Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014
|
|
- Sven Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1
2 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne i madkundskab 2014 består af følgende:... 3 Tidsplanen for Hillerødmesterskaber i madkundskab... 3 Undervisningsforløb i klassen... 4 Nye forenklede Fælles Mål... 4 Indholdet i undervisningslektionerne... 5 Materiale til uge 36: undervisningslektion... 6 Materiale til uge 37: undervisningslektion... 7 Materiale til uge 38: undervisningslektion... 8 Materiale til uge 39: undervisningslektion... 9 Materiale til uge 40 og 41: undervisningslektion Værd at vide om konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab Tidsplan for forløbet Økonomi Opgaven Bedømmelse
3 Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab? Hillerødmesterskaber i madkundskab er et undervisningsforløb for 2. års elever i madkundskab. Undervisningsforløbet består af: Et forløb i klassen En frivillig konkurrence hvor de kvalificerede hold konkurrerer mod hinanden på Kokkeskolen på Erhvervsskolen Nordsjælland Undervisningsforløbet i klassen finder sted i uge Her arbejder eleverne med opgaver med æbler, rodfrugter og kartofler. Dette materiale er tænkt som inspiration til forløbet. Du er velkommen til at følge det fra start til slut, men det er ikke et krav, at I når gennem alle opgaver du kan frit sammensætte forløbet, som det passer dig og din(e) klasse(r). Til sidst i forløbet tilbereder eleverne i grupper af 4, hvor begge køn er repræsenteret, kreative retter med disse råvarer. Hvis eleverne ønsker at deltage i konkurrencen, udvælger du ét hold a 4 elever for hver af dine madkundskabshold, som så får besøg af elever fra Kokkeskolen, der vil bedømme deres ret. De 8 hold i kommunen, som leverer de mest kreative og velsmagende retter, kvalificerer sig til den videre konkurrence, som afholdes på Kokkeskolen. Materialet til Hillerødmesterskaberne i madkundskab 2014 består af følgende: Lærervejledning Elevhæfte Opskrifthæfte Vareliste Hvis der opstår nogle spørgsmål undervejs, er du velkommen til via fællesnettet at kontakte Jeanette Brædder, Frederiksborg Byskole, som er kommunal tovholder på projektet. Rigtig god fornøjelse med undervisningsmaterialet og undervisningsforløbet i klasserne! Tidsplanen for Hillerødmesterskaber i madkundskab Uge 36-41: Undervisningsforløb i klassen. De elever, som er tilmeldt den frivillige konkurrence, forbereder sig i grupper i de sidste af forløbets lektioner på en praktisk opgave. Grupperne består af 4 elever, hvor begge køn skal være repræsenteret. Uge 41: Senest den 10. oktober bedes du sende en mail via Fællesnettet til Jeanette Brædder med navn på de elever som skal repræsentere klassen (2 hold a 4 elever for en hel skoleklasse). Uge 44: Elever fra Kokkeskolen kommer på besøg på skolerne d. 28, 29 eller 30. oktober og bedømmer gruppernes resultater. På baggrund af alle bedømmelserne udvælges 8 hold i kommunen, som går i semifinalen. Uge 46: De 8 udvalgte hold dyster i semifinalerne d. 10. november i en praktisk prøve. 4 hold udvælges af kokkeskoleeleverne til finalen. 3
4 25. november: Finale! De 4 deltagende hold dyster i en praktisk prøve. Klassekammerater og forældre inviteres til at overvære finalen. Undervisningsforløb i klassen Undervisningsforløbet i klassen løber over 6 uger og kombinerer praktiske øvelser med teoretisk viden. Udgangspunktet for undervisningsforløbet er, at elevernes nysgerrighed og kreativitet skal udfoldes gennem spændende opgaver med danske råvarer: æbler, kartofler og rodfrugter. Det er op til dig at vurdere, hvor meget din klasse kan nå fra gang til gang, men materialet lægger op til en fordeling af opgaverne fra uge til uge. Især når retterne fra opskriftshæftet skal tilberedes, kan der afhængig af elevgruppen, være behov for at justere mængden af retter, der laves pr. gang. Nye forenklede Fælles