RETNING INFORME ANUAL JAHRESBERICHT RAPPORT ANNUEL ÅRSBERÄTTELSE RELATORIO ANUAL RELAZIONE ANNUALE

Transkript

1 JAHRESBERICHT ÅRSBERÄTTELSE RELAZIONE ANNUALE INFORME ANUAL RAPPORT ANNUEL RELATORIO ANUAL Å R S B E - RETNING ANNUAL REPORT JAARVERSLAG VUOSIKERTOMUS ÅÔÇÓÉÁ ÅÊÈÅÓÇ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r DA Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

2 ÅRSBERETNING 2000 Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

3 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren ( Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2002 Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2002 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FEM ÅRS ARBEJDSMILJØINDSATS 4 FORORD AF FORMAND MARCEL WILDERS OG DIREKTØR HANS-HORST KONKOLEWSKY 4 OVERSIGT OVER, HVORDAN AGENTURET OG DETS PARTNERE ARBEJDER 6 ÅRETS HØJDEPUNKTER 8 1. ETABLERING AF FORBINDELSER AGENTURETS INFORMATIONSNETVÆRK UDVIKLING AF VIDEN INFORMATIONSPROJEKTER FORMIDLING AF VIDEN INFORMATIONSTJENESTER ADMINISTRATIVE AKTIVITETER 24 å r s b e r e t n i n g BILAG 1. MEDLEMMER AF BESTYRELSEN (MARTS 2002) ORGANISATIONSPLAN FOR DET EUROPÆISKE ARBEJDSMILJØAGENTUR AGENTURETS PERSONALE KNUDEPUNKTER OG NETVÆRKSPARTNERE KNUDEPUNKTERNES NETAKTIVITETER TEMACENTRE KONFERENCEDELTAGELSE BRUG AF WEBSTED OG MODTAGNE INFORMATIONSFORESPØRGSLER AGENTURETS PUBLIKATIONER PRESSEMEDDELELSER I FINANSIERINGSMIDLER 2000/ DET ÅRLIGE ARBEJDSPROGRAM FOR

5 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r FEM ÅRS ARBEJDSMILJØINDSATS FORORD AF FORMAND MARCEL WILDERS OG DIREKTØR HANS-HORST KONKOLEWSKY Der er sket meget i de fem korte år, der er gået, siden bestyrelsen vedtog sit første årlige arbejdsprogram i november I disse fem år har vi ikke alene skabt et effektivt netværk, der kan benyttes til at udveksle oplysninger og idéer med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet i EU s 15 medlemsstater, men også forbedret og uddybet vore tjenester, således at vi har kunnet tiltrække nye partnere uden for Europa. Vort mål, nemlig at oprette en global arbejdsmiljøportal understøttet af den seneste teknologi, er rykket nærmere, især i 2001, der var præget af store fremskridt. Også i 2001 blev der iværksat en lang række forskellige aktiviteter, hvoraf nogle havde til formål at konsolidere vore infrastruktur- og informationsressourcer, mens andre tog sigte på at bevidstgøre om de vigtigste arbejdsmiljøproblemer og fremme god praksis. Et af årets højdepunkter var udvidelsen af vort partnernet, som gav os mulighed for at udnytte den store mængde international viden og ekspertise, der er blevet samlet. F.eks. blev der i 2001 etableret forbindelse mellem førende arbejdsmiljøorganisationer fra Canada, Australien og EFTA (Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein) og ILO på den ene side og agenturet på den anden side via fælles websteder og andre initiativer. Vi har nu 21 internationale partnere, heriblandt vigtige arbejdsmiljøinstitutioner fra USA og Canada og vore oprindelige partnere i de 15 EU-medlemsstater. Inden udgangen af 2002 forventer vi at råde over knudepunkter i de 13 ansøgerlande, således at vi kommer til at dække i alt 34 lande. Drivkraften bag agenturets vækst er Internettet, som tillige giver agenturet mulighed for at nå et stadig større antal personer, der er involveret i arbejdsmiljøspørgsmål. Internettets værdi for nonprofitorganisationer som agenturet og mange af vore partnere er stor. Internettet er ideelt for geografisk spredte organisationer og har gjort det muligt for os hele døgnet rundt at samle og få del i store informationsmængder på tværs af grænserne. At efterspørgslen efter denne form for tjenester er stor, kan ses af, at over én million brugere besøgte agenturets websted i 2001 en stigning på 140 % i forhold til Den stigende efterspørgsel efter vore webbaserede tjenester kan bl.a. tilskrives to væsentlige forhold. For det første øgede vi mængden af informationer på nettet, som brugerne kan downloade, væsentligt, idet vi gav adgang til onlineversioner af alle vore offentliggjorte rapporter og etablerede hundreder af nye links med særlig fokus på god arbejdsmiljøpraksis. For det andet indførte vi nye interaktive tiltag, der gjorde det muligt for brugerne at udnytte informationer og idéer på kryds og tværs. Et godt eksempel er vort forum for god praksis, det første af sin art i Europa. Forumet supplerer vor stadig mere populære e-postnyhedstjeneste, OSHmail, der giver os mulighed for at orientere 4

6 abonnenter om væsentlige ændringer, f.eks. i lovgivningen. Vort ønske om at sikre større gennemsigtighed afspejles også i det særlige ekstranet, vi har oprettet for vore partnere, og som giver dem adgang til agenturets vigtigste interne dokumenter og onlinesamarbejde 24 timer i døgnet. Agenturet er imidlertid andet og mere end en portal for de seneste oplysninger om arbejdsmiljøspørgsmål. Med støtte fra vore knudepunkter i hver af de 15 EU-medlemsstater samt vore andre internationale partnere har vi infrastrukturen til at koordinere paneuropæiske initiativer, som ligger ud over, hvad de nationale arbejdsmiljøinstitutioner formår. Den Europæiske Arbejdsmiljøuge, som agenturet med stor succes har arrangeret de seneste to år, er et godt eksempel på dette og indgår nu som fast element i rækken af arbejdsmiljøkampagner. I 2001 fokuserede Den Europæiske Uge på arbejdsulykker. I 2002 vil vi koncentrere os om psykosociale risici, især arbejdsbetinget stress. Dette er et stadig mere udbredt problem for arbejdstagere i alle brancher, hvis løsning lægger beslag på store økonomiske ressourcer. Agenturet forventer at gøre en stor indsats for at oplyse om problemet og finde praktiske løsninger på det. Agenturets evne til at koordinere paneuropæiske initiativer som disse illustreres endvidere af de positive reaktioner på dets 4,5 mio. EUR store satsning på forebyggelse af ulykker. Indkaldelsen af forslag resulterede i over 400 ansøgninger om tilskud til at udvikle og formidle god praksis blandt små og mellemstore virksomheder. I alt 51 projekter blev fundet støtteegnede. Vi kan imidlertid ikke tillade os at hvile på laurbærrene, slet ikke i betragtning af de vedvarende arbejdsmiljøproblemer, der fortsat berører millioner af arbejdstagere i hele Europa. Som det fremgår af en forholdsvis ny evaluering af agenturets aktiviteter, er der sket store fremskridt i vor informationsudveksling og -formidling, men der er stadig plads til forbedringer, f.eks. i form af mere målrettede oplysninger og ydelser, der bedre opfylder de endelige brugeres behov. Dette er en ikke ubetydelig udfordring i betragtning af det store antal målgrupper (fra små firmaer til fagforeninger og store virksomheder samt uafhængige arbejdsmiljøkonsulenter). Men vi er fast besluttet på at tage udfordringen op så hurtigt som muligt. For at hjælpe os er vi ved at undersøge, hvorledes vi bedst kan kommunikere med vore målgrupper. Dette omfatter en gennemgang af de vigtigste brugergrupper for at finde frem til de mest hensigtsmæssige informationskanaler og -formater, der kan opfylde deres forskellige behov. Mere brugervenlige websteder er også under udvikling. For at inddrage brugerne endnu mere i vore aktiviteter og sikre en sammenhængende international kommunikationsstrategi, der tilfredsstiller alle vore partnere, overvejer vi tillige at oprette brugerpaneler, der kan teste de nye koncepter. På længere sigt håber vi at kunne udnytte vore partneres viden og færdigheder, således at vi kan spille en effektiv rolle i gennemførelsen af EU s kommende arbejdsmiljøstrategi. Et af hovedelementerne i denne strategi forventes at blive ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger som f.eks. pr-kampagner og bredere formidling af god praksis, hvilket vil sætte agenturet i en stærk position, således at det kan yde et positivt bidrag. I årets løb havde vi en række frugtbare drøftelser med EF om dette emne samt møder med forskellige generaldirektorater om en række andre spørgsmål. Vi håber i vor næste årsberetning at kunne berette om tilsvarende store fremskridt, som bygger på det fundament, der er lagt i de seneste fem år. I mellemtiden ønsker vi at takke arbejdsgiverrepræsentanten Christa Schweng for hendes glimrende indsats som formand for bestyrelsen i 2001, agenturets ansatte for deres engagement og vore knudepunkter og øvrige partnere for deres fortsatte støtte. å r s b e r e t n i n g 5

7 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r OVERSIGT OVER, AGENTURET OG ARBEJDER HVORDAN DETS PARTNERE Agenturet fungerer som en katalysator for udvikling, indsamling, analyse og udbredelse af information, der forbedrer arbejdsmiljøsituationen i Europa. Som en treparts-eu-organisation gør vi dette ved at samle repræsentanter for tre vigtige grupper af beslutningstagere i de enkelte EUmedlemsstater nemlig regerings-, arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Med en så bred vifte af partnere sikrer vi ikke blot et afbalanceret og upartisk perspektiv, vi ligger også inde med den kollektive ekspertise og viden i og uden for Den Europæiske Union. Nedenfor skitserer vi, hvordan vi stimulerer til samarbejde mellem disse vigtige aktører om at tackle de mest presserende arbejdsmiljøspørgsmål i Europa. Strategi og operationel ydeevne Bestyrelsen fastlægger agenturets mål og strategi, herunder prioriterede arbejdsmiljøområder, hvor der er behov for yderligere information eller aktivitet. Den mødes to gange om året og består af medlemsstatsrepræsentanter fra hver af de tre vigtige interessegrupper regeringer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt de tre repræsentanter for Europa- Kommissionen. Forretningsudvalget fører tilsyn med agenturets operationelle ydeevne. Det består af formanden og næstformændene samt en repræsentant og en yderligere deltager fra hver af ovennævnte interessegrupper og mødes fire gange om året. To repræsentanter for Kommissionen og et medlem udpeget af den spanske regering sidder ligeledes i forretningsudvalget. Direktøren er ansvarlig for agenturets daglige drift, herunder alle finansielle og administrative spørgsmål samt personalespørgsmål. Ekspertrådgivning om arbejdsmiljøspørgsmål, metoder og dataindsamling De tematiske netværksgrupper yder ekspertrådgivning om særlige arbejdsmiljøspørgsmål, som identificeres af bestyrelsen, og om, hvordan de nødvendige data og forskningsresultater kan indsamles. De evaluerer også dataene, når de er indsamlet og analyseret og inden deres udbredelse, og udfører herved kvalitetskontrol. Fire tematiske netværksgrupper bestående af ledende specialister inden for de enkelte områder blev operationelle i De beskæftiger sig med følgende temaer: overvågning af arbejdsmiljøet, arbejdsmiljøsystemer og -programmer, forskning i arbejde og sundhed samt god arbejdsmiljøpraksis. Som led i en revideret netværksstruktur vil to tematiske netværksgrupper blive operationelle i De skal beskæftige sig med god arbejdsmiljøpraksis/-systemer og -programmer samt forskning i arbejde og sundhed. Ekspertgrupper vil rådgive og støtte agenturet i forbindelse med overvågningen af arbejdsmiljøet, afviklingen af Den Europæiske Uge samt finansieringsordningen for SMV er. 6

