11332/17 mbn/mbn/clf 1 DG C 1

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2017 (OR. en) 11332/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juli 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 11015/17 Vedr.: ONU 104 GENDER 24 CONUN 181 CYBER 116 COHOM 86 COAFR 213 CFSP/PESC 692 MAMA 149 COPS 251 COASI 98 CSDP/PSDC 438 COEST 190 CONOP 65 COTRA 13 COTER 76 COLAC 61 DEVGEN 175 MIGR 134 CLIMA 215 CODUN 33 COHAFA 58 EU's prioriteter i De Forenede Nationer og på 72. samling i FN's Generalforsamling (september 2017 september 2018) Vedlagt følger til delegationerne EU's prioriteter i De Forenede Nationer og på 72. samling i FN's Generalforsamling (september 2017 september 2018), som Rådet vedtog på samling den 17. juli /17 mbn/mbn/clf 1 DG C 1 DA

2 BILAG EU's prioriteter i De Forenede Nationer og på 72. samling i FN's Generalforsamling (september 2017 september 2018) Revitalisering af multilateralismen Den Europæiske Union vil i dag som altid samarbejde for at styrke multilateralismen. Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik 1 bekræfter, at EU vil stræbe imod et stærkt FN som fundament for den multilaterale regelbaserede orden 2. Nu hvor EU går en periode med muligheder og udfordringer i møde, vil det forsvare og støtte De Forenede Nationer. Tiden er i dag også inde til at forsvare og fremme de europæiske kerneværdier og interesser. Gennem det seneste år har vi oplevet en ny dynamik. FN's nye generalsekretær, Antonio Guterres, fastsatte tre prioriteter (dvs. konfliktforebyggelse, bæredygtig udvikling og forvaltningsreform), der svarer til målene for Unionens optræden udadtil og som fastsat i EU's globale strategi. EU er en stærk fortaler for FN's nye reformdagsorden og har en strategisk interesse i at fastholde momentummet for forandring. 1 2 Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, 2016 herefter benævnt EU's globale strategi. Også i principperne i og målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union /17 mbn/mbn/clf 2

3 Vi har også oplevet imponerende resultater. Den historiske aftale med Iran om dets atomprogram, den førerrolle, som EU spillede ved Parisaftalen om klimaændringer, vedtagelsen af dagsordenen og dens mål for bæredygtig udvikling og senest New York-erklæringen om flygtninge og migranter viser, at et forenet, modigt og selvbevidst EU kan forme verdensordenen. EU og FN er uundværlige partnere med hensyn til at levere fred og sikkerhed, fremme menneskerettigheder og bæredygtig udvikling og dermed forbedre vores tilværelse. Målene for bæredygtig udvikling (SDG) for 2030 udgør en fælles positiv dagsorden for forandring og en strukturel ramme til at måle vores politikker på globalt, regionalt og nationalt niveau. Det kommende år vil handle om EU's samarbejde med vores partnere som en positiv drivkraft for forandring. Der ligger alvorlige globale udfordringer foran os. I en uforudsigelig verden med gensidig afhængighed uden fortilfælde, økonomisk og geopolitisk volatilitet, terrorisme på verdensplan, konflikter, der er stadig tættere forbundne, grænseoverskridende trusler og megatendenser, herunder trusler mod folkesundheden, pres på naturressourcerne og klimaændringer, irregulær migration og tvangsfordrivelse er multilateralisme nøglen til at levere globale løsninger. Det er desuden et positivt syn på verden, der samler mennesker. EU støtter FN som en global initiativtager til og katalysator for løsninger på tværs af alle politikområder. Der er en enestående merværdi ved FN for vores borgere. I en tid, hvor der er mest brug for multilateralisme, er der fra forskellig side et større pres på FN og den regelbaserede verdensorden. I det kommende år vil EU's vigtigste prioritet derfor være at opretholde, styrke og reformere FN og den regelbaserede verdensorden. I denne ånd vil EU sigte mod et stærkt partnerskab mellem EU og FN. EU vil også søge at fastholde det politiske momentum for reform og gøre FN mere lydhørt politisk og operationelt på alle niveauer /17 mbn/mbn/clf 3

