Referat af møde før klinisk undervisning for modul 6 Erg511 den 13. november 2012

Transkript

1 Ergoterapeutuddannelsen 15. november 2012 University College Lillebælt Referat af møde før klinisk undervisning for modul 6 Erg511 den 13. november 2012 Præsentationsrunde Birthe Voss og Luise Østerskov Odense Kommune, Susanne Sund Kock Aktivitetshuset i Odense, Annette Jäger Laursen rehabiliteringsafdelingen OUH, Sigridur Thorvaldsdottir PPR Nordfyns Kommune, Helle Olesen og Helle Svendsen OUH psykiatrisk afdeling, Bente Rasmussen psykiatrisk afdeling Middelfart, Lotte Rosendorf og Mette Rasmussen Tornbjerggård, Birgit Ingemann Larsen Neurorehabilitering Ringe, Henriette B. Risengaard og Helle Sørensen Kolding Kommune, Anja Larsen Fredericia Kommune og Katrine Hansen og Tine Reseke Trænende Terapeuter i Svendborg kommune, Xenia Lind Psykiatrisk afdeling Svendborg, Stine Hasseltoft Hansen Middelfart Kommune. Brit Sander Bruun og Anne Petersen fra Ergoterapeutuddannelsen. Praktiske meddelelser: Holdet er på 28 studerende og i fasen fra at stederne var meldt ud til deres fordeling, rejste 2 studerende til et andet uddannelsessted. Det giver Ergoterapeutuddannelsen en udfordringer i at tilpasse og udnytte vores kliniske undervisningspladser. I foråret vil der på modul 9 og modul 6 være få studerende på holdene, så har I som sted behov for en pause, vil Anne gerne vide det og imødekomme ønske om ikke at have studerende i en periode eller have færre studerende end aftalt. Erg511 har i modul 5 modtaget undervisning, som er afviklet for første gang. Først 3 uger Tværsund, hvor de har arbejdet samme med fysioterapeuter, radiografer og bioanalytikere i forhold til emnet FAM (akut modtage afdeling). Derefter har de valgt sig ind på emner, som er udbudt bredt i hele UCL, hvor de har arbejdet sammen med lærer, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, fysioterapeuter, radiografer og bioanalytikere. De har afsluttet deres modul med et monofagligt forløb, hvor de i grupper har planlagt undervisning af skolebørn i forhold til sundhed og aktivitet i skolen. Disse tre forløb er samlet i en skriftlig eksamensopgave. I skrivende stund er det desværre ikke muligt at være mere præcis i forhold til indhold eller litteratur, men håber at de kliniske undervisere kan bruge ovenstående i dialog med de studerende. Hvordan arbejde vi med de studerendes læring i teori og praksis? Som opfølgning på temadag og møde før klinisk undervisning modul 1 og 3 fortalte Anne tiltag i forhold til at skærpe progressionen i de studerendes kliniske undervisning. Hvordan kan vi blive tydeligere i at stille krav og sætte klare rammer for de studerendes deltagelse i den kliniske undervisning og hvordan kan vi støtter de studerende i at arbejde med noget specifikt og synligt ergoterapi og med noget mere generel og usynlig teori. 1

2 Anne arbejder på at konkretisere undervisningsplanen for modul 1 og 3. Den røde tråd der skal gå igennem alle de kliniske undervisningsperioder er: evne og vilje til at handle, refleksion og personlige læringsmål. Anne har deltaget i formidlingen af klinisk undervisning på modul 1. De viste, at de havde fået meget med fra deres oplevelse i praksis, gennem deres vejledning, dialog om observationer, selv at have handlet/udført noget. De formidlede med fagsprog, symptomer, diagnoser og nogle reflekterede over at være blevet mere berørt af borgernes situation end forventet. Planen er at Anne arbejder videre med undervisningsplanen for klinisk undervisning modul 1 ved at få underviserens blik, teamets blik, de kliniske underviseres blik i forhold til indhold og forståelse og de studerendes blik i forhold til forståelse af undervisningsplanen. Derefter kommer turen til undervisningsplanen for modul 3. På uddannelsen arbejdes med at opdele mål for læringsudbytte i viden, færdigheder og kompetencer. Det vil også blive gældende for modul 6, men det er ikke klar til dette forløb. I modul 6 arbejder de studerende med klinisk ræsonnering. Sidste semester havde Anne indbudt 2 kliniske undervisere Anette Jäger Laursen og Susanne Sund Kock til at deltage. Formålet er at koble teori og praksis, bruger de studerende det de har lært i praksis og kan vi få ideer til undervisningen på uddannelsen. Denne gang deltager Helle Olesen og Helle Svendsen fra Odense psykiatrisk afdeling, Birgit Larsen Ringe Neurorehabilitering og Luise Østerskov Odense Kommune. Det teoretiske oplæg om klinisk ræsonnering til de studerende er ikke ændret. De kliniske undervisere har tidligere læst artiklen A model of professional thinking: Integrating reflective practice and evidence based practice og nu har underviserne i team 1 har også læst artiklen. Artiklen belyser kritiske refleksion og inddragelse af evidens baseret viden i den professionelle tænkning og artiklens indhold er i overensstemmelse med klinisk ræsonnering. Det er ikke en artikel og model vi vil udlevere til de studerende, men den kan være hjælpsom for undervisere og nogle studerende. I det Australske fagblad for ergoterapeuter har artiklen Clinical reasoning process underlying choice of teaching strategies: A framework to improve occupational therapists transfer skill intervention været bragt. Artiklen har fokus på evidens og pædagogik og hvordan ergoterapeuter, der arbejder i kommunen, anvender deres teori i praksis. Artiklen kan rekvireres på biblioteket UCL eller gennem Anne. På mødet omkring modul 6 foråret 2012 drøftede vi, hvilke krav vi kan stille til studerende og nogle studerende har det indtryk, at de kun kan stilles til ansvar for det pensum der er på det konkrete modul og på uddannelsen. På uddannelsen opfordres de studerende til at søge relevant viden og dette gælder også i praksis. De studerene skal søge den viden de har behov for, for at kunne give en relevant behandling. Søgningen kan være i egen litteratur, i jeres litteratur, UCL s databaser og tidsskrifter eller andre kilder som I kan godkende i forhold til den aktuelle behandling. 2

3 Anne opfordrede alle mødedeltagere til at skrive en artikel, pjece film eller lignende, som var relevant for alle studerende at læse og anvende, når de var på deres sted. Følgende blev nedfældet som et hurtigt bud: Billeder på psykiatriske diagnoser et godt udgangspunkt for modul 6 Vækstmodellen af Marianne Grønbæk Recovery stjernen Styr på livet-slotsvænget Psykiatrinoter ud fra ICD-10 Farlige relationer fra en bog om Boderline, handler om forsvarsmekanismer et liv med borderline -film Ung med skizofreni fra Regionsyddanmarks hjemmeside Psykiatri Information månedsblad m.tema Ego-funktioner af Liv Strand og Sonja Levander Odense ny virkelighed Infonet Region Syddanmark Praksisbeskrivelse for ergoterapeuter (Ringe) Den Danske kvalitets Model (DDKM) Kliniske retningslinjer for håndptt. Øvelsesprogrammer og behandlingsprincipper Skridt for skridt Ergoterapi og hjerneskade MMSE Hukommelse Video m. kognitive udfald Når den ene side sætter ud pjece om apopleksi. ABC-koncepterne FOTT GDS-30 På dette møde genså vi ovenstående og havde næsten glemt, hvor det kom fra. Alle tænker til næste møde over: Hvad bruger de studerende hyppigst af pensum fra uddannelsens forudgående moduler? Hvad er minimum færdigheder som I skal opøver hos de studerende (forflytning,.) for at de kan varetage opgaver i praksis? Hvilke artikler giver den kliniske underviser til de videbegærlige? 3

4 Emner fra indsendte handleplaner De indsendte handleplaner er lagt på hjemmesiden og Anne har læst dem igennem og taget nedenstående punkter ud: Forskellige niveauer i selvstændigt arbejde. Planlægning skal gøres konkret, ikke teoretiske beskrivelser uden kobling til udførelse. Kobling af teori og praksis. Svært ved at anvende relevant litteratur, som baggrund for deres praksis. Anvende klinisk ræsonnering. Fælles klinisk ræsonnering for modul 6 og 12. Planlægger tidspunkter i de studerenes ugeskema til refleksion (hvordan handler den kliniske underviser, når studerende ikke trives med at skrive refleksionsbog). Skemalægge vejledning og feed-back tid. Nyt oplæg til indhold i refleksionsbog (Susanne S. Kock). Struktur på etablering af tværfaglig samarbejde. Bruger andre steder i samme organisation til at de studerende danner sig billeder af organisationen. Mange mål i modulbeskrivelsen (uoverskueligt, svært at få overblik ifølge studerende). De viser de udfordringer som de kliniske undervisere arbejder med og de løsningsmuligheder, som andre kan blive inspirerer af. Refleksion, tid og metode er centrale emner for alle og det vil vi arbejde videre med på kommende møder. Anne planlægger punktet og tager kontakt til Susanne Sund Kock, så alle kan høre tankerne bag nyt indhold til en refleksionsbog. EVT. De kliniske undervisere har et ønske om at drøfte mulighed for særaftaler i forhold til de studerende, der er psykiske sårbare. Kan vi finde en måde at støtte de studerende på ligesom vi gør med fysiske problemstillinger, vanskeligheder med skriftlig formulering og IT-rygsæk. Brit og Anne tager det tilbage til uddannelsen til videre overvejelse. Anvendelse af Individuel studieplan Introduktionen til individuel studieplan ligger på /studieordning_2008 De ark se studerende skal anvende ligger på Fronter. Planlægning af tidspunktet for afvikling af intern prøve med de kliniske undervisere. 4

5 Undervisningsperiode er på 8 uger. Perioden er uge 48-4 med jul i uge 52 og 2 dage i uge 1. Fra uddannelsen har vi meldt at de har fri 27. og 28. december, så der er 38 dage i klinisk undervisning. Stederne planlægger forløbet i forhold til stedernes ferie og fridage og samtidig så de studerende kan udnytte mulighederne optimalt. Aftal forløbet ved forventningssamtalen, opstår der problemer, kontakt skolen. De studerende kan dermed have et fravær svarende til 10% af 38 arbejdsdage. Den interne prøve i klinisk undervisning er i uge 4. Brit Sander Bruun (brsb@ucl.dk), Marianne Kaslund maka@ucl.dk, Gitte Stokholm gist@ucl.dk og Anne Karin Petersen ankp@ucl.dk vil sammen med den kliniske underviser være eksaminator til de interne prøve. Liste med tider aflevering af opgaver samt grov tidsramme for eksamen udsendes i december. Den kliniske underviser udarbejder en præcis tidsramme for den interne prøve, som mailes til den aktuelle underviser fra uddannelsen. Referent Anne Karin Petersen, Praksiskoordinator 5