Afrapportering af arbejdsmiljødata Årsrapport 2015

Transkript

1 Afrapportering af arbejdsmiljødata Årsrapport 2015 Koncern HR

2 Indhold 1. Indledning Ambitionsniveau grøn smiley Arbejdsmiljøcertificering Reaktioner fra Arbejdstilsynet i Reaktioner fra certificerede organer Sygefravær Udvikling i sygefravær Udvikling i kort- og langtidssygefravær Udvikling i sygefravær i regionerne Udviklingen i sygefraværet blandt de største faggrupper Ansatte uden sygefravær Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Udviklingen i antallet af arbejdsulykker Erhvervssygdomme MTU 2015: Trivsel og social kapital

3 1. Indledning Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for at medarbejderne er i stand til at løse kerneopgaven effektivt og med høj kvalitet. I Region Syddanmark arbejder vi derfor strategisk og datadrevet med arbejdsmiljøet på følgende måde: Lovgivning Lokal aftale Arbejdsmiljø politikken Fokusområder Arbejdsmiljøarbejdet tager udgangspunkt i den gældende lovgivning. Vi har en ambition om, at alle arbejdspladser skal have en grøn smiley, som er et udtryk for, at arbejdspladsen ikke har et udestående med Arbejdstilsynet. I henhold til rammeaftalen om MED-indflydelse og MED-bestemmelse i regionerne har Region Syddanmark desuden indgået en lokalaftale, som også udstikker de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i regionen. Det nærmere ambitionsniveau for regionens arbejdsmiljøarbejde fremgår af arbejdsmiljøpolitikken. Direktionen og Hovedudvalget har desuden udpeget tre centrale fokusområder for arbejdsmiljøindsatsen i Region Syddanmark og fastsat ambitionsniveauet for indsatsen. Fokusområderne for arbejdsmiljøindsatsen i er: - Løbende forandringer - Psykisk arbejdsmiljø & trivsel - Arbejdsulykker Som led i det strategiske arbejde med fokusområderne er det besluttet, at Koncern HR hvert halve år skal afrapportere relevante arbejdsmiljødata for Region Syddanmark. Afrapporteringerne skal dels anvendes til at målrette den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet, dels at identificere effekten af forebyggende indsatser med henblik på videreformidling af erfaringer på tværs af enhederne. Nærværende arbejdsmiljøafrapporteringen opsummerer udviklingen i 2015 på fire hovedkategorier af arbejdsmiljødata. Indledningsvis præsenteres en status på ambitionen om, at alle enheder skal have en grøn arbejdsmiljøsmiley, samt en oversigt over reaktioner fra Arbejdstilsynet og certificerede organer (afsnit 2). I afsnit 3 følger årsopgørelsen i forhold til sygefraværet, mens afsnit 4 omhandler arbejdsulykker. Afslutningsvis præsenteres udvalgte resultater fra MTU 2015 i afsnit 5. Årsrapportens fokus er primært at fremlægge data på arbejdsmiljøområdet, som kan kvalificere det videre arbejdsmiljøarbejde. Rapporten vil derfor kun i mindre omfang analysere og forklare årsagssammenhænge. 3

