Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn i Barndommens Gade 2017 Tilstede: PL. Lis, KL. Lisbet, Celeste mor til barn i institutionen, pædagogerne Henriette, Sabina og Pernille Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig i kategorien Vedligehold af inden for alle 6 pejlemærker. Enheden, børnegruppen, personalegruppen, forældregruppen o.s.v er under konstant forandring og udvikling og derfor også under tilpasning. Alle pejlemærker skal dog være i kategorien vedligehold over en årrække. 1. Sociale relationer barn/voksen kontakt (0-18 år) Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt - Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde - Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksenbarn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn. - Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen - Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sociale relationer eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: Brug af sociale normeringer sorg/kriseplan, koo. konferencer, børnemiljøplan, KiU2 ift. kompetenceudvikling metoder generelt/organisering af dagen 1

2 Vedligeholdelse af Siden sidste års pædagogiske tilsyn, har Barndommens Gade, fortsat udviklingen af deres pædagogiske praksis. Læringskulturen blandt personalet er fortsat refleksiv, undersøgende, nysgerrig og man forsøger at arbejde med kvaliteten af de rammer man tilbyder de enkelte børn og børnefællesskabet. Er der noget som ikke fungerer hensigtsmæssigt, så reflekterer personalet over hvorledes man kan udvikle og justere de pædagogiske rammer. Ifølge medarbejderne arbejdes der med pædagogikken ned i detaljen, fordi detaljerne er vigtige for helheden. Man arbejder bevidst med at være nysgerrig på hinandens praksis, og få skabt en professionelt refleksionsrum, hvor dokumentation er vigtig. Institutionen bærer præg af, at man tænker på sammenhængen mellem pædagogik og indretning. Der arbejdes systematisk med udviklingen af læringsrum. Der arbejders fortsat organisatorisk, metodisk og systematisk med de sociale relationer - barn / voksenkontakt, Tidlig opsporing i den forbindelse et af redskaberne. Der arbejdes fortsat i mindre grupper og med børnenes initiativer. Anbefaling: Det anbefales, at Barndommens Gade benytter sig af KIDS, som metode til vurdering af børnenes lærings- og udviklingsmuligheder i det pædagogiske miljø i institutionen. Redskabet har fokus på at vurdere og udvikle de omgivelser, der udgør barnets betingelser for læring og udvikling. KIDS er et systematisk og overskueligt redskab til at blive klogere på sin egen, sine kollegaers og institutionens pædagogiske praksis. Det er et redskab til at tage en temperaturmåling, i forhold til de fysiske omgivelser, relationer og leg og aktivitet og kunne være med til at udvikle det, i forvejen, gode pædagogiske miljø i Barndommens Gade. Fortsæt det gode arbejde. 2

3 2. Inklusion og fællesskab (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov - Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion - Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes - Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion - Der er sat mål for barn/barn relationen - Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion - Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor inklusion og fællesskab og andre konkrete elementer: Børnemiljøvurdering procedurer for udsatte børn m fx handleplaner ekstern hjælp/ koo konferencer planer for sociale normeringer særlige/generelle aktiviteter for fællesskabet ud fra pædagogisk linje kompetenceudvikling/viden om inklusion - antimobbeplan 3

4 Vedligeholdelse af Siden det seneste tilsyn, har Barndommens Gade fortsat arbejdet med at udnytte de informationer, som opnås via den systematiske brug af relations skemaer, Tidlig opsporing og trivselsundersøgelser. Som tidligere skrevet har der været fokus på indretningen og hvad den gør for de enkelte børns positioner i fællesskabet. Der har været fokus på venskaber, et projekt hvor også forældrene i høj grad blev inddraget. Der sættes stadig konkrete mål for barn - barn relationen, børnefællesskabet og medarbejdernes rolle i den forbindelse og der arbejdes fortsat med handleplaner i tæt samarbejde med forældrene. Anbefaling: Refleksion via KIDS kunne bidrage til at medarbejderne får nye vinkler på rammerne for inklusion. Fortsæt det gode arbejde 4

