Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014"

Transkript

1 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1

2 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne i madkundskab 2014 består af følgende:... 3 Tidsplanen for Hillerødmesterskaber i madkundskab... 3 Undervisningsforløb i klassen... 4 Nye forenklede Fælles Mål... 4 Indholdet i undervisningslektionerne... 5 Materiale til uge 36: undervisningslektion... 6 Materiale til uge 37: undervisningslektion... 7 Materiale til uge 38: undervisningslektion... 8 Materiale til uge 39: undervisningslektion... 9 Materiale til uge 40 og 41: undervisningslektion Værd at vide om konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab Tidsplan for forløbet Økonomi Opgaven Bedømmelse

3 Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab? Hillerødmesterskaber i madkundskab er et undervisningsforløb for 2. års elever i madkundskab. Undervisningsforløbet består af: Et forløb i klassen En frivillig konkurrence hvor de kvalificerede hold konkurrerer mod hinanden på Kokkeskolen på Erhvervsskolen Nordsjælland Undervisningsforløbet i klassen finder sted i uge Her arbejder eleverne med opgaver med æbler, rodfrugter og kartofler. Dette materiale er tænkt som inspiration til forløbet. Du er velkommen til at følge det fra start til slut, men det er ikke et krav, at I når gennem alle opgaver du kan frit sammensætte forløbet, som det passer dig og din(e) klasse(r). Til sidst i forløbet tilbereder eleverne i grupper af 4, hvor begge køn er repræsenteret, kreative retter med disse råvarer. Hvis eleverne ønsker at deltage i konkurrencen, udvælger du ét hold a 4 elever for hver af dine madkundskabshold, som så får besøg af elever fra Kokkeskolen, der vil bedømme deres ret. De 8 hold i kommunen, som leverer de mest kreative og velsmagende retter, kvalificerer sig til den videre konkurrence, som afholdes på Kokkeskolen. Materialet til Hillerødmesterskaberne i madkundskab 2014 består af følgende: Lærervejledning Elevhæfte Opskrifthæfte Vareliste Hvis der opstår nogle spørgsmål undervejs, er du velkommen til via fællesnettet at kontakte Jeanette Brædder, Frederiksborg Byskole, som er kommunal tovholder på projektet. Rigtig god fornøjelse med undervisningsmaterialet og undervisningsforløbet i klasserne! Tidsplanen for Hillerødmesterskaber i madkundskab Uge 36-41: Undervisningsforløb i klassen. De elever, som er tilmeldt den frivillige konkurrence, forbereder sig i grupper i de sidste af forløbets lektioner på en praktisk opgave. Grupperne består af 4 elever, hvor begge køn skal være repræsenteret. Uge 41: Senest den 10. oktober bedes du sende en mail via Fællesnettet til Jeanette Brædder med navn på de elever som skal repræsentere klassen (2 hold a 4 elever for en hel skoleklasse). Uge 44: Elever fra Kokkeskolen kommer på besøg på skolerne d. 28, 29 eller 30. oktober og bedømmer gruppernes resultater. På baggrund af alle bedømmelserne udvælges 8 hold i kommunen, som går i semifinalen. Uge 46: De 8 udvalgte hold dyster i semifinalerne d. 10. november i en praktisk prøve. 4 hold udvælges af kokkeskoleeleverne til finalen. 3

4 25. november: Finale! De 4 deltagende hold dyster i en praktisk prøve. Klassekammerater og forældre inviteres til at overvære finalen. Undervisningsforløb i klassen Undervisningsforløbet i klassen løber over 6 uger og kombinerer praktiske øvelser med teoretisk viden. Udgangspunktet for undervisningsforløbet er, at elevernes nysgerrighed og kreativitet skal udfoldes gennem spændende opgaver med danske råvarer: æbler, kartofler og rodfrugter. Det er op til dig at vurdere, hvor meget din klasse kan nå fra gang til gang, men materialet lægger op til en fordeling af opgaverne fra uge til uge. Især når retterne fra opskriftshæftet skal tilberedes, kan der afhængig af elevgruppen, være behov for at justere mængden af retter, der laves pr. gang. Nye forenklede Fælles Mål Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål og læseplanen for madkundskab, hvor det fremgår, at eleverne skal lære at lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed, råvarer og smag. Centralt i det nye fag madkundskab står arbejdet med at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om mad og måltider. Undervisningsmaterialet til Hillerødmesterskaber i madkundskab er i høj grad baseret på, at eleverne skal arbejde praktisk og herigennem forstå og analysere teoretiske elementer af faget. I konkurrencedelen af undervisningsforløbet får eleverne især mulighed for at udvikle deres fantasi og kreativitet. De nye forenklede Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder: mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning samt måltider og madkulturer. I denne oversigt kan du danne dig et overblik over, hvilke færdighedsog vidensmål i de nye forenklede Fælles Mål, som der arbejdes særligt med i forløbet: Mad og sundhed Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning. Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings- og konserveringsprincipper. Fødevarebevidsthed Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. Madlavning Eleven kan lave mad efter en opskrift. Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift. Eleven kan kombinere grundmetoder og teknikker i madlavning. Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning. Eleven kan tilsmage og krydre maden. Eleven har viden om tilsmagning og krydring. 4