Mål Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål og læseplanen for madkundskab, hvor det fremgår, at eleverne skal lære at lave mad og træffe madvalg baseret på viden om sundhed, råvarer og smag. Centralt i det nye fag madkundskab står arbejdet med at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om mad og måltider. Undervisningsmaterialet til Hillerødmesterskaber i madkundskab er i høj grad baseret på, at eleverne skal arbejde praktisk og herigennem forstå og analysere teoretiske elementer af faget. I konkurrencedelen af undervisningsforløbet får eleverne især mulighed for at udvikle deres fantasi og kreativitet. De nye forenklede Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder: mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning samt måltider og madkulturer. I denne oversigt kan du danne dig et overblik over, hvilke færdighedsog vidensmål i de nye forenklede Fælles Mål, som der arbejdes særligt med i forløbet: Mad og sundhed Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning. Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings- og konserveringsprincipper. Fødevarebevidsthed Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. Madlavning Eleven kan lave mad efter en opskrift. Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift. Eleven kan kombinere grundmetoder og teknikker i madlavning. Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning. Eleven kan tilsmage og krydre maden. Eleven har viden om tilsmagning og krydring. 4
5 Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk. Eleven har viden om mads æstetiske vurderingskriterier. Indholdet i undervisningslektionerne Forløbet kan tilrettelægges fleksibelt, da det ikke er et krav, at eleverne når at lave alle opgaverne. Du kan plukke mellem opgaverne, som det passer i forhold til din klasse og undervisning. Det bør dog tilstræbes, at eleverne når at lave opgaverne med æblet og én rodfrugt, hvis de skal deltage i konkurrencen. Uge Indhold Indkøb og materialer 36: undervisningslektion Elevopgave 1 Fælles introduktion Hillerødmesterskaber i madkundskab. Fælles introduktion til kartofler og rodfrugter og gruppearbejde med tilberedning af kartofler og rodfrugter. Indkøb af 8 alm. skrællekartofler, 6 kartofler af andre sorter samt forskellige rodfrugter. 37: undervisningslektion Elevopgave 2 38: undervisningslektion Elevopgave : undervisningslektion Elevopgave 5 40: undervisningslektion 41: undervisningslektion Vitaminer og mineraler i æbler, kartofler og rodfrugter. Æblesorter og æblets smag. Dannelse af grupper. Gruppearbejde med tilberedning af æbler. Udfyld indkøbsliste og arbejdstidsplan. Gruppearbejde omkring opskrift. Forberedelse til evt. konkurrence. Gruppearbejde omkring opskrift. Forberedelse til evt. konkurrence. Indkøb af ca. 20 æbler af 4 forskellige sorter. Få evt. eleverne til at tage æbler med fra egen have. Det sparer på budgettet og er sjovt for eleverne. Indkøb af ca. 16 æbler af samme sort og smør til at stege æblerne i. Indkøb af råvarer i det medfølgende Excel-ark Vareliste Indkøb af råvarer i det medfølgende Excel-ark Vareliste Undervejs i forløbet arbejder eleverne med forskellige opgaver, som er i elevhæftet. Dette kan kopieres og uddeles til eleverne. 5
6 Materiale til uge 36: undervisningslektion Tilberedning af kartofler og rodfrugter Læringsmål - Eleven har viden om kartofler og rodfrugter. - Eleven kan følge en opskrift. - Eleven kan udtrykke sig om duft, smag og konsistens ved forskelligt tilberedte kartofler/rodfrugter. Forberedelse - Indkøb af 8 almindelige skrællekartofler og 6 kartofler af andre sorter som fx bagekartoffel (fx Estima), aspargeskartofler og blå/lilla kartofler (fx Blå Congo) - Indkøb af forskellige rodfrugter som fx selleri, persillerod, pastinak, gulerod og rødbede Lektionernes indhold Start med at tale om kartoflen. I kan eksempelvis tale om, hvordan eleverne er vant til at tilberede kartofler og få kartofler serveret