Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
|
|
- Robert Thomsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato: 11. december 2014 Tilsyn i: Børnekompasset, VAL4 Tilstede: Line Juul Faxø; pæd i udflytter, Esme Boszkurt; pæd i Hjørnestenen hjemme bh, Therese Hjälm; AMR og vg rep, Niels Oxenvad; afd.leder i børnehaven, Ulla Kaasgaard; Pædagogisk leder og Jannie Leit; klyngeleder. Pædagogisk konsulent: Lene Maagøe 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten (0-18 år) Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sociale relationer eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Brug af sociale normeringer sorg/kriseplan, koo. konferencer, børnemiljøplan, KiU2 ift kompetenceudvikling antimobbeplan metoder generelt/organisering af dagen Anbefaling: af Der er det seneste år arbejdet systematisk og metodisk bevidst med pejlemærket. SMTTEmodellen benyttes i alle afdelinger som fast metode, ved igangsættelse af er/aktiviteter eller på handleplaner for særligt udsatte børn. Der arbejdes bevidst med at få institutionens værdi - ord tydeligere frem i den pædagogiske praksis, bl.a via systematiserede refleksion møder på alle stuer. Børnene er oftest organiserede i mindre grupper, udflytterbussen benyttes til b/v understøttende er via SMTTEmodellen ligesom frokosten, i alle afdelinger, er strukturerede for både børn og voksne. 1
2 Tildligskemaer er benyttet institutionen afventer, BUFbeslutning ift fremadrettet brug af materialet. Der arbejdes med kontaktansvarlig/primærpædgog i alle afdelinger og 1x årligt gennemgås alle børn efter DPU-metoden. Metoden er introduceret for personalet via ressourceteamet. Anbefaling: 1. I kan med fordel anvende relationsskemaer, for at understøtte dialog om typer af relationer mellem barn og voksen samt sikre en systematisk gennemgang af alle børn. Måske får I øje på mønstre, i jeres relationsarbejde, der med fordel kan udvikles. 2. Undersøg om alle børn har en betydningsfuld voksen i institutionen. Metoden tager udgangspunkt i dialog blandt personalet om hvad en betydningsfuld voksen er og efterfølgende laves en matrix, hvor alle børn gennemgås. Måske får I øje på behov for ændringer af jeres praksis. 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor inklusion og fællesskab og andre konkrete elementer: Børnemiljøvurdering procedurer for udsatte børn m fx handleplaner ekstern hjælp/ koo konferencer 2
3 planer for sociale normeringer særlige/generelle aktiviteter for fællesskabet ud fra pædagogisk linje kompetenceudvikling/viden om inklusion Anbefaling: af Alle børn skal være en del af et fællesskab er målet for barn/barn relationen. Der arbejdes aldersopdelt, på tværs af stuer med strukturerede projekter, der er iværksat for at understøtte arbejdet med pejlemærket. Personalet deler viden i ressourceteamet, for at hente forstyrrelser ind. Ben Furmans Jeg kan metode er også anvendt i ressourceteamet. Refleksionsmøder afholdes på alle stuer systematisk, ligesom der via SMTTEmodellen er lagt individuelle handleplaner for børn, med særlige behov. I vuggestuen er Mammutstuen oprettet for at tilgodese børnene ifm overgang til børnehave; her har de mulighed for at knytte venskaber på tværs af vg og følges ad i børnehave. Inklusionhusets 4 markører er benyttet bl.a ved gennemgang af institutionens traditioner, hvilket har betydet ændringer af praksis, således at traditionerne i dag tilgodeser børnene i højere grad end i tidligere. Anbefaling: 1. Ved at arbejde med matrix ift b/b relationen, har I lejlighed til at definere typer af relationer, børnene imellem samt sikre en systematisk gennemgang af alle børn. Måske giver det anledning til ændringer i jeres praksis. 3. Sprogen (0-18 år) Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog 3
4 Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sprogen: - Institutionens måltal - Antal 3- og 5-års sprogvurderinger Sprogansvarlige deltagelse i sprognetværk sprogpladser læsepolitik - tolkebistand synligt skriftsprog tolkebistand SPELL/ fart på sproget kursusvirksomhed ift særlige sprogstimuleringstiltag læringsmiljø skolegruppe - organisering Anbefaling: Der arbejdes systematisk med pejlemærket, særligt i børnehaverne hvor dialogisk læsning er en del af det daglige arbejde. Der er sprogansvarlige i alle afdelinger, som deltager i områdets sprognetværk. Tolkebistand benyttes ved behov og etablering af Mammutstuen i vg afdelingen, skal bl.a styrke de voksnes blik for den sproglige barre, så den ikke sættes for lavt. Der arbejdes med praksisfortællinger omkring den sproglige udvikling, ved den årlige DPU- gennemgang af de enkelte børn. Der er etableret faste rutiner for sprogvurderinger af alle 3 og 5årige. Dette for at sikre en kontinuerlig opfølgning på det enkelte barns sproglige udvikling. Anbefalinger: 1. I skal sikre en fælles rød tråd for arbejdet med pejlemærket i institutionen. det gør I bl.a ved at implementere dialogisk læsning i alle 3 afdelinger ligesom de 10 sprogstrategier skal være en del af personalets håndværk. 