4 Multilateralisme vil skulle give langt bedre resultater på landeniveau. Vi står over for den største humanitære krise med over 20 millioner mennesker i fire lande Yemen, Tchad Sø-Bassinet, Sydsudan og Somalia der er ramt af sult og hungersnød. Samspillet mellem de aktuelle konflikter og overordnede megatendenser kræver en større vision om forebyggelse med henblik på opbygning af modstandsdygtighed. EU vil støtte og forme FN's indsats ved at stræbe mod en samlet tilgang på tværs af søjlerne til støtte for forebyggelse. Europa vil vise, at vi har et fælles mål, med hensyn til at gøre det kommende år til en mulighed for at relancere multilateralismen. Den Europæiske Union og dens medlemsstater 3 anerkender betydningen af, at De Forenede Nationer er centrum i multilateralismen, og vil på 72. samling i FN's Generalforsamling fokusere på følgende indbyrdes forbundne og gensidigt forstærkende prioriteter under følgende tre overskrifter: I. STÆRKERE GLOBAL STYRING II. FRED OG KONFLIKTFOREBYGGELSE III. EN VARIG DAGSORDEN FOR FORANDRING Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling samt kvinder, fred og sikkerhed vil blive integreret på alle tre prioriterede områder. 3 I dette dokument foregriber anvendelsen af "EU" ikke, om kompetencen ligger hos "EU", "EU og dets medlemsstater" eller udelukkende hos "medlemsstaterne" /17 mbn/mbn/clf 4

5 I. STÆRKERE GLOBAL STYRING Vi har brug for effektive globale styreformer. På grundlag af de værdier, som EU bygger på, og principperne for EU's optræden udadtil er EU fast besluttet på at skabe en verdensorden baseret på international ret, herunder FN-pagtens principper, som sikrer fred, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og varig adgang til globale fællesgoder. Dette engagement omsættes i en stræben efter at omforme frem for blot at bevare det eksisterende system 4. Et tilsagn om stærkere global styring giver sig udslag i en fast beslutning om at reformere FN. De tre reformspor (fred og sikkerhed, udvikling, forvaltning og reformer) bør håndteres sammen, da de vil være gensidigt forstærkende. Det vil være nødvendigt med forvaltningsreformer for at understøtte og supplere reformforslagene om fred og sikkerhed og udvikling. EU vil stræbe mod klarhed, gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed som de centrale principper for FN's indsats. Det er af største betydning for at genoprette borgernes og medlemsstaternes tillid til FN-systemets evne til at forebygge og reagere på kriser og fremme en regelbaseret verdensorden. Styring, udvikling og fred og sikkerhed hænger nøje sammen. FN's udviklingssystem har brug for en gennemgribende nyorientering for at støtte 2030-dagsordenen, herunder med hensyn til konfliktforebyggelse og fredsbevarelse. Dette skal omfatte øget integration og ansvarlighed, i erkendelse af at den aktuelle model er fragmenteret. Større sammenhæng og mere synergi mellem udviklingsrelaterede, humanitære og fredsopbyggende aktiviteter bør sikres forud og på landeniveau herunder gennem et styrket stedligt koordinatorsystem især fordi de aktuelle kriser kræver en flerdimensional tilgang. Den generelle politikgennemgang hvert fjerde år (QCPR) 5 vil være afgørende for at gøre FN-systemet "formålsegnet" med henblik på at levere resultater som led i 2030-dagsordenen for forandring. 4 5 EU's globale strategi Resolution (71/243) om den generelle politikgennemgang (QCPR) af FN's operationelle udviklingsaktiviteter, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 21. december /17 mbn/mbn/clf 5

