Høringssvar vedr. Assens Kommunes eventuelle deltagelse i Fredning af Hesbjergkilen,

Transkript

1 Høringssvar vedr. Assens Kommunes eventuelle deltagelse i Fredning af Hesbjergkilen, Lodsejere i Hesbjergkilen

2 Underskrivende lodsejere har følgende bemærkninger i forhold til den foreslåede fredning af Hesbjergkilen: Introduktion Vi er glade for, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) anerkender vores store indsats for at passe godt på naturen i Hesbjergkilen. Vi er kede af, når de kommer med urigtige påstande f.eks. om, at vi udhuler naturværdierne ved at konvertere løvskov til nåleskov. Det er ikke korrekt. Gennem mange år er nåleskov og landbrugsjord konverteret/omlagt til løvskov. Både Hesbjerg skov og Ernebjerg skov har mindst 25% mere løvskov i dag end før stormen i Vi fremmer biodiversiteten ved at lade døde træer stå for eftertiden og plejer de lysåbne arealer med henblik på at fremme flora og fauna. Dvs. vi bidrager til at fastholde og uddybe naturværdierne i området. For os har det altid været vigtigt at værne om naturen og biodiversiteten. Vi mener, at de bedste til at gøre det, er dem, der bor i området, og dem der ejer jorden ved Hesbjergkilen. Vi er flyttet hertil, fordi vi glædes ved naturen og ved at bo i den. Vi lægger økonomi og frivillige kræfter i at passe naturen hele tiden. Vi følger naturen dagligt og har et lokalt kendskab til flora og fauna i området. Kendskabet til naturen i området er bevaret over tid, da mange familier har boet herude i generationer. Med vores solide kendskab til naturen, både uddannelsesmæssigt og praktisk, og til de lokale forhold, er vi godt rustede til at tage vare på naturen. Hidtil har vores frivillige indsatser vist gode resultater, og vi er åbne over for frivillige aftaler om udvikling og yderligere pleje af naturen i området. Vi frygter, at en fredning vil medføre dårligere natur over tid. Bliver området fredet, vil ansvaret for plejen af området hvile på kommunerne. Initiativet og engagementet for at bevare området vil ikke længere være vores. Plejen af området vil hvile på, at kommunerne kontinuerligt afsætter tilstrækkeligt med ressourcer til vedligeholdelse - en udgift, som i dag afholdes af lodsejerne. DN har tilkendegivet og vi kan selv se på eksisterende fredninger, at kommunerne har udfordringer med at finde midlerne til at pleje og vedligeholde fredede arealer. Udgifter til pleje og vedligeholdelse bliver ikke prioriteret mod kommunens øvrige opgaver. Ønsker man at fastholde og bevare naturen i området, er den eneste vej frem, at lodsejerne bliver ved med at have ansvaret for egen jord. Vores argumenter Der er fem grunde til, at vi ikke mener en fredning er en god idé: 1) Der er ingen trusler mod naturen, og vi passer godt på den. 2) Der er i forvejen mange love, regler og bekendtgørelser, der beskytter naturen i området. 3) Der er i forvejen god adgang til rekreative arealer 4) Naturen vil lide under en øget adgang 5) En fredning er voldsomt indgribende i forhold til lodsejerne i området Samtidigt er der alternativer til en fredning, eks. frivillige aftaler, som vi er villige til at indgå. Det mener vi, at kommunen bør afsøge. 2

