SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan SOB15 5. semester overgangsordning Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte Sygepleje Forskningsmetodologi Sygdomslære Etik, filosofi og religion Farmakologi Organisation/ledelse og jura, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 1

2 Studieplan for 5. semester - overgangordning Indholdsfortegnelse Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense... 5 Beskrivelse af semesteret... 7 Beskrivelse af semesterets opbygning... 7 Tilrettelæggelse af undervisning... 7 Obligatoriske studieaktiviteter... 8 Semesteret... 9 Spørgetime til medicinregningstest... 9 Medicinregningstest Introduktion til semesteret og til sygeplejefaget... 9 Dialog med borgmester i Odense Kommune STUD_PULS Litteratursøgning Zotero Orientering om 5. semesterprøven Evaluering Sygeplejefaget Evidensbaseret sygepleje Case 1: Sygepleje til mennesker der er truet på deres livsværdier (livsmod og mening) og som er afhængige af andres hjælp Oplæg om præsentationsportefolio Sygeplejens kundskabsområder Det faglige skøn Historiske perspektiver. Dialog 1, 2 & Case 2: Åndelig omsorg, lindring af lidelse og fagligt skøn Case 3: Transkulturel sygepleje Professionsforskning og udvikling Kulturbegrebet Case 4: Transkulturel sygepleje Obligatorisk studieaktivitet 1: Introduktion til projekt, Projektarbejde, Projektfremlæggelse Projektfremlæggelse Videnskabsteori og forskningsetik i projekt Etik m.v. i projekt... 24

3 Studieplan for 5. semester - overgangordning Palliativ sygepleje Case 5: Palliativ sygepleje Det akutte forløb Case 6: Sygepleje til den akutte kirurgiske patient Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Obligatorisk studieaktivitet Case 7: Sygepleje til den akutte medicinske patient Velfærdsteknologi - patientkufferten Forskningsmetodologi Introduktion Indsamling af tekst- og dokumentarmaterialer Kritisk læsning af kvalitative artikler Forskningstyper og design Argumentationsteori Positivisme Kvantitative metoder Forskningsetiske aspekter Fænomenologi Hermeneutik og kritisk teori Interview Kritisk læsning af kvantitative artikler Feltobservationer Kvalitative analysemetoder Etik, filosofi og religion Filosofi og konsekvensetik Pligtetik Eksistentialisme Nærhedsetik Det kulturelle/religiøse møde 1 og Etiske dilemmaer Sygdomslære Cancer mammae, pulmonalis og prostata... 48

4 Studieplan for 5. semester - overgangordning Shock inkl. Sepsis Traumer i bevægeapparatet Traumer i hjerne og ryg Traumer i de indre organer Hjerteinsufficiens 1 og Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) herunder exacerbationer 1 og Komorbiditet, multimorbiditet Vidensopsamling på faget Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin 1 og Medicinregning: undervisning og tests Præparater til blodet Analgetika Antibiotika Respirationspræparater Transfusionsmedicin Organisation/ledelse og jura Introduktion Organisering af sygeplejen Aktuelle ledelsesteorier Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Organisationskultur og udvikling Ledelse af sygeplejen og patientforløb Plenum diskussion Bilag 1 Obligatorisk studieaktivitet Bilag 2 Konsekvenser af manglende aktiv deltagelse i projektarbejdet Bilag Obligatorisk studieaktivitet 2:... 83

5 Studieplan for 5. semester - overgangordning Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandard ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. De enkelte semestres mål for læringsudbytter omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studie- og læringsaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af alle studie- og læringsaktiviteter på de enkelte semestre. Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskelige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver - i overensstemmelse med ECTS-systemet - et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen Det enkelte semesters studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanerne. K1, K2 og K4 studieaktiviteter er desuden angivet på skemaerne. Da den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i semesterets læringsplaner er tilrettelagt, så det for den studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge, svarer det til, at et semester, der består af ca uger, tilstræber ca timer i tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter. Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med semestrenes mål for læringsudbytter og dermed angive vægtningen og progressionen fra semester til semester mellem de samlede studieaktiviteter. K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med udarbejdelse af eksamensopgaver m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt.

6 Studieplan for 5. semester - overgangordning K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne er ikke skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v.. Aktiviteterne vil være skemalagt. Studieaktivitetsmodellen for 5. semester - overgangsordning PBL/Dialogbaseret/Forelæsning/Kl. øvelser/vejledning/workshop Klinik Feedback på PP/eksamen Eksamen Initieret af: Undervisere Casearbejde Projekt og gruppearbejde Udarbejdelse af PP/fagtlagt studieaktivitet/eksamensopgave K1 K2 Deltagelse af: Underviser & Studerende Møde med faglige organisationer/tutorer Karrieredag/BA-fremlæggelse Evaluering Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser 110 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende 1 time Deltagelse af studerende Initieret af underviser 198 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 91 timer Deltagelse af: Studerende Studietid - egen forberedelse Forberedelse til eksamen Initieret af: Studerende

