7. Naar höe og korn høsten er, da skal fogden tillige med ladefogderne og tilsiunsmændene

Transkript

1 Instruction For Ridefogeden Hans Adolph Høeg, hvorledis hand sig ved sin nu antagne tieniste, paa Ulstrup, Himmestrup og Wiscum gaarde forholde skall. 1. Skal hand gaa de andre folk for med it got Eksempel, baade udi Troeskab og flittighed, og føre et skikkeligt Levnet, saa at mand kand have Aarsag at være fornöyet med samme, og maa hand ej være borte fra gaarden, uden hand er udj herrskabets ærinde, ellers skal hand jevnlig drage til Himmestrup og Wiscum, saa at folkene der ingen tid kand vide sig si(kk)er for ham, og lige saavel ser til ved de gaarde som ved Ulstrup, at ladefogeden og de andre folk giöre deris tieniste, med Troeskab og flittighed, saa at alting gaar ræt og skikkelig til. 2. Skal hver morgen og aften holdes Bøn for sambtl: folkene paa Ulstrup udj fogdens (K)ammer, og hvem som icke indfinder sig til Bön, skal give til fattige hver gang til straf 1 Mark, som skal kortis i deris Lön. 3. Med ild og lius skal havis goed opsiun, og maa ej brugis lius udj laderne heller staldene, icke heller der smögis toback eller skydes paa gaarden, paa det ingen ulycke (som Gud naadelig forbyde) skal komme deraf, skulle nogen fordriste sig til at giøre det, skal fogden strax give det til kiende, at de skyldige derfor kand blive straffet, ellers skal altid være ved gaarden en liden haandløgte med glass udj og en laas for, som skal brugis i høyfornød(s) tilfælde at gaa i ladegaards huussene med, paa det mand derved (ne)st Guds hielp kand være forwaret, saa skal og sees efter at Ildstæderne paa gaarden holdes ved magt, og idet mindste 2de gange om aaret lade dem feye. 4. Skal hand holde folkene til at lucke dörre og Portene, saa vel for laden som for gaarden om aftenen i rætte tiide, og ved Ulstrup skal Nöglene bæris ind om aftenen i hans kammer, hvor ladefogeden om morgenen igien, skal hendte dem, og maa ingen af folkene være ude af gaarden om natten, uden de(t) er i herrskabets ærinde, hvis hand enten skulle fornemme sligt, eller anden u-troeskab hos nogen af dem, da maa fogden ingenlunde dölge det, men hand skal straxen igien give herrskabet det til kiende, at de skyldige kand blifve straffet, og andre i deris sted igien antaget, som vil og skal være troe og flittig i herrskabets tieniste, og i saadan fald holdis de skyldige deris lön inde til vidre ordre, dersom og sag- er af dend importance, da skal de skyldige arresteris og ved lov og ræt forfølgis, dog skal mig først derom givis udförlign Relation. 5. Huusene saavel paa lade som paa borge gaarden maa hand ej lade forfalde, men hand

2 skal (immer) beflitte sig paa, at de holdis ved lige, med dend ringeste belastning, skee kand, dog intet at lade opbygge eller nedbryde eller nogen stoer Reparation forretage, uden forhengaaende min skrift(g): ordre og befaling; ellers skal hand hver aar i rætte tiide för hoe og korn indkommer tillige med tilsiunsmændene eftersee hvad der fattes paa Tag, Tömmer eller i andre maader, som nødvendig (v)il repareris, og naar det er skeed, skal fogden til mig indgive Specification, hvad til samme Reparation behövis med forslag hvorledes det med mindste belastning kand skee, og derpaa erwarte vidre ordre, mens skulle jeg paa de Tiider ej være i landet eller i Riget at ordre kunde betids gives, og det ickun bestoed af en ringe dog fornöden Reparation, da tillades ham (ded) at giöre med allermindste bekostning skee kand, og straxen ved skrivelse at give til kiende hvad der er giort, og hvad bekostning derpaa er anvendt, som af vedkommende skal attesteres. 6. Med gaardens sæd og aufling, skal hand tillige med ladefogderne og tilsiunsmændene have goed opsiun, at det aarlig udj rætte Tiide bliver dreven, jorden til gavns giödes og besaaes, marken og engene indluckis og holdis udj freed for böndernis bæster og fæmon, det korn som skal bruges til sæden skal tagis af det beste, og reeniste korn, som findes ved gaardene, og udleveris med strögmaal til ladefogderne og tilsiunsmændene, som skal strax (følge) ad marken dermed, og lade det saae, som forsvarligt kand være, (hvis) som lefnis fra sæden skal igien leveris paa loftet med strögmaal, og maa ej föres vidre i Regnskaberne til udgift end virkelig er forbrugt og saaed i jorden, skulle det hende sig at der ej var saa dygtig og reen korn som dertil beh(ø)vis), da skal fogd(en) betids lade det viide, at der kand gives ordre hvorfra det kand tagis. 7. Naar höe og korn høsten er, da skal fogden tillige med ladefogderne og tilsiunsmændene give agt paa, at det strax saa forsvarlig som det bör, og paa det jeg kand viide hvad der hver Aar med Guds velsignelse auvlis paa gaardenis marker, saa skal ladefogderne og tilsiunsmændene ved hver gaard rigtig opteigne hvor mange læs höe som indföris i gaarden, og naar kornet er opbunden skal det først tællis paa marken, og siden igien naar det blifver indfört i laderne, hvor mange Traver af hver slags der indauvlis, og derfor forklare, hvor meget deraf er (nye) giödning, hvor meget er anden og Tredie kierve, og skal en hver slags leggis udj gulf for sig self, og paa stolperne tegnis, hvad der er lagt i hver (G)ulf. 8. Der skal hver uge maales op af laderne, som skal skee udj hver steds ladefogdes og tilsiunsmændenis overværelse, som schal attestere det, og skal hver gang naar nogen opmaaling skeer, fogden