3 1) Ingen trusler mod naturen og vi passer godt på den Naturen i Hesbjergkilen har det godt. Lodsejerne har gennem mange år tilstræbt en god balance mellem naturnær drift af skov og landbrug og at lave særlige tiltag for at beskytte naturen. Som eksempler: Hesbjerg skov har lavet en frivillig fredning af 500 træer, der er en høj biodiversitet bl.a. ved at bevare døde gamle træer i skovbunden, de gamle hegn på Ernebjerg er bevaret og landbrugsområder har gennem længere tid fået lov til at ligge brak. Naturen trives i bedste velgående, og det vil vi lodsejere blive ved med at understøtte. Vi har en forening til samme formål: Foreningen til bevarelse af naturen og fremme af biodiversiteten i Hesbjergkilen Engperlemorsommerfuglen, som Danmarks Naturfredningsforening nævner i fredningsforslaget, er fundet i stort antal, og andre arter som grøn mosaikguldsmed er i fremgang. DN tilskriver de gode forhold for engperlemorsommerfuglen lodsejernes vedligeholdelse af eng arealer. Her er også mange andre dyrearter, som trives, bl.a. duehøg, isfugle og grønne spætter. Indvinding af råstof er nævnt som den store trussel. Regionen har udlagt enkelte dele af området som interesseområde for ler, men der er ingen udsigt til at området bliver konverteret fra interesseområde til graveområde. For det første skal der være et behov, og for det andet skal lodsejerne have en interesse heri og for det tredje kræver det en årelang omfattende miljøscreening, høring af relevante parter og politisk godkendelse heraf. Der er ingen af de tre kriterier, der er opfyldt. Ifølge vores undersøgelser, er der ikke noget behov, fordi reserverne af ler i eksisterende graveområder dækker mange års behov. For det andet er der ingen af lodsejerne, som har en interesse i at konvertere interesseområderne til graveområder. For det tredje er der stor usikkerhed for, om et ønske om at konvertere et område fra interesseområde til graveområde kan opfyldes både i forhold til det miljømæssige og processuelt. Hvis truslen alligevel bliver konkret, vil der være mulighed for at rejse en fredningssag senere. Så snart man rejser en fredningssag over for fredningsnævnet, gælder bestemmelserne i fredningsforslaget (herunder begrænsninger i mulighederne for at grave ler). Truslen om at konvertere et interesseområde til et graveområde forbliver en hypotetisk situation her. Danmarks Naturfredningsforening og Odense Kommune har udtalt, at lodsejerne i området gør en god indsats for at bevare naturen. Vi mener, at det vil være et uheldigt signal at sende til lodsejere, beboere og omverdenen, at hvis man gør et godt arbejde med at passe på naturen, risikerer man at området bliver fredet. Man vil skabe nogle negative incitamenter, så der bliver pløjet ud til kanten mange andre steder i landet og dermed et stort tab af naturværdi. Frank Vassen 3

4 2) Mange love, regler og bekendtgørelser beskytter området i forvejen Fredningsforslaget nævner som noget af det vigtigste presset på landskabets værdier. Assens Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan lavet retningslinier for området med henblik på at beskytte eller forbedre landskabets karaktergivende strukturer og elementer. Dvs. ændringer må kun i ganske ubetydeligt omfang forringe eller forstyrre landskabets geologiske, kulturhistoriske eller naturbetingede kvaliteter. Dvs. der er allerede i planloven/ kommuneplanen bestemmelser for, hvad man må og ikke må i området. Den ønskede beskyttelse er sikret af planloven/ kommuneplanen. Der er et fredet område på ca. 14 HA i forbindelse med Dyred Banke. Fredningsbestemmelserne regulerer bl.a. bevoksningen omkring Dyred Banke, så udsigten bliver bevaret, ligesom et af formålene i det fremsendte fredningsforslag. Lov om naturbeskyttelse beskytter eks. søer, vandløb, moser, enge, overdrev m.m., såkaldte 3 områder, uanset om området er inden for eller uden for et fredet område. Hesbjergkilen har mange af disse 3 områder. Den ønskede beskyttelse er sikret af Lov om naturbeskyttelse. Skovloven indeholder bl.a. bestemmelser om fredskov, dvs. områder hvor der altid skal være skov. Stort set al skov i området er omfattet af bestemmelserne om fredskov. Den ønskede beskyttelse er sikret af Lov om skove. Der er mange andre love, som beskytter det fredede område. Vi har her lavet en liste over de love, regler, bekendtgørelser m.m. der regulerer og beskytter området. Listen er ikke udtømmende: Planloven Lov om naturbeskyttelse Miljøbeskyttelsesloven Lov om vandløb EU - Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter Skovloven Landbrugsloven Museumsloven Bekendtgørelse af pleje af fortidsminder Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Lov om jagt- og vildtforvaltning m.fl. Planloven: 1: Formål: Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. 4