5 3. Sprogen (0-18 år) Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af Vedligeholdelse af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog - Forældrene har ikke været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog - Forældrene har været involveret i sprogen målrettet det enkelte barn - Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik - Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer - Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv. - Der er iværksat er for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sprogen: - Institutionens måltal - Antal 3- og 5-års sprogvurderinger Sprogansvarlige deltagelse i sprognetværk sprogpladser læsepolitik - tolkebistand synligt skriftsprog tolkebistand SPELL/ fart på sproget kursusvirksomhed ift. særlige sprogstimuleringstiltag læringsmiljø skolegruppe - organisering 5

6 Vedligeholdelse af Barndommens Gade har fortsat en rigtig god sproglig praksis. Der er stadig en bevidsthed omkring sprogets betydning og det tilstræbes, at få det ind i alle dagligdagens aktiviteter og projekter. Institutionen har deltaget i projektet Leg og læring, og har i den forbindelse fået yderligere inspiration til at forbedre og udvikle deres sproglige praksis. Der arbejdes eksempelvis med sprog og bevægelse, dokumentation i børnehøjde, sprogkuffert og sprogposer som bliver gjort mere levende, sange som deles med forældrene, dialogisk læsning, hvor der er dialog om de konkreter som findes i bogen. Der arbejdes endvidere med legehistorier og fokusord i alle aktiviteter. Lige nu, deltager institutionen i et fælles projekt med biblioteket, som hedder Ind i læserummet, her er der fokus på hvordan arbejdet med læreplanstemaerne kan kombineres med det udvalg af bøger, som institutionerne kan låne. Projektet er en del af Åbent Dagtilbud. Barndommens gade er opmærksom på, at sprog og bevægelse hænger sammen, og har i den forbindelse udvekslet ideer med en sundhedsplejerske, som er motorik uddannet, og som tester skolebørnene i 0.klasse i forhold til motoriske kompetencer. Anbefaling: En af stuerne arbejder med piktogrammer med gode resultater. Institutionen kunne forsøge sig med visualisering i form af fotos til at støtte op i kommunikationen mellem børn og voksne, men også i forhold til at gøre dagen mere overskuelig. Fotos er mere konkrete for børnene og kan også nemmere praktiseres af forældrene derhjemme, hvis dette er påkrævet. I forhold til fokuspunktet omhandlende sprogarbejdet, kan refleksion af KIDS give mening. Et af fokuspunkterne i denne metode er vurdering af den pædagogiske kvalitet og udvikling af sprog og kommunikation i et socialt samspil. 6

7 4. Forældresamarbejde (0-18 år) Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde - Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab Vedligeholdelse af - Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet - Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde - Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: Unaturligt skift belægning tomme pladser klager underretninger hjemmeside info/dokumentation forældresamtaler 3mdr samtaler socialrådgiver/sos tilfredshedsundersøgelser forældreråd/bestyrelse samarbejdstiltag 7

8 Vedligeholdelse af Siden det sidste tilsyn, har institutionen arbejdet videre med forældreperspektivet. Gør medarbejderne i Barndommens Gade det de tror de gør set ud fra et forældreperspektiv? Hvordan vil forældrene formulere det gode børneliv? Hvordan udvikles den åbne daginstitution hvor forældrene i endnu højere grad bliver inddraget i det pædagogiske arbejde? Disse spørgsmål har Barndommens Gade i samarbejde med forældrerådet arbejdet med. Det har eksempelvis afstedkommet en ekstra bondegårdstur for børn og forældre, som forældrerådet arrangerer på egen hånd, men hvor institutionen er med på sidelinjen. Institutionen er meget bevidst om at benytte sig af forældrenes viden og kompetencer i forhold til børnene, der udveksles hver dag gode fif til hvad der virker. På den måde bliver partnerskabet udviklet i fællesskab. Der er stadig faste rammer og struktur for forældresamtaler og traditioner hvor forældrene er involveret. Anbefaling: Det anbefales, at institutionen fortsætter med at tænke forældrenes perspektiv med ind i alt hvad de planlægger. Hvordan ser det ud fra det perspektiv? Fortsæt det gode arbejde. 8