5 Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk. Eleven har viden om mads æstetiske vurderingskriterier. Indholdet i undervisningslektionerne Forløbet kan tilrettelægges fleksibelt, da det ikke er et krav, at eleverne når at lave alle opgaverne. Du kan plukke mellem opgaverne, som det passer i forhold til din klasse og undervisning. Det bør dog tilstræbes, at eleverne når at lave opgaverne med æblet og én rodfrugt, hvis de skal deltage i konkurrencen. Uge Indhold Indkøb og materialer 36: undervisningslektion Elevopgave 1 Fælles introduktion Hillerødmesterskaber i madkundskab. Fælles introduktion til kartofler og rodfrugter og gruppearbejde med tilberedning af kartofler og rodfrugter. Indkøb af 8 alm. skrællekartofler, 6 kartofler af andre sorter samt forskellige rodfrugter. 37: undervisningslektion Elevopgave 2 38: undervisningslektion Elevopgave : undervisningslektion Elevopgave 5 40: undervisningslektion 41: undervisningslektion Vitaminer og mineraler i æbler, kartofler og rodfrugter. Æblesorter og æblets smag. Dannelse af grupper. Gruppearbejde med tilberedning af æbler. Udfyld indkøbsliste og arbejdstidsplan. Gruppearbejde omkring opskrift. Forberedelse til evt. konkurrence. Gruppearbejde omkring opskrift. Forberedelse til evt. konkurrence. Indkøb af ca. 20 æbler af 4 forskellige sorter. Få evt. eleverne til at tage æbler med fra egen have. Det sparer på budgettet og er sjovt for eleverne. Indkøb af ca. 16 æbler af samme sort og smør til at stege æblerne i. Indkøb af råvarer i det medfølgende Excel-ark Vareliste Indkøb af råvarer i det medfølgende Excel-ark Vareliste Undervejs i forløbet arbejder eleverne med forskellige opgaver, som er i elevhæftet. Dette kan kopieres og uddeles til eleverne. 5

6 Materiale til uge 36: undervisningslektion Tilberedning af kartofler og rodfrugter Læringsmål - Eleven har viden om kartofler og rodfrugter. - Eleven kan følge en opskrift. - Eleven kan udtrykke sig om duft, smag og konsistens ved forskelligt tilberedte kartofler/rodfrugter. Forberedelse - Indkøb af 8 almindelige skrællekartofler og 6 kartofler af andre sorter som fx bagekartoffel (fx Estima), aspargeskartofler og blå/lilla kartofler (fx Blå Congo) - Indkøb af forskellige rodfrugter som fx selleri, persillerod, pastinak, gulerod og rødbede Lektionernes indhold Start med at tale om kartoflen. I kan eksempelvis tale om, hvordan eleverne er vant til at tilberede kartofler og få kartofler serveret derhjemme. Dernæst kan I tale om rodfrugter hvad er en rodfrugt, og hvilke rodfrugter kender eleverne? Eleverne deles op i grupper af 2-3 elever og laver opgave 1: - Tørrede kartofler/rodfrugter - Kogte kartofler/rodfrugter - Bagte kartofler/rodfrugter - Stegte kartofler/rodfrugter Alle grupper skal gennem alle tilberedningsmetoder med én råvare. Dvs. grupperne fordeles ud på de forskellige råvarer: Almindelig skrællekartoffel, andre kartoffelsorter og de forskellige rodfrugter. Hvis I har god tid, kan grupperne også tilberede en anden råvare. Når eleverne er færdige med opskriften, udfylder hver gruppe skemaet på den sidste side i opgave 1. I kan også udfylde skemaet i fællesskab i klassen. Til sidst taler I sammen om elevernes resultater og det udfyldte skema. 6