7 Studieplan for 5. semester - overgangordning Beskrivelse af semesteret Semesteret har fokus på det overordnede tema: Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte. Temaet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling samt sundhedsprofessionel ledelse af komplekse, Kritiske eller akutte på tværs af institutioner og organisationer i forhold til professionsmæssige, samfundsmæssige, kulturelle, økonomiske og politiske perspektiver. Fokus er at udvikle og reflektere over sundhedsprofessionelle kompetencer i udvikling og ledelse med udgangspunkt i menneskets værdier, kultur og oplevelse af situation, vilkår og forløb. Semesterbeskrivelse for 5. semester overgangsordning danner udgangspunkt for studieplanen. Semesterbeskrivelsen findes på følgende link: indsætte link Af Semesterbeskrivelsen fremgår også mål for læringsudbytter. Beskrivelse af semesterets opbygning Semesteret indeholder seks fag: Sygeplejefaget, Sygdomslære, Forskningsmetodologi, Farmakologi, Etik/filosofi/religion samt Organisation/ledelse/jura. Sygeplejefaget er det styrende fag, og de øvrige fag er placeret gennem semesteret, så de støtter op om sygeplejefaget. I semesterets første del fokuseres der på Sygeplejefaget, Forskningsmetodologi og Etik/filosofi/religion og i semesteret anden del fokuseres der på Sygeplejefaget, Sygdomslære, Farmakologi, og Organisation/ledelse/jura. Tilrettelæggelse af undervisning På 5. semester arbejdes der med varierende undervisningsformer herunder: forelæsninger, dialogbaseret undervisning, PBL i basisgrupper, simulation mm. I PBL arbejdes der med 7 cases: Case 1 Case 2 Sygepleje til mennesker der er truet på deres livsværdier (livsmod og mening) og som er afhængige af andres hjælp Åndelig omsorg, lindring af lidelse og fagligt skøn Case 3 Transkulturel sygepleje 1 Case 4 Transkulturel sygepleje 2 Case 5 Case 6 Palliativ Sygepleje Sygepleje til den akutte kirurgiske patient

8 Studieplan for 5. semester - overgangordning Case 7 Sygepleje til den akutte medicinske patient Obligatoriske studieaktiviteter På 5 semester overgangsordning er der 2 obligatoriske studieaktiviteter. Deltagelse i og gennemførelse af de obligatoriske studieaktiviteter er forudsætning for at kunne gå til ekstern prøve på 5. semester overgangsordning. Obligatorisk studieaktivitet 1 er placeret i første del af semesteret. Obligatorisk studieaktivitet 1 består af et projektarbejde. Indhold, krav og forventninger fremgår af Bilag 1. Obligatorisk studieaktivitet 2 er placeret i sidste del af semesteret og i relation til case 6. Obligatorisk studieaktivitet 2 retter sig mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande, konkret med fokus på blodtransfusion. Indhold, krav og forventninger fremgår af Bilag 2 litteratursøgning Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsartikler. Medicinregningstest og Medicinhåndteringsprøve: Studerende der ikke har bestået medicinregningstest på 2008-uddannelsen overgår til vilkår for uddannelsen. Sidste forsøg i forhold til medicinregningstesten er placeret i uge uddannelsen omfatter en medicinhåndteringsprøve som skal bestås, for at uddannelsen kan gennemføres. For studerende på 5. semester overgangsordning skal prøven være bestået inden opstart i klinik på 6. semester. 1. prøveforsøg ligger i sidste del af semesteret, 2. prøveforsøg ligger umiddelbart ved afslutningen af semesteret og 3. prøveforsøg ligger i semesterpausen mellem 5. semester og 6. semester

9 Semesteret Spørgetime til medicinregningstest For studerende der ikke har bestået medicinregningstest på 2008-uddannelsen 2 lektioner (K1) hvor de studerende har mulighed for at stille spørgsmål i forhold til medicinregning. Al litteratur fra farmakologi Semesteret Medicinregningstest 3 For studerende der ikke har bestået medicinregningstest på 2008-uddannelsen 2 lektioner (K1) med afvikling af medicinregningstest 3. Al litteratur fra farmakologi Semesteret Introduktion til semesteret og til sygeplejefaget 2 lektion (K1) hvor der introduceres til semesteret og til sygeplejefaget herunder obligatoriske studieaktiviteter, kort om eksamen mm., Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 9

10 : Semesterbeskrivelse indsætte link Studieplan indsætte link Semesteret Dialog med borgmester i Odense Kommune Deltagelsespligt!! 2 lektion (K1) på hold med dialog med Borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel Semesteret STUD_PULS Deltagelsespligt!! Stud_PULS er et innovativt instrument til måling af og dialog om de faktorer, der påvirker studiemiljø og tilfredshed blandt de studerende på UCL. Måleområderne i stud_puls omfatter bl.a. ressource- og problemområder i studiemiljøet, relationer til medstuderende, oplevet undervisningskvalitet, det fysiske studiemiljø, forudsætninger for kompetenceudvikling, individuelle præstationsmønstre, coping og studieteknik, generel trivsel, sundhedsadfærd, stressreaktioner og ændringer i livssituationen. 1 lektion (K2) med forberedelse til STUD_PULS. 1-2 uger før den skemalagte stud_puls aktivitet modtager du en stud_puls mail på din UCL-mail. I mailen finder du følgende 2 links: 1 link til en introduktionsvideo og 1 et link til et stud_puls spørgeskema. Hvad skal du gøre? se videoen udfylde spørgeskemaet inden for den angivne deadline i mailen (det tager ca. 40 minutter)