4 Nedenstående tabel 1 giver et samlet overblik over 4 af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet. Af tabellen fremgår det, at alle enheder, med undtagelse af OUH og Sydvestjysksygehus, pr. 12. januar 2016 levede op til ambitionen om en grøn smiley. Således er det ved indgangen til 2016 kun 3 p- enheder 1, der har en gul eller rød smiley. Ser man på ulykkesfrekvensen kan man konstatere, at der er stor forskel mellem enhederne. Ulykkesfrekvensen var i 2015 højest i de sociale centre (25,0 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) og lavest i regionshuset (2,7 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer). Endeligt viser tabellen, at trivslen blandt de ansatte fortsat er høj (4,0-4,1). Tabel 1: Oversigt over fire af hovedindikatorerne for arbejdsmiljøet opdelt på enheder Antal gule og røde smileys af alle p-enheder 12. januar 2016 Sygefravær 2015 Ulykkesfrekvens 2015 (antal ulykker med fravær pr. 1 mio. arbejdstimer) Trivsel MTU 2015 Odense Universitetshospital 2 af 15 4,3 % 7,4 4,1 Sygehus Lillebælt 1 0 af 6 4,2 % 5,6 - Sygehus Sønderjylland 0 af 13 4,4 % 5,2 - Sydvestjysk Sygehus 1 af 4 3,7 % 6,3 - Psykiatrien 0 af 25 5,0 % 17,4 4,0 Sociale centre 4 0 af 46 6,0 % 25,0 4,1 Regionshuset 2,3 0 af 17 2,6 % 2,7 4,1 Øvrig sundhed 5 0 af 9 5,2 % - Region Syddanmark total 3 af 135 4,3 % 8,6 4,1 1 SLB omfatter også Friklinikken i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 2 Regionshuset omfatter også Medicoteknik og Syddanske Vaskerier i forhold til arbejdsulykkesfrekvensen. 3 Regionshuset omfatter også Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken i forhold til MTU resultaterne. 4 Center for Senhjerneskade og AutismeCenter Region Syddanmark var de eneste centre, der deltog i MTU Friklinikken, Medicoteknik, Syddanske Vaskerier, WorkLiveStay, Hospice Sydfyn. 1 En p-enhed repræsenterer det sted, hvor der drives virksomhed fra. En virksomhed med et CVR-nummer kan således have mere end en p-enhed, hvis der drives virksomhed fra flere adresser. 4

5 2. Ambitionsniveau grøn smiley Det er direktionens og Hovedudvalgets ambition, at alle enheder i Region Syddanmark skal have en grøn smiley. En grøn smiley betyder, at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet og er et signal til omverdenen om, at arbejdspladsen har styr på sit arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet anvender fire smileyer på arbejdsmiljøområdet: Grøn smiley, som viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Gul smiley, som viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden påbud. Rød smiley, som viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Kronesmileyen, som gives til de virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kronesmileyen skal opfattes som et tegn på, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Arbejdstilsynets smileyer uddeles til de enkelte produktionsenheder (p-enhed 2 ), som er registeret under Region Syddanmarks CVR. nummer. Ifølge CVR-registeret var der pr. 12. januar p- enheder i Region Syddanmark. Af tabel 2 fremgår det, at 40 p-enheder havde en kronesmiley. 42 p- enheder havde en grøn smiley, en p-enheder havde en gul smiley og to p-enheder havde en rød smiley. Endeligt viser tabellen, at der pr. 12. januar 2016 var 50 p-enheder, der ikke havde en smiley. Årsagen hertil er, at p-enheden ikke har haft besøg af Arbejdstilsynet. Tabel 2: Arbejdstilsynets smiley ordning Krone Grøn Gul Rød Ingen smiley P-enheder total Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Psykiatrien Sociale centre Regionshuset Øvrig sundhed Region Syddanmark total Note: Data er trukket via Arbejdstilsynets hjemmeside den 12. januar Medicoteknik, Syddanske Sygehusvaskerier, Friklinikken, WorkLiveStay og Hospice Sydfyn. 2 En p-enhed repræsenterer det sted, hvor der drives virksomhed fra. En virksomhed med et CVR-nummer kan således have mere end en p-enhed, hvis der drives virksomhed fra flere adresser. 5