6 EU og dets medlemsstater vil hjælpe FN's Generalforsamling med at tilvejebringe støtte fra FN's medlemsstater med henblik på at øge samarbejdet om reformer. En styrkelse af FN's Generalforsamling med henblik på at levere resultater i forbindelse med dens reformforslag bliver den afgørende udfordring i det kommende år. Tiden er nu inde til, at FN beviser sin relevans og merværdi. Dette vil kræve forandringer i FN's kultur, strategi, strukturer og operationer. Det er vigtigt, at FN når ud til alle partnere, uddyber samtalerne og investerer i nye alliancer. EU vil bruge sine politiske og diplomatiske outreachaktiviteter til at opbygge en koalition til støtte for FNreformer. Et tilsagn om stærkere global styring giver sig også udslag i reformer af FN-systemets organer og instanser, herunder den omfattende reform af FN's Sikkerhedsråd og en revitalisering af arbejdet i Generalforsamlingen, så arbejdet i dets udvalg og komitéer samordnes bedre med dagsordenen. Multilateralisme må ikke føre til passivitet, og vi skal allesammen bidrage til at genopbygge tilliden til FN's evne til at levere resultater. II. FRED OG KONFLIKTFOREBYGGELSE Forebyggelse af den voksende globale usikkerhed er en presserende udfordring. De aktuelle krisesituationer varer længere og er kendetegnet ved stadig større kompleksitet og volatilitet. EU understreger, at det er nødvendigt at investere i tidlig konfliktforebyggelse og planlægge scenarier med henblik på tiden efter den fredsbevarende indsats, samtidig med at det anerkendes, at fredsbevarelse og særlige politiske missioner fortsat har en central plads i FN's mandat. Som partner til FN har EU en vigtig resultatliste med hensyn til at fremme demokrati, fred og menneskerettigheder, retsstatsprincippet, økonomiske muligheder, stabile forhold, som hver især er afgørende for at forebygge vold. Modstandsdygtighed er en hjørnesten i EU's globale strategi /17 mbn/mbn/clf 6

7 FN's generalsekretær har fastlagt en bred vision for konfliktforebyggelse med sigte på de nuværende og fremtidige risici. Det rækker ud over voldelige konflikter og terrorisme og omfatter også megatendenser som f.eks. klimaændringer, fødevareusikkerhed, irregulær migration og tvangsfordrivelse, ungdomsarbejdsløshed og cybersikkerhedstrusler. På grundlag af de processer, som FN's Sikkerhedsråd og Generalforsamling har fastlagt under overskriften "fredsbevarelse", har FN's generalsekretær samtidig givet tilsagn om øget diplomatiarbejde. Konfliktforebyggelse er mere effektiv, når den forebyggende indsats iværksættes tidligt. Som sådan er det vigtigt, at der indgår analyser af tidlig varsling i den overordnede beslutningstagning for at sikre, at de nuværende og fremtidige risici håndteres med tidlige og passende tiltag. Det vil sige at sikre, at fred og sikkerhed på den ene side og menneskerettigheder på den anden side betragtes som en integrerende del af en vellykket konfliktforebyggelse. FN-systemet og dets freds- og sikkerhedsarkitektur vil kun blive styrket, hvis der tages hensyn til FN's arbejde med menneskerettigheder og beskyttelse, som sætter individet i centrum for indsatsen. Betydningen af kvinders meningsfulde deltagelse og empowerment på tværs af spektret af forebyggelse kan ikke fremhæves kraftigt nok. Navnlig kvinder spiller en afgørende rolle inden for mægling og fredsaftaler. Vi skal fremme kvinders deltagelse i fredsprocesser for at øge fredsinitiativers succes og bæredygtighed. EU vil fortsætte sit samarbejde om dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed og vil fremme en fuld gennemførelse af alle FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed. Det er lige så vigtigt at støtte gunstige betingelser for civilsamfundet og dets effektive deltagelse i arbejdet i FN en stærk aktør inden for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder på stedet og en mekanisme til hurtig varsling og konfliktforebyggelse i den multilaterale kontekst /17 mbn/mbn/clf 7