11 Umiddelbart efter, at du har afsluttet spørgeskemaet, modtager du dit eget stud_puls resultat via et link som du får tilsendt på din ucl-mail. 3 lektioner (K4) på skema med tilbagemelding på STUD_PULS. I lektionerne deltager en STUD_PULS proceskonsulent og en repræsentant for ledelsen ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Dialogen giver de studerende mulighed for at drøfte og nuancere resultaterne af skemaets STUD_PULS rapport samt mulighed for at komme med forslag til initiativer, der kan bidrage til et godt studiemiljø og trivsel. Proceskonsulenten skaber en dialog om holdets resultat. De studerendes refleksioner inddrages og der drøftes, hvordan man evt. på det enkelte hold, uddannelse eller hele UCL kan hjælpe de studerende med at arbejde med kapacitetsområderne. En repræsentant fra Sygeplejerskeuddannelsens ledelse deltager i tilbagemeldingen/feedbacken med henblik på for at bringe holdets drøftelser ind i ledelsen. Efterfølgende er ledelsen forpligtet til at udarbejde en handleplan på baggrund af stud_puls undersøgelsen. Semesteret Litteratursøgning Semesteret Zotero

12 Semesteret Orientering om 5. semesterprøven 1 lektion (K1) som forelæsning med orientering om prøven på 5 semester. : Semesterbeskrivelse. Prøvekriterierne for ekstern prøve på 5 semester. Indsætte link Supplerende litteratur: UCL Learning. Semesteret Evaluering 1 lektion (K4) på skema med evaluering af semesteret. I evalueringen er der fokus på: Opnåelsen af semesteret mål for læringsudbytte Semesterets faglige niveau Semesterets forskellige arbejdsformer Litteratursøgning Feedback Engagement Holdets samlede evaluering drøftes af semesterteam 2 og ledelsen. Der udarbejdes en handleplan, som lægges i de studerendes Fronterrum.

13 Sygeplejefaget Evidensbaseret sygepleje 2 lektioner (K1) med forelæsning om evidensbaseret sygepleje i sundhedsvæsenet. Der gøres rede for evidensbegrebet, evidensniveauer og betydningen af sygeplejeforskning og - udvikling i professionspraksis for sygeplejen. Der fokuseres endvidere på kritikken af evidensbaseret sygepleje. Endelig vil sammenhængen mellem evidensbaseret sygepleje og kliniske retningslinjer blive skitseret. Martinsen, K Samtalen, skønnet og evidensen. 2. udg. Gads forlag s (kompendium) Pedersen, P.U Hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer i klinisk praksis? I: Krøll, Vibeke (red.). Kliniske Retningslinjer. Hvordan og Hvorfor. Munksgaard Danmark s (kompendium) Willman, A et al., Evidensbaseret sygepleje. 2.udg. Gads forlag s , s og side (kompendium) Færch J, Bernild C., Pædagogisk refleksionsmodel gavner patienten. Sygeplejersken 7. [Online] Tilgængelig fra: [lokaliseret dec. 2016] Sygeplejefaget Case 1: Sygepleje til mennesker der er truet på deres livsværdier (livsmod og mening) og som er afhængige af andres hjælp. 1 lektion (K2) før undervisningen med online selvevalueringstest om nyrer/urinveje. 3 lektioner (K1) med introduktion til klinik beslutningstagning og åbning af case 1 K2-lektioner med litteratursøgning og casearbejde ift. egne læringsmål 2 lektioner (K1) med Videndeling i forhold til case 1.

14 Angel, S., Kampen for at komme videre i livet. I Graubæk, A.M. (red.). Patientologi. At være patient. 2.udg., Gads Forlag, kap 5 s Martinsen, B., Fysisk afhængighed Når kroppen svigter. I Graubæk, A.M. (red.). Patientologi. At være patient. 2.udg., Gads Forlag, Kap. 6. s Færch J, Bernild C., Pædagogisk refleksionsmodel gavner patienten. Sygeplejersken 7. [Online] Tilgængelig fra: [lokaliseret dec. 2016] Sygeplejefaget Oplæg om præsentationsportefolio 1 lektion (K1) med introduktion til præsentationsportefolio. Inden undervisningen skal du have tænkt over en oplevelse fra modul 6 eller 8, som har gjort indtryk på dig K2-lektioner til udarbejdelse af præsentationsportefolio. Afleveringstidspunkt fremgår af skema. K1-lektioner til individuel feedback på præsentationsportefolien med fokus på den aktuelle præstation og fremadrettet studieaktivitet. Der afsættes 15 minutter til hver feedback. Indhold og rammer for portefolien Portefolien er individuel og knytter sig til dine erfaringer fra klinisk praksis på enten modul 6 eller 8. Formålet er ved hjælp af en struktureret model at opøve dine refleksionskompetencer. I portefolien kan der være fokus på både patientologiske og curologiske aspekter. Der skal reflekteres over, hvordan anvendelse af udviklings- og forskningsbaseret viden hjalp dig/kunne have hjulpet dig i situationen. I introduktionen bliver der mulighed for opstart af refleksionsopgaven. Anvend Christopher Johns model til struktureret refleksion. (Se evt. Johns, C., Framing learning through reflection within Carper's fundamental ways of knowing in nursing. Journal of Advanced Nursing 22, ). Portfolien må max fylde 7200 anslag eksklusiv litteraturliste. Der er skemalagt 5 lektioner til udarbejdelse af portfolio-opgaven (K2) Opgaven afleveres på Fronter i afleveringsmappen kaldet Præsentationsportfolio. Der gives efter aftale individuel feedback på opgaven af basisgruppevejleder inden projektperiodens start (K1).