straxen skrifve udj tilsiunsmændenes og ladefogdernis bøgger, ved dag og datum, hvor meget der er opmaalet og af hvor mange Trafver, hvorimod Tilsiunsmændene og ladefogderne paa samme maade skal strax indskrifve det udj fogdens Boog under deris hænder, aa at alting derved kand findes rigtig og ingen Undersleb skeer, ellers skal alt kornet, som i laden opmaalis og annammis med strögen maal. 9. Skal fogden have opsiun med at kornet udj laderne blifver reen aftorsken, og icke en stoer deel blifver sidendis i halmen, dog maa halmen ej slides for meget, at foeringen derover spildis og fæemonet forsultis, mens der skal omgaaes dermed saaledis at det kand være til herrskabets gavn og beste, og skal kornet førend det opmaalis og leggis paa Lofterne giøris vel reent, emterne skal kastis og giøris vel reene, saa at ej blifver noget korn derudj naar de bæris af laderne, Røgteren skal tilholdes at de om sommeren driver tiilig ud med opsiun i marken, og kommer sildig ind igien, og at de om vinteren rögter og foerer fæmonet til gavns, at de giver det lidet ad gangen og tit, og saa snart nogen svaghed enten paa græs eller foder fornemmit iblant

3 oxerne, skal de syge strax skillis fra andet og settis for sig selv og bruges for dem hvad Raad mand kand faae, til at hielpe dem med, til hvilken ende fogden altid skal have Teriack i forraad ved Gaardene, for at bruge til de svage øxsne, og skal de om foraaret naar de kommer til græs slaaes op og givis dr(ick) ind, som skal ved dem som pleyer at bestille det ved alle min søns gaarde. 10. Med øxen eller andet fæmon at indkiöbe eller sælge skal i ej befatte eder med uden min skriftlig ordre, men i skal holde rigtig bog over hvis bæster og fæmon som enten kommer til eller gaar fra gaardene, og beviise udgifte- med ordre og kvitering, saa og over hvis som födis eller döer, og skal tilsiunsmændene ligesaa holde boog over hvis som tilleggis eller döer, og deru- attest derpaa at legge aarlig veed eders Regnskaber. 11. Med Korn og Quægtienderne som hörer til gaardene skal fogden see til at min söm derudi strax ræt og betiemelig for hösten advarer og forbyder bönderne. At de ej understaar sig at flytte eller före deris korn hiem, inden for dem tilforn er talt og tiendet efter loven paa Aggeren, og naar der er tælt, skal tienden strax tagis paa Aggrene og föris til gaarden og leggis udj laaden for sig self, fogden har ellers at see sig vel for, naar hand tælger at bønderne icke paa samme stæder setter 2de Neger i stæden for 3 eller 2, til at forsvige Tienden med, som de gierne vil giöre, saa og at hand faar got korn til Tiende og icke tager det paa de stæder hvor det mindst er opbunde(n) eller det (v)aageste korn falder, icke heller at hand tager det som er nyelig optagen, og ej er vel (vejret) og tørt. Der skal rigtig opteignis, hvor mange Traver hver bunde har auflet af hver slags, og Tienderne deraf kand udreignes, og skal hver ladefogd være til stæde og skrifve af i laden, naar tienderne indføres, eller og en i deris stæd, paa det baade kand sees om tiende(n) rigtig ydes, saa og at ladefogderne derefter kand svare ved udterskningen saa mange Traver, som i laden indkommer, og skal ved fogdens Regnskab aarlig fölge et fuldkommen tiende Register, mens for alting at bönderne ej opholdis, med at tælge for dem, og derudover ej kand faae deris korn ind, for om derover kommer klage skal fogden svare dertil, hvad Quæg-Tienden angaar, da skal fogden i rette Tide passe paa at Tiende, og med de andre tiende tagere overligge en tid naar de skal møde hver andre, og skal hand derudj observere at bönderne intet derudj forsviger, men herrskabet skeer ræt, hand skal ej heller lide paa böndernes egen Angivelse, mens self eftersee hvad de har, og ellers erkyndige sig om de har forsviiget noget, hvad lige Tiende der kand falde paa herrskabets part enten til först eller sidst tiende skal fogden hver aar saa betids fornemme herrskabets ordre om, enten hand skal have dem i natura eller i Penge, at hand kand have deris Resolution naar det er tiid der skal (tiendis) og da rætte sig efter herrskabets Villie, om enten det skal tages in natura eller Penge, for ellers rætter fogden sig efter at tage for ulige tiende saaledes, som hidindtil har værit sædvaanligt og skal ved hans Regnskaber aarlig fölge et special Tiende Register derover af Præsterne attesterit. 12. Naar olden paa skoven blifver skal fogden betiidelig lade skovene lyse i fred, og naar de skal siufnis og taxeris skal hand om jeg paa de tider er i landet eller ved nogen mindre andre Gaarder i Hollsteen, Laaland eller Sielland fornemmer min Villie, hvad Mænd der skal bruges til at taxere Skovene, mens dersom jeg var ude af landet, da skal dertil tagis af de bæste mænd, som er paa min Søns andet goeds ved Estrup eller Sostrup, og i tide være ude om, at hand faaer sviin til at besætte skovene med, at oldenen kand blive opædet, og som mand vel veed at skovene ej taxeris saa høyt, som de kand taale, saa schal fogden i sliig tilfald ej heller binde sig til dend taxt, mens han (skal) indbrende saa mange som skovene kand taale, og der kand blive feede sviin derpaa, dog ej at forsette dend, saa bønderne derover skulle for en anden tiid blifve kiæde af at lade indbrende paa skoven,