8 Der er synergier mellem EU's globale strategi og FN's vision for forebyggelse som den røde tråd, der skal gå gennem alle FN's aktiviteter. Vi stræber mod at styrke partnerskabet mellem EU og FN om forebyggelse. EU's og FN's samarbejde skal underbygges af samordnede politiske strategier. Selv om der principielt er opbakning til mere forebyggelse tidligt i forløbet blandt FN's medlemsstater, er der stadig betænkeligheder. EU og dets medlemsstater kan spille en rolle med hensyn til at rydde disse betænkeligheder af vejen. EU vil fortsætte sin urokkelige støtte til forebyggelse af grusomheder, beskyttelse af civile og princippet om beskyttelsesansvar. EU vil også øge sit engagement i dagsordenen for unge, fred og sikkerhed (FN's Sikkerhedsråds resolution 2250), herunder ved at deltage i den fremskridtsrapport, som FN's Sikkerhedsråd har bestilt om unge, fred og sikkerhed, og ved at udforske mulighederne for regulært politimæssigt og operationelt samarbejde på området. Nultolerance med hensyn til seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug må være normen i alle FN's aktiviteter. Indsatsen med henblik på forebyggende diplomati og mægling skal intensiveres, og FN's "Alliance of Civilisations"-initiativ skal spille en rolle i denne sammenhæng. Terrorbekæmpelse, herunder forebyggelse af voldelig ekstremisme FN spiller en central rolle i bekæmpelsen af terrorisme, herunder forebyggelse af voldelig ekstremisme og foranstaltninger til at styrke cybersikkerheden. EU ser med tilfredshed på reformen af FN's arkitektur til bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 15. juni, og som har til formål at forenkle og åbner mulighed for en tydeligere ledelse, bedre koordinering og øget effektivitet i FN's terrorbekæmpelsesindsats, herunder kampen mod radikalisering og tiltag til at imødegå terroristernes fortællinger, kampen mod brug af internettet til terrorformål og andre foranstaltninger til at styrke cybersikkerheden /17 mbn/mbn/clf 8

9 EU og FN er fast besluttet på at styrke deres partnerskab i den globale kamp mod terrorisme og i beskyttelsen af ofre med fuld respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning og humanitær folkeret. EU bekræfter på ny betydningen af en afbalanceret tilgang på tværs af alle fire søjler i FN's globale strategi for bekæmpelse af terrorisme. EU støtter FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme og henstillingen om at bidrage til at udarbejde nationale og regionale handlingsplaner for forebyggelse af voldelig ekstremisme. Vi støtter FN med henblik på at gøre terrorbekæmpelse til et afgørende element i dets forebyggelsesdagsorden i overensstemmelse med EU's engagement i forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. Reaktion på kriser Mange kritiske landesituationer kræver effektive internationale tiltag, herunder nedennævnte lande og regioner. EU vil fortsat støtte de FN-ledede forhandlinger i Genève om en politisk løsning, der kan føre til en ægte politisk overgang på grundlag af FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner. EU-strategien for Syrien og resultatet af Bruxelleskonferencen den 5. april 2017 udgør rammen for yderligere initiativer, som EU vil tage. Kun når det står helt klart, at der er en inklusiv politisk overgang undervejs, vil EU kunne bistå med Syriens genopbygning. Fredsprocessen i Mellemøsten forbliver en topprioritet for EU. EU er fortsat enigt om sin forpligtelse til at opnå tostatsløsningen. EU vil arbejde sammen med FN og Sikkerhedsrådet hen imod dette mål. I Libyen vil EU fortsat yde omfattende støtte til den nationale samlingsregering på nøgleområder og koordinere sine tiltag med FN. EU vil fortsat støtte FN-ledede initiativer, der har til formål at finde en omfattende politisk løsning. EU vil samarbejde med FN, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga i Libyenkvartetten. EU vil også fortsætte sine bestræbelser på at støtte FN's Sikkerhedsråds resolutioner, navnlig UNSCR 2292, især gennem EUNAVFOR MED SOPHIA /17 mbn/mbn/clf 9