2. Prioritér jeres planer om møde for de sprogansvarlige i institutionen. Med tre matrikler har I en kompleks opgave at sikre den røde tråd. 3. I har etableret Mammutstuen, for de ældste børn i vuggestuen, bl.a. for at understøtte den sproglige udvikling. Evaluér jeres arbejde på stuen og bliv klogere på om I har nået jeres mål. 4. Forældresamarbejde (0-18 år) Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab 4
5 af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: Unaturlig skift belægning tomme pladser klager underretninger hjemmeside info/dokumentation forældresamtaler 3mdr samtaler socialrådgiver/sos tilfredshedsundersøgelser forældreråd/bestyrelse samarbejdstiltag Anbefaling: Der arbejdes systematisk med forældresamarbejdet gennem faste procedurer for samtaler, daglige samtaler efter behov, dagssedler fra afdelingerne, billeder og en informativ hjemmeside. Der er traditioner for fælles arrangementer, hvor forældrene deltager, bl.a forældrekaffe, 2x forældremøder årligt mm. Forældrebestyrelsen er inddraget i arbejdet med pejlemærkerne. Der arbejdes tæt sammen med socialrådgiver, hvorfor procedurer omkring SOS og underretninger er på plads. Anbefalinger: 1. Overvej jeres didaktiske metoder, som I anvender i forældresamarbejdet. Særligt forholdet mellem forældrekonsultationer i hjemmeafdeling/udflytter afdeling. 2. I skal evaluere jeres arbejde med pejlemærket gerne efter SMTTemodellen, som I har valgt, som foretrukken metode. I sikrer at få mål tydeliggjort for forældresamarbejdet men nok så vigtigt formuleret tegn på at I arbejder i den rigtige retning. 5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af 5
6 af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: Antal leverede overdragelsesskemaer videns overdragelse /udsatte børn overgangs procedurer internt/eksternt stærkt samarbejde/samarbejdsaftalen børneperspektiv/voksenperspektiv Anbefaling: af Der har gennem det seneste år været særligt fokus på at skabe sammenhæng og gode overgange i institutionen. Dels ved etablering af Mammutstuen i vg afdelingen, for at sikre en god overgang til børnehave livet, dels ved procedurer der sikrer at alle børn får ord med på vejen. Når de begynder, når de flytter afdeling og igen når de begynder i skole. Der videns overdrages særligt ifm udsatte børn. Der samarbejdes med Ålholm skole i Stærkt Samarbejde og Hjørnestenens børn benytter skolegården som en del af deres ude areal. Anbefalinger: 1. Hold fast i jeres Stærkt Samarbejde med Ålholm skole og gør jeres stemme tydelig i samarbejdet. Jeres arbejde internt i Børnekompasset, kan inspirere andre i samarbejdet. 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis 6
7 - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de af metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor refleksion og systematik i praksis: Omfanget af faglig kompetenceudvikling for personalet KiU1+2 aktionslæring praksisfortællinger SMTTE Sign of Safty Marte Meo refleksionsfællesskaber logbøger for klub 4/velfærdsledelse viden om metoder og ibrugtagning Anbefaling: Det seneste år har fokus været at få implementeret og forankret metode og systematisk refleksion i hverdagen, i alle tre afdelinger. SMTTEmodellen anvendes nu systematisk, ved planlægning samt evaluering og dokumentation af div er. Refleksionsmøder er etableret på alle stuer. Personalet har stiftet bekendtskab til DPUén, som skal være institutionens metode ifm årlig gennemgang af alle børn. Refleksionsfællesskaber er benyttet ifm pejlemærket sprog, hvor institutionen deltog i BUFs bydækkende Refkeksionsfællesskab. Anbefalinger: 1. I skal evaluere jeres arbejde med de valgte metoder. Det sikrer en tydelighed omkring metodernes kunnen og hvad det har betydet for jeres pædagogiske praksis. 2. Lav en tidsplan, så I sikrer en overordnet refleksion om jeres praksis. Ikke for at justere men for at få nye opmærksomhedspunkter. 3. Gør jeres refleksioner over praksis synlige, så I på den baggrund kan fastholde en faglig dialog med kolleger, forældre og andre interessenter. Hvis I fx anvender SMTTEmodellen, når I evaluerer, kan den fx hænge ved siden af jeres dokumentation. 7. Opfølgning (0-18 år) Opfølgning her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende 7