4 med indbrendning saavelsom oldengielden skal hand fölge denne ordre til viidere, nemb(l): af it fult sviin skal gives til olden gield efter forordningen fiire og tyfve skilling og reignis 2 Polte imod it sviin, og ligesaa 3 Griise imod it sviin, ved samme taxering skal fogden see til at herrskabet skeer ræt, saa at icke taxeris stoere sviin for Polte og Polt for griise, og maa icke brendis Polt eller griise ud, saa lenge der er fulde sviin at indbrende. Til brende nyder fogden af hvert hoved een skilling, og skovrideren dend anden halve part, og skal hand altid være hos naar indbrændingen skeer, og attestere indbrending(s) Regi(s)teris, viidere sees herom udj skovriderens Instruction, og naar kuns lidet olden er, skal intet uden fulde sviin paabrændis, saasom ingen Profit er for herrskabet da at have Polte eller griise saasom de æder lige saa megit som stoere sviin, om endskiøndt der ej blifver betalt for. 13. Dammene og gravene ved gaardene skal bønderne imellem deelis, at de om foraaret og efter hösten naar tiiden og de best haver Leylighed dragis grøden af, og om vinteren derpaa, særdelis skal hand see derhen, hvorledis anden fiskerie som er til gaardene kand til Nytte og Indkomst blifve brugt, og mig give relation om til videre Resolution, og at ingen fordrister sig til at drage med raad eller kaste Ruusser eller i nogen maade derudj at fange fisk. 14. Gaardenes eenemercker oc skove, savelsom fællitz skovene, skal fogden giøre sig bekiendt, og derfor erkyndige sig om ræt skiel imellem min söns og fremmedes eyendomme, være sig gaardenes eget tilliggende eller bøndernes jorder og eng samt skove, og dertil have goed og flittig opsiufn (opsyn) at ej noget deraf, i hvad Nafvn det og har, bliver forøgt eller forvendt, mens det forsvarlig at handthæve, saaviit medd Lov og Ræt skee kand, og om noget med u-ræt kunde være derfra kommen, da at anvende sin største fliid paa hvad maade og hvorledis det igien kand ind(t)alis og tilbage drives, dog skal mig först des beskaffenhed givis til kiende, förend nogen Proces begynder. 15. Bønderne skal hand i allemaader handthæve ved lands Lov og Ræt forsvare, saaviit mueligt er, og ej see paa, dem skeer nogen U-ræt, vold eller overlast, i nogen maader, skulle det hende sig at af fremmede blefr (bliver) s(ø)gt for gield eller anden sag, og d(ommen) gick dem over, da skal fogden tage i agt at ingen udlæg skeer, førend herrskabet skeer fornøyelse først for Restancen og i andre maader, og at Inventariumet ved Gaardene efter forordningen altid bliver forbeholden, ligesaa tagis i agt med kroerhold, og alt andet, være sig hvad (Nafvn) det have kand, som min sön bør at nyde sin rættighed af, at som derudj ingen afgang eller Præjudice skeer i nogen maader, mens naar sligt fornemmis skulle, da ved lov og ræt uden forsömmelse at tale derpaa. 16. Jordebogens visse Indkomst samt al (ald) inden visse og uvisse Indkomst som min sön kand tilfalde, skal fogden aarlig i rætte tiide indkræve, til hvilken ende hannem en rigtig underskrefven Jordebog skal blifve leverit, hvorefter Landgildet skal op(bærgis), som hand efter forordningen annammer med lovlig strøgmaal, og 1 R (paa) tønder Rug og Biug, og 1½ R paa auren til opmaal, og maa hand ej udj ringeste maade forurætte bønderne med utilbörlig maal, det som kand tagis med Tönde maa ej tagis med skeppe, og det som kand tagis med skeppe maa ej tagis med fierdingkar, for hvis som bønderne til ham eller tienere yder, være sig lidet eller meget, enten af skatter, landgilde eller anden Rættighed, skal de strax givis quitering for i deris bøger og siden hver förste Maij giöre fuldkommen afregning med dem om skatter og landgilde, og fogden da at give dem en fuldkommen quitering i deris böger, som dem til dend ende er blefven given af mig, paategnet og forseiglet, for alt hvad de har ydt, hvis og nogen af bönderne enten for u- formuenhed eller Mudtvillighed ej aarlig

5 skulle yde deris landgilde, skal hand aarlig paa Restancen tage dem, og mig det viide lade, da hannem videre skal beordris, hvorledis hand sig skal forholde, og maa Restant(z) dennem ej tagis uden at bönderne derimod (ind)stæfvnis til Restantzens Examination, efter deris quiterings bøger. 17. Alle kongl. Skatter som enten er eller bliver paabuden, skal fogden efter dend Matricul hannem herfor leveris i rette tiide inddrifve, og igien paa sine tilbörlige stæder imod rigtig quitering levere, saa at Execution kand holdes paa goedset, og skal hand ved aarets udgang tage en General quitering fra ambtstuen paa det heele aars skatter af gaarder og goedz, som skal fölge hans Regnskab, ellers forholder hand sig med skatternis oppebørsel saaledis at hver lægsmand givis en lægs seddel og bereigning paa hvad hver bunde i hans læg skal give i hver Termin udj de ordinaire quartalskatter, og naar hand yder skatter, quiterer fogden lægsmanden derfor paa samme lægsseddel. Naar extraordinaire skatter paabydes, gives da â parte lægsseddeler derpaa, og dersom der skulle være nogen, som icke kunde til rætte tiide bringe skatterne til veige, da skal fogden om jeg er i landet, eller ved mine andre gaarde lade mig det viide, og forspörge sig om hand maa udlegge skatten for dem, for at holde execution fra goedzet, hvorom da videre ordre skal gives, mens om jeg ej var saa nær tilstæde, og det icke kunde opbie indtil hand fick ordre fra mig herom, da maa (hand) giøre forskud paa 40 eller 50 (Rdlr) af andre Indtegter at betale for de forarmede og meest trengende, mens hand skal igien det snarist skee kand udkræve det. Hvad skatter som enten allereede er eller herefter kand blifve paabud(et), at skal givis af hovedgaardenis Taxter, Tienderne og Skovene betaler fogden uden vidre forregaaende ordre, af herrskabets Indtægt Penge. 