7 Materiale til uge 37: undervisningslektion Vitaminer, mineraler og valg af råvarer Læringsmål - Eleven har viden om vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer i æbler, kartofler og rodfrugter. - Eleven kan forklare betydningen af vitaminer, mineraler og næringsstoffer i æbler, kartofler og rodfrugter. Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opgave 2. Eleverne inddeles i grupper med to elever i hver. 1/3 del af eleverne løser opgaven om vitaminer og mineraler i æbler, 1/3 løser opgaven om vitaminer og mineraler i kartofler og den sidste 1/3 om vitaminer og mineraler i rodfrugter. Eleverne kan søge hjælp på internettet til at løse opgaven. Efterfølgende drøftes elevernes resultater i klassen har de fået de samme resultater? Hvad betyder indholdet af vitaminerne og mineralerne? Hvorfor er æbler, kartofler og rodfrugter sunde? Hvis I har god tid Hvis I har god tid, kan I eksperimentere med valg af råvarer og betydningen af dette ved at tilberede forskellige æblekager. Fuldfed æblekage Almindelig fløde Sukker Ægte vanilje Køberasp Fedtfattig æblekage Fedtfattig fløde Kunstigt sødemiddel Vaniljesukker/kunstig vanilje Hjemmelavet, sukkerreduceret rasp Hvilken kage kan eleverne bedst lide? Hvorfor? Hvilken ernæringsmæssig forskel er der mellem kagerne? Har forskellen i råvarerne betydning for de vitaminer og mineraler, der er i kagen? I kan også lave varianter med forskellige æblesorter og tale om, hvilken forskel det giver i smagen, og om hvor meget æblerne behøves at blive sødet afhængigt af sorten. 7

8 Materiale til uge 38: undervisningslektion Æblesorter og æblets smag Læringsmål - Eleven har viden om kendetegn ved forskellige æblesorter. - Eleven kan udtrykke sig varieret om æblers smag. Forberedelse - Indkøb af cirka 20 æbler af 4 forskellige sorter (fx Golden Delicious, Ingrid Marie, Pink Lady, Gråsten eller Elstar). Måske kan eleverne tage nogen æbler med hjemme fra haven? Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opgave 3 og 4. Opgave 3 i elevhæftet omhandler æblesorter. I skal i fællesskab i klassen undersøge forskellige æblesorter. I taler om, hvilke æblesorter eleverne kender, og de præsenteres for de 4 æblesorter, som du har indkøbt/eleverne har medbragt fra haven. Æblestykker deles rundt, og I udfylder skemaet. Undervejs kan I også tale om, hvor æblerne kommer fra? Hvilken betydning har det for pris og kvalitet, om æblerne er købt i supermarkedet eller medbragt fra haven? Er elevernes yndlings-æblesort en sort, som produceres i Danmark? Skemaet sættes i elevernes Hillerødmesterskaber i madkundskab-mappe. Opgave 4 omhandler æblets smag. Eleverne inddeles i grupper, som hver får uddelt fire æbler af forskellige sorter. Gruppen udfylder i fællesskab skemaet om æblets smag. Hver gruppe præsenterer derefter i fællesskab en æblesort for resten af klassen. Er grupperne enige, eller er der forskellige opfattelser af æblernes smag? VIGTIGT: I denne lektion skal der dannes grupper bestående af 4 elever, hvor begge køn er repræsenteret (meget gerne 2 af hver køn). Grupperne skal bruges i den kommende undervisningsgang. 8