8 Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Sociale relationer/ af : 1. I kan med fordel anvende relationsskemaer, for at understøtte dialog om typer af relationer mellem barn og voksen samt sikre en systematisk gennemgang af alle børn. Måske får I øje på mønstre, i jeres relationsarbejde, der med fordel kan udvikles. 2. Undersøg om alle børn har en betydningsfuld voksen i institutionen. Metoden tager udgangspunkt i dialog blandt personalet om hvad en betydningsfuld voksen er og efterfølgende laves en matrix, hvor alle børn gennemgås. Måske får I øje på behov for ændringer af jeres praksis. Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Inklusion og fællesskab/ af : 1. Ved at arbejde med matrix ift b/b relationen, har I lejlighed til at definere typer af relationer, børnene imellem samt sikre en systematisk gennemgang af alle børn. Måske giver det anledning til ændringer i jeres praksis. Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Sprogen/ : 1. I skal sikre en fælles rød tråd for arbejdet med pejlemærket i institutionen. det gør I bl.a ved at implementere dialogisk læsning i alle 3 afdelinger ligesom de 10 sprogstrategier skal være en del af personalets håndværk. 2. Prioritér jeres planer om møde for de sprogansvarlige i institutionen. Med tre matrikler har I en kompleks opgave at sikre den røde tråd. 3. I har etableret Mammutstuen, for de ældste børn i vuggestuen, bl.a. for at understøtte den sproglige udvikling. Evaluér jeres arbejde på stuen og bliv klogere på om I har nået jeres mål. Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Forældresamarbejde/ : 1. Overvej jeres didaktiske metoder, som I anvender i forældresamarbejdet. Særligt forholdet mellem forældrekonsultationer i hjemmeafdeling/udflytter afdeling. 2. I skal evaluere jeres arbejde med pejlemærket gerne efter SMTTEmodellen, som I har valgt, som foretrukken metode. I sikrer at få mål tydeliggjort for forældresamarbejdet men nok så vigtigt formuleret tegn på at I arbejder i den rigtige retning. Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Sammenhæng og overgange/ af : 1. Hold fast i jeres Stærkt Samarbejde med Ålholm skole og gør jeres stemme tydelig i samarbejdet. Jeres arbejde internt i Børnekompasset, kan inspirere andre i samarbejdet. Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis/ : 1. I skal evaluere jeres arbejde med de valgte metoder. Det sikrer en tydelighed omkring metodernes kunnen og hvad det har betydet for jeres pædagogiske praksis. 2. Lav en tidsplan, så I sikrer en overordnet refleksion om jeres praksis. Ikke for at justere men for at få nye opmærksomhedspunkter. 3. Gør jeres refleksioner over praksis synlige, så I på den baggrund kan fastholde en faglig dialog med kolleger, forældre og andre interessenter. Hvis I fx anvender SMTTEmodellen, når I evaluerer, kan den fx hænge ved siden af jeres dokumentation. 8. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet Manglende godkendelse af det pædagogiske tilsyn: Da institutionen ikke har evalueret arbejdet med de pædagogiske læreplaner, godkendes tilsynet ikke. Det er på tilsynsbesøget aftalt at evaluering skal ske 8
9 senest , og sendes til den pædagogiske konsulent. Herefter forventes tilsynet godkendt. 0 Pejlemærker i kategori 3 Pejlemærker i 3Pejlemærker i vedligeholdelse af indsat 9
Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Børnekompasset Klynge VAL 4 Dato for pædagogisk tilsyn: 2. oktober 2015 Tilstede: Line Juul Faxø; pæd i udflytter, Esme Boszkurt; pæd i Hjørnestenen hjemme bh, Rikke Efternavn?? TR; Camilla efternavn vg
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig
Læs merePædagogisk tilsyn i Klatretræet d
Pædagogisk tilsyn i Klatretræet d. 18.8.2016 Tilstede: Forældre repræsentant Stine Habekost, Pædagog Martin Jensen, Pædagog Karin, Klyngeleder Bibi Johannesen og Pædagogisk leder Casper Schmidt Nielsen
Læs merePædagogisk tilsyn i Damperen
Pædagogisk tilsyn i Damperen Tilstede: Maria Louise(pæd.), Amira (pæd.), Kit (Pæd.), Jette (PL.), Jakob (PL.), Bibi (KL.). Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er ikke et mål at enheder og inst.