5 3) Der er i forvejen god adgang til rekreative arealer Det fredede område ved Dyred Banke og Hesbjerg skov er med sine 25 km. stier åben for adgang for offentligheden. Der er gode parkeringsforhold flere steder ved skoven og Dyred Banke. Set i forhold til et behov for rekreative arealer, er der således gode muligheder for at færdes i naturen. Både i Assens og Odense kommuner er der mange rekreative arealer, hvor det er muligt at færdes. Odense Kommune er en meget grøn kommune, bl.a. har en undersøgelse med voksne i Odense Kommune vist, at praktisk talt alle respondenter havde under 600 meter til et grønt område (side 56-57, Baggrundsrapport, Fakta om friluftslivet, Friluftsrådet). Af eksempler på grønne områder i kommunerne kan nævnes: Odense Kommune har for nyligt etableret Elmelund skov en skov, der dækker et større areal end Hesbjerg skov. Skoven er beliggende mellem Odense og Hesbjerg skov tæt på byens borgere. Elmelund skov er også en hundeskov. I Assens Kommune er der ved Tommerup Høgsholtskovstien, hvor der er flere ruter og markerede stier. Høghsholdt skov er på 123 HA. Derudover er der Bakkestien i Vissenbjerg. For at give en indikation af de rekreative muligheder i Odense og Assens kommuner følger her en liste over eksisterende stier (ikke udtømmende ): Avernakgaard (spor i landskabet) Bakkestien i Vissenbjerg Borreby (spor i landskabet) Brændholdt bjerg Elmelund skov Fruens bøge/hunderup ege Frøbjerg bavnehøj H.C. Andersen skoven Hesbjerg skov Hole skov Høghsholdt skov Højby skoven Kattebjerg hundeskov Kirkendrup skov Kohaveskoven Kratholm skov Krengerup Langesø skov Langholm stien Lungs grave Møllegårdsskovstien Næsbyhoved skov Odense ådal Skovene ved Hollufgård Stavis å Stjernen (spor i landskabet) Store Danesbo (spor i landskabet) Tusindårs skoven Åløkke skov 5

6 4) Naturen vil lide under øget adgang Med det foreslåede fredningsforslag, vil der blive øget adgang til området. Øget adgang vil medføre trafik i områder, hvor fugle og dyreliv indtil videre har kunne være i fred. Generne for naturen er gener for dyrelivet, affald i naturen og hærgede stier. Friluftsrådet kører en landsdækkende kampagne, mod disse problemer. Når vi er overbeviste om, at en fredning vil medføre mere trafik, skyldes det en undersøgelse foretaget af Friluftsrådet 1. Flere afmærkede ruter (46 %) og bedre oplysning om områdets muligheder (43 %) vil få op mod halvdelen af de adspurgte til at færdes mere i naturen. I samme rapport står der også, at 42% af de adspurgte færdedes uden for vej og sti på deres seneste tur. Fredningen vil medføre flere afmærkede ruter og bedre oplysning om områdets muligheder, dvs. der både kommer flere folk i området, og de vil med stor sandsynlighed færdes uden for eksisterende stier. Mange undersøgelser har vist, at fugle og dyr bliver stresset af øget menneskelig aktivitet bl.a. med de konsekvenser, at de får formindsket fødeindtag og reduceret reproduktiv succes. I Hesbjergkilen har vi søgt balancen mellem at have stier og områder, hvor dyr og fugle kan færdes uforstyrret af menneskelig aktivitet. Denne balance vil vi gerne opretholde af hensyn til naturen. Det er ikke kun mennesker, som forstyrrer dyrene, men også fritløbende hunde. Der observeres allerede i dag flere løsgående hunde i området. Beboerne har sågar observeret løsgående hunde, der har dræbt rådyr. Med øget adgang bliver antallet af løsgående hunde kun større. En undersøgelse viser, at hver fjerde har følt sig generet af andre brugeres adfærd og for tre ud af fire, der har oplevet gener, er det efterladt affald der er årsagen. Det er ikke kun os mennesker, der bliver generet af affaldet i naturen. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er henkastet affald en direkte dødsfælde for vilde dyr. For eksempel kan mus blive fanget i flasker og glas, katte og ræve kan sidde fast i dåser, og fugle kan blive viklet ind i snore og net. Det tager hårdt på naturen, når mountainbikere kører op og ned ad stier eller det, der minder om det, i skoven. Dyrene bliver stressede og naturen bliver slidt, hvor mountainbikere færdes. Eksempelvis det fredede Dyred Banke lider under mange mountainbikere, men også dyreveksler m.m. bliver brugt i søgen på en god oplevelse. Nye stier vil kun øge det pres, der i forvejen er på naturen i området. 1 Kilde: Fakta om friluftslivet i Danmark inkl. baggrundsrapport, 6