derhjemme. Dernæst kan I tale om rodfrugter hvad er en rodfrugt, og hvilke rodfrugter kender eleverne? Eleverne deles op i grupper af 2-3 elever og laver opgave 1: - Tørrede kartofler/rodfrugter - Kogte kartofler/rodfrugter - Bagte kartofler/rodfrugter - Stegte kartofler/rodfrugter Alle grupper skal gennem alle tilberedningsmetoder med én råvare. Dvs. grupperne fordeles ud på de forskellige råvarer: Almindelig skrællekartoffel, andre kartoffelsorter og de forskellige rodfrugter. Hvis I har god tid, kan grupperne også tilberede en anden råvare. Når eleverne er færdige med opskriften, udfylder hver gruppe skemaet på den sidste side i opgave 1. I kan også udfylde skemaet i fællesskab i klassen. Til sidst taler I sammen om elevernes resultater og det udfyldte skema. 6
7 Materiale til uge 37: undervisningslektion Vitaminer, mineraler og valg af råvarer Læringsmål - Eleven har viden om vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer i æbler, kartofler og rodfrugter. - Eleven kan forklare betydningen af vitaminer, mineraler og næringsstoffer i æbler, kartofler og rodfrugter. Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opgave 2. Eleverne inddeles i grupper med to elever i hver. 1/3 del af eleverne løser opgaven om vitaminer og mineraler i æbler, 1/3 løser opgaven om vitaminer og mineraler i kartofler og den sidste 1/3 om vitaminer og mineraler i rodfrugter. Eleverne kan søge hjælp på internettet til at løse opgaven. Efterfølgende drøftes elevernes resultater i klassen har de fået de samme resultater? Hvad betyder indholdet af vitaminerne og mineralerne? Hvorfor er æbler, kartofler og rodfrugter sunde? Hvis I har god tid Hvis I har god tid, kan I eksperimentere med valg af råvarer og betydningen af dette ved at tilberede forskellige æblekager. Fuldfed æblekage Almindelig fløde Sukker Ægte vanilje Køberasp Fedtfattig æblekage Fedtfattig fløde Kunstigt sødemiddel Vaniljesukker/kunstig vanilje Hjemmelavet, sukkerreduceret rasp Hvilken kage kan eleverne bedst lide? Hvorfor? Hvilken ernæringsmæssig forskel er der mellem kagerne? Har forskellen i råvarerne betydning for de vitaminer og mineraler, der er i kagen? I kan også lave varianter med forskellige æblesorter og tale om, hvilken forskel det giver i smagen, og om hvor meget æblerne behøves at blive sødet afhængigt af sorten. 7
8 Materiale til uge 38: undervisningslektion Æblesorter og æblets smag Læringsmål - Eleven har viden om kendetegn ved forskellige æblesorter. - Eleven kan udtrykke sig varieret om æblers smag. Forberedelse - Indkøb af cirka 20 æbler af 4 forskellige sorter (fx Golden Delicious, Ingrid Marie, Pink Lady, Gråsten eller Elstar). Måske kan eleverne tage nogen æbler med hjemme fra haven? Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opgave 3 og 4. Opgave 3 i elevhæftet omhandler æblesorter. I skal i fællesskab i klassen undersøge forskellige æblesorter. I taler om, hvilke æblesorter eleverne kender, og de præsenteres for de 4 æblesorter, som du har indkøbt/eleverne har medbragt fra haven. Æblestykker deles rundt, og I udfylder skemaet. Undervejs kan I også tale om, hvor æblerne kommer fra? Hvilken betydning har det for pris og kvalitet, om æblerne er købt i supermarkedet eller medbragt fra haven? Er elevernes yndlings-æblesort en sort, som produceres i Danmark? Skemaet sættes i elevernes Hillerødmesterskaber i madkundskab-mappe. Opgave 4 omhandler æblets smag. Eleverne inddeles i grupper, som hver får uddelt fire æbler af forskellige sorter. Gruppen udfylder i fællesskab skemaet om æblets smag. Hver gruppe præsenterer derefter i fællesskab en æblesort for resten af klassen. Er grupperne enige, eller er der forskellige opfattelser af æblernes smag? VIGTIGT: I denne lektion skal der dannes grupper bestående af 4 elever, hvor begge køn er repræsenteret (meget gerne 2 af hver køn). Grupperne skal bruges i den kommende undervisningsgang. 8