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i Barndommens Gade 2017 Tilstede: PL. Lis, KL. Lisbet, Celeste mor til barn i institutionen, pædagogerne Henriette, Sabina og Pernille Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereBavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl til kl
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: Bavnehøj børnehave og fritidshjem VE6- d. 5/9 fra kl. 13.00 til kl. 16.30-2014 Tilstede: Pia Bah, klyngeleder, Lena Quist, pædagogisk leder, Birgitte personalerepræsentant,
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereDer tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:
Dato: 02.10.2015. Tilsyn i: KKFO en på Øresundsskolen. Tilstede: Skoleleder Susanne Rørby Bardrum, KKFO leder Bjarne Balleby, pædagog Anette Sonne Cliffort og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig
Læs mereSystematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: Frederik d. 6 asyl. 16 juni 2015 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kernehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk.
Tilsyn i: Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk. Dato: 06.09.2016. Tilstede: Leder Thomas Laurits Hinsbye, Souschef Jørgen Gyhrs, afdelingsleder Nynne Ubbe, pædagogerne Louise Simmelsgaard og Søren Lysum samt
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset
Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mere1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år)
Dato: 8.7.2014 Tilsyn i: KKFO en på Skolen i Ryparken. Tilstede: KKFO leder Birgitte Aaen Lassen og pædagogisk konsulent Jan Bertelsen. Faglig dialogguide ved tilsyn i almen- og specialdagtilbud 0 18 år
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereSamtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.
De 6 pejlemærker for Valdes Børnehus Valdes Børnehus er en integreret institution med 21 vuggestuepladser og 48 børnehavepladser. Vuggestuen har til huse i Valdemarsgade 27 med tilhørende legeplads. Børnehaven
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs merePejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereFaglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats
Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereSociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.
Sociale relationer - barn/voksenkontakten Nedenstående observationer er et udpluk af pointer, der vil være nyttige at arbejde videre med ift. Transformerens pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke.
Læs mereDel II: Her kan du læse om hvordan, vi forstår og arbejder med de 6 lærerplans temaer.
Introduktion Velkommen til Børnehuset Sundby Algårds metodedel for 2016 og 2017. På de kommende sider kan du læse hvordan at vi går metodisk og systematisk til værks med de 6 lærerplanstemaer. Vi har valgt
Læs mereMenu. Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn.
Page 1 of 5 Se tidligere tilsyn Menu Links InstitutionsWeb - forside Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn Print Selvregistrering Rediger Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Institutionsforside
Læs mereFaglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan
Faglige temaer i Klynge IBØ D Med baggrund i pædagogiske pejlemærker og læreplan Indholdsfortegnelse Alsidig personlig udvikling... 1 Krop og bevægelse... 1 Naturen og naturfænomener... 2 Kulturelle udtryksformer
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereTilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue
Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige
Læs mereTilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj
Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereVindsusets pædagogiske pejlemærker
Vindsusets pædagogiske pejlemærker Pejlemærker i Vindsuset. I 2013 indførtes der i købehavns kommune pædagogiske pejlemærker. Hvor læreplanerne mere er det teoretiske redskab, en tanke om hvorfor enkelte
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden
Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv
Læs mereStjernen faglig dialog SOCIALE RELATIONER. (Tilpasning af indsats)
Stjernen faglig dialog SOCIALE RELATIONER (Tilpasning af indsats) Der er siden sidste års KIDS vurdering sket en positiv udvikling i de sociale relationer både i børnehaven og i vuggestuen. Stjernen har
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet.