18. Af Jordebogens Indkomst eller andre Indtegter som ham er betroed, maa hand hverken give bönderne noget efter eller bevilge dem nogen afkort(n)ing, uden forhengaaende min ordre og befaling, ligesaa skal hand og icke gotgiøre bönderne nogen afslag og frihed de beviisser med deris fæstebrefve og a parte bevilning af mig at de er fri for. 19. hand maa ej heller uden min ordre udlaane korn til bönderne, mens hand skal om aaret betids förend sæden angaar indberette det, om der er nogen som er saa höyt trengende, at de icke self har eller kand skaffe det, og hvad de behøver, hvorpaa da skal givis ordre, og dersom de blifver forstragt noget til sædekorn, skal ladefogden og tilsiunsmændene see efter at det blifver saaed i jorden, og ved höstens tiid skal fogden passe paa at indkræve det uden Restance, og skal paa (hvis) som saaledis udlaanis givis een -- til opmaal, paa tønden, siger een skeppe. 20. hand skal flittig see efter og tilholde bönderne at de holder deris gaarders biugningen vel ved lige, og derpaa aarlig bygger og forbedrer, saa og at de self saae(r) og höster deris enge og aggere og fører afgröden til deris gaarder, og intet deraf bortleyer, eller noget af det som tiener til gaardens besetning u-nyttig bortkommer, ligesaa skal hand og eftersee at bönderne holder deris ildsteder ved liige, og hvor de findes u-dögtige, skal vedkommene tilholdes strax at lade det giöre til Rætte, paa det goedzet ingen fahre eller ulycke for deris ildsteders skyld skal være undergiven. Desligeste skal fogden nu ved goedses tiltrædelse ved 2de mænd som jeg self dertil beskicker tage alt böndergoedzet i siun, hvor da skal eftersees og rigtig anføris bøndernes besætning af quæg og bæster, ssavelsom gaarden(e)s boel og huuses brøstfældighed, og samme s-- til mig ved des forfærdigelse at indsende, at jeg deraf kand fornemme, hvad stand goedset paa bygningen findes udj, om det ved fogdens forsorg noget forbædris. 21. Naar nogen gaarde boel eller huuse enten ved dödsfald eller i andre maader blifver

6 fæste ledig, da skal fogden giøre sin fliid at faa dygtige karle igien til stæderne, og for det höyeste skee kand at accordere med dem om fæsten, og til vidre ordre tilsige dem gaardene eller boeligen, især skal hand see til hvor der kand være slette stæder at faae dem igien vel besat med dögtige karle og de som haver noget til beste, paa det goedset derved kand forbædris og tiltage, og skal fogden udj fæstebrevene som hand efter ordre udgiver indföre hvad Conditioner gaarden er dem fæstet med, og hvad Inventarium de faar ved gaarden, hvilcke fæstebreve skal forviises mig til approbation og paateigning, og udj fæstebogen ord fra ord indföris, og maa j ingenlunde understaa eder at tage nogen fogdpenge eller gave af bönderne for gaardfestning, mens i skal lade eder nöye med hvis mand eder derfor vil bevillige at skal nyde, og saa fremt j skulle under noge skin tage noget vidre, vil jeg derfor have min tiltale til eder, som for andet ulouligt, og maa ingen restance være paa disse fæstepenge, mens at inddrive dem og bringe dem i hver aars regnskab til Indtegt. 22. Hvor nogen bunde eller (hustrue) ved döden afgaar, skal med Registeringen og varderingen samt skifte og deeling efter loven og forordningen i allemaade(r) forholdes, og skal paa skifte i agt tages 1. gaardenes Inventarium som bör at forblifve ved stæderne. 2 hosbundens Restance 3 gaardens bröstfeldighed, 4 børne penge etc. Saa skal hand og see til at börne goe s(aa)ledis til vederheftige blifver udsat, at de u-myndige ej kommer til skade derover, og tiid efter anden dermed have opsigt at de Umyndiges blifver forsvarligen forrestaaes, ellers skal hand saa snart nogen bunde ved döden afgaar, lade mig det viide, og naar Registering og skifte er giort, skal hand berette boens tilstand, hvilcket om mueligt er skal skee inden gaarden bortfæstis, og derfor at giöre forslag paa (pen) igien til gaarden, hand skal og see til at hand i saa maade kand mage det, at hvor der er nogen Midler de kand blifve paa goedset, og icke komme paa fremmede goedz, paa det goedset altid kand forbedris, hvis skifte som fogden forretter skal ord fra ord indföris i dend igiennem dragne og forseiglet skifteboog, og skal de mænd som har værit med til at vardere, saavelsom arfvingerne underskrifve i skiftebogen, for it skifte at forrette hvor tilstanden er goed og der blifver noget til overs, for arfvingerne at deele, bevilgis ham at tage (fiire) S og ej höyere i hvor goed tilstanden er, og for it ringere skiifte hvor tilstanden ickun er (t)emmelig bevilges ham 2 Sde siger toe Slett P(r), skulle j fordriste eder at tage derover skal i derfor staa til ansvar. 23. (Med) dend allernaad-: anordnede Enroullering skal fogden fornemmelig tage udj agt. 1. at det antal af karle som efter forordningen bör at skaffes altid kand være Complet, saa at ingen klage eller Execution paa goedset skal komme. 2. at de karle som er tienlig at tage gaarde an paa goedset, enten straxen eller i (f)in tid, og har noget til bæste, bliver for Enroulleringen befriet, med Condition at de obligerer sig at blifve paa goedset og tage noget an. 3. skal hand icke alleeniste see derhen hand kand beholde disse karle, og de andere som icke dertil er tienlig, Men end og see til at hand bringe fleere paa goedset fra fremmet goedz, for at der kand altid være goed forraad paa mandskab til at udvexele med eller i andre tilfelde, saasom det er (een) af de fornemste poster, som fogden skal beflitte sig paa, og goedses Conservation en stor deel derudj bestaar. 4. hvis der skulle være nogen allereede (u)dskrefvene som var dögtig til at tage noget an, eller og var appa til at kunde snart brugis dertil, da skall j see til at i tiid efter anden faar dem indskrefven dertil, imod andre som ej er tienlig til goedsets besetning om mueligt er, og skal saa erkyndige eder om der er gaaet