8 Agenturets netværksstruktur Levering Ledelse Bistand Konsulenter Ekspertgrupper Europæiskertemacentre Medlemmer af de nationale netværk BESTYRELSE FORRETNINGSUDV. AGENTUR KNUDE- PUNKTER Internetgruppe Nationale redaktører Sektorkontaktgrupper Europæiske Uge-gruppe Tematisk netværksgruppe God praksis å r s b e r e t n i n g Tematisk netværksgruppe Forskning Dataindsamling og -analyse Temacentre forbinder konsortier af nationale arbejdsmiljøinstitutioner og har til formål at indsamle og analysere eksisterende europæiske, internationale og nationale data til støtte for nøgleområder i vort arbejdsprogram. Fire temacentre, der havde indgået kontrakt for maksimum tre år, afsluttede deres arbejde i For 2002 har agenturet etableret to»andengenerations«-temacentre, som skal beskæftige sig med følgende emner: god arbejdsmiljøpraksis/-systemer og -programmer forskning i arbejde og sundhed. Ad hoc-forskerteam fra førende akademiske og arbejdsmiljørelaterede institutioner indkaldes til at udføre særlige éngangsprojekter. Samordning og udbredelse af information 15 knudepunkter, ét i hver medlemsstat, samordner og udbreder information fra agenturet i deres respektive lande samt kommer med tilbagemeldinger og anbefalinger. Da de typisk er de førende arbejdsmiljøorganisationer i deres respektive lande, er de agenturets officielle repræsentanter på nationalt plan. De bidrager til udviklingen af agenturets informationstjenester og websted, der forbinder alle 15 knudepunkters og andres websteder. Der er også oprettet knudepunkter i de fire EFTAlande Schweiz, Island, Liechtenstein og Norge, ligesom der er ved at blive etableret sådanne knudepunkter i 13 ansøgerlande. Agenturets kontor ligger i Bilbao, Spanien, og har et multinationalt personale på for tiden ca. 45 ansatte. Det koordinerer udviklingen og udvekslingen af information på tværs af vort net, herunder vore knudepunkter samt partnere uden for EU, såsom internationale organisationer, og styrer informationsprojekterne. Webben og andre elektroniske værktøjer er de vigtigste kommunikationskanaler. Vore disseminationsaktiviteter støttes af to ekspertgrupper af internetspecialister og nationale redaktører. 7

9 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r ÅRETS HØJDEPUNKTER MÅLRETNING MOD SMV ER GENNEM FINANSIERINGSORDNING TIL FREMME AF GOD PRAKSIS Idéer til forbedring af sikkerheden på fiskerfartøjer og en oplysningskampagne om ulykkesrisici for slagtere var blot to af de projekter, der modtog støtte fra agenturets nye 5 mio. EUR store pulje til forebyggelse af ulykker for små og mellemstore virksomheder (SMV er). Under denne EU-finansierede ordning ydede agenturet tilskud på mellem EUR og EUR til initiativer, der kunne tilskynde til udvikling og fremme af god praksis blandt SMV er. Dette kunne ske enten gennem uddannelse, informationskampagner eller udvikling af effektive former for arbejdsmiljøpraksis med fokus på højtprioriterede risikoområder og højrisikosektorer. Der indkom over 400 støtteansøgninger, hvoraf 51 blev imødekommet, herunder 16 tværnationale og 35 nationale projekter. I november 2001 vedtog Europa-Parlamentet at støtte en yderligere tilskudsrunde i DEN GLOBALE PORTAL BLIVER UDVIDET Agenturets mål om at etablere sig som en global portal for udveksling af information og idéer om arbejdsmiljø rykkede nærmere, idet fem nye nationale websteder blev tilsluttet vort webbaserede netværk, som nu omfatter i alt 21 websteder. Med udgangspunkt i vore links til Nordamerika, der blev etableret i 2000 via et fælles EU-USAwebsted, skabte vi en link til Det Canadiske Arbejdsmiljøcenter. På den anden side af Stillehavet etablerede vi webforbindelse med Australiens Arbejdsmiljøstyrelse og stillede vore elektroniske publikationer til rådighed for Japans Arbejdsmiljøsammenslutning. Agenturet etablerede også forbindelse til ILO med en lang række nye links, som understregede agenturets stærke ønske om at etablere sig som verdens førende arbejdsmiljøportal. For at styrke vort europæiske netværk, som omfatter links til alle 15 EU-lande, gik websteder for 3 af EFTA-landene Island, Norge og Schweiz online. I 2002 vil vor europæiske netkapacitet blive 8

10 forøget, idet vi forventer, at der bliver etableret nationale websteder for de 13 ansøgerlande, hvoraf 10 får støtte i henhold til Phare-ordningen. Inden udgangen af 2001 havde 1,18 millioner brugere besøgt agenturets websted. Det er en stigning på 140 % i forhold til 2000 og et klart bevis for, at der er en betydelig efterspørgsel efter denne type portal. HJÆLP TIL EF TIL AT UDVIKLE EN NY ARBEJDSMILJØSTRATEGI Europa-Kommissionens planer om at lancere en ny arbejdsmiljøstrategi i 2002 tog fart, da agenturet medvirkede til at organisere en række workshops med en bred vifte af deltagere, hvor forskellige muligheder blev drøftet. På disse workshops fremhævede repræsentanter for regeringer samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer bl.a. behovet for en enklere og mere praktisk lovgivning, økonomiske incitamenter og en større fokusering på SMV er. Indsatsen for at løse de problemer, der netop er sat på dagsordenen, som f.eks. stressbetinget sygdom og forstyrrelser i bevægeapparatet, fik også høj prioritet. Disse og andre konklusioner og vedtagelser blev offentliggjort i to numre af agenturets nye Forum-publikation. Agenturet oprettede også en særlig webfacilitet med de seneste teorier om, hvorledes EF s strategi bedst kan fremmes, med bidrag fra en række forskellige grupper, herunder arbejdsmarkedets parter og EU s Økonomiske og Sociale Udvalg. å r s b e r e t n i n g INITIATIVER TIL AT FREMME GOD PRAKSIS TAGER FART Sløret blev løftet for en række nye initiativer til fremme af god arbejdsmiljøpraksis i Europa. På Internettet lancerede agenturet f.eks. nye tiltag om forebyggelse af ulykker og om sundhedssektoren med links til hundreder af eksempler på god praksis. Med bistand fra temacentrene etablerede agenturet over links til den praktiske arbejdsmiljøinformation på forskellige områder, f.eks. risikovurdering, implementeringsstrategier og informationsudbydere. For at sikre en fortsat høj informationskvalitet afholdt agenturet tillige en europæisk workshop om indførelse af god praksis med deltagelse af over 20 eksperter på dette område. Herudover uddeltes de årlige priser for god praksis til 17 europæiske virksomheder. I visse tilfælde havde disse virksomheder formået at nedbringe ulykkesfrekvensen med over 70 %, ofte gennem enkle og praktiske initiativer, der let vil kunne indføres i andre organisationer. Vindere af god praksis-priser 2001 Europa-Parlamentet 9

11 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r DEN EUROPÆISKE UGE SÆTTER FOKUS PÅ ARBEJDSULYKKER EUROPEAN WEEK OCTOBER 2001 SUCCESS IS NO ACCIDENT Agenturets indsats for at nedbringe antallet af arbejdsulykker i Den Europæiske Union, hvis antal er nået op på over 4,7 millioner om året, accelererede, da forebyggelse af ulykker blev temaet for Den Europæiske Arbejdsmiljøuge 2001, der blev afholdt i oktober under sloganet»nul arbejdsulykker«. Begivenheden omfattede hundreder af aktiviteter i hele Europa, lige fra en kampagne til at fremme forebyggelsen af faldulykker i Østrigs bygningsindustri over konkurrencer i Spanien til salget af tusinder af telefonkort med arbejdsmiljøugens logo i Italien. EUROPEAN WEEK FOR SAFETY AND HEALTH AT WORK European Agency for Safety and Health at Work TE EN-P For at støtte disse ordninger og bevidstgøre om betydningen af forebyggende foranstaltninger udgav agenturet over én million faktablade på 11 sprog, pressemeddelelser, plakater, postkort og andre medier. Agenturet oprettede endvidere et flersproget websted om forebyggelse af ulykker, som giver de seneste oplysninger om agenturets aktiviteter under arbejdsmiljøugen. I november samarbejdede agenturet med det belgiske EU-formandskab og Europa-Parlamentet om at tilrettelægge den konference, der skulle markere afslutningen af Den Europæiske Uge. Konferencen blev afholdt i Europa-Parlamentets lokaler i Bruxelles med deltagelse af 350 personer. Her drøftede førende europæiske beslutningstagere de største udfordringer i forbindelse med forebyggelse af ulykker i en arbejdsverden under forandring og opfordrede til at sætte arbejdsmiljø højt på EU s politiske dagsorden. NY MANUAL VISER VEJ TIL MERE EFFEKTIVE ARBEJDSMILJØKAMPAGNER Har De nogensinde tænkt over, hvorledes en oplysningskampagne skal tilrettelægges for virkelig at bevidstgøre om risikoen for glide- og faldulykker? Eller hvorledes en plakat skal udformes for at opmuntre ansatte til at vælge den bedste praksis, når de håndterer farlige kemikalier? Så finder De mange af svarene i agenturets nye manual om planlægning og gennemførelse af pr-kampagner»at få budskabet ud«. Ud fra de europæiske arbejdsmiljøaktørers erfaringer og ekspertise giver den 80 sider store manual en trinvis vejledning i planlægning og gennemførelse af vellykkede kampagner underbygget med case studies. Manualen forklarer ikke alene, hvorledes kampagneinitiativer skal planlægges, men giver også praktiske råd om formulering og fremstilling af pr-materiale, fra plakater og nyhedsbreve til pressemeddelelser og videoer. Flere tusinde eksemplarer af dokumentet er blevet udleveret til arbejdsmiljøorganisationer og -repræsentanter i hele Europa, og onlineudgaven er blevet downloadet over gange. 10