6 2.1 Arbejdsmiljøcertificering Sygehus Sønderjylland var i 2008 den første enhed i Region Syddanmark, der blev arbejdsmiljøcertificeret. Enheden er i dag ikke arbejdsmiljøcertificeret, men har ambition om at blive det igen i Vejle Sygehus blev certificeret i 2009, mens Kolding Sygehus, Middelfart Sygehus og Psykiatrien blev det i I 2014 blev Syddanske Vaskerier og Sygehusapoteket på OUH arbejdsmiljøcertificeret. Endeligt blev kirurgisk afdeling A og H. C. Andersens Børnehospital på OUH arbejdsmiljøcertificeret i Tabel 3 viser hvilke enheder/afdelinger, der pt. er arbejdsmiljøcertificerede, hvornår de sidst er blevet certificerede, samt hvornår der skal foretages recertificering. Tabel 3: Oversigt over arbejdsmiljøcertificerede enheder/afdelinger Eksisterende certificering Recertificering Sygehus Lillebælt Psykiatrien Odense Universitetshospital Syddanske Vaskerier Med undtagelse af Fredericia Sygehus. 2 Sygehusapoteket, Kirurgisk Afdeling A og H. C. Andersens Børnehospital. 2.2 Reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2015 Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med de arbejdspladser, der ikke er arbejdsmiljøcertificerede. Arbejdstilsynet kan dog godt besøge certificerede arbejdspladser i forbindelse med et detailtilsyn. Dette iværksættes typisk på baggrund af en direkte henvendelse fra en medarbejder på arbejdspladsen, eller som følger af en anmeldt arbejdsulykke. Tabel 4 viser, at Region Syddanmark i alt har modtaget 29 reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2015, hvilket stort set er identisk med 2014, hvor Region Syddanmark modtog 30 reaktioner. Tabellen viser desuden, hvordan reaktionerne fordeler sig på de organisatoriske enheder samt hvilke type af reaktion, der er tale om. 6

7 Tabel 4: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på enheder (2015) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt RSD (Bygherre) OUH SLB SHS SVS Psykiatrien Sociale centre Regionshuset Øvrig sundhed I alt Medikoteknik, Syddanske Vaskerier, Friklinikken. Tabel 5 viser, hvordan reaktionerne fra Arbejdstilsynet fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 14 af reaktioner i 2015 omhandler det psykiske arbejdsmiljø, hvilket svarer til 48 pct. af alle reaktionerne. Til sammenligning modtog Region Syddanmark i reaktioner fra Arbejdstilsynet omkring det psykiske arbejdsmiljø. De øvrige henvendelser fordeler sig over de øvrige kategorier. Det forholdsvist høje antal reaktioner gående på psykisk arbejdsmiljø skyldes formentligt, at Arbejdstilsynet på landsplan i perioden har gennemført en række tilsynsindsatser, der udelukkende har haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Tabel 5: Reaktioner fra Arbejdstilsynet fordelt på typer (2015) Strakspåbud Påbud med frist Afgørelse uden påbud Vejledning I alt Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skelet Indeklima Kemi, biologi og støv Ulykkesrisici Hudbelastninger Krav til egenindsats Bygherre m.v Rådgivning Undersøgelser Alt i alt

8 2.3 Reaktioner fra certificerede organer På arbejdsmiljøcertificerede enheder/afdelinger er det et certificeringsbureau, der som udgangspunkt fører tilsyn. Dette gøres løbende gennem ekstern audit. Certificeringsbureauerne anvender tre typer af reaktioner: 1. Afvigelser: Konstatering af manglende overholdelse af et krav i enhedens eget arbejdsmiljøledelsessystem, manglende overholdelse af et lovgivningskrav eller en mangelfuld efterlevelse af et af kravene i den standard, som enheden er certificeret efter. 2. Observation: Et område, en proces, en aktivitet eller et dokument der i auditsituationen lever op til kravene, men kan give en afgivelse, hvis forholdet ikke bliver forbedret. 3. Forbedring: En proces, en aktivitet eller et dokument, der i auditsituationen lever op til kravene, men som kan forbedres til fordel for enheden. Tabel 6 viser antallet af reaktioner og fordelingen af disse i 2014 og Af tabel 6 fremgår det, at der i 2015 var 87 reaktioner, hvilket er en stigning på 19,2 pct. sammenlignet med Tabellen viser desuden, at fordelingen er markant anderledes end i Således var der i afvigelser, 28 observationer og 17 forbedringer. Årsagen til stigningen i antallet af reaktioner, samt ændringen i typefordelingen skyldes formenligt, at Sygehus Lillebælt og Psykiatrien er blevet recertificeret i I forbindelse med recertificering foretages der således kontrol af hele ledelsessystemet, mens der i normale år foretages stikprøvekontrol. Tabel 6: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på enheder (2014 og 2015) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Odense Universitetshospital (Sygehusapoteket) Sygehus Lillebælt Psykiatrien Syddanske Vaskerier Total Certificeringsbureauet, som psykiatrien anvender, bruger ikke observationer men i stedet bemærkninger. Har dog skrevet antallet af bemærkninger fra psykiatrien ind under kolonnen observationer. 8