7 nogen karle af goedset eller og (u)dskrefven for sessionen for goedset. 5. Paa det jeg altid kand viide hvad mandskab der er paa goedset, og hvad som afgaar og tilkommer, saa skal fogden hver aar ved sit Regnskab indlevere et rigtig mandtal baade paa mændenis sönner og tieniste karle fra 14 ts aar at regne, og derudj forklare de som fra den eene aarsdag til dend anden er afgaaet, enten ved dødsfald, fæsten eller andre maader, 6. skule nogen viidere udskrifning paabydis, skal mig derom relateris, paa hvad maade det best til goedsets Conservation kand skee, og ej tilstædis enten af officeerene eller fogden, at tage nogen gave. 24. Böndernis arbeide og hoveri, skal saaledes forholdes med at en hver giör i (Laed)skift og u-ladskift arbeide hvad de med Rætte tilkommer, og at dend eene i ingen maade for dend anden betyngis, mens at en hver nyder lige Ræt, særdelis skal derhen sees, at naar de noget har at forrette til (hove), de da betiiden kommer, og icke en stor deel af dagen til u- nytte og dennem til skade bortdrifver, og som ladefogderne vil bruge dend maade at de under tiiden siger meere til (hove) end fornöden giöris enten af eller deris profit skyld mod pantning, saa skal fogden have flittig tilsiun at sligt icke skeer, og naar det skeer een bonde sigis til (hove) og icke kommer, da skal fornemmis om hand har haft lovlig forfald, hvis saa er skal hand sigis til anden dagen at giøre sit hoverij, mens kommer hand da ej, da skal ladefogden (p)andte ham for (8 --) og alle sliige pant skal leggis udj forvaring, og holdes it Register over af ladefogden og tilsiunsmændene, mens hvor en bunde icke efter 2 á 3de advarsel møder, eller er (modvillig) til at giøre sit arbejde, da skal hand straffes med huul eller ride paa Træehesten, Pandt Registeret skal fogden aarlig til mig indlevere til videre ordre, og at ladefogderne tilholdes self ved hver stæd at sige bønderne til hove, saasom de nyder foer og græs til deris hæst derfor, som de skal ride paa, og ej maa enten bruge nogen af bönderne eller deris bæster dertil, og om de det giør straffes (hver) gang for 2nde som skal afkortes i deris lön. 25. Dersom fogden skulle fornemme at nogen af bönderne forl(o)d sin gaard, icke holt bygningen ved liige, leyede jorden og engen bort, og drog Restance(n) paa sig, da skal hand i Tiide skrifve hos ham, og giøre forbud at intet maa komme bort fra gaarde(n), og dersom det er imod höstens tiid, da skal ved tilsynsmænd eller andere sættes tilsyn derhen at alt korn og höe, bliver ført til gaarden og sat laas for laden, og skal hand saa giöre sin fliid at faa gaarden igien besat med een dögtig karl og accordere med ham det beste skee kand til hosbondens gav(n) og at det i betiden skeer, saa at gaarden ej kommer til at stande øde, at de andre bønder skal besværgis med hoveri, i ligemaade at fogden derhen seer at (ulovlig) sæd blifver tagen til herrskabet, saa at ingen faar noget høe eller korn fra bönderne bort, mens blifver ført til min söns gaarde, 26. Skulle det hende sig (det Gud naadelig forbyde) at én gaard formedelst ulyckelig tilfælde enten med Ildebrand eller quæg og besters affald blefr øde, og manden som derpaa (boed) dog vilde stræbe, da skal de andre bønder hielpe dem at plöye jorden for dem, og om de ej self kand skaffe sig sæde korn, vil jeg laane dem det, til de igien kand betale, og skal fogen i slig tilfælde have al omsorg for at see det slige stæder kommer udj stand, saavel at det forarmede gods kommer paa fode, som at det øde kand blifve besat, laane kornet skal hand igien see til naar bøndernes leyligheder bliver betalt uden Restance. 27. Leyermaalets böder, sagefald og deslige, skal hand paatale og uden forsömmelse inddrifve, saaviit af hosbonden ej efterlades og ellers faaes kand, og skal hand derover ved sit Regnskab lade følge behörige attester af præsterne og (v)edkommende, fra hver 1te Maij og til aarsdagen, og skal aldeelis ingen Restance paa de böder være, mens (knap) betales eller lide paa (kroppen), om fogden ej