12 KNUDEPUNKTER I AKTION Vores knudepunkter sætter Arbejdsmiljøagenturet i stand til at formidle arbejdsmiljøinformation på EU-medlemsstatsplan. I det følgende gives en oversigt over nogle af deres aktiviteter i Ø S T R I G Det østrigske knudepunkt oplevede næsten en tredobling af antallet af besøgende på dets websted efter at have moderniseret dette for at gøre det mere brugervenligt og for i væsentlig grad at øge mængden og kvaliteten af indholdet. Da webstedet er udformet som en arbejdsmiljøportal, der følger samme strategi som agenturet, består de nye tilføjelser til webstedet i detaljerede og letforståelige oplysninger om arbejdsmiljørelateret lovgivning, forskningsdokumenter, en kalender over de kommende arrangementer samt links til andre arbejdsmiljøorganisationer. Webstedet blev præsenteret på en række forskellige konferencer, herunder Østrigs årlige arbejdsmiljøkongres (Forum Prävention). Næsten delegerede overværede en times onlinepræsentation af webstedet. å r s b e r e t n i n g B E L G I E N Under Den Europæiske Uge 2001 s afslutningsarrangement blev der på en række workshopper i Bruxelles fokuseret på et antal centrale spørgsmål inden for arbejdsmiljø. Disse omfattede bl.a. udfordringerne i forbindelse med forebyggelse af ulykker, nu hvor nye kontraktforhold som f.eks. outsourcing og fjernarbejde bliver mere almindelige, og hvordan man håndterer de risici, der er forbundet med en aldrende arbejdsstyrke, uden at virke diskriminerende over for denne stadig større og værdifulde gruppe. Stigningen i volden på arbejdspladsen var også genstand for opmærksomhed. En af de vigtigste konklusioner af workshopperne, hvor politiske beslutningstagere, arbejdsgivere og repræsentative organer var bragt sammen, var behovet for nytænkning mht. de traditionelle forebyggelsesmetoder samt tilskyndelse til en læringskultur omkring arbejdsmiljø, der allerede starter fra en tidlig alder for at gøre det mindre industri- eller beskæftigelsesspecifikt og mere personcentreret. D A N M A R K Arbejdsmiljøinstituttet gik sammen med dens arbejdsmarkedspartnere om at lancere en omfattende kampagne til fremme af 30 forskellige værktøjer til forebyggelse af ulykker på arbejdspladsen. Kampagnen blev understøttet af en række undervisningshæfter, som dækkede 10 brede emner. Disse varierede fra»sikkerhedsledelse og -politik«til»identificering af risici«,»beredskab i krisesituationer«og»sikkerhedsprogrammer med medarbejderinvolvering«. For at henlede virksomhedernes opmærksomhed på kampagnen blev der sendt plakater og andet kampagnemateriale ud til mere end virksomheder. Materialerne kan downloades fra adressen 11

13 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r F I N L A N D Den finske regering har med støtte fra agenturets nationale knudepunkt lanceret et nyt, ambitiøst nationalt program for at opnå verdens laveste arbejdsulykketal. Helt konkret har det fireårige program til hensigt at sikre, at antallet og omfanget af arbejdsulykkerne hvert år mindskes ved at tilskynde organisationer i både den offentlige og den private sektor til at indarbejde de højeste sikkerhedsstandarder i alle deres processer, lige fra de strategiske beslutninger på ledelsesplan til aktiviteterne på produktionsplan. For at opnå dette gennemføres programmet på tre planer. For det første vil nationale organer arbejde sammen for i stil med agenturets strategi at indsamle og udbrede eksempler på bedste praksis. For det andet vil de enkelte nationale organisationer forbedre kvaliteten og kvantiteten af arbejdsmiljøundervisningen, styrke arbejdsmiljømyndighedernes rolle og investere kraftigere i forskning. Endelig vil arbejdspladserne være nødt til at udvikle de praktiske færdigheder til at gennemføre og bibeholde højere standarder på alle niveauer, fra øverst til nederst, og udvise engagement heri. F R A N K R I G I løbet af Den Europæiske Uge blev der i Frankrig afholdt et dusin store arrangementer, hvor hundredvis af organisationer fik lejlighed til at udveksle information og idéer til, hvordan man kan tilskynde til højere sikkerhedsstandarder. Næsten 400 medlemmer af det franske udvalg om hygiejne, sikkerhed og vilkår på arbejdspladsen (CHSCT) mødtes f.eks. for at drøfte risici forbundet med kemikalier, vejtrafik og midlertidig beskæftigelse. Der blev desuden afholdt fem regionale møder i Nordfrankrig for små og mellemstore virksomheder, hvor man fokuserede på disse virksomheders arbejdsmiljøforpligtelser og forebyggende foranstaltninger. T Y S K L A N D Der er blevet oprettet en hurtigt voksende database over god praksis inden for arbejdsmiljø på det tyske knudepunkts websted. Databasen, der dækker alle arbejdsmiljøområder, og som er let at anvende, indeholder allerede 89 eksempler på god praksis, og dette tal forventes at fordobles i løbet af det kommende år. 12

14 G R Æ K E N L A N D Over små og mellemstore virksomheder i Grækenland har deltaget i et undervisningsprogram inden for sikkerhed, som blev gennemført på nationalt plan af erhvervsuddannelsescentre. Programmet, der kvalificerer små og mellemstore virksomheder med lave erhvervsmæssige risici til selv at udføre sikkerhedsingeniøropgaver, har til hensigt at give arbejdsgiverne et overblik over deres ansvar, risici på arbejdspladsen og bedste praksis. Det dækker fem områder: arbejdsmiljølovgivning, fysiske og kemiske stoffer, personligt beskyttelsesudstyr, skærme og arbejdsbetingede forstyrrelser i bevægeapparatet. Der afholdes lignende seminarer for de enkelte ansatte, der skal fungere som deres virksomheds sikkerhedsingeniør. I R L A N D Irland førte»sikker by«-kampagner i fem mindre byer med omkring indbyggere, hvor arbejdsmiljømyndigheden ikke havde fast tilholdssted. De lokale repræsentanter for de små og mellemstore virksomheder, arbejdstagergrupperne og andre opinionsdannere i området, herunder pressen og politiet, var inviteret med henblik på at klarlægge de lokale behov, og der blev afholdt seminarer, workshopper og foredrag, hvor disse behov blev behandlet. De mest populære arrangementer var foredrag om stress, mobning, ergonomi, byggesektoren og især kundernes og andres forpligtelser i henhold til bestemmelserne. Foredragene om glide-, snuble- og faldulykker var også populære blandt hotelejere og detailhandlere. å r s b e r e t n i n g I T A L I E N Det italienske knudepunkt havde satset kraftigt på aktiviteterne i Den Europæiske Uge for at skabe offentlig omtale af vigtigheden af ulykkesforebyggelse i Italien, idet der særlig blev fokuseret på det lokale plan. Da knudepunktet både samarbejdede med det italienske permanente nationale rådgivende udvalg om arbejdsmiljø, regionale afdelinger og arbejdsmarkedsparter, lykkedes det at stimulere en bred vifte af aktiviteter. Arrangementerne varierede fra et»arbejdsmiljødemonstrationslokale«ved en konference i Modena til en præsentation af forebyggende værktøjer på en konference i Rom. Herudover blev der sammen med en række brochurer om forebyggelse af ulykker i forskellige sektorer fordelt tusindvis af telefonkort med Den Europæiske Uges logo og slogan. 13

15 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r L U X E M B O U R G De ansatte i de små og mellemstore virksomheder og pengeinstitutterne i Luxembourg kan nu vurdere, hvor udsatte de er for ulykker på arbejdspladsen fra deres egne skriveborde. Det luxembourgske knudepunkt har udarbejdet en»risikovurderings«-cd-rom for hver af disse virksomhedsgrupper. Cd-rommen er udformet som et simpelt trin for trin-spørge- og svarskema, og der er allerede uddelt over eksemplarer af cd-rommen. Cd-rommen til de små og mellemstore virksomheder, som blev udarbejdet i samarbejde med Luxembourgs håndværksråd, henvender sig til virksomheder inden for byggesektoren og træ-, metal- og bilindustrien og dækker hovedrisiciene inden for disse områder. Modstykket, der henvender sig til bankvirksomhederne, fokuserer på potentielle kontorspecifikke ergonomiske problemer som f.eks. sidde- og skærmposition og er baseret på råd fra lægespecialister. Begge parterne bag cdrommen håndværksrådet og lægeeksperterne spillede en vigtig rolle i promoveringen af disse værktøjer. N E D E R L A N D E N E En række omfattende forbedringer på det nederlandske websted har medvirket til, at det ifølge uafhængige undersøgelser er blevet landets førende portal for arbejdsmiljøinformation. De væsentligste forbedringer bestod bl.a. i to nye onlinekataloger, hvor den ene indeholder en liste og oversigter over de 200 førende arbejdsmiljøwebsteder i Nederlandene, og den anden beskriver de vigtigste arbejdsmiljødatabaser på verdensplan. Det nederlandske knudepunkt tilføjede også en fortegnelse over nationale nyhedsbreve, tidsskrifter og andre arbejdsmiljørelaterede publikationer til sit websted og opførte flere oplysninger om arbejdsmiljøets tilstand i forskellige sektorer i landet. P O R T U G A L I Portugal spillede fire fjernsynsreklamer i den bedste sendetid en afgørende rolle i oplysningskampagnen for, hvor vigtigt det er at forebygge ulykker. De fire reklamer blev forevist under Den Europæiske Uge og tog sigte på at fremme sikkerhedsstyring, undervisning, behovet for medarbejdernes engagement i forebyggelsesprogrammer samt retskrav, idet man fokuserede på de fire områder, hvor hyppigheden og omfanget af ulykkerne er højest. Disse områder var landbruget, byggesektoren, fiskerisektoren og virksomheder, der læsser varer ad mekanisk vej. Det portugisiske knudepunkt uddelte som en del af sine aktiviteter i forbindelse med Den Europæiske Uge desuden priser og certifikater for god praksis til virksomheder med effektive strategier for forebyggelse af ulykker. 14

16 S P A N I E N Omkring arbejdsmiljøeksperter og repræsentanter fra virksomheder, arbejdstagergrupper og andre organisationer deltog i den 12. nationale arbejdsmiljøkongres, XII Congreso Nacional de Seguridad y Salud en el Trabajo, som blev afholdt i Valencia den november. Kongressen var organiseret af»instituto Nacional de Seguridad e Higiene en el Trabajo«(det spanske knudepunkt) og fokuserede på anvendelsen af den spanske lov nr. 31/1995 om forebyggelse af risici på arbejdspladsen. Det spanske knudepunkt, der finansielt støttes af Arbejdsmiljøagenturet, gik også sammen med et antal nationale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer om at trykke og distribuere en million eksemplarer af den spanske udgave af folderen»læg ikke krop til hvad som helst«. Samtidig blev der med fremskridtene inden for onlineinformation udarbejdet en engelsk version af det nationale websted. S V E R I G E å r s b e r e t n i n g Det svenske knudepunkt og dets tresidede netværk organiserede en række seminarer i forskellige dele af Sverige om forebyggelse af ulykker, hvor der blev fokuseret på systematisk arbejdsmiljøstyring. Nogle netværkspartnere lancerede også store kampagner, hvoraf en henvendte sig til sikkerhedsdelegerede. D E T F O R E N E D E K O N G E R I G E Omkring britiske organisationer deltog i aktiviteterne under Den Europæiske Uge, og det var således det største arbejdsmiljøarrangement i Europa initiativet, der blev ledet af Det Forenede Kongeriges knudepunkt, medførte, at antallet af anmodninger om informationspakker steg til det seksdobbelte i forhold til det foregående år, fra til På samme baggrund steg antallet af besøg på den britiske sundheds- og sikkerhedsmyndigheds websted til det firedobbelte ( ) i løbet af året. 15

17 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r 1. ETABLERING AF FORBINDELSER AGENTURETS INFORMATIONSNETVÆRK Organisationer i EU og i resten af verden råder over uanede mængder information om arbejdsmiljø. Et af agenturets højeste prioriteter er at etablere en global portal for udveksling og formidling af denne viden, især via Internettet. I 2001 rykkede dette mål nærmere, idet vi knyttede tættere forbindelser med institutioner i Europa og i andre af verdens regioner. EVALUERINGEN VISER VEJEN Af en uafhængig evaluering af agenturets resultater i de første fire år fremgår det, at vi har gjort store fremskridt med at etablere vort informationsnetværk og lancere en bred vifte af aktiviteter. Evalueringsrapporten indeholder dog også en række anbefalinger med henblik på yderligere forbedringer, herunder: forbedring af kommunikationen og indførelse af en mere effektiv tilbagemeldingsordning styrkelse af netværket af nationale knudepunkter udvikling af agenturets strategiske ledelse. Som nævnt andetsteds i denne publikation begyndte agenturet i løbet af 2001 at følge op på disse anbefalinger. Endvidere er evalueringsrapporten sammen med svarene fra agenturets vigtigste interesseorganisationer blevet sendt til Europa-Kommissionen, som er ansvarlig for revisionen af forordningen om oprettelse af agenturet. FORBINDELSEN MELLEM KNUDEPUNKTER, TEMACENTRE OG TEMATISKE NETVÆRKSGRUPPER STYRKES Agenturets knudepunkter, som styrer de nationale informationsstrømme for os inden for EU, er typisk den førende arbejdsmiljøorganisation i de respektive lande og udgør kernen i vor strategi. For at sikre, at de holder sig på forkant med udviklingen på arbejdsmiljøområdet, og at den nationale prioritering bliver afspejlet i EU s informationsinitiativer, vedtog man at etablere et nyt netværk med virkning fra Dette er en del af agenturets reaktion på anbefalingerne i evalueringsrapporten og vil medføre tættere forbindelser med såvel vore temacentre som vore tematiske netværksgrupper (se afsnittet Oversigt over, hvordan agenturet og dets partnere arbejder, hvor disse organisationers roller forklares). CEMENTERING AF AGENTURETS FORBINDELSER TIL DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER Vi fortsatte med at udvikle vore forbindelser med Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, der er centrale arbejdsmiljøaktører i Europa. F.eks. afholdt agenturet i 2001 sammen med det svenske formandskab og Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold en workshop for at hjælpe Kommissionen med at formulere en arbejdsmiljøstrategi for Fællesskabet for Også Europa- Parlamentet, Det Økonomisk og Sociale Udvalg samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i EU 16

18 deltog. Af vigtige konklusioner fra workshoppen, som blev offentliggjort i agenturets nye Forum-serie, kan nævnes behovet for enklere og mere opdateret lovgivning, større fokusering på SMV er, øget vægt på at integrere arbejdsmiljødimensionen i andre politikområder, brugen af økonomiske incitamenter for at anvende god praksis samt anerkendelse af nye risici som f.eks. stress. Vi oprettede tillige en særlig webfacilitet»eu-strategi«, som samler bidrag fra forskellige grupper, herunder arbejdsmarkedets parter og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Vort samarbejde med Generaldirektoratet for Energi og Transport og med Eurostat som led i arbejdsmiljøugen resulterede i to nye faktablade om forebyggelse af færdselsulykker, hvori tunge køretøjer er indblandet, og om de seneste arbejdsrelaterede ulykkesstatistikker. Agenturet promoverede også mere aktivt sine publikationer over for Kommissionens generaldirektorater og nåede ud til en bredere gruppe af beslutningstagere. Vi havde stor succes med vore rapporter Arbejdsmiljø som faktor i markedsføring og indkøb og Arbejdsmiljø og beskæftigelsesegnethed. Efter fremlæggelsen af disse rapporter for enheden vedrørende virksomheders sociale ansvar under GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold blev vi f.eks. inviteret til at medvirke ved organiseringen af et seminar om virksomhedernes sociale ansvar og arbejdsmiljøet. I seminaret deltog Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og EU s arbejdsmarkedsparter, og konklusionerne blev offentliggjort i agenturets Forum-serie og anvendt som input til Kommissionens grønbog om virksomhedernes sociale ansvar. Agenturet fremlagde tillige konklusionerne fra rapporten om beskæftigelsesegnethed for Direktoratets enhed vedrørende invaliditet og senere for EU s Gruppe på Højt Plan Vedrørende Invaliditet. Herudover fremlagde vi eksempler på god praksis taget fra rapporterne for GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforholds»Peer Review«-gruppe vedrørende god praksis. å r s b e r e t n i n g Agenturet præsenterede også nogle af sine resultater for GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforholds»forum for dialog mellem arbejdsmarkedets parter i Europa«, Kommissionens konference om»social- og arbejdsmarkedspolitik: investering i kvalitet«og det belgiske EU-formandskabs konference om»virksomhedernes sociale ansvar på EU s politiske dagsorden«. Vi rettede også henstillinger til GD for Forskning med henblik på det kommende sjette EU-rammeprogram baseret på vor rapport om arbejdsmiljøforskning behov og prioritering. STØBNING AF GRUNDLAGET FOR EN VIRKELIG GLOBAL PORTAL Agenturets indsats for at samle den viden og knowhow, de internationale arbejdsmiljørelaterede institutioner råder over, tog fart med oprettelsen af en række vigtige nye links til vort websted. I Europa er agenturets nationale websteder for tre af de fire EFTA-lande Island, Norge og Schweiz nu i funktion. Siden december 2001 har alle fire EFTA-lande tillige deltaget som observatører i knudepunktsmøderne. Inden midten af 2002 forventer vi også at have nationale websteder online for de 13 ansøgerlande, hvoraf 10 modtager Phare-støtte. Uden for Europa skal især nævnes de nye links til Canadas Arbejdsmiljøcenter og Australiens Nationale Arbejdsmiljøstyrelse. I lighed med det fælles EU-USA-websted, der blev oprettet i 2000, skaffer disse elektroniske links oplysninger på regeringsplan og på nationalt og regionalt plan om arbejdsmiljørelaterede emner, hvilket væsentligt forbedrer vore data om god praksis mv. Agenturets mål, nemlig oprettelse af en global portal, rykkede væsentligt nærmere, da vi etablerede et fælles websted med ILO. Takket være ILO s samarbejde fik vi herved føjet en lang række nye links til vort websted. Hertil kommer, at vore publikationer nu er tilgængelige på den japanske Arbejdsmiljøsammenslutnings websted, endnu et eksempel, der viser, at vi er fast besluttet på at etablere pan-globale forbindelser og udveksle information uden for Europas grænser. 17

19 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r DET NYE EKSTRANET GIVER PARTNERNE EN STØRRE INDSIGT Adgang til mange af agenturets vigtige interne dokumenter og anden information er blot nogle af de fordele, vore netværkspartnere nu har af agenturets nye ekstranet, det såkaldte OSHANET. Dette system, som vil øge agenturets gennemsigtighed, er under indfasning og forventes at være fuldt operationelt i

20 UDVIKLING AF VIDEN 2. INFORMATIONSPROJEKTER Hvis politiske beslutningstagere og specialister skal kunne træffe de rigtige afgørelser, er det af vital betydning, at de modtager information af høj kvalitet, herunder eksempler på god praksis. Agenturet trækker på den ekspertise, vore temacentre og andre partnere i vort paneuropæiske netværk råder over, og formidler den nødvendige information vedrørende fire prioriterede områder god arbejdsmiljøpraksis, forskning i arbejde og sundhed, arbejdsmiljøsystemer og -programmer samt arbejdsmiljøovervågning. å r s b e r e t n i n g GOD ARBEJDSMILJØPRAKSIS Temacentre vedrørende god praksis udvider databasen: Agenturets tre temacentre vedrørende god praksis omfattende forstyrrelser i bevægeapparatet, stress på arbejdspladsen og farlige stoffer øgede i deres tredje og sidste leveår informationsmængden på vort websted. Med temacentrenes hjælp etablerede agenturet over links til information af høj kvalitet om en lang række arbejdsmiljøemner. Knudepunkternes nationale websteder fik også øget antallet af links til oplysninger om god praksis i For at konsolidere vor viden om god praksis gav agenturets bestyrelse grønt lys for oprettelsen af et»andengenerations«-temacenter om god praksis i 2002 (herunder systemer og programmer). Under ledelse af det finske Arbejdsmiljøinstitut vil temacentret samle 13 førende arbejdsmiljøinstitutioner fra 9 medlemsstater. Weblinks vedrørende forebyggelse af ulykker: Som led i vore aktiviteter i forbindelse med Den Europæiske Uge oprettede vi en ny webfacilitet med links til information om materiale vedrørende forebyggelse af ulykker på andre europæiske og internationale websteder, herunder medlemsstaternes websteder. Sundhedssektoren: Agenturet lancerede endvidere et»a-z«-websted for sundhedssektoren med over 500 links til godkendt arbejdsmiljøinformation. Webstedet tager særlig sigte på personer, der spiller en rolle på arbejdsmiljøområdet, f.eks. medlemmer af hospitalernes arbejdsmiljøudvalg, og giver arbejdsmiljøinformation vedrørende sundhedssektoren, herunder hospitaler, klinikker og plejehjem. Vi planlægger at gennemføre en undersøgelse af brugerne af dette websted i flere medlemsstater i Priser for god praksis: 17 virksomheder fra forskellige steder i Europa fik tildelt agenturets priser for god praksis i 2001 og yderligere 5 fik rosende omtale. De initiativer, der udløste priserne, strakte sig fra en handlingsplan udarbejdet af en spansk producent af maskinkomponenter, som resulterede i et 70 % fald i glide-, snuble- og faldulykker, til en oplysningskampagne om sikkerhed rettet mod Belgiens fiskerflåde. De 22 eksempler på god praksis, som blev udvalgt blandt de 65 eksempler, der indgik i konkurrencen, blev offentliggjort i en håndbog, og vinderne modtog deres priser under afslutningskonferencen for Den Europæiske Uge, der fandt sted i november i Europa-Parlamentet. Kampagnemanual: For at hjælpe organisationer med at køre oplysningskampagner vedrørende arbejdsmiljø og andre kampagner mere effektivt, har vi udarbejdet en markedsføringsmanual. Publikationen indeholder bl.a. eksempler på, hvorledes pressemeddelelser skal udformes, og 19

21 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r hvorledes plakater og andet materiale produceres, alt sammen baseret på de erfaringer, der er opnået af kampagneeksperter fra EU. Andre initiativer: Den europæiske workshop om formidling af information om god praksis havde deltagelse af 27 eksperter på dette område, som skulle finde måder, hvorpå udvekslingen af denne type information kunne forbedres. Processen blev fremmet af lanceringen i februar af agenturets onlineforum for god praksis. Der blev også arbejdet videre med planer om at etablere en ny informationstjeneste vedrørende arbejdsmiljøgodkendelse af virksomheder, entreprenører og produkter. FORSKNING I ARBEJDE OG SUNDHED Forskning af høj kvalitet er afgørende for gennemførelsen af en effektiv arbejdsmiljøpolitik og -praksis. Agenturets temacenter om forskning i arbejde og sundhed gjorde i sit tredje og sidste leveår væsentlige fremskridt. Det er meningen, at en ny rapport om forskning i nye former for kontraktforhold og de arbejdsmiljømæssige implikationer heraf skal offentliggøres i første halvår Herudover har temacentret undersøgt en række spørgsmål i forbindelse med temaet for Den Europæiske Uge forebyggelse af ulykker herunder: ulykker i en arbejdsverden under forandring ulykker og beskæftigelsesegnethed opgørelse over de socioøkonomiske omkostninger ved arbejdsrelaterede ulykker. Temacentret har tillige etableret over 450 nye links til arbejdsmiljørelaterede websteder. For at sikre, at agenturet udnytter internettets forskningsmuligheder fuldt ud, organiserede vi en workshop om onlinedataindsamling. Beslutningen om at oprette et»andengenerations«-temacenter om forskning, som blev truffet på bestyrelsens møde i november, styrker vor indsats på dette væsentlige område. Under ledelse af Frankrigs Nationale Arbejdsmiljøinstitut (INRS) samler temacentret 11 institutter for arbejdsmiljøforskning fra 10 medlemsstater. ARBEJDSMILJØSYSTEMER OG -PROGRAMMER Arbejdsmiljø og beskæftigelsesegnethed: Af en ny rapport fra agenturet fremgår det for første gang klart, hvorledes arbejdsmiljøforanstaltninger kan hjælpe med at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed. På grundlag af 26 case studies i 13 europæiske lande fremhæver rapporten Arbejdsmiljø og beskæftigelsesegnethed: programmer, praksis og erfaringer betydningen af en proaktiv tilgang til spørgsmålet og informerer om de vellykkede ordninger, der er blevet indført. Ordningerne omfatter initiativer med henblik på indretning af arbejdspladser, således at disse egner sig til ansatte, der vender tilbage efter sygdom, samt programmer vedrørende forebyggelse af ulykker for ældre ansatte. Programmer for forebyggelse af ulykker: En undersøgelse af 26 europæiske programmer for forebyggelse af ulykker har vist, at både ledelse og ansatte må inddrages i indsatsen for at reducere antallet af arbejdsulykker, at der er behov for at gribe ind ved risikokilden, og at der er indført systemer for overvågning af ulykker. Resultaterne af undersøgelsen, som bygger på nationale og sektorielle tiltag samt virksomhedsinitiativer, er behandlet i agenturets nye rapport om nedbringelse af ulykker på arbejdspladsen. Andre initiativer: På messen og konferencen Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin (A+A) i Düsseldorf, verdens største arbejdsmiljømesse, arrangerede agenturet sammen med konferencens arrangører, BASI, en række workshops om bl.a. nye arbejdsmiljøstrategier og god praksis i forbindelse med forstyrrelser i bevægeapparatet. En ny publikation om styresystemer på arbejdsmiljøområdet er under udarbejdelse og forventes offentliggjort i

22 ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING Tidligt på året afsluttede agenturet sin pilotundersøgelse af arbejdsmiljøsituationen i Europa med offentliggørelsen af en rapport om situationen i de fire EFTA-lande. Undersøgelsen gav ikke alene det første samlede billede af arbejdsmiljøsituationen i Europa, men fremhævede også vanskelighederne ved at sammenligne arbejdsmiljødata på tværs af grænserne. I løbet af året blev undersøgelsen evalueret på grundlag af feedback fra agenturets knudepunkter, nationale netværk, eksperter og endelige brugere, og resultaterne blev offentliggjort på agenturets websted. Som et led i opfølgningen af undersøgelsen har agenturet indvilliget i at udarbejde en opgørelse over eksisterende systemer for arbejdsmiljøovervågning i medlemsstaterne i 2002 og drøfte modeller for et fremtidigt europæisk system for arbejdsmiljøovervågning. I mellemtiden fik den overordnede rapport om arbejdsmiljøsituationen tildelt en pris for høj kvalitet fra Den Europæiske Informationssammenslutning. ORDNING FOR FOREBYGGELSE AF ULYKKER FOR SMV ER 51 virksomheder og andre organisationer modtog støtte til at udvikle projekter for forebyggelse af ulykker for små og mellemstore virksomheder (SMV er). Den nye ordning, der koordineres af agenturet og finansieres af Europa-Kommissionen med 5 mio. EUR, skal tilskynde til at udvikle og udveksle eksempler på god praksis. Projekterne, som blev udvalgt af en europæisk bedømmelseskomité på grundlag af knudepunkternes evalueringer af over 400 deltagende projekter, omfattede 16 tværnationale og 35 nationale aktiviteter. Disse strakte sig fra initiativer til at forbedre sikkerheden på fiskerfartøjer til en oplysningskampagne med henblik på forebyggelse af ulykker hos slagtere. å r s b e r e t n i n g 21

23 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r 3. FORMIDLING AF VIDEN INFORMATIONSTJENESTER Viden om, hvorledes erhvervssygdomme og arbejdsulykker, som fortsætter med at ligge på et højt niveau i Europa, skal bekæmpes, eksisterer allerede. Udfordringen ligger i at bevidstgøre om disse risici og effektivt formidle løsninger. Dette afspejles i den stadig større vægt, agenturet lægger på kommunikation, især via Internettet, et medie, der er meget velegnet til at udveksle information i et så stort og mangfoldigt geografisk område som Europa. KAMPAGNER OG ARRANGEMENTER Den Europæiske Uge 2001: For andet år i træk afholdt agenturet en vellykket arbejdsmiljøuge i oktober Temaet var arbejdsulykker. Arbejdsmiljøugen, der havde sloganet»nul ulykker«blev kraftigt promoveret i hele Europa og støttet af mere materiale og flere værktøjer end nogensinde før. Materialet omfattede over én million faktablade på 11 sprog, pressemeddelelser, plakater, postkort og andre medier. Vi oprettede endvidere et flersproget websted om forebyggelse af ulykker med de nyeste oplysninger om agenturets aktiviteter i årets løb. Den afsluttende konference blev arrangeret i samarbejde med det belgiske EU-formandskab og Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og fandt sted i Europa-Parlamentet i Bruxelles i slutningen af november Konferencen, som havde 350 deltagere, gav førende europæiske beslutningstagere lejlighed til at drøfte de store politiske udfordringer og bevidstgøre om arbejdsulykker i en arbejdsverden under forandring. Blandt talerne var Anna Diamontopoulou, kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender; Laurette Onkelinx, belgisk vicepremierminister og minister for beskæftigelse og lige muligheder; James Provan, næstformand for Europa-Parlamentet; og Odile Quintin, generaldirektør for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold. Udstillinger: Agenturet samarbejdede for første gang med EU s forlag EUR-OP om en stand på messen Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin (A+A) i Düsseldorf, verdens største arbejdsmiljømesse. Agenturet havde endvidere en stand på Spaniens 12. nationale arbejdsmiljøkongres i Valencia. INTERNETTET OG ANDRE ELEKTRONISKE MEDIER Webbaserede initiativer: Vi fortsatte konsolideringen af vor internetkapacitet gennem en bred vifte af aktiviteter. Disse strakte sig fra et særligt websted for Den Europæiske Uge 2001 over lanceringen af nye webfaciliteter vedrørende sundhed, forebyggelse af ulykker og SMV er til et onlineforum for god praksis, det første af sin art i Europa. Besøgende på dette forum kan lægge deres spørgsmål, svar, kommentarer og meddelelser på en flersproget»opslagstavle«. Agenturet føjede endvidere hundreder af nye links til hovedwebstedet, herunder links til websteder for fem nye lande (Australien, Canada, Island, Norge, Schweiz) samt ILO. For yderligere at forbedre vort websted gennemførte vi en onlineundersøgelse og modtog over 600 svar, hvoraf mange indeholdt værdifulde tilbagemeldinger og anbefalinger, som der vil blive taget hensyn til ved videreudviklingen af vort websted. Et af resultaterne er, at vi allerede har etableret en ny søge- og oversættelsesfacilitet, der 22

24 letter adgangen til information. Vi lancerede endvidere et nyt ekstranet for at forbedre kommunikationen mellem agenturet og vore netværkspartnere. OSHmail: Vi bekræftede vor forpligtelse til at levere tidstro elektroniske nyhedsopdateringer ved at producere fem udgaver af OSHmail, vort e-post-nyhedsbrev, som udsendes til over abonnenter. OSHmail tilbyder de seneste nyheder om agenturet og arbejdsmiljørelaterede aktiviteter på såvel EU-plan som internationalt plan. Videoer: Vor video om god praksis vedrørende forebyggelse af forstyrrelser i bevægeapparatet, som blev produceret for at støtte Den Europæiske Uge 2001, blev produceret på 11 sprog og distribueret i alle europæiske lande. TRYKTE PUBLIKATIONER Selv om elektroniske kommunikationskanaler er kernen i vor kommunikationsstrategi på længere sigt, har trykte publikationer stadig betydning, især når man skal nå ud til målgrupper uden let adgang til nettet. Publikationerne i 2001 omfattede: Informationsrapporter: Der blev udgivet tre informationsrapporter i papirformat og på webben, mens yderligere to rapporter blev lagt ud på nettet som arbejdsdokumenter. De vigtigste af de dækkede emner var arbejdsmiljø og beskæftigelsesegnethed, arbejdsmiljøkampagner og programmer for forebyggelse af ulykker. Faktablade: Der blev produceret ni faktablade, herunder to i partnerskab med GD for Energi og Transport samt Eurostat. Forum: To numre af vor nye publikation, Forum, blev udsendt, og yderligere fem er under udarbejdelse. Forum, som udgives på fire sprog, behandler emner af stor betydning for agenturets netværk og arbejdsmiljøaktører i almindelighed. Allerede behandlede og kommende emner omfatter arbejdskvalitet samt ulykker og beskæftigelsesegnethed. Tidsskrifter: Fjerde nummer af agenturets Magazine fokuserede på arbejdsulykker, mens det femte nummer der forventes at udkomme i begyndelsen af 2002 vil koncentrere sig om arbejdsbetinget stress. Nyhedsbreve: Der blev udgivet to 16-siders numre af agenturets nyhedsbrev. Årsberetning: Årsberetningen for 2000 blev trykt på engelsk og udkom på cd-rom på 11 sprog. Pressemeddelelser: Over 20 pressemeddelelser blev udsendt til journalister i hele Europa for at bevidstgøre om de vigtigste arbejdsmiljørisici og -løsninger samt orientere om agenturets arrangementer og publikationer. For at markere femårsdagen for agenturet i slutningen af 2001 producerede vi et publikationskatalog og en cd-rom indeholdende oplysninger om alle agenturets hidtidige publikationer. å r s b e r e t n i n g UDVIKLING AF KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN For at forbedre kommunikationen samarbejder agenturet med knudepunktsnettet om at udarbejde en revideret kommunikationsstrategi baseret på resultaterne af en undersøgelse af brugernes kommunikationsbehov, som efter planen skal gennemføres i begyndelsen af

25 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r 4. ADMINISTRATIVE AKTIVITETER I 2001 omstrukturerede agenturet sin administration, således at afdelingerne blev mere specialiserede, og udvidede sit personale og sin juridiske tjeneste. INFRASTRUKTUR OG ALMINDELIGE TJENESTEGRENE På grund af pladsmangel lejede agenturet yderligere 230 kvadratmeter lokaler i nabobygningen, Gran Vía 35, til brug for møder. Herved blev der frigjort arealer i bygningen Gran Vía 33, som blev indrettet til arbejdspladser. Ved udgangen af 2001 optog agenturet et areal på kvadratmeter (1 600 i Gran Vía 33 til kontorbrug og 400 i Gran Vía 35 til mødebrug). For at kunne efterleve fællesskabsbestemmelserne for tildeling af kontrakter holdt agenturets Rådgivende Udvalg for Indkøb og Kontrakter to møder for at revidere og afgive en udtalelse om kontrakter, der medførte omkostninger på over EUR. ØKONOMISK FORVALTNING CUBIC- og SINCOM 2-systemerne benyttes fortsat til bogføring og budget- og økonomisk forvaltning. Agenturet indførte endvidere systemer for overvågning af udgifter. Agenturets budget for 2001 blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT L 207 af ) og på agenturets websted. Budgettet viste følgende indtægtskilder: Indtægtskilder Beløb (EUR) EF-tilskud ( 1 ) Den spanske regering Den baskiske regionalregering Vizcaya amt I alt ( 1 ) Inklusive finansieringsordning for SMV er (5 mio. EUR). 24

26 Udgifterne fordelte sig således: Afsnit III (driftsudgifter) Afsnit I (personale) Afsnit II (bygninger, udstyr) Af de 12,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, der var til rådighed i 2001, var ca. 94 % udnyttet ved årets udgang. I marts 2001 meddelte agenturets bestyrelse direktøren decharge for gennemførelse af 1999-budgettet. Desuden har Revisionsretten gennemført sin årlige revision af agenturets årsregnskaber for 2000 og opnået en rimelig sikkerhed for, at»årsregnskabet for det regnskabsår, der endte den 31. december 2000, er pålideligt, og at de tilgrundliggende transaktioner som helhed er lovlige og rigtige«. å r s b e r e t n i n g PERSONALELEDELSE I 2001 udviklede personalestrukturen sig, idet fem midlertidigt ansatte forlod agenturet, mens der blev rekrutteret seks nye midlertidigt ansatte og seks lokalt ansatte. Agenturet blev endvidere udvidet med tre udstationerede nationale eksperter og to hjælpeansatte. Ved udgangen af 2001 var personalesituationen følgende: Kategori Mænd Kvinder I alt Midlertidigt ansatte (A) Midlertidigt ansatte (B) Midlertidigt ansatte (C) Hjælpeansatte (A) Hjælpeansatte (B) Udstationerede nationale eksperter Lokalt ansatte I alt

27 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r Alder UK 19 % S 4 % A 2 % D 9 % DK 4 % NL 4 % E 43 % I 2 % F 11 % FIN 2 % Arbejdsmiljøudvalget holdt flere møder i årets løb for at drøfte sikkerheds- og beredskabsplanlægning samt en række foranstaltninger til at forbedre arbejdsmiljøet. En evakueringsøvelse blev gennemført med tilfredsstillende resultat. 87 % af personalet modtog uddannelse i 2001, primært i it og sprog. Endvidere blev der afholdt en række temadage for personalet vedrørende bl.a. evalueringsrapporter, kvalitetsprocesstyring, gruppearbejde, processtyring samt de EU-rammer og internationale rammer, der er relevante for agenturet. IT-STYRING Agenturets it-infrastruktur blev forbedret i 2001, bl.a. ved at opgradere hardware og hukommelse, for at kunne tilbyde adgang til webben 24 timer i døgnet. Udvikling på andre områder: I 2001 indførte agenturet»business objects«-software med henblik på udarbejdelse af rapporter på grundlag af data fra forskellige Oracle-databaser. Over e-breve blev sendt og modtaget. 26

28 Help-desken besvarede interne forespørgsler og løste problemerne på mindre end 12 minutter i gennemsnit. Det interne telekommunikationssystems kapacitet og ydeevne blev forbedret, idet der bl.a. blev indført fjernstyret kommunikation med Kommissionen. DOKUMENTSTYRING I 2001 fortsatte agenturet med at forbedre sit dokumentstyringssystem. Forbedringerne omfattede: indførelse af et dokumentregistrerings- og håndteringssystem (Adonis). I årets løb blev der registreret modtagne og afsendte postforsendelser koordinering af centralarkivets database indeholdende filer (svarende til 60 hyldemeter papirfiler) styring af biblioteket opretholdelse af agenturets arbejdsmiljødokumentationscenter og herunder public servicefunktioner. å r s b e r e t n i n g 27

29 ÅRSBERETNING 2000 BILAG

30 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r BILAG 1. MEDLEMMER AF (MARTS 2002) BESTYRELSEN Agenturets bestyrelse består af repræsentanter for hver af de 15 medlemsstaters regeringer og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt tre repræsentanter for Europa-Kommissionen. Endvidere indbydes der fire observatører to fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og en fra henholdsvis ETUC og Unice. Regeringsrepræsentanter Medlem Land Suppleant Dr E.-E. Szymanski Østrig Dr G. Breindl M. Heselmans Belgien J.-M. de Coninck J. Jensen Danmark M. Bergulf M. Hurmalainen Finland J. Kallio M. Boisnel Frankrig J. Guigen A. Horst Tyskland Dr K.-H. Grütte A. Christodoulou Grækenland M. Pissimissi T. Beegan Irland Dr S. Wood Afventer officiel udnævnelse Dr M.T. Ferraro Italien Dr G. Rocca-Ercoli P. Weber Luxembourg N. Welter Afventer nyt navn Portugal E.R. Leandro L. Fernández Sánchez Spanien A. L. Sánchez Iglesias Dr B. Remaeus Sverige B. Barrefelt Næstformand H.C.V. Schrama Nederlandene H. Middelplaats M. Draper Det Forenede Kongerige A.J. Lord Afventer officiel udnævnelse 30

31 Arbejdsgiverrepræsentanter Medlem Land Suppleant C. Schweng Østrig H. Brauner Formand (marts 2001-nov. 2001) A. Pelegrin Belgien K. de Meester T. Jepsen Danmark T. P. Nielsen J. Ahtela Finland J. Forss Dr P. Thillaud Frankrig Dr P. Levy R. Lehr Tyskland T. Holtmann Afventer officiel udnævnelse Afventer officiel udnævnelse E. Tsamoussopoulos Grækenland E. Zimalis T. Briscoe Irland K. Enright å r s b e r e t n i n g F. Giusti Italien M. Fregoso Afventer nyt navn Luxembourg Dr F. Metzler M.M. Pena Costa Portugal J.L. Barroso P. Teixidó Campás Spanien F. Manzano Sanz Afventer officiel udnævnelse E. Jannerfeldt Sverige A. Lind Afventer officiel udnævnelse C.C. Frenkel Nederlandene J.J.H. Koning Dr J. Asherson Det Forenede Kongerige Dr D. White 31

32 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r Arbejdstagerrepræsentanter Medlem Land Suppleant A. Heider Østrig R. Czeskleba M. Vandercammen Belgien H. Fonck Afventer officiel udnævnelse J.T. Rasmussen Danmark J.-K. Frederiksen Afventer officiel udnævnelse R. Perimäki-Dietrich Finland R. Työläjärvi M. Sedes Frankrig J.-C. Bodard Afventer officiel udnævnelse M. Schröder Tyskland R. Konstanty Afventer officiel udnævnelse D. Politis Grækenland S. Drivas F. Whelan Irland S. Cronin C. Stanzani Italien L. Benedettini A. Giardin Luxembourg M. Goerend L.F. Do Nascimento Lopes Portugal J. Dionisio M. Díaz Spanien A. Carcoba S. Bergström Sverige B. Sjöholm Afventer officiel udnævnelse Afventer officiel udnævnelse M. Wilders Nederlandene A. Woltmeijer Formand Afventer officiel udnævnelse (nov nov. 2002) O. Tudor Det Forenede Kongerige T. Mellish Afventer officiel udnævnelse Afventer officiel udnævnelse 32

33 Europa-Kommissionen Medlem O. Quintin Afventer nyt navn generaldirektør GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold Suppleant M. Oostens J. P. Van Gheluwe GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender GD for Erhvervspolitik og Arbejdsmarkedsforhold J. R. Biosca de Sagastuy C. Alexopoulou GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold og Arbejdsmarkedsforhold Næstformand å r s b e r e t n i n g Observatører Medlem R.-P. Bodin Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene Mr. E. Verborgh Suppleant M. Boisnel Bestyrelsesformand, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene N. Waltke V. Corman Unice CNPF M. Sapir ETUC 33

34 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r BILAG 2. ORGANISATIONSPLAN ARBEJDSMILJØAGENTUR FOR DET EUROPÆISKE Bestyrelse Forretningsudvalg Direktør Administration Netværk Information og kommunikation Programmer og kampagner Økonomi Regnskab Personale Almindelige anliggender Dokumentation Netværksstyring Informationsteknologi SMVordning Strategisk planlægning Internet intra-/ekstranet Publikationer Arrangementer Europæisk uge Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøsystemer og -programmer God arbejdsmiljøpraksis Forskning i arbejde og sundhed Overvågning af arbejdsmiljøet 34

35 DIREKTIONEN Hans-Horst Konkolewsky (DK), direktør Irune Zabala (E), sekretær NETVÆRK BILAG 3. ANSATTE I DET EUROPÆISKE ARBEJDSMILJØAGENTUR (PR. 1. MARTS 2002) Finn Sheye (DK), projektleder Alun Jones (UK), projektleder Somers Fry (S), projektleder William Cockburn (UK), assisterende projektleder Ingemar Sternerup (S), kontorchef Estibaliz Martinez (E), sekretær Dagmar Radler (D), sekretær å r s b e r e t n i n g INFORMATION OG KOMMUNIKATION Andrew J. Smith (UK), afdelingsleder, programleder Anton Verplanke (NL), informationsleder (elektronisk information) Marta Urrutia (E), projektleder Paola Piccarolo (I), assisterende informationsleder Lila Adib (F), medansvarlig leder af ekstranet Celia Fairbrother (UK), assisterende informationsleder Hella Skoruppa (D), webredaktør Antoine Sierra (F), kontormedarbejder Raúl Serna (E), internetassistent Gorka Moral (E), webmaster Maria José Urquidi (E), sekretær Mónica Azaola (E), sekretær 35