9 Tabel 7 viser, hvordan reaktioner fordeler sig på forskellige kategorier. Af tabellen fremgår det, at 75 af reaktionerne i 2015, svarende til 86,2 pct. af reaktionerne, falder i kategorien Krav til egenindsats. Et eksempel på en egenindsats kunne være manglende dokumentation i forbindelse med en risikovurdering. Tabel 7: Reaktioner fra certificerede organer fordelt på type (2014 og 2015) Afvigelser Observationer Forbedringer I alt Psykisk arbejdsmiljø Kemi, biologi og støv Krav til egenindsats Indeklima Ulykkesrisici Total Sygefravær Region Syddanmark har i flere år haft en politisk målsætning om at nedbringe sygefraværet med 20 pct. inden udgangen af For at opnå denne målsætning skulle sygefraværet ved udgangen af 2015 være reduceret til 4,1 pct. Dette er ikke lykkedes. Regionsrådet og Direktionen i Region Syddanmark har derfor besluttet at fastholde ambitionen om et måltal på 4,1 pct., og at det skærpede ledelsesmæssige fokus på sygefraværsindsatsen fastholdes - også efter udgangen af Udvikling i sygefravær Nedenstående tabel 8 indeholder de samlede sygefraværsprocenter i 2014 og 2015; den politiske målsætning for Region Syddanmark samt sygefraværsstatus på de enkelte enheder (i forhold til den opstillede målsætning). Tabellen giver desuden et overblik over, hvor mange færre årsværk der har været på arbejde hver dag i 2015 ift I 2014 lå fraværsprocenten på 4,2, mens den ved udgangen af 2015 var steget til 4,3. Dette svarer til, at regionen går fra at have haft 10,8 sygedage per fuldtidsstilling i 2014 til 11,2 i Samlet set betyder det, at 32,8 færre årsværk har været på arbejde hver dag i 2015 ift Ser man på de enkelte enheder, kan det konstateres, at Sydvestjysk Sygehus og Regionshuset er de eneste enheder, der har nået deres individuelle måltal. På Sydvestjysk Sygehus er sygefraværet blevet reduceret fra 3,9 pct. i 2014 til 3,7 pct. i Dette svarer til, at Sydvestjysk Sygehus går fra at 9

10 have haft 10,1 sygedage per fuldtidsstilling i 2014 til 9,7 i I Regionshuset har sygefraværsprocenten ligget stabilt på 2,6 pct. de sidste to år. Endeligt viser tabellen, at de sociale centre er den enhed, der har reduceret sygefraværet mest i perioden fra 6,3 pct. i 2014 til 6,0 pct. i Den største stigning findes på Sygehus Sønderjylland, hvor sygefraværet er steget fra 4,0 pct. i 2014 til 4,4 pct. i Tabel 8 Sygefravær, opdelt på organisatoriske enheder Sygefravær i pct. samt i gns. dage/år Måltal i pct. Status ift. måltal Hvor mange flere årsværk på arbejde hver dag ift Odense Universitetshospital 4,0 % 10,5 4,3 % 11,1 4,0 % -22,5 Sydvestjysk Sygehus 3,9 % 10,1 3,7 % 9,7 4,0 % 3,4 Sygehus Lillebælt 4,0 % 10,5 4,2 % 10,9 3,9 % -7,1 Sygehus Sønderjylland 4,0 % 10,5 4,4 % 11,5 3,9 % -9,6 Psykiatrien 4,7 % 12,2 5,0 % 13,0 4,3 % -7,7 Regionshuset 2,6 % 6,7 2,6 % 6,8 2,6 % -0,2 Sociale centre 6,3 % 16,4 6,0 % 15,7 5,7 % 3,8 Øvrig sundhed 5,3 % 13,7 5,2 % 13, ,3 Region Syddanmark 4,2 % 10,8 4,3 % 11,2 4,1 % -32,8 1 Under øvrig sundhed hører Medicoteknik, Syddanske Vaskerier og Friklinikken Region Syddanmark. 2 Sygefravær status lig det forventede sygefravær (årsniveau) i forhold til måltal. Farveindikator viser, hvor mange procent af måltallet det forventede sygefravær opfylder. Rød: Over 105 pct. af måltallet. Gul: Mellem 100 pct. og 105 pct. af måltallet. Grøn: Mindre eller lig 100 pct. af måltallet. 3.2 Udvikling i kort- og langtidssygefravær Figur 1 viser udvikling i sygefraværet fordelt på hovedområder i perioden 2009 til 2015, samt udviklingen i henholdsvis korttidssygefravær (fravær under 29 dage) og langtidssygefravær (29 dage eller derover). Af figuren fremgår det, at det samlede sygefravær i Region Syddanmark er reduceret 0,7 pct. point over hele perioden. Reduktionen skyldes primært, at korttidssygefraværet er blevet reduceret med næsten 0,6 pct. point over hele perioden. Langtidssygefraværet er ligeledes reduceret, men ikke i samme omfang. Ser man nærmere på udviklingen fra 2014 til 2015 kan det konstateres, at den samlede stigning på 0,1 pct. point skyldes en stigning i langtidsfraværet på 0,1 pct. point. Korttidsfraværet har således ikke ændret sig fra 2014 til Figuren viser desuden, at de sociale centre er den enhed, der har reduceret sygefraværet mest over hele perioden (1,1 pct. point). Faldet kan tilskrives en reduktion i det korte sygefravær på 0,6 pct. point samt en reduktion i det lange sygefravær 0,5 pct. point. 10