8 vil self svare dem, saasom jeg vil have dem inddrevne, og naar fogden nogen bekostning maa giöre derpaa slige sager at forfølge og dommene at exequere, da skal hannem sliige omkostninger saaviit ræt er gotgiøres. 28. Skal hand flittig opsigt at hosbönderne ingen kroer eller Udtapning med brændeviin, eller holdes videre end af hosbond- er bevilget og tilladt, enten for hosbondens Tienere eller andre, og om noget i saa maade skulle befindes, skal de först advaris det strax at afskaffe, mens hvis de ej gior det, skal øll og brændeviin tagis fra dem og gives til de fattige, og end da give til straf 4 én hver der giör det, 29. som fornemme(s) at endeel af bönderne kommer Træerne i skoven for nær med at grave og plöye jorden op under dem, saa og bryde agger op, plöyer og saaer lenger ind i skoven end deris agere før har værit, da hvor sligt skeer, skall skovrideren give det til kiende for fogden, som da skal tage 2de mænd til sig og siufne (syne) det, og hvis de har saa pløyet ageren lenger ud, skal enhver settes i straf for 4 rd er som fogden skal være pligtig at indkræve uden Restance, og hvor de har brugt og bruger nye jord, der skal sæden være forbrudt, og avles til gaarden, og derforuden skal hver mand give til straf fiire Rd er og hvor de graver og plöyer jorden og före i gaard og kommer Træerne for nær, eller nærmere end(som) 12 sælandske allen, da skal en hver som giör det give 2 rd er til straf for hver Træe de kommer for nær, og hvis skovrideren det ej angiver eller fogden forsømme at exequere denne min befaling, da skal de self lide og svare mig dertil, og skal skovrideren give til fogden en fortegnelse under hans haand og mændenes der har synet (siufnet), saa og beholde gienparten tilbage at fly mig self, og hvis fogden befinder at skovrideren forsømmer det at anmelde, skal hand self med hans egen flittighed eftersee det, og da skal skovrideren self betale dend straf som för er meldt, og end da det aar ingen lön have. 30. (D)er skal aarlig udj rætte tiide efter loven afl(iuses) og giøres forbud paa al u-lovlig sæd, høslet og Törveskier, jordegraven hos bønderne, saa og alle uloul(ige) veye og gangestier over gaardsens marker og deslige, og ej alleene at afliussningen skeer mens end og at fogden derover holder, at ej forøves eller derfor være ansvarlig, om dem i s(a)amaader antreffis (icke) vorden straffede, hand skal og tage i agt 14 P(a)rt i tilsynsmændenes Memorial, om jordgraven. 31. Skal fogden have opsyn med, at kornet som paa lofterne blifver oplagt, bliver om foraaret (r)øgtet, og kastet 2de gange om ugen, saa at det ingen skade tager, saa fremt fogden forsömmer det skal hand svare til dend skade, deraf kand følge, om noget korn blifver fordervet, 32. Skal hand erkyndige sig om priisen paa kornet, hvad det her udj landet i de nermeste beliggende kiöbstæder gielder, og derom, saa og om der er nogen kiøbmænd der begiærer at kiøbe noget give mig flittig efterretning, mens hand maa ej uden min forregaaende skriftlig ordre slutte kiøb med nogen og naar som gives ordre at sælge noget, skal hand see til at slutte med sufficante kiøbmænd derom, og om mueligt er see at mand faar prompte betalning ved leverancen, hvis det og icke kand skee, da naar det er vederheftige folk, kand vel gives dem nogen Credit, mens at hand til rætte tiider observerer at indfordre penge og holder dem parat, skulle det og hende sig, at jeg (gaf) en (post)dag ordre at selge for saadan priis, og det blev meere begierlig, saa skal fogden i sliig tilfald beviise sin troeskab og nidkiærhed for hosbondetieniste, og see at hand udbringer det quantum som hand har ordre om, at sælge for dend höyeste priiss naaes kand, og naar noget korn som er solt til kiøbmanden skal föris fra gaarden, skal ej fleere vogne bestilles end der behøves til det quantum, som skal udføris, ej heller maa meere korn udføris, end som af mig self eller efter min ordre er solt, og skal

9 altid én af tilsynsmændene være til stæde naar kornet bortføris, paa det alting kand gaa rigtig til, og at ingen misbrug med egen kornhandel derunder skeer. 33. Fogden skal ej alleene for sin egen persohn entholde sig fra at drifve nogen kiøbmandskab eller bytteri med huusbondens tienere, mens hand skal og have opsyn at hverck(en) ladefogden, böyer eller andere hosbondens folck sligt bedriver, og om hand det skulle fornemme, maa hand ingenlunde fordølge det under straf som for andet uloulig, mens mig det strax til kiende give, saa maa hvercken hand eller de andre folck have noget quæg eller bæster paa foer hos bönderne under slig straf (som) for er meldet. Bönderne maa hand icke besværge med sine (e)egene reyser enten at kiøre eller ride, ej heller laane dem til andre, naar hand skal bruge sin egen hest til de Ritter, som holdes omkring paa godset eller anden steds i nærværelse og nyder hand fri vogn til ambtstuen og maga(t)inet med skatterne og skattekornet, saa og hvor hand andetsteds blifver beordret udj hosbondens ærinde, som er uden for godsets forretning, mens ej viidre. 34. bönderne skal tilholdes at de holder viide og (i)ndtegt efter loven og sædvaane med hver andre, og de som icke vil rette sig derefter, skal derfor straffes, saa at deres eng og kornmark blifver i freed holdet. 35. Naar tid om aaret er at der best kand giöris malt, skal fogden udlevere til bönderne 30 á (4)0 t-: biug, til at giøre udj malt, som kand være af det slette og ureeniste, som skal gives folckene til maaneds kost, byget udleveris med strögmaal, og naar de yder maltet, skal de yde samme maal, og derforuden 2 R paa tönden, for udgiøre(l)sen, hvis boghvede som bliver over naar sæden er fratag skal leveris bönderne at maale udj gryn, og skal efter 2de (tønder?) hveede strögmaal svares 1 (tde) gryn strögmaal, paa en (tde) mölle skyld skal gives til opmaal naar dend in natura ydes 2 s og efter loven at en hver tönde veyer 12 (Lispund), mens hvis de vil giøre en accord at betale efter Capitels kiøb, hver aar deris mølleskyld og opmaal med, maa det giøres paa 8te aar og mig til Ratification udleveres. 