7 5) Et af de mest indgribende tiltag i dansk lovgivning Fredning er et af de mest indgribende instrumenter i dansk lovgivning, der endog giver mulighed for at gribe ind i en ejendoms igangværende drift... Vejledning om kvalitetssikring af fredningsforslag, Miljøministeriet 2004 Som Miljøministeriet skriver, er en fredning et voldsomt instrument at bruge, og det skal bruges med omtanke. Grundlæggende mener vi, at Grundlovens 73 og EU s menneskerettigheder om ejendommens ukrænkelighed er væsentlig at have for øje. Her er det også angivet, at ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse. Vi mener, at der skal være tungtvejende samfundsmæssige årsager til at gennemføre en fredning. Vi kan ikke se, at der er tungtvejende årsager til at gennemføre en fredning af Hesbjergkilen. I Handlingsplan for fredninger 2013 (Miljøministeriet, KL og Danmarks Naturfredningsforening) står der: at fredninger ikke bør anvendes der, hvor den ønskede beskyttelse allerede er sikret gennem den generelle naturbeskyttelses-, eller planlovgivning. at der skal være et relevant forhold mellem det, der opnås med fredningen og omkostningerne ved at gennemføre fredningen at fredninger ikke bør anvendes til at opnå formål, som kan opnås ligeså godt eller bedre med andre ordninger Som vi ovenfor har angivet, er naturen i området i forvejen beskyttet både af eksisterende planlovgivning og af naturbeskyttelsesloven med mere. Samtidigt mener vi, at det, man opnår ved en fredning, bl.a. er en ændring af ansvaret for pleje og vedligehold af området og at den øgede adgang faktisk har en negativ konsekvens for naturen. Set i forhold til omkostningerne ved at gennemføre fredningen er forholdet mellem formålet og resultatet negativt. I forhold til det sidste punkt, at fredninger ikke bør anvendes til at opnå formål, som kan opnås ligeså godt eller bedre med andre ordninger vil vi gerne understøtte med en invitation. Lodsejerne i området er meget åbne over for frivillige aftaler, og mener, at kommunen bør afsøge disse muligheder inden man hægter sig på dette fredningsforslag. Vi er overbeviste om, at frivillige aftaler bærer frugt. Sammenfattende kan man sige, at en fredning af Hesbjergkilen vil være imod Handlingsplan for fredninger. 7

8 Medunderskrivere Anders Hansen Asbjørn Hellesøe-Jensen Bent Mose Hansen Boris Tubæk Gert Thomas Larsen Susanne Ottosen Ouso Ndong Ute Wentzer Vibeke Johansen Vibeke Søllested Gitte Andersen Hans Henrik Søllested Helle Franzen Jenny Hansen Jeppe Ottosen John Johansen Jørgen Brolund Karen Rosenkjær Karina Jannie Ejlersen Kirsten Sivertsen Klaus Hansen Kristina Hansen Lars Ejlersen Lone Rasmussen Lisbeth Søllested Marianne Basso Martin Basso Majbrith Munk Olav Søllested Ole Hansen Poul Erik Nielsen Steen Rasmussen 8

9 9