11 Endeligt viser figuren, at de sociale centre gennem hele perioden har haft det højeste sygefravær, mens sygefraværet i hele perioden har været lavest i regionshuset. Samme billede tegner sig, når man ser på kort- og langtidssygefraværet. Figur 1: Udvikling i sygefravær fordelt på hovedområder ( ) Sygefravær i alt 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% % Sygefravær kort 4% Sygefravær lang 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% % Note: Kortvarigt fravær er defineret som fravær under 29 dage, mens langtidsfravær er defineret som fravær over eller lig med 29 dage I figur 2 rettes blikket mod de somatiske sygehusenheder. Figuren viser udviklingen i det samlede sygefravær, samt udviklingen i henholdsvis korttidssygefravær og langtidssygefravær. Af figuren fremgår det, at sygefraværet samlet set er reduceret på alle sygehusenheder i perioden 2009 til 11

12 2015. Det er dog værd at bemærke, at det kun er Sydvestjysk Sygehus, der har formået at reducere sygefraværet i perioden 2014 til For de tre andre sygehusenheder gælder det, at sygefraværet er steget. Ser man på udviklingen i korttidssygefravær fra 2014 til 2015 kan det konstateres, at niveauet på de fire somatiske sygehusenheder er stort set uændret. Der kan dog konstateres en lille stigning på 0,1 pct. point på Sygehus Sønderjylland og Sygehus Lillebælt. Endeligt viser figuren, at langtidsfraværet er steget på alle sygehusenheder i perioden 2014 til 2015 med undtagelse af Sygvestjysk Sygehus, hvor niveauet er det samme som i Stigningen er størst på Odense Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland, hvor langtidssygefraværet i begge tilfælde er steget med 0,3 pct. point. Figur 2: Udvikling i sygefravær fordelt på somatiske sygehusenheder ( ) 5,5% Sygefravær i alt 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% ,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% Sygefravær kort 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% Sygefravær lang 1,0% ,0%

13 Januar2010 Februar2010 April2010 Juli2010 November2010 December2010 Februar2011 Marts2011 Maj2011 Oktober2011 December2011 Januar2012 Marts2012 April2012 Oktober2012 November2012 Januar2013 Februar2013 April2013 August2013 November2013 December2013 Februar2014 April2014 Juli2014 November2014 December2014 Februar2015 Marts2015 Juni2015 Oktober2015 December2015 Note: Kortvarigt fravær er defineret som fravær under 29 dage, mens langtidsfravær er defineret som fravær over eller lig med 29 dage Nedenstående figur 3 viser korttidssygefraværet i Region Syddanmark sammenholdt med den registrerede influenzaaktivitet på landsplan for perioden januar 2010 til december Figuren viser over hele perioden et tydeligt sammenfald. Figur 3: Udvikling i influenzaaktivitet sammenlignet med korttidssygefravær ( ) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Konsultationsprocent af patienter med influenzalignende sygdom (sentinelovervågning) Sygefravær RSD kort 13

14 3.1 Udvikling i sygefravær i regionerne Danske Regioner har de seneste år udarbejdet benchmarkanalyser af sygefraværet i regionerne. Den seneste analyse er udarbejdet på baggrund af data for 2014, og analysens resultater er illustreret i figur 4 herunder. Analysen for 2015 er endnu ikke tilgængelig, men det forventes, at analysens resultater kan indarbejdes i Region Syddanmarks Arbejdsmiljøredegørelse medio Herunder er de vigtigste resultater fra 2014-analysen opstillet: - Sygefraværet blandt regionalt ansatte er faldet med 1,9 dagsværk* i perioden Region Syddanmark er den region, som har reduceret sygefraværet mest. I perioden er sygefraværet således reduceret med 2,7 dagsværk pr. medarbejder. Det er 0,8 dagsværk mere end den gennemsnitlige reduktion. - Region Syddanmark havde ved udgangen af 2014 det laveste sygefravær blandt regionerne. Figur 4 Udvikling i sygefraværet i regionerne (målt i dagsværk) Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Hele Landet Note: *Danske Regioners analyse tager udgangspunkt i KRLs definition af sygefravær, der er opgjort i dagsværk dvs. hvor mange dage en medarbejder i gennemsnit har været syg. Opgørelsen omfatter alle månedslønnede ansatte og inkl. elever og ekstraordinært ansatte. Opgørelsen er sammenlignelige regioner imellem. 14

15 3.4 Udviklingen i sygefraværet blandt de største faggrupper Figur 5 viser sygefraværet opdelt på de største faggrupper i Region Syddanmark. Af figuren fremgår det, at sygefraværet er højest i faggrupperne Pædagogisk personale og SOSU-personale. For begge faggrupper gælder det således, at sygefraværsprocenten ved udgangen af 2015 er over 6 pct. Faggruppen Lægeligt personale er den faggruppe, der har det laveste sygefravær. Fraværsprocenten ligger her på 2,5 ved udgangen af Faggruppen Sygeplejersker/radiografer er med fultidsstillinger den største faggruppe i Region Syddanmark. Sygefraværet er her steget med 0,4 pct. point siden 2014, hvilket er den største stigning blandt faggrupperne. Endeligt viser figuren, at Pædagogisk personale med en reduktion på 0,2 pct. point er den faggruppe, der har reduceret sygefraværet mest i perioden 2014 til Figur 5 Sygefravær fordelt på faggrupper 1 Sundhedspersonale omfatter bl.a. bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, jordmødre og kliniske AC ere 2 I opgørelsen af fuldtidsansatte indgår der overenskomstansatte, reglementsansatte og tjenestemænd, dvs. eksklusivt ansatte i fleksjob, servicejob, skånejob, løntilskud og elever, jf. Region Syddanmarks definition af sygefraværet. 15

16 3.5 Ansatte uden sygefravær I dette afsnit rettes fokus på de medarbejdere, der ikke har sygefravær. Medarbejdere uden sygefravær er et vigtigt element i at opnå den opstillede målsætning, samt i at fastholde et lavt sygefravær fremadrettet. Samtidig har Region Syddanmarks i 2015 øget fokus på at styrke trivselsbenet i Sygefravær & Trivsel. Det betyder bl.a., at fokus rettes mod, hvad der får medarbejderne til konsekvent at møde på arbejde fremfor primært at have fokus på, hvad der medfører sygefravær. Nedenstående figur viser andelen af ansatte i Region Syddanmark, der i det pågældende år slet ikke havde nogen sygedage. Opgørelse omfatter kun personer, som var ansat hele det pågældende år. Af figuren fremgår det, at 20,9 pct. at de ansatte ikke havde sygedage i I sammenligning med 2014 kan der konstateres et fald på 1,6 pct. point. Sammenholdes det med, at fraværsprocenten samlet set er reduceret i perioden 2009 til 2015, kan det konstateres, at Region Syddanmarks sygefravær i dag er fordelt på flere ansatte end tidligere, men varigheden af sygefraværet er til gengæld kortere. Figur 6 Udvikling i andelen af ansatte uden sygefravær ( ) 30,0% 24,7% 24,5% 25,0% 22,5% 20,5% 19,5% 20,0% 20,9% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Note: Figuren omfatter kun personale, der var ansat hele det pågældende år. 16