36. De möller og gaarde eller huuse som ligger enten under gaardenes taxter eller i nærværelsen af gaardene skal forbydes og siden holde over, at de ej lader deres bæster og fæ gaae paa gaardsens marcker, og skal med ladefogderne i des fald haves opsyn, at de icke for deres egen nytte seer igiennem fingere med dem. 37. Anlangende opsyn til skovene, da leveris fogden Copie af dend Instrux som jeg har givet skovrideren og skovfogderne, hvor over fogden skal holde, at dend i allemaader vorder efterlevet af dem, og saa frembt i self skulle fornemme noget enten af min egen eller fremmede tienere at blifve uloulig huggen, skal i strax tale derpaa, de fremmede skal søgis efter loven og forordningen det skarpeste de kand, og tages dem over, og heste og vogn skal knap være forbrudt og mig bereignet, mens mine egene skal først føres Tingsvidne over, og lade mig det vide til min Resolution, skulle i og fornemme at skovriderne eller skovfogderne Coll(u)derede med bönderne og saae igiennem fingrer med dem, eller hafde nogen Mascapi med dem, da maa i ingenlunde dølge det, mens i skal strax lade mig det viide, da derom skal gives viidere ordre, ellers skal fogden tiid efter anden giøre sig skovene bekiendt, eendeelsog fællitzskovene, og dersom der skulle blifve huggen enten af de andere lodseyere self eller bönderne, da skal j derudj paa ligemaade observere min Rættighed og tale derpaa efter loven, og alle de böder som settis skal fogden inddrifve, og mig til Indtegt beregne. 38. Leveres eder Copie af Tilsynsmændene og ladefogdernes Memorialer paa hvad jeg har befalet de skal bestille, som i skal holde over at vorde efterkomit, og saa viit eder vedkommer derefter at rette.

10 39. hand skal holde en Journal eller Tegnebog over hans Indtegter og Udgifter for hver aar, og derudj ved dag og datum rigtig indføre, alt hvis hand annammer og oppebieger, være sig korn, penge eller andet hannem kand vorde leverit, og hvad hand derimod paa mine vegne efter ordre udgiver, hvilken tegnebog skal holdes saa rigtig, at hand deraf alltiid kand give hosbunden efterretning om hvis hand deraf forlanger, hans Indtegt og Udgift angaaende, samme bog skal dog forblive udj fogdens forvaring af hand derefter sit Regnskab kand forfatte og indsende. 40. hans Regnskaber for hvis hand under hænder haver og paa mine vegne oppebærger, skal hand det korteste mueligt er efter dend project som hannem skal blifve leverit forfatte, og i seenist til ultimo Maij indlevere tillige med alle derved hörende Documenter af Indtegts og Udgifts beviiser, saa vel og alle de brefve, ordrer og Resolutioner som hand faar fra mig hans Regnskab angaaende; ellers skal hand saa ofte som herrskabet forlanger indsende Maanet(z): Extract forklaring over Indtegt og Udgift, at deraf kand fornemmis hvad hans beholding kand være, som hand stedse skal holde parat at udlevere, saavel Penge som korn, hvor jeg det beordrer, saa skal hand og være sig at icke noget fordölges eller missreignis, for icke derved at giøre sig misstenckelig. 41. Dersom det skulle efter ald anvente fliid blifve noget til Restantz af Jordebogen eller andre Indkomster et aar, saa skal hand giøre sin fliid et andet aar at inddrive det, saa fremt det uden bondens ruin skee kand, og skal i dend fald modereris eftersom gud giver aaringerne til og bundens tilstand kan taale, og fornemmelig see til at hand altid conserverer godset, ellers skal Restantz föris hvert aar i Regnskabet fuld til Indtegt og igien til omdraug, hvad deraf ej er indkommen, og stol udj Regnskabet aarlig giøris for klaring om gaardsens Inventarium hvad som tilkommer, og hvad igien udgaar, udj kirckebøgerne skal hand aarlig indföre hver kir(c)his Regnskab paa hvad maade som hidtil er skeed baade Indtegt og Udgift, 42. hvis jeg herefter enten skriftl: eller mundtl: hannem befaler, skal hand uden forsømmelse i allemaader forrette og af yderste fliid efterkomme, og skal hand ellers ved sine skrivelser flittig berette mig hvad som ka(n)d forefalde, og udj hvad tilstand gaarde og godser, saa og indgive sine Memorialer om hvis som kand være fornöd(en), at andrage, hvorpaa ham straxen skal givis ordre og Resolution, i det övrige skal hand udj dette og alt andet saaledis anstille sig som en troe og ærlig tiener egner og anstaar, og hand i fremtiden kand svare til. 43. skal fogden flittig overholde at ladefogderne ved alle 3 gaardene i rette tiide om aaret lader f re jord i gaarden, som med giødningen kand blændis, at aufvlingen derved kand blifve giødet til gavns, og afgröde(n) saa meget des bedre, nest Guds forsyn deraf er at vente, og skal fogden ved et hver sted have tilsyn med at udtage forstandige mænd og karle som kand saae til gavns, hvilcke dertil continuerli(ch) skal brugis. 44. Og saasom fornemmis at eendeel af bönderne har begyndt med at skiære t(ø)rfve udj deres enge, hvilcket jeg icke vil have, saasom det er een af de beste herrligheder som kand være til en gaard, da haver fogden overalt at have dend tilsiun at det iche herefter af nogen af mine bönder skeer, og hvis de icke efterkommer de forbuder fogden derpaa giör, da skal de derfor tilbørlig straffes og tilholdes denne post at efterleve, thj jeg ingenlunde tillader andet end deris enge skal conserveris, og derudj icke det allerringeste efterdags maa graves eller skiæris. 45. at fogden tilholder ladefogderne og self tillige med bærer omsorg for at der ved hver af gaardene blifver giort dend meeste