9 Materiale til uge 39: undervisningslektion Tilberedning af æbler og lave indkøbsliste og arbejdsplan Læringsmål - Eleven kan følge en opskrift. - Eleven kan udtrykke sig om duft, smag og konsistens ved forskelligt tilberedte æbler. - Eleven kan planlægge indkøb ud fra opdeling i varegrupper. - Eleven kan i samarbejde med andre elever planlægge en arbejdsproces. Forberedelse - Indkøb af cirka 16 æbler af samme sort fx Gråsten eller Elstar (måske kan eleverne tage nogen æbler med hjemme fra haven?) og smør til at stege æblerne i. Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opgave Eleverne inddeles i grupper af ca. 2-3 elever. Opgave 5 indeholder fire punkter: - Tørrede æbleringe - Kogte æbler til æblemos - Bagte æbler - Stegte æbler Hver gruppe løser en af ovenstående opgaver ved at følge opskriften i opgave 5 (hvis I har god tid, kan hver gruppe løse flere opgaver). Når eleverne er færdige med opskriften, udfylder hver gruppe skemaet på den sidste side i opgave 5. I kan også udfylde skemaet i fællesskab i klassen. Til sidst taler I sammen om elevernes resultater og det udfyldte skema. Opgave 6 udfyldelse af Indkøbsliste og arbejds- og tidsplan Opskrifterne fra opskriftshæftet udleveres og gennemgås. Ud fra opskrifterne udfylder hver gruppe indkøbslisten, der er opdelt i varegrupper og mængde, og udfylder skemaet med deres foreløbige tids- og arbejdsplan. Indkøbslisten og arbejdsplanen bruges i den kommende undervisningsgang, så hver gruppe er forberedt på mængde af råvarer, og hvem der udfører hvilke arbejdsopgaver. 9
10 Materiale til uge 40 og 41: undervisningslektion Øvelse af opskrifter til konkurrencen Læringsmål - Eleven har viden om konkrete vurderingskriterier for bedømmelse af retterne. - Eleven har viden om forskellige tilberedningsmetoder. - Eleven kan samarbejde om at gennemføre en planlagt arbejdsproces i et køkken. - Eleven kan evaluere en arbejdsproces i et køkken. Forberedelse - Indkøb af råvarer - Bestilling af varer: Se Excel-ark Lektionernes indhold Eleverne arbejder i disse undervisningslektioner med opskrifterne i opskriftshæftet. Det kan være en fordel, at bede eleverne om at tage tid på hvor lang tid de forskellige retter tager at lave. Det er dels en øjenåbner mht. fornemmelse af tidsforbrug i køkkenet, dels giver eleverne mulighed for at påføre tidsforbrug i deres arbejds- og tidsplan. I løbet af undervisningslektion skal eleverne arbejde mere selvstændigt med de opskrifter, som de er blevet præsenteret for undervisningslektion er samtidig forberedelsen til bedømmelsen, hvis eleverne skal deltage i konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab. Retterne som eleverne skal nå frem til i disse lektioner, er: Kalkunfrikadeller Lun kartoffelsalat med fennikel Æblekompot Rødbedecarpaccio Tomat-æblefocaccia Gulrodskage med orange Eleverne arbejder med forskellige tilberedningsmetoder: Pandestegning Ovnstegning Kogning Blanchering Opmærksomhed på rigtig konsistens (lind frikadellefars, piskning af creme m.m.) Håndtering af redskaber 10
11 Refleksionsskema: Når eleverne er færdige med madlavningen, skal de udfylde refleksionsskemaet. Dette kan evt. være en hjemmeopgave. Ved deltagelse i konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab: I uge 44 kommer elever fra Kokkeskolen på besøg i de deltagende klasser og vurderer gruppernes resultater. Det betyder, at eleverne i deres madkundskabsundervisning i uge 43 skal tilberede retterne igen og dermed har mulighed for at foretage justeringer i forhold til første gang, de tilberedte retterne. I får selvfølgelig besked om, hvilken dag eleverne fra Kokkeskolen kommer på besøg. Læs mere om konkurrencen og bedømmelsen af eleverne på de følgende sider. 11