36 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r ARBEJDSMILJØ Christa Sedlatschek (A), afdelingsleder, programleder Markku Aaltonen (FIN), projektleder Christina Roberts (UK), projektleder Tim Tregenza (UK), projektleder Elke Schneider (A), projektleder Sarah Copsey (UK), assisterende projektleder Mónica Vega (E), sekretær Usua Uribe (E), sekretær PROGRAMMER OG KAMPAGNER Françoise Murillo (F), projektleder Eberhard Nies (D), projektleder Pascale Turlotte (F), administrativ medarbejder Marta de Prado (E), maskinskriver ADMINISTRATION Joan M. Pijuan (E), afdelingsleder, chef for ressourceforvaltningen Elena Ortega (E), juridisk rådgiver Raúl Fresneña (E), assisterende it-chef Jane Davey (UK), assisterende finanschef Eva Coria (E), regnskabsfører Caroline Georges (F), assisterende personalechef Ana Dominguez (E), dokumentalist Jens Engelhardt (D), kontormedarbejder Alexandre Herte (B), kontormedarbejder Mari Carmen de la Cruz (E), administrativ medarbejder Xabier Altube (E), it-assistent Estibaliz Vidart (E), sekretær Berta Lejarza (E), maskinskriver 36

37 KNUDEPUNKTER OG BILAG 4. NETVÆRKSPARTNERE Der er 15 knudepunkter, et for hver medlemsstat, som varetager koordinering og formidling af oplysninger fra agenturet inden for de enkelte lande, og som sikrer feedback og afgiver henstillinger. Typisk er disse knudepunkter den ledende nationale arbejdsmiljøorganisation i de respektive lande, og de er agenturets officielle repræsentant på nationalt plan. De bidrager til udviklingen af agenturets informationstjenester og websted, som forbinder alle 15 knudepunkters websteder. I de seneste år er agenturets netværk vokset og omfatter nu knudepunkter i de fire EFTA-lande og EU-ansøgerlandene samt internationale partnere i Australien, Canada, USA og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). å r s b e r e t n i n g EU-Landenes knudepunkter ØSTRIG Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit Sektion IX, Zentral-Arbeitsinspektorat Favoritenstrasse 7 A-1040 Wien Kontaktperson: Martina Häckel-Bucher Fax (43-1) E-post: martina.haeckel-bucher@bmwa.gv.at BELGIEN Ministere de l Emploi et du Travail c/o Administration de la sécurite du travail Rue Belliard 51 B-1040 Bruxelles Kontaktperson: Willy Imbrechts Fax (32-2) E-post: willy.imbrechts@meta.fgov.be DANMARK Arbejdstilsynet Landskronagade 33 DK-2100 København Kontaktperson: Per Malmros Fax (45) E-post: pm@arbejdstilsynet.dk FINLAND Ministry of Social Affairs and Health Department for Occupational Safety and Health PO Box 536 FIN Tammerfors Kontaktperson: Erkki Yrjänheikki Fax (358-3) E-post: erkki.yrjanheikki@stm.vn.fi 37

38 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r FRANKRIG Ministère de l Emploi et de la Solidarité DRT/CT quai André-Citroën F Paris Cedex 15 Kontaktperson: Robert Mounier-Vehier Fax (33) E-post: robert.mouniervehier@drt.travail.gouv.fr TYSKLAND Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung Mauerstraße D Berlin Kontaktperson: Reinhard Gerber Fax (49-30) E-post: re.gerber@bma.bund.de GRÆKENLAND Ministry of Labour and Social Security General Directorate of Working Conditions and Health Centre of Occupational Health and Safety (K.Y.A.E.) Pireos 40 GR Athen Kontaktperson: Elizabeth Galanopoulou Fax (30-1) E-post: kyae@compulink.gr IRLAND Health and Safety Authority 10 Hogan Place Dublin 2 Irland Kontaktperson: Pat O Halloran Fax (353-1) E-post: path@hsa.ie ITALIEN Istituto Superiore per la Prevenzione e Sicurezza del Lavoro Head of Documentation, Information and Education Department Via Alessandria 220 E I Rom Kontaktperson: Sergio Perticaroli Fax (39) E-post: perticaroli.doc@ispesl.it LUXEMBOURG Inspection du Travail et des Mines Directeur Boîte Postal 27 L-2510 Luxembourg Kontaktperson: Paul Weber Fax (352) E-post: paul.weber@itm.etat.lu NEDERLANDENE Ministry for Social Affairs and Employment Division Working Conditions Postbus LV Den Haag Nederlandene Kontaktperson: Nora Kuyper Fax (31-70) E-post: nkuyper@minszw.nl PORTUGAL Instituto de Desenvolvimento e Inspecção das Condições de Trabalho Direcção de Servicos de Prevenção de Riscos Profissionais Avenida da República 84, 5º Andar P Lissabon Kontaktperson: Maria Manuela Calado Correia Fax (351) E-post: osha@idict.gov.pt 38

39 SPANIEN Instituto Nacional de Seguridad e Higiene en el Trabajo c/torrelaguna 73 E Madrid Kontaktperson: Margarita Lezcano Nuñez Fax (34) E-post: subdireccioninsht@mtas.es SVERIGE Arbetsmiljöverket S Solna Kontaktperson: Elisabet Delang Fax (46-87) E-post: arbetsmiljoverket@av.se DET FORENEDE KONGERIGE Health & Safety Executive Room 318, Daniel House Stanley Precinct Bootle L20 3TW Det Forenede Kongerige Kontaktperson: Sandie Brown Fax (44) E-post: UK.FocalPoint@hse.gsi.gov.uk LIECHTENSTEIN Amt für Volkswirkschaft Gerberweg 5 FL-9490 Vaduz Kontaktperson: Günther Wanger Fax (423) E-post: Guenther.Wanger@avw.llv.li NORGE Direktoratet for Arbejdstilsyn Fridtjof Nansens vei 14 N-0032 Oslo Kontaktperson: Nils-Petter Wedege Fax (47) E-post: nils-petter.wedege@arbeidstilsynet.dep.nr. SCHWEIZ SECO-Staatssekretariat für Wirtschaft Ressort Arbeit und Gesundheit Stauffacherstrasse 101 CH-8004 Zürich Kontaktperson: Maggie Graf Fax (41) (1) E-post: Maggie.Graf@seco.admin.ch å r s b e r e t n i n g Knudepunkter i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) ISLAND Administration of Occupational Safety and Health Bildshofdi 16 IS-110 Reykjavik Kontaktperson: Asa Asgeirsdottir Fax (354) E-post: asa@ver.is EFTA S SEKRETARIAT 74, rue de Trèves B-1150 Bruxelles Kontaktperson: Anne Camilla Hilton Fax (32-2) E-post: Anne.Camilla.Hilton@efta.int 39

40 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r Knudepunkter i ansøgerlandene BULGARIEN Ministeriet for Beskæftigelses- og Socialpolitik Departementet for»arbejdsmiljø«2 Triaditza Street BG-1051 Sofia Kontaktperson: Vladimir Baroutchiev Fax (359-2) E-post: safety@mlsp.government.bg CYPERN Arbejdstilsynsdepartementet Ministeriet for Beskæftigelse og Social Sikring 12 Apellis str. CY-1480 Nicosia Kontaktperson: G.M. Sideras Fax (357-2) E-post: roc.dli@cytanet.com.cy DEN TJEKKISKE REPUBLIK Departementet for Arbejdsmiljø og Arbejdsvilkår Beskæftigelses- og Socialministeriet Na Poricnim pravu 1 CZ Praque 2 Kontaktperson: Daniela Kubickova Fax (420-2) E-post: kubickovad@mpsv.cz ESTLAND Beskæftigelsesdepartementet Socialministeriet St. Gonsiori 29 EE-0100 Tallinn Kontaktperson: Tiit Kaadu Fax (372) E-post: tiit.kaadu@sm.ee UNGARN OMMF Det Ungarske Arbejdstilsyn Margit krt. 85 H-1024 Budapest Kontaktperson: András Békés Fax (36-1) /94 15 E-post: ommf@ommf.hu LETLAND Statens Arbejdstilsyn Krisjana Valdemara iela 38 LV-1010 Riga Kontaktperson: Janis Berzins Fax (371) E-post: vad@vdi.lv LITAUEN Republikken Litauens Statslige Arbejdstilsyn Algirdo street 19 LT-2006 Vilnius Kontaktperson: Nerita Sot Fax (370-2) E-post: nerita@vdi.lt MALTA Ministeriet for Socialpolitik Arbejdsmiljømyndigheden 118/1222 St Ursula Street Valletta Malta Kontaktperson: Mark Gauci Fax (356) E-post: mark.gauci@gov.mt POLEN Teknologi og Implementering Det Centrale Arbejdsbeskyttelsesinstitut i Warsawa ul. Czerniakowska 16 PL Warsawa Kontaktperson: Wiktor Marek Zawieska Fax (48-22) , E-post: wikli@ciop.pl eller oinip@ciop.pl 40

41 RUMÆNIEN Det Nationale Institut for Arbejdsbeskyttelse General Budisteanu str. Nr. 15, sect. 1 RO Bucharest Kontaktperson: Mihaela Soviani Tripcovici Fax (40-1) E-post: mihaela.tripcovici@fxro DEN SLOVAKISKE REPUBLIK Beskæftigelses-, Social- og Familieministeriet Departementet for Phare og anden udlandsbistand Spitalska 4-6 SK Bratislava Kontaktperson: Elena Globanová Fax (421-2) E-post: globanov@employment.gov.sk SLOVENIEN Beskæftigelses-, Familie- og Socialministeriet Departementet for»arbejdsmiljø«kotnikova 5 SLO-1000 Ljubljana Kontaktperson: Tatjana Petricek Fax (386) E-post: Tatjana.Petricek@gov.si TYRKIET Ministeriet for Beskæftigelse og Social Sikkerhed Generaldirektoratet for Arbejdsmiljø Inönü Bulvan, I Blok, nr. 42, Kat. 4 TR-Emek Ankara Kontaktperson: Vedat Reha Mert Fax (90-312) E-post: calisisg@calisma.gov.tr Internationale netværkspartnere AUSTRALIEN National Occupational Health and Safety Commission (NOHSC) GPO Box 1577 Canberra ACT 2601 Australien Kontaktperson: Robin Steward Crompton Fax (61-2) E-post: rsc@nohsc.gov.au CANADA Canadian Centre for Occupational Health and Safety (CCOHS) 250, Main Street East Hamilton ON L8N 1H6 Canada Kontaktperson: J.K. Abeytunga Fax (1-905) E-post: abey@ccohs.ca USA The Occupational Safety and Health Administration (OSHA) Policy Directorate, Room N , Constitution Avenue Washington D.C. De Forenede Stater Kontaktperson: Jacquelyn DeMesme-Gray E-post: Jacquelyn.Gray@osha-nr.osha.gov, rsc@nohsc.gov.au DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATION»Safe Work«-programmet 4, rue du Morillons CH-1211 Genève 22 Kontaktperson: Jukka Takala Fax (41-2) E-post: takala@ilo.orgmailto:rsc@nohsc.gov.au å r s b e r e t n i n g 41

