SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan SOB14 MODUL 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Sygepleje, farmakologi, sygdomslære og organisation, administration og ledelse University College Lillebaelt 1

2 Indhold Studie- og læringsaktiviteter på... 4 Beskrivelse af modulet... 6 Beskrivelse af modulets opbygning... 6 Modulet... 8 Orientering til modul 10 prøven... 8 STUD_PULS OBS deltagelsespligt... 9 Evaluering af modul Sygepleje Introduktion Case 1: Palliativ sygepleje Case 2: Sygepleje til den akutte kirurgiske patient Case 3: Sygepleje til den akutte medicinske patient Palliativ sygepleje Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Det akutte forløb Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Velfærdsteknologi - patientkufferten Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin Medicinregning: undervisning og tests Præparater til blodet Analgetika Antibiotika Respirationspræparater Transfusionsmedicin Organisering, administration og ledelse Introduktion Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Organisationskultur og udvikling Organisering af sygeplejen Aktuelle ledelsesteorier University College Lillebaelt 2

3 Ledelse af sygeplejen og patientforløb Plenum diskussion Sygdomslære Cancer mammae, pulmonalis og prostata Shock inkl. sepsis Traumer i bevægeapparatet Traumer i hjerne og ryg Traumer i de indre organer Hjerteinsufficiens Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) herunder exacerbationer Komorbiditet, multimorbiditet Vidensopsamling på faget Bilag Fastlagt studieaktivitet og præsentationsportfolio: University College Lillebaelt 3

4 Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandart ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. De enkelte modulers læringsmål omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studie- og læringsaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af alle studie- og læringsaktiviteter på de enkelte moduler. Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskellige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver i overensstemmelse med ECTS-systemet et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen Det enkelte moduls studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanerne og på skemaerne. Da den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i modulernes læringsplaner er tilrettelagt, så det for den studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge, svarer det til, at et modul, der består af ca. 10 uger, tilstræber ca. 400 timer i tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter. University College Lillebaelt 4

5 Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med modulernes læringsmål og dermed angive vægtningen og progressionen fra modul til modul mellem de samlede studieaktiviteter. K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med udarbejdelse af eksamensopgaver m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne vil til dels være skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v.. Aktiviteterne vil være skemalagt. Studieaktivitetsmodellen for modul 10 PBL/Dialogbaseret/Forelæsning/Kl. øvelser/vejledning/workshop Klinik Feedback på PP/eksamen Eksamen Initieret af: Undervisere Casearbejde Projekt og gruppearbejde Udarbejdelse af PP/fagtlagt studieaktivitet/eksamensopgave K1 K2 Deltagelse af: Underviser & Studerende Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser 100,75 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Deltagelse af studerende Initieret af underviser 74 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 226,25 timer Deltagelse af: Studerende 1 timer Møde med faglige organisationer/tutorer Karrieredag/BA-fremlæggelse Evaluering Studietid - egen forberedelse Forberedelse til eksamen Initieret af: Studerende University College Lillebaelt 5

6 Beskrivelse af modulet Modul 10 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde. Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for efterfølgende studieplan. Modulplanen findes på følgende link: %20Akut%20og%20kritisk%20syge%20patienter%20borgere%20-% pdf Beskrivelse af modulets opbygning Modulet er struktureret omkring tre sygeplejefaglige cases: Case 1 Palliativ sygepleje Case 2 Sygepleje til den akutte kirurgiske patient Case 3 Sygepleje til den akutte medicinske patient Cancer Traume, shock og sepsis KOL, hjerteinsufficiens, AKS og hjertestop Mennesker der er kritisk syge (patientologi/curologi). Mennesker der bliver akut, livstruende syge (curologi/patientologi). Mennesker der bliver akut, livstruende syge (curologi/patientologi). Kvalitetsudvikling i sygeplejen skal indgå i caseforløbet. Kvalitetsudvikling i sygeplejen skal indgå i caseforløbet. Kvalitetsudvikling i sygeplejen skal indgå i caseforløbet. I tæt sammenhæng med sygeplejefaget indgår de øvrige fagområder; farmakologi, sygdomslære, samt organisering, administration og ledelse. Hovedparten af undervisningen i sygeplejefaget foregår i den enkelte basisgruppe. Der arbejdes problembaseret med tre cases, hvor der indgår en række ressourceoplæg af interne og eksterne undervisere. I de tre cases arbejdes der med både patientologiske og curologiske perspektiver med dertil hørende simulationsøvelser. Endvidere indgår kvalitetsudvikling i sygeplejen i casearbejdet. Gennem hele forløbet foregår der udarbejdelse af portfoliomaterialer, som danner baggrund for den enkelte studerendes fordybelse i modulets temaer og fag. Modulet afsluttes med en mundtlig individuel prøve, hvor den studerende trækker en case inden for områderne akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Den fastlagte studieaktivitet er placeret i forbindelse med case 2 og retter sig mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande, konkret med fokus på blodtransfusion. University College Lillebaelt 6