15 Christopher Johns model til struktureret refleksion: (findes som word-skabelon på Fronter under undervisningsmaterialer) Indhold Situation Æstetisk viden Personlig viden Etisk viden Empirisk viden Refleksion/læring Beskriv kort en situation, som har gjort indtryk på dig på. Tag derefter udgangspunkt i følgende vejledende spørgsmål: Hvad forsøgte jeg at opnå? Hvorfor reagerede jeg, som jeg gjorde? Hvad var konsekvenserne af min handling i forhold til patienten/andre? Hvad følte andre i situationen? Hvordan vidste/så jeg det? Hvad følte jeg i situationen? Hvilke indre faktorer påvirkede mig? Stemte mine handlinger overens med mine holdninger? Hvad påvirkede mit valg af handlinger? Hvilken viden anvendte jeg - eller kunne jeg have anvendt? Henvis gerne til både natur-, samfunds- og humanvidenskabelig viden, som du har arbejdet med i uddannelsen. Har denne situation/oplevelse en sammenhæng med tidligere oplevelser/erfaringer? Kunne jeg håndtere dette bedre/handle anderledes i en lignende situation? Hvad ville være konsekvensen af alternative handlemåder for: Patienten/borgeren? Andre? Mig? Hvad føler/tænker jeg nu i forhold til oplevelsen/situationen? Kan jeg nu bedre støtte mig selv og andre som en konsekvens af ovenstående refleksioner? Har ovenstående refleksioner ændret min indsigt og forståelse af situationen? Anvendt litteratur Vedlæg en referenceliste.

16 Sygeplejefaget Sygeplejens kundskabsområder 2 lektioner (K1) med ressourceforelæsning om forskellige kundskabsområder med eksempler på aktuelle videnskabelige tilgange til forskning i sygeplejeprofessionen og den sygeplejefaglige viden der konstrueres. Chinn, Peggy L. & Kramer, Maeona K., Udvikling af kundskaber i sygeplejen. Akademisk forlag, 6. udg. Kap. 1 og 2, s (kompendium) Halldorsdottir, Sigridur, Nursing as Compassionate Competence: A Theory on Professional Nursing Care Based on the Patient s Perspective. International Journal for Human Caring, årg. 16, nr. 2, s (kompendium) Sygeplejefaget Det faglige skøn 2 lektioner (K1) dialogbaseret undervisning om det faglige skøn som fænomen set i relation til omsorg og sygepleje i en travl hverdag. Lektionerne knytter sig til case 1 Martinsen, K.,1993. Fra Marx til Løgstrup om etik og sanselighed i sygeplejen. Forlaget Munksgaard s (kompendium) Delmar, Charlotte Tiltrædelsesforelæsning: Professionel omsorg for patient og pårørende hvor svært kan det være? Klinisk Sygepleje 27. årgang Nr s 8-20 (kompendium) Scheel, M., Interaktionel sygeplejepraksis. 3. udg. Munksgaard. KLINSK LEDERSKAB???????? litteratur om det her????

17 Sygeplejefaget Historiske perspektiver. Dialog 1, 2 & 3. Forløbet er planlagt som dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper sammen, hvor der indgår forskellige studenteroplæg. Du får mulighed for at diskutere ændringer, der er sket gennem de sidste ca. 100 år i Danmark indenfor sygeplejefagets udvikling med fokus på: Professionen, sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejeforskningen. Dialogerne tager udgangspunkt i et tilbageskuende historisk perspektiv (sygeplejefagets historiske udvikling), og bliver relateret til modulets temaer samt til aktuelle forhold indenfor sygeplejefaget. Dialog 1 2 lektioner (K1) med fokus på plejepersonalets og patienternes vilkår og muligheder siden år Frederiksen, K., Om hvordan fattige syge blev hospitalspatienter, og stuekoner blev sygeplejersker. I: Glasdam, S; Bydam, J. (red.). Sygepleje i fortid og nutid historisk indblik. Nyt Nordisk forlag. Kap. 4. (kompendium) Supplerende litteratur Glasdam, S; Bydam, J. (red.), Sygepleje i fortid og nutid historisk indblik. Nyt Nordisk forlag. Lassen, T., Patientkultur i et historisk perspektiv. I: Graubæk, AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 10. Dialog 2: 2 lektioner (K1) med fokus på professionens og sygeplejerskeuddannelsens ændringer siden år I dialog 2 har den ene basisgruppe ansvaret for at planlægge og lede diskussionerne bl.a. med afsæt i semesterets ressourceforelæsning om evidensbaseret sygepleje, kundskabsområder og professionsudvikling. Der er afsat tre lektioner til gruppearbejde på skemaet (K2) Glasdam, S., Uddannelse af sygeplejersker belyst fra et fagpolitisk perspektiv. I: Glasdam, S; Bydam, J. (red.). Sygepleje i fortid og nutid historisk indblik. Nyt Nordisk forlag. Kap. 5. (kompendium)