9 5. Sammenhæng og overgange (0-18 år) Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret Tilpasning af - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng - Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i Stærkt samarbejde Vedligeholdelse af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på - Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen - Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange - Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for Stærkt samarbejde gør en forskel for børnene. Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: Antal leverede overdragelsesskemaer videns overdragelse /udsatte børn overgangs procedurer internt/eksternt stærkt samarbejde/samarbejdsaftalen børneperspektiv/voksenperspektiv 9

10 Vedligeholdelse af Barndommens Gade har fortsat arbejdet med at udvikle den refleksive, systematiske og undersøgende tilgang til hvorledes arbejdet med overgangene praktiseres. Vuggestuen besøger fortsat børnehaverne i lokalområdet, og har et nært samarbejde med institutionerne i klyngen. Der arbejdes målrettet med overgangen mellem hjem - vuggestue og vuggestue - børnehave men også med de interne overgange i vuggestuen, eksempelvis overgangen til legepladsen og til soverummet. Der er fokus på vuggestuebørnenes kompetencer og hvad de kan bidrage med. Institutionen og ressourceteamets sundhedsplejerske har endvidere indledt et samarbejde i forhold til familiens første møde med institutionslivet. Sundhedsplejerskerne inddrages da de har den første kontakt med familierne efter barnets fødsel, og kan med deres viden og faglighed bidrage til at opkvalificere barnets overgang til vuggestuen. Barndommens Gade er pt. i gang med at udarbejde en pjece omhandlende institutionens arbejde med overgangene, eksempelvis beskrives hvorledes institution ligger vægt på at beskrive barnets omkringliggende miljø, i stedet for kun at beskrive barnet. Anbefaling: Da vuggestuen som noget nyt, skal deltage i Stærkt Samarbejde, anbefales det, at institutionen evt. i samarbejde med Lisbet Nørlund, reflekterer over hvor det giver menig for en vuggestue at samarbejde i dette regi. Hvor de kan byde ind i forhold til at sikre en rød tråd gennem barnets liv? 10

11 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori: Behov for ny/ændret - Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis - Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra Tilpasning af - Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde - Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende Vedligeholdels e af - Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen - Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder - Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis - Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning - Refleksionerne er gjort synlige internt ift. Medarbejdere og eksternt ift. forældrene - Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor refleksion og systematik i praksis: Omfanget af faglig kompetenceudvikling for personalet KiU1+2 aktionslæring praksisfortællinger SMTTE Sign of Safty Marte Meo refleksionsfællesskaber logbøger for klub 4/velfærdsledelse viden om metoder og ibrugtagning 11

12 Vedligeholdelse af Som tidligere beskrevet, så reflekterer Barndommens Gade fortsat systematisk over den pædagogiske praksis og betingelserne for børnenes trivsel, læring og udvikling. Der sættes mål for en og alle projekter og aktiviteter bliver systematisk evalueret. Medarbejderne benytter sig fortsat af institutionens værktøjskasse som indeholder deres eget evalueringsskema, SMTTE modellen, relationsmatrix, aktionslæring, tidlig opsporing, videooptagelser og praksisfortællinger. Disse metoder benyttes som refleksionsværktøjer og til evaluering. Institutionen arbejder fortsat med et årshjul, men for at udfordre praksis, har man bevidst lavet om på rækkefølgen af læreplanstemaerne, således at eksempelvis arbejdet med kultur, ikke altid er placeret omkring jul i december. Der dokumenteres målrettet via KBH. Barn, men også på væggene i institutionerne. Barndommens Gade har stadig fokus på medarbejdernes børnesyn og børnenes reelle selvbestemmelse. Hvad har de indflydelse på i deres hverdag? Institutionen har sammen med støttepædagogerne Anne og Nadja, arbejdet med at udvikle en positiv feedback kultur og øvet sig i at være nysgerrig på hinandens praksis. Der er fortsat fokus på hvorledes de voksnes skal agere for at udvikle og justeres den pædagogiske praksis. Anbefaling: I forhold til fokuspunktet omhandlende børnenes reelle selvbestemmelse, kan brugen af KIDS give mening. Et af fokuspunkterne i denne metode er en vurdering af børns muligheder for deltagelse og indflydelse i deres hverdagsliv i institutionen. Fortsæt arbejdet med at udvikle den gode refleksive praksis. 12