7 Test i medicinregning: Ca. midt på modul 10 skemalægges en tredje test i medicinregning (varighed 1½ time). Testen er for de studerende som ikke opnåede 85 % rigtige svar i én af de første to tests på hhv. modul 7 og modul 9. Opnås 85 % rigtige svar i denne test, er den bestået og man behøver ikke tage testen igen. Sidst på modul 10 (inden eksamensforberedelsen) skemalægges en fjerde test i medicinregning. Denne tages af de studerende, som ikke tidligere har bestået. Skulle en studerende ikke opnå 85 % rigtige svar i den fjerde test, inviteres man til en samtale med henblik på at finde en løsning på udfordringen. Du kan læse mere i fronterrummet Intranet/inforum sygeplejestuderende Odense under Grundlagsdokumenter. University College Lillebaelt 7

8 Modulet Orientering til modul 10 prøven Forberedelse: Orientér dig i prøvekriterierne for ekstern prøve modul lektion (K1) Eksamenskoordinator introducerer hele holdet til modul 10 prøven, inklusiv betydningen af den planlagte studieaktivitet. University College Lillebaelt 8

9 Modulet STUD_PULS OBS deltagelsespligt Stud_PULS er et innovativt instrument til måling af og dialog om de faktorer, der påvirker studiemiljø og tilfredshed blandt de studerende på UCL. eområderne i stud_puls omfatter bl.a. ressource- og problemområder i studiemiljøet, relationer til medstuderende, oplevet undervisningskvalitet, det fysiske studiemiljø, forudsætninger for kompetenceudvikling, individuelle præstationsmønstre, coping og studieteknik, generel trivsel, sundhedsadfærd, stressreaktioner og ændringer i livssituationen. Forberedelse til lektionerne (K2 og K3): 1-2 uger før den skemalagte stud_puls aktivitet modtager du en stud_puls mail i din UCL-mailboks. I stud_puls mailen finder du følgende 2 links: 1 link til en introduktionsvideo og 1 et link til et stud_puls spørgeskema. Hvad skal du gøre? se videoen udfylde spørgeskemaet inden for den angivne deadline i mailen (det tager ca. 40 minutter) Umiddelbart efter, at du har afsluttet spørgeskemaet, modtager du dit eget stud_puls resultat via et link som du får tilsendt på din ucl-mail. Reflekter over dit eget resultat inden opsamling/tilbagemelding du kan evt. lade dig inspirere af nedenstående spørgsmål: Hvad er din første reaktion, når du ser på dit resultat? Hvilke kravområder fylder mest, og hvilke har den største betydning for dig? Hvilke kapacitetsområder bider du mest mærke i, og hvilke har den største relevans og vigtighed for dig? Hvordan tolker du dit resultat mht. din samlede trivsel og tilfredshed på studiet - afspejler det den oplevelse du generelt har? Hvad synes du, de vigtigste områder er for din trivsel og tilfredshed? Hvordan ser du samspillet mellem krav- og kapacitetsområderne - påvirker de hinanden og i givet fald hvordan? Hvad skulle der til for at øge din fri kapacitet, og ser du det som noget, der handler om at der skal ske forbedringer mht. kravområderne, kapacitetsområderne eller begge dele? Hvad synes du er vigtigst at fokusere på sammen med dit hold ved tilbagemeldingen? ( 3 lektioner K1): Lektionerne for tilbagemelding er tilrettelagt som dialog for 2 basisgrupper sammen. I lektionerne deltager en STUD_PULS proceskonsulent og en repræsentant for ledelsen ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Dialogen giver de studerende mulighed for at drøfte og nuancere resultaterne af holdets fælles STUD_PULS rapport samt mulighed for at komme med forslag til initiativer, der kan bidrage til et godt studiemiljø og trivsel. Proceskonsulenten skaber en dialog om holdets resultat. De studerendes refleksioner inddrages og der drøftes, hvordan man evt. på det enkelte hold, uddannelse eller hele UCL kan hjælpe de studerende med at arbejde med kapacitetsområderne. En repræsentant fra Sygeplejerskeuddannelsens ledelse deltager i tilbagemeldingen/feedbacken med henblik på for at bringe holdets drøftelser ind i ledelsen. Efterfølgende er ledelsen forpligtet til at udarbejde en handleplan på baggrund af stud_puls undersøgelsen. University College Lillebaelt 9

10 Modulet Evaluering af modul 10 Formål Evalueringen af modul 10 bidrager til: Kontinuerlig kvalitetsudvikling af Øget gennemsigtighed for alle uddannelsens interessenter Akkreditering af University College Lillebælt Ud fra en guide til mundtlig evaluering er der bl.a. fokus på: Opnåelsen af modulets læringsudbytte Modulets faglige niveau Modulets forskellige arbejdsformer Litteratursøgning Feedback Engagement Evaluering foregår skemavis. En underviser forestår evaluering i samarbejde med de studerende. Holdets samlede evaluering drøftes af modulteam 10 og ledelsen. Der udarbejdes en handleplan, som lægges i de studerendes Fronterrum af teamlederen for modul 10. University College Lillebaelt 10

11 Sygepleje Introduktion Forberedelse: Orientér dig i modulplan og studieplan for modul 10 (K3) 1 lektion (K1) Hele holdet introduceres til modul 10, herunder modulets opbygning, pædagogiske metoder, læringsaktiviteter og modullitteratur. University College Lillebaelt 11

12 Sygepleje Case 1: Palliativ sygepleje Lektionerne knytter til de centrale elementer: Mennesker der er kritisk syge (patientologi/curologi) samt kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder eller modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed. Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 1 med komplekse fænomener i relation til kritisk syge i et palliativt forløb. Case 1 består af en patientologisk del og en curologisk del, samt simulationsøvelser og forløber således: University College Lillebaelt 12

13 Forberedelse patientologi: (K3) o 2 lektioner : Åbning case 1.1 (K1) o Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) o 3 lektioner: Videndeling case 1.1 (K1). Forberedelse curologi: (K3) o 1 lektion: Åbning case 1.2 (K1) o Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) o 3 lektioner: simulationsøvelser (K1). Program og forberedelse lægges på Fronter (K2) o 2 lektioner: Videndeling af case 1.2 (K1) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Patientologi: Honoré, K., At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 8. SST, Anbefalinger for den palliative indsats. (marts 2016) Curologi: SST, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2016) SST, Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen. (marts 2016) SST, Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. (marts 2016) University College Lillebaelt 13

14 Supplerende litteratur Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Metodehåndbog i kvalitetsudvikling. (Marts 2016) Justensen, K. et al., Klinisk retningslinje om interventioner, der støtter voksne pårørende til kræftpatienter i palliativt forløb. (marts 2016) SST, Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. (marts 2016) SST, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (marts 2016) Øvrige relevante retningslinjer findes på Center for Kliniske Retningslinier via (marts 2016) University College Lillebaelt 14

15 Sygepleje Case 2: Sygepleje til den akutte kirurgiske patient Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut livstruende syge (patientologi/curologi), samt kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder eller modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed. Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 2 med en patient med traume. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 2 består af en curologisk del og en patientologisk del og forløber således: Forberedelse curologi: (K3) University College Lillebaelt 15