17 4. Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Arbejdsulykker er et af de tre arbejdsmiljøområder, som Hovedudvalget og direktionen har valgt at sætte fokus på i perioden Formålet med fokusområdet er at reducere antallet og omfanget af arbejdsulykker i Region Syddanmark gennem en prioriteret og målrettet indsats i de enkelte enheder. 4.1 Udviklingen i antallet af arbejdsulykker Nedenstående figur 7 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker i perioden 2007 til Af figuren fremgår det, at der i 2015 blev registreret i alt arbejdsulykker i Region Syddanmark, hvilket er et fald på 448 ulykker sammenlignet med I 2015 blev der registreret ulykker uden fravær, mod ulykker i Samme tendens gør sig gældende i forhold til arbejdsulykker med fravær, hvor der i 2015 registreret 402 ulykker, mens tallet i 2014 lå på 460 ulykker med fravær. Figur 7: Udviklingen i antal arbejdsulykker ( ) * Med fravær Uden fravær Ulykker total 1 I 2015 er der 312 anmeldelser, hvor det ikke er registreret, hvorvidt de er med eller uden fravær. Disse 312 er fordelt på hhv. med og uden fravær efter sammen nøgle som de øvrige anmeldelser fordeler sig mellem de to kategorier i Nedenstående tabel 9 viser udviklingen i arbejdsulykker med fravær i perioden fordelt på enheder. Tabellen viser desuden ulykkesfrekvens i Region Syddanmark og på de enkelte enheder. 17

18 Tabel 9: Arbejdsulykker med fravær fordelt på enhed ( ) 4 Personaleforbrug Ulykkesfrekvens (i fuldtidsstillinger) 3 (2014) Ulykkesfrekvens (2015) Odense Universitetshospital ,0 7,4 Sygehus Lillebælt ,1 5,6 Sygehus Sønderjylland ,7 5,2 Sydvestjysk Sygehus ,5 6,3 Psykiatrien ,0 17,4 Sociale centre ,3 25,0 Regionshuset inkl. satellitter ,7 2,7 RSD Total ,6 8,6 Note: Mindre afdelinger, der ikke kan placeres under en af enhederne, er udeladt. Alle ulykker er dog medregnet. I 2015 er der 312 anmeldelser, hvor det ikke er registreret, hvorvidt de er med eller uden fravær. Disse 312 er fordelt på hhv. med og uden fravær efter sammen nøgle som de øvrige anmeldelser fordeler sig mellem de to kategorier i Regionshuset inkl. satellitter omfatter også Medicoteknik og Syddanske sygehusvaskerier. 2 SLB omfatter også Friklinikken. 3 Antal fuldtidsstillinger i I 2015 er der 312 anmeldelser, hvor det ikke er registreret, hvorvidt de er med eller uden fravær. Disse 312 er fordelt på hhv. med og uden fravær efter sammen nøgle som de øvrige anmeldelser fordeler sig mellem de to kategorier i Figur 10 viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier i perioden Figuren er udelukkende medtaget for at vise udviklingen over tid. Det fremgår at de største udsving er sket i kategorierne Fysisk vold og psykisk vold og Uheld med udsættelse for smitterisiko. 18

19 Figur 10: Udviklingen i antal ulykker fordelt på årsagskategori Afværge af fald (spontan indgriben) Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Uheld - fysisk Uheld med udsættelse for smitterisiko Fysisk vold og psykisk vold Personforflytning og personhåndtering Uheld - kemisk 19

