksomheder, energikonsulenter og offentlige myndigheder kan se varmespildet fra ejendommene på internettet. Et varmeatlas vil være et redskab for både borgere og den kommunale forvaltning til at blive opmærksom på omfanget af varmetab og til at kunne prioritere energibesparelser i bygninger. Termograferingen vil således typisk indgå som ét af flere elementer i en energivejledning fx overfor en konkret bygning. Teknologisk Instituts undersøgelse pr. 2. marts 2010 Teknologisk Institut har udarbejdet en vurdering af mulighederne ved at termografere fra luften. Undersøgelsen konkluderer at: Et varmeatlas over energispild i boligmassen vil således i højere grad misinformere om den bygningsmæssige energistandard, end den vil vise, hvor der med fordel kan udføres energibesparende tiltag. Teknologisk Institut understreger dog at termografering kan benyttes, hvis det kombineres med supplerende ekspertundersøgelser af konkrete bygninger. Baggrunden for denne konklusion er, at der en række fejlkilder som der skal tages højde for, hvis billederne fra lufttermografering skal kunne sige noget om den konkrete bygnings varmetab. Blandt fejlkilderne er: - Varmestrålingen er afhængig af materialernes beskaffenhed som fx farve og materialeegenskaber. Det betyder blandt andet at varmestråling fra hvide og sorte overflader vil være forskellig og fx metalliske overflader adskiller sig fra øvrige materialer selv om overfladerne har samme temperatur. - Velisolerede overflader fremstå med samme overfladetemperatur som uisolerede og velventilerede overflader, da overfladerne alle vil have samme temperatur som udeluften. Dermed kan de uisolerede tage ikke identificeres. - Varmestrålingen fra bygninger bliver blandet med varmestråling fra blandt andet andre bygninger, jorden og himmelrummet og giver dermed et upræcist billede af varmetabet fra bygningerne. Udover fejlkilderne ved tolkningen af billederne er termografering fra luften er meget følsom overfor ydre faktorer. For eksempel skal termograferingen gennemføres i den koldeste del af året, hvor varmetabet er størst og skal helst foretages om natten eller i skyet vejr, for at undgå solens indflydelse og endelig kun ved begrænsede vindhastigheder, da vinden udvisker temperaturforskelle i overfladen. Projektleder Peter F. Collet, fra Teknologisk Institut, forventer dog at luftbåren termografering vil blive meget bedre i de kommende år og med bedre analyseværktøjer bliver der langt bedre muligheder for at anvende data end tilfældet er i dag. Kommunale erfaringer Lyngby-Taarbæk Kommune, Høje Tåstrup Kommune, Odense Kommune og Skanderborg Kommune har gennemført overflyvningstermografering. J. nr. 8

9 Konklusionerne fra Teknologisk Institut bliver understøttet af erfaringerne fra Lyngby-Taarbæk og Høje Tåstrup Kommuner. Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune har gennemført en overflyvning af kommunen med henblik på at termografere varmetabet fra bygningernes tage. Ambitionen var, at resultatet af termograferingen, skulle korrigeres for BBR oplysninger og oplysninger om tagmateriale, således at borgerne hurtigt og nemt skulle kunne sammenligne varmetabet for sin egen bolig med de øvrige bygninger i kommunen. Termograferingen skulle således motivere husejerne til at gennemføre energitiltag i egen bolig på baggrund af en sammenligning med andre bygninger. Samtidig ønskede kommunen at bruge termograferingsdata til at udpege særlige indsatsområder for en efterfølgende målrettet kampagne. Imidlertid er data fra termograferingen behæftet med så store usikkerheder, at det ikke er meningsfuldt at bruge data til dette formål. Lyngby-Taarbæk Kommune har derfor besluttet, at lægge de ukorrigerede data fra overflyvningstermograferingen på kommunens hjemmeside. Termograferingsbillederne vil med borgernes nøje kendskab til de faktiske forhold i de konkrete bygninger kunne give et indtryk af hvordan varmetabet fra taget er. Dermed vil borgerne få et incitament til for eksempel at kontakte en energirådgiver for en yderligere vurdering af husets energitilstand. Høje Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune gennemførte i begyndelsen af 2009 en termografering af boliger fra luften. Termograferingen var en termografering med billeder af både tag og facader. Formålet med termograferingen var at gøre boligejerne opmærksomme på om deres bolig havde et unødigt højt varmetab. Høje Tåstrup lagde data tilgængelige for offentligheden på hjemmesiden fra november 2009 til juni Gennem perioden blev data evalueret og vurderet og søgt forbedret. Imidlertid vurderede Høre Tåstrup at den nuværende præsentations- og visualiseringsløsning ikke gav det forventede enkle og klare grundlag for at kunne afdække varmetabet fra bygningerne. Derfor blev løsningen pr. 25. juni 2010 lukket. Både Høje Tåstrup og Lyngby-Taarbæk Kommuner arbejder videre med at kvalificere mulighederne for at bruge data fra luftbåren termografering og er i øjeblikket i færd med, i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, at ansøge Energistyrelsen om et 3-4 årigt projekt. Anbefalinger Både Lyngby-Taarbæk og Høje Taastrup anbefaler, at vente med luftbåren termografering til om minimum 3-4 år, hvor teknologien er mere udviklet og usikkerhederne ved data er minimeret. Projektleder Peter F. Collet anbefaler ligeledes at I den tekniske forvaltning vil et fremtidigt varmeatlas (om 3-5 år, når teknikken er forbedret) dog sikkert være uhyre brugbart til at udarbejde generelle områdeplaner. J. nr. 9