16 o 2 lektioner: Åbning case 2.1 (K1) o Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) o 3 lektioner: Simulationsøvelser (K1). Program og forberedelse lægges på Fronter (K2) o 2 lektioner: Videndeling af case 2.1 (K1) Forberedelse patientologi: (K3) o 2 lektioner: Åbning case 2.2 (K1) o Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) o 2 lektioner: Videndeling case 2.2 (K1) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Curologi: Jastrup,S. (red.), Akut sygepleje. 2. udg. Munksgaard Danmark.. Sestoft et al., Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. (marts 2016) SST, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2016) Wichmann, L og Dich, B., Sygepleje til den akut syge patient. I: Nielsen, B.K.: Sygeplejebogen 3. teori og metode, Gads Forlag, København. Kapitel 15, Patientologi: Graubæk, A. & Hall, E., Teorier om at være syg. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 3 Supplerende litteratur Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Metodehåndbog i kvalitetsudvikling. (Marts 2016) University College Lillebaelt 16

17 Sygepleje Case 3: Sygepleje til den akutte medicinske patient Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut livstruende syge (patientologi/curologi), samt kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 3 med den akutte medicinske patient. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 3 består af to dele: Case 3.1 Har fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 3.2 Har fokus på planlægning og koordinering af udskrivelse af den ældre medicinske patient samt medicin til den ældre akutte respiratoriske og hjertesyge medicinske patient. University College Lillebaelt 17

18 Forberedelse: (K3) o 2 lektioner: Åbning case 3.1 (K1) o Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) o 3 lektioner: Videndeling af case 3.1 (K1) o 1 lektion: Åbning af case 3.2 (K1) o Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning. Simulering af en udskrivelse med patientkuffert skal medbringes til videndeling som videodokumentation (K2) o 4 lektioner: Simulationsøvelser (K1). Program og forberedelse lægges på Fronter (K2) o 2 lektioner: Videndeling case 3.2. (K1) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsartikler. Case 3.1 Graubæk, A. & Hall, E., Teorier om at være syg. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 3 Jastrup, S. (red.) Akut sygepleje. 2. udg. Munksgaard Danmark. SST, Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL. Kap. 2 & 3 (September 2016) SST, National klinisk retningslinje: Rehabilitering af KOL-patienter. (September 2016) Dansk Cadiologisk selskab, Akut Koronart syndrom. (September 2016) SST, Pakkeforløb for ustabil angina pectoris/aks. (September 2016) Case 3.2: Ewiitelecare,2016. Information om patientkufferten (September 2016) University College Lillebaelt 18

19 Lægehåndbogen, Spirometri i almen praksis. Instruktionsvideo. (September 2016) SST, Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL. Fokus på kap. 4 & 5 September 2016) Supplerende litteratur SST, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (September 2016) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Metodehåndbog i kvalitetsudvikling. (September 2016) Sestoft et al., Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. palle_bodil_10 april 15_r1 2_-pallearbejdspc_final.pdf (September 2016) OUH, (2015) Udskrivelsesplanlægning i samarbejde med patienter og videregivelse af information (standard ) (September 2016) DDKM Overdragelse Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generelle-patientforløbsstandarder/Overdragelse aspx (September 2016) University College Lillebaelt 19

20 Sygepleje Palliativ sygepleje Lektionerne knytter sig til det centrale element: Mennesker der er kritisk syge der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Forelæsning med fokus på organisatoriske og faglige aspekter i den palliative sygepleje. SST, Anbefalinger for den palliative indsats - skimmelæs rapporten (September 2016) University College Lillebaelt 20

21 Sygepleje Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviseren, hvor der er fokus på utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet Baktoft, B., Patientsikkerhed. I: Jastrup, S. (red). Akut sygepleje. Munksgaard Danmark, s Sundhedsloven, Kapitel 61. Patientsikkerhed. ( marts 2016) Sundhedsstyrelsen, Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i Sygehusvæsenet. (marts 2016) Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (marts 2016) University College Lillebaelt 21