20 4.2 Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. For at en erhvervssygdom kan blive anerkendt, skal sygdommen være opført på Fortegnelsen over anerkendte erhvervssygdomme eller anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering. Af tabel 10 fremgår det, at der i 2015 er anmeldt 304 erhvervssygdomme og anerkendt 9. Sagsgangen ved behandling af erhvervssygdomme er ofte langvarig, og derfor kan der fra opgørelse til opgørelse forekomme korrektioner mellem årene. Psykiske sygdomme er med 135 anmeldte tilfælde i 2015 svarende til 44 pct. - den hyppigst anmeldte erhvervssygdom, mens sygdomme i bevægeapparatet er med 70 anmeldelser den næst hyppigste sygdomsgruppe. Tabellen viser desuden, at hudsygdomme er den gruppe, hvor der i 2015 er blevet anerkendt flest tilfælde, hvilket også var tilfældet i 2013 og Af tabellen fremgår endvidere, at der er 74 anmeldelser i kategorien Uoplyst. Årsagen til det relativt høje antal i kategorien skyldes, at anmeldte erhvervssygdomme endnu ikke er blevet behandlet og derfor ikke har fået en slutdiagnose. Tabel 10: Erhvervssygdomme ( ) Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Anmeldte Anerkendte Hudsygdomme Høresygdomme <5 0 <5 0 <5 0 Øjensygdomme < Sygdomme i øvre luftveje < Astma, rhinitis, allergi m.v Lungesygdomme 0 0 <5 <5 <5 0 Kræftsygdomme 6 <5 <5 0 <5 <5 Sygdomme i bevægeapparat Nervesygdomme 6 <5 6 0 <5 0 Psykiske sygdomme 107 <5 107 < Blodkredsløbssygdomme <5 0-0 <5 0 Symptomer, gener, uklar diagnose 14 0 <5 0 <5 0 Infektionssygdomme <5 < Uoplyst I alt

21 5. MTU 2015: Trivsel og social kapital Region Syddanmark har i perioden 16. september til 7. oktober 2015 gennemført sin årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU). Formålet med medarbejdertilfredshedsundersøgelsen er at kortlægge tilfredsheden blandt regionens medarbejdere samt at sikre en konstruktiv dialog mellem ledere og medarbejdere om trivsel, social kapital og ledelse. Resultaterne skal bruges som et dialogværktøj til at udvikle attraktive arbejdspladser. I ulige årstal har regionens enheder mulighed for at undlade at gennemføre MTU. I 2015 har Odense Universitetshospital, Psykiatrien, Regionshuset inkl. satellitter, Medicoteknik, Friklinikken og Syddanske Vaskerier valgt at gennemføre MTU. Desuden deltog Center for Senhjerneskade og AutismeCenter Region Syddanmark i målingen. De øvrige centre på socialområdet, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland valgte ikke at gennemføre MTU i I alt har ansatte haft mulighed for at deltage i målingen i Heraf har valgt at deltage. Det giver en svarprocent på 79 pct., hvilket er 1 pct. point højere end ved målingen i Tabel 11 viser målingens hovedresultater fordelt på fem områder. Af tabellen fremgår det, at trivslen blandt de ansatte i de deltagende enheder er høj. Samlet set er der opnået en score på 4,1, hvilket er 0,1 højere end regionsresultatet fra Der kan ligeledes konstateres en samlet fremgang på Din udvikling sammenlignet med På de øvrige hovedområder er resultaterne identiske med resultaterne fra Tabellen viser desuden, at resultaterne på de fem hovedområder stort set er ens på tværs af de deltagende enheder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne er et udtryk for den samlede trivsel i de deltagende enheder. Resultaterne på de enkelte arbejdspladser vil derfor i større eller mindre grad variere fra de overordnede resultater. Tabel 11: Resultater på hovedområder fordelt på enheder Trivsel Social kapital Dine arbejdsopgaver Din udvikling Den nærmeste leder Odense Universitetshospital 4,1 3,7 4,0 3,7 4,0 Psykiatrien 4,0 3,7 3,9 3,6 4,0 Sociale centre 4,1 3,8 4,1 3,7 4,1 Regionshuset inkl. satellitter 1 4,1 3,8 4,1 3,6 4,1 Total 4,1 3,7 4,0 3,7 4,0 1 Omfatter Regionshuset inkl. satellitter, samt resultaterne for Friklinikken, Medicoteknik og Syddanske vaskerier. 21

22 Torben Rahn Nøkkentved Nielsen Damhaven Vejle Tlf