12 Værd at vide om konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab I forlængelse af undervisningsforløbet kan alle eller en del af eleverne tilmelde sig konkurrencen i Hillerødmesterskaber i madkundskab. Dette giver mulighed for, at eleverne kan fortsætte arbejdet med de råvarer, de er blevet introduceret til i undervisningsforløbet på mere kreativ og selvstændig vis. Tidsplan for forløbet Dato Indhold Uge 34 Tilmelding af din klasse til Jeanette Brædder via Fællesnettet, efter først til mølle princippet. Uge 35 Modtager du lærervejledning og elevhæfte med opskrifter 10. oktober På baggrund af undervisningsforløbet udvælger læreren 1 gruppe a 4 elever pr madkundskabshold (dvs. 2 grupper a 4 elever pr. skoleklasse), som skal gå videre i konkurrencen og præsentere resultaterne for kokkeskolens elever, når de kommer på besøg. Navn på eleverne sendes senest i dag til Jeanette Brædder via Fællesnettet. Uge 44 28, 29 eller 30. oktober Elever fra Kokkeskolen kommer på besøg på skolerne og bedømmer de hold, som er gået videre. På baggrund af alle bedømmelserne udvælges 8 hold i kommunen, som går i semifinalerne. 10. november De 8 hold dyster i semifinalerne på Kokkeskolen Nordsjælland i en praktisk prøve. 4 hold udvælges af kokkeskoleeleverne til finalen. 25. november Finale! De 4 deltagende hold dyster i en praktisk prøve. Klassekammerater og forældre inviteres til at overvære finalen. Økonomi Der ydes et økonomisk tilskud på ca. 300 kroner pr. klasse, som tilmelder sig konkurrencen. Dette tilskud anvendes til indkøb til forberedelserne til uge 44, når Kokkeskolens elever kommer på besøg. Derudover modtager hvert hold, som går i semifinalen, et tilskud på ca. 150 kroner til forberedelserne og dette gælder ligeledes de hold, som går i finalen. Opgaven Til semifinalen skal eleverne lave alle opskrifter i elevhæftet. Der er 2 timer til rådighed. Lærerene er ikke til stede i køkkenet, men der er mulighed for at få hjælp fra kokkeeleverne undervejs. Bedømmelse I udvælgelsesprocessen bliver eleverne bedømt ud fra en række kriterier. Af nedenstående skemaer fremgår det, hvilke kriterier udvælgelsen sker ud fra i henholdsvis den indledende konkurrence på skolerne og efterfølgende semifinale og finale. 12
13 Bedømmelsesskema til udvælgelse på skolerne Emne Beskrivelse af emne Skala Point Bemærkning God forståelse af 1-10 Skriftligt oplæg opgaven, refleksioner udfyldelse af over processen og skemaer læring? Travl, enes de, deltager 1-10 Samarbejde alle, for lidt at lave? Orden i køkken, personlig 1-10 hygiejne, vaske hænder Hygiejne undervejs, spækbrædder, adskillelse kød/grønt? Dit første indtryk af 1-10 Første indtryk retten, som den står? Sur, sød, bitter, salt, 1-10 Smag umami, fedt, neutral, lige i "øjet"? Dit samlede indtryk efter 1-10 Helhedsindtryk smag og vurdering? Er opgave løst godt i 1-10 Opskriftsforståelse forhold til den stillede opgave? I alt (max 70) 13
14 Bedømmelsesskema ved semifinale og finale Emne Beskrivelse af emne Skala Point Bemærkning God forståelse af 1-10 Skriftligt oplæg opgaven, refleksioner udfyldelse af over processen og skemaer læring? Samarbejde Travl, enes de, deltager 1-10 alle, for lidt at lave? Orden i køkken, personlig 1-10 hygiejne, vaske Hygiejne hænder undervejs, spækbrædder, adskillelse kød/grønt? Første indtryk Dit første indtryk af 1-10 retten, som den står? Anretning Ser det appetitligt ud, 1-10 flot, farver? Duft Passer duften til maden 1-10 kraftig, svag, god? Mængde Tilpas kød, grønt, sauce? 1-10 Bliver du mæt? Blød, sprød, hård, fast, 1-10 Konsistens gele er det hele tilstede? Sur, sød, bitter, salt, 1-10 Smag umami, fedt, neutral, lige i "øjet"? Bliver du imponeret, 1-10 Kreativitet nysgerrig, interesseret, har de selv fundet på, klassisk anretning osv. Helhedsindtryk Dit indtryk efter du har 1-10 set, smagt og vurderet I alt (max 110) Bedømmelsen af elevernes præstationer ved semifinalerne og finalen indeholder flere emner for at afspejle, at eleverne er nået videre i konkurrencen, og dermed øges sværhedsgraden også. 14
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereÅrsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.
Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mererestaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål
Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise
Læs mere2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereSMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs merelivretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen
livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget
Læs mereUVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereÅrsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19
Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19 Undervisningen tager sit udgangspunkt i kogebøgerne Go Cook og Mit kokkeri, http://www.smagforlivet.dk, og undervisningsaktiviteter fra EMU. Kompetenceområde:
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereSmagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereKartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!
LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af
Læs mereDen moderne jul - En nyfortolkning af julen
1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret
Læs mereEmne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.
Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereÅrsplan i dansk 6. A 2013/2014
Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER
CASE - OG PROTEINER - Eleverne kan tilegne sig viden om sund mad med vegetabilske proteiner, således at de kan omsætte denne viden til - og træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed på skolen. FORSLAG
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereUndervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mere100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen
100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet
Læs mereMin spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Læs mereMadens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift
8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever
Læs mere15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER
Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet
Læs mereMadkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15
Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en
Læs mereøkologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereKartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!
LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereLæseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereLærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling
Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe
Læs mereSmagens Dag 2014 Gem Smagen
Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,
Læs mereTemaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereSMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i
Læs mereHar du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab
Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber
Læs mereHJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres
Læs mereSmag for Kartoffel. Elevhæfte
Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereUndervisningsforløb om udskæringer
Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),
Læs mereGuide til danske råvarer
VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,
Læs mereØKOLOGI FRA JORD TIL BORD
LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs mereMad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereOpskriften som læremiddel
Opskriften som læremiddel Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Bagt æblekage (4 per.) Opskrift 4 æbler 75 g smør 75 g hvedemel 75g
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Læs mereRedaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus
l rervejledning Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Tak til: Kirsten Marie Pedersen, Hanne Birkum og Mikkel Østergaard Troelsen. indhold
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereMere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske
Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereINTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab
INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen), Christine Bendix, madkundskabslærer
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab 2014-15
Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereVi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!
Side: 1/19 Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Forfattere: Majbritt Pless, Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde
Læs mereKulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1
Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 SÅDAN GØR DU På de følgende sider bliver du guidet gennem 6 + 1 kulinariske succesfaktorer, som vil hjælpe dig til at foretage sensoriske vurderinger af mad og måltider.
Læs mereÅrsplan 5-6. klasse 2016/2017
Årsplan 5-6. klasse 2016/2017 Der undervises i Madkundskab og håndværk & design i et halvt år hver. 5-6. klassetrin i to lektioner ugentligt. Eleverne er delt i 4 grupper. I faget Madkundskab vil der i
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mereMAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING
MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereMADSPILD I MADKUNDSKAB
MADSPILD I MADKUNDSKAB Inspiration til undervisningsforløb Madkundskabsholdene på Skovgårdsskolen og Hellerup Skole har de sidste par år haft et undervisningsforløb om madspild i samarbejde med den lokale
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 3 Lærervejledning Introduktion I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mere15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER
Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og
Læs mereLærervejledning. Udarbejdet af:
Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet
Læs mereHvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave
2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mere