22 Sygepleje Det akutte forløb Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed : Forberedelse: en (K3) 3 lektioner (K1) I en oversigtsforelæsning for hele holdet præsenteres, diskuteres og analyseres den akutte sygepleje til den traumatiserede patient. Der sættes specielt fokus på komplekse interventioner, beslutningskompetence og intervention ved akutte og livstruende tilstande samt på samarbejde med andre fagpersoner, pårørende og på koordinering og delegering af sygeplejen. Omsorgsstrategier samt kommunikation i relation til såvel patient, pårørende som til personalet indbyrdes vil blive gennemgået. Samtidig bearbejdes begreberne debriefing, defusion og audit ud fra udvalgte sygeplejeeksempler. Med henblik på at styrke den enkelte sygeplejerskestuderendes vurderings-, beslutnings og handlekompetencer i relation til den akut dårlige patient præsenteres og diskuteres forskellige kommunikations- og vurderingsmetoder (ABCDE princippet og ISBAR kommunikation). Christensen, A.K., Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen, C.F., Roed, J. og Larsen J.F. (red.) Traumatologi. Munksgaard. Kap. 32 (kompendium) Jastrup,S., Den akut og kritisk syge patient I Jastrup, S. (red.) : Akut sygepleje. 2. udg. Munksgaard Danmark.. kap. 1 University College Lillebaelt 22

23 Melhedegaard, R., Søhus, B., Sygepleje til den svært tilskadekomne patient. I: Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 31 (kompendium) Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Håndbog i sikker mundtlig kommunikation (marts 2016) University College Lillebaelt 23

24 Sygepleje Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse eller forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og diskutere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut, kritisk sygdom, lidelse og død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres sygepleje til den intensive og intuberede patient. Patientens oplevelse af det at være akut livstruende syg og intensivt indlagt er i fokus. Samtidig fremdrages og diskuteres forskellige former for kommunikation med den intensive intuberede patient og dennes pårørende. : Egerod, I., Dagbøger til intensivpatienter. I Holen, M og Winther, B. Akut kritisk og kompleks sygepleje. Munksgaard Danmark, kapitel 7 University College Lillebaelt 24

25 Sygepleje Velfærdsteknologi - patientkufferten Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed. Færdigheder Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner. Analysere og vurdere udvalgte sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Forelæsning ved ekstern underviser, hvor der introduceres til anvendelsen af velfærdsteknologi i form af patientkufferten, som anvendes til patienter med KOL, som udskrives fra OUH. OBS ved case 3.2 skal I simulere en samtale via patientkufferten, som I skal video-optage og medbringe til videndeling, så begynd at gøre jer overvejelser under forelæsningen. Sorknæs, A. et al., The effect of real-time teleconsultations between hospital-based nurses and patients with servere COPD discharged after an exacerbation. Journal of Telemedicine and Telecare 19(8), pp (kompendium) SST, 2016 Behandling af KOL i eget hjem via telemedicin. Høringsudkast e7b79c60c/H%C3%B8ringsudkast%20telemedicin% pdf (Oktober 2016) University College Lillebaelt 25

26 Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi lektioner. (K1) 2 lektioner er forelæsning og 2 lektioner er dialogbaserede. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. 2 lektioner : Hjertemedicin (forelæsning) (K1) I de 2 lektioner præsenteres hjerteaktive lægemidler, midler mod hypertension samt lipidsænkende lægemidler. Forberedelse inden lektionerne (K3) Repeter normalfysiologien vedr. kredsløbet. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s , , Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Beskriv virkningsmekanismen/ virkningen for de forskellige grupper af hjerteaktive lægemidler og angiv, hvad du vil observere hos en patient, som sættes i behandling med disse lægemidler (sammenlign dine formodede observationer af patienten inden denne får medicinen og efter medicinens virkning indtræder). 2. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hypertension og angiv de forskellige grupper af lægemidler, som bruges til behandling af hypertension. 3. Lav samme øvelse for lipidsænkende lægemidler. University College Lillebaelt 26