13 7. Evaluering af den pædagogiske læreplan (0-5 år) - Hvilke af læreplanstemaerne har institutionen haft fokus på i arbejdet med de pædagogiske læreplaner de sidste to år? (Sæt kryds) 1) Alsidig personlig udvikling x 2) Sociale kompetencer x 3) Sproglig udvikling x 4) Krop og bevægelse x 5) Naturen og naturfænomener x 6) Kulturelle udtryksformer og værdier x Vurder i hvor høj grad I har nået de mål I fastsatte indenfor hvert af de læreplanstemaer (I har beskæftiget jer med): Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Vi har i høj grad nået de mål vi har fastsat og meget mere. Hvad har de to års er givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Vi har forandret praksis f.eks. ift. måden at afholde samling på. Vores praksis er blevet at have et tydeligere fokus på det som børnene er optaget af. Og vi er blevet optaget af, det børnene er optaget af. Vi udforsker sammen. Blikket på børnenes intentioner er blevet mere nuanceret. Vi er blevet dygtigere til at hjælpe børnene til mere hensigtsmæssige handlemønstre. Vi er blevet meget bevidste omkring børnenes læringsmiljø. Vi skaber sammenhæng mellem det vi laves sammen med børnene så det afspejles i indretningen på stuerne. Der er kommet meget mere pædagogisk idræt ind i dagligdagen og det spreder sig også ud over eftermiddagen. Dette betyder at pædagogisk fokus også er om eftermiddagen Vi evaluere de forskellige læreplanstemaer ved en fortælling, som er en del af vores pædagogiske læreplan som senest er revideret i Større synlighed af den pædagogiske praksis for forældrene. Vi ønsker at udvikle på forældresamarbejdet så dette samarbejde kan være et redskab til at understøtte forskellige læringsmiljøer. Der er en større dialog stuerne imellem og en større nysgerrighed på hinandens børn og hinandens praksis. Fokus kommer på tiltag man kunne gøre i stedet for. Der er ikke langt fra tanke til handling. Vi undre os meget mere på baggrund af den større nysgerrighed og vores forståelsesrtamme bliver bredere. Og meget mere. Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Vi har benyttet samt et skema vi selv udformede. Dette skema havde to spørgsmål omkring børnenes psykiske miljø. (Oplever børnene genkendelige strukturer i hverdagen? Oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen?) Jeg vedhæfter resultaterne i punktform samt spørgsmål til gruppearbejde som omhandlede børnenes æstetiske miljø samt fokus på børnenes udbytte. 13

14 Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Det har givet anledning at indretning og praksis skal forandres oftere alt afhængig af børnenes spor og de veje de viser os. Det har også vist os, at et læringsmiljø skal skifte afhængigt af børnenes alder og kompetencer. Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Børnenes egne fotos, planlægnings og evalueringsværktøjet, SMTTE, projektskema med tilhørende evalueringsskema, praksisfortællinger, video, kbh.barn, plancher i børnehøjde, forældreinddragelse før hvert læreplanstema, forældrerådet som sparringspartner omkring temaerne, videoer som bliver vist på forældremøder, barnets bog Beskriv hvilken betydning arbejdet med den pædagogiske læreplan har haft for børnenes læring og udvikling? Sproglig fokus ved til stadighed at benytte fokusord har givet børnene et større ordforråd, nogle større mulighed for at interagerer sprogligt med hinanden. Det bevirker også at barnet tidligt kan udtrykke behov for det ene eller det andet. Det har også givet en større kontakt barn-barn samt voksen-barn. Der bliver forhandlet tidligere og mere. Børnene har oplevet sig selv som en del af fællesskabet og som et ligeværdigt lille menneske i den store vuggestueverden. Socialiseringsprocessen har været enorm og børnene viser tydeligt at de er blevet kompetente til både at deltage i fælles aktiviteter og til at kunne vælge til og fra selv. Der er blevet skabt nogle mere levende og foranderlige læringsmiljøer, hvilket understøtter børnenes muligheder for udvikling, trivsel, dannelse og læring Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Forældrene bliver inddraget ved start af hvert tema via opslag på kbh.barn samt på diverse tavler omkring temaets indhold og hvordan vi vil arbejde med det. Der er ofte forslag i dette til hvordan forældrene derhjemme kan understøtte dette arbejde. Vi arbejder med de enkelte temaer 2 måneder af gangen. Ved afslutningen af hvert tema har vi evalueret temaet med forældrerådet via gennemgang af planlægnings og evalueringsværktøjet. Sideløbende med dette har vi små narrative fortællinger med om forskellige aktiviteter som der er blevet arbejdet med inden for temaet på hvert forældrerådsmøde. Vi inviterer stadig forældrene med på vores bondegårdsture. Vi skaber rum for at forældrene kan byde ind på de forskellige læreplanstemaer. Forældrerådet planlægger en bondegårdstur hvor de deltager sammen med deres børn. Dette bliver en slags opfølgning og viderearbejde med den bondegårdstur som børn og medarbejdere deltager i. Det handler om sammenhæng mellem vuggestue og hjem. 14