10 EU vil fortsat bekræfte sin støtte til Ukraines uafhængighed, enhed, suverænitet og territoriale integritet. Det vil fortsat opfordre alle parter til at gennemføre Minskaftalerne og støtte OSCE's indsats, der sigter mod en fredelig løsning på konflikten, idet det understreger Ruslands ansvar. EU vil fortsat tilskynde alle involverede parter til fuldt ud at forpligte sig til at gennemføre en ægte varig våbenhvile og til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne om konfliktløsning. EU vil fortsat på det kraftigste fordømme den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol til Den Russiske Føderation i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 68/262 og opfordre til gennemførelse af FN's Generalforsamlings resolution 71/205, navnlig behovet for internationale menneskeretsovervågningsmissioners adgang til halvøen. EU er også dybt bekymret over den katastrofale humanitære situation i Yemen. Alene en politisk løsning kan bringe varig fred. EU vil fortsat indtrængende anmode alle parter om igen at indstille fjendtlighederne og genoptage de fredsforhandlinger, som FN's særlige udsending har bragt i stand. I Afrika er situationen i Mali, Tchad Sø-Bassinet, Somalia, Sudan og Sydsudan samt i Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo endvidere fortsat en prioritet for EU. Nedrustning og ikkespredning Spredningen af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler udgør en trussel mod den globale sikkerhed. EU vil som et vigtigt element i den internationale ikkespredningsarkitektur arbejde hen imod en bedre gennemførelse FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 suppleret af resolution 2325, der blev vedtaget i december EU vil fortsat fremme universel anvendelse og fuld gennemførelse af de eksisterende multilaterale traktater og ordninger inden for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol /17 mbn/mbn/clf 10

11 Traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT) er fortsat hjørnestenen i den samlede ordning for ikkespredning af kernevåben, det afgørende grundlag for den fortsatte nedrustning i henhold til artikel VI i NPT og et vigtigt led i den fremtidige udvikling af anvendelsen af kerneenergi til fredelige formål. Ved indledningen af en ny revisionscyklus er vores prioritet at opretholde og bevare NPT som et centralt multilateralt instrument, fremme dens universelle anvendelse og styrke dens gennemførelse. Traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) er afgørende for atomnedrustning og ikkespredning, og traktatens ikrafttræden og universelle anvendelse forbliver topprioriteter for EU. EU er fortsat forenet og engageret i traktatbaseret kontrol og nedrustning på kernevåbenområdet og gentager sin opfordring om, at det mere end nogensinde er nødvendigt at løsne op for den langvarige fastlåste situation vedrørende nedrustningskonferencen. EU vil fremme betydningen af fuld gennemførelse af konventionen om kemiske våben (CWC) og dens universalisering og arbejde hen imod at sætte en stopper for den uacceptable anvendelse af kemiske våben i Mellemøsten. EU støtter det arbejde, der udføres af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) gennem betydelige finansielle bidrag og relaterede tiltag. EU vil fremme fuld gennemførelse af konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BWC), dens universalisering og nationale gennemførelse /17 mbn/mbn/clf 11

12 EU har en langvarig forpligtelse på konventionen om visse konventionelle våben (CCW). EU går fuldt ud ind for traktaten om forbud mod personellandminer og bidrager væsentligt til dens universalisering og gennemførelse. EU betragter våbenhandelstraktaten (ATT) som et skelsættende instrument, der muliggør solide og effektive fælles internationale standarder for regulering af den internationale handel med konventionelle våben, hvilket gør den mere ansvarlig og gennemsigtig og begrænser den ulovlige handel med våben og omdirigeringen heraf. EU støtter det arbejde, der udføres af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), samt ikkespredningen af biologiske våben gennem betydelige finansielle bidrag og relaterede tiltag. EU bestræber sig på at sætte en stopper for den uacceptable anvendelse af kemiske våben i Mellemøsten i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, bl.a. gennem støtte til OPCW's undersøgelsesmissioner og OPCW's og FN's fælles undersøgelsesmekanisme. EU er engageret i at fremme dens universalisering og effektive gennemførelse, herunder over for stater, der er store eksportører og/eller importører og transitstater. EU er fast besluttet på at støtte gennemførelsen og operationaliseringen af FN's handlingsprogram (PoA) om håndvåben og lette våben (SALW) og det internationale mærknings- og sporingsinstrument, der fortsat er afgørende for yderligere tiltag til at tackle ulovlige SALW, navnlig i lyset af den tredje gennemgangskonference i III. EN VARIG DAGSORDEN FOR FORANDRING Fred og sikkerhed kan ikke adskilles fra bæredygtig udvikling, globale normer og regelbaserede internationale systemer. Det går hånd i hånd at beskytte vores universelle værdier og forfølge EU's interesser /17 mbn/mbn/clf 12

13 Afrika I år vil være et afgørende år for partnerskabet mellem Europa og Afrika. Afrika er en strategisk partner for EU på tværs af alle politikområder, og EU ønsker at støtte Afrika med at nå sit fulde potentiale dagsordenen giver os en fælles plan. Afrikas egen 2063-dagsorden sigter mod et fredeligt, sikkert og velstående Afrika. Det femte topmøde mellem Afrika og EU, som afholdes i november 2017 i Abidjan, giver en afgørende mulighed for at reagere på den hurtige udvikling på globalt plan og uddybe partnerskabet mellem EU og Afrika, der bygger på den fælles Afrika-EUstrategi, der blev fastlagt i 2007 og styret af de politiske rammer, der er udviklet siden da, med særlig vægt på unges forhåbninger og behov samt jobskabelse. Den Afrikanske Gruppe og Den Afrikanske Union (AU) i FN er vigtige allierede i styrkelsen af FN's rolle og den regelbaserede verdensorden. Der vil være behov for afrikansk ledede løsninger for at styrke multilaterale institutioner. Et sådant samarbejde vil søge at reformere og styrke de multilaterale institutioner og udvikle aftaler, normer og tiltag som reaktion på de globale udfordringer som f.eks. klimaændringer, epidemier, pres på naturressourcerne samt migration og menneskelig mobilitet og humanitære kriser. Det vil ligeledes tjene til at fremme og støtte retsstaten og retsvæsenet på internationalt plan, herunder sikring af retfærdighed og ansvarlighed for de mest alvorlige forbrydelser, under overholdelse af principperne i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol 6. Samarbejdet mellem EU og Afrika vil også bidrage til at skabe et økonomisk miljø, der er attraktivt for private investorer, som vil engagere sig i bæredygtig udvikling og inklusiv vækst. Aldrig før har EU's interesser været så tæt forbundne med Afrika. I FN vil EU fremme sin strategiske interesse i at uddybe sit partnerskab med Afrika, herunder gennem FN's Kontor i Nairobi (UNON), FN's hovedhub i Afrika. EU vil også sammen med FN engagere sig yderligere med AU og sine afrikanske partnere for at undersøge, hvordan der kan ydes yderligere støtte til fred og sikkerhed i Afrika, herunder for så vidt angår udviklingen af freds- og sikkerhedsarkitekturen. 6 Fælles meddelelse om en fornyet fremdrift til partnerskabet mellem Afrika og EU, /17 mbn/mbn/clf 13

14 Menneskerettigheder EU er stærkt engageret i FN's menneskerettighedssystem og vil vedblive med at deltage aktivt i FN's Menneskerettighedsråd og Generalforsamlingens 3. Komité for at forsvare og fremme menneskerettighedernes universalitet, udelelighed, indbyrdes afhængighed og indbyrdes forbundethed. I overensstemmelse med EU's opbakning til en verdensorden, der bygger på folkeret og international menneskerettighedslovgivning, som fastlagt i EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken vil EU fortsat henlede disse foras opmærksomhed på menneskerettighedskrænkelser og overgreb overalt i verden og behovet for ansvarlighed og for at bekæmpe straffrihed. EU vil også søge at fremhæve positive erfaringer, hvor der blev truffet foranstaltninger til at forebygge eller afhjælpe menneskerettighedskrænkelser og overgreb 7. På grundlag af det tætte partnerskab mellem EU og FN på menneskerettighedsområdet vil EU stimulere fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstaten og demokratiet i hele verden. I anerkendelse af at overholdelsen af menneskerettighederne er en forudsætning for bæredygtig fred og udvikling, vil EU støtte mainstreaming af menneskerettighederne i hele FN-systemet. Vi vil fortsætte med at opbygge tværregionale alliancer for at befordre vores tematiske prioriteter på menneskerettighedsområdet og beskæftige os med landesituationer, der kræver FN's opmærksomhed. Humanitære principper og respekt for den humanitære folkeret EU støtter kraftigt den centrale og overordnede koordinerende rolle, som FN spiller i at fremme en sammenhængende international reaktion på humanitære kriser. I lyset af de nuværende presserende behov og de stadig mere komplekse kriser vil vi bygge på vores fælles engagement med hensyn til at bevare og styrke det humanitære rum. Vi vil med henblik på at videreføre partnerskabet arbejde sammen om at styrke det humanitære system og gøre reaktionerne mere effektive i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på det allerførste humanitære verdenstopmøde i /17 Rådets konklusioner om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2017 Rådets konklusioner (27. februar 2017) 11332/17 mbn/mbn/clf 14

15 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling Vedtagelsen af 2030-dagsordenen var en yderst væsentlig milepæl i det internationale samfunds kollektive tilgang til udryddelse af fattigdom og opnåelsen af bæredygtig udvikling. EU bekræfter sin støtte til gennemførelsen af dagsordenen, i forbindelse med hvilken vi gennem vores eksterne politikker og andre politikker vil indtage en ledende rolle. EU understreger også sit tilsagn om at nå de 17 mål for bæredygtig udvikling senest i EU anser målene for bæredygtig udvikling for en enestående mulighed og et fælles referencepunkt for prioritering af fremtidige bestræbelser til gavn for velstand, kloden, mennesker, fred og partnerskaber overalt i verden, navnlig i udviklingslandene. Som led heri er EU og dets medlemsstater for nylig nået til enighed om en ny, delt fælles vision for deres udviklingspolitik: en europæisk konsensus om udvikling 8. Den nye konsensus afspejler den nye ramme for optræden udadtil, som blev indført med Lissabontraktaten, og vedrører desuden EU's globale strategi. Den opdaterer visionen for udviklingspolitik for at tage hensyn til 2030-dagsordenen, hvoraf Addis Abeba-handlingsplanen er en integreret del, og tager også sigte på en koordineret gennemførelse af Parisaftalen om klimaændringer samt en koordineret tilgang til andre ændringer på globalt plan. EU vil fremme inddragelsen af den private sektor og multistakeholderpartnerskaber i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, der tilskynder erhvervsvirksomheder til at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og som involverer en lang række vigtige aktører, der mobiliserer central viden, kapacitet og ressourcer. EU vil fortsat støtte FN's bestræbelser på at tilpasse FN's udviklingssystem med henblik på at nå målene i 2030-dagsordenen. EU vil som en vigtig udviklingsaktør engagere sig og indtage en ledende rolle. Mere generelt er vedvarende politisk lederskab til at gennemføre reformer fortsat af afgørende betydning. Gennemførelsen af 2030-dagsordenen vil udgøre en model for tiltag i de kommende år på tværs af alle FN's søjler. For eksempel er 2030-dagsordenen som helhed velegnet til at understøtte bredere forebyggelse, navnlig på grund af forpligtelsen til, at ingen lades i stikken. Det vil være lige så vigtigt at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling, styrke lokalsamfunds, statens og samfunds modstandsdygtighed og håndtere de konfliktskabende kræfter i overensstemmelse med tilgangen til modstandsdygtighed, der er forankret i EU's globale strategi / /17 mbn/mbn/clf 15

16 Migranter og flygtninge I betragtning af det stigende antal migranter og flygtninge, der i de seneste år er ankommet til Europa, arbejder EU på at fastsætte en holistisk tilgang til migration og tvangsfordrivelse, der fuldt ud indarbejder spørgsmålet i vores overordnede udenrigspolitiske forbindelser. Partnerskabsrammen er en innovativ EU-tilgang, der på bilateralt plan skal danne paraply over vores samarbejde med tredjelande om migration, med fuld respekt for vores humanitære forpligtelser og menneskerettighedsforpligtelser. Partnerskabsrammen er baseret på ejerskab, delt ansvar og som navnet antyder partnerskab. Den uddyber den måde, hvorpå EU sammen med sine medlemsstater imødegår udfordringerne og mulighederne i forbindelse med migration, herunder irregulær migration og de grundlæggende årsager hertil, som led i et bredere samarbejde med oprindelses- og transittredjelande. Med meddelelsen "Et værdigt liv" fra april 2016 har EU vedtaget en ny tilgang til tvangsfordrivelse og udvikling. Formålet er at fremme tidligt engagement fra humanitære aktører, udviklingsaktører og politiske aktører, under fuld overholdelse af de humanitære principper, og fokus på de fordrevnes og deres værtssamfunds bæredygtige selvhjulpenhed. EU var en drivkraft bag New York-erklæringen om flygtninge og migranter, idet det anvendte alle sine indkaldelsesbeføjelser for at nå frem til en aftale. New York-erklæringen er et afbalanceret grundlag for kollektive, multilaterale tiltag, der afspejler vores tilsagn om et rettighedsbaseret internationalt system, og som nøje forbinder håndteringen af de umiddelbare mangesidede udfordringer i forbindelse med migration og tvangsfordrivelse med det nye udviklingsparadigme som fastsat i 2030-dagordenen. Dette år vil være afgørende for at sætte skub i forhandlingerne om FN's globale aftale om migration og udarbejdelsen af den globale aftale om flygtninge og den omfattende ramme for flygtninge med pilotlande, hvortil EU er en hovedbidragyder. EU vil udøve al sin politiske og diplomatiske indflydelse for at opnå et ambitiøst, afbalanceret og rimeligt resultat /17 mbn/mbn/clf 16

17 Klimaændringerne Klimaændringerne er et af de mest presserende indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål, vi står over for i dag. Deres potentielt destabiliserende virkninger herunder på migration, fødevaresikkerhed, pålidelig adgang til ressourcer, vand og energi, spredningen af epidemiske sygdomme og social og økonomisk ustabilitet gør klimaændringerne til en trusselsmultiplikator. Både Parisaftalen og 2030-dagsordenen understreger klimaændringernes afgørende indvirkning på modstandsdygtigheden i lokalsamfund. EU støtter en stærk rolle for EU med hensyn til at identificere og analysere sikkerhedsrelaterede risici forbundet med klimaændringer. Gennemførelsen af Parisaftalen fra 2015 har afgørende betydning for at forme verdensordenen. EU vil fokusere på at fremme universel ratifikation og ambitiøs gennemførelse heraf, samtidig med at det fortsat vil udvise lederskab for at tilskynde alle parter til at opretholde et højt engagement. Næste års fremmende dialog vil være en vigtig politisk milepæl. Det vil være den første mulighed efter Paris for at se på vores kollektive indsats for at begrænse global opvarmning, og på hvad vi konkret har gjort for at efterkomme de tilsagn, der blev givet i Paris. Havforvaltning Dette spørgsmål står i dag højt på den internationale dagsorden på grund af problemer som f.eks. menneskeligt pres på havenes naturressourcer, virkningen af forurening samt kriminalitet, pirateri og væbnede røverier og havenes potentiale til at skabe økonomisk vækst. Bedre international havforvaltning vil være med til at garantere, at havene er sikre og anvendes og forvaltes bæredygtigt. EU vil som et konkret resultat fremme en positiv beslutning fra FN's Generalforsamling om udarbejdelse inden for rammerne af FN's havretskonvention af et retligt bindende internationalt instrument om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion. På grundlag af den nylige fælles meddelelse om international havforvaltning støtter EU resultaterne af FN's havkonference (med fokus på mål 14 for bæredygtig udvikling), og det vil være vært for konferencen "Our Ocean" senere i 2017 i Malta /17 mbn/mbn/clf 17

18 Omdrejningspunktet for vores globale engagement Multilateralisme er det mest effektive redskab, som vi har til vores rådighed. Den bedste metode til at fremme vores værdier og interesser er gennem samarbejde på globalt plan. FN er fortsat omdrejningspunktet for vores globale engagement. Den europæiske vej frem er også FN's vej frem. I det kommende år vil EU og FN fortsat arbejde sammen om at ændre borgernes liv til det bedre /17 mbn/mbn/clf 18