27 Hjertemedicin (2 dialogbaserede lektioner) (K1) I de 2 lektioner præsenteres forskellige aspekter af lægemidler til pt. med hjertesvigt og angina pektoris. Der arbejdes i grupper med mindre opgaver. Derudover drøftes den farmakologiske behandling med diuretika. Forberedelse inden lektionerne (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: Midler til behandling af hjertesvigt 1. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hjertesvigt og angiv observationer i forbindelse med indtræden af medicinens virkning. 2. Angiv navnene på de grupper af lægemidler, som gives til pt. med hjertesvigt og angiv lægemidlernes virkningsmekanisme og virkning. 3. Lav tilsvarende øvelse for lægemidler mod angina pektoris Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Supplerende litteratur Se side University College Lillebaelt 27

28 Farmakologi Medicinregning: undervisning og tests Lektionerne knytter sig til det centrale element: almen farmakologi. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Beherske lægemiddelregning herunder talforståelse (7 lektioner) 1 lektion: Den første lektion foregår dialogbaseret med to basisgrupper. 3 x 2 lektioner til medicinregningsøvelser. Af nedenstående fremgår forventninger, forberedelse samt indhold ift. lektionerne. 2 x 2 lektioner: Medicinregningstest Forberedelse før lektionen: (K3) At have læst modullitteraturen, at have læst formelsamlingen og regnet og forstået opgaver brugt på modul 7 (ligger i modulaktiviteter for modul 7) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s Reinertsen H, Notevarp JO, Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. s Se filmklip om medicinregning. Tilgængelig fra: [lokaliseret ] 1 lektion (K1): Medicinregning På baggrund af jeres udfordringer forklares og udregnes få opgaver sammen vha. problemløsningsmetoden LOVPORT (læs om denne i formelsamlingen). 3 x 2 lektioner (K1): Medicinregningsøvelser Du arbejder med medicinregning ud fra de opgaver, der er i de to bøger eller online-opgaver (se modullitt.). For at kunne gøre dette kræver det en forståelse for basale regneregler, såsom brøkregneregler, procentregning, omregninger og ligninger. University College Lillebaelt 28

29 Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H, Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Reinertsen H, Notevarp JO, Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. VIA University College, E-videncenter. Medicinregning for sygeplejestuderende. Tilgængelig fra: [lokaliseret ]. University College Lillebaelt 29

30 Farmakologi Præparater til blodet Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 2 lektioner (K1) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til blodet. Derudover vil der arbejdes i grupper med mindre opgaver. Forberedelse inden lektionerne: (K3) Repeter hæmostasen, herunder koagulationskaskadens formål og virkningsmekanisme. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Lægemiddelkataloget for sundhedsprofessionelle Blod og bloddannende organer. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ]. Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: (K3) 1. Forklar hæmostasen 2. Forklar forskellen på antikoagulantia og trombocytfunktionshæmmende lægemidler og beskriv hvad du vil observere hos patienter, som er i behandling med disse lægemidler. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Supplerende litteratur Se side University College Lillebaelt 30

31 Farmakologi Analgetika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 1 lektion (K1) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende analgetika. Forberedelse inden lektionen: (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: 1. Tænk på én situation i klinikken, hvor en patient skulle smertedækkes. Hvilke præparater fik patienten og hvilke observationer gjorde du hhv. før og efter patienten fik disse analgetika? Skriv dine overvejelser ind i google dokumentet: Analgetika, som du finder et link til under modulaktiviteter. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Supplerende litteratur Se side University College Lillebaelt 31

32 Farmakologi Antibiotika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 1 lektioner (K1) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende antibiotika. Forberedelse inden lektionen: (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: (K3) 1. Brug dine erfaringer, tænk. på én situation, hvor en patient eller Du selv fik antibiotika. Find præparatet i og beskriv dette præparat samt de observationer, som du gjorde i forbindelse med at patienten fik antibiotika. Skriv disse overvejelser ind i googledokumentet: Antibiotika, som du finder et link til under modulaktiviteter. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Supplerende litteratur Se side University College Lillebaelt 32