15 8. Opfølgning Opfølgning her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende Pejlemærket Sociale relationer: Vedligeholdelse af Mine anbefalinger: Det anbefales, at Barndommens Gade benytter sig af KIDS, som metode til vurdering af børnenes lærings- og udviklingsmuligheder i det pædagogiske miljø i institutionen. Redskabet har fokus på at vurdere og udvikle de omgivelser, der udgør barnets betingelser for læring og udvikling. KIDS er et systematisk og overskueligt redskab til at blive klogere på sin egen, sine kollegaers og institutionens pædagogiske praksis. Det er et redskab til at tage en temperaturmåling, i forhold til de fysiske omgivelser, relationer og leg og aktivitet og kunne være med til at udvikle det, i forvejen, gode pædagogiske miljø i Barndommens Gade. Fortsæt det gode arbejde. Pejlemærket Inklusion og fællesskab: Vedligeholdelse af Mine anbefalinger: Refleksion via KIDS kunne bidrage til at medarbejderne får nye vinkler på rammerne for inklusion. Fortsæt det gode arbejde Pejlemærket Sprog: Vedligeholdelse af Mine anbefalinger: En af stuerne arbejder med piktogrammer med gode resultater. Institutionen kunne forsøge sig med visualisering i form af fotos til at støtte op i kommunikationen mellem børn og voksne, men også i forhold til at gøre dagen mere overskuelig. Fotos er mere konkrete for børnene og kan også nemmere praktiseres af forældrene derhjemme, hvis dette er påkrævet. I forhold til fokuspunktet omhandlende sprogarbejdet, kan refleksion af KIDS give mening. Et af fokuspunkterne i denne metode er vurdering af den pædagogiske kvalitet og udvikling af sprog og kommunikation i et socialt samspil. Pejlemærket Forældresamarbejde: Vedligeholdelse af Mine anbefalinger: Det anbefales, at institutionen fortsætter med at tænke forældrenes perspektiv med ind i alt hvad de planlægger. Hvordan ser det ud fra det perspektiv? Fortsæt det gode arbejde. Pejlemærket sammenhænge og overgange: Vedligeholdelse af Mine anbefalinger: Da vuggestuen som noget nyt, skal deltage i Stærkt Samarbejde, anbefales det, at institutionen evt. i samarbejde med Lisbet Nørlund, reflekterer over hvor det giver menig for en vuggestue at samarbejde i dette regi. Hvor de kan byde ind i forhold til at sikre en rød tråd gennem barnets liv? 15

16 Pejlemærket Refleksion og metode: Vedligeholdelse af Mine anbefalinger: I forhold til fokuspunktet omhandlende børnenes reelle selvbestemmelse, kan brugen af KIDS give mening. Et af fokuspunkterne i denne metode er en vurdering af børns muligheder for deltagelse og indflydelse i deres hverdagsliv i institutionen. Fortsæt arbejdet med at udvikle den gode refleksive praksis. 9. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år) Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet 0 pejlemærker i kategorien Behov for ny/ændret 0 pejlemærker i kategorien Tilpasning af 6 pejlemærker i kategorien Vedligeholdelse af 16