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde
Læs mereTilpasning af indsats
Sociale relationer - barn/voksenkontakten Tilpasning af indsats I børnehaven ses mange fine samspil og dialoger mellem det enkelte barn og den voksne og mellem grupper af børn og den voksne. De voksne
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereTilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats
Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave 9.8.20119. Sociale relationer barn/voksenkontakten Anbefaling: vedligeholdelse af indsats Institutionernes arbejde med sociale relationer har grundlag i
Læs mereInstitution: Stakhaven Orgnr: Afsluttet: :54 Page 1 of 6
Institution: Stakhaven Orgnr: 35587 Afsluttet: 06-10-2018 18:54 Page 1 of 6 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens
Læs mereNotat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015
Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk
Læs mereBedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereInstitution: Skattesuset Orgnr: 37544
Page 1 of 6 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære
Læs mereVedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vedr. Reviderede mål for den faglige kvalitet i fritidstilbuddene BUU vedtog d. 18. marts 2015 en overordnet
Læs mereTilsyn 2017 Hjallerup Børnehave
Tilsyn 2017 Hjallerup Børnehave Tilsynet gennemført 28.6.2017 og tilstede var leder Kit Hartmann, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Janni R. Jensen og konsulent Lene Bering 54 børn pr. 1/6 2017 Hvordan
Læs merePædagogisk tilsyn. Manual Dato: 4/11 2014
Pædagogisk tilsyn. Manual Dato: 4/11 2014 Dagtilbud: Spjellerup Børnehave Anmeldt besøg: X Uanmeldt besøg: Fra institutionen: Henriette, leder, og Dennis, souschef Tilsynsførende konsulent: Anette Nygaard
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereTilsynsrapport for Elverbo Ledegårdsvej Svinninge. Tilsyn foretaget
Tilsynsrapport for Elverbo Ledegårdsvej 15 4520 Svinninge Tilsyn foretaget 28.10.2015 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf: 72369949
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 27.oktober 2010 Institutionens navn: Nordstjernen Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll Deltagere ved tilsynet: TR Diana Levisen,
Læs merePædagogisk tilsyn efteråret Tryllehytten
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Tryllehytten I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereDialogbaseret tilsyn. Andre relevante medarbejdere: Lisbeth Jedig. Tilsynsrapport
Tilsynsrapport Institutionens navn: Engesvang Børnehuse Dato for tilsynsmødet: 21. april 2017 Daginstitutionschef: Merete Villsen Tilsynskonsulent: Birgitte Rønnow Institutionsleder: Rudi Horsager Mikkelsen
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Humlebo Selvejende institution 2016 Side 1 af 26 Indholdsfortegnelse Pædagogisk tilsyn i dagtilbud...3 Tematikker i det pædagogiske tilsyn...3 Tilsynsrapportens grundlag...3 Læsevejledning...3
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereTilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34
Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34 Hvordan er normeringen på institutionen? Antal uddannet personale: 4 pædagoger Kirsten, daglig leder 37t Ann 37t Signe 33t Vinni 30t
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereNogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer
BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereTilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg
Tilsynsrapport Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? jf. dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med følgende forhold: Økonomiske forhold - herunder udvalgte budget- og regnskabsmæssige
Læs mereOrganiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune
1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsyn 2018
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsyn 2018 Dagtilbuddets navn: Børnehuset Birkebo og Børnehuset Ålykke Dato for afholdt tilsyn: 19.01.2018 Dato for uanmeldt besøg:17.01.2018 Deltagere: Sussi Eva Steenfeldt,
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs merePædagogisk tilsyn efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret, hvor
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Institutionens navn: Toftelund Dato for tilsyn: 13. oktober 2011 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Mie (tr.), Anette (forældrebestyrelsesrep.)
Læs mereViborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Sprogindsats 4 3 TOPI 5 2 1 Barnet i centrum
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Institutionens navn: Ørnesten Dato for tilsyn:21.11.11 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Camilla pæd. Mette bestyrelsesformand og Thyra Hoier
Læs mereKrudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13
Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2
INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)... 4 Børnenes trivsel... 6 Børnenes sundhed... 7 SPROGVURDERING... 8 Børnenes sprog... 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ...12
Læs mereVEJLEDNING I TILSYN I ALMEN OG SPECIALINSTITUTIONER 0 18 ÅR. (september 2013)
VEJLEDNING I TILSYN I ALMEN OG SPECIALINSTITUTIONER 0 18 ÅR (september 2013) 1. Organisering af tilsynet Det pædagogiske tilsyn er et løbende tilsyn, der skal sikre, at dagtilbuddet til enhver tid lever
Læs mereTilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø
Læs mereTilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget
Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereTilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Børnehuset Aalestrup Normeret børnetal 60 og
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som
Læs merePædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Indhold Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 4 Læringsmiljøer 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud September 2014 Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Faaborg-Midtfyn
Læs mere