33 Farmakologi Respirationspræparater Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 2 lektioner (K1) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til lidelser i luftvejene. Derudover vil der arbejdes i grupper med mindre opgaver. Der vil være mulighed for at afprøve forskellige inhalationsdevices (med brug af placebo). Forberedelse inden lektionerne: (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: (K3) 1. Repeter luftvejenes normalfysiologi hvordan styres f.eks. bronkiernes diameter? 2. Beskriv forskelle mellem de to sygdomme astma og KOL 3. Brug dine erfaringer og beskriv dine observationer i forhold til f.eks. en patient, som har KOL - før patienten tager sin medicin og efterfølgende. Prøv at forklare dine observationer. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H., Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Supplerende litteratur Se side University College Lillebaelt 33

34 Farmakologi Transfusionsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. Har viden om ansvar og kompetence i forbindelse med transfusionsmedicin 3 lektioner (K1) Forelæsning I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende transfusionsmedicin. Forberedelse: en samt repetition af A/F: blodet, dets sammensætning og funktion (K3) Houe, N. Transfusionsmedicin på akut indikation I: S. Jastrup, red Akut Sygepleje. Kbh.,Munksgaard Danmark, s Sundhedsstyrelsen, Vejledning om blodtransfusion. VEJ nr 9038 af 15/01/2015. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ]. Supplerende litteratur Akkrediteringsstandarder for kommunen vedrørende Medicinering. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ]. Akkrediteringsstandarder for sygehuse vedrørende Medicinering. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ] Interaktionsdatabase for sundhedsprofessionelle. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ] University College Lillebaelt 34

35 Lægemiddelkataloget for sundhedsprofessionelle. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ]. Springborg, Anni; Nielsen, Oluf, Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Sundhedsstyrelsen, National klinisk retningslinje om indikation for transfusion med blodkomponenter Tilgængelig fra: [lokaliseret: ] Sundhedsstyrelsen, Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr 9079 af 12/02/2015. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ]. UCL, Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg, Retningslinjer for sygeplejestuderende ift. medicinhåndtering. Tilgængelig fra: [lokaliseret: ] OBS der henvises i dokumentet til en gammel Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler) University College Lillebaelt 35

36 Organisering, administration og ledelse Introduktion Færdighed Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvar- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en og supplerende tekst (K3) Som studerende overvejer du inden lektionerne, hvor du har set eller læst om den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Hver studerende udvælger og medbringer en tekst som belyser den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Med dette påbegyndes en fælles referenceliste. 2 lektioner (K1) Lektionerne indeholder en kort præsentation af fagets teoretiske indhold og centrale elementer. Vi udveksler erfaringer og drøfter den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Glasscock,T. & Seerup, A., Kompetence. I: Eldrup Samson, D & Glasscock, T. (red.) At lede sygepleje-sygeplejerskens virksomhedsområde. Gads forlag. 1udg. s Supplerende litteratur Jungdal, A. & Pedersen, B., Pårørende til patienter med brystkræft ønsker at blive set, hørt og medinddraget. Sygeplejersken nr. 10. Danielsen, Marie, Organisering og organiseringsformer i sundhedsvæsnet. I: Hjortbak (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 2. udg. s (til Organisationskultur) University College Lillebaelt 36

37 Organisering, administration og ledelse Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering, og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Forelæsning ved ekstern underviser fra MTV afdelingen OUH Andersen, J., Sundhedsstyrelsens rolle. I: Hjortbak (red) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 2. udg., s (kompendium) Den danske Kvalitetsmodel: Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse.aspx (marts 2016) Supplerende litteratur Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Metodehåndbog i kvalitetsudvikling. (Marts 2016) Center for kliniske retningslinjer: (marts 2016) University College Lillebaelt 37

38 Organisering, administration og ledelse Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Viden Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Oplæg og drøftelser af det komplekse samspil mellem kvalitetsudvikling, kultur og implementeringsprocesser i et organisatorisk perspektiv. Aktuel case fra sygeplejefaget inddrages. Abrahamsen, Leni, Kvalitetsudvikling. I: Eldrup Samson, D & Glasscock,T. (red.) At lede sygeplejesygeplejerskens virksomhedsområde. Gads forlag. 1udg. s Danielsen, Marie, Organisering og organiseringsformer i sundhedsvæsnet. I: Hjortbak (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Munksgaard, 2.udg., s (Kompendium) University College Lillebaelt 38