11 langhalm hver aar som mueligt er, saasom det til tæchningen erfordris. 46. Og saasom fornemmis at endeel løse og skarnsagtige folck, som lösgiengere og andre deslige, skal paa adskillige stæder sidde som Inddester og taget sig boepæl paa godset, hvorved bönderne icke alleeniste paa deris gierder og i andre maader kand lide skade, mens end og ved saadane f-olck kand hendis, det gud forbyde, ulycke med Ildebrand, hvor de uden rette fyrstæder dog sidder med ild, da haver fogeden til sig at tage 2 á 4 mænd og en gang hver half aar drage om paa godset, og lade saadane folck forviise og bortdrifve af godset, og hvis nogen efter advarsel icke tog bort eller blef siddendes, da somme andre til afskye at straffes og aarlig at taxere en hver af dem som icke gick bort for 2 Rd e arbeidspenge, og om icke var at betale da at lide paa kroppen. 47. Præsterne ved bemelte gaarde betalis deris sædvaanlig offer hver 2 Rd e og deignene sammesteds fire M(ark) hver, saa haver fogden ligesaa at betale præsten sine tilkommende Rettigheder og andre slige udgifter saasom studieska(t), Cathedraticum og Visitatz Penge, 48. At fogden ellers ingen slags udgifter enten af penge(,) korn eller i andre maader opförer uden hvis som efter denne Instruxion og Reglement, samt andre mine â parte skriftlg: ordre tilstædet, saasom samme aldeelis ej gotgiøris vidre end hand efter min ordre beviiser at være skeed. 49. Og som ham er forböden ingen foræring enten at penge eller andre vahre at imodtage til fogd penge af bönderne, under hvad Prætext det end og kunde være, da gotgiøres ham dend 10 de part af Postepengene, som hand aarlig skal före sig til omdraug af dend summa hand beregner mig til Indtegt, og for hand desmeere skal være flittig og have lyst til at holde skovene i freed, da gotgiöres ham og dend 10 de part af ald dend straf og sagefald, som de fremmede bönder for skovhug i mine skove, enten med hestes og vognes (mistelse) eller i andre maader kand vorde tildømt at lide, hvilcke fogden og iligemaade kand före sig til omdrag i Regnskabet. 50. fogden tillades at maa have 3 de siger tre(j) hester een paa hver gaard fri paa foer og græs aarlig, hvormed hand skal forrette alle de ærinde som hand bör at forrette for hosbunden, paa godses vegne, og ej bruge bønderne dertil, saa maa hand og icke heller have meere Creaturer eller fæmon, enten ved mine gaarde eller anden steds paa godset, hvilcke aldeelis herved forbydes, enten til (h- (o)l-s) eller under noget skin, maa af hannem eller nogen af de andre folck haves, ligesaa skal hand og eftersee og tilholde ladefogderne, som hver er tilladt vinter og sommer en hest paa foer og græs, at de paa deres egene hester forretter hosbundens ærinde med at sige til hove, og hvad de ellers skal bestille, og ej som tilforn er forbuden bruge bönderne dertil, icke heller maa skovriderne, tilsynsmændene eller ladekarlen bruge nogen af böndernes bæster. 51. For kornets indsvinding gotgiøres fogden ej meere enten af beholding eller hvis som tid efter anden opleggis, end 4 t- paa tusinde, som hand efter Proportion i hans Regnskab til Udgift eller omdrag bevilges. 52. Dersom det skulle giöres fornøden at nødvendig hos nogen af de mudtwilligste bönder for Restance skulle udtærskis, da maa ingen udgift paa Tersker dertil anvendis, mens naar sligt skulle giøres fornøden da vil det skee med forstand og efter tencksomhed af bönderne ej dermed ruineredis og dertil tages enten huusmænd eller andre af bønderne som denne terskning kand forrette betiden om aaret, naar de har kornet inde, saa at da terskis hos en af de efterladene, at de andre da i medens de har noget i laden, kand derved skyndes til at yde hvad de skal, hvilcked fogden faar self at bære omsorg for, saasom

12 ham er befalet at ingen Restantz maa være, mens naar en bunde kand forskaffe forlovere for hans Restances betalning, da kand hand vel for t-skere forskaanes, for at omgaaes self med hans foder og korn, som hand best er tient med og derved conserveris, og skal denne terskning ickuns skee hos de meget efterladene til Eksempel for de andre. 53. Ellers skal j naar jeg er her i landet opsette Memorialer paa hvis som enten i een eller anden maade til gaardenes eller godsis Conservation eller andere poster kand være fornøden, at erindre om, at j kand faa min egen Resolution derom, og maa intet passere ved gaardene eller goedset, som j jo(e) i tiide lader mig vide og forrespörger eder om, og maa i til dend udj Instruxen bestemte tiid indgive eders Regnskab med behörig beviiser, saa skal og eders mangels poster derefter inden sex uger eder tilstilles, saasom jeg icke vil at nogen af mine tienere er i urigtighed, mens at jeg kand viide hvad stand jeg staar i med dem, og de med mig, for hvert aars Regnskaber. 54. Hvad ellers der foruden i een eller anden maade, som icke udj denne Instruction er anført eller observerit kand forrefalde eller være udelugt, skal i som tilforn er befalet samme forredrage og icke alleeneste lade eder være efterretlig, hvis skriftlig ordre, som har foruden af mig self givis, mens end og som eder foran er sagt, efterkomme de skrift(lg): ordrer som eder af dend jeg giver Commission i min fraværelse blifver givet, saa og at give dem efterretning om alting. *****