9 Materiale til uge 39: undervisningslektion Tilberedning af æbler og lave indkøbsliste og arbejdsplan Læringsmål - Eleven kan følge en opskrift. - Eleven kan udtrykke sig om duft, smag og konsistens ved forskelligt tilberedte æbler. - Eleven kan planlægge indkøb ud fra opdeling i varegrupper. - Eleven kan i samarbejde med andre elever planlægge en arbejdsproces. Forberedelse - Indkøb af cirka 16 æbler af samme sort fx Gråsten eller Elstar (måske kan eleverne tage nogen æbler med hjemme fra haven?) og smør til at stege æblerne i. Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opgave Eleverne inddeles i grupper af ca. 2-3 elever. Opgave 5 indeholder fire punkter: - Tørrede æbleringe - Kogte æbler til æblemos - Bagte æbler - Stegte æbler Hver gruppe løser en af ovenstående opgaver ved at følge opskriften i opgave 5 (hvis I har god tid, kan hver gruppe løse flere opgaver). Når eleverne er færdige med opskriften, udfylder hver gruppe skemaet på den sidste side i opgave 5. I kan også udfylde skemaet i fællesskab i klassen. Til sidst taler I sammen om elevernes resultater og det udfyldte skema. Opgave 6 udfyldelse af Indkøbsliste og arbejds- og tidsplan Opskrifterne fra opskriftshæftet udleveres og gennemgås. Ud fra opskrifterne udfylder hver gruppe indkøbslisten, der er opdelt i varegrupper og mængde, og udfylder skemaet med deres foreløbige tids- og arbejdsplan. Indkøbslisten og arbejdsplanen bruges i den kommende undervisningsgang, så hver gruppe er forberedt på mængde af råvarer, og hvem der udfører hvilke arbejdsopgaver. 9

10 Materiale til uge 40 og 41: undervisningslektion Øvelse af opskrifter til konkurrencen Læringsmål - Eleven har viden om konkrete vurderingskriterier for bedømmelse af retterne. - Eleven har viden om forskellige tilberedningsmetoder. - Eleven kan samarbejde om at gennemføre en planlagt arbejdsproces i et køkken. - Eleven kan evaluere en arbejdsproces i et køkken. Forberedelse - Indkøb af råvarer - Bestilling af varer: Se Excel-ark Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opskrifterne i opskriftshæftet. Det kan være en fordel, at bede eleverne om at tage tid på hvor lang tid de forskellige retter tager at lave. Det er dels en øjenåbner mht. fornemmelse af tidsforbrug i køkkenet, dels giver eleverne mulighed for at påføre tidsforbrug i deres arbejds- og tidsplan. I løbet af undervisningslektion skal eleverne arbejde mere selvstændigt med de opskrifter, som de er blevet præsenteret for undervisningslektion er samtidig forberedelsen til bedømmelsen, hvis eleverne skal deltage i konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab. Retterne som eleverne skal nå frem til i disse lektioner, er: Kalkunfrikadeller Lun kartoffelsalat med fennikel Æblekompot Rødbedecarpaccio Tomat-æblefocaccia Gulrodskage med orange Eleverne arbejder med forskellige tilberedningsmetoder: Pandestegning Ovnstegning Kogning Blanchering Opmærksomhed på rigtig konsistens (lind frikadellefars, piskning af creme m.m.) Håndtering af redskaber 10

11 Refleksionsskema: Når eleverne er færdige med madlavningen, skal de udfylde refleksionsskemaet. Dette kan evt. være en hjemmeopgave. Ved deltagelse i konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab: I uge 44 kommer elever fra Kokkeskolen på besøg i de deltagende klasser og vurderer gruppernes resultater. Det betyder, at eleverne i deres madkundskabsundervisning i uge 43 skal tilberede retterne igen og dermed har mulighed for at foretage justeringer i forhold til første gang, de tilberedte retterne. I får selvfølgelig besked om, hvilken dag eleverne fra Kokkeskolen kommer på besøg. Læs mere om konkurrencen og bedømmelsen af eleverne på de følgende sider. 11