18 Dialog 3 2 lektioner (K1) med fokus på kundskabsområder og sygeplejeforskning i ændring gennem årtier. I dialog 3 har den anden basisgruppe ansvaret for at planlægge og lede diskussionerne bl.a. med afsæt i ressourceforelæsningen om fagligt skøn. Der er afsat tre lektioner til gruppearbejde på skemaet (K2) Hall, E., Sygeplejeforskningens udvikling i Danmark. En rejse gennem 100 år. Tidsskrift for sygeplejeforskning, nr. 1, s (kompendium) Sygeplejefaget Case 2: Åndelig omsorg, lindring af lidelse og fagligt skøn 2 lektioner (K1) med åbning af case 2 K2-lektioner med litteratursøgning og casearbejde ift. egne læringsmål 2 lektioner (K1) med videndeling i forhold til case 2. I videndelingen indgår en simulationsøvelse i form af en eksistentiel samtale Hounsgaard, L., og Seibæk, L., Perspektiver på lidelse i forbindelse med sygdom. I Holen, M; Winther, B. (red.). Akut, kritisk og kompleks sygepleje, samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver. Munksgaard. (kap. 1) s Morse, J.M., Lindring af den lidende patient, I Holen, M; Winther, B (red.). Akut, kritisk og kompleks sygepleje, samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver. Munksgaard (kap. 6) s Supplerende litteratur Joest Michaelsen, J., Vanskelige patienter og sygeplejersker. I Graubæk, AM (red.). Patientologi. At være patient. 2. udg. Gads Forlag; (kap. 7) s Rehnsfeldt, A; Eriksson, K., The progression of suffering implies alleviated suffering. Scandinavian Journal of Caring Sciences, årg. 18, s (kompendium anvendes også i videnskabsteori)

19 Sygeplejefaget Case 3: Transkulturel sygepleje 1 2 lektioner (K1) med åbning af case 3. Fokus i casen er det kulturelle møde mellem patient/borger og sundhedsprofessionelle kommunikative og etiske perspektiver. K2-lektioner med litteratursøgning og casearbejde ift. egne læringsmål 2 lektioner (K1) med videndeling i forhold til case 3. I videndelingen indgår en simulationsøvelse i form af en tolkesituation Leininger, M. (2002): Culture Care Theory: A Major Contribution to Advance Transcultural Nursing. Knowledge and Practices. Journal of Transcultural Nursing, Vol. 13 No. 3, (kompendium) Region Syddanmark, Værd at vide om tolkebistand (kan også findes via titelsøgning på internettet) (dec. 2016) Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen, Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. (dec. 2016) Social og Integrationsministeriet, Tolkeguide: Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. %20h%C3%A5ndbog%20om%20tolkning%20i%20den%20kommunale%20indsats.pdf (dec. 2016) Sygeplejefaget Professionsforskning og udvikling.

20 2 lektioner (K1) som ressourceforelæsning om professionsudvikling i sygeplejen i et sygeplejevidenskabeligt perspektiv, hvor der trækkes historiske tråde frem til den aktuelle udvikling. Der vil blive givet forskellige eksempler på viden herunder sygeplejeteori og deres forskellige teoretiske abstraktions niveauer og anvendelse. Der inddrages desuden eksempler på egen sygeplejeforskning med fokus på resultater og anvendelse i praksis. Hoeck, Bente; Winther Bodil, Sygeplejeteori nødvendig eller overflødig? Klinisk Sygepleje, årg. 26, nr. 2, s (kompendium) Sygeplejefaget Kulturbegrebet 2 lektioner (K1) med ressourceforelæsning omhandlende kulturmødet mellem sygeplejerske og patient, hvor fokus rettes mod kulturbegrebet, menneskers kulturbestemte livsformer og livsvilkår, kulturens betydning for oplevelse af sundhed og sygdom. Der præsenteres teoretiske bud på kulturtilpasset sygepleje. Lektionerne knytter sig til case 3 Campinha-Bacote, J., The Process of Cultural Competence in the Delivery of Healthcare Services: A Model of Care. Journal of Transcultural Nursing; årg. 13; s (kompendium) UCL, Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved UCL ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg egrebet%20ved%20sygeplejerskeuddannelsen%20i%20odense%20og%20svendborg.pdf (dec. 2016) Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen, Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. (dec. 2016))

21 Purnell, Larry, The Purnell Model for Cultural Competence. Journal of Transcultural Nursing, Vol. 13 No. 3, pp (dec. 2016) Sygeplejefaget Case 4: Transkulturel sygepleje 2 2 lektioner (K1) med åbning af case 4. Fokus i casen er det kulturelle møde mellem patient/borger og sundhedsprofessionelle Concordance/adherence/compliance samt kommunikative og etiske perspektiver. K2-lektioner med litteratursøgning og casearbejde ift. egne læringsmål 2 lektioner (K1) med videndeling i forhold til case 4. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. (dec. 2016) Lund, M. et al., MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge. Region Syddanmark. (kan findes via titelsøgning på internettet både som en kort introduktion og hele rapporten) (dec. 2016) Sygeplejefaget Obligatorisk studieaktivitet 1: Introduktion til projekt, Projektarbejde, Projektfremlæggelse Obligatorisk studieaktivitet 1 (Bilag 1) består af et projekt hvor der anvendes viden fra alle de fag der indgår på første del af 5. semester. Projektperioden strækker sig over ca. 3 uger. I projektet arbejdes der med en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling indenfor semesterets overordnede tema. Inspiration i forhold til problemstillingen kan hentes enten fra undervisningen på semesteret eller fra klinisk praksis. Projektet er en øvelse forud for udarbejdelse af det bachelorprojekt, som afslutter sygeplejerskeuddannelsen.

22 Deltagelse i udarbejdelsen af det skriftlige projekt, projektfremlæggelsen og den efterfølgende mundtlige evaluering er en forudsætning for at indstille sig til den individuelle eksterne prøve. Introduktion til projekt 1 lektion (K1) for 2 basisgrupper med introduktion til projekt. I introduktionen drøftes brug af vejledning, feedback og projektfremlæggelse. 1 lektion (K2) til gruppeaftaler Glasdam, S., Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions) bachelorprojekt. I: Glasdam, S. (red.). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. kap. 1. Petterson, R., Problembaseret læring. PBL - for elever, studerende og lærere. Dafolo Forlag. Kap. 3 Gruppestruktur, roller, normer og udvikling s og kap. 7 Hovedprincipper i PBL-vejledning, s Supplerende litteratur Rienecker, L; Jørgensen, P.S., Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Forlaget Samfundslitteratur UCL Learning. Opgaveskrivning. UCL Learning. Gruppearbejde. (dec. 2016) Projektarbejde Projektet udarbejdes i grupper og ud fra de kriterier der fremgår af Bilag 1 (K2). Den projektorganiserede læring fordrer et forpligtende samarbejde med gruppemedlemmerne, andre projektgrupper og vejlederen. I forbindelse med udarbejdelse af projektet tilbydes der 4 lektioner med vejledning (K4). Tidspunkt aftales med vejleder. Desuden tilbydes der 2 lektioner med evaluering af produkt og proces (K1). Disse lektioner aftales ligeledes med vejleder. Rienecker, L; Jørgensen, P.S., Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Forlaget Samfundslitteratur.

23 Supplerende litteratur Thisted, J., Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard Danmark. kap. 10 og kap. 11. Willman, A. et al, Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. 2. udg. Gads forlag. UCL Learning. Opgaveskrivning. Projektfremlæggelse K2-lektioner til forberedelse af projektfremlæggelse med planlægning af oplæg og diskussion med inddragelse af relevant litteratur. Desuden skal grupperne planlægge peer feedback i form af opponance. Opponentgruppen skal have læst projektet og på baggrund heraf stille mindst 3 uddybende spørgsmål til den fremlæggende gruppe samt give feedback på projektet. Feedbacken skal være rettet mod det skriftlige produkt ift. kriterier og i forhold til præsentationen 3 lektioner (K1) for 2 basisgrupper. Hver projektgruppe har ca min. til at fremlægge fagligt indhold fra projektet med belæg fra litteratur, herunder forskning. Fremlægningen skal indeholde mindst 2 spørgsmål, der kan drøftes i plenum. Gruppen afrunder med korte overvejelser omkring selve projektudarbejdelsen. f.eks. samarbejdet, vejledning, læring, etc. Litteratur: noget om hvordan giver feedback Sygeplejefaget Videnskabsteori og forskningsetik i projekt 2 lektioner (K1) tilrettelagt som dialog med projektgrupperne om overvejelser om, hvordan videnskabsteori, forskningsetik og forskningsmetodologi konkret kan inddrages i projektarbejdets forskellige faser. Kriterierne for projektet medbringes. Lektionerne knytter sig til den obligatoriske studieaktivitet 1

24 Fagspecifik litteratur fra undervisningen på semesteret Selvvalgt litteratur Kriterier for projektet (Bilag 1) Sygeplejefaget Etik m.v. i projekt 2 lektioner (K1) tilrettelagt som dialog med projektgrupperne om overvejelser om, hvordan etik, religion m.v. konkret kan inddrages i projektarbejdets forskellige faser. Kriterierne for projektet medbringes. Lektionerne knytter sig til den obligatoriske studieaktivitet 1 Fagspecifik litteratur fra undervisningen på semesteret Selvvalgt litteratur Kriterier for projektet (Bilag 1) Sygepleje Palliativ sygepleje 2 lektioner (K1) som forelæsning med fokus på organisatoriske og faglige aspekter i den palliative sygepleje.

25 SST, Anbefalinger for den palliative indsats - skimmelæs rapporten (Februar 2017) Sygepleje Case 5: Palliativ sygepleje Basisgruppen arbejder under case 5 med komplekse fænomener i relation til kritisk syge i et palliativt forløb. Case 5 består af en patientologisk del case 5.1 og en curologisk del case 5.2, samt simulationsøvelser og forløber således: Case lektioner (K1) med åbning af case 5.1 K2-lektioner til litteratursøgning og casearbejde i forhold til egne læringsmål 3 lektioner (K1) med videndeling af case 5.1 Honoré, K., At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 8. SST, Anbefalinger for den palliative indsats. (marts 2016) Case lektioner (K1) med åbning af case 5.2 K2-lektioner til litteratursøgning og casearbejde i forhold til egne læringsmål 3 lektioner (K1) med simulation. Program for lektionerne lægges på fronter 2 lektioner (K1) med videndeling af case 5.2

26 SST, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2016) SST, Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen. (marts 2016) SST, Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. (marts 2016) Nationalt videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. (febr.2017) Supplerende litteratur Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Metodehåndbog i kvalitetsudvikling. (Marts 2016) Justensen, K. et al., Klinisk retningslinje om interventioner, der støtter voksne pårørende til kræftpatienter i palliativt forløb. (marts 2016) SST, Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. (marts 2016) SST, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (marts 2016) Øvrige relevante retningslinjer findes på Center for Kliniske Retningslinier via (marts 2016) Sygepleje Det akutte forløb

27 : 3 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning. Forelæsningen sætter fokus på den akutte sygepleje til den traumatiserede patient herunder specielt komplekse interventioner, beslutningskompetence og intervention ved akutte og livstruende tilstande samt på samarbejde med andre fagpersoner, pårørende og på koordinering og delegering af sygeplejen. Omsorgsstrategier samt kommunikation i relation til såvel patient, pårørende som til personalet indbyrdes vil blive gennemgået. Samtidig bearbejdes begreberne debriefing, defusion og audit ud fra udvalgte sygeplejeeksempler. Endelig præsenteres forskellige kommunikations- og vurderingsmetoder (ABCDE princippet og ISBAR kommunikation). Christensen, A.K., Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen, C.F., Roed, J. og Larsen J.F. (red.) Traumatologi. Munksgaard. Kap. 32 (kompendium) Jastrup,S., Den akut og kritisk syge patient I Jastrup, S. (red.) : Akut sygepleje. 2. udg. Munksgaard Danmark.. kap. 1 Melhedegaard, R., Søhus, B., Sygepleje til den svært tilskadekomne patient. I: Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 31 (kompendium) Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Håndbog i sikker mundtlig kommunikation (marts 2016) Sygepleje Case 6: Sygepleje til den akutte kirurgiske patient Basisgruppen arbejder under case 6 med en patient med traume. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 6 består af en curologisk del case 6.1 og en patientologisk del case 6.2 og forløber således: Case lektioner (K1) med åbning af case 6.1 K2-lektioner til litteratursøgning og casearbejde i forhold til egne læringsmål 2 lektioner (K1) med videndeling af case 6.1

28 Jastrup,S. (red.), Akut sygepleje. 2. udg. Munksgaard Danmark.. Sestoft et al., Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. (marts 2016) SST, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2016) Wichmann, L og Dich, B., Sygepleje til den akut syge patient. I: Nielsen, B.K.: Sygeplejebogen 3. teori og metode, Gads Forlag, København. Kapitel 15 Sørensen, Katrine Astrup og Hvid, Sidsel (XXXX). Tidlig tværfaglig mobilisering og træning på intensivafsnittet. XXXXXXX KLINSK LEDERSKAB???????? der er referencer på klinisk lederskab i vejlederguiden som også skal på her Case lektioner (K1) med åbning af case 6.2 K2-lektioner til litteratursøgning og casearbejde i forhold til egne læringsmål 3 lektioner (K1) med simulation. Program for lektionerne lægges på fronter 2 lektioner (K1) med videndeling af case 6.2 Graubæk, A. & Hall, E., Teorier om at være syg. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 3 Supplerende litteratur

29 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Metodehåndbog i kvalitetsudvikling. (Marts 2016) Sygepleje Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser 2 lektioner (K1) med dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviseren, hvor der er fokus på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet Baktoft, B., Patientsikkerhed. I: Jastrup, S. (red). Akut sygepleje. Munksgaard Danmark, s Sundhedsloven, Kapitel 61. Patientsikkerhed. ( marts 2016) Sundhedsstyrelsen, Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i Sygehusvæsenet. (marts 2016) Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (marts 2016) Sygepleje Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge 2 lektioner (K1) tilrettelagt som forelæsning med fokus på patienters oplevelser af at være akut livstruende syg. Afsættet er sygepleje til den intensive og intuberede patient. Forskellige former for kommunikation med den intensive intuberede patient og dennes pårørende drøftes.

30 Egerod, I., Dagbøger til intensivpatienter. I Holen, M og Winther, B. Akut kritisk og kompleks sygepleje. Munksgaard Danmark, kapitel 7 Sygepleje Obligatorisk studieaktivitet 2 Sygepleje Case 7: Sygepleje til den akutte medicinske patient Basisgruppen arbejder under case 7 med den akutte medicinske patient. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 7 består af to dele: Case 7.1 Har fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 7.2 Har fokus på planlægning og koordinering af udskrivelse af den ældre medicinske patient samt medicin til den ældre akutte respiratoriske og hjertesyge medicinske patient. Case lektioner (K1) med åbning af case 7.1 K2-lektioner med litteratursøgning og casearbejde i forhold til egne læringsmål 3 lektioner: Videndeling af case 7.1 (K1) Graubæk, A. & Hall, E., Teorier om at være syg. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 3

31 Jastrup, S. (red.) Akut sygepleje. 2. udg. Munksgaard Danmark. Kap 3 & 4. SST, Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL. Kap. 2 & 3 (Februar 2017) SST, National klinisk retningslinje: Rehabilitering af KOL-patienter. (Februar 2017) Dansk Cadiologisk selskab, Akut Koronart syndrom. (Februar 2017) SST, Pakkeforløb for ustabil angina pectoris/aks. (Februar 2017) Case lektion (K1) til åbning af case 7.2 K2-lektioner med litteratursøgning og casearbejde i forhold til egne læringsmål. Simulering af en udskrivelse med patientkuffert skal medbringes til videndeling som videodokumentation (K2) 4 lektioner (K1) med simulationsøvelser. Program og forberedelse lægges på Fronter (K2) 2 lektioner (K1) med videndeling af case 7.2 OBS ved case 7.2 skal I simulere en samtale via patientkufferten, som I skal video-optage og medbringe til videndeling, så begynd at gøre jer overvejelser under forelæsningen. Ewiitelecare,2016. Information om patientkufferten. (Februar 2017) Lægehåndbogen, Spirometri i almen praksis. Instruktionsvideo. (Februar 2017) SST, Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL. Fokus på kap. 4 & 5 Februar 2017) Supplerende litteratur

32 SST, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (Februar 2017) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Metodehåndbog i kvalitetsudvikling. (Februar 2017) Sestoft et al., Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. palle_bodil_10 april 15_r1 2_-pallearbejdspc_final.pdf (Februar 2017) OUH, (2015) Udskrivelsesplanlægning i samarbejde med patienter og videregivelse af information (standard ) (Februar 2017) DDKM Overdragelse Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generelle-patientforløbsstandarder/Overdragelse aspx (Februar 2017) Sygepleje Velfærdsteknologi - patientkufferten 2 lektioner (K1).. Omsorg over afstand, kritisk, hvad er det gode, konkrete eksempler, geri-kuffert (tidlig opsporing af kritisk sygdom) Litteratur Sorknæs, A. et al., The effect of real-time teleconsultations between hospital-based nurses and patients with servere COPD discharged after an exacerbation. Journal of Telemedicine and Telecare 19(8), pp (kompendium) SST, 2016 Behandling af KOL i eget hjem via telemedicin. Høringsudkast e7b79c60c/H%C3%B8ringsudkast%20telemedicin% pdf (Oktober 2016)

33 Forskningsmetodologi Introduktion 2 K2-lektioner hvor du ud fra Litteraturen skal undersøge Hvad er videnskabsteori 1 lektion (K1) med intro til forskningsmetodologi Birkler, J., Videnskabsteori. Munksgaard. S UCL Learning. Videnskabsteori. (dec. 2016) Forskningsmetodologi Indsamling af tekst- og dokumentarmaterialer 2 lektioner (K2) hvor de studerende uf fra læsning af modullitteraturen skal søge en artikel, der anvender dokumentar- og tekstmaterialer, og medbringe den til undervisningen 2 lektioner (K1) for 2 basisgrupper hvor der fokuseres på et grundlag for at kende til forskellige dataindsamlingsmetoder inden for dokumentar- og tekstmaterialer med særlig fokus på studier af litteratur og narrativer. Hørmann, E., Litteratursøgning. I: Glasdam, S. (red.). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. 2.udg. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. Kap. 3, s UCL Learning. Informationskompetence. ( dec. 2016)

34 Forskningsmetodologi Kritisk læsning af kvalitative artikler 3 lektioner (K2) med individuel forberedelse af forskningsartikel. Forskningsartiklen skal læses og guidens spørgsmål skal besvares. 3 lektioner (K1) med øvelse, i at kvalitetsvurdere en kvalitativ forskningsartikel ud fra en guide. I første lektion drøftes de individuelle besvarelser. I de sidste to lektioner følger en fælles drøftelse af besvarelse af spørgsmålene med fokus på begreberne pålidelighed og gyldighed, herunder: troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens. Dalgaard, K.M., Uhelbredelig sygdom og død som et familieanliggende samspil i triader. Klinisk Sygepleje, årg. 22, nr. 2, s (kompendium) OUH Kritisk læsning af kvalitative studier. Guide. Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP). (dec. 2016) (klik på tjekliste til kvalitativt studie). (kompendium) Supplerende litteratur Høstrup, H; Schou, I; Poulsen, S; Larsen, E; Lyngsø, E Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS. Dansk Selskab for Sygepleje (Dasys). (dec. 2016) Critical Appraisal Skills Programme: (jan. 2016) Wilman, A; Stoltz, P; Bathsevani, C., Evidensbaseret sygepleje en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. 2. udg. Gads forlag. kap. 7 og kap. 8. Forskningsmetodologi Forskningstyper og design er 2 lektioner (K1) med fokus på forskningsprocessen. Du vil blive introduceret til forskellige forskningstyper og design og se, hvordan valget af forskningstype og design hænger nøje sammen med et projekts problemstilling/problemformulering.

35 Launsø, Laila; Olsen, Leif; Rieper, Olaf, Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap. 2 Forskningstyper s (kompendium) Supplerende litteratur Thisted, Jens, Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard Danmark. Kap. 5 Forskning og forskningsmetoder s , Kap. 10 Projektforløbets hovedfaser, s UCL learning. Undersøgelsesmetoder. (dec. 2016) Forskningsmetodologi Argumentationsteori Undervisningen er tilrettelagt som blended learning 1. I blended learning er det essentielt, at man er velforberedt, da litteraturen ikke vil blive gennemgået i undervisningen. XX K2-lektioner før undervisningen: Læs modullitteratur, arbejde med studiespørgsmål og orientere sig på hjemmesiden: På hjemmesiden skal man blandt andet se demonstrationsvideoen og gennemføre den korte quiz 2 lektioner (K1) hvor der vil være fokus på at diskutere og øve sig i argumentationsanalyse i forhold til konkrete artikler. Med afsæt i Toulmins argumentationsmodel arbejdes der med argumentationsanalyser af uddrag fra sundhedsvidenskabeligartikler, artikler fra tabloidpressen, læserbreve og bacheloropgaver. Fokus er rettet mod kritisk læsning af skriftlige kilder. 1