42 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r BILAG 5. OVERSIGT OVER I 2001 KNUDEPUNKTSNETVÆRKET Medlemsstat Netværkspartnere Arbejdsmarkedsparter i netværket Netværksmøder Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Grækenland Irland Italien Luxembourg Nederlandene Portugal Spanien Sverige Det Forenede Kongerige I alt

43 TEMACENTRE I forordningen om agenturets oprettelse defineres temacentrene som institutioner, som vil kunne samarbejde med agenturet om visse emner af særlig interesse, og som således vil kunne fungere som temacentre i nettet. De udpeges af bestyrelsen for en given periode efter en udvælgelsesprocedure. Temacentrene er sammenslutninger af ekspertinstitutioner/-organisationer bestående af en ledende organisation og flere partnerorganisationer fra forskellige medlemsstater, der bistår agenturet ved gennemførelsen af visse dele af dets arbejdsprogram. Fire temacentre, som var oprettet for en periode på højst tre år, afsluttede deres arbejde i Agenturet har for 2002 oprettet to andengenerationstemacentre vedrørende: forskning i arbejde og sundhed god arbejdsmiljøpraksis/systemer og programmer. BILAG 6. å r s b e r e t n i n g TEMACENTRE VEDRØRENDE FORSKNING I ARBEJDE OG SUNDHED Ledende organisation: INRS Centre de Lorraine Avenue de Bourgogne B.P. 27 F Vandoeuvre Cedex Deltagende organisationer: National Institute of Occupational Health (NIOH/AMI) Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Allgemeine Unfallversicherungsanstalt (AUVA) Adalbert-Stifterstrasse 65 A-1200 Wien Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin (BAuA) Federal Institute of Occupational Safety and Health Friedrich Henkel Weg 1-25 D Dortmund 43

44 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r Berufsgenossenschaftliches Institut für Arbeitssicherheit (BIA) Institute of occupational safety of the German Institutions for statutory accident insurance and prevention Alte Heerstrasse 111 D Sankt Augustin Finnish Institute of Occupational Health (FIOH) Tyoterveyslaitos Topeliuksenkatu 41aA FIN Helsinki Health and Safety Laboratory (HSL) Broad Lane Sheffield S3 7HQ Det Forenede Kongerige Instituto Nacional de Seguridad e Higiene en el Trabajo (INSHT) c/torrelaguna 73 E Madrid Istituto Superiore per la Prevenzione e la Sicurezza del Lavoro (ISPESL) Via Alessandria 220 E I Rom Occupational Safety and Health Institute of Ireland (OSHII) Block S NUI Galway Campus Galway Irland PREVENT Rue Gachard, 88 BTE 4 B-1050 Bruxelles TNO Work and Employment Polarisavenue 151 PO Box As Hoofddorp Nederlandene TEMACENTRE VEDRØRENDE GOD PRAKSIS, SYSTEMER OG PROGRAMMER Koordinerende organisation: Finnish Institute of Occupational Health (FIOH) Tyoterveyslaitos Topeliuksenkatu 41aA FIN Helsinki Partnerorganisationer: National Institute of Occupational Health (NIOH/AMI) Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København 44

45 Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin (BAuA) Federal Institute of Occupational Safety and Health Friedrich Henkel Weg 1-25 D Dortmund Hellenic Institute for Health and Safety at Work (ELINYAE) Liosion Str. 143 & Theirsiou Str. 6 GR Athen EUROGIP 55, rue de la Fédération F Paris Faculdade de Ciencias e Tecnologia da Universidade Nova de Lisboa/Seccao de Ergonomia do DEMI (Dep. En. Mecanica e Industrial) (FCT/UNL) Quinta da Torre P Caparica å r s b e r e t n i n g Health and Safety Laboratory (HSL) Broad Lane Sheffield S3 7HQ Det Forenede Kongerige Istituto Superiore per la Prevenzione e la Sicurezza del Lavoro (ISPESL) Via Alessandria 220 E I Rom Instituto Sindical de Trabajo, Ambiente y Salud (ISTAS) c/almirante, 3º pta. 4 E Valencia Institute of Work, Health, and Organisations University of Nottingham (I-WHO) University of Nottingham Business School, Jubilee Campus, Wollaton Rd. NG8 1BB Nottingham Det Forenede Kongerige Kooperationsstelle Hamburg Besenbinderhof 60 D Hamburg PREVENT Rue Gachard, 88 BTE 4 B-1050 Bruxelles Robens Institute, University of Surrey University of Surrey EIHMS Guildford, Surrey GU2 5XH Det Forenede Kongerige 45

46 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r TNO Work and Employment Polarisavenue 151 PO Box As Hoofddorp Nederlandene 46

47 BILAG 7. DELTAGELSE I KONFERENCER I »Seguridad y Salud Laboral. Una Perspectiva Europea«, Andorra, 19. januar »Work Life 2000 Quality in Work«, Malmø (Sverige), januar Arbejdsmiljøkonference organiseret af skolen for industriingeniører i Bilbao (Spanien), 25. januar »Projecting Safety in the Public Administration. Technical Progress and New Work Organization«, Rom (Italien), 26. januar CEEP-seminar om»public services and services of general economic interest: a strategy for enlargement«, februar 2001 Bruxelles 6.»Social and labour market policies: Investing in Quality«, Bruxelles (Belgien), 23. februar »5th International Congress on Work Injuries Prevention, Rehabilitation and Compensation 2nd Australian National Workers Compensation Symposium«, Adelaide (Australien), marts Ekspertworkshop om»data Collection and Internet Developments on OSH Research Information«, Sankt Augustin (Tyskland), 21. marts Workshop om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen inden for rammerne af udvidelsen, Luxembourg, 2. april »National Conference on Occupational Safety and Health European Symposium on the Promotion of Health in South European Countries«, Siracusa (Italien), 6. april Spansk senatshøring i det særlige udvalg for forebyggelse af erhvervsmæssige risici, Madrid (Spanien), 18. april Workshop om»quality at Work. A Future Community Strategy for Safety and Health at Work«, Bilbao (Spanien), april Åbningsceremoni i anledning af Den Europæiske Uge 2001, Lissabon, Portugal, 3. maj Workshop om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, Bilbao (Spanien), 7. maj Deusto University Instituto de Estudios Europeos, Bilbao (Spanien), 8. maj Ekspertseminar om»changing World of Work and Accidents at Work«(Det ændrede arbejdsmarked og arbejdsulykker), Bruxelles, 9. og 10. maj »II Salón Nacional de la Prevención de Riesgos Laborales en la Construcción«, Pontevedra, 10. maj møde i Det Rådgivende Udvalg maj 2001 Luxembourg »Internationaler Kongress für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin«A+A2001, Düsseldorf (Tyskland), maj 2001 å r s b e r e t n i n g 47

48 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r 20.»International Health and Safety Conference«, Birmingham, Det Forenede Kongerige, maj Den amerikanske sammenslutning af sikkerhedsingeniører (ASSE) konference og udstilling:»safety 2001: Advancing the EH&S Profession«, Anaheim (EEUU), juni Den anden europæiske konference for de europæiske netværk til fremme af sundheden på arbejdspladsen, juni Arbejdsliv og EU-udvidelse, Aske (Sverige), juni Møde om handicap i Gruppen på Højt Plan bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, Bruxelles (Belgien), 9. juli NEF-kongres 2001 (Nordisk ergonomiforening), Tammerfors (Finland), 3. september Konference:»For a Better Quality of Work«, Bruxelles (Belgien), 20. september Åbningskonference for Den Europæiske Uge, Firenze (Italien), 21. september Conseil professionnel Services de Santé (EUROFEDOP), Luxembourg, 21. september Master i»prevención y Protección de Riesgos Laborales«organiseret af OISS, Madrid (Spanien), 9. oktober »Corporate Social Responsibility and Work Health Seminar«, Bruxelles (Belgien), 19. oktober »SALVSLABORIS 3ª Conferencia Europea sobre Políticas de Seguridad y Salud en la Empresa«, Madrid (Spanien), 22. oktober Workshop om»accidentes y Condiciones de Trabajo, Conocer para Mejorar«, Cuenca (Spanien), 23. oktober Kongres:»Stolper-, Rutsch-, und Sturzunfälle«, Hennef (Tyskland), 24. oktober De baltiske arbejdsmiljønetværks 7. årlige møde Helsingfors, november »II Congreso de la Asociación Española de Ergonomía«, Bilbao (Spanien), 9. november Konference: Dansk Arbejdsmiljøselskab, København (Danmark), 13. november »XII Congreso Nacional de Seguridad y Salud en el Trabajo«, Valencia (Spanien), november Afslutningsarrangement for Den Europæiske Uge, Bruxelles (Belgien), november »Quality at Work«, Bruxelles, 24 november GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold sektordialogudvalgenes forum, Bruxelles (Belgien), 23. november Den første konference om arbejdsmiljø i teknisk uddannelse og erhvervsuddannelse, Strasbourg (Frankrig), november Virksomhedens sociale ansvar på den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, Bruxelles (Belgien), 27. november Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, Luxembourg, 29. november Workshop:»Responsabilidad Social de las Empresas«, Bilbao (Spanien), 11. december »Jornada Técnica: Amianto y Salud«, Oviedo, 11. december National konference:»the Prevention of Occupational Accidents«, Budapest (Ungarn), 13. december

49 BILAG 8. BRUG AF WEBSTED OG MODTAGNE INFORMATIONSFORESPØRGSLER I 2001 BRUG AF WEBSTED ANTAL BESØG PR. MÅNED Statistikken omfatter agenturets og de 15 medlemsstaters websteder å r s b e r e t n i n g Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

50 D e t E u r o p æ i s k e A r b e j d s m i l j ø a g e n t u r DE 10 HYPPIGST DOWNLOADEDE PUBLIKATIONER I PDF-FORMAT I 2001 (i alt = ) Rapport: Health and safety campaigning Faktablad: Facts 13 Successful management to prevent accidents EN Antal downloadede publikationer Samlet rapport: State of OSH Rapport: Work related stress Facts 14: Preventing work-related slips, trips and falls EN Nyhedsbrev: News 8 EN Rapport: Data to describe the link between OSH and employability Rapport: OSH in marketing and procurement Sammenfattende rapport: State of OSH EN 0 Tidsskrift: Magazine 3: Preventing Work-related MSD's EN MODTAGNE INFORMATIONSFORESPØRGSLER OPGJORT EFTER EMNE SAMMENLIGNING Dec-01 Dec-00 0 Ulykker/SMV'er Publikationer (Information) Lovgivning på EU-plan Publikationer om agenturet Andet Specifikt arbejdsmiljøproblem Lovgivning på nationalt plan Almindelige oplysninger om agenturet Almene oplysninger Finansiering Statistikker Kongresser/seminarer Undervisning/Uddannelse Publikationer (ej agentur) Websted Information om EUinstitutioner Besøg hos agenturet 50