12 Værd at vide om konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab I forlængelse af undervisningsforløbet kan alle eller en del af eleverne tilmelde sig konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab. Dette giver mulighed for, at eleverne kan fortsætte arbejdet med de råvarer, de er blevet introduceret til i undervisningsforløbet på mere kreativ og selvstændig vis. Tidsplan for forløbet Dato Indhold Uge 34 Tilmelding af din klasse til Jeanette Brædder via Fællesnettet, efter først til mølle princippet. Uge 35 Modtager du lærervejledning og elevhæfte med opskrifter 10. oktober På baggrund af undervisningsforløbet udvælger læreren 1 gruppe a 4 elever pr madkundskabshold (dvs. 2 grupper a 4 elever pr. skoleklasse), som skal gå videre i konkurrencen og præsentere resultaterne for kokkeskolens elever, når de kommer på besøg. Navn på eleverne sendes senest i dag til Jeanette Brædder via Fællesnettet. Uge 44 28, 29 eller 30. oktober Elever fra Kokkeskolen kommer på besøg på skolerne og bedømmer de hold, som er gået videre. På baggrund af alle bedømmelserne udvælges 8 hold i kommunen, som går i semifinalerne. 10. november De 8 hold dyster i semifinalerne på Kokkeskolen Nordsjælland i en praktisk prøve. 4 hold udvælges af kokkeskoleeleverne til finalen. 25. november Finale! De 4 deltagende hold dyster i en praktisk prøve. Klassekammerater og forældre inviteres til at overvære finalen. Økonomi Der ydes et økonomisk tilskud på ca. 300 kroner pr. klasse, som tilmelder sig konkurrencen. Dette tilskud anvendes til indkøb til forberedelserne til uge 44, når Kokkeskolens elever kommer på besøg. Derudover modtager hvert hold, som går i semifinalen, et tilskud på ca. 150 kroner til forberedelserne og dette gælder ligeledes de hold, som går i finalen. Opgaven Til semifinalen skal eleverne lave alle opskrifter i elevhæftet. Der er 2 timer til rådighed. Lærerene er ikke til stede i køkkenet, men der er mulighed for at få hjælp fra kokkeeleverne undervejs. Bedømmelse I udvælgelsesprocessen bliver eleverne bedømt ud fra en række kriterier. Af nedenstående skemaer fremgår det, hvilke kriterier udvælgelsen sker ud fra i henholdsvis den indledende konkurrence på skolerne og efterfølgende semifinale og finale. 12

13 Bedømmelsesskema til udvælgelse på skolerne Emne Beskrivelse af emne Skala Point Bemærkning God forståelse af 1-10 Skriftligt oplæg opgaven, refleksioner udfyldelse af over processen og skemaer læring? Travl, enes de, deltager 1-10 Samarbejde alle, for lidt at lave? Orden i køkken, personlig 1-10 hygiejne, vaske hænder Hygiejne undervejs, spækbrædder, adskillelse kød/grønt? Dit første indtryk af 1-10 Første indtryk retten, som den står? Sur, sød, bitter, salt, 1-10 Smag umami, fedt, neutral, lige i "øjet"? Dit samlede indtryk efter 1-10 Helhedsindtryk smag og vurdering? Er opgave løst godt i 1-10 Opskriftsforståelse forhold til den stillede opgave? I alt (max 70) 13

14 Bedømmelsesskema ved semifinale og finale Emne Beskrivelse af emne Skala Point Bemærkning God forståelse af 1-10 Skriftligt oplæg opgaven, refleksioner udfyldelse af over processen og skemaer læring? Samarbejde Travl, enes de, deltager 1-10 alle, for lidt at lave? Orden i køkken, personlig 1-10 hygiejne, vaske Hygiejne hænder undervejs, spækbrædder, adskillelse kød/grønt? Første indtryk Dit første indtryk af 1-10 retten, som den står? Anretning Ser det appetitligt ud, 1-10 flot, farver? Duft Passer duften til maden 1-10 kraftig, svag, god? Mængde Tilpas kød, grønt, sauce? 1-10 Bliver du mæt? Blød, sprød, hård, fast, 1-10 Konsistens gele er det hele tilstede? Sur, sød, bitter, salt, 1-10 Smag umami, fedt, neutral, lige i "øjet"? Bliver du imponeret, 1-10 Kreativitet nysgerrig, interesseret, har de selv fundet på, klassisk anretning osv. Helhedsindtryk Dit indtryk efter du har 1-10 set, smagt og vurderet I alt (max 110) Bedømmelsen af elevernes præstationer ved semifinalerne og finalen indeholder flere emner for at afspejle, at eleverne er nået videre i konkurrencen, og dermed øges sværhedsgraden også. 14

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!

Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus l rervejledning Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Tak til: Kirsten Marie Pedersen, Hanne Birkum og Mikkel Østergaard Troelsen. indhold

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Informationshæfte. Introduktion til kufferten. Pædagogisk vejledning til udførelse af aktiviteten. Hygiejneregler når børn laver mad.

Informationshæfte. Introduktion til kufferten. Pædagogisk vejledning til udførelse af aktiviteten. Hygiejneregler når børn laver mad. Børne- og Ungdomsforvaltningen Informationshæfte Introduktion til kufferten Pædagogisk vejledning til udførelse af aktiviteten Hygiejneregler når børn laver mad Evalueringsskema Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Den søde juletid er bagetid

Den søde juletid er bagetid Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 Over 100 fædre i fuld gang på Fars køkkenskole Lige efter skolernes sommerferie gik startskuddet til Fars køkkenskole for alvor, og over 100 fædre og 115

Læs mere

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. for. Solgården Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere