UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU ACP-EU JOINT PARLIAMENTARY ASSEMBLY Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø AVS-EU/ /B/ UDKAST TIL BETÆNKNING om migration mellem AVS-landene og EU-medlemsstaterne: årsager, konsekvenser og strategier for fælles forvaltning Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø Medordførere: Magnus Kofi AMOATEY (Ghana) Norbert Neuser (Europa-Parlamentet) DEL B: BEGRUNDELSE DR\ doc AP v01-00

2 Indledning Migration har som fænomen eksisteret siden den menneskelige civilisations begyndelse med enkeltpersoner eller grupper af mennesker, der flytter fra ét sted eller land til et andet, enten på flugt fra en konflikt eller for at søge et bedre liv. Migrationen til EU fra Mellemøsten, Afrika og Sydasien er i løbet af 2015 steget til et hidtil uset niveau, og der er delte meninger blandt borgerne i EU's medlemsstater om, hvad der bør gøres for at løse problemet. Formålet med denne betænkning er at vurdere årsagerne til og konsekvenserne af migration, med fokus på migration mellem AVS- og EU-landene, samt at anbefale strategier for fælles forvaltning. Dette arbejdsdokument retter især opmærksomheden på resultatet af topmødet i Valletta den november 2015 med deltagelse af lederne fra alle EU's medlemsstater og mange afrikanske stater og regionale og internationale organer. Det er klart, at intet kontinent eller land kan tackle udfordringerne i forbindelse med migration på egen hånd. Det er absolut nødvendigt at sikre, at både Afrika og EU er med i denne henseende. Det er nødvendigt med partnerskaber på nationalt og regionalt plan med den størst mulige grad af ejerskab og engagement i oprindelses-, transit- og modtagerlandene i en ånd af solidaritet, ansvarsdeling og samarbejde. Der skal skræddersyes særlige foranstaltninger for centrale afrikanske partnerlande i overensstemmelse med de specifikke nationale forhold og risici. Staterne har pligt til at fremme og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle migranter effektivt og i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder, FN's konvention om flygtninges retsstilling og de internationale instrumenter, som de er part i. Den aktuelle migrationssituation kan kun håndteres inden for rammerne af en holistisk tilgang, som bør være en del af et omfattende overblik over migrationen inden for rammerne af 2030-dagsordenen. En reel løsning på migrationskrisen i EU og Afrika kan kun nås, hvis der tages fat på de bagvedliggende årsager. Årsager De vigtigste årsager til den store stigning i migrationen i 2015 kan betragtes som følgende: konflikter og krige i lande eller regioner fattigdom, økonomisk underudvikling og ulighed krænkelser af menneskerettighederne korruption klimaændringer, som fører til ørkendannelse eller stigende vandstande i havene organiserede kriminelle aktiviteter inden for menneskehandel eller forfalskning af rejsedokumenter. AP v /5 DR\ doc

3 Migrationen fra Afrika til EU er i forskellig grad forårsaget af flere af de ovennævnte faktorer, men det er klart, at der er tale om en blanding af ægte asylansøgere og flygtninge, der flygter fra undertrykkelse, men også økonomiske migranter. I en bredere geopolitisk forstand beskylder visse AVS-lande de vestlige lande, herunder EU-medlemsstaterne, for at forårsage konflikter og for at destabilisere lande såsom Syrien, Libyen, Irak og Afghanistan gennem kontroversielle udenrigspolitiske tiltag. En stor andel af migranterne, som ankommer til EU, kommer fra konfliktramte områder som f.eks. Syrien og Afghanistan, men der er også et betydeligt antal fra afrikanske lande såsom Somalia, Eritrea, Sudan, Sydsudan og Nigeria, hvor interne konflikter og krænkelser af menneskerettighederne er almindeligt forekommende. Der er også et stort antal migranter, der kommer fra fjernere regioner, f.eks. Østafrika og Vestafrika, hvor de vigtigste årsager til migration er økonomiske. Fænomenet migration har eksisteret i Afrika i flere årtier som følge af økonomiske forskelle landene imellem, hvilket har fået mennesker til at søge beskæftigelse eller højere levestandard i nabolandene. Med den økonomiske krise har der de seneste år været en stigning i fænomenet nord-syd-migration, hvor f.eks. Sydafrika har oplevet en stor stigning i indvandring fra fattigere lande i regionen. Ud over disse push-faktorer, der forårsager migration fra afrikanske stater til EU, er der også pull-faktorer som f.eks. den tiltrækningskraft, som velfærd og sociale ydelser i mange højt udviklede økonomier i EU samt udsigten til bedre betalte job, udgør. Mange afrikanske folk, der allerede er fastboende i EU-medlemsstater, benytter endvidere nye teknologier, der nu er mere frit tilgængelige, som f.eks. internettet og mobiltelefoni, til at tilskynde familie og venner til at blive migranter. Det er også klart, at organiserede kriminelle netværk udnytter migranter ved at opkræve store pengebeløb med løftet om en sikker passage over Middelhavet til EU via dets sydlige grænser, hvilket ofte ender med tragiske dødsfald blandt mange af migranterne. Mange flere dør på de lange strækninger gennem transitlandene i Sahara-ørkenen. Konsekvenser Migration er ofte blevet betragtet som et positivt fænomen både for migranterne selv, som når frem til et mere sikkert tilflugtssted eller en bedre levestandard, og på grund af migranternes pengeoverførsler til deres familier og samfund i hjemlandene giver migrationen også et væsentligt bidrag til familierne og de lokale økonomier. Indvandrere er også blevet set som et positivt bidrag til økonomierne i de lande, hvor de etablerer sig og ofte tager lavtlønnede job, som indenlandske arbejdstagere er tilbageholdende med at tage, og de gør samtidig samfundet rigere gennem multikulturalisme. Indvandring er på grund af den demografiske udvikling også højst nødvendig for mange EU-medlemsstater. Den seneste tids kraftige stigning i migrationsstrømmene, som er blevet stadig større i løbet af 2015, har imidlertid givet anledning til en langt mere negativ holdning hertil i mange EUmedlemsstater. Dertil kommer, at mange migranter bringes i meget farlige eller ligefrem livsfarlige situationer. Kvinder og børn er de mest sårbare og er ofte ofre for voldtægt og andre former for overgreb. Udvandringen fremskynder hjerneflugten fra AVS-landene yderligere, navnlig af meget nødvendige kvalificerede fagfolk såsom læger og sygeplejersker. DR\ doc 3/5 AP v01-00

4 Det anslås, at millioner af flygtninge vil rejse til EU i 2015, og der forudses endnu flere i de kommende år. Denne stigning har medført en betragtelig udvikling i EU, hvor indvandrerfjendske partier er blevet styrket i en række EU-medlemsstater. Massiv indvandring kan have negative virkninger, som f.eks. en finansiel byrde i forbindelse med sundhedsydelser til og uddannelse af migranter, konflikter i samfundet på grund af kulturelle forskelle og problemer i behandlingen af det meget store antal asylansøgninger. For EU's vedkommende har det været umuligt at nå til enighed om en fælles tilgang til denne stigning i migrationsstrømmene, og medlemsstaterne har truffet en række forskellige foranstaltninger til at standse tilstrømningen af migranter, herunder genindførelse af grænsekontrol, bl.a. i Schengenområdet, og opførelse af hegn og mure. Forsøget på at pålægge medlemsstaterne flygtningekvoter er endt med fiasko, og politikkerne er begyndt at afvige endnu mere fra hinanden. Strategier for fælles forvaltning Der er et klart behov for en fælles tilgang til at håndtere denne historiske stigning i migrationen ved hjælp af koordinering både inden for EU og mellem EU og AVS-landene. Topmødet i Valletta den 11. og 12. november 2015 var et modigt skridt i denne retning, men førte til skuffende resultater. De vigtigste henstillinger fra topmødet fastsætter fem prioriterede områder: 1. de udviklingsmæssige fordele ved migration og håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse 2. lovlig migration og mobilitet 3. beskyttelse og asyl 4. forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration, smugling af migranter og menneskehandel 5. tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration. Inden for disse områder er der 16 prioriterede initiativer, der skal iværksættes inden udgangen af 2016, herunder: investeringer i udvikling inden for fattigdomsbekæmpelse styrkelse af modstandsdygtigheden, navnlig blandt kvinder og børn fremme af lettere pengeoverførsler indsats mod konflikter og konfliktforebyggelse styrkelse af retsstaten og god regeringsførelse beskyttelse af flygtninge og humanitær bistand AP v /5 DR\ doc

5 bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme bedre grænseforvaltning samarbejde for at fremme sikker tilbagesendelse af irregulære migranter. På topmødet blev EU's nødtrustfond for Afrika til håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration endvidere officielt undertegnet. EU bidrager med 1,8 milliarder EUR til fonden, og EU-medlemsstaterne forventes at bidrage dertil på en lige så ambitiøs måde. Medlemsstaternes bidrag har dog hidtil været skuffende. Med hensyn til den specifikke migration mellem EU og AVS-landene fastlægger artikel 13 i Cotonouaftalen en ramme for forvaltning af migrationsstrømme, herunder beskyttelse af menneskerettighederne, ikke-forskelsbehandling og lettere adgang for studerende til uddannelse og samarbejdsprogrammer. Deltagerne på topmødet i Valletta var imidlertid ikke i stand til at nå til enighed om gennemførelsen af dette princip til trods for tilbuddet om EU-støtte til at lette processen. AVS-landenes ejerskab over deres landes politikker giver dem endvidere et ansvar med hensyn til at sikre en fremtid for deres eget folk og derved undgå hjerneflugt. Det er yderst vigtigt at sikre politisk sammenhæng og koordinering mellem EU's politikker for dets optræden udadtil, sikkerhed, forsvar, handel, humanitær bistand, migration og udvikling. Tilbagesendelsesinitiativet og alle andre hermed forbundne foranstaltninger bør gå hånd i hånd med respekt for de procedurer og standarder, der giver EU mulighed for at sikre en human og værdig behandling af de tilbagesendte i overensstemmelse med nonrefoulementprincippet. Enhver EU-politik om migration bør omfatte en reel genbosættelsespolitik, en reel strategi for tilbagetagelse og samarbejde med tredjelande med henblik på at tage fat på de grundlæggende årsager til migration (ved at bekæmpe fattigdom, korruption og dårlig regeringsførelse, nå målene for bæredygtig udvikling og øge udviklingsbistanden). Vores endelige mål bør ikke kun være at løse problemerne med irregulær migration, men endnu vigtigere at drage fuld nytte af de muligheder, som de lovlige migrationsstrømme tilvejebringer for både oprindelses- og bestemmelseslande. Med hensyn til mekanismer til gennemførelse af en fælles strategi for håndtering af migration findes der i tillæg til Cotonouaftalen også Khartoumprocessen (migrationsruteinitiativet mellem EU og Afrikas Horn) og Rabatprocessen (EU's og Afrikas migrations- og udviklingsproces), der begge er veletablerede og bør bidrage dertil. Desuden har FN og dets organer samt Den Internationale Organisation for Migration foranstaltninger på dette område. Der er et klart behov for en hurtig og fælles indsats på dette vanskelige område, ellers vil migrationsstrømmenes omfang og dermed omfanget af menneskelige lidelser fortsat stige, og stabiliteten i hele regioner vil i stigende grad blive truet. DR\ doc 5/5 AP v01-00